Grønt Miljø 7 / SEPTEMBER 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Miljø 7 / SEPTEMBER 2013"

Transkript

1 Grønt Miljø 7 / SEPTEMBER 2013 DANSKE PARKDAGE I VARDE Frivillige, Facebook og driftsudbud er en del af forvaltningernes værktøjskasse. Side 4 HAVEUDSTILLING LØFTER HAMBORG Den ser ikke kun godt ud. Internationale Gartenschau er også drivkraft i byudviklingen. Side 12 RIGTIG OG FORKERT PLANTNING Gode og dårlige eksempler viser hvad der skal til for at få træer og buske til at leve godt. Side 18 HAVE & LANDSKAB I TILBAGEBLIK besøgte 250 udstillere. Se hvad de så af maskiner, inventar, belægninger og planter. Side 24 SKOVSKOLEN ER 50 OG I FIN FORM Rekordoptag og første spadestik markerede jubilæet der blev holdt på Naturens Dag Side 64 GRØNT MILJØ 7/2013 1

2 2 GRØNT MILJØ 7/2013

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf KOMMENTAR FACEBOOK-DEMOKRATIET Da Aalborgs tivoligrund Karolinelund skulle til at byfornys, oprettede kommunen en Facebook-profil og fik i første hug 128 høringssvar på Facebook, mod kun kun 40 på anden vis. Borgere har holdt ved så Facebook-profilen i dag har 2260 likes og er mødested for den midlertidige parks brugere og deres frivillige parkarbejde. Kommunen som helhed har også en Facebook-profil hvor et opslag om nattens føre efter et voldsomt snefald blev set af personer. Kun 251 så samme besked på kommunens hjemmeside. Fagudstillingen Have & Landskab fik også i år for første gang en Facebook-profil for at informere udstillere og gæster og for at udstillere og gæster kunne kommunikere indbydes. Under udstillingen var der 2794 unikke brugere der enten trykkede synes godt om, åbnede et billede, delte statusopdateringer eller kommenterede noget af indholdet. Det er to eksempler på at de sociale medier er blevet et meget benyttet redskab i den grønne verden. Men det begyndte med forbehold. For at tage Have & Landskab, så var anledningen - som med udstillingens hjemmeside i sin tid - ikke krav oppefra, men et initiativ fra ivrig fodsoldat der fik lov at lege. Men det er hurtigt blevet til store håb og perspektiver for Facebooks potentiale. Ikke bare om at aktivere flere mennesker, men navnlig om at nå en bredere kreds. I offentlig sammenhæng er det blevet et egentligt demokratisk projekt. Men det er ikke kun i borgerinddragelse og events at Facebook bruges. Det gør den i oplysningsvirksomhed og markedsføring i det hele taget. Når nye firmaer begynder, åbner de en Facebook-profil der med det samme fortæller familie, venner og forbindelser hvad der sker. Og de fortæller det videre til deres omgangskreds. Den gamle direct mail har fået meget effektiv selvspredende afløser der ikke koster noget. Hvem taber? De blade der før levede af den betalte annoncering? Bare ærgerligt. Dem der ikke vil bruge Facebook? Jeres eget problem. Dem der ikke har eller kan gå på nettet? Et stærkt svindende problem. Derimod kan man let forudse et andet problem, nemlig at Facebook oversvømmes af en tsunami af profiler, og at brugerne derfor enten mister overblikket, interessen eller forholder sig mere og mere selektivt til de mange profiler. Eller går helt i kloster. Det skal dog ikke fraholde nogen i den grønne verden til klø på. Udnyt de redskaber der til enhver tid er. Problemerne tager vi når de kommer. SØREN HOLGERSEN FORSIDEN. Den vandrende grønne plet var en smuk blomstrende have på Have & Landskab. Nu går turen til Hamel Neurocenter hvor pletten skal gro fast. GRØNT MILJØ Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). Tlf Abonnement: Inge Andersen, Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen, Teknovation ApS. Tlf Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 720 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 31. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusiv moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 7/2013 3

4 Danske Parkdage: FRIVILLIGHED OG FACEBOOK Der er et stort potentiale i at få kommunens borgere til at give en hånd med i de grønne områder. Facebook er et glimrende udgangspunkt Af Lars Thorsen Aalborg Kommune bruger Facebook til at aktivere borgerne. Tivoligrunden Karolinelund var begyndelsen. De findes, de frivillige. Ingen ved hvor mange. Men de fleste - fra regeringen til de lokale naturforvaltere - mener at der er et enormt potentiale i de frivillige. Hvis man kan få dem ud af busken og bruge dem rigtigt, kan der opstå nye og blomstrende samspil mellem den frivillige verden og det offentlige lokalt rundt om i Danmark, som det hed i det frivillighedscharter regeringen kom med i sommer. Næsten alle fordragsholdere på Danske Parkdage understregede dog samtidig at potentialet ikke er økonomisk. Men der er andre fordele ved at få engageret kommunens borgere i det grønne arbejde, pointerede Julie Molin på baggrund af sin ph.d. på Københavns Universitet. Fordelene ved frivillighed handler først og fremmest om at forbedre demokratiet, give ejerskab og drage nytte af lokalkendskab. Med kommunalreformen er der bl.a. kommet større afstand til borgerne, så der er behov for nye former for lokaldemokrati, understregede Julie Molin som i sin ph.d. har undersøgt ti danske parkforvaltningers holdninger til frivillige og har set på erfaringerne fra England hvor frivillighed har været brugt flittigt i mange år. Erfaringerne viser meget klart at de ikke kan varetage langsigtede driftsopgaver. De frivilliges arbejdsindsats er meget svingende, og de fleste grupper manglede både ekspertise og rutine til at gøre det. De havde heller ikke lyst til det, forklarede Julie Molin. Frivillige ind i kommunen Til gengæld viser de engelske erfaringer at de frivillige grupper gerne vil være en del af noget. De vægter regelmæssig kontakt til parkforvaltningen højt og vil gerne værdsættes for deres arbejde. Præcis det samme er tilfældet i Danmark, viste en undersøgelse som de to parkforvaltere Steen Himmer fra Odense Kommune og Martin Tranholm Frøst fra Randers Kommune præsenterede. Undersøgelsen viste desuden at 77% af de frivillige kun er interesserede i at deltage i enkeltstående arrangementer. Igen et tegn på at den langsigtede drift ikke kan tørres af på frivillige. Der er dog fortsat flere spørgsmål end viden på området. Derfor opfordrede Himmer og Frøst deltagerne til at besøge hvor der er oprettet et punkt til deling af erfaringer med frivillige i kommunerne. Med tiden vil der forhåbentlig komme flere svar. Måske også spørgsmålet om man sikrer en vedvarende motivation hos mennesker der ikke får løn og kan stoppe uden varsel? Himmer og Frøst havde ikke svaret, men vurderede at samarbejde med frivillige giver parkforvalteren en ny rolle: Vi mener at koordinering af organiserede frivillige skal være en særskilt opgave, håndteret med de rette kompetencer og tid. Forvalteren kan være det faglige medlem af en gruppe frivillige. En del af organisationen Hvis de frivilliges potentiale skal frigøres, må kommunerne inddrage borgerne på en helt ny måde. Det var pointen fra medindehaver af FrivilligDanmark og eks-direktør i Haveselskabet, Ole Münster. I er nødt til at tænke frivillig ind som en del af organisationen. Det kræver selvfølge- Danske Parkdage Parker og natur - mellem beskyttelse, benyttelse og drift. Det var temaet da den årlige konference Danske Parkdage blev holdt i Varde september. Med tre artikler refererer Grønt Miljø konferencen. Bag konferencen står Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, Kommunale Park- og Naturvaltere og den kommune der er vært, denne gang Varde Kommune. Konferencen er de kommunale park- og naturforvalteres faste, centrale mødested og inspirationstur og inkluderer foreningens generalforsamling. ligt et ledelsesmæssigt paradigmeskifte hvor der skal afgives kontrol og magt. Men vi kan ikke blive ved med at håndtere de frivillige som vi gør nu, lød det fra Münster. Ifølge Naturstyrelsens frivillighedspolitik skal de frivillige i videst muligt omfang selv definere deres aktiviteter og opgaver. Det viser hvad der er galt i synet på de frivillige. Frivillighed opfattes som amatørarbejde. Og at de frivilliges arbejdet helst skal håndteres eksternt, i armslængde fra kommunen. Men der kan sagtens stilles krav, understregede Ole Münster. De frivillige skal ikke definere deres egne opgaver. Prøv at forestille dig en jobansøgning som siger at du selv finder på hvad du skal lave. Det duer ikke. Der skal stilles krav, for hvis man ikke stiller krav siger man implicit at det er ligegyldigt om opgaven bliver løftet eller ej. Og præcis ligesom parkforvaltere går de fleste frivillige i gang fordi de gerne vil gøre en forskel, sagde Münster der også havde et par råd til hvordan kommunen kommer i gang med de frivillige. For det første: Tænk 4 GRØNT MILJØ 7/2013

5 Lige ud af døren. Arnbjergparken ligger lige bag Hotel Arnbjerg i Varde hvor Danske Parkdage foregik. stort, start småt, eskaler hurtigt. For det andet: Opsøg muligheder, kontakt borgere der er engagerede i forvejen. For det tredje: Lær af og brug andres dokumentationscases. Hvad gør de andre da? Desværre findes der næsten ingen danske dokumentationscases. Der er godt nok masser af frivillige i gang i kommunerne, men ingen har overblik over antal frivillige eller har samlet erfaringer fra tidligere frivilligprojekter. Varde Kommunes formand for udvalget for Plan og Teknik Preben Olesen (V) fortalte dog at kommunen har mange og gode erfaringer med frivillige. Når boligforeningerne ved stranden inviterer til strandrensning om foråret møder der rask væk 150 personer op. Kommunen selv har også konceptet Service plus. Det betyder at vi holder grundniveauet, men hvis borgerne vil yde noget ekstra et sted i kommunen, så kan de godt få lov til det og så giver vi dem en hånd, f.eks. ved at give dem en tur i bilen eller købe blomster og stille redskaber til rådighed. Det kræver noget ekstra af driftsmedarbejderne, men det fungerer hvis man er vaks ved havelågen. Man skal slå til så snart de spørger. Den slags skal ikke gennem et udvalgsmøde først, understregede Preben Olesen. De små beløb bliver trukket fra vej- og parkafdelingens driftkonto. Facebook-demokratiet Det lyder fint med demokrati og borgerinddragelse, men hvordan får man fat i andre end Tordenskjolds soldater? Som kommunikationskonsulent Trine Egebjerg Elkjær fra Aalborg Kommune fortalte, har kommunen glimrende erfaringer med at benytte Facebook til både at inddrage og fastholde borgernes interesse. Af Aalborg Kommunes godt indbyggere er de på Facebook. Kommunens Facebook-profil blev oprettet da byens tidligere tivoligrund Karolinelund, skulle inddrages i en byomdannelse. Her viste Facebook hurtigt sin styrke. I debatperioden om Karolinegrunden modtog kommunen 40 høringssvar på mail, mens der kom 128 via Facebook. De interesserede borgere har faktisk holdt ved så Facebookprofilen i dag har likes og udgør et online mødested for parkens brugere der også bruger det til at netværke i forhold til frivillig-grupper. Det medvirkede til at skabe et bredt demografisk engagement og aktiverede borgere som aldrig nogensinde ville have interesseret sig for eller deltaget i et byfornyelsesprojekt. Desuden skabte det kendskab til projekterne, og gav transparens for alle dem, som tænker hvad laver de om inde på kommunen, fortalte Trine Egebjerg Elkjær som også kunne fortælle at der igennem processen foregik en oplæring i demokrati. Vi blev overraskede over hvor meget vi måtte forklare om de basale processer i demokratiet. To dage efter høringsfristen var afsluttet, var der f.eks. en der på skrev på Facebook: Nåh, hvad bliver det så til? Så måtte vi jo til at forklare om demokratiet, om debatperioder, beslutningsprocessen osv. Aalborg Kommune som helhed har også en Facebookprofil som over borgere følger. Her orienterer kommunen bl.a. om glatførebekæmpelse om vinteren. Strategien er at man ikke svarer på enkelthenvendelser fra borgerne men i stedet laver en daglig statusopdatering. Og når kommunen gør det på Facebook, er der hul igennem. Et af kommunens opslag om nattens glatførebekæmpelse efter et voldsomt snefald blev set af personer. Til sammenligning var blot 251 inde og kigge på samme besked på kommunens hjemmeside. Men hvad med reglerne om borgerhenvendelser? Et skriftligt spørgsmål kræver jo et skriftligt svar. Gælder det også på Facebook? Det er ikke helt klart, og sådan er der så meget med frivillighed. Hvilken forsikring dækker hvis en frivillig saver armen af sig selv eller får en gren til at falde ned i hovedet på en parkgæst? Kommunerne er ved at tage de første, spæde skridt ud i at organisere de frivillige og inddrage Facebook i den offentlige kommunikation. Det skal de bare blive ved med, lød rådet fra Aalborg Kommunes kommunikationskonsulent: Vi må lære af de skridt vi tager, mens vi tager dem. GRØNT MILJØ 7/2013 5

6 Danske Parkdage: DEBATTEN Især planloven og kommunernes evner, ansvar og muligheder som naturforvaltere var på dagsordenen. Flere ønskede statslige rammer bl.a. for at sikre de mindre prestigefulde grønne områder i byerne Af Lars Thorsen Er parkeringspladser vigtigere end træer, spurgte ordstyrer og P1-journalist Søren Carlsen flere gange den ene af debatpanelets fire deltagere, folketingspolitiker og medlem af miljøudvalget, Hans Christian Thoning (V). I flere omgange talte han uden om. Spørgsmålet skyldes at der i planloven er fastsat krav om antal og placering af p-pladser når kommunerne planlægger f.eks. nye boligområder, mens der ingen krav er for de grønne områder. Her havde en anden af panelets deltagere, formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere Kirsten Lund Andersen ikke fuld tiltro til at alle kommuner husker de grønne områder når de f.eks. udstykker nye parcelhuskvarterer: Nationalt burde man have et instrument som ligesom med p-pladser angiver minimumskrav i forhold til grønne områder. Vi oplever jo desværre at der visse steder bliver hapset af de grønne områder, især i de kommuner hvor der er tilgang af mennesker og sker en fortætning af byerne. Hvor debatten endte Hans Christian Thoning frarådede bindende regler: Vi bliver nødt til at holde for øje at vi er 98 kommuner der alle er forskellige. Jeg tror nu engang at de lokale byråd og kommunalbestyrelser er de bedste til at styre det. Her endte debatten flere gange. På den ene side folketingspolitikernes langsigtede og politiske perspektiver - med risiko for at underkende lokale forhold. På den anden side kommunernes lokale indsigt og engagement - med risiko for kortsigtede løsninger og manglende overblik og samarbejde med andre kommuner. I 2007 overtog kommunerne amternes naturforvaltning, så panelets tredje deltager, afdelingsleder i Friluftsrådet Anker Madsen, var heller ikke i tvivl om hvor ansvaret for forvaltningen af de grønne værdier Åbningsdebatten ved Danske Parkdage. Til venstre ved panelet er formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere Kirsten Lund Andersen i gang med at formidle en grøn pointe. Derefter sidder Anker Madsen fra Friluftsrådet, Preben Olesen formand for Varde Kommunes planog teknikudvalg og folketingspolitiker Hans Christian Thoning (V). ligger. I har ansvaret i kommunerne. I kan ikke sige: Vi mangler regler. Det er en kamp I må kæmpe selv, og I må slå igennem med de grønne argumenter, understregede Anker Madsen. Discountens ødegårde Der er stadig masser af kampe at kæmpe, mente Svend Andersen der fra salen pegede på en manglende prioritering af det grønne i planloven: Der er et område hvor jeg dagligt græmmes, og det er alle de discountbutikker der ligger som ødegårde omgivet af p-pladser i byerne. Der er næsten ingen krav, så de planter måske et par træer på p- arealerne som med garanti går ud. Men naturen i byerne er en forudsætning for at folk også tager naturen uden for byerne alvorligt. Lige nu er reglerne tydeligvis helt utilstrækkelige, så der bør sættes et minimum for det grønne når virksomhederne etablerer sig, sagde Svend Andersen. Vi får hug fra KL hvis vi gør det, fastslog folketingspolitiker Hans Christian Thoning straks efter og fortsatte. De vil sige: Nu vil I centralisere og tage ansvar væk fra kommunerne igen. Men det vil jeg ikke. Jeg har stor tillid til dem. Det var der dog flere af tilhørerne der ikke havde. Deres frygt var at der er kommet så stort fokus på store prestigeprojekter at drift og udvikling af de traditionelle grønne områder bliver glemt. Ikke i Varde, understregede panelets fjerde deltager, formand for udvalget for Plan og Teknik i Varde Kommune Preben Olesen (V). Der bliver ikke slækket på vores grønne områder i byen fordi vi har fået en Nationalpark mod syd. Varde del Sol Varde har nemlig også prestigeprojekter. Der er Nationalpark Vadehavet, men også genopretningen af Filtsø hører til i kategorien, og kommunen er også ved at få certificeret Naturpark Vesterhavet - et nyt koncept som er etableret sammen med Friluftsrådet. Og al den natur ligger ikke glemt hen. Faktisk er Varde den kommune med flest turistbesøg efter København, og det er i høj grad den unikke 6 GRØNT MILJØ 7/2013

7 Danske Parkdage: GRØNNE DRIFTSUDBUD Der er langt mellem tillidsbaserede offentlige-private samarbejder. Men de er på vej fordi ressourcerne mindskes. Og her er digitaliseringen et nødvendigt skridt natur der trækker. Men trækker den nok? Politikerne i panelet ville gerne have mulighed for at bygge i kystnærhedszonen fra 300 meter til 3 km ind i landet, for både at tiltrække turister og nye indbyggere som kunne bidrage med et højere skatteprovenu. Men vi ved jo godt at det er naturen der er vores store ressource, så vi vil ikke fylde op med hoteller og feriehuse. Vi har ingen intentioner om at skabe et Varde Del Sol, pointerede Preben Olesen. Men han og Hans Christian Thoning ville gerne give kommunerne mulighed for - ligesom under den forrige regering - at bygge i denne zone. Den mulighed er nu rullet tilbage. I hvert fald skal kommunerne spørge om lov først, og det mente Anker Madsen fra Friluftsrådet er på sin plads. Det er jo ikke sådan at det er blevet forbudt at bygge her. Man har bare sagt: Lad os lige tænke os om. Den tanke var Kirsten Lund Andersen med på. Jeg ved at I passer godt på jeres natur i Varde, men det er ikke alle steder hvor det grønne vejer lige så tungt. Så der er brug for regler for at sikre at der ikke kommer en kommunalbestyrelse og tænker meget kortsigtet fordi de f.eks. oplever et fald i turistindtægterne. Af Lars Thorsen En bølge af store, grønne driftsudbud vælter ud fra kommunerne. De private står parate, men der mangler stadig tillid mellem parterne hvis det offentlige-private samarbejde skal kunne løfte så meget som er nødvendigt. Det var en af pointerne i oplægget fra konsulent Anette Friis fra Formation Consult der arbejder med at hjælpe kommuner igennem store udbudsrunder. I disse år skal der flyttes rigtigt mange penge rundt på de kommunale budgetter og over til velfærdssektoren. Desuden har produktivitetskommissionen fastslået at kommunerne skal bruge ressourcerne på værdiskabelse for borgerne, og ikke internt. Der skal kort sagt resultater til, fortalte Anette Friis. Men hvordan får man så resultater? Det gør man jo ikke ved at gøre som man altid har gjort. Jeg synes at mange i disse år begår den fejl at de bare udbyder de samme opgaver som kommunen altid har udført til en privat entreprenør. Han kan så optimere og gøre nogle af opgaverne lidt billigere eller hurtigere, men hvor er den store udvikling i det? Det er blot at videreføre bestiller-udfører-modellen. Der er behov for massiv nytænkning og innovation hvis opgaven skal løftes over de kommende år, og til det er der brug for de styrker som både de private og det offentlige har. Der er så meget synergi mellem de to sektorer at det ikke giver nogen mening blot at udskifte et offentligt monopol med et privat, mente Anette Friis. Hun understregede at hvis vi skal lykkes med de store dagsordener, er vi nødt til at have næsen den samme vej alle sammen og stole på hinanden. Bl.a. ved at kommunen stopper med at afgive kontrolbud. De steder hvor man har valgt at undlade at lave kontrolbud, lader det til at tingene går bedre. Det betyder at man kan skabe noget ro i den offentlige organisation og fastslår at nu har I nogle opgaver, og så får I denne samarbejdspartner fordi vi ønsker en privat til at hjælpe med nogle af vores problemer, sagde Anette Friis. Esbjerg roterer udbud Bestiller-udfører-modellen (BUM) er nok under angreb i disse dage hvor tillid er blevet et nøgleord, men den er stadig reglen snarere end undtagelsen ude i kommunerne. Det blev illustreret ved at Esbjerg Kommunes oplæg ved Danske Parkdage blev holdt af både bestiller (parkchef Mette Jørgensen) og udfører (entreprenørchef Jørn Madsen). Kommunen indførte BUM i 2000, men siden 2011 har udbudsformen været udbud efter økonomisk mest fordelagtige bud. Dvs. at tilbuddene både bedømmes efter pris og kvalitet. Der udbydes 1/5 af driften hvert år, og hvert 6. år holdes der udbudspause. Ved at alle områder udbydes løbende, vil kommunen sikre at driften udføres til konkurrencedygtige priser, og at alt kortmateriale og alle kvalitetsbeskrivelser jævnligt bliver opdateret. Entrepriselængden er Borgere i færd med oprydning i det gamle Varde Sommerland. Gruppen har 250 medlemmer der bl.a. kommunikerer sammen via Facebook. Foto: Kim Schou / Initiativgruppen for Varde Sommerland. GRØNT MILJØ 7/2013 7

8 6 år med option på 2x1 år fordi en lang entrepriseperiode sikrer at der bliver afgivet realistiske priser. Samtidig skal personalet ikke så tit udsættes for at skulle igennem en virksomhedsoverdragelse hvilket er temmelig belastende, understregede Mette Jørgensen. Det kræver digitaliserede løsninger til dokumentation og kvalitetskontrol hvis kommunen vil bruge de begrænsede ressourcer optimalt. I Esbjerg Kommune bruger kommunikations- og kvalitetssikringssystemet BrugerGIS. Det er en mobil-applikation der via GPS viser relevante kontrolelementer på den aktuelle lokalitet. Med udgangspunkt i GISregistreringer kan systemet bl.a. bruges til Indberetninger og skadesanmeldelser, Kvalitetssikring med adgang til arbejdsbeskrivelser og kontrolmodul og Tegning i kortet og rettelser i oplysninger om arealet. Foto: Esbjerg Kommune. Parker og natur mellem beskyttelse, benyttelse og drift. Danske Parkdages tema. Foto: Varde Kommune. Ni myter om de private Netop virksomhedsoverdragelser er et af de følsomme punkter ved de mange driftsudbud. Usikkerhed i processen og opsigelser i kølvandet på udliciteringen kan være nogle af udfordringerne, men det behøver det ikke at være, fortalte Danske Anlægsgartneres direktør, Michael Petersen. Han præsenterede og modsvarede 8 myter som stadig eksisterer om private entreprenører og offentlige driftsopgaver. En af dem er at kommunen mister fleksibilitet ved større udbud. Det gør de ikke, for entreprenøren både kan og bør organisere sig efter kommunens behov. En anden myte er at plejeniveauet er fastlåst i entrepriseperioden. Nej, for inden for et tillidsfuldt samarbejde baseret på åbne regnskaber kan man ændre i de aftalte serviceniveauer. Derimod kan rigide krav baseret på tidligere driftspræmisser fastholde leverandøren i en statisk rolle. I diskussionen efter Michael Petersens oplæg kom en 9. myte på banen fra en tilhører i salen. Nemlig at medarbejdere overdraget til private virksomheder ofte fyres eller sendes på opgaver meget langt væk. Her pointerede Michael Petersen at kommunerne nogle gange gennemfører virksomhedsoverdragelser hvor de ved præcist hvilke medarbejdere entreprenøren bliver nødt til at afskedige bagefter. Jeg mener at kommunerne også har et ansvar for at tage hånd om dette og ordne eventuelle aftrædelsesordninger i god ro og orden inden virksomhedsoverdragelsen. Det er afgørende at man afstemmer omfanget af udbudte opgaver med antallet af medarbejdere. Hvis ikke, må entreprenøren naturligvis reducere medarbejderantallet, men det fremmer ikke en succesfuld overgangsperiode, sagde han. Men 3F er jo stærke, lød det fra salen. Ja, men det var efter Michael Petersen mening ikke en gyldig grund til at sende sorteper videre til de private entreprenører. Digitalisering must sein Uanset om man vil fortsætte med BUM-modellen eller vil kaste sig over mere tillidsbaserede samarbejder, er én ting sikkert. Man skal bruge så få ressourcer som muligt på kontrol og dokumentation. Derfor bliver der afprøvet et væld af forskellige elektroniske metoder til dokumentation og kvalitetskontrol rundt om i kommunerne. Bl.a. i Svendborg Kommune som løb ind i en masse uheldig omtale sidste forår da politikerne ville trække et udbud tilbage som Skælskør Anlægsgartnere havde vundet. Den affære overdøvede helt den indsats som kommunen havde gjort for at lave et godt udbudsmateriale. Det er ikke billigt at skulle lave et totaludbud for første gang, men ifølge afdelingsleder i Svendborg Kommune Jan Yttesborg, kunne kommunen have brugt langt flere penge end de 3,3 mio. kr. som de endte med at betale. De valgte nemlig at droppe at få en landinspektør til at lave opmåling af alle kommunens arealer og fik i stedet i samarbejde med Hvenegaard & Jens Bo Landinspektører opmålingen foretaget via MapInfo. Det betød at landinspektøren kunne sidde ved computeren og lave et komplet kortmateriale over kommunen i stedet for at drøne rundt i den virkelige verden. De samlede landinspektøromkostninger endte derefter på kr. i stedet for 2 mio. Til gengæld er opmålingerne ikke så præcise som efter en reel opmåling. Kommune har derfor afsat en pulje på 1 milo. kr. til at betale for de korrektioner som nødvendigvis må komme. Indtil videre har kommunen brugt af denne million, og der er stadig nogle småting som mangler at blive korrigeret, forklarede Jan Yttesborg. Han fortæller at kommunen har et godt samarbejde med entreprenøren, og har sparet omkring 20 % på driften udover den den lille million man nok ender med at spare på landinspektøren. Og også i Svendborg er en krone sparet, en krone tjent. Reportagen omfatter ikke konferencens sidste tema om naturforvaltning hvor bl.a. Jens Kvorning fortalte om naturen i fremtidens byer, og Anders Busse Nielsen fortalte om kommunal skov. Disse indlæg gengives i stedet som artikler i næste nummer. 8 GRØNT MILJØ 7/2013

9 GRØNT MILJØ 7/2013 9

10 Den lokale afledning af regnen fungerer Boligområde ved Trekroner Øst fik LAR i Det fungerer, og man har fået gode erfaringer Allerede i 2004 blev et boligområde i Roskilde-forstaden Trekroner Øst designet efter de dengang uvante principper om lokal afledning af regnvand. I dag kan man se at systemet virker, men man fik også erfaringer der kan komme nye projekter til gode. Erfaringerne gøres op i Trafik & Veje af systemets teknikere, Karen Attwell, Roskilde Kommune, Anton Kristensen, NCC, Kirsten Toft, Roskilde Forsyning samt Johnny Arne Andersen og Jan Villumsen, Rambøll. Der er slet ingen regnvandsledninger i boligområdet. Fra nedløbsrør og belægninger ledes vandet gennem et system af brolagte eller græsklædte render. Det samles i en hovedrende der passerer et mindre bassin og siden et større bassin med filter, før vandet ender i de to naturlige søer Langebjerg Sø og Langebjerg Lillesø. Render blev barrierer Systemet virker og beboerne er tilfredse med det. Tilvænningen tog dog tid. Folk frygtede bl.a. at små børn kunne drukne i det bassin der er ved hovedrenden, men vanddybden er højst cm, og da bassinet groede til med dunhammere forsvandt bekymringen. Børn og voksne har også fundet ud af at renderne - med eller uden vand - kan bruges mere aktivt end flade plæner. Desuden fungerer de tværgående render på vejen som omvendte bump der får trafikkens fart ned. I projektet tog man sig god tid til at finde ud af hvordan man hensigtsmæssigt kunne udnytte terrænet til at aflede regnen fra de enkelte bygninger. Derved kunne man undgå dybe, pladskrævende og ikke ret børnevenlige grøfter. Det er derfor vigtigt at en skitse til denne afvandingsplan er grundlag for lokalplanen. Alligevel har nogle render fået lidt grøftekarakter, så de er blevet barrierer for græsslåmaskiner og gangbesværede. Man fik ikke helt de flade render som man finder i forbilledet, Vandkunstens bebyggelse i Viken i Skåne. Renderne har heller ikke fået den tilsigtede varierede vegetation, så hverken biologisk eller rekreativt har man nået det optimale. Til gengæld er det gået godt med de to naturlige søer. De blev ryddet for affald og træopvækst. Beregninger viste at det ville tage ti år at få søerne biologisk rene, men allerede efter et par år var der gode tegn. Hurtigt var den grønne algevækst der før dækkede søerne, på tilbagetog. De senere år er søernes renhed ikke undersøgt nærmere. Svært anlægsarbejde Anlægsarbejdet bød på flere udfordringer i det bølgede terræn. Renderne skulle tilsås med græs, men jordarbejdet var forsinket så græsset blev De belagte render tæt ved husene fungerer udmærket, men typehusfirmaerne og beboerne skulle lige vænne sig til dem. De fælles, private græsbevoksede render er også gode til at lede regnvandet, men er samtidig blevet barrierer for friarealets brug. sået for sent. Da rendernes profil samtidig var ret stejlt, fik en regnperiode renderne til at falde sammen og frøet til at skylle væk. I panik blev renderne genoprettet og beklædt med dyre kokosmåtter med pålimet græsfrø. Man burde have formet renderne fladere og sået græsset i tide. De to bassiner skulle have frie vandspejl, men pil, dunhammer og anden bevoksning trives for godt. Roskilde Forsyning, der har driften, skal enten lære at håndtere gartnerarbejde, eller også må de lave en aftale med kommunens Hovedrenden passerer bassinet med dunhammere, løber videre til et større bassin og ender i de naturlige søer. grønne driftsfolk, lyder anbefalingen. Det er noget man skulle have haft med i projektets planlægning. Driften vanskeliggøres af at den skal times præcist når bassinernes bund er sommertør eller frosthård, og når fugle og padder ikke yngler. Ufravigeligt krav Hvis kommuner ønsker vandafledning på overfladen skal det fremgå som et ufravigeligt krav i lokalplanen, lyder erfaringen. Der skal samtidig være styr på hvad spildevandsplanen tillader og hvordan driftsansvaret skal fordeles mellem forsyningsvirksomhed, kommune og grundejerforening. Foreningen fik en klar driftsinstruks, mens der - til de private dele af LAR-anlægget - blev lavet en vejledning der virker som bilag i købsaftaler. Der kræves dog stadig en særlig indsats i byggesagsbehandlingen for at sikre at princippet forstås. sh KILDE. Karen Attwell, Anton Kristensen, Kirsten Toft, Johnny Arne Andersen, Jan Villumsen (2013): Erfaringer med utraditionel LAR i Trekroner. Trafik & Veje 8/ GRØNT MILJØ 7/2013

11 GRØNT MILJØ 7/

12 Haveudstilling driver Hamborg frem Internationale Gartenschau Hamborg er ikke kun en imponerende haveudstilling to timer syd for grænsen. Byen bruger den også som bevidst drivkraft i byudviklingen Af Tilde Tvedt En tidlig formiddag i august stiger vi på S-toget på hovedbanen i Hamborg, udstyret med kamera og solide sko. Toget fører os ad en larmende jernbro over Elben til den flade, fligede ø ude i floden hvor der bor knap mennesker. En tredjedel med indvandrerbaggrund. På 8 minutter er vi på Wilhelmsburg station og følger den nye fodgængervej der svinger sig hen over det brede sporareal. Vi følger strømmen til Internationale Gartenschau Hamborg. Efter nogle minutter i billetkøen lægger vi 21 euro hver for at slippe ind på det 100 hektar store udstillingsområde der frem til 13. oktober har overskriften Jorden rundt i 80 haver. Bagefter skal området fungere som park for bydelen Wilhelmsburg som led i en storstilet byudviklingsplan. Målet er at løfte en forsømt del af byen og gøre den attraktiv for de nye beboere som Hamborg mangler plads til. Udstillingstraditioner Hamborg holdt sin første haveudstilling allerede i 1869 og igen i 1897 og Udstillingen i 1935 førte til etableringen af Hamborgs berømteste park Planten und Blomen på det gamle voldterræn hvor man også holdt haveudstillinger i 1953, 1963 og Men så gik det ned ad bakke. Udstillingen i 1983 blev ikke til noget fordi der var modstand mod at byen skulle løbe den økonomiske risiko. I stedet investerede man ekstra i de eksisterende parker. I 1990 erne gav stigende befolkningstal imidlertid Hamborg nyt potentiale for udvikling. Det førte bl.a. til beslutningen om Hafencity, en helt ny bydel på de tidligere havneområder midt i byen. Man begyndte også at interessere sig for områderne syd for centrum, og i 1997 fødtes idéen om at stimulere byens udvikling mod syd ved at etablere en ny park i Wilhelmsburg. Den havde i årtier været plaget af økologiske og sociale problemer, og ingen lagde rigtigt mærke til potentialerne i Europas største flodø. Samtidig er den Hamborgs geografiske midtpunkt mellem centrum mod nord og bydelene syd for Elben. Jorden rundt i 80 haver I 2001 besluttede man at etablere parken som en ny haveudstilling. Det ligger i tråd med over 20 års tysk tradition for at bruge haveudstillinger som instrument i byudviklingen. Især i de østtyske delstater har udstillingerne givet nye impulser, f.eks. i Rostock i I Hamborg var målet at udvikle øen, give bydelen et bedre image og skabe fremtidens park til Hamborgs multikulturelle befolkning. I 2005 fulgte en international landskabsarkitektkonkurrence som RMP Stefan Lenzen Landschaftsarchitekten vandt med bidraget Jorden rundt i 80 haver. Et par år efter stiftedes et selskab til at planlægge og gennemføre udstillingen som også blev en hovedopgave for byens parkafdeling. Der skulle ageres i en i forvejen problemfyldt bydel. Derfor blev borgersamarbejde en afgørende forudsætning i både idéfase, planlægning og realisering. Desuden skulle området fungere både som udstilling og være langtidsholdbar park bagefter. Endelig lagde man an til Internationale Bauausstellung Hamburg for at stimulere Wilhelmsburgs bygningsmæssige udvikling. Det førte til et tæt samarbejde mellem landskabsarkitekter og byplanlæggere. Bevægelse er højt på dagsordenen, både i udstillingen og den kommende park som skaber rammer for parksport. Børnene har allerede indtaget fitness-legepladsens balanceøvelser. Foto: Tilde Tvedt Haven som fortælling Ude på den 6 km lange rundstrækning er de 80 haver struktureret i syv temaer. Ambitionen er at bruge haverne til at fortælle historier. Derfor er de ikke kun grønne haver i traditionel forstand, men ofte mere udendørs anlæg med et indbygget budskab. Det første vi møder er havnetemaet med afsæt i Hamborg som havneby med forbindelser i alle retninger. Her ligger f.eks. Ellis Island der fortæller om de mange udvandrere der forlod Europa via Hamborg. Planterne er ordnet nøje efter herkomst og venter i lige rækker på deres nye liv. I naturtemaet besøger vi Marshaven med store sølvfarvede planeter der svæver over en tør jord med små spredte buske. I kulturens verden refererer Salatskålen til Wilhelmsburgs blandede uensartethed som en rigdom. Det er symboliseret med små runde farverige staudebede, indrammet af 12 GRØNT MILJØ 7/2013

13 Udstillingen viser levende kulturlandskaber fra Hamborg-egnen, bl.a. en lille bid af Lüneburger Heide i et meget naturligt setup. Foto: Tilde Tvedt Udstillingen viser 80 haver i syv temaer. Her Marshaven i temaet om natur. Haverne bruges i høj grad som fortællinger. Foto: Tilde Tvedt et højrødt buet hegn der understreger forskellen mellem ude og inde. Udstillingens østlige del er fyldt med anlæg til bevægelse. Fitness-legeplads med masser af balancetræning, minigolf på et verdenskort, boldpil i vand, inspiration til cirkusakrobatik og skateboardbane i bløde betonkurver. I en træbevoksning er et par drenge på år i gang med at forcere trækronerne ved hjælp af liner og net i et stort klatreanlæg. Mange af disse anlæg bliver også en del af den kommende park der fokuserer på parksport under mottoet bedre udendørs. Området rummer også en ny svømmehal der kan åbne hele den ene side, en stor klatrehal, afmærket løberute og en kanovandvej. En af udstillingshallerne har en fremtid som basketball-hal. Bid af Lüneburger Heide Vi er efterhånden nået ned i det fjerneste sydlige hjørne som præsenterer Hamborgs kulturlandskaber, bl.a. med en komplet rekonstruktion af en lille bid af Lüneburger Heide med blomsterende lyng. Et større areal lige overfor madteltet er reserveret Pinnenberger Baumschulland med højstammede træer i tætte rækker. Allerede i 1795 blev den første planteskole anlagt ved Pinnenberg uden for Hamborg. Nærheden til byen og ideelle jord- og klimaforhold har skabt grundlag for ca. 300 planteskoler der gør området til et af de største planteskoleområder i verden. Undervejs nordpå igen passerer vi den stærkt trafikerede Wilhelmsburger Reichstrasse via et sindrigt stillads af trapper og ramper. Vejen skærer udstillingen - og dermed også den kommende park - over i to dele. Derfor har man stærke planer om at flytte vejen længere mod øst og lade vejen følge samme tracé som jernbanen. Så kan man også mere effektivt mindske støjen med volde og hegn. GRØNT MILJØ 7/

14 verden tegnet dele af udstillingsområdet, og næsten 30 anlægsgartnerfirmaer har været involveret i etableringen. Nær Hamborg ligger et af verdens største planteskoleområder. Det har også fået plads i specialudstillingen om levende kulturlandskaber. Foto: Tilde Tvedt Flere steder lapper byggeudstillingen ind over haveudstillingen. Rundturen fører os bl.a. gennem Neue Hamburger Terrassen, et nyt boligområde med lave, træbeklædte blokke og fokus på naboskab. Helt mod nord ligger religionernes verden med en have for hver af de fem verdensreligioner. Temaområdet er nabo til en tidligere kirkegård hvor skæve gravsten hviler spredt i græsset rundt om et fint lille kapel. En særlig kirkegårdsudstilling viser 120 eksempler på indretning af gravsteder og gravminder. Smukke, imponerende, overdrevne, underlige. De kan uden tvivl inspirere til større variation, men det er svært at lade være med også at tænke på drift og pris. Stedets natur Haveudstillingen er på mange måder tæt sammenvævet med stedet i en proces der peger mod den fremtidige park. Allerede for 100 år siden var området midt i Wilhelmsburg udset til rådhus og park, men planerne blev ikke realiseret. Sammen med en stormflod i 1962 førte det alligevel til at arealet blev friholdt for byggeri. Lidt efter lidt blev der etableret flere områder med kolonihave som for tiden er en helt autentisk del af haveudstillingen. Buske og træer indvandrede og er nogle steder efterhånden cirka 60 år gamle. Det betyder også at området er levested for mange planter og dyr. Derfor begyndte forarbejdet til udstillingen med en registrering af naturgrundlaget. Målet var både at kunne tage det med i planlægningen af udstillingsområdet og at kunne gå i gang med den nødvendige pleje. En udstilling er altid et indgreb i naturen, og det er næsten uundgåeligt at man får kritik f.eks. for at fælde træer. Det skulle den samlede plan for naturbeskyttelsen være med til at forebygge. Og det har været nødvendigt at fjerne noget bevoksning, og som erstatning har man plantet en ny skov et andet sted på øen. Der er også indplantet nye træer på udstillingsområdet. Området ligger lavt og har mange vandområder der bruges som grundstamme i udstillingens struktur. Mange grøfter var ude af funktion, og det var nødvendigt at genoprette afvandingssystemet. Samtidig har udfordringen været at etablere en flygtig haveudstilling over en sommer og udnytte den mest muligt som investering i den fremtidige park. Inden for rammen af konkurrenceforslaget har cirka 80 landskabsarkitekter og arkitekter fra flere dele af En stor specialudstilling om kirkegårde viser 120 eksempler på indretningen af gravminder og gravsteder. Flot inspiration, men måske ikke umiddelbart realistisk. Foto: Tilde Tvedt. Velsmurt maskine Sidst på dagen holder vi pause på en bænk der er integreret i broen over en af de mange søer. Både ben og hoved er efterhånden lidt trætte efter de mange indtryk. Men vi er også imponerede over udstillingens størrelse, form og udførelse. Overalt er der arbejdet med både helhed og detalje, og variationen er stor. Det er ikke bare blomsterbed efter blomsterbed. Men blomsterne er der nu også, bl.a. i form store anlæg med roser, georginer og sommerblomster i fantastiske kompositioner. Affald ser vi ikke. Måske fordi de besøgende stimuleres af det flotte anlæg til at bruge affaldsspandene. Det meste personale vi så var i hvert fald i gang med gartneriske opgaver. Som på enhver haveudstilling med respekt for sig selv, kan man også købe planter og andre haveting med hjem. Salgsstederne er meget diskret anbragt i containere nær udgangen så man ikke behøver at bære sine indkøb med rundt. Samme sted kan gangbesværede gratis låne en kørestol eller en trehjulet elscoter. Alle kan også vælge at se udstillingen lidt fra oven, fra den monorailbane der glider stille af sted på sin skinne hen over vores hoveder. Når udstillingen er slut, sælges den til genbrug et andet sted. Det vil uden tvivl være spændende at vende tilbage om et par år og se hvordan den nye park fungerer i praksis. Den officielle guidebog for udstillingen giver også tips til andre parker i Hamborg og henviser til partnerprojekter i regionen rundt om byen. KILDER In 80 Gärten um die Welt. Das offizielle Buch zur IGS Haveudstillingens hjemmeside: Jytte Flamsholt: En weekend i Hamurg. Politiken 21. juli Byggeudstillingens hjemmeside: Besøg på udstillingen SKRIBENT Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og freelancejournalist. Hun er desuden deltidsansat som seniorkonsulent på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU. 14 GRØNT MILJØ 7/2013

15 GRØNT MILJØ 7/

16 Kompost kan erstatte spagnum i planteskolen Engelske forsøg følges op af dansk afprøvning Kompost kan erstatte en del af den spagnum der bruges i planteskolerne. I England er der i hvert fald - med gode resultater - udført videnskabelige forsøg for at finde frem til kompostbaserede substrater, oplyser Bent Leonhard fra Gartnerirådgivningen. Brancheforeningen Danske Planteskoler har derfor også søgt tilskud til at afprøve kompost til planteskoler, bl.a. med udgangspunkt i de engelske erfaringer. Det sker gennem landdistriktsprogrammet for Som udgangspunkt kan man bruge kompost af have- og parkaffald, men denne grønne kompost er ofte for næringsrig, basisk og svingende i kvalitet. Den skal derfor justeres eller fortyndes med en mere mager kompost af f.eks. skovaffald. Efter de engelske undersøgelser kan en sådan justeret kompost erstatte cirka 45% af den spagnum der i dag bruges i vækstmedier. Og kompost er der nok af - bortset fra at det meste engelske kompost i dag bruges i landbruget blandet op med slam. Med den kompost vi har i dag anbefaler Ane Krogh Larsen, Gartnerirådgivningen, at man højst blander 20% kompost i spagnummen og løbende tjekker kompostens svingende egenskaber, især ph og ledningsværdi. De kommende afprøvninger sigter mod at øge andelen på 20%. For at kompensere for kompostens ulemper - hvortil også hører en højere pris - gælder det om at udnytte kompostens fordele. Hertil hører indholdet af næringsstoffer og de mange mikroorganismer der gør at kompost er bedre til at undertrykke jordbårne svampesygdomme end spagnum. Spagnum er teknisk set et nærmest ideelt vækstmedium. Det er derfor i mange årtier brugt som vækstmedie i bl.a. haver og planteskoler. I England stiger forbruget. Problemet er at det går ud over højmoserne hvor spagnummen udvindes. Desuden frigives CO 2 til atmosfæren når spagnum nedbrydes. Det betyder at det bliver stadig sværere at få lov til at indvinde spagnum. En stor del af Danmarks største højmose, Lille Vildmose, er blevet fredet. Ifølge Leonhard forventer markedsledende detailhandlere en egentlig udfasning af spagnum. Danmarks største producent, Pindstrup Mosebrug, indvinder dog stadig spagnum i danske moser, også i de ikke fredede dele af Lille Vildmose. Det meste af den spagnum som Pindstrup sælger i Danmark, er endnu indvundet i danske moser. Indvindingen reguleres af råstofplanlægningen og de kommunale indvindingstilladelser. sh KILDER Bent Leonhard (2013): Kompost til containerkulturer. Gartnertidende 12/ Anne Krogh Larsen (2013): Kompost kan undertrykke sygdomme. Gartnertidende 12/2013. Dar es Salaam i Tanzania. Byen ligger i et floddelta, og i regntiden kæmper mange områder med oversvømmelser og stillestående vand, især i slumkvarterer der ikke har kloak eller vandforsyning. Nyt klimaprojekt i afrikanske storbyer Forskere fra Københavns Universitet skal i de næste fire år samarbejde med afrikanske kolleger om at overføre og udvikle landskabsbaseret klimatilpasning fra danske byer til de hastigt voksende afrikanske millionbyer Dar es Salaam i Tanzania og Addis Ababa i Etiopien. Princippet er at ud- nytte byens grønne struktur til at håndtere nedbøren og samtidig forny byen. For Dar es Salaam og Addis Ababa betyder det grundlæggende at klimatilpasningen skal kobles til vandforsyning og byudvikling. Dar es Salaam ligger i et floddelta, og i regntiden kæmper man med oversvømmelser og stillestående vand. Ifølge forskere er 50% af problemerne med oversvømmelser en konsekvens af menneskelig påvirkning og bad management som skrald i dræningskanaler og vandløb og manglende infrastruktur. 75% af byen med 4 millioner indbyggere består af uformelle områder hvor store dele er slum. Slummen opstår typisk i floddeltaer og andre klimasårbare steder. Da bosættelserne opfattes som ulovlige, bliver de ikke forsynet med infrastruktur som f.eks. veje, kloakering og vandforsyning. Addis Abeba ligger højt, men da den gennemstrømmes af mange forurenede floder har givet byen nogle af den samme problemer som Dar es Salaam, f.eks. oversvømmelser og manglende infrastruktur. Marina Bergen Jensen, professor i landskabsbaseret klimatilpasning ved Københavns Universitet, skal lede projektet som Danida støtter med 8,9 mio. kr. Læs mere på 16 GRØNT MILJØ 7/2013

17 GRØNT MILJØ 7/

18 RIGTIG PLANTNING Gode og dårlige eksempler viser hvad der skal til for at få et godt resultat Af Bent Leonhard Stabilgrus (JB1), dvs. grovsand med sten. Jorden er løs og udtørrer let. Denne har et højt reaktionstal og ikke mange næringsstoffer. Planterne opnår ikke en god etablering. Rodudviklingen er svag, skuddannelsen er begrænset og bladene små. STABILGRUS Tekstur 0,5% humus 4,3% ler 4,1% silt 37% finsand 54% grovsand Næring Rt 7,9 Pt 1,3 Kt 2,8 Mgt 2,3 Cut 0,7 Bt 1,1 Mnt 6 Hvis man vil have succes med at plante, skal planterne være sunde og friske og jorden velegnet. Sunde og friske planter får man af seriøse planteskoler. Informationer om jordtypen og jordens næringsindhold fortæller om den er velegnet. En velegnet jord skal have en sammensætning så den kan forsyne rødderne med ilt, vand og næring i passende mængder. Man kan undersøge en LERHOLDIG RÅJORD SAMMENTRYKKET Lerholdig råjord (JB 7). Kraftig lerjord sammentrykket i forbindelse med plantningen. Derfor er iltindholdet meget lavt. Det afspejles af det høje mangantal. Rødderne er meget svage. Der er ingen skudtilvækst og bladene er gule. Tekstur 1,3% humus 15% ler 9,5% silt 38% finsand 37% grovsand Næring Rt 7,6 Pt 5,4 Kt 12 Mgt 15 Cut 3,7 Bt 4,1 Mnt 211 IDEALJORD, MEN FOR VÅD Markjord (JB3). Passende struktur, tekstur, næringsstofindhold og reaktionstal. Men jorden er fyldt i en plastpose, og det blivende høje vandindhold er årsag til dårlig Tekstur Næring 1,8% humus Rt 6,7 iltforsyning til rødderne. Etableringen er meget dårlig. Rød- 2,4% silt Kt 13 5,1% ler Pt 4,0 derne dør. Skuddannelsen er 25% finsand Mgt 5,7 ringe og er alene dannet ud fra oplagsnæring i knopper og depoter i grene. 66% grovsand Cut 3,3 Bt 3,2 Mnt 12 IDEALJORD, MEN FOR TØR Markjord (JB3). Passende struktur, tekstur, næringsstofindhold og reaktionstal. Efter plantning er jorden udtørret til visnegrænsen (Pf 7). Efter plantning udvikles rødder og skud normalt, men på grund af vandmangel mislykkes etableringen, og de udviklede skud visner. Tekstur 1,8% humus 5,1% ler 2,4% silt 25% finsand 66% grovsand Næring Rt 6,7 Pt 4,0 Kt 13 Mgt 5,7 Cut 3,3 Bt 3,2 Mnt GRØNT MILJØ 7/2013

19 jords tekstur og få viden om jorden er god til at holde på vandet, og om den let bliver kompakt og uden luft. Tekstur angives ved andel af humus, ler, silt, finsand og grovsand. Kraftig lerjord har jordboniteten JB7 mens sandjord har jordboniteten JB1. Man kan få en forståelse for de forhold der skaber et godt resultat ved at se gode og dårlige eksempler på kulturer under forskellige forhold. Sådanne eksempler blev vist på Danske Planteskolers stand på Have & Landskab. De er et led i et samarbejdet Rigtig plantning mellem foreningen og Danske Anlægsgartnere. Nogle eksempler viser problemer med jorden. Her er anvendt bøg som forsøgsplante. Andre eksempler viser konkurrence fra ukrudt og flis. Her er anvendt sargentæble og fjeldribs. I den gode velholdte jord uden afdækning og ukrudt gror træet bedst og mest sikkert. Det er det vi vil have. RIGTIG PLANTNING Se billeder og forklaringer om hele projektet Rigtig Plantning på SKRIBENT. Bent Leonhard er cand. hort. og planteskolekonsulent i GartneriRådgivningen A/S. 7 SLAGS VÆKSTMEDIER Planterne er dyrket i kasser med forskellige slags vækstmedier og forskellig pleje. Forsøgsplanten er bøg (Fagus silvatica, sort Bregentved F509 ). Planterne er plantet 4. marts i år. Derefter kom der en vinteragtig periode. Efter udspring blev de passet med gødning (Osmocote) og vanding - bort set fra ét tilfælde hvor vanding er undladt i 5 uger. Billederne er taget den 29. august på Have & Landskab IDEALJORD, MEN UDTØRREDE RØDDER Markjord (JB3) med passende struktur, tekstur, næringsstofindhold og reaktionstal. Barrodsplanterne har bare ligget 24 timer i træk og sol. Rødderne er udtørret før de blev plantet. Etableringen er dårlig fordi de sugerødder der skal optage vand og næring efter plantningen er døde. Skuddannelsen er hæmmet af vandmangel. Eventuelt senere nydannede rødder vil give en forsinket og svag etablering. Flere planter er døde. Tekstur 1,8% humus 5,1% ler 2,4% silt 25% finsand 66% grovsand Næring Rt 6,7 Pt 4,0 Kt 13 Mgt 5,7 Cut 3,3 Bt 3,2 Mnt 12 KOMPOST Almindelig indkøbt muldjord af kompost, slam, sand og grus (JB1). Jorden er løs, grov og med meget organisk materiale. Reaktionstallet er højt (ph 7,7). Der er højt indhold af kalium og bor. Planterne er ikke etableret godt. Rodudviklingen er svag. Skud og blade er underudviklede med mangelsymptomer. Få planteskolearter kan udvikle sig tilfredsstillende ved så højt ph. Meget kalium hæmmer optag af magnesium, kalcium, mangan og jern. Tekstur 3,4% humus 3,5% ler 1,9% silt 41% finsand 50% grovsand GOD MARKJORD En almindelig fynsk markjord (JB3) med en god blanding af ler og sand. Reaktionstallet er passende og indholdet af næringsstoffer harmonisk. Planterne er behandlet som de skal. Planterne har opnået en god etablering, både i rodudvikling og skuddannelse. Næring Rt 7,7 Pt 7,7 Kt 84 Mgt 12 Cut 1,4 Bt 27 Mnt 18 Tekstur 1,8% humus 5,1% ler 2,4% silt 25% finsand 66% grovsand Næring Rt 6,7 Pt 4,0 Kt 13 Mgt 5,7 Cut 3,3 Bt 3,2 Mnt 12 GRØNT MILJØ 7/

20 KONKURRENCE FRA UKRUDT OG FLIS Planterne er dyrket i kasser med almindelig markjord (JB3) fra Fyn. De har fået samme gode vilkår undtagen med hensyn til afdækning og ukrudt. Jorden er ellers passende til træer og buske både hvad angår struktur, tekstur, næringsstoffer og reaktionstal. Forsøgsplanterne er sargentsæble (Malus sargentii) og fjeldribs (Ribes alpinum). Her vises dog kun Malus. Planterne er plantet 4. marts i år. Derefter kom der en vinteragtig periode. Planterne er gødet med Osmocote og - efter udspring - passet med vanding. Billederne er taget den 29. august på Have & Landskab Tekstur 1,8% humus 5,1% ler 2,4% silt 25% finsand 66% grovsand Næring Rt 6,7 Pt 4,0 Kt 13 Mgt 5,7 Cut 3,3 Bt 3,2 Mnt 12 VELEGNET JORD UDEN GRÆSUKRUDT ELLER FLIS Planterne er veletablerede og har udviklet sig fint. VELEGNET JORD MED GRØN FLIS Omsætningen af flisen der indeholder mange skud og nåle fra grantræer, frigiver stoffer der hæmmer rodudviklingen. Dårlig etablering med svage rødder og ringe skuddannelse. VELEGNET JORD MED ALMINDELIG FLIS Et dæklag af flis giver lavere jordtemperatur, og omsætningen af flis forbruger en del af den tilgængelige gødning. Hvis der ikke kompenseres, vil planterne blive underernærede med mindre tilvækst og blade med svag farve. VELEGNET JORD MED GRÆSUKRUDT Etableringen starter fint, men græsset overtager udnyttelsen af vand og næring på planternes bekostning. Rodudviklingen er svag og skuddannelsen præget af for små blade på grund af underforsyning med vand og næring. 20 GRØNT MILJØ 7/2013

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Fokus på jævn spilleflade

Fokus på jævn spilleflade Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Referat 12. august 2015, overfart til Læsø kl. 8.00. Deltagere:

Referat 12. august 2015, overfart til Læsø kl. 8.00. Deltagere: Referat 12. august 2015, overfart til Læsø kl. 8.00 Deltagere: Frode Thule Jensen, formand, medlem af byrådet Bo Storm, sekretær, Park & Vej Anders Brandt Sørensen, medlem af byrådet Rene Hylager Carlsen,

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Ca. 55 grundejere inkl. bestyrelsen var fremmødt Velkomst v. formanden og præsentation af bestyrelsen v. de enkelte medlemmer

Læs mere

SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning

SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning Dorthe Hedensted Lund Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet dhl@life.ku.dk Indhold Borgerinddragelse i klimatilpasning giver

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej

Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Gældende fra 01 12 2012 Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Foruden efterfølgende regler gældende

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011 GRØNNE PLETTER Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler 1. udgave, marts 2011 grønne pletter.dk 1 Nu får Danmark snart Grønne Pletter vær med til at gøre den nye kampagne fra Danske Planteskoler

Læs mere

Nyhedsbrev for Hvideklit Nr. 8 juni 2015

Nyhedsbrev for Hvideklit Nr. 8 juni 2015 Nyhedsbrev for Hvideklit Nr. 8 juni 2015 I dette nummer 1 Nyt fra bestyrelsen 2 Benchmarking 3 Juniorer og begyndere 4 Banen 5 Økonomi Nyt fra bestyrelsen 1. ÅRGANG 1. NUMMER Bestyrelsen har afholdt 3

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT KOM TIL FREDERIKSHAVN, HVOR VI KAN VOKSE SAMMEN I Frederikshavn Kommune ser vi Spejdernes Lejr 2017 som et samarbejdsprojekt, hvor parterne

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Indhold : En opfordring fra bestyrelsen: Hundeluftning i bebyggelsen.

Indhold : En opfordring fra bestyrelsen: Hundeluftning i bebyggelsen. Ørenlyd Grundejerforeningen Øresundsparken informerer Nr. 147 21 årgang 21. oktober 2011 Indhold : Hundeluftning i bebyggelsen Side 1 Regnskab for første halvår 2011 Side 2 Kommende arbejder Side 2 Antenne

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport.

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport. Eivind Jensen - Lyngbakken - Lynge På den en side af huset har jeg ved hjælp af 2 nedløbsrør lavet selvvanding af nogle store rhododendronbuske, så næsten al regnvand udnyttes her, en lille del opsamles

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Københavns Kommune Amager Øst Lokaludvalg Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Projekttitel fra ansøgningen Sansehave på Strandparkcentret Dato for projektets afholdelse?

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

Grundejerforeningen Krebsen Ordinær Generalforsamling 16/4-09. Dagsorden.

Grundejerforeningen Krebsen Ordinær Generalforsamling 16/4-09. Dagsorden. Grundejerforeningen Krebsen Ordinær Generalforsamling 16/4-09 Dagsorden. 1. Valg af dirigent. 2. Aflæggelse af formandens beretning. 3. Forelæggelse af regnskab for det forløbne regnskabsår samt godkendelse

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

CALUM CONCEPT CONCEPT

CALUM CONCEPT CONCEPT CALUM CONCEPT CALUM CONCEPT CALUM ConCEpT CALUM Concept er totalkonceptet for jer, der vil bo ikke bare godt, men bedst. I som ønsker et spændende, individuelt drømmehus på en attraktiv grund i et attraktivt

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Referat af Grundejerforeningen Jyllingelunds ordinære generalforsamling 2013, afholdt på Hotel Søfryd d.3/4 2013.

Referat af Grundejerforeningen Jyllingelunds ordinære generalforsamling 2013, afholdt på Hotel Søfryd d.3/4 2013. Referat af Grundejerforeningen Jyllingelunds ordinære generalforsamling 2013, afholdt på Hotel Søfryd d.3/4 2013. Bestyrelsen: Formand Jesper Krogh, Kasserer Anni Olsen, Ib Christensen, Carsten Rishøj,

Læs mere

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning Forenede - vi efterlader altid et smil Service SPAR 25% PÅ OMKOSTNINGERNE UDEN AT GÅ PÅ KOMPROMIS MED KVALITETEN Styrk jeres

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

4. Projektet Udvalget skal løbende sikre at der udarbejdes de nødvendige beskrivelser og dokumenter for at arbejdet kan gennemføres.

4. Projektet Udvalget skal løbende sikre at der udarbejdes de nødvendige beskrivelser og dokumenter for at arbejdet kan gennemføres. Referat Lærkeagerbanen udvalgsmøde onsdag den 13. februar 2013 kl. 19.00 Tilstede Jørgen Jensen (JJ), Søren Petersen (SP), Jens Peter Nielsen (JPN), Jørgen Grumstrup (JG) Ikke tilstede Claus Meulengracht

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Projektet - Imageskabende Udearealer

Projektet - Imageskabende Udearealer Projektet - Imageskabende Udearealer Hvorfor er projektet relevant i AlmenNet regi? Hvad er status på projektet? Hvordan ser outputtet ud format/artikler m.v.? 3B Remisevænget Øst Projektet - Imageskabende

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15. Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø

Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15. Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15 Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø John Nielsen T ønder kommune har henvendt sig til undertegnede vedrørende 2 dispensationssager, og jeg vil samtidig med

Læs mere

Beretningen her på afdelingsmødet vil tage udgangspunkt i den skriftlige beretning og alene omfatte nogle væsentlige emner fra beretningen.

Beretningen her på afdelingsmødet vil tage udgangspunkt i den skriftlige beretning og alene omfatte nogle væsentlige emner fra beretningen. Afdelingsmøde for Skovvej 6-8-10 A-B-C-D-E afdeling 12. Mandag, den 7. september 2015 kl. 17.00. Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Taylor Hansen (KTH), Inspektør Thomas Petersen (TP) og

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009.

Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009. Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009. Så sidder vi igen i Afrika og skriver dagbog, denne gang sidder vi på terrassen foran vores telt på Vuma Hill Tented Camp i Mikumi

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Lodshaven. Afholdt den 06.marts 2014, kl. 19.00, i fælleshuset.

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Lodshaven. Afholdt den 06.marts 2014, kl. 19.00, i fælleshuset. Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Lodshaven. Afholdt den 06.marts 2014, kl. 19.00, i fælleshuset. Lone bød velkommen, og deltagerne startede med at ære de 3, Mogens, Keld og Ulla,

Læs mere

Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3

Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3 19.08.2011 Referat af FU-møde 3/2011 Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3 Dagsorden: Pkt.1: Bemærkninger til ref. fra FU-møde 2/11 Pkt.2: Godkendelse af ref. fra FU-møde

Læs mere

Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers

Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers November 2010 Udgivelsesdato 05.11.2010 Kommunikation om letbanen

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Referat Ordinær generalforsamling Grundejerforeningen Kirsebærvangen 12. marts 2013. 41 fremmødte

Referat Ordinær generalforsamling Grundejerforeningen Kirsebærvangen 12. marts 2013. 41 fremmødte Referat Ordinær generalforsamling Grundejerforeningen Kirsebærvangen 12. marts 2013 41 fremmødte 1. Valg af dirigent K140. Vælges enstemmigt Dirigenten takker for valget og konstaterer at generalforsamlingen

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

BYGGEPLADS.DK MEDIAINFORMATION 2015

BYGGEPLADS.DK MEDIAINFORMATION 2015 BYGGEPLADS.DK / ONLINEMEDIER 2015 / 1 BYGGEPLADS.DK MEDIAINFORMATION 2015 ONLINE MEDIER / 02 Online annoncering / 03 Bannerformater og teknik / 04 BYGGEPLADS.DK / ONLINEMEDIER 2015 / 2 Online medier www.byggeplads.dk,

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Hermed ønskes beboerne godt nytår af ejendomsfunktionærer og afdelingsbestyrelse

Hermed ønskes beboerne godt nytår af ejendomsfunktionærer og afdelingsbestyrelse Beboerinformation Måløv Park december 2003 Affald ved varmemesterkontoret I sidste beboerinformation meldte afd.best. ud at der ikke må hensættes affald på den lille plads ved varmemesterkontoret. Ejendomsfunktionærer

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING torsdag den 25. marts 2010 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING torsdag den 25. marts 2010 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN ANDELSBOLIGFORENINGEN AMAGERBRO Smyrnavej 34 2300 København S Kontortid: Tirsdag kl. 18.30-19.30 Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING torsdag den 25. marts 2010 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN Med følgende

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

Kalleruphuse Grundejerforening

Kalleruphuse Grundejerforening Kalleruphuse Grundejerforening Gelskovvænget. Tybrindvænget. Ølstedgårdvej. Odense M. CVR-nr 12 94 40 39 www.kalleruphuse.dk e-mail: post@kalleruphuse.dk MEDLEMSINFORMATION BESTYRELSEN: Bestyrelsen har

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Generelle salgsbetingelser for parcelhusgrunde i Aabenraa Kommune April 2010

Generelle salgsbetingelser for parcelhusgrunde i Aabenraa Kommune April 2010 April 2010 Henvendelse: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73 76 76 76 Fax: 73 76 76 77 e-mail: post@aabenraa.dk hjemmeside: www.aabenraa.dk Retsregler: Grundene udbydes til salg jf. bekendtgørelse

Læs mere

Referat fra generalforsamling i grundejerforeningen Skovgårdsparken, Slots Bjergby d. 14. april 2015.

Referat fra generalforsamling i grundejerforeningen Skovgårdsparken, Slots Bjergby d. 14. april 2015. Referat fra generalforsamling i grundejerforeningen Skovgårdsparken, Slots Bjergby d. 14. april 2015. 1. Valg af dirigent. Lars Bryde Frederiksvej 3 foreslås og vedtages. Lars fastslår, at indkaldelsen

Læs mere

Susanne Lunaus 25 års jubilæum

Susanne Lunaus 25 års jubilæum Susanne Lunaus 25 års jubilæum flotte kager, frisk frugt og skøn kølig hyldebærsaft. Den 1. september 2014 skinnede solen fra en næsten skyfri himmel efter at weekenden havde budt på voldsomt skybrud i

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen # 2 Maj 2013 MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER Til kamp for bedre retshjælp Advokater viser vejen til vækst Skud fra Borgen MF Ole Birk Olesen: Når det koster at vinde Outsourcing af juristarbejde påvirker

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling for Baunevejens Grundejerforening Mandag den 24/2 2014.

Referat af ordinær generalforsamling for Baunevejens Grundejerforening Mandag den 24/2 2014. Referat af ordinær generalforsamling for Baunevejens Grundejerforening Mandag den 24/2 2014. 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen foreslog Peter Dahl nr. 80. der blev valgt uden modkandidater. Peter kunne

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Godt nytår Bestyrelsen vil hermed ønske dig og din familie et godt nytår. Vi håber naturligvis, at vi sammen får et rigtig godt kajakår i 2014.

Godt nytår Bestyrelsen vil hermed ønske dig og din familie et godt nytår. Vi håber naturligvis, at vi sammen får et rigtig godt kajakår i 2014. Kære medlem Godt nytår Bestyrelsen vil hermed ønske dig og din familie et godt nytår. Vi håber naturligvis, at vi sammen får et rigtig godt kajakår i 2014. Hvad nåede vi i kajakklubben i 2013 Når vi ser

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere