Spaltedale i Jylland.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spaltedale i Jylland."

Transkript

1 Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr

2 Indledende Oversigt. LJe ejendommeligt formede Dalfurer og Systemer af Dale, som skal omtales i det følgende, findes mellem Ulstrup og Hammel væsentlig i den sydøstlige Del af Viborg Amt. Udbredelsen er vist ved de tykke, sorte, fuldt optrukne Linjer paa Kortet Fig. 1 (Side 4). I sin mest udprægede Skikkelse optræder Dalformen paa Strækningen fra Amstrup S for Ulstrup, 0 om Hvorslev, mellem Tostrup og Vidstrup til Astrup NV for Ajgt (Tavle 1). Ikke blot er de enkelte Dale her yderst karakteristiske, men tillige optræder de i et saadant Antal og paafen saadan Maade, at der frembringes en særegen, ganske ejendommelig Terrænform. Dalfurerne løber her i Retningen N S. Paa ert Del af Strækningen er der ikke mindre end fem, omtrent parallelt løbende Dale. Mellemrummene mellem dem ér m; Partiets samlede Brede er ca. 800 m. Dette Omraades Længde er ca. 5 km; den længste Dalfure kan følges omtrent ubrudt 8 km fra Amstrup til Tungelund N for Thorsø. Dalfurerne adskiller sig fra de Dale, der er opstaaede ved Erosion af Vand, véd, at deres Bund ikke viser nogen ensrettet Faldlinje; derimod fremtræder de ofte med en Række langstrakte Smaasænkninger, der kan henligge tørre eller som Moser eller Vandhuller, alt efter de lokale Forhold. Dalenes; genetiske Uafhængighed af Overfladevandløb fremgaar med stor Tydelighed af en Ting til. De kan overskære Vandløbsdale og mellemliggende Bakker paa en højst karakteristisk Maade. Dette ses paa Kortet Tavle 1 at være Tilfældet med hele Komplekset Amstrup-Astrup; sær- Dansk geol. Forening. Bil. 5. 6

3 Fig. 1. Kort over Spaltedalenes Beliggenhed. Maalestok 1 : 100,000.

4 . Medd. fra Danskgeol. Forening København. Bind 5[1916] lig paafaldende er Forholdet ved Systemets næstøstligste Dal, der ca. 1 km SØ for Hvorslev overskærer en af Egnens højeste Bakker og netop overskærer den ved Bakkens allerhøjeste Punkt, saa at Bakken derved synes delt i to lige høje Toppe. Forhold af lignende Art kommer frem paa flere andre Steder. Det viser sig saaledes, at Dalfurerne forløber, uden noget som helst Hensyn til Terrænets nuværende Højdeforhold. Dette Forhold i Forbindelse med Dalenes retlinjede Karakter giver disse Dalfurer deres egentligste Særpræg. Skete der i et tilfældigt valgt Terræn en Indsynkning ud efter en Spalte, vilde det ny Landskab væsentlig forme sig saaledes, som vi ser det ved de forhaandenværende Dalfurer. De fremtræder med alle ydre Kendetegn paa at kunne være Indsynkningsdale efter Spalter i Undergrunden. Disse Forhold, der saaledes karakteriser detmest udprægede Omraade: Amstrup-Astrup, gaar igen ved alle de øvrige Grupper af Dale og enligt liggende Dale, der kendes af den Art. En stor Dalgruppe findes i Egnen mellem Thorsø og Hammel. En Del af Dalene her er omtrent retlinjede ligesom Amstrup-Astrup Dalene. Andre gaar frem efter buede Linjer, men besidder det øvrige karakteristiske Præg. Den østligste Dal i dette Omraade kan med et Par Afbrydelser følges fra 1 km SV for Havrum, V om Hammel, næsten til Anbæk Station. Ca. 1 km 0 for Thorsø findes en enligt liggende Dalfure, der gennemskærer en høj Bakke tæt ved Bakkens højeste Punkt, ganske som den førnævnte Dal SØ for Hvorslev (se Fig. 2, Side 6). 3 4 km NØ for Thorsø findes i Plantagen S for Valborghegn to smaa Dale, der ligger som koncentriske, 1 lvakm lange Buestykker med en indbyrdes Afstand af ca. 200 m. Alle de her nævnte Dale synes at høre sammen i en enkelt stor Gruppe. Uden for dette Omraade findes ved Skød en lille Gruppe, som særlig markeres af tre Dale, der ligger som flade, næsten koncentriske Buestykker med en indbyrdes Afstand af m. Den største Længde, 2Va km, har den østligste; kor- G*

5 s X ~, 2 OQ to C/2 nr, ~ M a> CL ZL ~ tø P*» O a ys a> IB

6 Fig. 3. Spaltedale omkring Skød. Maalestok 1 : Efter Generalstabens Maalebordsblade. Ækvidistance 5 Fod (l.e m).

7 3.8 V. Mii.THF.HS: Spaltcdnle i Jylland. test, ca. 1 km, er den vestligste, der kan følges fra Nord ind i Skød By (Fig. 3, Side 7). En Fortsættelse af denne Dalgruppe synes at kunne spores '4 km N for Skød. Egnens geologiske Bygning. For at faa fuldstændig Rede paa, hvorledes disse ejendommelige Dale og Dalsystemer kan være opstaaede, er Kendskabet til Egnens geologiske Opbygning særdeles vigtigt. Men desværre er dette Kendskab meget ufuldstændigt. Egnens øverste Kvartærlag synes væsentligst at. udgøres af Moræneler. Fra Profiler og Boringer vides desuden, at Moræneleret paå adskillige Steder kun danner et forholdsvis tyndt Dække over Grus og Sand. Deri ligner Omraadet Viborg-Langaa Egnen. Det er dog ikke som denne Egn rigt paa»fjorddale«; kun gaarderen enkelt saadan, langs Grandslev-Gjern Aaer, gennem Omraadet fra ØNØ til VSV. Det maa antages, at den sidste Isbevægelse er gaaet frem over Egnen omtrent fra ØNØ. Materialet i Leret og i Gruslagene er, efter Stenene at dømme, dog fortrinsvis kommet fra Nord. Om den prækvartære Undergrund vides ogsaa kun yderlig lidt. Ved Ulstrup lindes oligocæne Lag af Ler og Sand. Det samme er Tilfældet ved Frijsenborg, hvor de tertiære Lag gaar ned til en Dj'bde af over 200 m. En 58-m dyb Boring, der er foretaget 2Vs km NØ for Ajgt, synes, saa vidt det kan skønnes, at være naaet ned i sort, magert Glimmerler (»sort Kveg«). I et Profil 1 km SV for Havrum ses tertiært Kvartssand med bønnestore Kvartskorn. Betingelserne for Dalenes Opstaaen. At Dalfurerne og den ledsagende Terrænform er opstaaede uafhængig af Erosion af Overfladevand, er allerede nævnt. Et Længdeprofil langs Dalfurernes Bund kunde maaske ligne det, der vilde fremkomme i de som subglaciale Flodrender opstaaede»fjorddale«! Dog er det næppe tænkeligt, at disse Dalfurer skulde være opstaaede som saadanne subglaciale Flodrender. Imod dette taler dels

8 Medd: fra Dansk geol. Forening. København. Bind 5 [1916] deres fremherskende Retning (N S), dels deres ubetydelige Brede sammenlignet med Længden. Men særlig usandsynligt er det, hvor de som mellem Amstrup og Astrup optræder som et System af parallelt løbende, næsten retlinjede Render, og hvor.de, næsten kløftlignende, gennemskærer Bakkerne, saaledes som de gør SØ for Hvorslev og ØNØ for Thorsø. Den Tanke, at en Terrænform som denne skulde være opstaaet som Følge af Is, enten ved direkte Akkumulation eller ved Istryk, maa sikkert ogsaa ganske afvises. Imod begge Dele taler dels Amstrup-Astrup Dalenes Regelmæssighed og Længde, dels hele det omgivende Landskabs Karakter af en noget bølget Moræneflade. Der findes paa mange andre Steder her i Landet parallelt orienterede Landskabsformer, men Karakteren er bestandig en anden end her. Fordybningerne er mindre regelmæssige i Forløbet; i Mellemrummene mellem Fordybningerne findes Bakkeformationer, opstaaede ved direkte Akkumulation og af mere eller mindre glaciofluvial Karakter. Dette er ikke Tilfældet her; Landskabet mellem Amstrup-Astrup Dalfurerne gør ganske Indtryk af at være et af Furerne sønderstykket Parti af den omgivende, bølgede Moræneflade. Det samme Præg træder frem ved Dalene i Omraadet omkring Thorsø og Sal. Den Mulighed endelig, at Terrænformen skulde være opstaaet ved Indsynkninger, foraarsagede af Grundvandsstrømme, viser Forholdet ved Amstrup-Astrup Dalene ogsaa tydelig nok, at man ganske kan se bort fra. Dels maatte Dalsystemet da vise Strømmenes Forgreninger, dels er mange af Furerne for markerede til, at en saadan Forklaring kan tænkes mulig. " Der er nu nævnt alle de tænkelige Dannelsesmuligheder i Forbindelse med Vand og Indlandsisen. Ingen af dem kan med nogen som helst Sandsynlighed anvendes som Forklaring paa Dalenes Opstaaen. Tilbage bliver som eneste Mulighed den, der tidligere er antydet, at Dalfurerne er opstaaede ad tektonisk Vej, ved

9 3. 10 V. Mii.THF.its: Spaltedale i Jylland. Indsynkninger som Følge af Spalter i Undergrunden. Og et af de Spørgsmaal, der her bliver af særlig Vigtighed at faa Rede paa, er Spørgsmaalet om Dannelsestiden. Aldersbestemmelse. Selve de Indsynkninger, hvorved de nu synlige Dalfurer og den ledsagende Terrænform er opstaaede, maa have fundet Sted paa en Tid efter, at det sidste Dække af Indlandsis var smeltet bort fra Egnen. Dette, der egentlig kan siges at være en Selvfølgelighed, da Dalfurerne i Morænefladen ellers ikke kunde have deres nuværende, ydre Fremtræden, er det i dette Tilfælde af Vigtighed at have klart for Øje.. - En selvstændig Støtte for denne Aldersbestemmelse giver Forholdene omkring Skød (Fig. 3, Side 7). Ogsaa her er det øverste glaciale Jordlag væsentligst Moræneler. Men i Bakkeomraadet omkring Skød By danner Moræneleret til Dels kun et tyndt Dække over glaciofluviale Lag, og i et Bælte, hvortil de mest fremtrædende Bakker N om B} r en hører, mangler Moræneleret ganske, og Grus- og Sandlagene træder i Dagen. Paa langs igennem dette Strøg, fra Øst til Vest, strækker der sig nu en senglacial Erosionsdal med Tilløb fra Øst og Afløb mod Vest. Særlig smukt udformet er Dalen fra den mellemste af de tre fremtrædende Spaltedale.og vestpaa. Den ligger her som en lille, næsten plan Flodslette, der i den største Del af sin Længde er begrænset af stejle Grusskrænter. Østpaa fra den mellemste Dal findes 2 3 smallere Tilløbsrender,; der kan følges tværs over den østlige Spaltedal. Efter at denne senglaciale Erosionsdal er dannet og udfyldt med Materiale, er Spaltedalene opstaaede og har sønderstykket den paa tværs. En anden Iagttagelse, der er gjort ved Skød, kan omtales i Tilslutning hertil. I den mellemste Spaltedal, 250 m nordøstlig for Skød Kirke, finder man et tydeligt Vidnesbyrd om den Indsynkning, der har fundet Sted. Den normale Lagfølge er her: øverst Moræneler og derunder Diluvialsand. Dette sidste træder frem i begge Dalens Skræn-,

10 Medd. fra Dansk geol. Forenin«. København. Bind 5 [1916] ter. I Dalbunden findes derimod Moræneler, svarende til Moræneleret over Sandet ved Siden af Dalen. Dalfurer, der i mange Henseender frembyder Lighed med disse jydske, har man blandt de morænedækkede Sprækkedale paa Bornholm. Her findes i Graniten en Mængde Sprækkedale, der, næsten retlinjede, kan have en Længde af mange Kilometer. Disse Sprækkedale kan antages oprindelig at skyldes Forkløftningszoner i Graniten. Den gennemkløftede og forvitrede Granit er i Istiden bleven fjærnet af Indlandsisen og dens Smeltevandsfloder, og de tilbagestaaende Granitvægge paa Siderne af af de frembragte Dale er afslebne og isskurede. Mange Steder træder disse isskurede Granitvægge synligt frem i Siderne af de talrige bornholmske Sprækkedale. Andre Steder er Dalene bleven ganske overdækkede af Morænemateriale, saa at de kun træder frem i' Landskabet som lange, smalle, næsten retlinjede Sænkninger eller Dalfurer. Blandt de mange bornholmske Dalfurer "af denne Art kan særlig fremdrages en, der strækker sig fra Nord til Syd tæt 0 om Rutskirke omtrent til Svartinge Dal. Dens ydre Udseende minder i høj- Grad om enkelte Dalfurer i Amstrup-Astrup Dalsystemet. Ved de morænedækkede, bornholmske Dalfurer er de underliggende Sprækkedale utvivlsomt under Istiden bleven fyldte med isblandet Morænemateriale. De nu synlige Dale er da opstaaede ved Sammensynkningen af Morænematerialet, efter at den iblandede Is var smeltet bort. Ligesom ved de jydske Dalfurer maa denne Ihdsynkning være sket efter det sidste Isdækkes Bortsmeltning. Hvorledes Forholdene ved disse bornholmske Dale end har været under tidligere Afsnit af Istiden, saa maa Sprækkedalene forud for Aflejringen af det sidste Isdækkes Materiale have været helt eller delvis tømte for det Materiale, som tidligere har udfyldt dem. Dette maa betragtes som en nødvendig Betingelse for,' at den Indsynkning, hvorved de nuværende Dalfurer er opstaaede, har kunnet finde Sted.

11 3. 12 V. MILTHERS: Spaltedalo i Jylland. Vender vi os nu fra disse Forhold til de jydske.dalfurer, finder vi her en prækvartær Undergrund, hvis Beskaffenhed er yderst forskellig fra Graniten ved de bornholmske Dale. Dalenes Dannelsesforhold paa de to Steder kan derfor ikke være ens, selv om deres ydre Udseende viser mange Lighedspunkter. Lad os tænke os, at der ved de jydske Dale forud for Istiden fandtes Spalter i Jorden paa de Steder, hvor Dalfurerne nu ligger. Disse Spalter vilde da i den efterfølgende Tid og navnlig i Istidens ældre Afsnit være bleven udfyldte méd Ler og Sand. En saadan Udfyldning maa antagelig ogsaa have fundet Sted ved adskillige af de bornholmske Sprækkedale. Men ved disse sidste havde Dalformen Mulighed for atter at kunne træde frem som Følge af den udprægede Forskel mellem Dalsidernes haarde Granit og det løsere Materiale i Dalene selv. Anderledes er Forholdet, hvor Spalterne fandtes i Jordlag af den Beskaffenhed, som man har i det jydske Omraade. Som det tidligere er nævnt, er det prækvartære Underlag her tertiært Ler og Sand. Naar Spalterne her udfyldtes med Materiale af væsentlig samme Art og samme Fasthed som de omgivende Jordlag : er der meget ringe Sandsynlighed for, at disse prækvartære Spalter skulde give sig til Kende i den nuværende Overflade, undtagen hvis der senere har fundet tektoniske Eftervirkninger Sted i Form af fornyede Spaltedannelser ud efter de samme, ældre Spalter. Ud fra de Betragtninger, dersaaledes paatvinger sig, synes man uundgaaelig at maatte føres til den Slutning, at ikke blot Indsynkningen, men ogsaa dens tektoniske Aarsag, Dannelsen af selve Spalterne, har fundet Sted efter Isens Bortsmeltning fra Egnen. I Retning af en saadan sen Dannelsestid og i Retning af, at Spalterne maa have gaaet nær op mod den nuværende Overflade, taler ogsaa det, at Dalene paa mange Steder er stærkt markerede og smalle, navnlig hvor de overskærer Bakker, og fremtræder med meget bratte Skraaninger.

12 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 5 [1916] Naar man vil bestemme det nærmere Tidspunkt for Dalfurerhes og Spalternes Dannelse har man som den ene Tidsgrænse Istidens sidste Isdække. Først efter Isens Forsvinden var Betingelserne til Stede for, at Indsynkningen kunde efterlade saadanne markerede Dalfurer med bratte Skrænter, som her findes. Som Tidsgrænse til den anden Side kan den yngre Stenalder sikkert sættes. Der findes i Omegnen et ret rigeligt Antal Gravhøje, og der er intet, som synes at tyde paa, at der har hersket Forhold, som har hindret en lige saa tidlig Bebyggelse som i de omliggende Egne. Imod en senere Dannelse af Dalfurerne taler endelig det, at der fra historisk Tid ingen Jordrystelser kendes fra hele den paagældende Egn. Tidsrummet for Dannelsen maa saaledes snarest henlægges til den senglaciale Tid. Dalenes tektoniske Karakter. I Betragtning af de tilsyneladende tektonisk rolige Forhold, Danmark lever under i Nutiden, maa de her dragne Slutninger om Dannelsestiden forekomme i høj Grad paafaldende. De Spalter, som har foraarsaget Dalfurerne, og som saaledes ifølge det foregaaende skulde være opstaaede nær op imod. vor egen Tid, maa nemlig antages at have været meget betydelige. En Betragtning af Kortet giver et stærkt Indtryk af, hvor gennemgribende Jordskorpen maa være bleven sønderspaltet i det paagældende Omraade. Men hvor megen Betænkelighed man saaledes end kan nære ved at antage den fremsatte Forklaring, synes der ikke at gives nogen anden og mere nærliggende Forklaring paa denne ejendommelige Terrænforms Tilblivelse. Betragter man Dalfurerne og det til dem knyttede Landskab ud fra den nu fremstillede Opfattelse af deres Tilblivelse, opstaar Spørgsmaalet, om Jordlagene ved Siden af Spalterne er undergaaede vertikale Forskydninger i Forbindelse med Dannelsen af Spalterne. Den fulde Afgørelse heraf kan maaske næppe ske uden ved direkte Under-

13 3. 14 V. MILTHERS: Spaltedalc i Jyllnnd: søgelse f. Eks. ved Hjælp af Boringer nedsatte efter Linjer vinkelret paa Spalteretningerne. Dog kan der ud fra Terrænets Karakter anstilles ret afgørende Betragtninger til Vejledning i Spørgsmaalet. Paa de allerfleste Steder svarer Højderne paa de to Sider af Spalterne saaledes til hinanden, at der ikke er Grund til at antage, at der har fundet nogen Indsynkning Sted paa nogen af Siderne. Saaledes er Forholdet i stor Udstrækning i Amstrup-Astrup Dalsystemet. Terrænet falder i dette Omraade mod Vest, og betragter man f. Eks. Højderne ved den højeste Bakkegennemskæring, SØ for Hvorslev, vil man se, at dette jævne Fald ogsaa afspejler sig i Højden af de højeste Bakketoppe her, saaledes at der ikke paa Forhaand kan regnes med væsentlige, vertikale Forskydninger uden for selve Spalterne. Dog er der i dette Omraade et Forhold, som det maaske er åf Betydning at lægge Mærke til. Højdekurvernes Forløb f. Eks. mellem Tostrup og Vidstrup viser, hvorledes Partierne mellem Dalene er delte i flere mindre, isolerede Højder paa en for et uforstyrret Terræn ejendommelig Maade. Den ligesom rudeformede Karakter, Kortet her viser, med Skiften mellem Højder og Sænkninger, kunde maaske tydes som et Fingerpeg paa, at der har fundet vertikale, ulige store Indsynkninger Sted. Eller ogsaa har der været Tværspalter til Stede. Der er imidlertid adskillige Steder i hele Omraadet, hvor der synes at have fundet ikke uvæsentlige Indsynkninger Sted ved Siden af Spalterne. En af de mest fremtrædende ses 1 l'/s km SV for Havrum (se Fig. 2, Side 6). I Forlængelse af den Spaltedal, der herfra kan følges mod Syd forbi Hammel, ligger her en retlinjet, stejl Skrænt, der ifølge sin Beliggenhed ikke kan tydes som en Erosionsskrænt. Den kan derimod naturligt opfattes som den østre Væg af en Spalte, paa hvis vestre Side Jordlagene er sunkne adskillige (5 10) Meter, saa at den glaciale Bundflade nu er mosedækket. Noget tilsvarende, men i meget mindre Stil, ses ved den 1 km lange Spaltelinje NV derfor.

14 Medd. fra Dansk gc.ol. Forening. København. Bind 5 [1916] En saadan ensidig Sænkning kan ogsaa formodes at være sket 3 A km SV for Thorsø Station..Der findes her en mod VSV vendende, stejl, 3 4 m høj Skrænt, liggende i Fortsættelse af en Spaltedal, der. strækker sig mod Syd igennem Futting By og maaske har sin nordlige Fortsættelse Vest for Tungelund. At der kan findes saadanne bratte Skrænter i Forbindelse med tydelige Spalter, ses i Bakken ved Brunhøj, 0 for Thorsø: Lignende Indsynkninger viser Amstrup-Astrup Partiet ogsaa Antydninger af paa visse, korte Strækninger. Dalsiderne kan lokalt være af noget forskellig Højde paa de to Sider af Spalterne. Overalt, hvor dette er Tilfældet, er det den østre Side, som er den højeste. Tillige er her flere Steder i nær Forbindelse dermed ret stejle Skrænter paa Spalternes Østside. Disse Forhold tyder saaledes paa, at der i Undergrunden har fundet Sænkninger Sted i Forbindelse med Spaltedannelsen. For selve Dalfurernes Vedkommende forekommer det mig dog ud fra det foreliggende Grundlag sandsynligst at antage, at de væsentligste, tektoniske Forstyrrelser er Spaltedannelsen.alene, og at de Virkninger, der ses i Jordoverfladen, skyldes de øvre Jordlags Indsynkning i Spalterne, medens de ikke er Udtryk for egentlige Gravsænkninger.- Dertil synes Dalfurerne at have en altfor ringe Brede i Forhold til deres store Længde. SØ for Rosenlund, N for Skød (Fig. 3, Side 7) ligger der en Mose, hvis Begrænsning af bratte Skrænter mod Øst og mod Vest dog kunde tyde paa, at der her findes en Gravsænkning mellem to parallele Spalter. Betragter man Dalfurernes Forløb under et, vil man se, at det med mindre Afvigelser er Retningerne Nord Syd og Nt. V St.0, der er fremherskende. Inden for denne Del af Danmark kendes iøvrigt ingen Spaltesystemer af Betydning. Der kan derfor ikke ad den Vej hentes Bidrag til Belysning af de her fundne Retningers større eller mindre almindelige Betydning. Derimod er der maaske Grund til at erindre om, at de Brudlinjesystemer i Kattegat, langs hvilke det fennoskandiske Randomraades Sænkning paa

15 3. 16 V. MILTHERS: s Spaltcdalc i Jylland.' dette Sted er foregaaet, maa have visse Hovedlinjer gaaende i Retninger mellem N S og NV SØ. Nogen Forbindelse med disse gamle Brudlinjer kan maaske de her fundne Spalteretninger have. Og saaledes kan der da ogsaa være Grund til -at formode, at der i den dybere Undergrund i denne Egn af Jylland findes Spaltesystemer af prækvarlær Alder, efter hvilke de nu paaviste, senkvartære Spalter er tektoniske Eftervirkninger.

16 Meddel, fra Dansk geol. Forening 1916 Bd Tavle 1«Kort over Spaltedale mellem Amslrup og Tungelund. Maalestok 1 : 20,000. Efler Generalstabens Maalebordsbladc. Ækvidistance 5 Fod (l.o ni).

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

K. THORSEN PARADIS BAKKERNE (MED 1 KORT) MCMXXVIII ~---- ~~~ +- ~ FRITS SØRENSENS BOGHANDELS FORLAG RØNNE

K. THORSEN PARADIS BAKKERNE (MED 1 KORT) MCMXXVIII ~---- ~~~ +- ~ FRITS SØRENSENS BOGHANDELS FORLAG RØNNE /- K. THORSEN PARADIS BAKKERNE (MED 1 KORT) MCMXXVIII ~---- ~~~ +- ~ FRITS SØRENSENS BOGHANDELS FORLAG RØNNE Oaradisbakkerne i Ibsker Højlyng er et af Bornholms rnaturskønneste Steder. Forholdsvis sent

Læs mere

DE MILTHERSKE SPALTEDALE I JYLLAND

DE MILTHERSKE SPALTEDALE I JYLLAND DE MILTHERSKE SPALTEDALE I JYLLAND KAJ HANSEN HANSEN, K.: De miltherske spaltedale i Jylland. Dansk geol. Foren., Årsskrift jor 1970, side 47-53. København, 5. januar 1971. Mellem Ulstrup og Hammel i Jylland

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

438 Møder og Ekskursioner.

438 Møder og Ekskursioner. 438 Møder og Ekskursioner. Har han Ret heri^ er Sagen dermed afgjort; Disloceringen af Møens Klint kan da ikke skyldes Trykket af en Indlandsis. Hvorledes skal man tænke sig Bygningen af Undergrunden i

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen.

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. 42 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. Af gaardbruger G. E. Stangeland. i i_je i det følgende

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

. Glacialgeologiske Retningslinjer. (Hertil et Kort).

. Glacialgeologiske Retningslinjer. (Hertil et Kort). . Glacialgeologiske Retningslinjer i Odense Egnen. Af v; M i l t h e r s. (Hertil et Kort). (Den~e Afhandling er ogsaa trykt i D. G. U. IV ~kke Bd. 2, Nr. 4.) Tilblivelsen af de Iagttagelser og Betragtninger,

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Begravede dale i Århus Amt

Begravede dale i Århus Amt Begravede dale i Århus Amt - undersøgelse af Frijsenborg-Foldby-plateauet Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut,

Læs mere

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning. Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende

Læs mere

På kryds og tværs i istiden

På kryds og tværs i istiden På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

Om Gj6gv%Systemernes Alder paa Færøerne.

Om Gj6gv%Systemernes Alder paa Færøerne. Om Gj6gv%Systemernes Alder paa Færøerne. (Mindre meddelelser om Færøernes geologi nr. 3). Af ARNE NOE-NYGAARD. I 1928 publicerede" M. A. PEACOCK en afhandling med titlen»recent Lines of Fracture in the

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden

Læs mere

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB

Læs mere

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE 1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl

Læs mere

Om nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger

Om nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger Om nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger i Jylland. Af.T. P..T_ RAVN. Trods den store Udbredelse, T erti æra fl ej ringern e har paa den jydske Halvø, kendte man indtil den senere Tid dog kun forholdsvis

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS?

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? A f Murerformand Hans Petersen. I de fem Aar, der har været arbejdet med Farvepuds paa Thorvaldsens Museums Gaardfaçade, har mange Mennesker spurgt: Kan man ogsaa

Læs mere

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 overlejret af Tørv:.Værebrodalen er en gammel Fjordarm (fra Roskildefjord). Med Tog fra Viksø 5n, i København 6«7. ; Mødet den 26. Oktober

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

En Erosionsdal i Saltholmskalken NV for København.

En Erosionsdal i Saltholmskalken NV for København. En Erosionsdal i Saltholmskalken NV for København. Af A. Jessen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 10. 1917 J-Jen stærke Stigning i Københavns Vandforbrug i den sidste Menneskealder

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden.

N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden. N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden. Af HANS PAULY. Abstract. Some remarks on the determination of refractive indices of minerals by the dispersion method.

Læs mere

Mjølner Verk. - Moduler. Endeprofiler

Mjølner Verk. - Moduler. Endeprofiler Endeprofiler bestaar at 4 moduler, og det er kun de 2 yderste ende profiler der skal være kompatibel med FREMO. De 6 interne ende profiler fremstilles saa de passer til sporforløbet og landskabet paa Mjölner

Læs mere

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder 1 Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2008 Bygherrerapport nr. 25 Bygherre: Poul Justesen, Randrup Mølle 2 Indledning

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter.

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Af Hans Clausen. Lerarterne er i Forhold til andre Bjergarter karakteriserede ved deres større eller mindre Plasticitet. Bestanddelene i forskellige Lerarter

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Terrasseoverdækning/ Carport Monteringsvejledning

Terrasseoverdækning/ Carport Monteringsvejledning Terrasseoverdækning/ Carport Monteringsvejledning NØDVENDIGT VÆRKTØJ BESTANDDELE Tegningen viser en 3,0 meter bred udførelse. Antallet af bestanddele varierer efter størrelsen (se listen på næste side)

Læs mere

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres.

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres. Geologiske interesser i Haderslev Kommune Baggrundsnotat til Haderslev Kommuneplan 2009 Lokalitetsbeskrivelse Hovedopholdslinjen fra Mølby til Vojens A1 Strøg langs isens hoved-opholdslinie mellem Oksenvad

Læs mere

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«.

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Paa et' Møde i Dansk geologisk Forening d. 30. April 1923 har stud. polyt. ALFRED ROSENKRANTZ rettet et personligt Angreb imod mig for mit Forhold til

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

En jydsk Hedeslette.

En jydsk Hedeslette. En jydsk Hedeslette. Af, V. M il t h e r s. (Foredrag holdt ved det 18. skandinaviske NaturforskermØde, Kbhvn. 1929). (Hertil et Kort). I 1868 offentliggjorde E. DALGAS i sine "Geographiske Billeder fra

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste OlU Skurestriber i, Danmark og' beslægtede Fænomener. Af O. B. BØGGILD. (Hertil Tavle 2.) Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste og fineste Midler, man har that bestemme, ikke blot

Læs mere

HORSENS-UDSTILLINGEN.

HORSENS-UDSTILLINGEN. ARKITEKTEN 1904-1905 MEDDELELSER FRA AKADEMISK ARCHI TEKTFORENING KØBENHAVN DEN 15. JULI 1905 7. A A RGANG No 42 HORSENS-UDSTILLINGEN. Na ar en jydsk Industriudstilling skulde afholdes, vilde de fleste

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling:

Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling: Tørring Friluftstørring og lagring Stabling Stabling af træ har overordentlig stor betydning for opnåelse af en god og ensartet ovntørring. Ved stablingen bør det tilstræbes at opbygge træstablen på en

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

2000 Aar gamle Minder paa Sletten

2000 Aar gamle Minder paa Sletten 2000 Aar gamle Minder paa Sletten Nordfynske Bynavne af Frederik Hjort, Baagegaard pr. Tommerup St. Fyns Tidende 10. juli 1938 HELE LUNDE OG SKAM Herreder samt den Østlige tilgrænsede Del af Skovby Herred

Læs mere

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark.

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark. Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark..Af E. M. Nørregaard. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 12. 1917. Oom alle Lande, der er opbyggede af Sediment-Bjergarter, er Danmark fattigt paa

Læs mere

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte Forblad Centralvarme og Ventilation red. S. Winther Nielsen Tidsskrifter Arkitekten 1937, Ugehæfte 1937 Centralvarme o g Ventilation Arkitekten har til Anmeldelse faaet tilsendt: Centralvarme og Ventilation,

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

SBM1131 Kalbygård grusgrav

SBM1131 Kalbygård grusgrav SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.

Læs mere

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42.

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. ØFM 435 K15 ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. KUAS nr. -7.24.02/KTM-0001 Beretning for boreprøver samt efterfølgende forundersøgelse

Læs mere

Forblad. Nogle bemærkninger til højesteretsdommen om de raadne bjælker. Anthon Bendix. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte

Forblad. Nogle bemærkninger til højesteretsdommen om de raadne bjælker. Anthon Bendix. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte Forblad Nogle bemærkninger til højesteretsdommen om de raadne bjælker Anthon Bendix Tidsskrifter Arkitekten 1937, Ugehæfte 1937 INlo~~e ~ e mærk111h1 g E'H' ti~ IHløges'l'ere ii's~ dcmmieli'il @m de ll'

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil.

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. GIM 3543 Højbro Å Beretning fra overvågning Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Resume: Anlægsarbejdet omkring udvidelse af Højbro

Læs mere

Vasagård Vest En centralplads fra tragtbægerkulturen på Bornholm, ca. 3400-2800 f.kr.

Vasagård Vest En centralplads fra tragtbægerkulturen på Bornholm, ca. 3400-2800 f.kr. Vasagård Vest En centralplads fra tragtbægerkulturen på Bornholm, ca. 3400-2800 f.kr. Foto: Little Smart Things. Foreløbig rapport om udgravningen i 2013 af Poul Otto Nielsen Michael S. Thorsen Nationalmuseet

Læs mere

Undergrund eller Dybgrund?

Undergrund eller Dybgrund? 218 Mindre Meddelelser. Undergrund eller Dybgrund? Af Victor Madsen. I en Artikel i Politiken i December 1936 gjorde en Indsender opmærksom paa, at det er uheldigt at bruge Betegnelsen»Undergrund«om de

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere