TAKSTSYSTEM en vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TAKSTSYSTEM 2006. - en vejledning"

Transkript

1 TAKSTSYSTEM en vejledning 2006

2 Takstsystem 2006 Vejledning Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen, 2006

3 Takstsystem 2006 Vejledning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge Københavns S URL: Emneord: Takstbekendtgørelse; Ydelsesbekendtgørelse; DRG-takster; DAGS-takster; Gråzoner Sprog: Dansk Version: 1,0 Versionsdato: XX. marts 2006 Format: pdf Elektronisk ISBN: Den trykte versions ISBN: Tryk: Schultz Grafisk A/S Oplag: 3500 ex Distribution: Sundhedsstyrelsens publikationer c/o Schultz Information Herstedvang Albertslund Telefon Udgivet af Sundhedsstyrelsen, april 2006

4 Forord I forbindelse med fi nanslovsforhandlingerne for 1998 blev der indgået en finanslovsforståelse om, at det frie sygehusvalg skulle styrkes gennem et nyt takstsystem. Dette takstsystem skulle med udgangspunkt i DRG (Diagnose Relateret Gruppering) anvendes som grundlag for afregning for behandling af mellemamtslige fritvalgs-patienter på basisniveau fra år Ved økonomiaftalen for år 2000 mellem regeringen og amterne var der tilsvarende enighed om, at afregning for udenamts fritvalgs-patienter på basisniveau skulle ske på grundlag af DRG-takster fra 1. januar DRG-taksterne udmeldes årligt i takstvejledningen, som udgives af Sundhedsministeriets departement og Sundhedsstyrelsen i fællesskab. Med virkning fra 1. januar 2002 blev anvendelsen af taksterne udvidet, idet de indgår i målinger af eventuel meraktivitet i forbindelse med regeringens initiativer til nedbringelse af ventetiderne gennem tilførsel af ekstra midler til sygehusvæsenet i Med virkning fra 1. januar 2004 anvendes taksterne endvidere i forbindelse med takststyring. Det sker på baggrund af økonomiaftalen for 2004, hvor regeringen og sygehusejerne var enige om, at amterne enkeltvis som minimum skal afregne 20 pct. af bevillingerne til egne sygehuse direkte på baggrund af præsteret aktivitet. Taksterne er baseret på oplysninger om omkostninger ved behandlingerne på 43 offentlige sygehuse fra 2004 og er P/L-reguleret til 2006-niveau. De indeholder derfor ikke opgørelser for omkostningerne ved nye behandlinger og ny medicin. Nærværende publikation er en opdateret version af publikationen Takstsystem 2005 Vejledning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen April 2006

5 4 TAKSTSYSTEM vejledning

6 Indhold 1. Indledning Ændringer i forhold til Vejledningens opbygning Generelle bestemmelser Takstbekendtgørelsens dækningsområde Private sygehuse Personer uden bopæl i Danmark Betaling Raske ledsagere og nyfødte Fravær under indlæggelse Ambulante besøg og ydelser Afgrænsning af ambulant besøg Afgrænsning af hjemmebesøg Afgrænsning af telefonkonsultationer Afregning af ambulante besøg, hjemmebesøg og ydelser Sondring mellem behandlingsniveauer Overgangsregler ved årsskifte Patienter på basisniveau Patienter behandlet på somatiske afdelinger Takster for stationære heldøgnspatienter Afregningsenhed Genindlæggelse Trimpunkt Særydelser Betaling efter akutfasen for personer uden ret til vederlagsfrit sygehusbehandling Betaling for patienter fra andre EU/EØS-lande og Schweiz Takster for gråzonepatienter Særydelser Flere gråzonetakster Takster for ambulante patienter Assistancer og ydelser Ambulant besøg under stationær indlæggelse Ambulant besøg umiddelbart før/efter stationær indlæggelse Kroneværdi 24 Indledning 5

7 3.1.5 Enhedspris for billediagnostiske ydelser Patienter behandlet på psykiatriske afdelinger Patienter på lands- og landsdelsniveau Betaling Takstberegning Andre takstregler Betaling for færdigbehandlede patienter Udbetaling af lommepenge Fritvalgsrammer til private sygehuse m.v Pris- og lønregulering af fritvalgsrammer til private specialsygehuse m.v. 30 Bilag 1. Regelgrundlag 31 Bilag 1.1 Takstbekendtgørelse 31 Bilag 1.2 Ydelsesbekendtgørelse 35 Bilag 2. DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og gråzonepatienter 46 Bilag 2.1 DRG-takster for stationære patienter Bilag 3. Ambulante takster, DAGS 91 Bilag 3.1 Dags-takster for ambulante patienter Bilag 3.2 Særydelsesliste 97 Bilag 4. Procedure for budgettakster 98 Bilag 5. Fra patientdata til afregning 99 Bilag 5.1 Beregning af takster for Bilag 5.2 Tilordning af DRG-grupper 101 Bilag 5.3 DRG-afregningssystem TAKSTSYSTEM vejledning

8 1. Indledning Den 1. januar 2000 trådte nye regler om amtskommuners betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen i kraft. Hovedindholdet i de nye regler var, at somatiske patienter på basisniveau fremover afregnes med takster baseret på DRG-systemet. Reglerne er senest fastsat i bekendtgørelse nr. 594 af 23. juni 2003 om amtskommuners betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen. Med virkning fra 1. januar 2002 har regeringen tillige ønsket at anvende DRG-takster som det primære grundlag for målinger af sygehusenes aktivitet som et led i tilførslen af ekstra midler til sygehusvæsenet meraktivitetspuljer med henblik på at øge behandlingskapaciteten og nedbringe ventetiderne. Med virkning fra 1. januar 2004 anvendes taksterne til aktivitetsmåling i forbindelse med takststyring. Det sker på baggrund af økonomiaftalen for 2004, hvor regeringen og sygehusejerne enedes om, at amterne mindst skal afregne 20 pct. af bevillingerne til egne sygehuse direkte på baggrund af præsteret aktivitet. Formålet med nærværende publikation er at samle takstreglerne for afregning af patienter behandlet ved et sygehus i et andet amt end bopælsamtet med henblik på at lette det praktiske arbejde med afregning af betaling for udenamtspatienter. Opbygningen af publikationen svarer til de seneste års takstvejledninger. Indholdet har dog undergået visse forandringer i forlængelse af implementeringen af DkDRG-systemet (Dansk Diagnose Relateret Gruppering) til afregning af somatiske patienter på basisniveau, herunder DAGS (Dansk Ambulant Grupperingssystem) til afregning af ambulante somatiske basispatienter. Systemet blev taget i brug pr. 1. januar Til og med år 2001 blev en let modifi ceret dansk version af den nordiske grupperingsnøgle NordDRG anvendt til gruppering af patienter i DRGsystemet. DkDRG er baseret på en ny grupperingslogik, idet en række lægevidenskabelige selskaber har valideret NordDRG ud fra dansk klinisk praksis. DkDRG-systemet er dannet ved implementeringen af anbefalingerne fra de videnskabelige selskaber. Takstprincipperne er på overordnet niveau uændrede, jf. oversigt i figur 1. Indledning 7

9 Figur 1. Oversigt over takstprincipper for de forskellige udenamts patientgrupper Udenamtspatient Basispatient Lands- og landsdelspatient Psykiatrisk afdeling Somatisk afdeling Omkostningsbestemte takster Stationær patient Ambulant patient Stationær patient Ambulant patient Sengedagstakst Ambulant takst DRG- takst Gråzone takst DAGS-takst 8 TAKSTSYSTEM vejledning

10 Regelgrundlaget for de forskellige takstsystemer i form af den gældende takstbekendtgørelse (Bekendtgørelse nr. 594 af 23. juni 2003 om amtskommuners betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen) og den gældende ydelsesbekendtgørelse (Bekendtgørelse nr af 7. december 2004 om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v.) findes i bilag 1. Spørgsmål vedrørende takstbekendtgørelsens og ydelsesbekendtgørelsens regler bedes rettet til Indenrigs- og Sundhedsministeriets 2. Sundhedskontor, mens spørgsmål vedrørende selve DRG-taksterne besvares af Sundhedsstyrelsens DRG-enhed. 1.1 Ændringer i forhold til 2005 Som følge af den kliniske validering er der sket en del ændringer i grupperingen i forhold til 2005 for både DkDRG og DAGS. De vigtigste ændringer er opsummeret nedenfor: DkDRG: Grupperingen til DRG 0102 Carotiskirurgi er ændret. Der foretages en navneændring for DRG 0210 til Fotosensibilitering af nethinde og årehinde, hornhindetransplantation fjernelse af øje med efterfølgende implantat; anlæggelse af radioaktive plaques, kirurgi i øjenhulen m.m. uden generel anæstesi. I MDC 3 Øre-, næse-, hals- og kæbesygdomme er foretaget mindre korrektioner og ændringer i grupperingen vedrørende flytning af operationskoder, procedure og diagnoser mellem grupper o.lign. Inden for MDC 4 Sygdomme i åndedrætsorganerne er der oprettet 4 nye grupper: DRG 0458 Bronkitis og astma pat. o 59 år behandling med højdosis af immunglobulin, DRG 0459 Bronkitis og astma pat. o 17 og u. 60 år behandling med højdosis af immunglobulin, DRG 0460 Lungebetændelse og pleurit pat. o. 59 år, hæmatologiske patienter og DRG 0461 Lungebetændelse og pleurit pat o. 17 og u.60 år, hæmatologiske patienter. Der er oprettet en ny gruppe i MDC 5 Sygdomme i kredsløbsorganerne: DRG 0502 Indsættelse af mekanisk hjerte. I forbindelse med oprettelsen er der oprettet tre nye operationskoder og tre nye tillægskoder. Indledning 9

11 Der er foretaget følgende ændringer i DRG 0637 Korttarmssyndrom. Korttarmssyndrom sker på baggrund af aktionsdiagnosen DK912B Korttarmssyndrom i kombination med en af følgende procedurer BUAL Parenteral ernæring, BUAL0 Delvis parenteral ernæring eller BUAL1 Total parenteral ernæring. Til DRG 1004 Operationer for adipositas grupperes kun følgende koder: KJDF11 Laparoskopisk gastric bypass, KJDF10 Gastric bypass, KJDF21 Laparoskopisk gastric banding, KJDF20 Gastric banding. Der indføres et split i 7 DRG grupper i MDC 13 Sygdomme i kvindelige kønsorganer, afhængig af om der er tale om cancerpatienter eller ej. Fra DRG 2632 Intensiv gruppe I: Simpelt organsvigt i et eller to organer fjernes følgende koder fra grupperingen: BPXA0 Isolationsregime, BPXA00 Isolationsregime 1: Forholdsregler mod kontaktsmitte, BPXA01 Isolationsregime 2: Forholdsregler mod enteral smitte, BPXA02 Isolationsregime 3: Forholdsregler mod smitte m. børnesyg-domme, BPXA03 Isolationsregime 4: Forholdsregler mod luftbåren smitte, BPXA04 Isolationsregime 5: Forholdsregler ved kimfattigt regime, BPXA05 Kimfrit isolationsregime, BUAL Parenteral ernæring, BUAL0 Delvis parenteral ernæring, BUAL1 Total parenteral ernæring. Til DRG 2633 Intensiv gruppe II: Tiltagende alvorligt organgsvigt i et organ grupperes patienter, der har modtaget respiratorbehandling mellem 6 og 48 timer. Kodet som BGDA0 Respiratorbehandling tillægskodet med ZPVB0 Interventionsvarighed mere end 6 timer, ZPVB1 Interventionsvarighed mere end 1/2 døgn eller ZPVB2 Interventionsvarighed mere end 1 døgn. Følgende koder fjernes fra grupperingen til gruppen: BOQC02 Beh. m. leukocytdepleteret (filtr.), bestr. puljet trombocytkonc og BOHJ10 Behandling med højdosis immunglobulin. Følgende kode tilføjes til grupperingen til gruppen: BJFD00 Akut hæmodialyse og BJFD02 Kontinuerlig vene-vene-diahæmofiltration (CVVDHF). Til DRG 2634 Intensiv gruppe III: Tiltagende alvorligt organsvigt i flere organer grupperes patienter, der har modtaget respiratorbehandling mere end 48 timer. Kodet som BGDA0 Respiratorbehandling tillægskodet med ZPVB2A-ZPVB5 uden krav om yderligere procedurer. Følgende koder fjernes fra grupperingen til gruppen: BJFD00 Akut hæmodialyse og BJFD02 Kontinuerlig vene-vene-diahæmofi ltration (CVVDHF). 10 TAKSTSYSTEM vejledning

12 I DRG 2635 Intensiv gruppe IV: Alvorligt multiorgansvigt er tilføjet et ekstra krav for grupperingen. Udover udvalgt procedurer skal patienten også have været i respiratorbehandling mere end 48 timer. Kodet som BGDA0 Respiratorbehandling tillægskodet med ZPVB2A- ZPVB5. Følgende koder fjernes fra grupperingen til gruppen: BGDA02 Respiratorbehandling i bugleje og BGXA7 Pulmonal vasodilatationsbehandling ved inhalation. Der er oprettet to nye grupper i MDC 26 Uden for MDC-grupper: DRG 2647 Neurokirurgi for parkinson, dystoni og epilepsi og DRG 2648 Neurokirurgi for epilepsi med elektrokortikografi. Der er oprettet en ny gruppe i MDC 27 Onkologiske behandlingsgrupper: DRG 2713 Basis kemoterapi med antistof behandling. Følgende DRG-grupper er nedlagt, da der ikke længere har været grund til at opretholde splittene: DRG 0127 Hjernerystelse, pat. o. 17 år, u. kompl. bidiag DRG 0847 Brud, forvridning og ledskred i underarm, hånd og fod, pat. o. 17 år, u. kompl. bidiag. DRG 0849 Brud, forvridning og ledskred i overarm og ben ekskl. fod, pat. o. 17 år, m. kompl. bidiag. DRG 1130 Symptomer fra nyrer og urinveje inkl. abnorme fund, pat. u. 16 år DRG 2107 Forgiftning og toksisk virkning af lægemiddel, pat. u. 18 år. Dette medfører, at følgende DRG-grupper ændrer navn: DRG 0126 Hjernerystelse, pat. o. 17 år, m. kompl. bidiag ændrer navn til Hjernerystelse, pat. o. 17 år. DRG 0846 Brud, forvridning og ledskred i underarm, hånd og fod, pat. o. 17 år, m. kompl. bidiag. ændrer navn til Brud, forvridning og ledskred i underarm, hånd og fod, pat. o. 17 år. DRG 0850 Brud, forvridning og ledskred i overarm og ben ekskl. fod, pat. o. 17 år, m. kompl. bidiag. ændrer navn til Brud, forvridning og ledskred i overarm og ben ekskl. fod, pat. o. 17 år. DRG 1129 Symptomer fra nyrer og urinveje inkl. abnorme fund, pat. o. 15 år ændrer navn til Symptomer fra nyrer og urinveje inkl. abnorme fund. DRG 2106 Forgiftning og toksisk virkning af lægemiddel, pat. o. 17 år, u. kompl. bidiag. ændrer navn til Forgiftning og toksisk virkning af lægemiddel, u. kompl. bidiag. Indledning 11

13 Følgende DRG-grupper har ændret navn indholdet af gruppen er uændret: DRG 0531 Hjertesvigt og chok, proceduregrp. C ændrer navn til Hjertesvigt, herunder kardiogent shock, proceduregrp. C. DRG 0532 Hjertesvigt og chok, proceduregrp. B ændrer navn til Hjertesvigt, herunder kardiogent shock, proceduregrp. B. DRG 0533 Hjertesvigt og chok, proceduregrp. A ændrer navn til Hjertesvigt, herunder kardiogent shock, proceduregrp. A. DRG 0547 Iskæmisk hjertesygdom/brystsmerter u. akut myokardieinfarkt, stabil ændrer navn til Stabil iskæmisk hjertesygdom/brystsmerter u. akut myokardieinfarkt. DRG 0548 Iskæmisk hjertesygdom/brystsmerter u. akut myokardieinfarkt, ustabil ændrer navn til Ustabil iskæmisk hjertesygdom/brystsmerter u. akut myokardieinfarkt. Neurorehabilitering DRG DRG-grupperne har ændret navn således at betegnelserne meget svært skadet og svært skadet bliver erstattet med hhv. svært skadet og moderat skadet. DAGS: Der er oprettet tre nye grupper til det geriatriske område: DG30G Geriatri med socialmedicinsk intervention, DG30H Geriatri - hjemmebesøg og DG30I Geriatri hjemmebesøg m. fl ere behandlere. Der er oprettet fire nye proceduregrupper til fysio- og ergoterapeutiske ydelser: PG15A-PG15D Fysio- og ergoterapi grp Grupperne er oprettet på baggrund af ABC-analyser på fl ere fysio- og ergoterapeutiske afdelinger; men da registreringerne af fysio- og ergoterapeutiske ydelser indtil 1. januar 2006 har været mangelfulde må det forventes at grupperingen vil blive ændret pr. 1. januar 2007, når registreringspraksis er yderligere belyst. Der er indført 15 nye neurologiske diagnoser, der grupperes til DG30F Neurologi. Koden BWGE4 Intensitetsmoduleret radioterapi (IMRT) er tilføjet til den ambulante gruppe PG12K Avanceret radioterapi. Andre mindre korrektioner og ændringer i grupperingen vedrører flytning af operationskoder mellem grupper o. lign. 12 TAKSTSYSTEM vejledning

14 For yderligere informationer om ændringer i grupperingen i forhold til 2005 henvises til: 1.2 Vejledningens opbygning I afsnit 2 beskrives de generelle regler vedrørende betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen. Selve takstsystemet for udenamts basispatienter beskrives i afsnit 3, herunder betaling for hhv. somatiske stationære og ambulante patienter samt kroneværdi. Reglerne for afregning af patienter behandlet på lands- og landsdelsniveau beskrives i afsnit 4. I afsnit 5 beskrives andre takstregler, og endelig omhandler afsnit 6 fritvalgstakster til private sygehuse. Vejledningen indeholder fire bilag: Bilag 1 indeholder takstbekendtgørelsen og ydelsesbekendtgørelsen, som er regelgrundlaget for det samlede takstsystem. Bilag 2 giver en kort beskrivelse af DkDRG-systemet og ændringer i forhold til Herudover indeholder bilag 2 en liste over DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og gråzonepatienter gældende pr. 1. januar Bilag 3 beskriver DAGS-grupperingen og ændringer i forhold til Herudover indeholder bilag 3 en liste over DAGS-takster for ambulante patienter og ambulante særydelser gældende pr. 1. januar Bilag 4 beskriver proceduren for oprettelse af budgettakster til håndtering af nye behandlinger i takstsystemet. Bilag 5 indeholder dokumentation for den anvendte metode ved beregning af takster for stationære og ambulante patienter på basisniveau samt den anvendte metode ved gruppering af patientforløb til DRG-grupper. Ligeledes beskrives det system, som håndterer den praktiske afregning af udenamtslige basispatienter mellem amterne. Indledning 13

15 2. Generelle bestemmelser Den 1. januar 2004 trådte en ny bekendtgørelse om amtskommunernes betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen i kraft. 2.1 Takstbekendtgørelsens dækningsområde Bekendtgørelsen omfatter alene amtskommunernes betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen inklusiv Hovedstadens Sygehusfællesskab Private sygehuse Betaling i forbindelse med amtskommunernes benyttelse af private sygehuse, herunder de private specialsygehuse, hvortil der er frit sygehusvalg efter sygehuslovens 5 b, er ikke reguleret i bekendtgørelsen. Private sygehuse fastsætter selv deres takster for behandling. Privatejede sygehuse, klinikker m.v. i Danmark og sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at indgå aftale om behandling af patienter efter reglerne om det udvidede frie sygehusvalg, indgår aftale herom med amtskommunerne i forening, jf. sygehuslovens 5 g, stk. 2. Private specialsygehuse, hvortil der efter sygehuslovens regler er frit sygehusvalg, indgår driftsoverenskomst med beliggenhedsamtskommunen. Beliggenhedsamtskommunen skal således på de øvrige amtskommuners vegne sikre en i økonomisk henseende rationel drift Personer uden bopæl i Danmark Takstbekendtgørelsens regler vedrørende beregning af betaling finder endvidere anvendelse i forbindelse med betaling for sygehusbehandling af personer uden bopæl her i landet i tilfælde, hvor disse ikke har ret til vederlagsfri behandling. I ydelsesbekendtgørelsens 9 12 fastsættes regler for sygehusbehandling og fødselshjælp til patienter, der ikke har bopæl her i landet. Hovedreglen er, at en person uden bopæl her i landet har ret til akut behandling i tilfælde af ulykke, pludselig opstået eller forværret sygdom og fødsel på lige fod med personer, der har bopæl i den pågældende amtskommune. Der ydes endvidere fortsat sygehusbehandling i tilfælde af, at det ikke skønnes rimeligt at henvise patienten til behandling i hjemlandet. For denne behandling kan amtskommunen opkræve betaling med takstbekendtgørelsens takster, jf. ydelsesbekendtgørelsen 9, stk Betaling Af takstbekendtgørelsens 1 fremgår, at amtskommuner betaler for patienters behandling ved en fremmed amtskommunes sygehusvæsen. Det er således bopælsamtskommunen, der har betalingsforpligtelsen, når en borger 14 TAKSTSYSTEM vejledning

16 behandles på et sygehus i et fremmed amt. Flytter en patient under en behandling, vil den nye bopælsamtskommune have betalingsforpligtelsen fra tilflytningstidspunktet. Hvor der afregnes med sengedagstakster, betaler tilflytningsamtskommunen som hovedregel fra tilflytningstidspunktet. For patienter indlagt på afdelinger, hvor der afregnes med forløbstakster, herunder DRG-takster, vil det mest praktiske være, at fraflytningsamtskommunen (bopæl ved indlæggelse) betaler for hele forløbet. Ved meget lange indlæggelser vil det dog være rimeligt, at de to amtskommuner aftaler en deling af betalingen. Betaling efter takstbekendtgørelsens 1 afregnes månedsvis bagud, jf Raske ledsagere og nyfødte Der skal ikke afregnes for raske ledsagere og raske nyfødte, som ikke modtager behandling, jf. takstbekendtgørelsens Fravær under indlæggelse Uanset om der afregnes pr. sengedag eller pr. udskrivning, anses en indlæggelse ikke for ophørt eller afbrudt, såfremt det enkelte fravær ikke strækker sig over mere end tre døgn, jf. takstbekendtgørelsens 5, stk. 2. Patienten skal i givet fald ikke registreres som udskrevet og genindlagt. Det enkelte fravær kan eventuelt strække sig over mere end 3 døgn i forbindelse med en højtidsperiode såsom jul, nytår og påske, uden at patienten registreres som udskrevet og genindlagt Ambulante besøg og ydelser Afgrænsning af ambulant besøg En ambulant patient er en patient, der er indskrevet i et ambulatorium og med ambulatoriet som stamafdeling modtager undersøgelse/behandling (ambulante ydelser) på sygehuset 1. Ved et ambulant besøg forstås en ambulant patients fremmøde på sygehuset i det aktuelle ambulante forløb. Særskilt fremmøde på en serviceafdeling (f.eks. røntgen og laboratorium) regnes dog ikke for et ambulant besøg. I det tilfælde, hvor en indlagt patient modtager ydelse fra en anden afdeling som en del af behandlingen for den lidelse, som betinger den stationære indlæggelse, regnes denne ydelse som en assistance til indlæggelsen og altså ikke som et ambulant besøg. Tilsvarende kan en patient principielt ikke være ambulant indskrevet flere steder samtidig for den samme lidelse. 1 Jf. Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2006, Sundhedsstyrelsen Generelle bestemmelser 15

17 En stationær patient kan derimod godt modtage ambulant behandling ved et aftalt ambulant besøg for en anden lidelse end den, som betinger indlæggelsen. Tilsvarende kan en ambulant patient godt have ambulante besøg i flere ambulante forløb ved flere sygdomme også på samme dato Afgrænsning af hjemmebesøg Ved et hjemmebesøg forstås en klinisk persons besøg i patientens hjem 1. Hjemmebesøg inkluderer dog andet sted (fx institution, pleje-hjem, hospice), hvor patienten bor eller skal bo i fremtiden. Hjemmebesøg indberettes med en besøgsdato samt en obligatorisk procedurekode AAF6 Hjemmebesøg Afgrænsning af telefonkonsultationer Ved en telefonkonsultation forstås en klinisk telefonsamtale med en patient som led i behandling eller kontrol af sygdom. En telefonkonsultation kan registreres som en ydelse (uden besøg) med koden BVAA33A Afregning af ambulante besøg, hjemmebesøg og ydelser For ambulante patienter kan afregnes for flere besøg samme dag. Dog kan der kun afregnes for ét besøg på hver klinisk afdeling pr. dag. Der kan endvidere afregnes for ydelser fra følgende kliniske serviceafdelinger: Diagnostisk radiologi (røntgen), klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling og fysio- og ergoterapi. For de to først nævnte kan afregning forkomme, når der i tilslutning til ydelsen har været en læge involveret. Det er ikke tilstrækkeligt, at en læge, herunder en privat praktiserende læge, har henvist en patient til en af de kliniske serviceafdelinger. Hjemmebesøg afregnes efter samme retningslinier som ambulante besøg. En telefonkonsultationen kan kun afregnes, hvis den er den pågældende patients eneste kontakt til det pågældende sygehus den pågældende dag. Der kan for den enkelte patient på det pågældende sygehus således kun afregnes for én telefonkonsultation pr. dag. 2.3 Sondring mellem behandlingsniveauer Reglerne vedrørende beregning af betaling er forskellige afhængig af, om patienten modtager behandling på basisniveau eller på lands- og landsdelsniveau. På basisniveau er reglerne endvidere forskellige afhængig af, om der er tale om behandling på en somatisk afdeling eller på en psykiatrisk afdeling. 1 Se note 1. 2 Se note TAKSTSYSTEM vejledning

18 Takststrukturen forudsætter således, at det er muligt at sondre mel-lem udenamtspatienter på basisniveau og udenamtspatienter på lands- og landsdelsniveau. Patienter på en afdeling, som ikke i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet varetager lands- og landsdelsfunktioner, er pr. definition behandlet på basisniveau, og behandling afregnes efter reglerne i takstbekendtgørelsens 10. Patienter på en afdeling, som i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet varetager lands- og landsdelsfunktioner, kan enten modtage behandling på basisniveau eller behandling på lands- og landsdelsniveau. Hovedreglen er, at patienter, der modtages på en lands- og landsdelsafdeling til behandling på lands- og landsdelsniveau, afregnes til takster beregnet efter reglerne i 11. Patienter, der modtages på en lands- og landsdelsafdeling til behandling på basisniveau, f.eks. som fritvalgspatienter, afregnes efter reglerne i 10. Eventuelle tvivlsspørgsmål om behandlingsniveau må afklares konkret mellem parterne. Sundhedsstyrelsen kan i enkelte tilfælde på grundlag af specialevejledningen vejlede med hensyn til afklaringen af, om en patient er basispatient eller lands- og lands delspatient. I visse tilfælde kan en patients behov for behandling under indlæggelsen ændres fra behandling på basisniveau til behandling på lands- og landsdelsniveau. I disse tilfælde afregnes patienten som lands- og landsdelspatient. Takststrukturen forudsætter endvidere, at der sondres mellem behandling på somatiske og psykiatriske afdelinger på basisniveau. Ved afgørelsen af om en patient afregnes efter DRG-takster på basisniveau eller efter de særlige takster vedrørende psykiatriske patienter, er det afgørende, hvor patienten behandles. En psykiatrisk patient behandlet på en somatisk afdeling på basisniveau afregnes således efter DRG-takst. 2.4 Overgangsregler ved årsskifte Afregning efter det takstsystem og de takster, der beskrives i denne vejledning, træder i kraft 1. januar Særligt i forbindelse med opkrævning efter forløbstakster, herunder DRG-takster for indlagte patienter, opstår spørgsmålet, om hvilken takst der er gældende ved indlæggelser, som strækker sig over nytåret. For afregning af udenamtspatienter, der påbegynder en indlæggelse i 2005 og udskrives/afsluttes i 2006 gælder, at det er afregningstidspunktet, der er afgørende. En patient, der er indlagt henover årsskiftet 2005/2006, og udskrives i 2006, afregnes således til 2006-takster. Generelle bestemmelser 17

19 3. Patienter på basisniveau 3.1 Patienter behandlet på somatiske afdelinger Taksterne for udenamtslige fritvalgspatienter på basisniveau tager afsæt i DRG-systemet. Takstsystemet opdeler somatiske basispatienter i tre forskellige patienttyper: 1. Stationære heldøgnspatienter 2. Gråzonepatienter, hvor taksten er ens, uanset om behandlingen udføres ambulant eller under indlæggelse 3. Ambulante patienter I de tre følgende afsnit gennemgås principperne for tildeling af takster til de enkelte patientkategorier hver for sig. Taksterne afspejler de beregnede, direkte udgifter til behandling af somatiske heldøgns-, gråzone- og ambulante patienter. Der er således ikke inkluderet udgifter til tjenestemandspension, forrentning og afskrivning. De takster og andre beløbsangivelser, der er gengivet i teksten samt i bilag 2 og 3, er alle anført i 2006 pris- og lønniveau Takster for stationære heldøgnspatienter Betaling for stationære somatiske heldøgnspatienter på basisniveau beregnes pr. sygehusudskrivning og sker ud fra beregnede DRG-takster, jf. takstbekendtgørelsens 10, stk. 1 og 6, stk. 3, 1. pkt. Ligger antallet af sengedage ud over det maksimale antal sengedage, som er dækket af taksten (trimpunktet), betales kr. pr. sengedag (2006 pris- og lønniveau), jf. 10, stk. 2. DRG-taksterne er gengivet i bilag 2 til denne vejledning. Der er 599 DRG-grupper med tilhørende takster og trimpunkter Afregningsenhed Afregningsenheden for udenamtslige patienter på basisniveau er en sygehusudskrivning, der defi neres som en udskrivning fra et sygehus, uden at der samme dag sker indlæggelse på en anden afdeling på det samme sygehus. Hvis der sker en udskrivning fra en afdeling fulgt af en indlæggelse på en anden afdeling på samme sygehus den samme dag, er der tale om afdelingsudskrivning. En sygehusudskrivning kan således bestå af fl ere afdelingsudskrivninger, hvis den pågældende patient har været overflyttet mellem afdelinger på sygehuset inden den endelige sygehusudskrivning. I dette tilfælde beregnes en DRG-værdi for hver enkelt afdelingsudskrivning, og sygehusudskrivningen afregnes som den største af afdelingsudskrivningernes DRGværdier. Undtaget for ovenstående er patientforløb indenfor neurorehabilitetsområdet. For nærmere information henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside, 18 TAKSTSYSTEM vejledning

20 Hvis en patient overflyttes mellem to sygehuse, vil det give anledning til to sygehusudskrivninger, også selvom det overflyttende sygehus ikke behandler, men straks viderevisiterer til et andet (mere specialiseret) sygehus. Eventuelle forudgående og efterfølgende ambulante forløb relateret til en sygehusindlæggelse indgår ikke i det stationære forløb og afregnes særskilt Genindlæggelse Hvis en patient genindlægges på samme afdeling i løbet af få dage, er hovedreglen, at der skal betales en ny DRG-takst. Hvis patienten er udskrevet fra et sygehus, uden at der samme dag er sket indlæggelse på en anden afdeling på det samme sygehus, er der tale om to selvstændige DRG-forløb, som vil udløse to takster. Undtaget for denne hovedregel er patientforløb, hvor indlagte patienter gives frihed til at forlade sygehusafdelingen i enkelte døgn eller dele heraf, uden at behandlingsforløbet afbrydes. Betingelsen er, at det enkelte fravær ikke strækker sig over mere end 3 døgn, jf. takstbekendtgørelsens 5, stk. 2. Patienten skal i givet fald ikke registreres som udskrevet og genindlagt. Det enkelte fravær kan eventuelt strække sig over mere end 3 døgn i forbindelse med en højtidsperiode såsom jul, nytår og påske, uden at patienten registreres som udskrevet og genindlagt Trimpunkt Begrebet trimpunkt er centralt for DRG-taksterne. Trimpunktet er det maksimale antal sengedage, der dækkes af DRG-taksten. For en patient, der er indlagt ud over trimpunktet (langligger), afregnes der ud over DRG-taksten for den pågældende DRG-gruppe endvidere kr. (2006 pris- og lønniveau) pr. sengedag for den periode, som patientforløbet varer ud over trimpunktet, jf. takstbekendtgørelsens 10, stk. 2. Trimpunktet er beregnet på baggrund af indlæggelsesdato og udskrivningsdato i Landspatientregisteret som tredje kvartil af liggetiden + 1,5 gange forskellen mellem tredje og første kvartil af liggetiden. Trimpunktet varierer fra DRG-gruppe til DRG-gruppe Særydelser Der kan ikke afregnes særskilt for særydelser ud over DRG-taksten, idet taksten i en DRG-gruppe er en gennemsnitsberegning, der inkluderer de ydelser, som kunne tænkes afregnet som særydelse. Den i bilag 3.2 anførte ambulante særydelsesliste gælder ikke for stationære heldøgnspatienter eller for gråzonepatienter, men kun for patienter, der afregnes i henhold til det ambulante takstsystem. Patienter på basisniveau 19

Takstsystem Vejledning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen

Takstsystem Vejledning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen Takstsystem 2004 Vejledning Indenrigs- og Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen Takstsystem 2004 - Vejledning Forfatter: Sundhedsstyrelsen Udgiver: Sundhedsstyrelsen Ansvarlig institution: Sundhedsstyrelsen

Læs mere

TAKSTSYSTEM 2009. Vejledning

TAKSTSYSTEM 2009. Vejledning TAKSTSYSTEM 2009 Vejledning 2009 Takstsystem 2009 Vejledning Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Sundhedsstyrelsen, 2009 Takstsystem 2009 Vejledning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 Københavns

Læs mere

Takstsystem. Vejledning

Takstsystem. Vejledning Takstsystem Vejledning 2014 Udgiver: Sundhedsdokumentation, Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Ansvarlig institution: Statens Serum Institut Design: Statens Serum Institut Copyright:

Læs mere

TAKSTSYSTEM. - Vejledning

TAKSTSYSTEM. - Vejledning TAKSTSYSTEM - Vejledning 2013 Udgivet af: Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S. Telefon: 32 68 32 68 Telefax: 32 68 38 68 E-post: ssi@ssi.dk Hjemmeside: www.ssi.dk Design: 1508 A/S Foto:

Læs mere

TAKSTSYSTEM 2010. Vejledning

TAKSTSYSTEM 2010. Vejledning TAKSTSYSTEM 2010 Vejledning 2010 Takstsystem 2010 Vejledning Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Sundhedsstyrelsen, 2010 Takstsystem 2010 Vejledning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 Københavns

Læs mere

Takstsystem. Vejledning

Takstsystem. Vejledning Takstsystem Vejledning 2015 Udgiver: Sundhedsdokumentation, Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Ansvarlig institution: Statens Serum Institut Design: Statens Serum Institut Copyright:

Læs mere

Takstsystem. Vejledning

Takstsystem. Vejledning Takstsystem Vejledning 2016 Udgiver: Afdeling for Sundhedsdokumentation Ansvarlig institution: Sundhedsdatastyrelsen Design: Sundhedsdatastyrelsen Copyright: Sundhedsdatastyrelsen Version: 2016-1 Versionsdato:

Læs mere

GRUPPERING PLUS INTRODUKTION TIL VISUAL- OG INTERAKTIVDRG

GRUPPERING PLUS INTRODUKTION TIL VISUAL- OG INTERAKTIVDRG GRUPPERING PLUS INTRODUKTION TIL VISUAL- OG INTERAKTIVDRG Katarina Bjerg-Holm Sundhedsdokumentation Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Statens Serum Institut DRG GRUPPERING Opbygningen

Læs mere

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen

Læs mere

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2009 Takstberegning for sygehusene Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning;

Læs mere

TAKSTSYSTEM 2011 VEJLEDNING

TAKSTSYSTEM 2011 VEJLEDNING TAKSTSYSTEM 2011 VEJLEDNING Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotholmsgade 10-12 1216 København K Telefon: 33 92 33 60 Telefax:33 93 15 63 E-post: im@im.dk Hjemmeside: www.im.dk Design: 1508

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING. Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut

KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING. Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut KOMMUNAL (MED)FINANSIERING Aktivitets-uafhængige bidrag (t.o.m. 2011): Kommunalt grundbidrag

Læs mere

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2008 Takstberegning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning; Takstgrundlag;

Læs mere

DEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING. DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017

DEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING. DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017 DEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017 Disposition To forskellige ordninger Kommunal medfinansiering Baggrund og formål Lovgrundlag Månedens gang, datagrundlag,

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Kodeark for DRG. Ark over lokale koder. t_amb<åååå>_10<åååå>

Kodeark for DRG. Ark over lokale koder. t_amb<åååå>_10<mmm><åååå> Kodeark for DRG Ark over lokale koder. c_casemix MG90* En betegnelse for de DAGS grupper, hvor prisen sættes lig 0 i Takstsystem 2008. MG90A Besøg, som ikke afregnes pga udmåde 7 (aflyst besøg) MG90B MG90C

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Justering af takster for somatiske færdigbehandlingsdage)

Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Justering af takster for somatiske færdigbehandlingsdage) Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPJABN Koordineret med: Sagsnr.: 1606002 Dok. nr.: 150303 Dato: 29. august 2016 Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Justering

Læs mere

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Ældre- og Sundhedsudvalget, den 1. september 2015 Konsulent Niels E. Kristensen Innovationscenter for Sundhed og Omsorg Overskrifter

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Aktivitetspuljen 2017

Aktivitetspuljen 2017 Aktivitetspuljen 2017 Regeringen og Danske er indgik den 9. juni 2016 aftale om regionernes økonomi for 2017 (ØA17). Principperne for udbetaling af den statslige, aktivitetsbestemte pulje og fastsættelse

Læs mere

De medicinske selskabers rolle i udviklingsarbejdet. Kode- og rapporteringsvejledning. Erfaringer fra Danmark

De medicinske selskabers rolle i udviklingsarbejdet. Kode- og rapporteringsvejledning. Erfaringer fra Danmark De medicinske selskabers rolle i udviklingsarbejdet. Kode- og rapporteringsvejledning. Erfaringer fra Danmark Poul Erik Hansen, peh@sst.dk Sunhedsstyrelsen, Sundhedsøkonomi, DRG Gennemgangsplan 1. Behandling

Læs mere

Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller

Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Takststyring er blevet brugt i regionerne fra første dag, regionerne overtog ansvaret for det danske sundhedsvæsen. Baggrunden var, at takststyring eksplicit

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer. 1.

Læs mere

DRG-data i Sundhedsdatastyrelsen. Lars Falsted Karlsen og Katrine Facius Afdelingen for Dataformidling og Forskerservice

DRG-data i Sundhedsdatastyrelsen. Lars Falsted Karlsen og Katrine Facius Afdelingen for Dataformidling og Forskerservice DRG-data i Sundhedsdatastyrelsen Lars Falsted Karlsen og Katrine Facius Afdelingen for Dataformidling og Forskerservice LPR DRGgrupperet LPR esundhed 2 Hvad er Landspatientregisteret (LPR)? Nationalt register

Læs mere

VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013

VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013 VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013 HVEM ER VI, HVAD LAVER VI, HVAD KAN VI HJÆLPE MED Hvem er vi? National Sundhedsdokumentation og Forskning på Statens Serum

Læs mere

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2009 Udsendt januar 2009

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2009 Udsendt januar 2009 Håndtering af lønsumsafgift i regionerne Folketinget har vedtaget en ændring af lønsumsafgiften (Lov nr. 526 den 17. juni 2008), der betyder, at den offentlige sektor ikke længere er undtaget fra at betale

Læs mere

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006*

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet intern medicin: kardiologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for

Læs mere

Sidst opdateret 1. marts 2005. Vejledning i dannelse af de tilrettede driftsudgifter regnskabstal 2005

Sidst opdateret 1. marts 2005. Vejledning i dannelse af de tilrettede driftsudgifter regnskabstal 2005 Sidst opdateret 1. marts 2005 Vejledning i dannelse af de tilrettede driftsudgifter regnskabstal 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Skema 1.0 : Udgifter på hovedkonto 4 funktion 01 og 02 dranst

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v.

Bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v. Bekendtgørelse nr. 743 af 22. august 2001 Bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v. I medfør af 4 og 5 d i lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 687 af 16.

Læs mere

Takstsystem. Vejledning

Takstsystem. Vejledning Takstsystem Vejledning 2017 Udgiver: DRG og Finansiering Ansvarlig institution: Sundhedsdatastyrelsen Design: Sundhedsdatastyrelsen Copyright: Sundhedsdatastyrelsen Version: 2016-1 Versionsdato: 18.12.2016

Læs mere

VisualDRG brugermanual

VisualDRG brugermanual VisualDRG brugermanual VisualDRG er en grafisk fremstilling af grupperingslogikken der bliver brugt i forbindelse med finansiering af sundhedsvæsnet, herunder mellemregional afregning og kommunal medfinansiering.

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018 Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen

Læs mere

Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Dato: 19. januar 2015 Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme I medfør af 88, stk. 6, og 89, stk. 5, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet Marts 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 4. marts 2014 RN 404/14 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

Et andet formål har været at få kommuner og regioner til sammen at udtænke nye løsninger og derved skabe mere sammenhængende patientforløb.

Et andet formål har været at få kommuner og regioner til sammen at udtænke nye løsninger og derved skabe mere sammenhængende patientforløb. SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat «Skriv afdeling» Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 «Skriv din e-mail» www.herning.dk Aktivitetsbestemt medfinansiering hvordan og hvorfor Kontaktperson:

Læs mere

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 2 Henvendelse kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon: 72 26

Læs mere

A. Generelle forhold for flere specialer.

A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 27.06.2016 Specialeaftale og tro & loveerklæring for BOX-undersøgelse på hovedfunktion under specialet intern medicin: lungesygdomme under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

FÆLLESINDHOLD 2010 SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB FÆLLESINDHOLD 2010

FÆLLESINDHOLD 2010 SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB FÆLLESINDHOLD 2010 SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER FÆLLESINDHOLD 2010 SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB FÆLLESINDHOLD 2010 Den 22. december 2009 J.nr.: 4000-V1074-09 CSC Scandihealth A/S P.O.

Læs mere

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter

Social- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Social- og Sundhedsudvalget Januar 2015 Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Politikområde sundhedsudgifter Budget 2015 1.000 kr. Aktivitetsbestemt medfinansiering 185.863 Kommunal genoptræning 29.536

Læs mere

Udkast - Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v.

Udkast - Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 L 30 Bilag 11 Offentligt Udkast - Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. I medfør af 8, stk. 2, 10, 11, 75, stk. 2 og 5, 76, 78, stk. 1, 79, 81, stk.

Læs mere

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1. Indledning

Læs mere

Fyns Amt 14. februar 2005 Sundhedssekretariatet 2-16-00-180-2002 SDu. Ny vejledning til klinikken om håndtering af frit og udvidet frit sygehusvalg

Fyns Amt 14. februar 2005 Sundhedssekretariatet 2-16-00-180-2002 SDu. Ny vejledning til klinikken om håndtering af frit og udvidet frit sygehusvalg Fyns Amt 14. februar 2005 Sundhedssekretariatet 2-16-00-180-2002 SDu Ny vejledning til klinikken om håndtering af frit og udvidet frit sygehusvalg Denne vejledning om håndtering af frit og udvidet frit

Læs mere

Kendelse. mod. Tvisten

Kendelse. mod. Tvisten Voldgiftsnævnet for de udvidede fritvalgsordninger Kendelse i sag om fastsættelse af takster efter det udvidede frie sygehusvalg for aftaler mellem Danske Regioner og medlemmer af Brancheforeningen for

Læs mere

DRG - et system der fordeler midler i sundhedsvæsenet. Jakob Kjellberg / DSI Kolding den 17. marts 2011

DRG - et system der fordeler midler i sundhedsvæsenet. Jakob Kjellberg / DSI Kolding den 17. marts 2011 1 DRG - et system der fordeler midler i sundhedsvæsenet Jakob Kjellberg / DSI Kolding den 17. marts 2011 Anvendelsen af DRG-systemet Fordeler ca. 135 mia. kr. men giver max. 2 mia. kr. 2 Stat (Bloktilskud

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 8. november 2011. Sag nr. 4. Emne: om. bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 8. november 2011. Sag nr. 4. Emne: om. bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 8. november 2011 Sag nr. 4 Emne: om bilag Statsrevisorerne 2010-11 Beretning nr. 11 Beretning om DRG-systemet Offentligt 11/2010 Beretning om DRG-systemet

Læs mere

Appendiks til rapporten Takster i faste rammer. Datadokumentation. Januar 2012

Appendiks til rapporten Takster i faste rammer. Datadokumentation. Januar 2012 Appendiks til rapporten Takster i faste rammer Datadokumentation Januar 2012 Xenia Brun Hansen COHERE - Centre of Health Economics Research Syddansk Universitet E-mail: xbh@sam.sdu.dk 1 Indledning Dette

Læs mere

Budgetseminar den 26. april 2016

Budgetseminar den 26. april 2016 Budgetseminar den 26. april 2016 Byrådet og HovedMed Aktivitetsbestemt medfinansiering v/martin Gils Andersen Den kommunale medfinansiering af sundhedvæsenet Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid til operation på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid til operation på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid til operation på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse, specifikt aktivitet på de

Læs mere

Økonomisk styring af sygehuse

Økonomisk styring af sygehuse Økonomisk styring af sygehuse Line Planck Kongstad, Ph.d.-studerende COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Økonomistyring Behov for

Læs mere

Afregning af fritvalgspatienter. Rapport fra Frivalgsarbejdsgruppen

Afregning af fritvalgspatienter. Rapport fra Frivalgsarbejdsgruppen Afregning af fritvalgspatienter Rapport fra Frivalgsarbejdsgruppen 2 1. Baggrund...3 1.1. Arbejdsgruppens kommissorium...4 1. 2. Arbejdsgruppens medlemmer...4 2. Indledning og sammenfatning...4 2.1 Patienter

Læs mere

Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb

Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 1 Indledning Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Ministeriet for

Læs mere

Medfinansieringsrapport, 2014

Medfinansieringsrapport, 2014 Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. behandling af recidiv varicer og varicer med komplikationer, herunder kirurgisk behandling samt endovenøs laser eller radiofrekvensbehandling

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet beskrivelse

Læs mere

OMKOSTNINGSDATABASE OG TAKSTBEREGNING

OMKOSTNINGSDATABASE OG TAKSTBEREGNING OMKOSTNINGSDATABASE OG TAKSTBEREGNING Sanne Blenstrup Raun Østergaard Annsofie Kocemba OVERBLIK: DRG-SYSTEMET DRG-systemet Grupperingslogik Inddata Takstberegning Uddata Anvendelse OPSUMMERING TAKSTBEREGNING

Læs mere

Fastsættelse af aktivitetsmål 2012

Fastsættelse af aktivitetsmål 2012 Fastsættelse af aktivitetsmål 2012 1 Fastsættelse af aktivitetsmål 2012 Sammenfatning Fastsættelsen af aktivitetsmål for 2012 er anderledes end tidligere år. Målfastsættelsen sker på baggrund af de enkelte

Læs mere

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Valgmuligheder Du har frit sygehusvalg til alle offentlige sygehuse. Skal du vente

Læs mere

DRG uddannelse. Er det løsningen til at øge fokus på afdelingernes uddannelsesfunktion?

DRG uddannelse. Er det løsningen til at øge fokus på afdelingernes uddannelsesfunktion? DRG uddannelse Er det løsningen til at øge fokus på afdelingernes uddannelsesfunktion? Maria Friis Larsen Sundhedsøkonomisk Center mal@im.dk Emner 1. Brugen af DRG systemet 2. Synliggørelse af uddannelse

Læs mere

Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23

Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23 Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet Varde Kommune 2015 Maj 2016, Social og Sundhed 1/23 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 INDHOLD...4 RESUME...5 AKTIVITETSBESTEMT KOMMUNAL MEDFINANSIERING...6

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for ustabil angina pectoris og akut myokardieinfakt uden ST-elevation Denne vejledning indeholder,

Læs mere

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt.

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt. NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme KL og regeringen har aftalt fire markante justeringer af den kommunale medfinansiering Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 29. juni

Læs mere

På baggrund af denne sondring udarbejdede repræsentanter for de fysio- og ergoterapeutiske faggrupper en gruppering for genoptræningsydelserne.

På baggrund af denne sondring udarbejdede repræsentanter for de fysio- og ergoterapeutiske faggrupper en gruppering for genoptræningsydelserne. BILAG 7 GRUPPERING OG TAKSTBEREGNING FOR GENOPTRÆ- NINGSYDELSER Resume I rapporten fra den sundhedsfaglige arbejdsgruppe om afgræsning af genoptræningsopgaven fra august 2005 1 er der foretaget en opdeling

Læs mere

Driftsoverenskomst 2014-2017

Driftsoverenskomst 2014-2017 Driftsoverenskomst 2014-2017 mellem Region Sjælland (på vegne af alle regioner i Danmark) og Den selvejende institution Filadelfia vedrørende Epilepsihospitalet November 2013 Side 1 1 Aftalens parter Denne

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

A. Generelle forhold for flere specialer.

A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om DRG-systemet

Rigsrevisionens notat om beretning om DRG-systemet Rigsrevisionens notat om beretning om DRG-systemet Oktober 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 3. oktober 2016 RN 408/16 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Meraktivitet udover baseline og op til sygehusenes andel af den statslige meraktivitetspulje afregnes til 70 % af DRG/DAGS-værdien.

Meraktivitet udover baseline og op til sygehusenes andel af den statslige meraktivitetspulje afregnes til 70 % af DRG/DAGS-værdien. Bilag 1 Økonomisk vurdering på det efterspørgselsstyrede område I det følgende gives en status på budgetvurderingen på det efterspørgselsstyrede område. Det omhandler følgende områder: Meraktivitet på

Læs mere

Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage

Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Center for Sundhed & Pleje Færdigbehandlede dage Når en borger er færdigbehandlet på sygehus, men ikke kan udskrives til eget hjem, er det kommunens opgave

Læs mere

Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret

Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret 17-06-2015 Sag nr. 15/618 Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret til hurtig udredning. De nuværende aftaler

Læs mere

VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006

VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006 VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006 Publikationen kan rekvireres ved henvendelse til: Indrigs- og Sundhedsministeriet Kontoret for Kommunal Sundhed Slotsholmen 10-12 1216 København

Læs mere

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 13. april 1 Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Formålet med denne analyse er dels at belyse,

Læs mere

NOTAT. A. Generelle forhold for flere specialer

NOTAT. A. Generelle forhold for flere specialer NOTAT 2-08-207 Specialeaftale og tro & loveerklæring for operationer med rhinoplastik mv. på regionsfunktionsniveau under specialet oto-rhino-laryngologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne

Læs mere

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde

Læs mere

KOL og Lungebetændelse blandt borgere Holbæk Sygehus optageområde

KOL og Lungebetændelse blandt borgere Holbæk Sygehus optageområde Antal indlæggelser KOL og Lungebetændelse blandt borgere Sygehus optageområde - En monitoreringsrapport Baggrund På d. 9. juni 2016 blev det besluttet at KSS-gruppen fortsat ønsker en KOL/Lungebetændelse

Læs mere

A. Generelle forhold for flere specialer.

A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for behandling af svær svedtendens med botulinumtoksin A under specialet: dermato-venerologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet anæstesiologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet anæstesiologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet anæstesiologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark April 2015 1 Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Dine rettigheder og valgmuligheder... 3. Frit sygehusvalg... 4

Dine rettigheder og valgmuligheder... 3. Frit sygehusvalg... 4 Sygehusvalg Gældende 1. januar 31. august 2013 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 4 Udvidet frit sygehusvalg... 5 Mere end 2 måneder Behandling på sygehus...

Læs mere

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter, 3. kvartal 2015

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter, 3. kvartal 2015 Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 3. december 15 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 3. kvartal 15 Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter,

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010

Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 AKTIVITET PÅ PRIVATE SYGEHUSE 2006-2010 2011 Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation af Det Specialiserede Sundhedsvæsen URL: www.sst.dk Emneord: LPR, indberetning, statistik,

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2018

Kommunal medfinansiering 2018 NOTAT Kommunal medfinansiering 2018 07-07-2017 EMN-2017-02702 1060463 Thomas Ljungberg Jørgensen Regeringen og Danske Regioner indgik den 6. juni 2017 aftale om regionernes økonomi for 2018 (ØA18). Denne

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 2011

Benchmarking af psykiatrien 2011 N O T A T Benchmarking af psykiatrien 2011 11-11-2012 Sag nr. 12/97 Dokumentnr. 44253/12 Asger Rønn Jensen Casper Højgaard Mikkelsen Marie Bussey Rask Tel. 35298197 E-mail: Mbk@regioner.dk 1. Organisering,

Læs mere

Hovedspørgsmål. Hvordan påtænkes kvalitetsparametre indregnet i DRG afregningen?

Hovedspørgsmål. Hvordan påtænkes kvalitetsparametre indregnet i DRG afregningen? Kvalitet og økonomi Hovedspørgsmål Hvordan påtænkes kvalitetsparametre indregnet i DRG afregningen? Medtænkes der for eksempel belønning for øget omkostningseffektivitet? På vej mod en afklaring? 15. april

Læs mere

Bilagsoversigt til forretningsudvalgs ekstraordinære møde den 28. marts Åbent: Side:

Bilagsoversigt til forretningsudvalgs ekstraordinære møde den 28. marts Åbent: Side: 1 Bilagsoversigt til forretningsudvalgs ekstraordinære møde den 28. marts 2006 Åbent: Side: 1. Høring af udkast til bekendtgørelse om driftsoverenskomster mellem regionsråd og selvejende hospicer 3 2.

Læs mere