Grønt Miljø 7 / SEPTEMBER 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Miljø 7 / SEPTEMBER 2013"

Transkript

1 Grønt Miljø 7 / SEPTEMBER 2013 DANSKE PARKDAGE I VARDE Frivillige, Facebook og driftsudbud er en del af forvaltningernes værktøjskasse. Side 4 HAVEUDSTILLING LØFTER HAMBORG Den ser ikke kun godt ud. Internationale Gartenschau er også drivkraft i byudviklingen. Side 12 RIGTIG OG FORKERT PLANTNING Gode og dårlige eksempler viser hvad der skal til for at få træer og buske til at leve godt. Side 18 HAVE & LANDSKAB I TILBAGEBLIK besøgte 250 udstillere. Se hvad de så af maskiner, inventar, belægninger og planter. Side 24 SKOVSKOLEN ER 50 OG I FIN FORM Rekordoptag og første spadestik markerede jubilæet der blev holdt på Naturens Dag Side 64 GRØNT MILJØ 7/2013 1

2 2 GRØNT MILJØ 7/2013

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf KOMMENTAR FACEBOOK-DEMOKRATIET Da Aalborgs tivoligrund Karolinelund skulle til at byfornys, oprettede kommunen en Facebook-profil og fik i første hug 128 høringssvar på Facebook, mod kun kun 40 på anden vis. Borgere har holdt ved så Facebook-profilen i dag har 2260 likes og er mødested for den midlertidige parks brugere og deres frivillige parkarbejde. Kommunen som helhed har også en Facebook-profil hvor et opslag om nattens føre efter et voldsomt snefald blev set af personer. Kun 251 så samme besked på kommunens hjemmeside. Fagudstillingen Have & Landskab fik også i år for første gang en Facebook-profil for at informere udstillere og gæster og for at udstillere og gæster kunne kommunikere indbydes. Under udstillingen var der 2794 unikke brugere der enten trykkede synes godt om, åbnede et billede, delte statusopdateringer eller kommenterede noget af indholdet. Det er to eksempler på at de sociale medier er blevet et meget benyttet redskab i den grønne verden. Men det begyndte med forbehold. For at tage Have & Landskab, så var anledningen - som med udstillingens hjemmeside i sin tid - ikke krav oppefra, men et initiativ fra ivrig fodsoldat der fik lov at lege. Men det er hurtigt blevet til store håb og perspektiver for Facebooks potentiale. Ikke bare om at aktivere flere mennesker, men navnlig om at nå en bredere kreds. I offentlig sammenhæng er det blevet et egentligt demokratisk projekt. Men det er ikke kun i borgerinddragelse og events at Facebook bruges. Det gør den i oplysningsvirksomhed og markedsføring i det hele taget. Når nye firmaer begynder, åbner de en Facebook-profil der med det samme fortæller familie, venner og forbindelser hvad der sker. Og de fortæller det videre til deres omgangskreds. Den gamle direct mail har fået meget effektiv selvspredende afløser der ikke koster noget. Hvem taber? De blade der før levede af den betalte annoncering? Bare ærgerligt. Dem der ikke vil bruge Facebook? Jeres eget problem. Dem der ikke har eller kan gå på nettet? Et stærkt svindende problem. Derimod kan man let forudse et andet problem, nemlig at Facebook oversvømmes af en tsunami af profiler, og at brugerne derfor enten mister overblikket, interessen eller forholder sig mere og mere selektivt til de mange profiler. Eller går helt i kloster. Det skal dog ikke fraholde nogen i den grønne verden til klø på. Udnyt de redskaber der til enhver tid er. Problemerne tager vi når de kommer. SØREN HOLGERSEN FORSIDEN. Den vandrende grønne plet var en smuk blomstrende have på Have & Landskab. Nu går turen til Hamel Neurocenter hvor pletten skal gro fast. GRØNT MILJØ Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). Tlf Abonnement: Inge Andersen, Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen, Teknovation ApS. Tlf Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 720 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 31. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusiv moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 7/2013 3

4 Danske Parkdage: FRIVILLIGHED OG FACEBOOK Der er et stort potentiale i at få kommunens borgere til at give en hånd med i de grønne områder. Facebook er et glimrende udgangspunkt Af Lars Thorsen Aalborg Kommune bruger Facebook til at aktivere borgerne. Tivoligrunden Karolinelund var begyndelsen. De findes, de frivillige. Ingen ved hvor mange. Men de fleste - fra regeringen til de lokale naturforvaltere - mener at der er et enormt potentiale i de frivillige. Hvis man kan få dem ud af busken og bruge dem rigtigt, kan der opstå nye og blomstrende samspil mellem den frivillige verden og det offentlige lokalt rundt om i Danmark, som det hed i det frivillighedscharter regeringen kom med i sommer. Næsten alle fordragsholdere på Danske Parkdage understregede dog samtidig at potentialet ikke er økonomisk. Men der er andre fordele ved at få engageret kommunens borgere i det grønne arbejde, pointerede Julie Molin på baggrund af sin ph.d. på Københavns Universitet. Fordelene ved frivillighed handler først og fremmest om at forbedre demokratiet, give ejerskab og drage nytte af lokalkendskab. Med kommunalreformen er der bl.a. kommet større afstand til borgerne, så der er behov for nye former for lokaldemokrati, understregede Julie Molin som i sin ph.d. har undersøgt ti danske parkforvaltningers holdninger til frivillige og har set på erfaringerne fra England hvor frivillighed har været brugt flittigt i mange år. Erfaringerne viser meget klart at de ikke kan varetage langsigtede driftsopgaver. De frivilliges arbejdsindsats er meget svingende, og de fleste grupper manglede både ekspertise og rutine til at gøre det. De havde heller ikke lyst til det, forklarede Julie Molin. Frivillige ind i kommunen Til gengæld viser de engelske erfaringer at de frivillige grupper gerne vil være en del af noget. De vægter regelmæssig kontakt til parkforvaltningen højt og vil gerne værdsættes for deres arbejde. Præcis det samme er tilfældet i Danmark, viste en undersøgelse som de to parkforvaltere Steen Himmer fra Odense Kommune og Martin Tranholm Frøst fra Randers Kommune præsenterede. Undersøgelsen viste desuden at 77% af de frivillige kun er interesserede i at deltage i enkeltstående arrangementer. Igen et tegn på at den langsigtede drift ikke kan tørres af på frivillige. Der er dog fortsat flere spørgsmål end viden på området. Derfor opfordrede Himmer og Frøst deltagerne til at besøge hvor der er oprettet et punkt til deling af erfaringer med frivillige i kommunerne. Med tiden vil der forhåbentlig komme flere svar. Måske også spørgsmålet om man sikrer en vedvarende motivation hos mennesker der ikke får løn og kan stoppe uden varsel? Himmer og Frøst havde ikke svaret, men vurderede at samarbejde med frivillige giver parkforvalteren en ny rolle: Vi mener at koordinering af organiserede frivillige skal være en særskilt opgave, håndteret med de rette kompetencer og tid. Forvalteren kan være det faglige medlem af en gruppe frivillige. En del af organisationen Hvis de frivilliges potentiale skal frigøres, må kommunerne inddrage borgerne på en helt ny måde. Det var pointen fra medindehaver af FrivilligDanmark og eks-direktør i Haveselskabet, Ole Münster. I er nødt til at tænke frivillig ind som en del af organisationen. Det kræver selvfølge- Danske Parkdage Parker og natur - mellem beskyttelse, benyttelse og drift. Det var temaet da den årlige konference Danske Parkdage blev holdt i Varde september. Med tre artikler refererer Grønt Miljø konferencen. Bag konferencen står Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, Kommunale Park- og Naturvaltere og den kommune der er vært, denne gang Varde Kommune. Konferencen er de kommunale park- og naturforvalteres faste, centrale mødested og inspirationstur og inkluderer foreningens generalforsamling. ligt et ledelsesmæssigt paradigmeskifte hvor der skal afgives kontrol og magt. Men vi kan ikke blive ved med at håndtere de frivillige som vi gør nu, lød det fra Münster. Ifølge Naturstyrelsens frivillighedspolitik skal de frivillige i videst muligt omfang selv definere deres aktiviteter og opgaver. Det viser hvad der er galt i synet på de frivillige. Frivillighed opfattes som amatørarbejde. Og at de frivilliges arbejdet helst skal håndteres eksternt, i armslængde fra kommunen. Men der kan sagtens stilles krav, understregede Ole Münster. De frivillige skal ikke definere deres egne opgaver. Prøv at forestille dig en jobansøgning som siger at du selv finder på hvad du skal lave. Det duer ikke. Der skal stilles krav, for hvis man ikke stiller krav siger man implicit at det er ligegyldigt om opgaven bliver løftet eller ej. Og præcis ligesom parkforvaltere går de fleste frivillige i gang fordi de gerne vil gøre en forskel, sagde Münster der også havde et par råd til hvordan kommunen kommer i gang med de frivillige. For det første: Tænk 4 GRØNT MILJØ 7/2013

5 Lige ud af døren. Arnbjergparken ligger lige bag Hotel Arnbjerg i Varde hvor Danske Parkdage foregik. stort, start småt, eskaler hurtigt. For det andet: Opsøg muligheder, kontakt borgere der er engagerede i forvejen. For det tredje: Lær af og brug andres dokumentationscases. Hvad gør de andre da? Desværre findes der næsten ingen danske dokumentationscases. Der er godt nok masser af frivillige i gang i kommunerne, men ingen har overblik over antal frivillige eller har samlet erfaringer fra tidligere frivilligprojekter. Varde Kommunes formand for udvalget for Plan og Teknik Preben Olesen (V) fortalte dog at kommunen har mange og gode erfaringer med frivillige. Når boligforeningerne ved stranden inviterer til strandrensning om foråret møder der rask væk 150 personer op. Kommunen selv har også konceptet Service plus. Det betyder at vi holder grundniveauet, men hvis borgerne vil yde noget ekstra et sted i kommunen, så kan de godt få lov til det og så giver vi dem en hånd, f.eks. ved at give dem en tur i bilen eller købe blomster og stille redskaber til rådighed. Det kræver noget ekstra af driftsmedarbejderne, men det fungerer hvis man er vaks ved havelågen. Man skal slå til så snart de spørger. Den slags skal ikke gennem et udvalgsmøde først, understregede Preben Olesen. De små beløb bliver trukket fra vej- og parkafdelingens driftkonto. Facebook-demokratiet Det lyder fint med demokrati og borgerinddragelse, men hvordan får man fat i andre end Tordenskjolds soldater? Som kommunikationskonsulent Trine Egebjerg Elkjær fra Aalborg Kommune fortalte, har kommunen glimrende erfaringer med at benytte Facebook til både at inddrage og fastholde borgernes interesse. Af Aalborg Kommunes godt indbyggere er de på Facebook. Kommunens Facebook-profil blev oprettet da byens tidligere tivoligrund Karolinelund, skulle inddrages i en byomdannelse. Her viste Facebook hurtigt sin styrke. I debatperioden om Karolinegrunden modtog kommunen 40 høringssvar på mail, mens der kom 128 via Facebook. De interesserede borgere har faktisk holdt ved så Facebookprofilen i dag har likes og udgør et online mødested for parkens brugere der også bruger det til at netværke i forhold til frivillig-grupper. Det medvirkede til at skabe et bredt demografisk engagement og aktiverede borgere som aldrig nogensinde ville have interesseret sig for eller deltaget i et byfornyelsesprojekt. Desuden skabte det kendskab til projekterne, og gav transparens for alle dem, som tænker hvad laver de om inde på kommunen, fortalte Trine Egebjerg Elkjær som også kunne fortælle at der igennem processen foregik en oplæring i demokrati. Vi blev overraskede over hvor meget vi måtte forklare om de basale processer i demokratiet. To dage efter høringsfristen var afsluttet, var der f.eks. en der på skrev på Facebook: Nåh, hvad bliver det så til? Så måtte vi jo til at forklare om demokratiet, om debatperioder, beslutningsprocessen osv. Aalborg Kommune som helhed har også en Facebookprofil som over borgere følger. Her orienterer kommunen bl.a. om glatførebekæmpelse om vinteren. Strategien er at man ikke svarer på enkelthenvendelser fra borgerne men i stedet laver en daglig statusopdatering. Og når kommunen gør det på Facebook, er der hul igennem. Et af kommunens opslag om nattens glatførebekæmpelse efter et voldsomt snefald blev set af personer. Til sammenligning var blot 251 inde og kigge på samme besked på kommunens hjemmeside. Men hvad med reglerne om borgerhenvendelser? Et skriftligt spørgsmål kræver jo et skriftligt svar. Gælder det også på Facebook? Det er ikke helt klart, og sådan er der så meget med frivillighed. Hvilken forsikring dækker hvis en frivillig saver armen af sig selv eller får en gren til at falde ned i hovedet på en parkgæst? Kommunerne er ved at tage de første, spæde skridt ud i at organisere de frivillige og inddrage Facebook i den offentlige kommunikation. Det skal de bare blive ved med, lød rådet fra Aalborg Kommunes kommunikationskonsulent: Vi må lære af de skridt vi tager, mens vi tager dem. GRØNT MILJØ 7/2013 5

6 Danske Parkdage: DEBATTEN Især planloven og kommunernes evner, ansvar og muligheder som naturforvaltere var på dagsordenen. Flere ønskede statslige rammer bl.a. for at sikre de mindre prestigefulde grønne områder i byerne Af Lars Thorsen Er parkeringspladser vigtigere end træer, spurgte ordstyrer og P1-journalist Søren Carlsen flere gange den ene af debatpanelets fire deltagere, folketingspolitiker og medlem af miljøudvalget, Hans Christian Thoning (V). I flere omgange talte han uden om. Spørgsmålet skyldes at der i planloven er fastsat krav om antal og placering af p-pladser når kommunerne planlægger f.eks. nye boligområder, mens der ingen krav er for de grønne områder. Her havde en anden af panelets deltagere, formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere Kirsten Lund Andersen ikke fuld tiltro til at alle kommuner husker de grønne områder når de f.eks. udstykker nye parcelhuskvarterer: Nationalt burde man have et instrument som ligesom med p-pladser angiver minimumskrav i forhold til grønne områder. Vi oplever jo desværre at der visse steder bliver hapset af de grønne områder, især i de kommuner hvor der er tilgang af mennesker og sker en fortætning af byerne. Hvor debatten endte Hans Christian Thoning frarådede bindende regler: Vi bliver nødt til at holde for øje at vi er 98 kommuner der alle er forskellige. Jeg tror nu engang at de lokale byråd og kommunalbestyrelser er de bedste til at styre det. Her endte debatten flere gange. På den ene side folketingspolitikernes langsigtede og politiske perspektiver - med risiko for at underkende lokale forhold. På den anden side kommunernes lokale indsigt og engagement - med risiko for kortsigtede løsninger og manglende overblik og samarbejde med andre kommuner. I 2007 overtog kommunerne amternes naturforvaltning, så panelets tredje deltager, afdelingsleder i Friluftsrådet Anker Madsen, var heller ikke i tvivl om hvor ansvaret for forvaltningen af de grønne værdier Åbningsdebatten ved Danske Parkdage. Til venstre ved panelet er formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere Kirsten Lund Andersen i gang med at formidle en grøn pointe. Derefter sidder Anker Madsen fra Friluftsrådet, Preben Olesen formand for Varde Kommunes planog teknikudvalg og folketingspolitiker Hans Christian Thoning (V). ligger. I har ansvaret i kommunerne. I kan ikke sige: Vi mangler regler. Det er en kamp I må kæmpe selv, og I må slå igennem med de grønne argumenter, understregede Anker Madsen. Discountens ødegårde Der er stadig masser af kampe at kæmpe, mente Svend Andersen der fra salen pegede på en manglende prioritering af det grønne i planloven: Der er et område hvor jeg dagligt græmmes, og det er alle de discountbutikker der ligger som ødegårde omgivet af p-pladser i byerne. Der er næsten ingen krav, så de planter måske et par træer på p- arealerne som med garanti går ud. Men naturen i byerne er en forudsætning for at folk også tager naturen uden for byerne alvorligt. Lige nu er reglerne tydeligvis helt utilstrækkelige, så der bør sættes et minimum for det grønne når virksomhederne etablerer sig, sagde Svend Andersen. Vi får hug fra KL hvis vi gør det, fastslog folketingspolitiker Hans Christian Thoning straks efter og fortsatte. De vil sige: Nu vil I centralisere og tage ansvar væk fra kommunerne igen. Men det vil jeg ikke. Jeg har stor tillid til dem. Det var der dog flere af tilhørerne der ikke havde. Deres frygt var at der er kommet så stort fokus på store prestigeprojekter at drift og udvikling af de traditionelle grønne områder bliver glemt. Ikke i Varde, understregede panelets fjerde deltager, formand for udvalget for Plan og Teknik i Varde Kommune Preben Olesen (V). Der bliver ikke slækket på vores grønne områder i byen fordi vi har fået en Nationalpark mod syd. Varde del Sol Varde har nemlig også prestigeprojekter. Der er Nationalpark Vadehavet, men også genopretningen af Filtsø hører til i kategorien, og kommunen er også ved at få certificeret Naturpark Vesterhavet - et nyt koncept som er etableret sammen med Friluftsrådet. Og al den natur ligger ikke glemt hen. Faktisk er Varde den kommune med flest turistbesøg efter København, og det er i høj grad den unikke 6 GRØNT MILJØ 7/2013

7 Danske Parkdage: GRØNNE DRIFTSUDBUD Der er langt mellem tillidsbaserede offentlige-private samarbejder. Men de er på vej fordi ressourcerne mindskes. Og her er digitaliseringen et nødvendigt skridt natur der trækker. Men trækker den nok? Politikerne i panelet ville gerne have mulighed for at bygge i kystnærhedszonen fra 300 meter til 3 km ind i landet, for både at tiltrække turister og nye indbyggere som kunne bidrage med et højere skatteprovenu. Men vi ved jo godt at det er naturen der er vores store ressource, så vi vil ikke fylde op med hoteller og feriehuse. Vi har ingen intentioner om at skabe et Varde Del Sol, pointerede Preben Olesen. Men han og Hans Christian Thoning ville gerne give kommunerne mulighed for - ligesom under den forrige regering - at bygge i denne zone. Den mulighed er nu rullet tilbage. I hvert fald skal kommunerne spørge om lov først, og det mente Anker Madsen fra Friluftsrådet er på sin plads. Det er jo ikke sådan at det er blevet forbudt at bygge her. Man har bare sagt: Lad os lige tænke os om. Den tanke var Kirsten Lund Andersen med på. Jeg ved at I passer godt på jeres natur i Varde, men det er ikke alle steder hvor det grønne vejer lige så tungt. Så der er brug for regler for at sikre at der ikke kommer en kommunalbestyrelse og tænker meget kortsigtet fordi de f.eks. oplever et fald i turistindtægterne. Af Lars Thorsen En bølge af store, grønne driftsudbud vælter ud fra kommunerne. De private står parate, men der mangler stadig tillid mellem parterne hvis det offentlige-private samarbejde skal kunne løfte så meget som er nødvendigt. Det var en af pointerne i oplægget fra konsulent Anette Friis fra Formation Consult der arbejder med at hjælpe kommuner igennem store udbudsrunder. I disse år skal der flyttes rigtigt mange penge rundt på de kommunale budgetter og over til velfærdssektoren. Desuden har produktivitetskommissionen fastslået at kommunerne skal bruge ressourcerne på værdiskabelse for borgerne, og ikke internt. Der skal kort sagt resultater til, fortalte Anette Friis. Men hvordan får man så resultater? Det gør man jo ikke ved at gøre som man altid har gjort. Jeg synes at mange i disse år begår den fejl at de bare udbyder de samme opgaver som kommunen altid har udført til en privat entreprenør. Han kan så optimere og gøre nogle af opgaverne lidt billigere eller hurtigere, men hvor er den store udvikling i det? Det er blot at videreføre bestiller-udfører-modellen. Der er behov for massiv nytænkning og innovation hvis opgaven skal løftes over de kommende år, og til det er der brug for de styrker som både de private og det offentlige har. Der er så meget synergi mellem de to sektorer at det ikke giver nogen mening blot at udskifte et offentligt monopol med et privat, mente Anette Friis. Hun understregede at hvis vi skal lykkes med de store dagsordener, er vi nødt til at have næsen den samme vej alle sammen og stole på hinanden. Bl.a. ved at kommunen stopper med at afgive kontrolbud. De steder hvor man har valgt at undlade at lave kontrolbud, lader det til at tingene går bedre. Det betyder at man kan skabe noget ro i den offentlige organisation og fastslår at nu har I nogle opgaver, og så får I denne samarbejdspartner fordi vi ønsker en privat til at hjælpe med nogle af vores problemer, sagde Anette Friis. Esbjerg roterer udbud Bestiller-udfører-modellen (BUM) er nok under angreb i disse dage hvor tillid er blevet et nøgleord, men den er stadig reglen snarere end undtagelsen ude i kommunerne. Det blev illustreret ved at Esbjerg Kommunes oplæg ved Danske Parkdage blev holdt af både bestiller (parkchef Mette Jørgensen) og udfører (entreprenørchef Jørn Madsen). Kommunen indførte BUM i 2000, men siden 2011 har udbudsformen været udbud efter økonomisk mest fordelagtige bud. Dvs. at tilbuddene både bedømmes efter pris og kvalitet. Der udbydes 1/5 af driften hvert år, og hvert 6. år holdes der udbudspause. Ved at alle områder udbydes løbende, vil kommunen sikre at driften udføres til konkurrencedygtige priser, og at alt kortmateriale og alle kvalitetsbeskrivelser jævnligt bliver opdateret. Entrepriselængden er Borgere i færd med oprydning i det gamle Varde Sommerland. Gruppen har 250 medlemmer der bl.a. kommunikerer sammen via Facebook. Foto: Kim Schou / Initiativgruppen for Varde Sommerland. GRØNT MILJØ 7/2013 7

8 6 år med option på 2x1 år fordi en lang entrepriseperiode sikrer at der bliver afgivet realistiske priser. Samtidig skal personalet ikke så tit udsættes for at skulle igennem en virksomhedsoverdragelse hvilket er temmelig belastende, understregede Mette Jørgensen. Det kræver digitaliserede løsninger til dokumentation og kvalitetskontrol hvis kommunen vil bruge de begrænsede ressourcer optimalt. I Esbjerg Kommune bruger kommunikations- og kvalitetssikringssystemet BrugerGIS. Det er en mobil-applikation der via GPS viser relevante kontrolelementer på den aktuelle lokalitet. Med udgangspunkt i GISregistreringer kan systemet bl.a. bruges til Indberetninger og skadesanmeldelser, Kvalitetssikring med adgang til arbejdsbeskrivelser og kontrolmodul og Tegning i kortet og rettelser i oplysninger om arealet. Foto: Esbjerg Kommune. Parker og natur mellem beskyttelse, benyttelse og drift. Danske Parkdages tema. Foto: Varde Kommune. Ni myter om de private Netop virksomhedsoverdragelser er et af de følsomme punkter ved de mange driftsudbud. Usikkerhed i processen og opsigelser i kølvandet på udliciteringen kan være nogle af udfordringerne, men det behøver det ikke at være, fortalte Danske Anlægsgartneres direktør, Michael Petersen. Han præsenterede og modsvarede 8 myter som stadig eksisterer om private entreprenører og offentlige driftsopgaver. En af dem er at kommunen mister fleksibilitet ved større udbud. Det gør de ikke, for entreprenøren både kan og bør organisere sig efter kommunens behov. En anden myte er at plejeniveauet er fastlåst i entrepriseperioden. Nej, for inden for et tillidsfuldt samarbejde baseret på åbne regnskaber kan man ændre i de aftalte serviceniveauer. Derimod kan rigide krav baseret på tidligere driftspræmisser fastholde leverandøren i en statisk rolle. I diskussionen efter Michael Petersens oplæg kom en 9. myte på banen fra en tilhører i salen. Nemlig at medarbejdere overdraget til private virksomheder ofte fyres eller sendes på opgaver meget langt væk. Her pointerede Michael Petersen at kommunerne nogle gange gennemfører virksomhedsoverdragelser hvor de ved præcist hvilke medarbejdere entreprenøren bliver nødt til at afskedige bagefter. Jeg mener at kommunerne også har et ansvar for at tage hånd om dette og ordne eventuelle aftrædelsesordninger i god ro og orden inden virksomhedsoverdragelsen. Det er afgørende at man afstemmer omfanget af udbudte opgaver med antallet af medarbejdere. Hvis ikke, må entreprenøren naturligvis reducere medarbejderantallet, men det fremmer ikke en succesfuld overgangsperiode, sagde han. Men 3F er jo stærke, lød det fra salen. Ja, men det var efter Michael Petersen mening ikke en gyldig grund til at sende sorteper videre til de private entreprenører. Digitalisering must sein Uanset om man vil fortsætte med BUM-modellen eller vil kaste sig over mere tillidsbaserede samarbejder, er én ting sikkert. Man skal bruge så få ressourcer som muligt på kontrol og dokumentation. Derfor bliver der afprøvet et væld af forskellige elektroniske metoder til dokumentation og kvalitetskontrol rundt om i kommunerne. Bl.a. i Svendborg Kommune som løb ind i en masse uheldig omtale sidste forår da politikerne ville trække et udbud tilbage som Skælskør Anlægsgartnere havde vundet. Den affære overdøvede helt den indsats som kommunen havde gjort for at lave et godt udbudsmateriale. Det er ikke billigt at skulle lave et totaludbud for første gang, men ifølge afdelingsleder i Svendborg Kommune Jan Yttesborg, kunne kommunen have brugt langt flere penge end de 3,3 mio. kr. som de endte med at betale. De valgte nemlig at droppe at få en landinspektør til at lave opmåling af alle kommunens arealer og fik i stedet i samarbejde med Hvenegaard & Jens Bo Landinspektører opmålingen foretaget via MapInfo. Det betød at landinspektøren kunne sidde ved computeren og lave et komplet kortmateriale over kommunen i stedet for at drøne rundt i den virkelige verden. De samlede landinspektøromkostninger endte derefter på kr. i stedet for 2 mio. Til gengæld er opmålingerne ikke så præcise som efter en reel opmåling. Kommune har derfor afsat en pulje på 1 milo. kr. til at betale for de korrektioner som nødvendigvis må komme. Indtil videre har kommunen brugt af denne million, og der er stadig nogle småting som mangler at blive korrigeret, forklarede Jan Yttesborg. Han fortæller at kommunen har et godt samarbejde med entreprenøren, og har sparet omkring 20 % på driften udover den den lille million man nok ender med at spare på landinspektøren. Og også i Svendborg er en krone sparet, en krone tjent. Reportagen omfatter ikke konferencens sidste tema om naturforvaltning hvor bl.a. Jens Kvorning fortalte om naturen i fremtidens byer, og Anders Busse Nielsen fortalte om kommunal skov. Disse indlæg gengives i stedet som artikler i næste nummer. 8 GRØNT MILJØ 7/2013

9 GRØNT MILJØ 7/2013 9

10 Den lokale afledning af regnen fungerer Boligområde ved Trekroner Øst fik LAR i Det fungerer, og man har fået gode erfaringer Allerede i 2004 blev et boligområde i Roskilde-forstaden Trekroner Øst designet efter de dengang uvante principper om lokal afledning af regnvand. I dag kan man se at systemet virker, men man fik også erfaringer der kan komme nye projekter til gode. Erfaringerne gøres op i Trafik & Veje af systemets teknikere, Karen Attwell, Roskilde Kommune, Anton Kristensen, NCC, Kirsten Toft, Roskilde Forsyning samt Johnny Arne Andersen og Jan Villumsen, Rambøll. Der er slet ingen regnvandsledninger i boligområdet. Fra nedløbsrør og belægninger ledes vandet gennem et system af brolagte eller græsklædte render. Det samles i en hovedrende der passerer et mindre bassin og siden et større bassin med filter, før vandet ender i de to naturlige søer Langebjerg Sø og Langebjerg Lillesø. Render blev barrierer Systemet virker og beboerne er tilfredse med det. Tilvænningen tog dog tid. Folk frygtede bl.a. at små børn kunne drukne i det bassin der er ved hovedrenden, men vanddybden er højst cm, og da bassinet groede til med dunhammere forsvandt bekymringen. Børn og voksne har også fundet ud af at renderne - med eller uden vand - kan bruges mere aktivt end flade plæner. Desuden fungerer de tværgående render på vejen som omvendte bump der får trafikkens fart ned. I projektet tog man sig god tid til at finde ud af hvordan man hensigtsmæssigt kunne udnytte terrænet til at aflede regnen fra de enkelte bygninger. Derved kunne man undgå dybe, pladskrævende og ikke ret børnevenlige grøfter. Det er derfor vigtigt at en skitse til denne afvandingsplan er grundlag for lokalplanen. Alligevel har nogle render fået lidt grøftekarakter, så de er blevet barrierer for græsslåmaskiner og gangbesværede. Man fik ikke helt de flade render som man finder i forbilledet, Vandkunstens bebyggelse i Viken i Skåne. Renderne har heller ikke fået den tilsigtede varierede vegetation, så hverken biologisk eller rekreativt har man nået det optimale. Til gengæld er det gået godt med de to naturlige søer. De blev ryddet for affald og træopvækst. Beregninger viste at det ville tage ti år at få søerne biologisk rene, men allerede efter et par år var der gode tegn. Hurtigt var den grønne algevækst der før dækkede søerne, på tilbagetog. De senere år er søernes renhed ikke undersøgt nærmere. Svært anlægsarbejde Anlægsarbejdet bød på flere udfordringer i det bølgede terræn. Renderne skulle tilsås med græs, men jordarbejdet var forsinket så græsset blev De belagte render tæt ved husene fungerer udmærket, men typehusfirmaerne og beboerne skulle lige vænne sig til dem. De fælles, private græsbevoksede render er også gode til at lede regnvandet, men er samtidig blevet barrierer for friarealets brug. sået for sent. Da rendernes profil samtidig var ret stejlt, fik en regnperiode renderne til at falde sammen og frøet til at skylle væk. I panik blev renderne genoprettet og beklædt med dyre kokosmåtter med pålimet græsfrø. Man burde have formet renderne fladere og sået græsset i tide. De to bassiner skulle have frie vandspejl, men pil, dunhammer og anden bevoksning trives for godt. Roskilde Forsyning, der har driften, skal enten lære at håndtere gartnerarbejde, eller også må de lave en aftale med kommunens Hovedrenden passerer bassinet med dunhammere, løber videre til et større bassin og ender i de naturlige søer. grønne driftsfolk, lyder anbefalingen. Det er noget man skulle have haft med i projektets planlægning. Driften vanskeliggøres af at den skal times præcist når bassinernes bund er sommertør eller frosthård, og når fugle og padder ikke yngler. Ufravigeligt krav Hvis kommuner ønsker vandafledning på overfladen skal det fremgå som et ufravigeligt krav i lokalplanen, lyder erfaringen. Der skal samtidig være styr på hvad spildevandsplanen tillader og hvordan driftsansvaret skal fordeles mellem forsyningsvirksomhed, kommune og grundejerforening. Foreningen fik en klar driftsinstruks, mens der - til de private dele af LAR-anlægget - blev lavet en vejledning der virker som bilag i købsaftaler. Der kræves dog stadig en særlig indsats i byggesagsbehandlingen for at sikre at princippet forstås. sh KILDE. Karen Attwell, Anton Kristensen, Kirsten Toft, Johnny Arne Andersen, Jan Villumsen (2013): Erfaringer med utraditionel LAR i Trekroner. Trafik & Veje 8/ GRØNT MILJØ 7/2013

11 GRØNT MILJØ 7/

12 Haveudstilling driver Hamborg frem Internationale Gartenschau Hamborg er ikke kun en imponerende haveudstilling to timer syd for grænsen. Byen bruger den også som bevidst drivkraft i byudviklingen Af Tilde Tvedt En tidlig formiddag i august stiger vi på S-toget på hovedbanen i Hamborg, udstyret med kamera og solide sko. Toget fører os ad en larmende jernbro over Elben til den flade, fligede ø ude i floden hvor der bor knap mennesker. En tredjedel med indvandrerbaggrund. På 8 minutter er vi på Wilhelmsburg station og følger den nye fodgængervej der svinger sig hen over det brede sporareal. Vi følger strømmen til Internationale Gartenschau Hamborg. Efter nogle minutter i billetkøen lægger vi 21 euro hver for at slippe ind på det 100 hektar store udstillingsområde der frem til 13. oktober har overskriften Jorden rundt i 80 haver. Bagefter skal området fungere som park for bydelen Wilhelmsburg som led i en storstilet byudviklingsplan. Målet er at løfte en forsømt del af byen og gøre den attraktiv for de nye beboere som Hamborg mangler plads til. Udstillingstraditioner Hamborg holdt sin første haveudstilling allerede i 1869 og igen i 1897 og Udstillingen i 1935 førte til etableringen af Hamborgs berømteste park Planten und Blomen på det gamle voldterræn hvor man også holdt haveudstillinger i 1953, 1963 og Men så gik det ned ad bakke. Udstillingen i 1983 blev ikke til noget fordi der var modstand mod at byen skulle løbe den økonomiske risiko. I stedet investerede man ekstra i de eksisterende parker. I 1990 erne gav stigende befolkningstal imidlertid Hamborg nyt potentiale for udvikling. Det førte bl.a. til beslutningen om Hafencity, en helt ny bydel på de tidligere havneområder midt i byen. Man begyndte også at interessere sig for områderne syd for centrum, og i 1997 fødtes idéen om at stimulere byens udvikling mod syd ved at etablere en ny park i Wilhelmsburg. Den havde i årtier været plaget af økologiske og sociale problemer, og ingen lagde rigtigt mærke til potentialerne i Europas største flodø. Samtidig er den Hamborgs geografiske midtpunkt mellem centrum mod nord og bydelene syd for Elben. Jorden rundt i 80 haver I 2001 besluttede man at etablere parken som en ny haveudstilling. Det ligger i tråd med over 20 års tysk tradition for at bruge haveudstillinger som instrument i byudviklingen. Især i de østtyske delstater har udstillingerne givet nye impulser, f.eks. i Rostock i I Hamborg var målet at udvikle øen, give bydelen et bedre image og skabe fremtidens park til Hamborgs multikulturelle befolkning. I 2005 fulgte en international landskabsarkitektkonkurrence som RMP Stefan Lenzen Landschaftsarchitekten vandt med bidraget Jorden rundt i 80 haver. Et par år efter stiftedes et selskab til at planlægge og gennemføre udstillingen som også blev en hovedopgave for byens parkafdeling. Der skulle ageres i en i forvejen problemfyldt bydel. Derfor blev borgersamarbejde en afgørende forudsætning i både idéfase, planlægning og realisering. Desuden skulle området fungere både som udstilling og være langtidsholdbar park bagefter. Endelig lagde man an til Internationale Bauausstellung Hamburg for at stimulere Wilhelmsburgs bygningsmæssige udvikling. Det førte til et tæt samarbejde mellem landskabsarkitekter og byplanlæggere. Bevægelse er højt på dagsordenen, både i udstillingen og den kommende park som skaber rammer for parksport. Børnene har allerede indtaget fitness-legepladsens balanceøvelser. Foto: Tilde Tvedt Haven som fortælling Ude på den 6 km lange rundstrækning er de 80 haver struktureret i syv temaer. Ambitionen er at bruge haverne til at fortælle historier. Derfor er de ikke kun grønne haver i traditionel forstand, men ofte mere udendørs anlæg med et indbygget budskab. Det første vi møder er havnetemaet med afsæt i Hamborg som havneby med forbindelser i alle retninger. Her ligger f.eks. Ellis Island der fortæller om de mange udvandrere der forlod Europa via Hamborg. Planterne er ordnet nøje efter herkomst og venter i lige rækker på deres nye liv. I naturtemaet besøger vi Marshaven med store sølvfarvede planeter der svæver over en tør jord med små spredte buske. I kulturens verden refererer Salatskålen til Wilhelmsburgs blandede uensartethed som en rigdom. Det er symboliseret med små runde farverige staudebede, indrammet af 12 GRØNT MILJØ 7/2013

13 Udstillingen viser levende kulturlandskaber fra Hamborg-egnen, bl.a. en lille bid af Lüneburger Heide i et meget naturligt setup. Foto: Tilde Tvedt Udstillingen viser 80 haver i syv temaer. Her Marshaven i temaet om natur. Haverne bruges i høj grad som fortællinger. Foto: Tilde Tvedt et højrødt buet hegn der understreger forskellen mellem ude og inde. Udstillingens østlige del er fyldt med anlæg til bevægelse. Fitness-legeplads med masser af balancetræning, minigolf på et verdenskort, boldpil i vand, inspiration til cirkusakrobatik og skateboardbane i bløde betonkurver. I en træbevoksning er et par drenge på år i gang med at forcere trækronerne ved hjælp af liner og net i et stort klatreanlæg. Mange af disse anlæg bliver også en del af den kommende park der fokuserer på parksport under mottoet bedre udendørs. Området rummer også en ny svømmehal der kan åbne hele den ene side, en stor klatrehal, afmærket løberute og en kanovandvej. En af udstillingshallerne har en fremtid som basketball-hal. Bid af Lüneburger Heide Vi er efterhånden nået ned i det fjerneste sydlige hjørne som præsenterer Hamborgs kulturlandskaber, bl.a. med en komplet rekonstruktion af en lille bid af Lüneburger Heide med blomsterende lyng. Et større areal lige overfor madteltet er reserveret Pinnenberger Baumschulland med højstammede træer i tætte rækker. Allerede i 1795 blev den første planteskole anlagt ved Pinnenberg uden for Hamborg. Nærheden til byen og ideelle jord- og klimaforhold har skabt grundlag for ca. 300 planteskoler der gør området til et af de største planteskoleområder i verden. Undervejs nordpå igen passerer vi den stærkt trafikerede Wilhelmsburger Reichstrasse via et sindrigt stillads af trapper og ramper. Vejen skærer udstillingen - og dermed også den kommende park - over i to dele. Derfor har man stærke planer om at flytte vejen længere mod øst og lade vejen følge samme tracé som jernbanen. Så kan man også mere effektivt mindske støjen med volde og hegn. GRØNT MILJØ 7/

14 verden tegnet dele af udstillingsområdet, og næsten 30 anlægsgartnerfirmaer har været involveret i etableringen. Nær Hamborg ligger et af verdens største planteskoleområder. Det har også fået plads i specialudstillingen om levende kulturlandskaber. Foto: Tilde Tvedt Flere steder lapper byggeudstillingen ind over haveudstillingen. Rundturen fører os bl.a. gennem Neue Hamburger Terrassen, et nyt boligområde med lave, træbeklædte blokke og fokus på naboskab. Helt mod nord ligger religionernes verden med en have for hver af de fem verdensreligioner. Temaområdet er nabo til en tidligere kirkegård hvor skæve gravsten hviler spredt i græsset rundt om et fint lille kapel. En særlig kirkegårdsudstilling viser 120 eksempler på indretning af gravsteder og gravminder. Smukke, imponerende, overdrevne, underlige. De kan uden tvivl inspirere til større variation, men det er svært at lade være med også at tænke på drift og pris. Stedets natur Haveudstillingen er på mange måder tæt sammenvævet med stedet i en proces der peger mod den fremtidige park. Allerede for 100 år siden var området midt i Wilhelmsburg udset til rådhus og park, men planerne blev ikke realiseret. Sammen med en stormflod i 1962 førte det alligevel til at arealet blev friholdt for byggeri. Lidt efter lidt blev der etableret flere områder med kolonihave som for tiden er en helt autentisk del af haveudstillingen. Buske og træer indvandrede og er nogle steder efterhånden cirka 60 år gamle. Det betyder også at området er levested for mange planter og dyr. Derfor begyndte forarbejdet til udstillingen med en registrering af naturgrundlaget. Målet var både at kunne tage det med i planlægningen af udstillingsområdet og at kunne gå i gang med den nødvendige pleje. En udstilling er altid et indgreb i naturen, og det er næsten uundgåeligt at man får kritik f.eks. for at fælde træer. Det skulle den samlede plan for naturbeskyttelsen være med til at forebygge. Og det har været nødvendigt at fjerne noget bevoksning, og som erstatning har man plantet en ny skov et andet sted på øen. Der er også indplantet nye træer på udstillingsområdet. Området ligger lavt og har mange vandområder der bruges som grundstamme i udstillingens struktur. Mange grøfter var ude af funktion, og det var nødvendigt at genoprette afvandingssystemet. Samtidig har udfordringen været at etablere en flygtig haveudstilling over en sommer og udnytte den mest muligt som investering i den fremtidige park. Inden for rammen af konkurrenceforslaget har cirka 80 landskabsarkitekter og arkitekter fra flere dele af En stor specialudstilling om kirkegårde viser 120 eksempler på indretningen af gravminder og gravsteder. Flot inspiration, men måske ikke umiddelbart realistisk. Foto: Tilde Tvedt. Velsmurt maskine Sidst på dagen holder vi pause på en bænk der er integreret i broen over en af de mange søer. Både ben og hoved er efterhånden lidt trætte efter de mange indtryk. Men vi er også imponerede over udstillingens størrelse, form og udførelse. Overalt er der arbejdet med både helhed og detalje, og variationen er stor. Det er ikke bare blomsterbed efter blomsterbed. Men blomsterne er der nu også, bl.a. i form store anlæg med roser, georginer og sommerblomster i fantastiske kompositioner. Affald ser vi ikke. Måske fordi de besøgende stimuleres af det flotte anlæg til at bruge affaldsspandene. Det meste personale vi så var i hvert fald i gang med gartneriske opgaver. Som på enhver haveudstilling med respekt for sig selv, kan man også købe planter og andre haveting med hjem. Salgsstederne er meget diskret anbragt i containere nær udgangen så man ikke behøver at bære sine indkøb med rundt. Samme sted kan gangbesværede gratis låne en kørestol eller en trehjulet elscoter. Alle kan også vælge at se udstillingen lidt fra oven, fra den monorailbane der glider stille af sted på sin skinne hen over vores hoveder. Når udstillingen er slut, sælges den til genbrug et andet sted. Det vil uden tvivl være spændende at vende tilbage om et par år og se hvordan den nye park fungerer i praksis. Den officielle guidebog for udstillingen giver også tips til andre parker i Hamborg og henviser til partnerprojekter i regionen rundt om byen. KILDER In 80 Gärten um die Welt. Das offizielle Buch zur IGS Haveudstillingens hjemmeside: Jytte Flamsholt: En weekend i Hamurg. Politiken 21. juli Byggeudstillingens hjemmeside: Besøg på udstillingen SKRIBENT Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og freelancejournalist. Hun er desuden deltidsansat som seniorkonsulent på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU. 14 GRØNT MILJØ 7/2013

15 GRØNT MILJØ 7/

16 Kompost kan erstatte spagnum i planteskolen Engelske forsøg følges op af dansk afprøvning Kompost kan erstatte en del af den spagnum der bruges i planteskolerne. I England er der i hvert fald - med gode resultater - udført videnskabelige forsøg for at finde frem til kompostbaserede substrater, oplyser Bent Leonhard fra Gartnerirådgivningen. Brancheforeningen Danske Planteskoler har derfor også søgt tilskud til at afprøve kompost til planteskoler, bl.a. med udgangspunkt i de engelske erfaringer. Det sker gennem landdistriktsprogrammet for Som udgangspunkt kan man bruge kompost af have- og parkaffald, men denne grønne kompost er ofte for næringsrig, basisk og svingende i kvalitet. Den skal derfor justeres eller fortyndes med en mere mager kompost af f.eks. skovaffald. Efter de engelske undersøgelser kan en sådan justeret kompost erstatte cirka 45% af den spagnum der i dag bruges i vækstmedier. Og kompost er der nok af - bortset fra at det meste engelske kompost i dag bruges i landbruget blandet op med slam. Med den kompost vi har i dag anbefaler Ane Krogh Larsen, Gartnerirådgivningen, at man højst blander 20% kompost i spagnummen og løbende tjekker kompostens svingende egenskaber, især ph og ledningsværdi. De kommende afprøvninger sigter mod at øge andelen på 20%. For at kompensere for kompostens ulemper - hvortil også hører en højere pris - gælder det om at udnytte kompostens fordele. Hertil hører indholdet af næringsstoffer og de mange mikroorganismer der gør at kompost er bedre til at undertrykke jordbårne svampesygdomme end spagnum. Spagnum er teknisk set et nærmest ideelt vækstmedium. Det er derfor i mange årtier brugt som vækstmedie i bl.a. haver og planteskoler. I England stiger forbruget. Problemet er at det går ud over højmoserne hvor spagnummen udvindes. Desuden frigives CO 2 til atmosfæren når spagnum nedbrydes. Det betyder at det bliver stadig sværere at få lov til at indvinde spagnum. En stor del af Danmarks største højmose, Lille Vildmose, er blevet fredet. Ifølge Leonhard forventer markedsledende detailhandlere en egentlig udfasning af spagnum. Danmarks største producent, Pindstrup Mosebrug, indvinder dog stadig spagnum i danske moser, også i de ikke fredede dele af Lille Vildmose. Det meste af den spagnum som Pindstrup sælger i Danmark, er endnu indvundet i danske moser. Indvindingen reguleres af råstofplanlægningen og de kommunale indvindingstilladelser. sh KILDER Bent Leonhard (2013): Kompost til containerkulturer. Gartnertidende 12/ Anne Krogh Larsen (2013): Kompost kan undertrykke sygdomme. Gartnertidende 12/2013. Dar es Salaam i Tanzania. Byen ligger i et floddelta, og i regntiden kæmper mange områder med oversvømmelser og stillestående vand, især i slumkvarterer der ikke har kloak eller vandforsyning. Nyt klimaprojekt i afrikanske storbyer Forskere fra Københavns Universitet skal i de næste fire år samarbejde med afrikanske kolleger om at overføre og udvikle landskabsbaseret klimatilpasning fra danske byer til de hastigt voksende afrikanske millionbyer Dar es Salaam i Tanzania og Addis Ababa i Etiopien. Princippet er at ud- nytte byens grønne struktur til at håndtere nedbøren og samtidig forny byen. For Dar es Salaam og Addis Ababa betyder det grundlæggende at klimatilpasningen skal kobles til vandforsyning og byudvikling. Dar es Salaam ligger i et floddelta, og i regntiden kæmper man med oversvømmelser og stillestående vand. Ifølge forskere er 50% af problemerne med oversvømmelser en konsekvens af menneskelig påvirkning og bad management som skrald i dræningskanaler og vandløb og manglende infrastruktur. 75% af byen med 4 millioner indbyggere består af uformelle områder hvor store dele er slum. Slummen opstår typisk i floddeltaer og andre klimasårbare steder. Da bosættelserne opfattes som ulovlige, bliver de ikke forsynet med infrastruktur som f.eks. veje, kloakering og vandforsyning. Addis Abeba ligger højt, men da den gennemstrømmes af mange forurenede floder har givet byen nogle af den samme problemer som Dar es Salaam, f.eks. oversvømmelser og manglende infrastruktur. Marina Bergen Jensen, professor i landskabsbaseret klimatilpasning ved Københavns Universitet, skal lede projektet som Danida støtter med 8,9 mio. kr. Læs mere på 16 GRØNT MILJØ 7/2013

17 GRØNT MILJØ 7/

18 RIGTIG PLANTNING Gode og dårlige eksempler viser hvad der skal til for at få et godt resultat Af Bent Leonhard Stabilgrus (JB1), dvs. grovsand med sten. Jorden er løs og udtørrer let. Denne har et højt reaktionstal og ikke mange næringsstoffer. Planterne opnår ikke en god etablering. Rodudviklingen er svag, skuddannelsen er begrænset og bladene små. STABILGRUS Tekstur 0,5% humus 4,3% ler 4,1% silt 37% finsand 54% grovsand Næring Rt 7,9 Pt 1,3 Kt 2,8 Mgt 2,3 Cut 0,7 Bt 1,1 Mnt 6 Hvis man vil have succes med at plante, skal planterne være sunde og friske og jorden velegnet. Sunde og friske planter får man af seriøse planteskoler. Informationer om jordtypen og jordens næringsindhold fortæller om den er velegnet. En velegnet jord skal have en sammensætning så den kan forsyne rødderne med ilt, vand og næring i passende mængder. Man kan undersøge en LERHOLDIG RÅJORD SAMMENTRYKKET Lerholdig råjord (JB 7). Kraftig lerjord sammentrykket i forbindelse med plantningen. Derfor er iltindholdet meget lavt. Det afspejles af det høje mangantal. Rødderne er meget svage. Der er ingen skudtilvækst og bladene er gule. Tekstur 1,3% humus 15% ler 9,5% silt 38% finsand 37% grovsand Næring Rt 7,6 Pt 5,4 Kt 12 Mgt 15 Cut 3,7 Bt 4,1 Mnt 211 IDEALJORD, MEN FOR VÅD Markjord (JB3). Passende struktur, tekstur, næringsstofindhold og reaktionstal. Men jorden er fyldt i en plastpose, og det blivende høje vandindhold er årsag til dårlig Tekstur Næring 1,8% humus Rt 6,7 iltforsyning til rødderne. Etableringen er meget dårlig. Rød- 2,4% silt Kt 13 5,1% ler Pt 4,0 derne dør. Skuddannelsen er 25% finsand Mgt 5,7 ringe og er alene dannet ud fra oplagsnæring i knopper og depoter i grene. 66% grovsand Cut 3,3 Bt 3,2 Mnt 12 IDEALJORD, MEN FOR TØR Markjord (JB3). Passende struktur, tekstur, næringsstofindhold og reaktionstal. Efter plantning er jorden udtørret til visnegrænsen (Pf 7). Efter plantning udvikles rødder og skud normalt, men på grund af vandmangel mislykkes etableringen, og de udviklede skud visner. Tekstur 1,8% humus 5,1% ler 2,4% silt 25% finsand 66% grovsand Næring Rt 6,7 Pt 4,0 Kt 13 Mgt 5,7 Cut 3,3 Bt 3,2 Mnt GRØNT MILJØ 7/2013

19 jords tekstur og få viden om jorden er god til at holde på vandet, og om den let bliver kompakt og uden luft. Tekstur angives ved andel af humus, ler, silt, finsand og grovsand. Kraftig lerjord har jordboniteten JB7 mens sandjord har jordboniteten JB1. Man kan få en forståelse for de forhold der skaber et godt resultat ved at se gode og dårlige eksempler på kulturer under forskellige forhold. Sådanne eksempler blev vist på Danske Planteskolers stand på Have & Landskab. De er et led i et samarbejdet Rigtig plantning mellem foreningen og Danske Anlægsgartnere. Nogle eksempler viser problemer med jorden. Her er anvendt bøg som forsøgsplante. Andre eksempler viser konkurrence fra ukrudt og flis. Her er anvendt sargentæble og fjeldribs. I den gode velholdte jord uden afdækning og ukrudt gror træet bedst og mest sikkert. Det er det vi vil have. RIGTIG PLANTNING Se billeder og forklaringer om hele projektet Rigtig Plantning på SKRIBENT. Bent Leonhard er cand. hort. og planteskolekonsulent i GartneriRådgivningen A/S. 7 SLAGS VÆKSTMEDIER Planterne er dyrket i kasser med forskellige slags vækstmedier og forskellig pleje. Forsøgsplanten er bøg (Fagus silvatica, sort Bregentved F509 ). Planterne er plantet 4. marts i år. Derefter kom der en vinteragtig periode. Efter udspring blev de passet med gødning (Osmocote) og vanding - bort set fra ét tilfælde hvor vanding er undladt i 5 uger. Billederne er taget den 29. august på Have & Landskab IDEALJORD, MEN UDTØRREDE RØDDER Markjord (JB3) med passende struktur, tekstur, næringsstofindhold og reaktionstal. Barrodsplanterne har bare ligget 24 timer i træk og sol. Rødderne er udtørret før de blev plantet. Etableringen er dårlig fordi de sugerødder der skal optage vand og næring efter plantningen er døde. Skuddannelsen er hæmmet af vandmangel. Eventuelt senere nydannede rødder vil give en forsinket og svag etablering. Flere planter er døde. Tekstur 1,8% humus 5,1% ler 2,4% silt 25% finsand 66% grovsand Næring Rt 6,7 Pt 4,0 Kt 13 Mgt 5,7 Cut 3,3 Bt 3,2 Mnt 12 KOMPOST Almindelig indkøbt muldjord af kompost, slam, sand og grus (JB1). Jorden er løs, grov og med meget organisk materiale. Reaktionstallet er højt (ph 7,7). Der er højt indhold af kalium og bor. Planterne er ikke etableret godt. Rodudviklingen er svag. Skud og blade er underudviklede med mangelsymptomer. Få planteskolearter kan udvikle sig tilfredsstillende ved så højt ph. Meget kalium hæmmer optag af magnesium, kalcium, mangan og jern. Tekstur 3,4% humus 3,5% ler 1,9% silt 41% finsand 50% grovsand GOD MARKJORD En almindelig fynsk markjord (JB3) med en god blanding af ler og sand. Reaktionstallet er passende og indholdet af næringsstoffer harmonisk. Planterne er behandlet som de skal. Planterne har opnået en god etablering, både i rodudvikling og skuddannelse. Næring Rt 7,7 Pt 7,7 Kt 84 Mgt 12 Cut 1,4 Bt 27 Mnt 18 Tekstur 1,8% humus 5,1% ler 2,4% silt 25% finsand 66% grovsand Næring Rt 6,7 Pt 4,0 Kt 13 Mgt 5,7 Cut 3,3 Bt 3,2 Mnt 12 GRØNT MILJØ 7/

20 KONKURRENCE FRA UKRUDT OG FLIS Planterne er dyrket i kasser med almindelig markjord (JB3) fra Fyn. De har fået samme gode vilkår undtagen med hensyn til afdækning og ukrudt. Jorden er ellers passende til træer og buske både hvad angår struktur, tekstur, næringsstoffer og reaktionstal. Forsøgsplanterne er sargentsæble (Malus sargentii) og fjeldribs (Ribes alpinum). Her vises dog kun Malus. Planterne er plantet 4. marts i år. Derefter kom der en vinteragtig periode. Planterne er gødet med Osmocote og - efter udspring - passet med vanding. Billederne er taget den 29. august på Have & Landskab Tekstur 1,8% humus 5,1% ler 2,4% silt 25% finsand 66% grovsand Næring Rt 6,7 Pt 4,0 Kt 13 Mgt 5,7 Cut 3,3 Bt 3,2 Mnt 12 VELEGNET JORD UDEN GRÆSUKRUDT ELLER FLIS Planterne er veletablerede og har udviklet sig fint. VELEGNET JORD MED GRØN FLIS Omsætningen af flisen der indeholder mange skud og nåle fra grantræer, frigiver stoffer der hæmmer rodudviklingen. Dårlig etablering med svage rødder og ringe skuddannelse. VELEGNET JORD MED ALMINDELIG FLIS Et dæklag af flis giver lavere jordtemperatur, og omsætningen af flis forbruger en del af den tilgængelige gødning. Hvis der ikke kompenseres, vil planterne blive underernærede med mindre tilvækst og blade med svag farve. VELEGNET JORD MED GRÆSUKRUDT Etableringen starter fint, men græsset overtager udnyttelsen af vand og næring på planternes bekostning. Rodudviklingen er svag og skuddannelsen præget af for små blade på grund af underforsyning med vand og næring. 20 GRØNT MILJØ 7/2013

De findes, de frivillige. Ingen

De findes, de frivillige. Ingen FRIVILLIGHED OG FACEBOOK Der er et stort potentiale i at få kommunens borgere til at give en hånd med i de grønne områder. Facebook er et glimrende udgangspunkt Aalborg Kommune bruger Facebook til at aktivere

Læs mere

Hvem besøger udstillingen Have & Landskab er stedet, hvor man mødes for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, ud-

Hvem besøger udstillingen Have & Landskab er stedet, hvor man mødes for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, ud- Velkommen til Hav Branchens egen udstilling Den grønne fagudstilling Have & Landskab '09 holdes næste gang 26. - 28. august 2009. Det foregår ligesom i 2007 på fagskolen Selandia-CEU i. Besøgende 10.000

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

TREKRONER - ØST ERFARINGER MED LAR

TREKRONER - ØST ERFARINGER MED LAR TREKRONER - ØST ERFARINGER MED LAR Karen Attwell, projektleder mdl - Roskilde Kommune Jan Villumsen, landskabsarkitekt maa mdl - Rambøll 1 DISPOSITION Baggrund Principper Erfaringer 2 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Danske Parkdage 2013. Direktør Michael Petersen Danske Anlægsgartnere! Udbud set fra! entreprenør perspektiv!!

Danske Parkdage 2013. Direktør Michael Petersen Danske Anlægsgartnere! Udbud set fra! entreprenør perspektiv!! Danske Parkdage 2013 Direktør Michael Petersen Danske Anlægsgartnere! Udbud set fra! entreprenør perspektiv!! Udfordringer for DAG:! Historiske erfaringer i helikopterperspektiv 8 myter ved offentlige

Læs mere

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var.

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var. TILLID PÅ BORNHOLMSK Det handler om is i maven, børneopdragelse og græs på syv centimeter, når Vej og Parks leder og fællestillidsrepræsentant fortæller, hvad tillid er på en arbejdsplads. Og hvordan tillid

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Nyhedsbrev for Hvideklit Nr. 8 juni 2015

Nyhedsbrev for Hvideklit Nr. 8 juni 2015 Nyhedsbrev for Hvideklit Nr. 8 juni 2015 I dette nummer 1 Nyt fra bestyrelsen 2 Benchmarking 3 Juniorer og begyndere 4 Banen 5 Økonomi Nyt fra bestyrelsen 1. ÅRGANG 1. NUMMER Bestyrelsen har afholdt 3

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

Pjece: Fra spildevand til rekreativt land og vand

Pjece: Fra spildevand til rekreativt land og vand Pjece: Fra spildevand til rekreativt land og vand Afsender: Kloakforsyningen, Aalborg Kommune. Baggrund: Udskiftning af eksisterende og forældet præsentationsfolder både i relation til layout og indhold.

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Ca. 55 grundejere inkl. bestyrelsen var fremmødt Velkomst v. formanden og præsentation af bestyrelsen v. de enkelte medlemmer

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Principper for kommunikation i Odense Kommune

Principper for kommunikation i Odense Kommune Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Gode friarealer løfter bebyggelsens image

Gode friarealer løfter bebyggelsens image Gode friarealer løfter bebyggelsens image Det grønne er ikke en selvfølge! Vi tager ofte det grønne omkring os for givet. Vi er vant til, at der er masser af natur og grønt i det danske landskab. Natur

Læs mere

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009 FOKUSGRUPPER Afrapportering Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Tel +45 39 16 27 00 www.bysted.dk Kontaktperson Adm.dir. Bo Søby Kristensen bsk@bysted.dk

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning

SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning Dorthe Hedensted Lund Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet dhl@life.ku.dk Indhold Borgerinddragelse i klimatilpasning giver

Læs mere

Fakta om Spejdernes Lejr 2012

Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Vidste du at: Lejrens afvikling blev en stor succes målt på samtlige parametre. 7.300 spejdere deltog på Spejdernes Lejr, hvor af de 26.400 spejdere

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011 GRØNNE PLETTER Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler 1. udgave, marts 2011 grønne pletter.dk 1 Nu får Danmark snart Grønne Pletter vær med til at gøre den nye kampagne fra Danske Planteskoler

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Gårdmiljøer i Albertslund

Gårdmiljøer i Albertslund 6 I afdeling VA-Seks Vest er beboere med til at anlægge og vedligeholde gårdmiljøerne. Afdelingen består af gårdhavehuse og mange åbne gårdmiljøer, som man passerer igennem, når man går tur i bebyggelsen.

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Individuelle gravsteder er små afgrænsede arealer med forskellige anlægstyper, der er sammensat af delelementer. Kistegravsteder er typisk 3 eller 6

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

Strandudvalgets beretning for 2014 v/ Inge Fensten:

Strandudvalgets beretning for 2014 v/ Inge Fensten: Strandudvalgets beretning for 2014 v/ Inge Fensten: Møder med Kommunen: Strandudvalget har haft en del møder med kommunen i foråret i år, telefonsamtaler og en del brevveksling. Stranden og"grønt partnerskab":

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

Project Zero ( Zero Master Plan)

Project Zero ( Zero Master Plan) Project Zero ( Zero Master Plan) 25/11 2009 Alsion. Kl.13.00 Allerførst vil jeg sige tak til Project Zero, for invitation til at komme her i dag for fortælle om Østerholm Landsbylaug og vores alternativ

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Grundejerforeningen i Lodshaven

Grundejerforeningen i Lodshaven Dato 21. marts Side 1 af 7 Referat fra generalforsamling 18. marts 2010 Mødested Fælleshuset Referent: Per Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællere 3. Bestyrelsens beretning 4. Forelæggelse

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

REFERAT AF GENERALFORSAMLING

REFERAT AF GENERALFORSAMLING REFERAT AF GENERALFORSAMLING LØRDAG DEN 10. JUNI 2006 DAGSORDEN 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Beretning 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab 4. Fastsættelse af kontingent for året 2007

Læs mere

Rapport om KFUs studietur 2011 til Valencia

Rapport om KFUs studietur 2011 til Valencia KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT 13-05-2011 Rapport om KFUs studietur 2011 til Valencia Sagsnr. 2010-184725 Dokumentnr. 2011-346077 Sagsbehandler Mads Kamp Hansen Kultur-

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af. Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt

Læs mere

Alle præsentationer, der blev vist på borgermødet, vil blive fremlagt på kommunens hjemmeside.

Alle præsentationer, der blev vist på borgermødet, vil blive fremlagt på kommunens hjemmeside. Referat af borgermøde Referat af borgermøde den 16. februar 2016 Spildevandsplantillæg for Jyllinge Nordmark Afholdt i hallen på Baunehøjskolen, tirsdag den 16. februar, 2016, kl. 19.00-21.00. Alle præsentationer,

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Natur - H.C. Andersen Haven

Natur - H.C. Andersen Haven Natur - H.C. Andersen Haven Park med ådal og bymæssigt præg Eventyrhaven er på 2,8 ha (28.000 kvm) og hovedindtrykket af en stille og frodig park er bevaret fra parkens tidligste år. En stor kvalitet ved

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Københavns Kommune Amager Øst Lokaludvalg Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Projekttitel fra ansøgningen Sansehave på Strandparkcentret Dato for projektets afholdelse?

Læs mere

Hvorfor bruger man ikke erfaringerne

Hvorfor bruger man ikke erfaringerne Forskeren: Hvorfor bruger man ikke erfaringerne Leo Komischke-Konnerup, UC Syddanmark, holdt hovedindlægget på Inklusionskonferencen i Esbjerg den 29. april. Hans budskab er, at inklusion er en enorm opgave,

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Ordinær generalforsamling i grundejerforeningen Attebjerghøj torsdag den 25. februar 2016

Ordinær generalforsamling i grundejerforeningen Attebjerghøj torsdag den 25. februar 2016 Generalforsamling Ordinær generalforsamling i grundejerforeningen Attebjerghøj torsdag den 25. februar 2016 1. Valg af dirigent Bestyrelsens forslog Jens Rasmussen fra Æblevænget 20 A som dirigent, og

Læs mere

Evaluering - kommuner

Evaluering - kommuner Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs LUFTFOTO SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen Gynge Slack-line

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Danske Parkdage 2014 Strategier for driften i Roskilde Kommune Af Ivan Hyllested Pedersen. Veje og Grønne områder, By, Kultur og Miljø

Danske Parkdage 2014 Strategier for driften i Roskilde Kommune Af Ivan Hyllested Pedersen. Veje og Grønne områder, By, Kultur og Miljø Danske Parkdage 2014 Strategier for driften i Roskilde Kommune Af Ivan Hyllested Pedersen Veje og Grønne områder, By, Kultur og Miljø Strategi for udvikling af driften. Citater fra i går: Israels Plads

Læs mere

Bynatur og livskvalitet

Bynatur og livskvalitet AARHUS UNIVERSITET Bynatur og livskvalitet FAGUS høstkonferanse Lars Kjerulf Petersen Institut for Miljøvidenskab, AU-Roskilde 1 Projekt LiNaBy Formål: Undersøge samspillet mellem livsstil og naturkvalitet

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. Flisegang med lys

Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. Flisegang med lys Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. LeT svært Sværhedsgrad: Det er kun middelsvært at lægge en ordentlig flisegang. Men det er til gengæld hårdt arbejde,

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april 2012 Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord Forord.... 2 Borgerinddragelse i dag...........................................3 Målsætninger.... 4 Indsatsområde -

Læs mere