Politiskolen. Studieordning for. Grunduddannelse i Politivirksomhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Politiskolen. Studieordning for. Grunduddannelse i Politivirksomhed"

Transkript

1 Politiskolen Studieordning for Grunduddannelse i Politivirksomhed 2013

2 INDHOLD 1 Indledning Ikrafttræden og retsgrundlag Optagelse Kompetenceprofil Varighed og struktur Deltagelse og mødepligt Udprøvning og eksamen Omprøve Sygeeksamen Førstemodulsprøve Praktikmoduler Modul 3 og Eksamensklager Dispensation fra studieordningen Modul Struktur Overordnede faglige mål De enkelte fagelementer: Tematiske kurser Introforløb Fag og profession Udrykning og førstehjælp Trafikkultur Magt og autoritet Voldsomme hændelser Patruljetjeneste Efterforskning Emneuge De enkelte fagelementer: Tværgående kurser Politijura (introduktion til strafferet) Fysisk uddannelse, magtanvendelse og nødværge

3 2.5.3 Skydeteknik Modul Struktur Overordnede faglige mål De enkelte fagelementer Praktikvejlederperioden Specialpatrulje Forebyggende arbejde, generelt Temadage Belastning og omfang Særlige bestemmelser Modul Struktur Overordnede faglige mål De enkelte fagelementer: Tematiske kurser Politiorganisation, kultur og etik Individ og samfund Danmark som demokratisk retsstat Patruljetjeneste og indsatskoncepter Emneuge Efterforskning De enkelte fagelementer: Tværgående kurser Politijura (Civil- og Offentligretlige emner) Fysisk uddannelse, magtanvendelse og nødværge Skydeteknik Modul Struktur Overordnede faglige mål De enkelte fagelementer Efterforskning Sagsbehandling

4 5.4.3 Forebyggende arbejde specifikt Temadage Belastning og omfang Modul Struktur De enkelte fagelementer: Tematiske kurser Forebyggelse Udsatte grupper Politi og Kulturel Mangfoldighed Forbrydelse og straf Emneuge Efterforskning De enkelte fagelementer: Tværgående kurser Politijura (Videregående Strafferet) Fysisk uddannelse, magtanvendelse og nødværge Engelsk De enkelte fagelementer: Afslutningsprojekt

5 1 INDLEDNING Nærværende studieordning beskriver strukturen og de overordnede mål for Grunduddannelsen i Politivirksomhed, som udbydes på Politiskolen. Grunduddannelsen i politivirksomhed er en etatsuddannelse. Uddannelsen indgår således endnu ikke i det almindelige uddannelsessystem, men planlægges at overgå til en professionsbacheloruddannelse primo 2014, hvor Politiskolen forventes akkrediteret som udbyder af uddannelsen. Når der i det følgende anvendes begrebet studiepoint, vil dette således indtil videre alene illustrere de enkelte fagelementers omfang og belastning. 1.1 IKRAFTTRÆDEN OG RETSGRUNDLAG Studieordningen træder i kraft den 1. januar Uddannelsens lovgrundlag findes i: Lov nr. 444 af 9. juni 2004 om politiets virksomhed. Kundgørelse I, nr. 3 af 1. november 2011 om Grunduddannelse i Politivirksomhed. Kundgørelse I,. nr. 14 af 1. juli 2012 om Evaluering af medarbejdere, ledere og politistuderende. Lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser med senere ændringer. Bekendtgørelse nr. 636 af 29. juni 2009 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. 1.2 OPTAGELSE Optagelse på grunduddannelsen i politivirksomhed indebærer ansættelse som politibetjent på prøve. 1.3 FORMÅL At den studerende gennem den teoretiske og praktiske uddannelse skal opnå grundlæggende viden, færdigheder og kompetencer til at kunne udføre politiopgaver i henhold til gældende ret, herunder i særdeleshed de i Politilovens 2 anførte. Den studerende skal herudover: Kunne analysere, vurdere og reflektere over politimæssige problemstillinger og udvikle sit professionelle virkefelt. Kunne indgå i samarbejde og konstruktiv dialog med borgere, kolleger, andre faggrupper og organisationer samt have den fornødne selvindsigt og viden om egne kompetencer, adfærd, signaler og personligt ansvar i forbindelse med udførelse af politiets arbejdsopgaver. Have udviklet evnen til fortsat læring med henblik på at fortsætte teoretisk og praktisk kompetencegivende efter- og videreuddannelse. Der henvises endvidere til Kundgørelse I nr. 3 af 1. november

6 1.4 KOMPETENCEPROFIL Grunduddannelsen i politivirksomhed skal sikre, at den studerende kvalificeres til at kunne fungere selvstændigt som polititjenestemand inden for alle professionens overordnede kompetenceområder, dvs. følgende områder: Patruljetjeneste Kriminalpræventivt arbejde Efterforskning Færdselskontrol og trafiksikkerhed Sagsbehandling og visitering samt vejledning og rådgivning Ordens- og sikkerhedsmæssige opgaver Konflikthåndtering og magtudøvelse En politibetjent ansættes som tjenestemand og skal derfor leve op til Tjenestemandslovens 10, hvoraf det fremgår, at tjenestemanden samvittighedsfuldt skal overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver. Politiuddannelsen skal således kvalificere den studerende til på en professionsetisk og ansvarlig måde at varetage den udøvende magt i samfundet i henhold til de love og regler, der er gældende for politiets myndighedsudøvelse, og de krav, der stilles til kvaliteten af politiets arbejde i en demokratisk retsstat. Den færdiguddannede polititjenestemand skal kunne: Udføre almindeligt patruljearbejde og udfærdige politirapporter, som lever op til de krav, der stilles til rapporternes kvalitet. Optage anmeldelse og foretage korrekt sagsbehandling og visitering. Udføre kriminalpræventive indsatser i forbindelse med almindeligt forekommende kriminalitetstyper. Vejlede og rådgive ofre for kriminalitet samt virksomheder, organisationer og øvrige borgere i henhold til de regler, der er gældende for området. Udføre ikke-specialiserede efterforskningsmæssige politiopgaver i samarbejde med anklagemyndigheden på en måde, der lever op til kravene om dokumentation og legalitet i efterforskningen. Udføre praktiske færdselsmæssige opgaver og deltage i politiets arbejde inden for trafiksikkerhedsområdet. Udføre ordens- og sikkerhedsmæssige politiopgaver i overensstemmelse med gældende ret vedrørende indgreb over for borgere samt lovlig magtanvendelse og nødværge, herunder i første række politiloven, retsplejeloven og straffeloven. Håndtere konfliktsituationer i forbindelse med almindeligt patruljearbejde. Gennemføre fysisk indgriben under anvendelse af nødvendige og forsvarlige magtmidler og -teknikker samt vedligeholde egen fysiske form. Vurdere, begrunde og udvikle egen praksis med udgangspunkt i professionens vidensmæssige og metodiske grundlag samt identificere egne læringsbehov. 6

7 Forholde sig fagligt og personligt til professionsetiske dilemmaer og kunne begrunde egen stillingtagen og etiske holdning. Fortsætte en teoretisk og praktisk kompetencegivende videreuddannelse. Den færdiguddannede polititjenestemand skal således kunne: 1 - Redegøre for professionens videns- og metodegrundlag og reflektere over relevansen og gyldigheden af de forskellige vidensformer, der knytter sig til professionen og dens professionelle udøvelse inden for patruljetjeneste, kriminalpræventivt arbejde, ikke-specialiseret efterforskning, færdselskontrol og trafiksikkerhed, sagsbehandling og -visitering, vejledning og rådgivning, ordens- og sikkerhedsmæssige opgaver samt konflikthåndtering og magtudøvelse. - Redegøre for det lovgrundlag og de dokumentationskrav, der ligger til grund for professionsudøvelsen og reflektere over lovgrundlagets og dokumentationskravenes sammenhæng med samfundets struktur og udvikling samt samfundsmæssige værdier. - Redegøre for politiets organisation, herunder ansvarsfordelingen mellem de forskellige dele af retssystemet og andre offentlige myndigheder samt reflektere over professionsudøvelsen i lyset af organisatoriske og administrative rammer samt samfundsmæssige vilkår. - Beskrive og reflektere over egen professionelle praksis. - Beskrive generelle og specifikke politifaglige problemstillinger ud fra forskellige perspektiver. - Beskrive og reflektere over centrale professionsetiske problemstillinger, der knytter sig til retssystemet og professionsudøvelsen. - Beskrive metoder af relevans for kvalitets og udviklingsarbejde inden for professionen og reflektere over muligheder og barrierer, der knytter sig til implementering af resultater fra forsknings- og udviklingsarbejde i professionens praksis. - Anvende professionens videns- og metodegrundlag i forbindelse med opgaveløsning og udvikling inden for patruljetjeneste, kriminalpræventivt arbejde, ikke-specialiseret efterforskning, færdselskontrol og trafiksikkerhed, sagsbehandling og -visitering, vejledning og rådgivning, ordens- og sikkerhedsmæssige opgaver samt konflikthåndtering og magtudøvelse. - Vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller, herunder foretage professionelle skøn og udarbejde den nødvendige dokumentation i relation til patruljetjeneste, kriminalpræventivt arbejde, ikke-specialiseret efterforskning, færdselskontrol og trafiksikkerhed, sagsbehandling og -visitering, vejledning og rådgivning, ordens- og sikkerhedsmæssige opgaver samt konflikthåndtering og magtudøvelse. 7

8 - Søge, sortere og anvende relevant viden og metoder fra professionens vidensog metodegrundlag til at vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. - Anlægge et borgerperspektiv såvel som et samfundsmæssigt perspektiv i vurderingen af teoretiske og praktiske politifaglige problemstillinger og mulige løsningsmodeller. - Identificere og vurdere professionsetiske problemstillinger, der knytter sig til retssystemet og professionsudøvelsen og begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. - Anvende metoder af relevans for tværsektorielt samarbejde samt vurdere problemstillinger knyttet til tværsektorielle opgaver og begrunde og vælge relevante løsningsmodeller i relation til praktiske problemstillinger af tværsektoriel karakter. - Formidle politifaglige problemstillinger og løsningsmodeller til kolleger, borgere og eksterne samarbejdspartnere med anvendelse af relevante kommunikationsstrategier og metoder. - Håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge og selvstændigt bidrage til udviklingen af den professionelle praksis i forbindelse med patruljetjeneste, kriminalpræventivt arbejde, ikke-specialiseret efterforskning, færdselskontrol og trafiksikkerhed, sagsbehandling og -visitering, vejledning og rådgivning, ordens- og sikkerhedsmæssige opgaver samt konflikthåndtering og magtudøvelse på en professionsansvarlig og etisk måde. - Bidrage selvstændigt til politifaglig såvel som tværfaglig opgaveløsning inden for patruljetjeneste, kriminalpræventivt arbejde, ikke specialiseret efterforskning, færdselskontrol og trafiksikkerhed, sagsbehandling og - visitering, vejledning og rådgivning, ordens- og sikkerhedsmæssige opgaver samt konflikthåndtering og magtudøvelse. - Påtage sig ansvar for at politiarbejdet udføres inden for rammerne af professionens lovgrundlag og professionsetikken samt udarbejde den nødvendige dokumentation og foretage selvstændige professionelle skøn. - Håndtere forskellige vidensformer og typer af dokumentation i forbindelse med komplekse udviklingssituationer i studie- og arbejdssammenhæng, der sigter mod en vidensbaseret professionsudvikling. - Identificere egne læringsbehov, strukturere egen læring og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen og fortsat teoretisk og praktisk kompetencegivende efter- og videreuddannelse. 1.5 VARIGHED OG STRUKTUR Uddannelsen har en varighed på 3 år, svarende til 180 studiepoint. Stk. 2. Uddannelsen indeholder 5 moduler med en vekselvirkning mellem skoleforløb og praktikforløb: 8

9 Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Politiskolen Praktik Politiskolen Praktik Politiskolen 33 uger 22 uger 22 uger 22 uger 33 uger Stk. 3. Uddannelsens skolemoduler er inddelt i kortere, tematiske kurser, som udgør selvstændige undervisningsforløb med afsluttende udprøvning, samt længerevarende tværgående kurser med fokus på træning af grundlæggende færdigheder. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af de enkelte moduler. 1.6 DELTAGELSE OG MØDEPLIGT Der er mødepligt til al undervisning på uddannelsen. Da de studerende er ansatte, gælder de almindelige arbejdsretlige regler for sygdom og andet fravær, idet fravær dog kan få konsekvenser for den studerendes mulighed for at gå til eksamen. Der henvises endvidere til de nærmere bestemmelser under de enkelte fagelementer. 1.7 UDPRØVNING OG EKSAMEN Der afholdes udprøvning under afviklingen eller ved afslutningen af det enkelte fagelement med henblik på at afgøre, om og i hvilken grad den studerende har opfyldt elementets faglige mål. Fagelementet er bestået, hvis der gives karakteren Godkendt, Bestået eller mindst 02. Der henvises endvidere til beskrivelserne af de enkelte fagelementer. Alle udprøvninger aflægges på dansk og som individuelle prøver, med mindre andet eksplicit fremgår af de nærmere bestemmelser under det enkelte fagelement. Der gives i alle tilfælde en individuel karakter for hver eksaminands præstation OMPRØVE Hvis en prøve ikke bestås, skal den studerende snarest muligt tilbydes en omprøve. Der kan kun aflægges omprøve for ikke-beståede eksaminer. Den studerende har tre eksamensforsøg. Bestås et fagelement ikke ved tredje forsøg, vil det som hovedregel føre til afbrydelse af uddannelsesforløbet og anmodning fra Politiskolen til Koncern HR om indledning af en sag om afsked. Stk. 2. Politiskolens øverste ledelse har dog mulighed for, efter ansøgning fra den pågældende, at dispensere fra antallet af eksamensforsøg, hvis der foreligger helt særlige omstændigheder. Der kan være tale om helt særlige omstændigheder, hvis det kan dokumenteres, at eksaminanden f.eks.: - på grund af pludselig opstået egen sygdom, - på grund af pludselig opstået alvorlig sygdom eller dødsfald blandt eksaminandens nærmeste eller - på grund af tilsvarende alvorlige problemer af personlig karakter ikke har haft rimelig mulighed for at forberede sig til eksamen. 9

10 1.7.2 SYGEEKSAMEN Fravær fra eksamen, som skyldes dokumenteret sygdom eller tilskadekomst, tæller ikke som et eksamensforsøg. Den studerende tilbydes snarest muligt omprøve efter bestemmelserne i FØRSTEMODULSPRØVE Deltagelse i det første praktikmodul (Modul 2) forudsætter, at alle fagelementer på Modul 1 er bestået. Undervisningen vil som udgangspunkt blive tilrettelagt således, at det er muligt at aflægge omprøve, inden modulet afsluttes. Det kan dog i visse tilfælde blive nødvendigt at forlænge det første skolemodul med et studiekvartal (11 uger), så den studerende får mulighed for at aflægge den eller de manglende prøver. Forlængelse ud over et kvartal kan som udgangspunkt kun finde sted i tilfælde af barsel, alvorlig sygdom eller dokumenteret længere skadesforløb PRAKTIKMODULER Den studerende skal have opfyldt de faglige mål for praktikmodulet og have bestået alle relevante prøver før pågældende kan begynde næste skolemodul (henholdsvis modul 3 og 5). Hvis dette ikke er sket, forlænges den studerendes praktikperiode i den relevante politikreds med et enkelt studiekvartal (11 uger). Forlængelse ud over et kvartal kan som udgangspunkt kun finde sted i tilfælde af barsel, alvorlig sygdom eller dokumenteret længere skadesforløb MODUL 3 OG 5 Undervisningen på modulerne vil som udgangspunkt blive tilrettelagt således, at det er muligt at aflægge omprøve, inden modulerne afsluttes. I de tilfælde, hvor dette ikke kan lade sig gøre, skal den studerende tilbydes omprøve, efter at pågældende er begyndt på næste praktikperiode (Modul 4) eller almindelig tjeneste i sin hjemkreds. For så vidt som dette nødvendiggør en forlængelse af praktikmodulet, gælder de almindelige bestemmelser herfor (se ovenfor 1.7.4) EKSAMENSKLAGER Klager over eksamensresultater eller afvikling af prøver indgives til Politiskolens leder. Lederen fremsender klagen til eksaminator og en eventuel censor, der inden for et tidsfrist på to uger skal afgive et svar, hvor de angiver, om de anser klagen for berettiget, og i givet fald anbefaler, om dette bør føre til en reeksamen eller en ændret karakter. Svaret fremsendes til den studerende, der inden for en frist på en uge, skal meddele skolen, om klagen fortsat ønskes opretholdt. Overholdes fristen ikke, anses klagen for frafaldet. Opretholdes klagen nedsætter Politiskolens leder et klageudvalg. Ved eksaminer uden censur eller med intern censur består klageudvalget af to medlemmer udpeget blandt skolens øvrige lærerkorps samt en repræsentant for Politiforbundet. Den ene lærerrepræsentant udpeges som formand og har ansvar for at behandle klagen inden for en frist på to uger. Udvalgets arbejde afsluttes med en indstilling til Politiskolens leder om relevante dispositioner i sagen, hvorefter lederen træffer den endelige afgørelse. Hvis der ikke kan opnås enighed om en indstilling i udvalget, skal mindretalsindstillingen fremgå af udvalgets samlede afrapportering. Ved eksaminer med ekstern 10

11 censur erstattes den ene lærerrepræsentant af et medlem af skolens censorkorps, men proceduren er i øvrigt den samme. 1.8 DISPENSATION FRA STUDIEORDNINGEN Politiskolens leder kan under særlige omstændigheder dispensere fra de dele af nærværende studieordning, der ikke hviler direkte på relevante love og bekendtgørelser. 11

12 2 MODUL FORMÅL At den studerende kvalificeres til at kunne påtage sig fuld politimyndighed på Modul 2, hvor pågældende gradvist skal indgå som selvstændigt professionsudøvende politiansat i en politikreds. Den studerende skal således opnå den fornødne viden og de relevante færdigheder og kompetencer til at påbegynde arbejdet med at virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet igennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed på en professionsansvarlig måde. Den studerende skal på et simpelt niveau kunne dokumentere sit arbejde i politirapporter og kunne vurdere, diskutere og evaluere politimæssig praksis i et udviklingsperspektiv. Samtidig skal den studerende kvalificeres til at kunne udføre ordens-, sikkerhedsmæssige og færdselsmæssige politiopgaver i overensstemmelse med gældende ret. 2.2 STRUKTUR Modulet forløber over 3 studiekvartaler à 11 uger, i alt 33 ugers undervisning. De enkelte fagelementer udbydes efter følgende plan: Tematiske kurser Tværgående kurser Første studiekvartal Andet studiekvartal Tredje studiekvartal Introforløb Fag og profession Trafikkultur Udrykning og førstehjælp Fysisk uddannelse 1 Politijura (strafferet) Skydeteknik 1 Magt og autoritet Trafikkultur Udrykning og førstehjælp Efterforskning 1 Fysisk uddannelse 1 Politijura (strafferet) Skydeteknik 1 Rapportsprog Voldsomme hændelser Patruljetjeneste Emneuge 1 Fysisk uddannelse 1 Skydeteknik 1 Rapportsprog De tematiske kurser på de enkelte studiekvartaler kan udbydes i forskellig rækkefølge afhængig af Politiskolens nærmere planlægning. 2.3 OVERORDNEDE FAGLIGE MÅL Ud over de specifikke faglige mål for hvert fagelement, sigter hele modulet mod opnåelse af en række overordnede fagmål. Efter gennemførelse af modulet skal den studerende således kunne: - Demonstrere kendskab til uniformsreglementet. - Demonstrere kendskab til principperne for opbygning af velstrukturerede og sprogligt korrekte politirapporter. - Reflektere over rapportsprogets anvendelse og funktion. - Reflektere over forskelle imellem samt anvendelse og funktion af forskellige skriftsproglige genrer. 12

13 - Demonstrere kendskab til simpel videns- og informationssøgning. - Anvende relevant fagterminologi og skriftsproglige principper til at udarbejde sproglig korrekte og fyldestgørende politirapporter i et lettilgængeligt og juridisk holdbart sprog. - Anvende de videnskilder og informationssøgningsmetoder, som er gængse i politisammenhæng. - Angive kilder, anvende noter og udarbejde litteraturlister efter gængse standarder. - Læse og anvende grundlæggende engelsksproget faglitteratur. - Identificere egne simple læringsbehov og i en studiemæssig kontekst udvikle egen viden, færdighed og kompetence. Undervisning i rapportsprog I første studiekvartal udbydes frivillig ekstraundervisning for studerende med behov for særlig skriftsproglig støtte. I andet og tredje studiekvartal afholdes obligatorisk undervisning i rapportsprog fordelt med 10 ugers undervisning i andet studiekvartal og 5 ugers intensiv undervisning på tredje studiekvartal i forbindelse med det tematiske kursus Voldsomme hændelser. Belastning og omfang Kursets belastning indgår i de angivne studiepoint for de relevante tematiske kurser. Udprøvning Den politirapport, som skrives i forbindelse med kurset Voldsomme hændelser, bedømmes særskilt med henblik på en vurdering af, om ovennævnte sprogrelevante fagmål er nået. Fagmål, der vedrører den studerendes evne til at identificere og opfylde egne læringsbehov, indgår i bedømmelsesgrundlaget for alle udprøvninger på modulet under hensyntagen til en stadig stigende progression, hvor fagmålene først kan forventes fuldstændigt opfyldt ved modulets afslutning. Bedømmelse I forbindelse med udprøvningen i kurset Voldsomme hændelser gives der en særskilt karakter for den studerendes rapportsproglige præstation. Bedømmelsen foretages af underviseren i Rapportsprog efter 7-trins-skalaen med ekstern censur, idet der anvendes samme censor som ved bedømmelsen af de politifaglige aspekter af rapporten. 13

14 2.4 DE ENKELTE FAGELEMENTER: TEMATISKE KURSER INTROFORLØB At den studerende lærer studiemiljøet at kende samt får kendskab til politiuddannelsens struktur og grundlæggende discipliner. - Redegøre for politilovens mest centrale bestemmelser om politiets formål, opgaver og virkefelt. - Redegøre for politiuddannelsens opbygning og indhold. - Anvende studiemiljø og fysiske rammer på Politiskolen. - Anvende Politiskolens bibliotek til grundlæggende litteratursøgning. - Håndtere rollen som politistuderende såvel fagligt, praktisk som socialt. Belastning og omfang To til tre ugers undervisning svarende til 2 studiepoint. Udprøvning Individuel prosatekst på anslag (alt inklusiv) om den studerendes umiddelbare forestillinger om politiprofessionens opgaver og formål. Bedømmelse Prosateksten godkendes af lærerteamet FAG OG PROFESSION At introducere den studerende til politiarbejdets formål, opgaver og metoder samt bevidstgøre denne om politiprofessionens særlige ansvar og pligter. - Demonstrere simpelt kendskab til politiets forpligtelse til at optage anmeldelser i relation til sagskategoriens påtaleforhold. 14

15 - Redegøre for politisagens forskellige parter og på et simpelt niveau reflektere over deres specifikke pligter og rettigheder under sagens behandling. - Demonstrere simpelt kendskab til politirapporten, dens opbygning og hovedafsnit. - Demonstrere simpelt kendskab til politiets it-systemer. - Demonstrere simpelt kendskab til ordensbekendtgørelsens bestemmelser, herunder forskellen mellem ordensbekendtgørelsen og straffeloven. - Redegøre for sammenhængen mellem samfundsudviklingen og de krav og vilkår, der knytter sig til professionsudøvelsen, samt demonstrere simpelt kendskab til politiets historie og udvikling. - Reflektere selvstændigt over: o Politiets rolle og opgave i samfundet. o Hvad der ud fra forskellige kriterier kendetegner henholdsvis det gode og det dårlige politiarbejde. o Hvad der ud fra forskellige kriterier kendetegner henholdsvis den gode og den dårlige polititjenestemand. - Redegøre for politiets organisation og opbygning. - Demonstrere kendskab til de overordnede samfundsmæssige og lovgivningsmæssige rammer for politiets arbejde, herunder redegøre for udvalgte dele af retsplejeloven, hvad der reguleres af den, og hvordan man orienterer sig i den. - Reflektere over, hvordan politiet kan påvirke henholdsvis den objektive og den subjektive tryghed. - Anvende politilovens bestemmelser om politiets virksomhed til at vurdere politiets praksis og samfundsmæssige forpligtelser. - Anvende det opnåede kendskab om partsspecifikke pligter og rettigheder i aktuel sagsbehandling. - Formidle politifaglig praksis og problemstillinger på et simpelt niveau og i studiesammenhæng. - Vurdere politiets praksis og forpligtelser ud fra forskellige samfundsvidenskabelige teorier om politiets formål og rolle. Belastning og omfang Fire ugers undervisning inklusiv udprøvning svarende til 4 studiepoint. Udprøvning Individuel skriftlig opgave med et omfang på anslag (alt inklusiv). Opgaven skal omhandle politiets opgaver, rolle og funktion i samfundet samt diskutere, hvilke kriterier som 15

16 afgør, om der i et givent tilfælde er tale om godt eller dårligt politiarbejde. Den studerende skal i sin besvarelse fokusere på de samfundsbestemte regler for og forventninger til politiet. Bedømmelse Den skriftlige opgave godkendes af lærerteamet UDRYKNING OG FØRSTEHJÆLP Kurset består af to delelementer: Udrykningskørsel og Førstehjælp, der tilrettelægges som et samlet forløb over to uger på første studiekvartal og to uger på andet studiekvartal. Fagelement er bestået, når begge deleelementer er bestået. Delelement 1: Udrykningskørsel At den studerende er i stand til at anvende politiets tjenestekøretøjer på forsvarlig, lovlig og formålstjenstlig vis. - Demonstrere praktisk kendskab til færdselslovens og udrykningskundgørelsens bestemmelser for almindelig patruljekørsel og udrykningskørsel, herunder eftersættelse af andet køretøj. - Reflektere over hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig betjening af patruljekøretøjet, både under almindelig patruljekørsel og under udrykningskørsel, herunder have kendskab til de kræfter, der påvirker patruljekøretøjet i fart, samt udvise forståelse for køretøjets dimensioner og manøvreevne på begrænset plads. - Redegøre for de fysiologiske og psykologiske reaktionsmønstre, herunder stressreaktioner, som typisk optræder hos føreren af et udrykningskøretøj, samt reflektere over egne reaktioner under udrykningskørsel (øvelseskørsel). - Reflektere over, hvordan andre trafikanter kan påvirkes ved mødet med et udrykningskøretøj, og hvilke uhensigtsmæssige reaktioner dette kan medføre. - Reflektere over sin rolle som forbillede for andre trafikanter, hvad enten der er tale om almindelig patruljekørsel eller udrykningskørsel. - Anvende viden om betingelserne for lovlig og forsvarlig udrykningskørsel, herunder i konkrete tilfælde kunne bedømme færdselssituationer og derigennem vurdere nødvendigheden af og forsvarligheden ved udrykningskørsel. - Vælge og mestre de fornødne køreteknikker til sikker udrykningskørsel. 16

17 - Identificere egne stressreaktioner i forbindelse med udrykningskørsel. - Håndtere lovlig og forsvarlig udrykningskørsel i komplekse situationer. Udprøvning Praktisk prøve og refleksionspapir på anslag (alt inklusiv) om de psykologiske implikationer af udrykningskørsel samt mundtlig prøve i teoretisk udrykningskørsel. Bedømmelse Praktisk prøve samt refleksionspapir godkendes af lærerteamet. Mundtlig prøve i udrykningskørsel bedømmes bestået/ikke-bestået med intern censur. Delelement 2: Førstehjælp og smitteforebyggelse At den studerende kan foretage førstehåndsdisponering på et uheldssted ved at skabe sikkerhed og dernæst prioritere og udføre den nødvendige psykiske og fysiske førstehjælp i forhold til tilskadekomne, herunder livreddende førstehjælp ved livstruende skader og tilstrækkelig førstehjælp ved alvorlig sygdom. Endvidere skal den studerende opnå basal viden om smitteforebyggelse. - Demonstrere kendskab til principperne for livreddende førstehjælp, for hjertelunge-redning, for førstehjælp ved tilskadekomst samt for førstehjælp ved sygdomme. - Demonstrere kendskab til principperne for psykisk førstehjælp, herunder udvise et simpelt kendskab til psykiske reaktioner på tilskadekomst og traumatiske kriser. - Redegøre for faktuel viden om smitterisiko, smittespredning og smitteforebyggelse samt konkrete problemstillinger vedrørende smitterisiko, der knytter sig til professionen. - Anvende principperne for livreddende førstehjælp til at skabe sikkerhed og til at vurdere, vælge og udføre den umiddelbart nødvendige og hensigtsmæssige førstehjælp på et uheldssted og ved alvorlig sygdom. - Anvende principperne for hjerte-lunge-redning til at foretage genoplivningsforsøg af en livløs person, herunder udføre hjertemassage og kunstigt åndedræt. 17

18 - Anvende principperne for førstehjælp ved tilskadekomst til at vurdere, vælge og udføre beroligende handlinger til forebyggelse af kredsløbssvigt og til at afhjælpe umiddelbare følgevirkninger ved almindeligt forekomne ikkelivstruende skader samt til alarmering. - Anvende principperne for psykisk førstehjælp til at yde støtte til tilskadekomne. - Anvende principperne for førstehjælp ved sygdomme til, i dialog med den syge, at vurdere, vælge og udføre handlinger, der er hensigtsmæssige og forsvarlige i forhold til den syges tilstand og symptomer. - Anvende viden om smitterisiko, smittespredning og smitteforebyggelse til at mindske risikoen for pådragelse af infektioner og smitte i forbindelse med professionsudøvelsen. - Håndtere uheldssteder og situationer med alvorlig sygdom under anvendelse af principperne for livreddende førstehjælp. - Håndtere ulykkessituationer med livløse personer hurtigt, sikkert og på en etisk forsvarlig måde. - Håndtere skadesituationer med fare for kredsløbssvigt og med tilstedeværelsen af almindeligt forekomne ikke-livstruende skader. - Håndtere situationer, hvor personer udviser almindeligt forekommende sygdomssymptomer. Udprøvning Skriftlig prøve samt mundtlig og praktisk prøve. Bedømmelse Godkendes af lærerteamet. Belastning og omfang De to delelementer tilrettelægges som et samlet undervisningsforløb over to gange to uger, inklusiv udprøvning, med en samlet belastning svarende til 4 studiepoint TRAFIKKULTUR At den studerende er i stand til at håndtere almindeligt forekommende færdselssager og i bredere forstand indgå i politiets arbejde med at forbedre trafiksikkerheden. Samtidig skal kurset indeholde den første borgerkontakt og træne den studerende i at varetage denne på fornuftig vis. 18

19 - Demonstrere kendskab til færdselslovens definitioner, overordnede formål samt bestemmelser om manøvreregler og anvisninger for færdsel. - Reflektere over formål, udførelse og anvendelse af færdselskontroller, herunder betydningen af egen og andres sikkerhed. - Redegøre for umiddelbare tegn og symptomer på alkohol- og/eller anden stofpåvirkning. - Reflektere over færdselslovens bestemmelser og retspraksis vedrørende farlig kørsel i simple, praksisnære situationer. - Demonstrere kendskab til narko- og spiritussagers behandling på færdselsområdet. - Reflektere over færdselslovens og udrykningskundgørelsens bestemmelser for almindelig patruljekørsel og udrykningskørsel, herunder eftersættelse af andet køretøj. - Reflektere over politiets og andre myndigheders forebyggende rolle på færdselsområdet. - Demonstrere kendskab til kommunikationsteori i forhold til borgerkontakt. Redegøre for årsagssammenhænge af relevans for trafikanters adfærd og færdselslovsovertrædelser, herunder vejvrede og dets omfang, udbredelse og årsager. - Demonstrere kendskab til it-systemet POLSAS på brugerniveau. - Anvende færdselslovens bestemmelser til at vurdere færdselsrelaterede politiopgaver, herunder anvende færdselslovens hjemmel til at foretage almindelige sikkerhedskontroller af køretøj og fører. - Anvende refleksioner over årsagssammenhænge til at vurdere baggrunden for en konkret lovovertrædelse. - Anvende udvalgte analyseredskaber på færdselsområdet til at vurdere forebyggelsestiltag i forhold til færdselslovsovertrædelser. - Anvende grundlæggende kommunikative teknikker hensigtsmæssigt i situationer med borgerkontakt i forbindelse med simple politiopgaver. - Anvende politiets materiel på sikker og ansvarlig vis i den udstrækning, det er påkrævet, til løsning af simple færdselsopgaver, herunder brug af radio. - Håndtere færdselskontroller på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. - Håndtere egen fremtoning i kommunikationssituationen. 19

20 Belastning og omfang Kurset tilrettelægges som et femugers forløb inklusiv udprøvning, bestående af to ugers undervisning på første studiekvartal og tre uger på andet med en samlet belastning svarende til 5 studiepoint. Udprøvning Der afholdes i løbet af kurset en praktisk øvelse med borgerkontakt. Deltagelse i øvelsen er obligatorisk og en betingelse for, at kurset kan bestås. I forlængelse af øvelsen skrives der et refleksionspapir med et omfang på anslag (alt inklusiv). Endvidere skrives der to politirapport om færdselssager. Bedømmelse Politirapporter, deltagelse i borgerkontaktøvelse samt refleksionspapir godkendes af lærerteamet MAGT OG AUTORITET At den studerende kender til reglerne for og er bevidst om det særlige ansvar, som knytter sig til politiets magtudøvelse og magtanvendelse, samt at den studerende er i stand til at behandle simple straffelovsovertrædelser. - Reflektere over muligheder og begrænsninger i forhold til politiets anvendelse af relevante strafprocessuelle tvangsindgreb i simple situationer. - Demonstrere kendskab til og reflektere over muligheder og begrænsninger for politiets magtanvendelse, herunder de etiske aspekter af politiets magtudøvelse. - Demonstrere simpelt kendskab til politiets magtmidler, deres anvendelsesmuligheder og begrænsninger. - Reflektere over politiets opgaver i forhold til vejledning og rådgivning af ofre for kriminalitet eller ulykker. - Redegøre for og skelne imellem udvalgte samfundsvidenskabelige teorier og begreber om magt og marginalisering af relevans for professionsforståelsen og professionsudøvelsen. - Anvende kendskab til politiets forpligtelse til at optage anmeldelser og til at vurdere og vælge relevante dispositioner i sagen. - Anvende peberspray på forsvarlig og sikker vis i overensstemmelse med relevante regler og love samt reflektere over alternativer til og etiske begrænsninger for brugen af dette magtmiddel. 20

Politiskolen. Studieordning for. Grunduddannelse i Politivirksomhed

Politiskolen. Studieordning for. Grunduddannelse i Politivirksomhed Politiskolen Studieordning for Grunduddannelse i Politivirksomhed INDHOLD 1 Indledning... 5 1.1 Ikrafttræden og retsgrundlag... 5 1.2 Optagelse... 5 1.3... 5 1.4 Kompetenceprofil... 5 1.5 Varighed og struktur...

Læs mere

Studieordning for uddannelsen som Professionsbachelor i Politivirksomhed Gældende fra 12. januar 2015.

Studieordning for uddannelsen som Professionsbachelor i Politivirksomhed Gældende fra 12. januar 2015. Politiskolen Studieordning for uddannelsen som Professionsbachelor i Politivirksomhed Gældende fra 12. januar 2015. INDHOLD 1 Indledning... 5 1.1 Ikrafttræden og retsgrundlag... 5 1.2 Optagelse... 5 1.3

Læs mere

Studieordning. Politiets Basisuddannelse

Studieordning. Politiets Basisuddannelse RIGSPOLITIET POLITISKOLEN Studieordning Politiets Basisuddannelse Gældende fra den 1. oktober 2016 Studieordning politiets basisuddannelse 2016 Side 2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 5 1.1 Ikrafttræden...

Læs mere

Uddannelse af medarbejdere fra Hjemmeværnet i forbindelse med grænsekontrol

Uddannelse af medarbejdere fra Hjemmeværnet i forbindelse med grænsekontrol RIGSPOLITIET Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse af medarbejdere fra Hjemmeværnet i forbindelse med grænsekontrol Modulbeskrivelse for uddannelse i grænsekontrol Side 1 af 7 Indhold 1. FORMÅL... 3 2. MÅL...

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere.

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere. Modul 3c - Praktik Formål Målet med praktikken er at give dig mulighed for at udbygge og afprøve din viden og kompetence i det sociale arbejdes praksis i institutionelle omgivelser på et tidspunkt, hvor

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 2. semester - modul 4 Hold ss2013sa & ss2013sea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 4 GRUNDLÆGGENDE KLINISK VIRKSOMHED...

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Mødepligt Der er mødepligt til undervisningen, og eleven noteres fraværende, hvis vedkommende ikke er til stede. Hvis eleven kan dokumentere

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR FØR LUP 1. JANUAR 2013 OPDATERET 26. AUG 2013 Bilag til lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Retningslinjer for ekstern prøve i klinisk undervisning i modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis University College Lillebælt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 KOMPETENCEMÅL FOR

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære, farmakologi, kommunikation,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FØR LUP 1. JANUAR 2013 OPDATERET 26. AUG 2013 Bilag til Lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Almindelig hjælp til politiet, LPU 1, 1033 Lovpligtig uddannelse, modul 1, 1000 Udgivelse Marts 2014 2. FAGETS MÅL Formålet med uddannelsen er, at kursisten som enkeltmand

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Kommunikation DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-68 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære,

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Prøvebestemmelser for afsluttende prøve på Socialog Sundhedsuddannelsen, Trin

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Bachelor i sygepleje Studieordning 2009 1. semester Hold 2011 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer 3 Indstilling

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Udkast. Kapitel 1 Formål

Udkast. Kapitel 1 Formål Udkast Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole I medfør af 22, stk.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Prøvebestemmelser for afsluttende prøve på Socialog Sundhedsuddannelsen, Trin

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Politiskolen. Studieordning for Professionsbacheloruddannelse i Politivirksomhed 2014

Politiskolen. Studieordning for Professionsbacheloruddannelse i Politivirksomhed 2014 Politiskolen Studieordning for Professionsbacheloruddannelse i Politivirksomhed 2014 INDHOLD 1 Indledning... 5 1.1 Ikrafttræden og retsgrundlag... 5 1.2 Optagelse... 5 1.3... 5 1.4 Kompetenceprofil...

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC Studieordning Voksenunderviseruddannelsen Professionshøjskolen UCC Gældende fra januar 2015 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlaget... 3 Optagelsesbetingelser... 4 Uddannelsens struktur... 4 Kursusdelen...

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Ref.: a. FPTBST 180-6 Bestemmelse for uansøgt afgang af elever på grund- og videreuddannelser til mellemleder- og leder, juli 2007

Ref.: a. FPTBST 180-6 Bestemmelse for uansøgt afgang af elever på grund- og videreuddannelser til mellemleder- og leder, juli 2007 April 2015 BESTEMMELSE FOR UANSØGT AFGANG AF STUDERENDE VED FORSVARSAKADEMIETS UDDANNELSER. Ref.: a. FPTBST 180-6 Bestemmelse for uansøgt afgang af elever på grund- og videreuddannelser til mellemleder-

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen Page 1 of 5 BEK nr 536 af 28/06/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-07-2002 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 15: Bachelorforløb. Hold 3K studieårs tema: Udvikling af praksis og profession

Modulbeskrivelse. Modul 15: Bachelorforløb. Hold 3K studieårs tema: Udvikling af praksis og profession Modulbeskrivelse Modul 15: Bachelorforløb 4. studieårs tema: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2012 Modulbeskrivelse Modul 15 - Januar 2016 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017

Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Juni 2016 Indhold Studieordningens nationale del og Link til Nationale Moduler: http://paedagoguddannelsenet.dk/... 3 Prøveform: Grundfagligheden...

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere