Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj

Transkript

1 1 27. August 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj

2 Udgangspunktet Region Hovedstadens trafik- og mobilitetsplan 2

3 3 Arbejdsspørgsmål Hvor står vi med dagens udfordringer med hensyn til trængsel, kapacitet og rejsetid i hovedstadsområdet? I hvilket omfang kan nye strategiske infrastrukturprojekter løse udfordringer med trængsel og længere rejsetider? Hvilken betydning har ændret bosætningsmønstre i hovedstadsområdet frem mod 2035 på omfanget af trafik og trængsel? Hvilken betydning kan førerløse køretøjer få for håndteringen af trængsel og behovet for tilgængelighed i hovedstadsområdet frem mod 2035?

4 4 Trængsel på vejene I 2015 spildte trafikanter i hovedstadsområdet 16,7 mio. persontimer i køkørsel (13,5 mio. persontimer i 2010) Særlige udfordringer i Helsingør-, Hillerød- og Køgekorridorerne En del rejsende bruger mere end 30 pct. af samlet rejsetid i køkørsel i myldretiden Trængslen er koncentreret til myldretiderne og primært i fingerkorridorerne *) Kørt hastighed mindre end 60 pct. af skiltet hastighed på vejnettet i morgenmyldretiden kl. 7-8 i 2015.

5 5 Trængsel på banerne Banestrækninger med flere overbelagte tog i myldretiden Trængslen på banenettet kan mærkes som trængsel på skinnerne og trængsel i togene Flere strækninger på S- togsnettet med trængsel især Glostrup-Valby, Ballerup- Flintholm og Hellerup- Flintholm (stort rejsebehov via Ringbanen) På regional- og fjerntog er det især strækningerne København-Roskilde og Roskilde-Ringsted og i mindre omfang Kystbanen og Øresundsbanen Der er begyndende trængsel over havnesnittet på Metrostrækningerne (M2 og M1)

6 Tilgængelighed med bil vs kollektiv transport i hovedstadsområdet *) Ikke indregnet tid til parkering, men moderat trængsel på vejnettet. 6

7 7 Scenarier for byudvikling, infrastruktur og ny teknologi i hovedstadsregionen 2035

8 8 Scenarier Vækst i centralkommunerne (basis) Nye infrastrukturprojekter Førerløse biler Dagens situation Vækst i Ringbyen Nye infrastrukturprojekter Førerløse biler Vækst i Fingerbyen Nye infrastrukturprojekter Førerløse biler

9 9 Infrastrukturscenarierne Spørgsmål: I hvilken grad vil konkrete nye strategiske infrastrukturprojekter kunne bidrage til at håndtere et voksende pres på transportsystemet, set i lyset af en hurtigere voksende befolkning?

10 10 Infrastrukturscenarier Fælles infrastrukturprioriteringer vedtaget af Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden Vej- og baneprojekter

11 11 Infrastrukturprojekter giver flere ture Vej Bane men aflaster dele af vejnettet mens baneprojekterne aflaster dele af Metronettet, som forventes udfordret i 2035

12 Ny infrastruktur har begrænset effekt på trængsel på vejene i myldretiden 12

13 13 Enkelte infrastrukturprojekter giver mærkbare effekter på trængsel i 2035 Ny Ring 5 Syd Køge- Frederikssundsmotorvejen Østlig Havnetunnel i København Projekterne fjerner trafik fra landeveje og indre by Ny metrolinje Ny Ellebjerg Emdrup via Frederiksberg Letbane ad Frederikssundvejen Nørrebro Gladsaxe Ny metrolinje Brønshøj Refshaleøen Alle projekter giver daglige påstigere og aflaster nuværende system Betydelig aflastning af metrolinjer M1 og M2, som er under stigende pres

14 14 fx dato, initialer eller sidetal Følsomhedsberegninger med alternative byvækstscenarier Spørgsmål: Hvilken betydning har en prioriteret bosætning og lokalisering af arbejdspladser for byvæksten frem mod 2035 for mængden og fordelingen af trafikken?

15 15 Alternative befolkningsscenarier fx dato, initialer eller sidetal Ringbyen Fingerbyen begge alternativer betyder stadig, at Fingerplanen / stationsnærhed følges.

16 16 Alternative befolkningsscenarier har ingen betydning for trafikvæksten fx dato, initialer eller sidetal

17 17 fx dato, initialer eller sidetal og heller ikke for trængselsudfordringen

18 18 Teknologiscenarierne Spørgsmål: Hvorvidt vil førerløse biler og delebilsordninger påvirke transportadfærden og bidrage til løsningen af de trafikale udfordringer? Hvorvidt vil førerløse biler og delebilsordninger kunne styrke den kollektive trafik?

19 19 Aktivitetsbaseret trafikmodel - COMPAS Som analyseværktøj blev der anvendt en såkaldt aktivitetsbaseret trafikmodel: COMPAS modellen for Hovedstadsområdet Nuanceret zonesystem Modeltilgang baseret på individets og familiernes aktiviteter, og samspillet mellem disse Modellere effekterne af policy ændringer (f.eks. road pricing) eller nye kørselskoncepter Modellere førerløse køretøjer og delebiler som selvstændige transportformer COMPAS modellen er udviklet af Vejdirektoratet ved Goran Vuk Modelberegningerne med den aktivitetsbaserede model er gennemført af COH Aps ved Christian Overgaard

20 20 Aktivitetsbaseret trafikmodel - COMPAS Førerløse køretøjer Der er taget udgangspunkt i, at førerløse køretøjer ejes af private og dermed på sigt vil erstatte nogle af de nuværende konventionelle biler Andre organiseringsformer for førerløse køretøjer, herunder en erstatning af busser i yderområder med førerløse busser er ikke belyst Delebiler Deleøkonomien er på mange områder i fremdrift også på transportområdet, med en række delebilsordninger Forskellige platformbaserede løsninger, hvor man via apps eller hjemmesider kan booke og betale for en delebil

21 21 Førerløse køretøjer i 2035 Scenariet med førerløse køretøjer bygger på følgende forudsætninger: At omkring 50 pct. af den private bilpark i 2035 består af førerløse biler Rejsetiden i førerløse biler antages delvist at kunne bruges til andre formål end kørsel, dvs. arbejde, fritid, afslapning etc. Derfor opleves rejsetiden som halvt så slem som i en almindelig bil Især yngre personer køber og kører med førerløse biler Flest husstande med mellemhøj og høj indkomst køber førerløse køretøjer Især husstande, som har en stor afstand mellem bopæl og arbejde, køber førerløse biler

22 22 Førerløse køretøjer i 2035 Scenariet med førerløse køretøjer viser: Flere personture og flere og længere bilture. Stigningen i antallet af bilture er på 5 % og personkm i bil stiger med 3% Stigende bilejerskab - beregnes at stige med 6,5 % Cykel og gang fravælges på længere distancer og som tilbringer til den kollektive trafik. 9 % færre cykelture og 5 % færre gangture Førerløse biler også indgå i last mile i transporten

23 23 Førerløse køretøjer i 2035 Scenariet med førerløse køretøjer viser: Flere personture og flere og længere bilture. Stigningen i antallet af bilture er på 5 % og personkm i bil stiger med 3% Stigende bilejerskab - beregnes at stige med 6,5 % Cykel og gang fravælges på længere distancer og som tilbringer til den kollektive trafik. 9 % færre cykelture og 5 % færre gangture Førerløse biler også indgå i last mile i transporten Stigende belastning på stort set hele vejnettet

24 24 Delebiler i 2035 Scenariet med en udstrakt brug af delebiler bygger på følgende forudsætninger: Delebiler en almindelig form for transport i primært tætbebyggede byområder Ubegrænset adgang til delebiler Prisstrukturen tager udgangspunkt i de nuværende delebilsordninger udtrykt ved en pris på 50 kr pr tur og 3 kr pr km

25 25 Delebiler i 2035 Scenariet med delebiler viser at: Flere personture med bil 17 % stigning Flere kørte personkm i bil 10 % stigning 30% af personture med bil udføres med delebiler - kortere ture i byområder Markant lavere bilejerskab især i København Cykel og gang taber til (dele)bilen og fravælges også som tilbringer til den kollektive trafik Bedre udnyttelse af vognparken mindre pres på byens rum

26 26 Delebiler i 2035 Scenariet med delebiler viser at: Flere personture med bil 17 % stigning Flere kørte personkm i bil 10 % stigning 30% af personture med bil udføres med delebiler - kortere ture i byområder Markant lavere bilejerskab især i København Cykel og gang taber til (dele)bilen og fravælges også som tilbringer til den kollektive trafik Bedre udnyttelse af vognparken mindre pres på byens rum Stigende belastning på hele vejnettet men især i tættere byområder

27 28 Fremtidens trængselsudfordringer Hovedkonklusioner af scenarieanalysen: Trængslen vil stige uafhængigt af, hvor befolkningsvæksten sker Store vejprojekter giver markant flere bilture og har samtidigt en stærkt aflastende effekt på dele af vejnettet Førerløse biler øger trængslen Delebiler giver ikke nødvendigvis færre bilture og skal sammentænkes med den kollektive trafik Investeringer i den kollektive massetransport er fortsat den mest effektive måde at flytte rundet på et stigende antal mennesker i centralkommunerne

28 Tak for opmærksomheden