Inklusion og eksklusion 11 Eksklusion 11 Inklusion 12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inklusion og eksklusion 11 Eksklusion 11 Inklusion 12"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse S. Indledning 2 Problem formulering 2 Emneafgrænsning 3 Metode 3 Målgruppen 4 Videnskabsteori 5-7 Definition på konflikt 7-8 Konfliktårsager 8-9 Konflikt typer 9-10 Inklusion og eksklusion 11 Eksklusion 11 Inklusion 12 Den inkluderende pædagog Hvordan pædagogen forbygger konflikter Pædagogiske anerkendelse Den verbal og non verbal kommunikation i konfliktsituationen Håndtere konfliktløsning 21 Mægling Mediation 22 Girafsprog 23 Det kvalitativ interview og vindermetoden Konklusion 25 Bilag

3 Litteraturliste Indledning: Pædagogen skal skabe et samfund der giver plads til alle, og hvor alle gerne vil være, i et samfund som giver alle lige muligheder, et samfund hvor alle har ret til at deltage. Det er et inkluderende samfund 1 som pædagogen fremover skal sætte på deres dagsorden, for at skabe anerkendende, differentierende fællesskaber og læringsmiljøer. At sikre at alle børn indgår i et betydningsfuldt fællesskab og et udviklende læringsmiljø, og at styrke børnene til at klare de mindste ting i deres hverdag i SFO erne, som bl.a. konfliktløsning. Fordi konflikt er en del af vores hverdag i daginstitutionerne, møder man dem også som pædagog og for at vi kan løse det, så er vi nødt til at have redskaber til støtte for børnene, for at håndtere konflikter på en kvalificeret måde. Min opgave handler om konflikthåndtering, og jeg vil skabe forståelse og uddybe hvordan man kan håndtere konflikter på, samtidig hvordan man kan styrke børns egne kompetencer og skabe god læring til at håndtere konflikterne. Det gør vi gennem bl.a. mediation og girafsprog. Derfor er det meget vigtigt, at jeg som kommende pædagog skal have kendskab til konflikter og typer af konflikter, og hvordan vi kan forebygge og håndtere en konflikt, og samtidig være den inkluderende pædagog i vores professionelle arbejde ved at bruge den verbale og non verbale kommunikation i konfliktsituationen og være anerkendende i mit arbejde. Pædagogen møder barnet med anerkendelse gennem både deres tale og kropsprog, og møder barnet som nærværende oprigtige voksne. Min opgave er en kobling mellem teori og praksis, hvor jeg gennem praksis kan blive bevidst om mit arbejde som den inkluderende pædagog, og til at være den bedste til at hjælpe barnet med at de selv kan løse deres konflikter på en konstruktiv måde. Problemformulering: Hvordan arbejder pædagogen inkluderende med at håndtere konflikter og styrke børns egne kompetencer til at håndtere konflikter. 1 Inklusions pædagogik S. 41 2

4 Emneafgrænsning: I min opgave har jeg valgt at tage udgangspunkt i målgruppen SFO børn i alderen 6-10 år. Det er denne målgruppe jeg har mest erfaring med, og jeg har mest praksisfortællinger om i forbindelse med konflikter og håndteringen af at være den inkluderende pædagog i mit professionelle arbejde. Derfor vil jeg beskrive tydeligt hvad konflikt betyder, og forklare hvordan man som pædagog kan forebygge konflikter og håndtere den, og have fokus på at der ikke sker eksklusion, men forsørger at inkludere alle børn i fællesskabet efter konflikterne. Metode: For at besvare min problemformulering har jeg valgt at starte med at skrive om SFO målgruppen ved at bruge bekendtgørelse af lov om folkeskolen og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus kommune, fordi jeg synes det var relevant for min opgave at målgruppen skal være synlig for læseren, som skal have et overblik over hvilke typer børn jeg skriver om. Dernæst vil jeg skrive om videnskabsteori, og jeg valgt Gadamer jeg synes det var relevant for min opgave at beskrive hermeneutik, forforståelse, tradition og den hermeneutiske cirkel. Dernæst vil jeg beskrive konflikt ved brug af selve bogen Grib konflikten, som er udgivet af det kriminalpræventive råd i samarbejde med center for konfliktløsning. Jeg har også valgt at bruge Tina Monberg, som beskriver årsagen til konflikten og hendes tre forskellige konflikttyper. I redegørelsen for inklusion og eksklusion bruger jeg Bent Madsen, som er forfatter til en række bøger om inklusion. Jeg har også valgt at benytte mig af selve bogen Inklusionspædagogik, da der er flere forfattere i bogen. Inklusionspædagogik er skrevet af Carsten Pedersen, Marianne Bech Larsen, Ida Kornerup og Bent Madsen. Bogen handler om inklusions pædagogik og bygger på aktuel viden om socialt inkluderende pædagogisk praksis. Bogen indeholder teoretisk viden, metoder og praktiske eksempler. De fire forfattere til denne bog arbejder alle med udviklings- og forskningsprojekter ved Nationalt - Videncenter for inklusion og eksklusion. Jeg har valgt at gøre brug af bogen, da jeg finder den meget aktuel til opgaven med at belyse pædagogens rolle i forhold til inklusion i børnegruppen. Jeg finder den aktuel fordi forfatterne har indsamlet empiriske erfaringer fra udviklingsprojekter, og den har en teoretisk viden 3

5 om social inklusion. Jeg har også valgt at bruge det kvalitative interview, fordi det giver mig muligheden for at få forståelse for at opnå en viden om hvordan interviewpersonen kan være den inkluderende pædagogik i sit arbejde og hjælpe barnet til selv at håndtere deres konflikter I kvalitative interview handler det om at give interviewpersonen magten. Målet er, at interviewpersonen fortæller om emnet med egne ord. 2 På den måde får jeg fat i interviewpersonens konkrete viden og erfaringer omkring konflikthåndteringen. Interviewpersonen har en pædagogisk uddannelse, hun hedder Ann og hun har været på kursus om børn med specielle behov, og anerkendende pædagogik, og hun har en masse viden om konfliktløsning. Til daglig arbejdede hun bevidst med selve bogen Konfliktløsning efter en vindermetode. Udover det har jeg også brugt forskellig empiri, relevante og aktuelle artikler fra både trykte og elektroniske tidsskrifter og lignende, samt andet aktuelt fra medierne. Jeg har også brugt forskellige bøger og forfattere i min beskrivelse af hvordan pædagogen forbygger konflikter, håndterer konfliktsituationen og styrker børns egen kompetence til at håndtere konflikter. Målgruppen: SFO er et pasningstilbud der henvender sig til skolens børn. 3 I SFO erne lægges der vægt på at støtte børnene i udvikling af kompetence, der aktivt gør dem i stand til at forvalte tiden til betydningsfulde, alsidige og for dem meningsfulde aktiviteter, og støtte dem i deres samlede hverdag i SFO erne. Principperne i børn og unge politikken beskriver også at børnene skal føle sig inkluderet og anerkendt i fællesskabet. 4 Jeg har valgt i mit bachelorprojekt at arbejde med SFO børn i alderen 6-10 år, fordi børn i den alder har forståelse for omverdenen, og er bevidst om deres egne og andres interesser og behov. Hvis pædagogen gerne vil forstå børn og den måde de udvikler sig, og lærer på i hverdagslivet, så skal barnet altid ses og forstås i den sammenhæng barnet befinder sig i. 5 Børn er jo forskellige, derfor skal pædagogen vejlede på forskellige måder for at give og lære dem forskellige metoder til hvordan man kan tackle og håndtere konflikter. Børn kan tit i SFO erne selv løse deres konflikter uden at bruge de voksne, fordi børnene har en stor forståelse for hinanden og deres forskelligheder. Når de løser konflikter, så glemmer de hurtigt at bruge de voksnes metode 2 Sundhedsfremme i teori og praksis s Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 36 stk. 7 4 Ramme for mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus kommune 5 Inklusionens pædagogik S.61 4

6 fordi de er meget optaget af hvad der er retfærdigt. Andre gange bliver de nødt til at hente de voksne til at løser deres konflikter for dem, når konflikten bliver for stor. Videnskabsteori: Hans-Georg Gadamer ( ) var tysk filosof og professor i Leipzig. I 1960 fremlægger Gadamer sit udkast til en filosofisk hermeneutik, altså forståelseslære, han gjorde op med den traditionelle opfattelse af hermeneutikken, som han fandt for fordomsfuld og metodefikseret, og var inspireret af teorien om den menneskelige forståelse i Heideggers tidlige forfatterskab. 6 Hermeneutik: Defineres som en filosofisk videnskabsteori, der betyder at forstå, at fortolke og at tyde. Ordet stammer fra det klassiske græske ord, hermeneia, som betyder udtryk. I vores dagligdags tale bliver hermeneutik kaldt fortolkningskunst, fordi hermeneutikken er forbundet med noget sprogligt eller noget skjult, der skal afdækkes og fortolkes. 7 Jeg synes, at det i min opgave er relevant at nævne Gadamer s teori og begrebet hermeneutik, da det handler om hvordan vi som mennesker fortolker det vi oplever. Gennem forforståelsen og fortolkningen, kan vi skabe en ny forståelse som fører os hen til nye fordomme. Altså det som vi oplever i vores liv, kan vi som mennesker fortolke på forskellig måder i vores dagligdag. Fortolkningen behøver ikke at give en forståelse for os så vi har opnået en objektiv eller korrekt fortolkning, altså handler det heller ikke om at vi har opnået sandheden i vores fortolkning. Gadamer mener ikke at hermeneutiske fænomener er et metodeproblem, og det handler ikke om at etablere sikker erkendelse i naturvidenskabelig forstand. Det handler om en anden form for erkendelse og sandhed, og det handler også om at søge en sandhed der ligger uden for det naturvidenskabelige erkendelsesområde. Erkendelsen drejer sig om den oplevelse vi kan få i dialog med omverdenen. Den optræder i form af noget pludseligt - en indsigt. Et eksempel kan være, at noget før var skjult for os, det kan være en sammenhæng, men nu er den blevet erkendt eller afdækket. I min praktikperiode har jeg tit oplevet, at en konflikt mellem børnene i SFO en gjorde at jeg har lært noget nyt, konflikten åbnede for mig nye døre til min faglige udvikling. I konfliktsituationen prøvede jeg, at forstå hvad der førte til konflikten mellem børnene. Ikke mindst at prøve som pædagog, at ikke komme med fordomme for at ikke miste forståelsen af konfliktens årsag. Gadamer synes at alle mennesker har en forforståelse, den er både god og nødvendig at have. Gennem den forforståelse møder vi verden, og uden denne forforståelse ville vi ikke kunne forstå en situation, så vores forforståelse er ikke en 6 Georg_Gadamer 7 Hermeneutik- fortolkning og forståelse S. 26 5

7 fejl, selvom den nogle gange fører os til konflikter. Men nogle gange er der en fordel ved det, da vores forforståelse kombineret med situationen bringer os til en ny forståelse. Vi mennesker skal erkende, at vi har denne forforståelse, og vi skal reflektere for at vi kan forstå, hvad den består af. På den måde kan vi efterhånden sætte vores forforståelse i baggrunden, og på den måde kan vi så nemt give plads til de andres mening. Et eksempel kan være at vi pædagoger er åbne for alt nyt i vores dagligdags arbejde, så vi er klar over at vi har en forforståelse, som vi møder noget nyt med. I vores professionelle arbejde kræves der at vi skal være åbne, og vores mål er at vi skal udvikle os, men ikke mindst for børnene kan mødet med nye erfaringer eller ny viden føre til en ny forståelse. Den nye forståelse bliver til en del af vores forforståelse næste gang vi møder noget nyt. Tradition: Gadamer synes ikke at det giver mening, hvis vi taler om at vi har opnået en objektiv eller korrekt fortolkning, fordi vi ikke kan sætte os selv ud over den tid og det samfund vi lever i. Vores fortolkning bygger på tidligere fortolkninger, og den er på den måde med til at skabe den ramme indenfor hvilken vi forstår den anden. Der er simpelthen ikke et klart svar på hvordan vi som pædagoger håndterer en konflikt udefra en tidligere forståelse. Vores tid er i ændring, i vores uddannelse og pædagogiske arbejde nævner vi meget anerkendelse, inklusion, omsorg og relationer osv. Når jeg handler og prøver at hjælpe de børn som jeg arbejder med, kommer min handling til at handle om de temaer vi har fokus på i vores tid, men jeg ved ikke hvordan jeg kommer til at håndtere en lignende situation om fem år, fordi jeg ved ikke hvor fokusset om viden bliver om fem år. Et givent svar vil være midlertidigt, det bygger på den viden som vi har nu, altså vores øjeblikkelige fortolkning, og vores viden kan ændre sig alt efter de oplevelser vi kommer til at opleve gennem livet og som vil afspejle sig på den måde, vi forholder os i konfliktsituationen. Den hermeneutiske cirkel: Gadamer mener at den har to forståelsesdimensioner, som begge her ses som havende universel karakter, både sproget og historien. Sproget er jo en sætning eller ytring, som primært refererer til det sagsforhold det omhandler, til en situation den tilhører, altså når en ytring kan formidle kendskab til den sammenhæng eller livsverden den tilhører, så er den i stand til at formidle en korrekt erkendelse af det forhold den omtaler. Kort fortalt, så er det nødvendigt at have en fælles inter - subjektiv gyldig forståelse af det sprog der anvendes, og dette kræver selvfølgelig at vi pædagoger skal indleve os i den normtradition og erfaringsverden som findes hos modparten eller hos barnet. Den pædagogiske uddannelse er den professionelle uddannelse. Den handler om viden, som betyder at vi i vores arbejde skal planlægge, gennemføre, evaluere og dokumentere vores arbejde. Fortolkningen og forståelsen kan være den cirkulære vekselvirkning mellem helheden og de enkelte dele. Et eksempel kan være, hvis jeg prøver at forstå et SFO barn, så 6

8 skal jeg se på barnet som en helhed, men samtidig skal jeg have forståelse for de enkelte elementer der indgår i barnets sprogbrug, baggrund, handlingsmønstre og tankegang. Med kendskab til de enkelte elementer må jeg fortolke, og forstå barnet, for at vi kan forstå helheden af barnet. Den hermeneutiske cirkel er et princip som går ud på, at nogle enkelte del skal forstås ud fra den helhed det indgår i, mens helheden omvendt skal forstås ud fra delene. Den del som refererer til selve emnet som nogle gang føre os til at vi misforstå eller vi kommer med vores fordom, især når vi i vores pædagogiske arbejde ikke er opmærksom på helheden i en situation. 8 F.eks. blev jeg engang i min praktik bedt om hjælp til i en konfliktepisode, hvor jeg ikke var med i starten af konflikten, jeg havde ikke oplevet konflikten fra starten af, men jeg prøvede at indsamle informationer for at løse konflikten gennem at prøve at fortolke hvad børnene sagde om den. Definition på Konflikt: Konflikt kommer af latin CONFLIGO at støde sammen. Alle børn og voksne har konflikter med hinanden, vi misforstår hinanden og kommer til at skændes med hinanden. Vi bliver fornærmede og vi taler ikke mere med hinanden. Hos børn er det ofte sådan, at det er de andres skyld det som sker. I SFO erne sker der tit konflikter om små ting som bliver til store sager, børnene skændes tit om legetøjet og om at være med i legene. 9 For eksempel om fodboldregler, hvor nogle børn kan føle sig kede af det, usikre, ekskluderede, vrede og utilfredse eller irriterede på hinanden. På grund af følelserne kan børnene ikke tale sammen på almindelig vis, det kan være fordi et andet barn har sagt nogle grimme ting og de glemmer at lytte til hinanden. Mange definerer konflikter som en uoverensstemmelse, altså det vil sige en tilstand af modsætninger der giver spændinger i og mellem mennesker. Det siger noget om konflikternes to aspekter, relation og sag. Uoverensstemmelser siger noget om sagens substans, som handler om noget det er et problem, men ofte i vores dagligdag bliver vi uenige om mange ting, men vi oplever det ikke som en konflikt. I vores pædagogiske arbejder løser vi mange sager, men først når det begynder at være voldsomt, når børnene oplever ubehagelige følelser over for den anden eller føler sig angrebet, så der opstår spændinger som påvirker relationen mellem børnene. Det kan godt være at det ene barn oplever ubehaget, og det kan være nok til at påvirke forholdet fremover. Altså de to aspekter, relation og sag er næsten altid til 8 Hermeneutik fortolkning og forståelse S Konfliktløsning S. 5 7

9 stede i konflikter og med forskellig styrke. For eksempel i jalousikonflikter i pige-grupper i SFO erne kan det være selve relationen, der er sagen. 10 Neden under vil jeg komme ind på og beskrive de konfliktårsager som kan forekomme hos SFO børn. Konflikt Årsager: Det er tre primære årsager til, at konflikter opstår mellem mennesker, og når jeg skriver mennesker, så mener jeg også SFO børn. - Den første årsag er relationen mellem hinanden, når børnenes fælles relation ikke fungerer. Altså når børnene føler sig usikre i relationen, fordi de ikke har samme mål, og når børnene mangler viden om hinanden, så har de ikke nødvendigvis respekt over for andre. - Den anden er at vi arbejder under uhensigtsmæssige forhold. Barnet regerer på trusler ved enten at flygte eller kæmpe, fordi vi mennesker fra naturens side er udstyret med vores oprindelige dinosaurhjerne, og den anvender vi når vi føler os truet eller angrebet. Begge adfærdsformer er uhensigtsmæssige i en konfliktsituation. - Den tredje er når vi har det svært med os selv, mange konflikter opstår når barnet har det svært med sig selv, fordi det giver udtryk for, at man har en dårlig dag eller en dårlig periode i sit liv og er bange for, at hvis det viser sin svage side og sårbarhed, så bliver det måske mobbet og ekskluderet af fællesskabet, og derfor undlader barnet at dele sine følelser med de andre. Disse undertrykte følelser bliver til frustrationer og vrede, der kommer uhensigtsmæssigt ud i omgivelserne og skaber konflikter der. Tina Monberg er uddannet mediator, og en af det ting som hun nævner i sin bog er sproget, fordi når vi skal forstå konflikter og årsagen, så har sproget en central rolle. Det er meget afgørende, hvordan vi taler, fordi når barnet føler sig presset eller er usikker over for den anden part, så bliver dets adfærd irrationel og uhensigtsmæssig. Nogle gange kommer vi til at sige nogle ting som vi fortryder og aldrig ville have sagt det. I en konflikt er det derfor vigtigt at skabe mulighed for at kunne trække sig og vende tilbage når vreden har lagt sig, og at kunne styre sit sprog. Fordi det mange gange er svært for den anden part at glemme alle de dumme ord som man måske kom til at 10 Grib konflikten S.16 8

10 sige, og på den måde opstår konflikter. For nogle børn opstår konflikter tit fordi de ikke har det så godt derhjemme, eller i SFO erne og skolerne fordi de blive drillet, mobbet, ekskluderet og så får de en dårlig adfærd. Derfor bliver de ofte ramt af konflikter med andre, og det er den nærmeste måde at komme ud med deres vrede på. Et praksiseksempel som jeg har oplevet i min sidste praktik er: Jasmin bor til daglig sammen med sin mor/far og fem søskende. Hun er lillesøster og går i 0. klasse, vi har lagt mærke til at hendes adfærd blev meget anderledes dagen efter hun fik konflikter med andre børn. Vi undersøgte sagen, og det viste sig at hendes mor var rejst til sit hjemland for at besøge sin familie, og derfor blev hun alene hos sin far og sine søskende, og det var første gang for hende at moren rejste i så mange måneder. Vi kunne se at Jasmin havde problemer derhjemme, og ikke ville fortælle eller snakke om det, men i stedet så skabte hun konflikter ved at være uenig om små ting. Hun ville ikke fortælle om sine problemer, fordi hun ikke ville udsættes for andres negative tanker og udtalelser. Det gik dog ud over Jasmin selv, fordi hun blev ekskluderet af fællesskaberne, og som Tina Monberg nævner i det 3. punkt, så har barnet problemer med sig selv, hun havde på dette tidspunkt en dårlig periode i sit liv. Hun nægtede at vise sin svage side, og derfor undlod hun at dele sin følelse med andre, og derfor blev disse undertrykte følelser til vrede og skabte konflikter der. 11 Neden under vil jeg også beskrive Tina Monbergs tre konflikt typer som opstår hos SFO børn. Konflikt Typer: Vi pædagoger kan i vores pædagogiske arbejde ikke bare anvende samme metode hver gang der opstår en konflikt mellem børnene, fordi forskellige konflikttyper kræver forskellige konfliktredskaber som vi skal have et godt kendskab til. Tina Monberg har beskrevet tre forskellige konflikttyper som er en intrapersonel konflikt, en interpersonel konflikt og en systematisk konflikt. Jeg vil beskrive kun om den intrapersonelle og den interpersonelle konflikt, fordi den systematiske konflikt er ikke relevant til min opgave. En intrapersonel konflikt er en konflikt, som et barn har med sig selv, det kan godt være at barnet har det dårligt med sig selv, fordi barnet er kommet igennem en udefrakommende krise. Barnet kan for eksempel have mistet sin mor eller far, eller der er sket et dødsfald i familien eller en skilsmisse, eller måske lider barnet af en psykisk sygdom. Barnet kan derfor skabe konflikter med sine jævnaldrende som jeg har også nævnt før i praksis- 11 Konflikt håndtering S

11 eksemplet med Jasmin. Jeg kunne se at Jasmin sandsynligvis havde negative følelser og indre konflikter med sig selv, så hun kunne ikke forstå sig selv, måske hun tænkte mange tanker om hvorfor hendes mor ikke var kommet tilbage, og måske var forældrene blevet skilt, men faren ville ikke fortælle om det. Det var meget tungt for hende at bære rundt med disse tanker. Da vi pædagoger anerkendte hendes problemer og fik snakket med hende om dem, fik hun en bevidsthed om sin intrapersonelle konflikt og fik en stor styrke og bevidsthed ved at være klar over, hvad hendes og andres behov var, og hvordan hun skulle skelne mellem indre følelser og adfærd, og derved kunne hun lære at være kompetent til at forstå sig selv. En interpersonel konflikt er en konflikt mellem personer. Altså at barnet har konflikt kun med et barn, eller konflikten foregår mellem flere børn på samme tid, eller barnet har konflikter med forskellig børn i SFO en. Den interpersonelle konflikt kan være manglende forståelse for hinanden og mobning, så barnet eventuelt bliver ekskluderet af fællesskabet pga. mobning. Nogle gange kan barnet finde på at være uenig om et legetøj, eller om han skal have den store eller den lille bil, og hvis en af hans venner bestemmer over hvilken bil han skal have, så bliver barnet hidsig og sur, fordi han ikke vil have at nogen bestemmer over ham, han vil helst selv bestemme hvilken bil han skal have når de går i gruppen og leger sammen. Her er det vigtig at barnet får sin vilje og selvbestemmelse, og har sin egen mening og holdning, og lærer af hinanden i fællesskabet, men børn skal også forstå hinandens behov og have empati og forholde sig positivt til forskellige meninger og holdninger hos andre. Vi som pædagoger skal have viden om og forståelse for hvilken type konflikt barnet har, før vi går ud og løser den for dem, og det er meget vigtigt at være bevidst om at de to typer af konflikter godt kan påvirke hinanden, altså indre konflikt kan have ydre årsager og omvendt. Vi pædagoger skal i vores professionelle arbejde have viden om og forståelse for at barnet har brug for vores hjælp. Derfor skal vi være til stede og være inkluderende og anerkendende, og give barnet hvad det har brug for. Bent Madsen beskriver tydeligt det pædagogiske arbejde med inklusion og hvad inklusion betyder for pædagoger i deres daglige arbejde, hvilket jeg senere vil komme ind på Konflikt håndtering S

12 Inklusion og eksklusion: Bent Madsen er cand. pæd. og leder på et nationalt videncenter for inklusion og eksklusion. Bent Madsen har beskrevet at inklusion er opstået på baggrund af politik, da Danmark som et moderne samfund har det mål at det skal være et samfund hvor alle har ret til at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer. Begrebet inklusion er blevet til et nøglebegreb i den danske social- og uddannelsespolitik i løbet af de sidste ti år. Det har fået status af et positivt ladet signal- ord, som mange kommuner bruger til at tydeliggøre børn - og unge -politikken med. Ordet inklusion er det modsatte af eksklusion, for at begrebet inklusion skal give mening, skal det kobles sammen med eksklusion. De to begreber er et begrebspar og er uadskillelige, de giver mening til hinandens betydning og forudsætninger 13, og i det daglige SFO liv opleves begge. Eksklusion: Eksklusion har to betydninger: som en aktiv proces: at udelukke andre eller nogen fra at komme ind i fællesskabet, et eksempel kan være: Jonathan, Mads og Rasmus spiller fodbold ude på legepladsen, og Jasmin vil gerne være med til at spille fodbold med drengene, men drengene siger nej. Hun må ikke være med fordi hun er pige, der opstår en konflikt, og her oplever Jasmin udelukkelse fra fællesskabet, drengene udelukker hende fra at komme ind i fællesskabet pga. hun er pige. Denne form for eksklusion er karakteriseret ved at være en aktiv handling. Som en passiv proces: At udelukke nogle, som allerede er en del af fællesskabet. Et eksempel på en passiv proces er: Jonathan er en dreng som tit har konflikter med andre børn i SFO en. En dag spiller Mads og Rasmus fodbold ude på legepladsen. Jonathan har tit spillet fodbold med dem og spørger om han må være med den dag, men de to drenge siger nej fordi Jonathan ofte skaber konflikter. 14 Her sker ekskluderingen som en passiv måde, drengene forhindrer at Jonathan kommer ind i fællesskabet selvom han har været med i legen før. Bent Madsen forklarer denne form for eksklusion som værende passiv, da man forhindrer nogle i at komme ind i fællesskabet Inklusionens pædagogik S Socialpædagogik S Inklusionens pædagogik, S

13 Inklusion: Bent Madsen har beskrevet inklusion således: Inklusion betyder at omfatte det hele, at medregne og inddrage alle i det sociale fællesskab. At den enkelte person bliver inddraget med de ressourcer han/hun har, og respekteret og anerkendt som den person han/hun er. Den korte definition af inklusion er, at det er en proces, der skal bidrage til at minimere og eliminere de mest virksomme eksklusionsfaktorer i børns og unges liv. Inklusion er helt enkelt at undgå at der sker en eksklusion. Begrebet inklusion skal forstås som et politisk niveau og pædagogisk niveau. Som politisk niveau ses inklusion som en overordnet politisk vision, hvor alle borgere har ret til lige muligheder til at deltage i samfundet, og alle har lige adgang til dets ressourcer og fællesskaber. På et pædagogisk niveau er inklusion et mål/perspektiv for de fagligt begrundede forventninger til at skabe udvikling og læringsmiljø, og inkludere alle børn i institutionerne. Alle børn har ret til deltagelse i læring og uddannelse. Konsekvensen af begge niveauer af disse forståelser er, at det skal undgås at udskille, segregere børn til særlige institutioner eller foranstaltninger på grund af deres særlige behov. 16 Ofte bruger pædagogerne i institutionerne rumlighed som en anden betegnelse for inklusion, men det er vigtigt at pointere, at rumlighed og inklusion er ikke det samme. Se bilag 1. Den inkluderende pædagog: Carsten Pedersen har i bogen Inklusionspædagogik, beskrevet at pædagogen skal arbejde ud fra tre begreber som er, saglighed, faglighed og personlighed. Saglighed består af en sammenhæng som foregår og er i forandring og udvikling, for den er dynamisk og modsætningsfyldt, og danner en del af det pædagogiske arbejde. Pædagogen skal følge gældende lovgivning over for alle de mennesker som de arbejder iblandt. Faglighed er også en del af det pædagogiske arbejde og den pædagogiske sag, som kræver en del teoretiske, metodiske og etiske refleksioner ud fra en fagligt systematiseret, begrundende og legitimerende praksis. Personlighed er at det pædagogiske professionelle personlige engagement og deltagelsen i hverdagslivets fællesskaber kun er muligt, hvis der er en kobling mellem sag og fag. Pædagogisk arbejde er en samfundsmæssig omsorgs-, udviklings- og udannelseslæringsopgave med at hjælpe børn til selv at håndtere konflikter, som har en stor 16 Inklusionens pædagogik, S

14 betydning for de værdier, intentioner og mål, som vore samfund er bygget op på. Pædagoger har en meget vigtig opgave, og det er at skabe betydende relationer til de mennesker som de arbejder med. Pædagogerne skal samtidig have kompetence til at indgå i og udvikle relationer til de mennesker som de arbejder sammen med. Ud over at håndtere konflikter og lære børn selv at håndtere deres konflikter, er det også deres opgave at støtte og skabe et rum for børnenes udvikling, trivsel og evne til etablering af relationer. 17 De skal også arbejde på at alle børn har ret til at være inkluderede og være en del af fællesskabet, hvor de føler sig velkomne, det er også deres ansvar at sørge for mulighederne for, at dette kan finde sted i institutionerne. 18 Den inkluderende pædagogik skal rumme forskellige aspekter af pædagogikken, som er grundlagt af erklæringer og lovgivning som for eksempel Salamanca - erklæringen som omfatter hele samfundet. Altså skal inklusion ikke kun ske i de enkelte klasser, men tværtimod skal den gennemgribende gennemsyre hele institutionens og skolens virksomhed. Samtidig skal inklusionspædagogik forhindre en udgrænsning af børn på grund af forskelligheder, altså vi skal være opmærksomme på at der ikke sker en eksklusion pga. at barnet har nogle vanskeligheder eller fordi barnet skaber konflikter i SFO erne. 19 Inklusionspædagogens opgave er at give plads til forskellighed og arbejde med fællesskabets muligheder, og opfodre børn til selv at løse deres konflikter ved hjælp af meditation og girafsprog, som jeg senere vil komme ind på. Altså skal forskellighed omfattes som noget positivt, hvor alle børn uanset særlige behov, udvikler en værdifuld identitet. Pædagogen skal give børnene mulighed for at udvikle empati, næstekærlighed og rummelighed. Gennem disse kompetencer får børnene i deres videre liv glæde gennem relationer med andre børn. Derfor er den professionelles opgave, at være behjælpelig med at børnene får øje for hinandens ressourcer, og dette sker gennem relationer børnene imellem. 20 I SFO erne eller institutionerne kræves nærværende og engagerede voksne, der lytter og guider børnene i de mange valg, som børnene møder i dagligdagen. Hvis pædagoger arbejder bevidst med inklusion og har viden om konflikthåndteringen, så kan de skabe et godt miljø for børnene. 21 I følge Bent Madsen har inklusion betydning på fire niveauer. Se bilag nr. 2 Neden for beskrives en case om hvordan jeg har arbejdet med at håndtere en konflikt i SFO en under min praktikperiode og samtidig fik arbejdet med at inkludere børnene i fællesskabet. Jeg har fokuseret på et fagligt pædagogisk niveau, hvor inklusion ses som et mål/perspektiv for de fagligt begrundede bestræbelser, men også for at skabe et læringsmiljø og en udvikling hos barnet, og for at inkludere 17 Inklusionens pædagogik S Inklusionens pædagogik S Inklusion ideal og virkelighed S Inklusion ideal og virkelighed S Inklusions pædagogik S.12 13

15 alle børn i fællesskaberne. 22 I casen har Nicoline svært ved at komme ind i fællesskabet fordi hun har indre årsager til det. Case: Der er lockout, og vi har kun otte piger på 2. årgang. Jeg går hen til pigerne og spørger om, hvad har de lyst at vi skal lave i dag? En af pigerne siger; skal vi ikke lege stopdans, alle pigerne siger i kor, jo, det vil være en god ide, undtagen Nicoline, hun sidder ved siden af Matilda, og hun kigger på mig og virker nysgerrig, for hun har ikke været med tidligere i stopdansen. Jeg siger, Nicoline du skal også prøve at være med, det vil være sjovt. Hun siger nej, det kan jeg ikke, Tilde siger, jo Nicoline det kan du godt, og også de andre piger begynder at sige du kan godt Nicoline. Nicoline bliv sur og råber højt, begynder at græde og siger nej det ved I ikke noget om, jeg kan ikke. Hun gik og satte sig i sin handicapstol og var helt alene i et anden rum. Nicoline har skinner på benene - hun har rygmarvsbrok og hun kan derfor ikke gå som andre, gynger lidt til siderne når hun går. Tilde og de andre piger begynder at bagtale Nicoline, jeg går hen til dem og siger at det ikke er sjovt at grine af jeres kammerat, hun er ked af det nu, hvad skal vi gøre for at hun skal være med og ikke føler sig helt alene. En af dem siger, at det er en god ide at vi fortæller hende at hun ikke behøver at bevæge sig vanvittigt, en anden siger vi skal fortælle hende at hun godt kan være med mens hun sidder på sin stol. Jeg siger at det er en god ide, lad os prøve det. Vi går hen til Nicoline og fortæller vores idé, efter et stykke tid kigger Nicoline på os og siger Jeg danser ikke, jeg kigger bare, fordi jeg tro ikke at jeg kan danse og jeg siger at det må hun gerne. Så går vi sammen hen og henter cd afspilleren. Jeg tænder for den, og vi går i gang med at lege stopdans. Nicoline sidder og kigger på, jeg går hen til hende og siger, Nicoline du kan også sidde ned og danse med hånden og være med. Kan du huske dengang vi havde mavedans, Tilde var træt i benene, hun satte sig ned på bordet og dansede bare med hænderne. Hun nikker, smiler og begynder med små bevægelser med hænderne at være med, men efter nogle få minutter går hun ned fra stolen og kommer hen i midten og begynder at danse. Tilde begynder ubevidst at introducere hende - bare med kroppen - til hvordan man danser og bevæger sig og hun efterligner hende. Og Nicoline griner. Alle pigerne har været med til at lege stopdans, og til sidst så vandt Nicoline stopdansen Inklusions pædagogik S Case fra min sidste praktik i SFO 14

16 Analyser af casen: I denne case har jeg brugt vindermetoden af Hans Boserup og Susse Humle. Konfliktløsning efter en vindermetode. Jeg har brugt mediation, der er en metode der lærer børnene selv at klare deres konflikter, og jeg har brugt vinderprincippet, hvor konflikten bliver løst efter vinderprincipper, hvor børnene får hvad de har brug for. Med en aktiv lytning opfodrer jeg dem på skift til at give deres mening om hvordan man løser konflikten, så Nicoline bliver en del af fællesskabet, og de kan blive gode venner igen. 24 Jeg handler også med opmærksomhed på betydningen af at Nicoline bliver deltager i et børnefællesskab, at hun er inkluderet i fællesskabet, da hun tit fravælger fællesskabet pga. sin sygdom, men her fik hun en oplevelse og en erfaring af at være med på lige vilkår med de andre børn. 25 Efter konflikthåndteringen med Nicoline, blev jeg klar over at hun har en intrapersonel konflikt, hun har en konflikt med sig selv på grund af at hun er anderledes og ikke kan leve op til de forventninger som vi vil have i stopdansen, hvilket hun udtrykket ved at sige, det kan jeg ikke og I forstår ikke mig. Hun har det generelt dårligt med sig selv, hun har aldrig prøvet at give sin krop en chance og se hvor meget hun kan bevæge sig. Derfor var jeg nødt til at vise hende at hun godt kunne. Jeg prøvede på at hjælpe hende og ville give hende en oplevelse af at være glad og i godt humør, og hun fik en tro på, at fremover kunne hun godt være med, nå sit mål, danse og lege stopdans. 26 De andre børn fik også lært, at fremover skulle de selv løse deres konflikter uden at de ekskluderede hinanden. Altså; jeg fik Nicoline med i en aktivitet, hvor hun brugte kroppen hvilket hun aldrig havde prøvet før, da hun ikke troede på at hun kunne. At hun tog initiativ til at være med, overraskede mig og også de andre voksne, og jeg fik en ny forståelse af hende. Samtidig blev hun set som betydningsfuld hos kammeraterne. Det er et grundlæggende princip i Børn og Unge politikken at alle børn skal opleve sig inkluderet og anerkendt i fællesskabet, og det skal sikres at børn har deltagelse og indflydelsesmuligheder i fællesskaberne. 27 Unge- politikken har også beskrevet at børnene skal understøttes i at udvikle deres motivation og lyst til at lære noget nyt. Så der fik Nicoline lært noget nyt gennem den uventede aktivitet. Fordi pædagogerne er professionelle i deres arbejde, skal de anerkende barnet, og acceptere at børn har forskellige forudsætninger og forskellige måder at lære på. 28 Derfor skal pædagogen have ansvaret for at møde mennesker anerkendende og samtidig tage ansvar for relationen. De skal også have et positivt menneskesyn, hvor de tror på det gode i mennesket og tror på at alle gør det så godt de kan, med det resurser de har i pågældende sammenhæng. Dersom 24 konfliktløsning efter en vindermetode S Inkluderende pædagogik S Inkluderende pædagogik S Børn og Unge-Politik, (Århus kommune 2008) S Børn og Unge-Politik, (Århus kommune 2008) S

17 pædagogerne møder andre mennesker med anerkendelse, giver det mulighed for, at andre mennesker også bliver smittet med anerkendende tilgang. 29 Det er faktisk også pædagogens ansvar at skabe en relation mellem børnene indbyrdes som har betydning i konfliktsituationen, fordi dette kendskab gør at pædagogen kan skride ind eller støtte i forhold til børnene, og dette kræver selvfølgelig en tæt relation. I det følgende vil jeg komme ind på, hvordan vi pædagoger kan forebygge konflikter i SFO erne. Hvordan pædagogen forebygger konflikter: Ud over at pædagogen skal være inkluderende i sit arbejde, så er det også vigtigt at være anerkendende og kommunikere med et tydeligt sprog så alle børn kan få en nem vej til selv at løse deres konflikt. Pædagogen skal også skabe et socialt klima i SFO en som kan forebygge farlige konflikter og skadelig uro for at skabe et godt læringsmiljø, og det er ved at arbejde med et socialt mål for øjet. I Århus kommune arbejder hver SFO selv med en handlingsplan for børnene, for at børnene kan lære selv at løse konflikter. Pædagogen kan f.eks. arbejde med isbjergmodellen. I mange lande har man gennem 90`erne brugt isbjergmodellen, som har inspireret i undervisningsprogrammer i konflikthåndteringen. Se bilag nr. 3. Toppen af isbjerget viser kun konstruktiv konflikthåndtering, det tre underliggende lag af kompetence er viden, kunnen, holdninger og handlemuligheder. Toppen skaber vilkårene for at kunne praktisere/anvende konflikthåndtering. Princippet i at pædagogen arbejder med isbjergmodellen kan være at bryde lagene op i mindre dele og lave nogle øvelser og aktiviteter med børnene, som kan tilpasses den enkelte klasse og trænes for sig. Modellen benyttes til at man kan arbejde på tre niveauer, altså begynder, mellem og højt niveau. Børn og voksne kan være på højniveau i at udtrykke sig og lytte, men de har også brug for at starte på begynderniveau i udvikling og samarbejdsevne. I arbejdet med modellens øvelser er det vigtigt at pædagogen selv laver en metode, som bygger på den enkelte klasse og dens niveau, frem for at gennemføre et bestemt program. Man kan også koordinere et forløb af aktiviteter i klassens tid engang om ugen. Modellen er til at udvikle. Bl.a. Se bilag nr Krap i skolen S

18 - Sociale og følelsesmæssige kompetencer - Kommunikative kompetencer - Evner til at samarbejder - Konfliktkompetencer Det Pædagogiske redskab isbjergmodellen, kan være med til at afdække hvilke børn der har det svært i SFO en, altså om det har svært ved at løse konflikter eller sprogligt har det svært eller det evner at sætte sig i andres sted. Derfor kan aktiviteten være med til at levere præcise beskrivelse af de børn, som har brug for særlige behov og opmærksomhed. Modellen bidrager til at børnene opnår kundskab og kompetence i en konflikthåndterende kultur. Modellen indebærer at konflikthåndteringen er toppen af isbjerget, der bæres af tre underliggende lag af kompetence, altså som forudsætninger for at kunne praktisere konflikthåndteringen. De tre underliggende lag er samarbejde, kommunikation og anerkendelse af sig selv og andre. 30 Se bilag nr. 5. Principperne i at arbejde med modellen er, at pædagogen selv skal lave nogle gode redskaber og aktiviteter til at arbejde med modellen, fordi desto flere muligheder barnet har for at lege, desto færre konflikter sker der mellem børnene. Derfor skal vi pædagoger se barnet i børnehøjde, og vi skal arbejde ud fra et positivt livssyn, for så kan vi nemt give barnet tryghed når det er i SFO en, så det ved, at vi tager hånd om det uanset hvad. Når barnet ved at vi altid vil prøve at hjælpe det videre på en god måde ved at igangsætte aktiviteter for det, og være til stede når det har brug for os, og anerkende begge parter når de er i konflikt med hinanden. Vi skal vise barnet anerkendelse i dets interesser og behov, og prøve at tale om barnets handling i stedet for person. På den måde passer vi på barnets selvværd. 31 Derfor synes jeg at det er vigtigt at have et punkt som hedder pædagogisk anerkendelse bl.a. under konflikterne. 30 Grib konflikten S Krap i skolen S

19 Pædagogisk anerkendelse: Anerkendelse handler om at børnene blive set og er gode nok som dem de er, og børnene blive mødt som ligeværdige. Pædagogen skal være autentisk, altså være troværdig og ægte, dette betyder for os pædagoger, at vi gør som vi siger. For at børnene kan stole på os, bruger vi os selv og vores personlige relationskompetence. 32 Vi skal vise vores positive følelser, vise at vi er glade for barnet, tale med barnet om ting det er optaget af, og få følelserne med i konflikterne. 33 Det betyder ikke at man skal acceptere alle handlinger og være enig i alt. Det centrale i anerkendelse er at man kan adskille sine egne følelser og oplevelser fra den andens og respektere forskelligheden. 34 Hvis pædagogen i sit professionelle arbejde vil anerkende et barn eller en ung, så skal han/hun være nærværende, det vil sige at de skal være til stede når børnene har brug for dem, specielt når de er i konflikter med hinanden. De skal være lyttende og holde fokus. De skal forstå børnenes perspektiv og forstå hvorfor barnet handler i den konflikt på den måde som det gør. 35 Vi skal fastholde og respektere, at hvert menneske har sine egne kvalifikationer for at tænke, handle og føle som individuelle mennesker. Baggrunden for at være anerkendt er, at vi voksne skal respektere børnene og fastholde, at hvert barn er subjekt for sine egne oplevelser. Relationen handler også om at kigge på børnene som autoritet i forhold til deres oplevelser, værdier og følelser. 36 Den anerkendende relation handler om ligeværdighed. Det betyder at man skal forstå det andet menneske, som er lige så meget værd som en selv og at man skal respektere børnenes oplevelse og følelser. Pædagogen skal lytte godt til, hvad der bliver sagt. Hvis barnet f.eks. siger, jeg er ked af det pga. hende eller ham, så skal man spørge ind til hvad det er barnet er ked af, ikke kun til de ord, men til det der ligger bag ordene. Pædagogen skal forstå barnet f.eks. Jeg kan godt forstå at du vil have bolden i frikvarteret helt alene, og det dejligt og sjovt at have bolden og lege med den alene. Altså man skal leve sig ind i barnets situation, følelser og fortælling. Når barnet føler sig forstået, så føler det, at det er en del af fællesskabet, fordi det barnet oplever, giver mening for pædagogen. Pædagogen skal acceptere og tolerere og altså have tålmodighed, f.eks. Nå Peter, du slog Muhammed, er det fordi du blev vred over at han tog din bold eller hvordan. Altså man skal give mulighed for at barnet forstår sig selv. Det er ikke altid at vi voksne forstår barnets handling, men vi kan acceptere den andens oplevelse og følelse uden nødvendigvis at acceptere handlingen. Pædagogen skal bekræfte 32 Krap i skolen S Sundhed, omsorg og pædagogik S Krap i skolen S Anerkendelse i praksis S

20 f.eks. Jeg kan godt høre du er vred på Muhammed, men det er ikke i orden at du slå Muhammed. Man skal bekræfte barnets oplevelse og følelser, men man behøver ikke være enig i barnets handling. 37 At pædagogen arbejder anerkendende med barnet handler om, at man af fulde hjerte viser interesse i og forholder sig til barnets følelser, behov og oplevelser af situationen. Anerkendelse drejer sig om kommunikation, pædagogen skal kommunikere med børnene og behandle barnet på en anerkendende måde. I det følgende vil jeg beskrive hvor vigtig kommunikation, den verbale og non - verbale er i det pædagogiske arbejde når barnet er i konflikter. Den verbale og den non -verbale kommunikation i konfliktsituationen: Kommunikation kommer af det græske ord communis, det betyder fælles og communicare er latin, det betyder at gøre fælles. Kommunikation betyder at skabe fælles forståelse, og den er vigtig for alle forhold mellem mennesker. Fordi mennesket er et socialt væsen, der kan kommunikere og være en del af fællesskabet. Sproget er den relevante del af kommunikationen, gennem sproget kan barnet udtrykke sig og sige hvad det mener og føler, specielt når barnet er i konflikter har det brug for at udtrykke sine følelser og handlinger. Kommunikation består oftest af to dele, den verbale og den nonverbale kommunikation. Den verbale kommunikation betyder de ord vi bruger, hvad det er vi taler om, og hvad budskabet er. Den består af ord, sprog og sprogbrug. Den nonverbale kommunikation er den anden del af kommunikationen, som handler om toneleje og kropsprog. Den fortæller i høj grad hvordan barnet har det, og hvilke følelser, humør og stemning vi er i under konflikten eller under konflikthåndteringen mellem børnene. 38 Samtidig foregår kommunikationen på mange måder, kommunikationsforsker Watzlawick har udtrykt det berømte udsagn som siger At man kan ikke, ikke kommunikere. Citatet tyder på at selv om man ikke siger noget, så kan stilheden hos os og andre fortolkes som kommunikation. Kroppen kan kommunikere ligeså meget som ord gennem et nonverbalt udtryk, hovedsageligt i konfliktsituationen, så det er meget vigtigt at pædagogen har et kendskab til og forståelse af den verbale og non - verbale kommunikations betydning. Man skal også have en grundlæggende viden om kropsprogets betydning ikke kun for at være opmærksom på egne kommunikationsformer, men også for at blive bedre til at aflæse 37 Sundhed, omsorg og pædagogik S Sundhed omsorg og pædagogik S

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 INKLUSION -forskellighed og fællesskab i dagtilbud FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 F O K U S P U N K T E R i en inkluderende pædagogik Et menneskesyn om de gensidige

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Konflikthåndtering Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Hvad er en konflikt? Uenighed Uoverensstemmelse Manglende forståelse Uvenskab Skænderi Fjendebilleder Had Krig Terror Hvad er en konflikt?

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND 166 Værdier i børnehøjde Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune Fokus på børnenes perspektiv BAGGRUND Kort om metoden Dagtilbuddet

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Don t be nice be real!

Don t be nice be real! Don t be nice be real! - om nogle af misforståelserne omkring Girafsprog Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste mennesker i dagens Danmark har hørt

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Konflikter findes alle vegne.

Konflikter findes alle vegne. Konflikter findes alle vegne. Konflikter er et livsvilkår. De er hverken gode eller dårlige. Men måden vi håndterer dem på, bestemmer om de er konstruktive eller destruktive. Det er som udgangspunkt ikke

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Børn har det med at misforstå!

Børn har det med at misforstå! Artikel til tidsskriftet 0-14 nr. 4 2007, skrevet af konsulent Hanne Holm. Børn har det med at misforstå! Jeg er, som underviser og konsulent bl.a. indenfor feltet konflikthåndtering, optaget af at udvikle

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Fra delebørn til hele børn

Fra delebørn til hele børn Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related * Målet med kommunikationen * Målgruppen for kommunikationen * Sproglige forudsætninger * Tekniske muligheder * Interessefællesskab mellem dem,

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere