Kvalitetsrapport for Fanø Kommunale Skolevæsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for Fanø Kommunale Skolevæsen"

Transkript

1 FANØ KOMMUNE K Kvalitetsrapport for Fanø Kommunale Skolevæsen Skoleåret

2 Indhold Kvalitetsrapport for Fanø Kommunale skolevæsen Forord Indsatsområder Fysiske rammer:... 3 Valgfagslinjer:... 4 Cooperative Learning:... 4 Skolepolitiske målsætninger:... 4 Læringsgrundlaget:... 4 Rummelighed:... 5 Dialog og samarbejde:... 5 Fysiske rammer:... 5 Skoleledelse:... 6 Overgang til ungdomsuddannelser:... 6 Fanø Kommunes kvalitetssikring af de pædagogiske processer Specialpædagogisk bistand:... 8 Dansk som 2. sprog Udviklingsområder:... 9 Evalueringspraksis:... 9 Ledelsens sikring af kvaliteten i undervisningen Forvaltningens sikring af skoleledelsens kvalitet: Fakta: Elevfravær fakta Elevfravær: Konklusion: Standpunktskarakterer og karakterer for prøverne i 9. og 10. klasse juni 2012:

3 Kvalitetsrapport for Fanø Kommunale skolevæsen Forord. Ifølge folkeskolelovens 30 er kommunerne forpligtet til at udarbejde en årlig kvalitetsrapport for det kommunale skolevæsen. Formålet er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke byrådets mulighed for at varetage dets ansvar for folkeskolen. Rapporten skal give byrådet grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå. Rapporten skal ligeledes bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Rapporten skal endelig bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Fanø kommune søgte og fik godkendelse til et forsøg med udarbejdelse af kvalitetsrapporten hvert andet år. Der er derfor ikke udarbejdet en kvalitetsrapport for skoleåret Forudsætningen for forsøget er, at kvalitetsrapporten indeholder oplysninger om elevfravær for hvert skoleår. Disse oplysninger indgår i kvalitetsrapporten for Folkeskolen på Fanø har været igennem en længerevarende proces med ombygning og renovering og blev endelig taget i brug i oktober I hele byggefasen har skolen været brugt til undervisning, hvilket har medført en del omrokeringer for elever og ansatte. Undervisningen af Fanø kommunes elever foregår på Nordby Skole. Der foreligger derfor udelukkende oplysninger fra Nordby Skole og for det samlede antal skolepligtige elever på Fanø ved overgangen til ungdomsuddannelser og andre skoletilbud efter 9. og 10. klasse. Indsatsområder. I skoleårene og har der været særlig fokus på følgende områder: Fysiske rammer: I skoleåret var skolen under ombygning. Det betød at de sædvanlige fysiske rammer på skolen var midlertidig ude af drift, da undervisningen i dette skoleår var omlagt til andre lokaler i bygningen, som i perioder gjorde det vanskeligt at planlægge og gennemføre pædagogiske udviklingsaktiviteter, som der normalt vil være mulighed for. Derfor var fokus i forbindelse med ombygningen først og fremmest at få den normale undervisning gennemført på tilfredsstillende vis. Dette lykkedes. 3

4 I skoleåret indviedes Nordby skole i oktober måned 2011 i de nybyggede og nyrenoverede rammer. I den forbindelse blev skolens nye "Torv" taget i brug. Skole- og Folkebiblioteket blev åbnet i de nye rammer, og de nye faglokaler og nyrenoverede klasselokaler blev ligeledes taget i brug. Skolen fremstår på alle måder med nye og velegnede rammer til at udføre god undervisning og lave spændende projekter. Ligeledes har torvet fundet brugbar anvendelse til andre arrangementer som f.eks. borgermøder. Valgfagslinjer: Skolen tog dog i skoleåret hul på en ny valgfagsordning, som tilbød eleverne i overbygningen ( klasse) muligheden for at vælge tre linjer: " Design og kreativitet"," International linje" og "Fodboldlinjen". Formålet med at tilbyde disse tre linjer var at give eleverne et andet tilbud til valgfagene i stedet for den tidligere traditionelle valgfagsordning, hvor skolen kunne konstatere, at et meget lavt antal elever i overbygningen valgte valgfag. Med den nye ordning kunne man allerede fra starten se en stor stigning i interessen for valg af fag. Et fåtal af eleverne valgte ikke at have valgfag. Samtidig gav det mulighed for at skabe et sammenhold for alle afdelingens elever ved at indlemme eleverne fra 7. årgang i valgfagsordningen. Cooperative Learning: Skolen fortsatte med at sætte fokus på Cooperative Learning som et pædagogisk værktøj. Værktøjet giver mange muligheder for at styrke klasseledelsen gennem bestemte arbejdsformer og strukturer. I fik en stor del af indskolingens lærere et kursus. Dette er efterfølgende blevet suppleret med kurser for flere, og det er hensigten med udgangen af , at alle lærerne på skolen har stiftet bekendtskab med grundprincipperne i Coopereative Learning. Skolepolitiske målsætninger: I skoleåret har der været særlig fokus på følgende områder indenfor de skolepolitiske målsætninger: Læringsgrundlaget: Nordby skole har fra dette skoleår indgået en aftale med UC-Syd om en praktikaftale. Det betyder, at skolen er praktikskole for et hold studerende fra UC-Syd i Esbjerg, som i en fireårig turnus modtager deres praktik på skolen. Det betyder, at der på skolen skal uddannes en praktikvejleder, som skal have et diplommodul for at kunne varetage dette. Alle skolens lærere skal ligeledes have et vejledningsmodul på 3 gange 3 timer med en underviser fra UC-Syd. Skoleåret var det første år med studerende. Udskolingen har arbejdet med valgfagene som nævnt ovenfor. Eleverne har fået en længere skoledag, da bl.a. fodboldlinjen har betydet, at eleverne har to gange to lektioner ekstra om ugen. Fodboldlinjen har også betydet, at der har været elever fra andre kommuner som har valgt at gå på Nordby Skole for at kunne få fodbold. Skolens internationale profil er styrket bl.a. gennem valgfaget Internationalisering, og skolen deltager i et projekt under EU's Comenius projekter i samarbejde med skoler fra Italien, Tyskland og Slovenien. 2 af skolens lærere og 2 elever har deltaget i et arbejdsmøde i Italien og der har været afholdt et arbejdsmøde med lærere og elever fra de tre lande på Fanø. 4

5 Skolen har i foråret deltaget i et Huskunstner projekt, hvor tre billedkunstnere tilknyttet Statens Museum for Kunst har forestået undervisningen i et ugeforløb, hvor eleverne blev udfordret kreativt i projektet " Spor af Fanø". Eleverne udsmykkede skolens nye Torv med tryk, gipsfugle og udarbejdede skitsebøger, som alle blev udstillet i forbindelse med projektets fernisering. Ligeledes har der været afholdt et "Stomp"- projekt for skolens indskolingselever. Projektet afsluttedes med en koncert for forældre m.fl. Et andet stort undervisningsmæssigt projekt var "Skolelev". Skolen blev i en hel uge omdannet til et minisamfund med virksomheder, ældre elever, som var ledere, yngre elever der var ansatte og lærere som vejledere. Et tilbagevendende projekt med mange pædagogiske muligheder og med en meget stor forældremæssig og lokal opbakning. Overskuddet af projektet går til fælles oplevelser for hele skolen. Rummelighed: Skolen har i skoleåret arbejdet meget med elevtrivsel. Skolens AKT lærere har afviklet kurser i konstruktiv konflikthåndtering. Konflikthåndtering indbefatter, at eleverne uddannes fra 1. klasse - 3. klasse samt igen får et kursus i 6. klasse. Et af redskaberne til konflikthåndtering er mægling med en AKT lærer. Det er hensigten, at der senere skal uddannes elevmæglere blandt de ældre elever. Konflikthåndtering anvendes, når en konflikt er opstået på baggrund af en sag. Er der derimod tale om mobning, træder et andet beredskab i værk. Derfor har skolen udarbejdet en Antimobbe-strategi, som træder i kraft, hvis der er tale om mobning. Skolens projektklasse (specialklasse) rummer 3 elever, som modtager hovedparten af deres undervisning uden for deres stamklasser samt tre elever, som er tilknyttet projektklassen i en stor del af timerne. I Skoleåret har projektafdelingen ligeledes varetaget en opgave som "pusterum" for elever, der har haft det vanskeligt i frikvartererne. Dette har givet færre konflikter i frikvarterer og dermed nogle bedre undervisningstimer for de elever, som har undgået konflikter. Fanø Kommune har i skoleåret kun en elev, der modtager et undervisningstilbud på en specialskole udenfor kommunen. 3 elever har modtaget deres undervisning i et samarbejde med Fanø Ungdomsskole. Dialog og samarbejde: Skoleintra er blevet skolens primære informationssystem i forhold til skole-hjemsamarbejdet. Det har fungeret tilfredsstillende og anvendes i stor grad til den daglige kommunikation mellem skole og hjem. Skole-hjemsamarbejdet foregår gennem et forældremøde, minimum 1 skole-hjemsamtale pr. år samt gennem hjemsendelse af elevplaner forud for skole-hjemsamtalerne. Skolebestyrelsen har fokus på dette område og vil i skoleåret arbejde videre med dette. Fysiske rammer: Som tidligere nævnt indviedes den nyrenoverede og ombyggede Nordby skole i oktober Skolen fremstår nyrenoveret og veludstyret i forhold til de krav der stilles til undervisning i dag. Skolen har nyrenoverede faglokaler, nyrenoverede klasselokaler og store fællesområder, der muliggør varierede og tidssvarende undervisningsformer. Skolen har et hurtigt og tidssvarende trådløst netværk, to udstyrede it-lokaler. Klasselokaler og IT- 5

6 lokaler er udstyret med elektroniske interaktive tavler. Skolebiblioteket er blevet sammenlagt med folkebiblioteket, og der er let adgang til undervisningsmaterialer gennem det nye udlånssystem, der er selvbetjent. Skolen står overfor at skulle foretage en investering i en ny cloudløsning for skolens interne netværk, da den serverløsning, der forefindes på skolen er udtjent. Der må indenfor det næste år til halvandet forventes behov for en investering på omkring kr. i en cloudløsning. Skolen arbejder på dette. Skoleledelse: Der er løbende fokus på de tre elementer i moderne skoleledelse: den pædagogiske, den personalemæssige og den administrative ledelse. Skolens ledelse består af et velfungerende ledelsesteam, som besidder de kompetencer der kræves for at skolen kan leve op til de målsætninger, der er for at fastholde en pædagogisk, faglig og metodisk udvikling på skolens område. Ledelsen arbejder ud fra forskellige fokus- og værdipunkter. Bl.a. har ledelsen i dette skoleår haft en særlig opmærksomhed på klasseledelse, relationskompetence og faglighed i forhold til det pædagogiske personale. Det betyder, at medarbejderudviklingssamtaler har taget udgangspunkt i en observation af den enkeltes undervisning. Overgang til ungdomsuddannelser: I skoleåret indgår 27 elever fra 9. årgang og 16 elever fra 10. årgang i statistikken.. Eleverne er fordelt på følgende skoleformer og ungdomsuddannelser. Tallene er leveret fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg. Efter 9. klasse: Skoleform Antal elever 10. klasse Nordby Skole 13 Efterskole 8 Privat skole 10. klasse 1 Gymnasium STX 2 Erhvervsuddannelse 1 EUC uddannelse 1 Ungdomshøjskole 1 6

7 Efter 10. klasse Skoleform Antal elever Gymnasium STX 4 Gymnasium HTX 5 Sosu uddannelse 2 EUC erhvervsuddannelse 4 Handelsskole HG 1 Det ses, at en stor del af eleverne fra 9. årgang vælger et 10. klasses tilbud, inden de påbegynder en ungdomsuddannelse. Endvidere ses det, at elever der vælger 10. klasse efterfølgende alle er overgået til en ungdomsuddannelse. Det svarer godt til det billede, der gennem mange år har været af, at Fanøs unge generelt klarer sig godt gennem ungdomsuddannelserne. Desværre er Fanø Kommune af en så liden størrelse, at de tal, som man kan indhente fra Danmarks Statistik og UNI-C, er dannet på baggrund af inddragelse af tal fra region Syddanmarks situation. Derfor er det vanskeligt at vurdere ud fra disse. Derimod er kendskabet til de unge så godt, at det fra forvaltningens side vurderes, at Fanøs unge klarer sig tilfredsstillende uddannelsesmæssigt. Fanø Kommunes kvalitetssikring af de pædagogiske processer. Elevernes faglige kompetencer måles gennem test, elevsamtaler og andre evalueringsformer. De nationale test udføres og anvendes af lærerne til individuel opfølgning af eleverne. På det individuelle plan vurderes og evalueres elevernes sociale og personlige kompetencer løbende og fremgår sammen med det faglige standpunkt i elevplanerne. Elevplanerne er omdrejningspunkt for skole-hjemsamtalerne og anvendes til at sætte individuelle mål for den enkelte elev. Skolen har en uddannet læsevejleder, som tester eleverne samt rådgiver og forestår den faglige opdatering af kollegerne i forbindelse med læseprocesserne. 7

8 Skolens fagpersoner har fået øget deres kompetencer i forhold til at opspore og handle på børn, som har problemer i forbindelse med misbrug og mistrivsel i familierne. Skolen har uddannet et antal nøglepersoner, og skolens ledelse og skolens AKT- medarbejdere har deltaget i projektledelsen. AKT funktionen anvendes i arbejdet med de enkelte og klassernes trivsel. Skolebestyrelsen: Skolebestyrelsen ved Nordby Skole har understøttet arbejdet med at skabe en international profil. Skolebestyrelsesformanden har ligeledes deltaget i byggeudvalget omkring ombygningen af Nordby Skole. Skolebestyrelsen har i de to første år beskæftiget sig med følgende: udarbejdelsen af en kostpolitik, trivselsindsats med udarbejdelsen af en antimobbe-strategi, sponsoreringsprincipper, skole-hjemsamarbejdet, valgfagsordningen m.m. Specialpædagogisk bistand: Nordby skole varetager undervisningen af næsten alle elever på Fanø. Fanø kommune forsøger at give de enkelte elever et tilbud, der passer til den enkelte. Det betyder at skolens specialpædagogiske bistand er tilrettelagt efter den enkelte elevs behov. Skolens specialklasse nævnt ovenfor - rummer elever med forskellige problematikker. Eleverne er heltids i klassen eller tilknyttet deres stamklasse i et varierende antal timer. Koordinatoren i projektafdelingen er diplomuddannet i specialpædagogik. Der gives almindelig specialpædagogisk bistand på mindre hold eller i klasserne som støtte til elever med mindre problematikker. Skolen har en diplomuddannet læsevejleder, og der samarbejdes med Psykologisk Pædagogisk Rådgivning i Esbjerg. Talepædagogisk bistand varetages af uddannet talepædagog, som er ansat på skolen. Talepædagogen varetager ligeledes den talepædagogiske bistand, der udføres i øens daginstitutioner. Dansk som 2. sprog. Fanø kommune har et begrænset antal elever, der modtager undervisning i dansk som 2. sprog. Skolen har linjefagsuddannede lærere til at varetage undervisningen. Skolen varetager ligeledes undervisningen af enkelte førskolebørn, som har behov for danskundervisning. 8

9 Udviklingsområder: Skolens indsatsområder for de kommende skoleår er: Klasserumsledelse: Cooperativ Learning: alle skolens lærere introduceres i denne undervisningsmetode, der specielt tilgodeser forskellige arbejdsformer i undervisningen. Metoden sikrer ligeledes, at alle elever uanset faglige kompetencer gives mulighed for at deltage i undervisningen, og metoden giver stor aktivitet hos alle elever. Alle lærere skal deltage i et arrangement med Marianne Tolstrup fra UC-Lillebælt, hvor der arbejdes med klasserumsledelse. Relationskompetence og inklusion er to andre områder, som der vil blive arbejdet med i de kommende år. Faglig læsning er en indsats, som der er meget fokus på. Det betyder, at der i alle fag skal indtænkes læsning af forskellige tekster. Dette er ligeledes et indsatsområde for de kommende år. Inklusion: inddrages som begreb i stedet for begrebet rummelighed i forbindelse med ny lovgivning på området. Skole- og Folkebiblioteket har planer om at starte en lektiecafe bemandet med frivillige. Tilbuddet om lektiehjælp gives til alle elever. Skolen har fået et velfungerende trådløst netværk og der er etableret elektroniske interaktive tavler i klasserne. Det bliver et indsatsområde i de kommende år at give lærerne kompetencer til at anvende disse muligheder i undervisningen. Evalueringspraksis: Lærerne udarbejder årsplaner i alle fag i alle klasser. Disse er lavet på baggrund af de centralt fastsatte fælles mål og trinmål for de enkelte fag i undervisningen. Årsplaner udarbejdes i samarbejde med eleverne og præsenteres på forældremøderne i starten af skoleåret samt lægges på skoleintra. Der afholdes minimum et forældremøde samt 1-2 skole-hjemsamtaler. Klasselæreren afholder løbende elevsamtaler med de enkelte elever. 9

10 Skolen afvikler årligt de foreskrevne nationale test, som giver lærere, elever og forældre mulighed for at følge elevernes faglige udvikling og sikrer muligheden for at styrke de områder, hvor der er behov for yderligere undervisning. Der udarbejdes elevplaner, der fremsendes forud for skole-hjemsamtalerne. Elevplanerne bruges som redskaber i dialogen omkring det enkelte barns faglige, sociale og personlige kompetencer. Ved evaluering er der udtrykt tilfredshed med elevplanerne fra forældres og læreres side. Ledelsens sikring af kvaliteten i undervisningen. Medarbejderudviklingssamtaler afholdes løbende med skolens medarbejdere. Forud for samtalerne observeres den enkelte lærers undervisning, og på baggrund af et observationsskema drøftes den enkelte lærers undervisning med skoleledelsen. Der afholdes klassekonferencer mellem skolens ledelse og skolens lærere, hvor de enkelte elevers faglige og sociale udvikling drøftes. Dette gøres på 0., 3., og 6. årgang i forbindelse med afdelingsskift. Der afholdes med jævne intervaller møder med skolebiblioteket, AKT-medarbejderne, specialcenterformanden og øvrige fagkoordinatorer og afdelinger på skolen. Der anvendes standardiserede stave/læseprøver på årgang. Skolens læsevejleder og PPR's læsekonsulent inddrages i vurderingen af de enkelte klasser og de enkelte elevers faglige niveau. Skolens resultater forelægges skolens ledelse. Herudover anvendes standardiserede matematikprøver efter lærernes og fagudvalgenes beslutninger. Skolens ledelse har adgang til lærernes årsplaner og har derigennem mulighed for at vurdere om disse opfylder fælles mål og trinmål. Specialpædagogisk bistand: Skolens ledelse beslutter på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering fra PPR hvilken specialpædagogisk foranstaltning, der skal iværksættes. Karakterer: Skolens gennemsnitskarakterer foreligger og kan læses sidst i rapporten. Det er skoleledelsens vurdering, at skolens faglige niveau som helhed og med baggrund i elevgrundlaget i forbindelse med afgangsprøverne er tilfredsstillende for dette skoleår. 10

11 Forvaltningens sikring af skoleledelsens kvalitet: Skolelederen deltager som forvaltningsansvarlig på skoleområdet i Fanø Kommune og deltager på møderne i Børne- og Kulturudvalget og informerer løbende om skolens arbejde. Kommunaldirektøren afholder årligt dialogsamtaler med skolelederen. Samtalerne giver skoleledelsen mulighed for at redegøre for skolens arbejde med kvalitetssikring. Fakta: Tekst Skoleåret Skoleåret Skoleåret Antal Skoler Antal elever pr. 5. september Antal elever i specialpædagogiske tilbud i andre kommuner Antal elever på privatskoler/folkeskoler udenfor Fanø Kommune eksklusive efterskoler Klassetrin klasse og 10. klasse 0-9 klasse 2 spor, 10. klasse 1 spor 0-9 klasse 2 spor, 10. klasse 1 spor klasse 2 spor, 9. og 10. klasse 1spor Antal lærerstillinger 35,15 34,31 31,18 Specialklasse Antal børnehaveklasseledere 1,8 1,8 1,8 Pædagogmedhjælper i 0,49 0,59 0,54 specialklasse Skolefritidsordning Der er ikke etableret skolefritidsordning i Fanø Kommune Der er ikke etableret skolefritidsordning i Fanø Kommune 11 1 klasse med 3 elever + 3 elever delvist tilknyttet. Der er ikke etableret skolefritidsordning i Fanø Kommune

12 Elevratio alle elever/lærerstillinger Antal klager til klagenævnet over specialundervisning Antal elever der modtager undervisning i dansk som 2. sprog Linjefagskompetencer 9,33 9,75 10, ,91 med direkte linjefagskompetence og den øvrige del af undervisningen varetages af lærere med tilfredsstillende kompetencer 55,42 med direkte linjefagskompetence, den øvrige del af undervisningen varetages af lærere med tilfredsstilende kompetencer 51,31 med direkte linjefagskompetence, den øvrige del af undervisningen varetages af lærere med tilfredsstilende kompetencer Afholdt undervisningsudgifter pr kr kr kr. elev i nutids kr. Klassekvotient 16,42 16,76 17,30 eksklusiv. specialklasse Ressourcer til specialpædagogisk bistand 117 lektioner inkl. projektafdelingen, taleundervisning, familieklasse Tid pr. år 3318 timer 115 lektioner inkl. projektafdelingen, taleundervisning, familieklasse. Tid pr. år 3323 timer 108½ lektioner inkl. projektafdelingen, taleundervisning, specialklasse Tid pr. år 2670 timer Ressourcer til dansk som 2. sprog 13 lektioner, tid pr. år 370 timer 11 lektioner tid pr. år 314 timer 8,5 lektioner, tid pr. år 237 timer Midler til efteruddannelse 704 timer = kr. 576 timer = kr. 312 timer = kr. Aflyste timer 1,95 % 2,59 % 0,79 % Lærernes arbejdstid anvendt på undervisning Antal elever pr. nyere computere m. internetforbindelse. 39,39 % 40,55 % 40,55 % 4,54 4,40 4,65 12

13 Elevfravær fakta. Tekst Skoleåret Skoleåret Elevfravær sygdom - antal dage Elevfravær sygdom antal elever Elevfravær gns. antal 6,55 6,67 7,45 6,47 sygedage pr. elev Elevfravær ekstraordinær frihed - antal dage Elevfravær ekstraordinær frihed antal elever Gennemsnitligt elevfravær 5,93 5,97 4,96 5,79 ekstraordinær pr. elev Ulovligt elevfravær antal dage Ulovligt fravær antal elever Gennemsnitlig ulovligt fravær pr. elev 8,8 2,29 3,84 Elevfravær: Skoleledelsen kan konstatere, at sygefraværet for eleverne ser nogenlunde ensartet ud. Nogle år lidt mere eller mindre, men det ligger nogenlunde konstant. Med hensyn til ekstraordinært fravær, så ser tallet også nogenlunde konstant ud. Der er mange af skolens elever, som får ekstraordinært fri i forbindelse med ferier uden for skolens normale elevferier. Det skyldes til dels, at en del forældre i Fanø Kommune arbejder i forbindelse med turisterhvervet på Fanø samt indenfor søfart og offshoreindustrien. Det er naturligt, at der vil være en højere frekvens af ansøgninger fra forældre om at holde deres børn fri udenfor skolens ferier for derved at have mulighed for at afholde familieferie sammen. Det er der forståelse for hos skoleledelsen. Det må dog også konstateres, at der i de senere år er sket en stigning i friholdelse af elever af andre hensyn end ovennævnte. Det kan 13

14 dreje sig om muligheden for at holde en billigere ferie udenfor sæsonen etc. Skoleledelsen forespurgte den tidligere skolebestyrelse angående denne problemstilling, og det blev der meldt ud, at det set fra skolebestyrelsens side var forældrenes ansvar, hvis de tog deres børn ekstraordinært fri. Den nuværende skolebestyrelse opfordres til at tage denne problemstilling op i skoleåret Det er fra skolens side lidt bekymrende, hvis skolen i visse tilfælde prioriteres ned i forhold til en billig ferie. Ulovligt fravær: Skolens ledelse følger ulovligt fravær meget tæt. Tallet er først opgjort systematisk gennem de seneste tre år. Skolen har analyseret fraværet. Selv om det ser ud som om antallet af elever med ulovlige forsømmelser er steget fra på tre år, så er det ulovlige fravær - som må betegnes som bekymrende - fordelt på ganske få elever, som der er taget hånd om i andet regi. Det ser ud til, at der skal gøres en indsats i de mindre klasser for at skærpe forståelsen af, at man ikke bare tager "en fridag med far og mor", som man har kunnet gøre, dengang man gik i dagsinstitution. Det er skoleledelsens opfattelse, at der ikke er elever, som har et bekymrende fravær, som der ikke sættes tiltag i værk overfor. Med tiltag menes, at bl.a. Fanø Kommunes sundhedsplejerske, børne- og ungekoordinatoren, Ankerhuset, SSP- konsulenten eller socialforvaltningen inddrages. Konklusion: Fanø Kommune har med udbygningen og renoveringen af Nordby Skole skabt rammerne for, at skolen kan udvikle og sikre en tidssvarende undervisning af alle Fanø Kommunes børn fremover. Skolen står sammen med øens øvrige kommunale institutioner overfor udfordringen med at skabe en institution, som kan tiltrække børnefamilier til Fanø Kommune. Derfor er det vigtigt, at skolen er langt fremme med hensyn til udvikling, og at den også kan garantere en kvalitet i undervisningen både hvad angår viden og kompetencer. At eleverne på Fanø generelt er godt klædt på til de nationale krav om, at 95 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse og efterfølgende skal tage en uddannelse, er et vigtigt parameter for om kvaliteten er tilfredsstillende. Som konklusion må man sige, at undervisningens niveau er tilfredsstillende målt på prøvekarakterer og elevernes overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser. En forholdsvis stor del af eleverne på Fanø vælger at tage 10. klasse, inden de overgår til ungdomsuddannelserne. Det er forvaltningens opfattelse, at dette har en betydning for elevernes mulighed for gennemføre en ungdomsuddannelse, og at 10. klasse derfor bidrager til at undgå, at for mange dropper ud af en ungdomsuddannelse. Samarbejdet med det nybyggede fritidshjem vurderes som værende godt, og det udvikles løbende. Antallet af elever, som henvises til specialundervisningstilbud i andre kommuner er minimalt, og det er intentionen, at det er muligt at tilbyde undervisning af de allerfleste børn på Fanø. 14

15 Der har gennem det sidste år været gjort en indsats for at tiltrække elever til skolen fra andre kommuner. Dette er sket gennem ændrede tiltag i forbindelse med valgfagsordningen i udskolingen, annoncering i lokale medier og gennem en bevidst kommunikationsstrategi, som også har tiltrukket en del elever. Man ser ligeledes, at søgningen til efterskoler har været vigende gennem de sidste par år. Der er to mulige scenarier for dette. 1. at skolens tilbud om 10. klasse er så attraktivt, at det vælges som alternativ til et efterskoleophold, 2. eller den ændrede økonomiske situation for mange forældre har gjort, at man ikke har valgt et efterskoletilbud. Med hensyn til elevfravær, så ser det ud til, at det forældreønskede fravær for elever er nogenlunde stabilt. I forbindelse med det ulovlige fravær fra skolen, har man gennem de seneste tre år, hvor man har opgjort dette, kunnet se en stigning i fraværet. Det er et område, som skolen har særligt fokus på, specielt for de enkelte elever, som har et stort fravær. Der foregår et stort samarbejde med kommunens øvrige aktører på området omkring børn og unge. Det foreslås, at skolebestyrelsen drøfter temaet elevfravær og evt. beslutter sig for en indsats omkring dette. Som det ser ud vil en elev fra klasse i gennemsnit p.g.a. ekstraordinær frihed og evt. sygdom undvære undervisning i alt ca. 14 dage pr. skoleår. Det svarer til et gennemsnitligt fravær på ca. 5 % om året. Det er selvfølgelig et gennemsnitstal, og sygdom kan man ikke holde for, men alligevel er det tankevækkende. Med hensyn til skolens gennemsnitlige karaktermæssige resultater så kan man sige, at resultatet ud fra det lille elevtal skolen har på 9. og 10. klasse må siges at være tilfredsstillende. Nogle karakterer ligger en anelse under landsgennemsnittet, en del ligger ganske pænt højere, så det er skolens opfattelse, at det er tilfredsstillende ud fra det elevgrundlag, der er. Det er vanskeligt entydigt at vurdere, om der er mulighed for at styrke fagligheden. At eleverne klarer sig godt, er en af skolens kerneopgaver, og der skal derfor konstant være fokus på fagligheden. 15

16 Standpunktskarakterer og karakterer for prøverne i 9. og 10. klasse juni 2012: 9. Klasses karakterer for Nordby Skole/563001: Fag Standpunkt Prøve Dansk Læsning: 7,96 (24) 6,42 (24) Retskrivning: 7,38 (24) 6,38 (24) Skriftlig fremstilling: 7,63 (24) 6,67 (24) Orden: 6,08 (24) 5,96 (24) Mundtlig: 5,88 (24) 6,46 (24) Matematik Færdighedsregning: 6,13 (24) 5,79 (24) Problemløsning: 5,83 (24) 5,04 (24) Mundtlig: 5,33 (24) Engelsk Skriftlig: 6,96 (24) Mundtlig: 7,25 (24) 8,46 (24) Tysk Skriftlig - Prøvefag til udtræk: 4,57 (21) Mundtlig - Prøvefag til udtræk: 4,38 (21) Fysik/Kemi: Praktisk/mundtlig 5,83 (24) 5,79 (24) Biologi: Skriftlig - Prøvefag til udtræk: 5,63 (24) Geografi: Skriftlig - Prøvefag til udtræk: 5,04 (24) 7,04 (24) Historie Mundtlig - Prøvefag til udtræk: 6,38 (24) Samfundsfag Mundtlig - Prøvefag til udtræk: 7,67 (24) 8,46 (24) Kristendomskundskab: Mundtlig - Prøvefag til udtræk: 6,46 (24) Obligatorisk projektopgave: 7,96 (24)

17 10. Klasses karakterer for Nordby Skole/563001: Fag Standpunkt Prøve Dansk FSA Læsning: 4,00 (2) 4,00 (2) Retskrivning: 4,00 (2) 2,00 (2) Skriftlig fremstilling: 4,00 (2) 5,50 (2) Orden: 5,50 (2) 5,50 (2) Mundtlig: 2,00 (2) FS10 Skriftlig fremstilling - OF: 7,14 (14) 7,93 (14) Mundtlig - OF: 7,43 (14) 8,80 (15) Matematik FSA Færdighedsregning: 4,00 (2) 7,00 (1) Problemløsning: 4,00 (2) 7,00 (1) FS10 Skriftlig - OF: 5,71 (14) 7,29 (14) Mundtlig - OF: 5,71 (14) 6,75 (8) Engelsk FS10 Skriftlig - OF: 6,44 (16) 7,47 (15) Mundtlig - OF: 6,63 (16) 8,67 (15) Tysk FS10 Skriftlig - Tilbudsfag: 8,00 (5) 11,33 (3) Mundtlig - Tilbudsfag: 8,00 (5) 9,67 (3) Fysik/Kemi FS10 Praktisk/mundtlig - Tilbudsfag: 5,94 (16) 8,00 (5) Obligatorisk selvvalgt opgave: FS10 8,31(16)

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole Kvalitetsrapport 2008/09 Frederiksberg Skole Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14

Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14 Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14 Hornes faglige identitet I det følgende gennemgås Hornes faglige identitet, og herunder Faglighed på Horne Efterskole er at få en ny chance Inklusion Mentorordning

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes:

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15 Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. IT-hverdag 2014-15

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Bankagerskolen...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Budget 2008...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

1 Samarbejdet mellem skole og hjem 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. Rævebakkeskolen Kommunal specialskole i Nyborg Kommune www.raevebakkeskolen.dk

VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. Rævebakkeskolen Kommunal specialskole i Nyborg Kommune www.raevebakkeskolen.dk VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV Rævebakkeskolen Kommunal specialskole i Nyborg Kommune www.raevebakkeskolen.dk VIDENCENTER RÆVEBAKKESKOLEN Smukke omgivelser nær skov og strand Kontakt og

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Fursund Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Fursund Skole er en fusionsskole, dannet af Fur og Selde Skole. Skolen har fra aug. måned

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 GULDBORGSUND KOMMUNE Januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Kangillinnguit Atuarfiat GR 606

Kangillinnguit Atuarfiat GR 606 Kangillinnguit Atuarfiat GR 606 Atuarfiup aqqa /skolens navn 36 64 20 /32 95 54 / kang@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Postboks 7504 Atuarfiup/skolens postadresse 3905

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nymarksskolen Kerteminde Kommune 2009/2010

Kvalitetsrapport for Nymarksskolen Kerteminde Kommune 2009/2010 Kvalitetsrapport for Nymarksskolen Kerteminde Kommune 2009/2010 Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 - Kerteminde Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. SKOLENS FORORD SAMMENFATTENDE VURDERING... 3 2. PRÆSENTATION

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Ulstrup Skole. Kvalitetsrapport for 2008/2009 (3. november 2009)

Ulstrup Skole. Kvalitetsrapport for 2008/2009 (3. november 2009) Ulstrup Skole Kvalitetsrapport for 2008/2009 (3. november 2009) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur... 1 2. Skolebeskrivelse... 3 3. Skolens pædagogiske arbejde... 4 3.1. Et styrket

Læs mere

Kvalitetsrapport. for Holbergskolen

Kvalitetsrapport. for Holbergskolen Kvalitetsrapport for Holbergskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2007 1 Indhold INDHOLD... 2 INDLEDNING... 3 KVALITETSRAPPORT FOR HOLBERGSKOLEN... 3 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Dagsorden. 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min)

Dagsorden. 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min) Dagsorden 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min) 2. Folkeskolereformen aftaleteksten. Hvad står der i Folkeskolereformen? 3. Folkeskolereformen på Lynge Skole. - Hvordan

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008

Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Afsnit 1: Indledning... 5 1.1 Baggrund og ramme for udarbejdelsen af kvalitetsrapporten... 5 1.2 Rapportens opbygning... 6 Afsnit 2: Samlet vurdering og anbefalinger...

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen Kvalitetsrapport for Strandparkskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2008 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 KVALITETSRAPPORT FOR STRANDPARKSKOLEN... 2 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16 Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2015/16 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,

Læs mere

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010, med de ændringer, der følger af i lov nr. 1569 af 21. december 2010, 1 i lov

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09

Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09 Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09 BØRN OG UNGE 1 Østbirk Skole... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14

Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14 Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14 Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2013-14 Kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/14 er den første " Kvalitetsrapport 2.0" - dvs.

Læs mere

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed Udskolingen på Holme Skole - selvstændighed & faglighed Profil for udskolingen på Holme Skole 2 KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i udskolingen

Læs mere