TAKSTSYSTEM en vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TAKSTSYSTEM 2006. - en vejledning"

Transkript

1 TAKSTSYSTEM en vejledning 2006

2 Takstsystem 2006 Vejledning Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen, 2006

3 Takstsystem 2006 Vejledning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge Københavns S URL: Emneord: Takstbekendtgørelse; Ydelsesbekendtgørelse; DRG-takster; DAGS-takster; Gråzoner Sprog: Dansk Version: 1,0 Versionsdato: XX. marts 2006 Format: pdf Elektronisk ISBN: Den trykte versions ISBN: Tryk: Schultz Grafisk A/S Oplag: 3500 ex Distribution: Sundhedsstyrelsens publikationer c/o Schultz Information Herstedvang Albertslund Telefon Udgivet af Sundhedsstyrelsen, april 2006

4 Forord I forbindelse med fi nanslovsforhandlingerne for 1998 blev der indgået en finanslovsforståelse om, at det frie sygehusvalg skulle styrkes gennem et nyt takstsystem. Dette takstsystem skulle med udgangspunkt i DRG (Diagnose Relateret Gruppering) anvendes som grundlag for afregning for behandling af mellemamtslige fritvalgs-patienter på basisniveau fra år Ved økonomiaftalen for år 2000 mellem regeringen og amterne var der tilsvarende enighed om, at afregning for udenamts fritvalgs-patienter på basisniveau skulle ske på grundlag af DRG-takster fra 1. januar DRG-taksterne udmeldes årligt i takstvejledningen, som udgives af Sundhedsministeriets departement og Sundhedsstyrelsen i fællesskab. Med virkning fra 1. januar 2002 blev anvendelsen af taksterne udvidet, idet de indgår i målinger af eventuel meraktivitet i forbindelse med regeringens initiativer til nedbringelse af ventetiderne gennem tilførsel af ekstra midler til sygehusvæsenet i Med virkning fra 1. januar 2004 anvendes taksterne endvidere i forbindelse med takststyring. Det sker på baggrund af økonomiaftalen for 2004, hvor regeringen og sygehusejerne var enige om, at amterne enkeltvis som minimum skal afregne 20 pct. af bevillingerne til egne sygehuse direkte på baggrund af præsteret aktivitet. Taksterne er baseret på oplysninger om omkostninger ved behandlingerne på 43 offentlige sygehuse fra 2004 og er P/L-reguleret til 2006-niveau. De indeholder derfor ikke opgørelser for omkostningerne ved nye behandlinger og ny medicin. Nærværende publikation er en opdateret version af publikationen Takstsystem 2005 Vejledning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen April 2006

5 4 TAKSTSYSTEM vejledning

6 Indhold 1. Indledning Ændringer i forhold til Vejledningens opbygning Generelle bestemmelser Takstbekendtgørelsens dækningsområde Private sygehuse Personer uden bopæl i Danmark Betaling Raske ledsagere og nyfødte Fravær under indlæggelse Ambulante besøg og ydelser Afgrænsning af ambulant besøg Afgrænsning af hjemmebesøg Afgrænsning af telefonkonsultationer Afregning af ambulante besøg, hjemmebesøg og ydelser Sondring mellem behandlingsniveauer Overgangsregler ved årsskifte Patienter på basisniveau Patienter behandlet på somatiske afdelinger Takster for stationære heldøgnspatienter Afregningsenhed Genindlæggelse Trimpunkt Særydelser Betaling efter akutfasen for personer uden ret til vederlagsfrit sygehusbehandling Betaling for patienter fra andre EU/EØS-lande og Schweiz Takster for gråzonepatienter Særydelser Flere gråzonetakster Takster for ambulante patienter Assistancer og ydelser Ambulant besøg under stationær indlæggelse Ambulant besøg umiddelbart før/efter stationær indlæggelse Kroneværdi 24 Indledning 5

7 3.1.5 Enhedspris for billediagnostiske ydelser Patienter behandlet på psykiatriske afdelinger Patienter på lands- og landsdelsniveau Betaling Takstberegning Andre takstregler Betaling for færdigbehandlede patienter Udbetaling af lommepenge Fritvalgsrammer til private sygehuse m.v Pris- og lønregulering af fritvalgsrammer til private specialsygehuse m.v. 30 Bilag 1. Regelgrundlag 31 Bilag 1.1 Takstbekendtgørelse 31 Bilag 1.2 Ydelsesbekendtgørelse 35 Bilag 2. DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og gråzonepatienter 46 Bilag 2.1 DRG-takster for stationære patienter Bilag 3. Ambulante takster, DAGS 91 Bilag 3.1 Dags-takster for ambulante patienter Bilag 3.2 Særydelsesliste 97 Bilag 4. Procedure for budgettakster 98 Bilag 5. Fra patientdata til afregning 99 Bilag 5.1 Beregning af takster for Bilag 5.2 Tilordning af DRG-grupper 101 Bilag 5.3 DRG-afregningssystem TAKSTSYSTEM vejledning

8 1. Indledning Den 1. januar 2000 trådte nye regler om amtskommuners betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen i kraft. Hovedindholdet i de nye regler var, at somatiske patienter på basisniveau fremover afregnes med takster baseret på DRG-systemet. Reglerne er senest fastsat i bekendtgørelse nr. 594 af 23. juni 2003 om amtskommuners betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen. Med virkning fra 1. januar 2002 har regeringen tillige ønsket at anvende DRG-takster som det primære grundlag for målinger af sygehusenes aktivitet som et led i tilførslen af ekstra midler til sygehusvæsenet meraktivitetspuljer med henblik på at øge behandlingskapaciteten og nedbringe ventetiderne. Med virkning fra 1. januar 2004 anvendes taksterne til aktivitetsmåling i forbindelse med takststyring. Det sker på baggrund af økonomiaftalen for 2004, hvor regeringen og sygehusejerne enedes om, at amterne mindst skal afregne 20 pct. af bevillingerne til egne sygehuse direkte på baggrund af præsteret aktivitet. Formålet med nærværende publikation er at samle takstreglerne for afregning af patienter behandlet ved et sygehus i et andet amt end bopælsamtet med henblik på at lette det praktiske arbejde med afregning af betaling for udenamtspatienter. Opbygningen af publikationen svarer til de seneste års takstvejledninger. Indholdet har dog undergået visse forandringer i forlængelse af implementeringen af DkDRG-systemet (Dansk Diagnose Relateret Gruppering) til afregning af somatiske patienter på basisniveau, herunder DAGS (Dansk Ambulant Grupperingssystem) til afregning af ambulante somatiske basispatienter. Systemet blev taget i brug pr. 1. januar Til og med år 2001 blev en let modifi ceret dansk version af den nordiske grupperingsnøgle NordDRG anvendt til gruppering af patienter i DRGsystemet. DkDRG er baseret på en ny grupperingslogik, idet en række lægevidenskabelige selskaber har valideret NordDRG ud fra dansk klinisk praksis. DkDRG-systemet er dannet ved implementeringen af anbefalingerne fra de videnskabelige selskaber. Takstprincipperne er på overordnet niveau uændrede, jf. oversigt i figur 1. Indledning 7

9 Figur 1. Oversigt over takstprincipper for de forskellige udenamts patientgrupper Udenamtspatient Basispatient Lands- og landsdelspatient Psykiatrisk afdeling Somatisk afdeling Omkostningsbestemte takster Stationær patient Ambulant patient Stationær patient Ambulant patient Sengedagstakst Ambulant takst DRG- takst Gråzone takst DAGS-takst 8 TAKSTSYSTEM vejledning

10 Regelgrundlaget for de forskellige takstsystemer i form af den gældende takstbekendtgørelse (Bekendtgørelse nr. 594 af 23. juni 2003 om amtskommuners betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen) og den gældende ydelsesbekendtgørelse (Bekendtgørelse nr af 7. december 2004 om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v.) findes i bilag 1. Spørgsmål vedrørende takstbekendtgørelsens og ydelsesbekendtgørelsens regler bedes rettet til Indenrigs- og Sundhedsministeriets 2. Sundhedskontor, mens spørgsmål vedrørende selve DRG-taksterne besvares af Sundhedsstyrelsens DRG-enhed. 1.1 Ændringer i forhold til 2005 Som følge af den kliniske validering er der sket en del ændringer i grupperingen i forhold til 2005 for både DkDRG og DAGS. De vigtigste ændringer er opsummeret nedenfor: DkDRG: Grupperingen til DRG 0102 Carotiskirurgi er ændret. Der foretages en navneændring for DRG 0210 til Fotosensibilitering af nethinde og årehinde, hornhindetransplantation fjernelse af øje med efterfølgende implantat; anlæggelse af radioaktive plaques, kirurgi i øjenhulen m.m. uden generel anæstesi. I MDC 3 Øre-, næse-, hals- og kæbesygdomme er foretaget mindre korrektioner og ændringer i grupperingen vedrørende flytning af operationskoder, procedure og diagnoser mellem grupper o.lign. Inden for MDC 4 Sygdomme i åndedrætsorganerne er der oprettet 4 nye grupper: DRG 0458 Bronkitis og astma pat. o 59 år behandling med højdosis af immunglobulin, DRG 0459 Bronkitis og astma pat. o 17 og u. 60 år behandling med højdosis af immunglobulin, DRG 0460 Lungebetændelse og pleurit pat. o. 59 år, hæmatologiske patienter og DRG 0461 Lungebetændelse og pleurit pat o. 17 og u.60 år, hæmatologiske patienter. Der er oprettet en ny gruppe i MDC 5 Sygdomme i kredsløbsorganerne: DRG 0502 Indsættelse af mekanisk hjerte. I forbindelse med oprettelsen er der oprettet tre nye operationskoder og tre nye tillægskoder. Indledning 9

11 Der er foretaget følgende ændringer i DRG 0637 Korttarmssyndrom. Korttarmssyndrom sker på baggrund af aktionsdiagnosen DK912B Korttarmssyndrom i kombination med en af følgende procedurer BUAL Parenteral ernæring, BUAL0 Delvis parenteral ernæring eller BUAL1 Total parenteral ernæring. Til DRG 1004 Operationer for adipositas grupperes kun følgende koder: KJDF11 Laparoskopisk gastric bypass, KJDF10 Gastric bypass, KJDF21 Laparoskopisk gastric banding, KJDF20 Gastric banding. Der indføres et split i 7 DRG grupper i MDC 13 Sygdomme i kvindelige kønsorganer, afhængig af om der er tale om cancerpatienter eller ej. Fra DRG 2632 Intensiv gruppe I: Simpelt organsvigt i et eller to organer fjernes følgende koder fra grupperingen: BPXA0 Isolationsregime, BPXA00 Isolationsregime 1: Forholdsregler mod kontaktsmitte, BPXA01 Isolationsregime 2: Forholdsregler mod enteral smitte, BPXA02 Isolationsregime 3: Forholdsregler mod smitte m. børnesyg-domme, BPXA03 Isolationsregime 4: Forholdsregler mod luftbåren smitte, BPXA04 Isolationsregime 5: Forholdsregler ved kimfattigt regime, BPXA05 Kimfrit isolationsregime, BUAL Parenteral ernæring, BUAL0 Delvis parenteral ernæring, BUAL1 Total parenteral ernæring. Til DRG 2633 Intensiv gruppe II: Tiltagende alvorligt organgsvigt i et organ grupperes patienter, der har modtaget respiratorbehandling mellem 6 og 48 timer. Kodet som BGDA0 Respiratorbehandling tillægskodet med ZPVB0 Interventionsvarighed mere end 6 timer, ZPVB1 Interventionsvarighed mere end 1/2 døgn eller ZPVB2 Interventionsvarighed mere end 1 døgn. Følgende koder fjernes fra grupperingen til gruppen: BOQC02 Beh. m. leukocytdepleteret (filtr.), bestr. puljet trombocytkonc og BOHJ10 Behandling med højdosis immunglobulin. Følgende kode tilføjes til grupperingen til gruppen: BJFD00 Akut hæmodialyse og BJFD02 Kontinuerlig vene-vene-diahæmofiltration (CVVDHF). Til DRG 2634 Intensiv gruppe III: Tiltagende alvorligt organsvigt i flere organer grupperes patienter, der har modtaget respiratorbehandling mere end 48 timer. Kodet som BGDA0 Respiratorbehandling tillægskodet med ZPVB2A-ZPVB5 uden krav om yderligere procedurer. Følgende koder fjernes fra grupperingen til gruppen: BJFD00 Akut hæmodialyse og BJFD02 Kontinuerlig vene-vene-diahæmofi ltration (CVVDHF). 10 TAKSTSYSTEM vejledning

12 I DRG 2635 Intensiv gruppe IV: Alvorligt multiorgansvigt er tilføjet et ekstra krav for grupperingen. Udover udvalgt procedurer skal patienten også have været i respiratorbehandling mere end 48 timer. Kodet som BGDA0 Respiratorbehandling tillægskodet med ZPVB2A- ZPVB5. Følgende koder fjernes fra grupperingen til gruppen: BGDA02 Respiratorbehandling i bugleje og BGXA7 Pulmonal vasodilatationsbehandling ved inhalation. Der er oprettet to nye grupper i MDC 26 Uden for MDC-grupper: DRG 2647 Neurokirurgi for parkinson, dystoni og epilepsi og DRG 2648 Neurokirurgi for epilepsi med elektrokortikografi. Der er oprettet en ny gruppe i MDC 27 Onkologiske behandlingsgrupper: DRG 2713 Basis kemoterapi med antistof behandling. Følgende DRG-grupper er nedlagt, da der ikke længere har været grund til at opretholde splittene: DRG 0127 Hjernerystelse, pat. o. 17 år, u. kompl. bidiag DRG 0847 Brud, forvridning og ledskred i underarm, hånd og fod, pat. o. 17 år, u. kompl. bidiag. DRG 0849 Brud, forvridning og ledskred i overarm og ben ekskl. fod, pat. o. 17 år, m. kompl. bidiag. DRG 1130 Symptomer fra nyrer og urinveje inkl. abnorme fund, pat. u. 16 år DRG 2107 Forgiftning og toksisk virkning af lægemiddel, pat. u. 18 år. Dette medfører, at følgende DRG-grupper ændrer navn: DRG 0126 Hjernerystelse, pat. o. 17 år, m. kompl. bidiag ændrer navn til Hjernerystelse, pat. o. 17 år. DRG 0846 Brud, forvridning og ledskred i underarm, hånd og fod, pat. o. 17 år, m. kompl. bidiag. ændrer navn til Brud, forvridning og ledskred i underarm, hånd og fod, pat. o. 17 år. DRG 0850 Brud, forvridning og ledskred i overarm og ben ekskl. fod, pat. o. 17 år, m. kompl. bidiag. ændrer navn til Brud, forvridning og ledskred i overarm og ben ekskl. fod, pat. o. 17 år. DRG 1129 Symptomer fra nyrer og urinveje inkl. abnorme fund, pat. o. 15 år ændrer navn til Symptomer fra nyrer og urinveje inkl. abnorme fund. DRG 2106 Forgiftning og toksisk virkning af lægemiddel, pat. o. 17 år, u. kompl. bidiag. ændrer navn til Forgiftning og toksisk virkning af lægemiddel, u. kompl. bidiag. Indledning 11

13 Følgende DRG-grupper har ændret navn indholdet af gruppen er uændret: DRG 0531 Hjertesvigt og chok, proceduregrp. C ændrer navn til Hjertesvigt, herunder kardiogent shock, proceduregrp. C. DRG 0532 Hjertesvigt og chok, proceduregrp. B ændrer navn til Hjertesvigt, herunder kardiogent shock, proceduregrp. B. DRG 0533 Hjertesvigt og chok, proceduregrp. A ændrer navn til Hjertesvigt, herunder kardiogent shock, proceduregrp. A. DRG 0547 Iskæmisk hjertesygdom/brystsmerter u. akut myokardieinfarkt, stabil ændrer navn til Stabil iskæmisk hjertesygdom/brystsmerter u. akut myokardieinfarkt. DRG 0548 Iskæmisk hjertesygdom/brystsmerter u. akut myokardieinfarkt, ustabil ændrer navn til Ustabil iskæmisk hjertesygdom/brystsmerter u. akut myokardieinfarkt. Neurorehabilitering DRG DRG-grupperne har ændret navn således at betegnelserne meget svært skadet og svært skadet bliver erstattet med hhv. svært skadet og moderat skadet. DAGS: Der er oprettet tre nye grupper til det geriatriske område: DG30G Geriatri med socialmedicinsk intervention, DG30H Geriatri - hjemmebesøg og DG30I Geriatri hjemmebesøg m. fl ere behandlere. Der er oprettet fire nye proceduregrupper til fysio- og ergoterapeutiske ydelser: PG15A-PG15D Fysio- og ergoterapi grp Grupperne er oprettet på baggrund af ABC-analyser på fl ere fysio- og ergoterapeutiske afdelinger; men da registreringerne af fysio- og ergoterapeutiske ydelser indtil 1. januar 2006 har været mangelfulde må det forventes at grupperingen vil blive ændret pr. 1. januar 2007, når registreringspraksis er yderligere belyst. Der er indført 15 nye neurologiske diagnoser, der grupperes til DG30F Neurologi. Koden BWGE4 Intensitetsmoduleret radioterapi (IMRT) er tilføjet til den ambulante gruppe PG12K Avanceret radioterapi. Andre mindre korrektioner og ændringer i grupperingen vedrører flytning af operationskoder mellem grupper o. lign. 12 TAKSTSYSTEM vejledning

14 For yderligere informationer om ændringer i grupperingen i forhold til 2005 henvises til: 1.2 Vejledningens opbygning I afsnit 2 beskrives de generelle regler vedrørende betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen. Selve takstsystemet for udenamts basispatienter beskrives i afsnit 3, herunder betaling for hhv. somatiske stationære og ambulante patienter samt kroneværdi. Reglerne for afregning af patienter behandlet på lands- og landsdelsniveau beskrives i afsnit 4. I afsnit 5 beskrives andre takstregler, og endelig omhandler afsnit 6 fritvalgstakster til private sygehuse. Vejledningen indeholder fire bilag: Bilag 1 indeholder takstbekendtgørelsen og ydelsesbekendtgørelsen, som er regelgrundlaget for det samlede takstsystem. Bilag 2 giver en kort beskrivelse af DkDRG-systemet og ændringer i forhold til Herudover indeholder bilag 2 en liste over DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og gråzonepatienter gældende pr. 1. januar Bilag 3 beskriver DAGS-grupperingen og ændringer i forhold til Herudover indeholder bilag 3 en liste over DAGS-takster for ambulante patienter og ambulante særydelser gældende pr. 1. januar Bilag 4 beskriver proceduren for oprettelse af budgettakster til håndtering af nye behandlinger i takstsystemet. Bilag 5 indeholder dokumentation for den anvendte metode ved beregning af takster for stationære og ambulante patienter på basisniveau samt den anvendte metode ved gruppering af patientforløb til DRG-grupper. Ligeledes beskrives det system, som håndterer den praktiske afregning af udenamtslige basispatienter mellem amterne. Indledning 13

15 2. Generelle bestemmelser Den 1. januar 2004 trådte en ny bekendtgørelse om amtskommunernes betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen i kraft. 2.1 Takstbekendtgørelsens dækningsområde Bekendtgørelsen omfatter alene amtskommunernes betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen inklusiv Hovedstadens Sygehusfællesskab Private sygehuse Betaling i forbindelse med amtskommunernes benyttelse af private sygehuse, herunder de private specialsygehuse, hvortil der er frit sygehusvalg efter sygehuslovens 5 b, er ikke reguleret i bekendtgørelsen. Private sygehuse fastsætter selv deres takster for behandling. Privatejede sygehuse, klinikker m.v. i Danmark og sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at indgå aftale om behandling af patienter efter reglerne om det udvidede frie sygehusvalg, indgår aftale herom med amtskommunerne i forening, jf. sygehuslovens 5 g, stk. 2. Private specialsygehuse, hvortil der efter sygehuslovens regler er frit sygehusvalg, indgår driftsoverenskomst med beliggenhedsamtskommunen. Beliggenhedsamtskommunen skal således på de øvrige amtskommuners vegne sikre en i økonomisk henseende rationel drift Personer uden bopæl i Danmark Takstbekendtgørelsens regler vedrørende beregning af betaling finder endvidere anvendelse i forbindelse med betaling for sygehusbehandling af personer uden bopæl her i landet i tilfælde, hvor disse ikke har ret til vederlagsfri behandling. I ydelsesbekendtgørelsens 9 12 fastsættes regler for sygehusbehandling og fødselshjælp til patienter, der ikke har bopæl her i landet. Hovedreglen er, at en person uden bopæl her i landet har ret til akut behandling i tilfælde af ulykke, pludselig opstået eller forværret sygdom og fødsel på lige fod med personer, der har bopæl i den pågældende amtskommune. Der ydes endvidere fortsat sygehusbehandling i tilfælde af, at det ikke skønnes rimeligt at henvise patienten til behandling i hjemlandet. For denne behandling kan amtskommunen opkræve betaling med takstbekendtgørelsens takster, jf. ydelsesbekendtgørelsen 9, stk Betaling Af takstbekendtgørelsens 1 fremgår, at amtskommuner betaler for patienters behandling ved en fremmed amtskommunes sygehusvæsen. Det er således bopælsamtskommunen, der har betalingsforpligtelsen, når en borger 14 TAKSTSYSTEM vejledning

16 behandles på et sygehus i et fremmed amt. Flytter en patient under en behandling, vil den nye bopælsamtskommune have betalingsforpligtelsen fra tilflytningstidspunktet. Hvor der afregnes med sengedagstakster, betaler tilflytningsamtskommunen som hovedregel fra tilflytningstidspunktet. For patienter indlagt på afdelinger, hvor der afregnes med forløbstakster, herunder DRG-takster, vil det mest praktiske være, at fraflytningsamtskommunen (bopæl ved indlæggelse) betaler for hele forløbet. Ved meget lange indlæggelser vil det dog være rimeligt, at de to amtskommuner aftaler en deling af betalingen. Betaling efter takstbekendtgørelsens 1 afregnes månedsvis bagud, jf Raske ledsagere og nyfødte Der skal ikke afregnes for raske ledsagere og raske nyfødte, som ikke modtager behandling, jf. takstbekendtgørelsens Fravær under indlæggelse Uanset om der afregnes pr. sengedag eller pr. udskrivning, anses en indlæggelse ikke for ophørt eller afbrudt, såfremt det enkelte fravær ikke strækker sig over mere end tre døgn, jf. takstbekendtgørelsens 5, stk. 2. Patienten skal i givet fald ikke registreres som udskrevet og genindlagt. Det enkelte fravær kan eventuelt strække sig over mere end 3 døgn i forbindelse med en højtidsperiode såsom jul, nytår og påske, uden at patienten registreres som udskrevet og genindlagt Ambulante besøg og ydelser Afgrænsning af ambulant besøg En ambulant patient er en patient, der er indskrevet i et ambulatorium og med ambulatoriet som stamafdeling modtager undersøgelse/behandling (ambulante ydelser) på sygehuset 1. Ved et ambulant besøg forstås en ambulant patients fremmøde på sygehuset i det aktuelle ambulante forløb. Særskilt fremmøde på en serviceafdeling (f.eks. røntgen og laboratorium) regnes dog ikke for et ambulant besøg. I det tilfælde, hvor en indlagt patient modtager ydelse fra en anden afdeling som en del af behandlingen for den lidelse, som betinger den stationære indlæggelse, regnes denne ydelse som en assistance til indlæggelsen og altså ikke som et ambulant besøg. Tilsvarende kan en patient principielt ikke være ambulant indskrevet flere steder samtidig for den samme lidelse. 1 Jf. Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2006, Sundhedsstyrelsen Generelle bestemmelser 15

17 En stationær patient kan derimod godt modtage ambulant behandling ved et aftalt ambulant besøg for en anden lidelse end den, som betinger indlæggelsen. Tilsvarende kan en ambulant patient godt have ambulante besøg i flere ambulante forløb ved flere sygdomme også på samme dato Afgrænsning af hjemmebesøg Ved et hjemmebesøg forstås en klinisk persons besøg i patientens hjem 1. Hjemmebesøg inkluderer dog andet sted (fx institution, pleje-hjem, hospice), hvor patienten bor eller skal bo i fremtiden. Hjemmebesøg indberettes med en besøgsdato samt en obligatorisk procedurekode AAF6 Hjemmebesøg Afgrænsning af telefonkonsultationer Ved en telefonkonsultation forstås en klinisk telefonsamtale med en patient som led i behandling eller kontrol af sygdom. En telefonkonsultation kan registreres som en ydelse (uden besøg) med koden BVAA33A Afregning af ambulante besøg, hjemmebesøg og ydelser For ambulante patienter kan afregnes for flere besøg samme dag. Dog kan der kun afregnes for ét besøg på hver klinisk afdeling pr. dag. Der kan endvidere afregnes for ydelser fra følgende kliniske serviceafdelinger: Diagnostisk radiologi (røntgen), klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling og fysio- og ergoterapi. For de to først nævnte kan afregning forkomme, når der i tilslutning til ydelsen har været en læge involveret. Det er ikke tilstrækkeligt, at en læge, herunder en privat praktiserende læge, har henvist en patient til en af de kliniske serviceafdelinger. Hjemmebesøg afregnes efter samme retningslinier som ambulante besøg. En telefonkonsultationen kan kun afregnes, hvis den er den pågældende patients eneste kontakt til det pågældende sygehus den pågældende dag. Der kan for den enkelte patient på det pågældende sygehus således kun afregnes for én telefonkonsultation pr. dag. 2.3 Sondring mellem behandlingsniveauer Reglerne vedrørende beregning af betaling er forskellige afhængig af, om patienten modtager behandling på basisniveau eller på lands- og landsdelsniveau. På basisniveau er reglerne endvidere forskellige afhængig af, om der er tale om behandling på en somatisk afdeling eller på en psykiatrisk afdeling. 1 Se note 1. 2 Se note TAKSTSYSTEM vejledning

18 Takststrukturen forudsætter således, at det er muligt at sondre mel-lem udenamtspatienter på basisniveau og udenamtspatienter på lands- og landsdelsniveau. Patienter på en afdeling, som ikke i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet varetager lands- og landsdelsfunktioner, er pr. definition behandlet på basisniveau, og behandling afregnes efter reglerne i takstbekendtgørelsens 10. Patienter på en afdeling, som i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet varetager lands- og landsdelsfunktioner, kan enten modtage behandling på basisniveau eller behandling på lands- og landsdelsniveau. Hovedreglen er, at patienter, der modtages på en lands- og landsdelsafdeling til behandling på lands- og landsdelsniveau, afregnes til takster beregnet efter reglerne i 11. Patienter, der modtages på en lands- og landsdelsafdeling til behandling på basisniveau, f.eks. som fritvalgspatienter, afregnes efter reglerne i 10. Eventuelle tvivlsspørgsmål om behandlingsniveau må afklares konkret mellem parterne. Sundhedsstyrelsen kan i enkelte tilfælde på grundlag af specialevejledningen vejlede med hensyn til afklaringen af, om en patient er basispatient eller lands- og lands delspatient. I visse tilfælde kan en patients behov for behandling under indlæggelsen ændres fra behandling på basisniveau til behandling på lands- og landsdelsniveau. I disse tilfælde afregnes patienten som lands- og landsdelspatient. Takststrukturen forudsætter endvidere, at der sondres mellem behandling på somatiske og psykiatriske afdelinger på basisniveau. Ved afgørelsen af om en patient afregnes efter DRG-takster på basisniveau eller efter de særlige takster vedrørende psykiatriske patienter, er det afgørende, hvor patienten behandles. En psykiatrisk patient behandlet på en somatisk afdeling på basisniveau afregnes således efter DRG-takst. 2.4 Overgangsregler ved årsskifte Afregning efter det takstsystem og de takster, der beskrives i denne vejledning, træder i kraft 1. januar Særligt i forbindelse med opkrævning efter forløbstakster, herunder DRG-takster for indlagte patienter, opstår spørgsmålet, om hvilken takst der er gældende ved indlæggelser, som strækker sig over nytåret. For afregning af udenamtspatienter, der påbegynder en indlæggelse i 2005 og udskrives/afsluttes i 2006 gælder, at det er afregningstidspunktet, der er afgørende. En patient, der er indlagt henover årsskiftet 2005/2006, og udskrives i 2006, afregnes således til 2006-takster. Generelle bestemmelser 17

19 3. Patienter på basisniveau 3.1 Patienter behandlet på somatiske afdelinger Taksterne for udenamtslige fritvalgspatienter på basisniveau tager afsæt i DRG-systemet. Takstsystemet opdeler somatiske basispatienter i tre forskellige patienttyper: 1. Stationære heldøgnspatienter 2. Gråzonepatienter, hvor taksten er ens, uanset om behandlingen udføres ambulant eller under indlæggelse 3. Ambulante patienter I de tre følgende afsnit gennemgås principperne for tildeling af takster til de enkelte patientkategorier hver for sig. Taksterne afspejler de beregnede, direkte udgifter til behandling af somatiske heldøgns-, gråzone- og ambulante patienter. Der er således ikke inkluderet udgifter til tjenestemandspension, forrentning og afskrivning. De takster og andre beløbsangivelser, der er gengivet i teksten samt i bilag 2 og 3, er alle anført i 2006 pris- og lønniveau Takster for stationære heldøgnspatienter Betaling for stationære somatiske heldøgnspatienter på basisniveau beregnes pr. sygehusudskrivning og sker ud fra beregnede DRG-takster, jf. takstbekendtgørelsens 10, stk. 1 og 6, stk. 3, 1. pkt. Ligger antallet af sengedage ud over det maksimale antal sengedage, som er dækket af taksten (trimpunktet), betales kr. pr. sengedag (2006 pris- og lønniveau), jf. 10, stk. 2. DRG-taksterne er gengivet i bilag 2 til denne vejledning. Der er 599 DRG-grupper med tilhørende takster og trimpunkter Afregningsenhed Afregningsenheden for udenamtslige patienter på basisniveau er en sygehusudskrivning, der defi neres som en udskrivning fra et sygehus, uden at der samme dag sker indlæggelse på en anden afdeling på det samme sygehus. Hvis der sker en udskrivning fra en afdeling fulgt af en indlæggelse på en anden afdeling på samme sygehus den samme dag, er der tale om afdelingsudskrivning. En sygehusudskrivning kan således bestå af fl ere afdelingsudskrivninger, hvis den pågældende patient har været overflyttet mellem afdelinger på sygehuset inden den endelige sygehusudskrivning. I dette tilfælde beregnes en DRG-værdi for hver enkelt afdelingsudskrivning, og sygehusudskrivningen afregnes som den største af afdelingsudskrivningernes DRGværdier. Undtaget for ovenstående er patientforløb indenfor neurorehabilitetsområdet. For nærmere information henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside, 18 TAKSTSYSTEM vejledning

20 Hvis en patient overflyttes mellem to sygehuse, vil det give anledning til to sygehusudskrivninger, også selvom det overflyttende sygehus ikke behandler, men straks viderevisiterer til et andet (mere specialiseret) sygehus. Eventuelle forudgående og efterfølgende ambulante forløb relateret til en sygehusindlæggelse indgår ikke i det stationære forløb og afregnes særskilt Genindlæggelse Hvis en patient genindlægges på samme afdeling i løbet af få dage, er hovedreglen, at der skal betales en ny DRG-takst. Hvis patienten er udskrevet fra et sygehus, uden at der samme dag er sket indlæggelse på en anden afdeling på det samme sygehus, er der tale om to selvstændige DRG-forløb, som vil udløse to takster. Undtaget for denne hovedregel er patientforløb, hvor indlagte patienter gives frihed til at forlade sygehusafdelingen i enkelte døgn eller dele heraf, uden at behandlingsforløbet afbrydes. Betingelsen er, at det enkelte fravær ikke strækker sig over mere end 3 døgn, jf. takstbekendtgørelsens 5, stk. 2. Patienten skal i givet fald ikke registreres som udskrevet og genindlagt. Det enkelte fravær kan eventuelt strække sig over mere end 3 døgn i forbindelse med en højtidsperiode såsom jul, nytår og påske, uden at patienten registreres som udskrevet og genindlagt Trimpunkt Begrebet trimpunkt er centralt for DRG-taksterne. Trimpunktet er det maksimale antal sengedage, der dækkes af DRG-taksten. For en patient, der er indlagt ud over trimpunktet (langligger), afregnes der ud over DRG-taksten for den pågældende DRG-gruppe endvidere kr. (2006 pris- og lønniveau) pr. sengedag for den periode, som patientforløbet varer ud over trimpunktet, jf. takstbekendtgørelsens 10, stk. 2. Trimpunktet er beregnet på baggrund af indlæggelsesdato og udskrivningsdato i Landspatientregisteret som tredje kvartil af liggetiden + 1,5 gange forskellen mellem tredje og første kvartil af liggetiden. Trimpunktet varierer fra DRG-gruppe til DRG-gruppe Særydelser Der kan ikke afregnes særskilt for særydelser ud over DRG-taksten, idet taksten i en DRG-gruppe er en gennemsnitsberegning, der inkluderer de ydelser, som kunne tænkes afregnet som særydelse. Den i bilag 3.2 anførte ambulante særydelsesliste gælder ikke for stationære heldøgnspatienter eller for gråzonepatienter, men kun for patienter, der afregnes i henhold til det ambulante takstsystem. Patienter på basisniveau 19

TAKSTSYSTEM 2009. Vejledning

TAKSTSYSTEM 2009. Vejledning TAKSTSYSTEM 2009 Vejledning 2009 Takstsystem 2009 Vejledning Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Sundhedsstyrelsen, 2009 Takstsystem 2009 Vejledning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 Københavns

Læs mere

TAKSTSYSTEM 2011 VEJLEDNING

TAKSTSYSTEM 2011 VEJLEDNING TAKSTSYSTEM 2011 VEJLEDNING Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotholmsgade 10-12 1216 København K Telefon: 33 92 33 60 Telefax:33 93 15 63 E-post: im@im.dk Hjemmeside: www.im.dk Design: 1508

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet Marts 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 4. marts 2014 RN 404/14 1. Rigsrevisionen

Læs mere

På baggrund af denne sondring udarbejdede repræsentanter for de fysio- og ergoterapeutiske faggrupper en gruppering for genoptræningsydelserne.

På baggrund af denne sondring udarbejdede repræsentanter for de fysio- og ergoterapeutiske faggrupper en gruppering for genoptræningsydelserne. BILAG 7 GRUPPERING OG TAKSTBEREGNING FOR GENOPTRÆ- NINGSYDELSER Resume I rapporten fra den sundhedsfaglige arbejdsgruppe om afgræsning af genoptræningsopgaven fra august 2005 1 er der foretaget en opdeling

Læs mere

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Valgmuligheder Du har frit sygehusvalg til alle offentlige sygehuse. Skal du vente

Læs mere

Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010

Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 AKTIVITET PÅ PRIVATE SYGEHUSE 2006-2010 2011 Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation af Det Specialiserede Sundhedsvæsen URL: www.sst.dk Emneord: LPR, indberetning, statistik,

Læs mere

Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet

Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet I denne pjece kan du læse om: Dine rettigheder og valgmuligheder Frit sygehusvalg Udvidet

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til høringsmaterialet samt vejledning i et godt høringssvar

Bilag 1: Introduktion til høringsmaterialet samt vejledning i et godt høringssvar Bilag 1: Introduktion til høringsmaterialet samt vejledning i et godt høringssvar Taksterne til Takstsystem 2014 sendes nu i høring. Høringsfasen løber fra d. 3.maj 2013 til d. 31. maj 2013. Høringssvarene

Læs mere

Bilag 1: Lovgivning om rehabilitering

Bilag 1: Lovgivning om rehabilitering Bilag 1: Lovgivning om rehabilitering 1. Sundhedsloven Behandling 5. Behandling omfatter efter denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje

Læs mere

Hovedkonto 4 Sygehusvæsen og sygesikring

Hovedkonto 4 Sygehusvæsen og sygesikring Budget- og regnskabssystem 4.4 - side 1 Dato: 1. september 1999 Ikrafttrædelsesår: Budget 2000 Hovedkonto 4 Sygehusvæsen og sygesikring Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende amtskommunernes

Læs mere

Fra: Kis Thuesen. Sendt: 2. juni 2009 15:03. Emne: Pkt. 17. materialeliste. Kis Thuesen

Fra: Kis Thuesen. Sendt: 2. juni 2009 15:03. Emne: Pkt. 17. materialeliste. Kis Thuesen Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:03 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Pkt. 17. materialeliste Fra: Kis Thuesen Sendt: 5. februar 2009 11:01 Til: 'Henrik Lange' Cc: Gregers Drôge Bruun Emne: Pkt. 17. materialeliste

Læs mere

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Indlæg afholdt på Sundhedsøkonomisk konference 2014 Afholdt af BioMed Community og The Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI) Ved Lars Lund, Sundhedsøkonom

Læs mere

Politikområdet Sundhed

Politikområdet Sundhed Politikområdet Sundhed Driftsbevilling 1.000 kr. Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Oprindeligt Budget 2012 Budgetoverslag 2013 Budgetoverslag 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Udgifter

Læs mere

Når du er henvist til sygehus

Når du er henvist til sygehus Når du er henvist til sygehus Gældende fra 1. januar 2014 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 1 Frit sygehusvalg... 2 Ret til hurtig udredning... 2 Udvidet frit sygehusvalg... 3 Udvidede

Læs mere

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer

Læs mere

Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret. Version 11.

Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret. Version 11. Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret Version 11.0 Dato for seneste revidering: 11.08.2014 Indhold 1 Indledning... 3 2 Opbygning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011 Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Oktober 2011 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Regionernes forvaltning af fedmeoperationer 17. oktober 2011 RN

Læs mere

RAPPORT VEDRØRENDE BEDRE GRUNDLAG FOR FOREBYGGELSESINDSATSEN I KOMMUNERNE

RAPPORT VEDRØRENDE BEDRE GRUNDLAG FOR FOREBYGGELSESINDSATSEN I KOMMUNERNE RAPPORT VEDRØRENDE BEDRE GRUNDLAG FOR FOREBYGGELSESINDSATSEN I KOMMUNERNE - MAJ 2008 KL Danske Regioner Finansministeriet Sundhedsstyrelsen Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1 Kolofon Rapport vedrørende

Læs mere

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2014

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2014 Sygehusvalg Når du er henvist til sygehus Gældende 1. januar 31. januar 2014 Gældende fra 1. september 2014 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 4 Ret til hurtig

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. økonomi- og aktivitetsstyring på Epilepsihospitalet.

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. økonomi- og aktivitetsstyring på Epilepsihospitalet. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMTK Sags nr.: 1200735 Dok. Nr.: 889333 Dato: 20. april 2012 Rapport fra arbejdsgruppen vedr. økonomi- og aktivitetsstyring på Epilepsihospitalet.

Læs mere

ygeh hus Gælden Gældende fra 1. januar 2014

ygeh hus Gælden Gældende fra 1. januar 2014 Sy ygeh hus svalg Når du erndehenvist til sygehus Gælden 1. jan nuar 31.. januar 2014 Gældende fra 1. januar 2014 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 3 Ret til

Læs mere

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for initieret insulinpumpebehandling under specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Folketinget, Christiansborg DK-1240 København K Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

Der er følgende bilag: - Skematisk oversigt over de centrale ydelser, dækket under det gule og det blå kort.

Der er følgende bilag: - Skematisk oversigt over de centrale ydelser, dækket under det gule og det blå kort. Nr. 1, maj 2007 TEMA-NUMMER OM DEN OFFENTLIGE REJSESY- GESIKRING VS. EU-SYGESIKRINGSKORTET Foranlediget af de sidste dages presseomtale udsendes dette Nyhedsbrev om international social sikring som et

Læs mere

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren 1. Kontraktens parter Denne kontrakts parter er Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren Nordfyns Kommune (i det følgende benævnt kommunen) og Søndersø fysioterapi I/S Bogense Fysioterapi Otterup

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Danica SunDheDSSikring

Danica SunDheDSSikring Danica Sundhedssikring 2 DAnica sundhedssikring DAnica sundhedssikring 3 Danica Sundhedssikring giver dig flere valgmuligheder Bliver du syg eller kommer ud for en ulykke, giver Danica Sundhedssikring

Læs mere

EFFEKTIV STYRING PÅ SYGEHUSOMRÅDET

EFFEKTIV STYRING PÅ SYGEHUSOMRÅDET EFFEKTIV STYRING PÅ SYGEHUSOMRÅDET Kolofon Effektiv styring på sygehusområdet Udgivet af: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2013

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2013 Når du er henvist til sygehus Gældende fra 1. september 2013 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 4 Ret til hurtig udredning... 5 Hvad indebærer retten til hurtig

Læs mere

Region Sjælland. Region Sjælland. Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn

Region Sjælland. Region Sjælland. Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn Region Sjælland Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn 30.08.2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Bemanding 2010... 2 3 Fremskrivningsprincipper... 3 3.1 Kliniske funktioner...

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1)

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1) BEK nr 1660 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1300570 Senere ændringer

Læs mere

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014.

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014. Samtlige regioner Sagsnr. 2013-07243 Doknr. 115097 Dato 28. juni 2013 Budgetlægningen for 2014 Til brug for regionernes budgetlægning for 2014 udmeldes hermed fordelingen af bloktilskuddet fra staten.

Læs mere

HVIS DU SKAL HA HØREAPPARAT. Vejen til bedre hørelse offentlig eller privat behandling

HVIS DU SKAL HA HØREAPPARAT. Vejen til bedre hørelse offentlig eller privat behandling HVIS DU SKAL HA HØREAPPARAT Vejen til bedre hørelse offentlig eller privat behandling FÅR DU PROBLEMER MED AT HØRE så er det vigtigt at få undersøgt, hvad det skyldes, og hvilken behandling der kan hjælpe.

Læs mere

Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav til private sygehuse og klinikker

Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav til private sygehuse og klinikker Bilag 2 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Danske Regioners initiativer vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav

Læs mere

Produktiviteten på Sygehus Thy-Mors

Produktiviteten på Sygehus Thy-Mors Produktiviteten på Sygehus Thy-Mors Notat til Sygehus Thy-Mors Jannie Kilsmark Rebecca Zachariae Nielsen Dansk Sundhedsinstitut Juni 2009 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende

Læs mere

Codan Care Forsikringsbetingelser

Codan Care Forsikringsbetingelser Codan Behandlingsforsikring (privatrelateret dækning) - gruppeforsikring i Codan Forsikring A/S (i det følgende kaldet Codan) i tilslutning til lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986 om forsikringsaftaler

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospitalsenhed Vest Side 1 af 28 Indholdsfortegnelse Hvornår bruges Afslut, Overflyt samt Skift opholdsadresse...3 Akut indlæggelse

Læs mere

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=...

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 01-02-2010 Fra: Kis Thuesen Sendt: 18. december 2008 23:06 Til: 'hel@rigsrevisionen.dk' Cc: Gregers Drôge

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Økonomisk styringsgrundlag

Økonomisk styringsgrundlag Område: Administrationen Afdeling: Økonomi Journal nr.: 12/20026 Dato: 27. februar 2013 Udarbejdet af: Julia Egebæk E-mail: Julia.Egebaek@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30552904 Økonomisk styringsgrundlag

Læs mere

VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2009

VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2009 VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2009 Vejledning om træning i kommuner og regioner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indenrigs- og Socialministeriet December 2009 Indhold 1.

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Codan Care Forsikringsbetingelser

Codan Care Forsikringsbetingelser Codan Behandlingsforsikring (arbejdsrelateret dækning) - gruppeforsikring i Codan Forsikring A/S (i det følgende kaldet Codan) i tilslutning til lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986 om forsikringsaftaler

Læs mere

2007-05-16. Region Hovedstaden. Refusion af udgifter til behandling på privathospital.

2007-05-16. Region Hovedstaden. Refusion af udgifter til behandling på privathospital. 2007-05-16. Region Hovedstaden. Refusion af udgifter til behandling på privathospital. Resumé: Udtalt, at en borger var berettiget til behandling på et andet sygehus i medfør af 17 i bekendtgørelse om

Læs mere

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 Regeringen har netop vedtaget en ny lov, som omhandler differentieret behandlingsgaranti og ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet. Denne

Læs mere

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2 Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2: LOVGIVNING OM TANDPLEJE TIL BØRN OG UNGE I bilag 3 findes uddrag af Sundhedsloven (målrettet tandplejen) Kommunal tandpleje Lov om tandpleje, har

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Dato Maj 2013 Dok.nr. 42638/13 Sagsnr. 13/4867. Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012

Dato Maj 2013 Dok.nr. 42638/13 Sagsnr. 13/4867. Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012 Dato Maj 2013 Dok.nr. 42638/13 Sagsnr. 13/4867 Ref. Maix Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG FINANSIERING

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN 4.1 side 1 Dato: Oktober 2011 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2011 4 KONTERINGSREGLER Hovedkonto 1 Sundhed Hovedkontoen omfatter udgifter og indtægter vedrørende regionernes sygehuse og dertil knyttede institutioner

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55 Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55 Side 1 af 6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING?... 3 2 HVEM ER OMFATTET AF FORSIKRINGEN?... 3 3 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?...

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

Ventelisten til undersøgelse og behandling af hjertekarsygdom vokser over 22.000 patienter venter

Ventelisten til undersøgelse og behandling af hjertekarsygdom vokser over 22.000 patienter venter Ventelisten til undersøgelse og behandling af hjertekarsygdom vokser over 22.000 patienter venter Notat om ventelisteundersøgelse januar-februar 2009 Resume Mere end 22.000 patienter med hjertekarsygdom

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater 214 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:

Læs mere

Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 10 3. Patienter, aftaler og takster...

Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 10 3. Patienter, aftaler og takster... Indhold Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Rapportens baggrund og opbygning... 3 1.2. Sammenfatning... 3 1.2.1 Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet (kapitel 2)... 3 1.2.2 Aftaler

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Sygedagpenge - Forsikringsordning for private arbejdsgivere

Sygedagpenge - Forsikringsordning for private arbejdsgivere Sygedagpenge - Forsikringsordning for private arbejdsgivere Indhold 1. Hvem kan tegne en sygedagpengeforsikring? 3 2. Hvem er omfattet af forsikringen? 3 3. Hvordan foregår tilmeldingen? 4 4. Beregning

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Driftstilskud til lokaler

Driftstilskud til lokaler Driftstilskud til lokaler Retningslinjer for driftstilskud til lokaler til folkeoplysende aktiviteter for børn og unge under 25 år Godkendt af Folkeoplysningsudvalget i Hillerød den 12. januar 2012 og

Læs mere

Sygedagpenge -Forsikringsordning for private arbejdsgivere 55

Sygedagpenge -Forsikringsordning for private arbejdsgivere 55 Sygedagpenge -Forsikringsordning for private arbejdsgivere 55 Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse 1 Hvem kan tegne en sygedagpengeforsikring?...3 2 Hvem er omfattet af forsikringen?...3 3 Hvordan foregår tilmeldingen?...3

Læs mere

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis.

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis. Oversigt over generelle 2-aftaler i Region Sjælland juli 2015 Aftalens titel, gyldighedsperiode mv. Regional aftale om telemedicinsk sårvurdering PLO-Sjælland og omfatter alle alment praktiserende læger

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55 Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55 Side l af 6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING... 3 2 HVEM ER OMFATTET AF FORSIKRINGEN?... 3 3 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?...

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Mavebælte til Aftale om ydelser leveret af Hjerneskaderådgivningen

Mavebælte til Aftale om ydelser leveret af Hjerneskaderådgivningen Mavebælte til Aftale om ydelser leveret af Hjerneskaderådgivningen Udover de generelle punkter omtalt i baggrundsnotatet, bedes aftaleparterne endvidere bemærke følgende punkter fra udkast til aftale om

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Esbønderup Sygehus Helsingør Sygehus

Esbønderup Sygehus Helsingør Sygehus LOHFERT & LOHFERT Esbønderup Helsingør Hillerød Hørsholm Dokumentation Nr. 667 Frederikssund FREDERIKSBORG AMT Sundhedsvision Nordsjælland Supplerende analyse 26.08.2003 Projekt 05.931/03/Notat 18 26.08.2003

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Styringsaftalen anviser de almindelige principper for beregning af takster for hovedydelser. I nedenstående beskrives de aftalte principperne for takstfastsættelse

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste Skrivelse med orientering om Lov om ændring af lov om social pension (Forbedring af den supplerende pensionsydelse) og Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste,

Læs mere

Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode

Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode Region: Syddanmark Indlagte patienter Ambulante Andel af patienter med kontaktperson på 3. dagen Andel af patienter tildelt Andel

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 47 Folketinget 2010-11 Fremsat den 4. november 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere