Inklusion og eksklusion 11 Eksklusion 11 Inklusion 12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inklusion og eksklusion 11 Eksklusion 11 Inklusion 12"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse S. Indledning 2 Problem formulering 2 Emneafgrænsning 3 Metode 3 Målgruppen 4 Videnskabsteori 5-7 Definition på konflikt 7-8 Konfliktårsager 8-9 Konflikt typer 9-10 Inklusion og eksklusion 11 Eksklusion 11 Inklusion 12 Den inkluderende pædagog Hvordan pædagogen forbygger konflikter Pædagogiske anerkendelse Den verbal og non verbal kommunikation i konfliktsituationen Håndtere konfliktløsning 21 Mægling Mediation 22 Girafsprog 23 Det kvalitativ interview og vindermetoden Konklusion 25 Bilag

3 Litteraturliste Indledning: Pædagogen skal skabe et samfund der giver plads til alle, og hvor alle gerne vil være, i et samfund som giver alle lige muligheder, et samfund hvor alle har ret til at deltage. Det er et inkluderende samfund 1 som pædagogen fremover skal sætte på deres dagsorden, for at skabe anerkendende, differentierende fællesskaber og læringsmiljøer. At sikre at alle børn indgår i et betydningsfuldt fællesskab og et udviklende læringsmiljø, og at styrke børnene til at klare de mindste ting i deres hverdag i SFO erne, som bl.a. konfliktløsning. Fordi konflikt er en del af vores hverdag i daginstitutionerne, møder man dem også som pædagog og for at vi kan løse det, så er vi nødt til at have redskaber til støtte for børnene, for at håndtere konflikter på en kvalificeret måde. Min opgave handler om konflikthåndtering, og jeg vil skabe forståelse og uddybe hvordan man kan håndtere konflikter på, samtidig hvordan man kan styrke børns egne kompetencer og skabe god læring til at håndtere konflikterne. Det gør vi gennem bl.a. mediation og girafsprog. Derfor er det meget vigtigt, at jeg som kommende pædagog skal have kendskab til konflikter og typer af konflikter, og hvordan vi kan forebygge og håndtere en konflikt, og samtidig være den inkluderende pædagog i vores professionelle arbejde ved at bruge den verbale og non verbale kommunikation i konfliktsituationen og være anerkendende i mit arbejde. Pædagogen møder barnet med anerkendelse gennem både deres tale og kropsprog, og møder barnet som nærværende oprigtige voksne. Min opgave er en kobling mellem teori og praksis, hvor jeg gennem praksis kan blive bevidst om mit arbejde som den inkluderende pædagog, og til at være den bedste til at hjælpe barnet med at de selv kan løse deres konflikter på en konstruktiv måde. Problemformulering: Hvordan arbejder pædagogen inkluderende med at håndtere konflikter og styrke børns egne kompetencer til at håndtere konflikter. 1 Inklusions pædagogik S. 41 2

4 Emneafgrænsning: I min opgave har jeg valgt at tage udgangspunkt i målgruppen SFO børn i alderen 6-10 år. Det er denne målgruppe jeg har mest erfaring med, og jeg har mest praksisfortællinger om i forbindelse med konflikter og håndteringen af at være den inkluderende pædagog i mit professionelle arbejde. Derfor vil jeg beskrive tydeligt hvad konflikt betyder, og forklare hvordan man som pædagog kan forebygge konflikter og håndtere den, og have fokus på at der ikke sker eksklusion, men forsørger at inkludere alle børn i fællesskabet efter konflikterne. Metode: For at besvare min problemformulering har jeg valgt at starte med at skrive om SFO målgruppen ved at bruge bekendtgørelse af lov om folkeskolen og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus kommune, fordi jeg synes det var relevant for min opgave at målgruppen skal være synlig for læseren, som skal have et overblik over hvilke typer børn jeg skriver om. Dernæst vil jeg skrive om videnskabsteori, og jeg valgt Gadamer jeg synes det var relevant for min opgave at beskrive hermeneutik, forforståelse, tradition og den hermeneutiske cirkel. Dernæst vil jeg beskrive konflikt ved brug af selve bogen Grib konflikten, som er udgivet af det kriminalpræventive råd i samarbejde med center for konfliktløsning. Jeg har også valgt at bruge Tina Monberg, som beskriver årsagen til konflikten og hendes tre forskellige konflikttyper. I redegørelsen for inklusion og eksklusion bruger jeg Bent Madsen, som er forfatter til en række bøger om inklusion. Jeg har også valgt at benytte mig af selve bogen Inklusionspædagogik, da der er flere forfattere i bogen. Inklusionspædagogik er skrevet af Carsten Pedersen, Marianne Bech Larsen, Ida Kornerup og Bent Madsen. Bogen handler om inklusions pædagogik og bygger på aktuel viden om socialt inkluderende pædagogisk praksis. Bogen indeholder teoretisk viden, metoder og praktiske eksempler. De fire forfattere til denne bog arbejder alle med udviklings- og forskningsprojekter ved Nationalt - Videncenter for inklusion og eksklusion. Jeg har valgt at gøre brug af bogen, da jeg finder den meget aktuel til opgaven med at belyse pædagogens rolle i forhold til inklusion i børnegruppen. Jeg finder den aktuel fordi forfatterne har indsamlet empiriske erfaringer fra udviklingsprojekter, og den har en teoretisk viden 3

5 om social inklusion. Jeg har også valgt at bruge det kvalitative interview, fordi det giver mig muligheden for at få forståelse for at opnå en viden om hvordan interviewpersonen kan være den inkluderende pædagogik i sit arbejde og hjælpe barnet til selv at håndtere deres konflikter I kvalitative interview handler det om at give interviewpersonen magten. Målet er, at interviewpersonen fortæller om emnet med egne ord. 2 På den måde får jeg fat i interviewpersonens konkrete viden og erfaringer omkring konflikthåndteringen. Interviewpersonen har en pædagogisk uddannelse, hun hedder Ann og hun har været på kursus om børn med specielle behov, og anerkendende pædagogik, og hun har en masse viden om konfliktløsning. Til daglig arbejdede hun bevidst med selve bogen Konfliktløsning efter en vindermetode. Udover det har jeg også brugt forskellig empiri, relevante og aktuelle artikler fra både trykte og elektroniske tidsskrifter og lignende, samt andet aktuelt fra medierne. Jeg har også brugt forskellige bøger og forfattere i min beskrivelse af hvordan pædagogen forbygger konflikter, håndterer konfliktsituationen og styrker børns egen kompetence til at håndtere konflikter. Målgruppen: SFO er et pasningstilbud der henvender sig til skolens børn. 3 I SFO erne lægges der vægt på at støtte børnene i udvikling af kompetence, der aktivt gør dem i stand til at forvalte tiden til betydningsfulde, alsidige og for dem meningsfulde aktiviteter, og støtte dem i deres samlede hverdag i SFO erne. Principperne i børn og unge politikken beskriver også at børnene skal føle sig inkluderet og anerkendt i fællesskabet. 4 Jeg har valgt i mit bachelorprojekt at arbejde med SFO børn i alderen 6-10 år, fordi børn i den alder har forståelse for omverdenen, og er bevidst om deres egne og andres interesser og behov. Hvis pædagogen gerne vil forstå børn og den måde de udvikler sig, og lærer på i hverdagslivet, så skal barnet altid ses og forstås i den sammenhæng barnet befinder sig i. 5 Børn er jo forskellige, derfor skal pædagogen vejlede på forskellige måder for at give og lære dem forskellige metoder til hvordan man kan tackle og håndtere konflikter. Børn kan tit i SFO erne selv løse deres konflikter uden at bruge de voksne, fordi børnene har en stor forståelse for hinanden og deres forskelligheder. Når de løser konflikter, så glemmer de hurtigt at bruge de voksnes metode 2 Sundhedsfremme i teori og praksis s Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 36 stk. 7 4 Ramme for mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus kommune 5 Inklusionens pædagogik S.61 4

6 fordi de er meget optaget af hvad der er retfærdigt. Andre gange bliver de nødt til at hente de voksne til at løser deres konflikter for dem, når konflikten bliver for stor. Videnskabsteori: Hans-Georg Gadamer ( ) var tysk filosof og professor i Leipzig. I 1960 fremlægger Gadamer sit udkast til en filosofisk hermeneutik, altså forståelseslære, han gjorde op med den traditionelle opfattelse af hermeneutikken, som han fandt for fordomsfuld og metodefikseret, og var inspireret af teorien om den menneskelige forståelse i Heideggers tidlige forfatterskab. 6 Hermeneutik: Defineres som en filosofisk videnskabsteori, der betyder at forstå, at fortolke og at tyde. Ordet stammer fra det klassiske græske ord, hermeneia, som betyder udtryk. I vores dagligdags tale bliver hermeneutik kaldt fortolkningskunst, fordi hermeneutikken er forbundet med noget sprogligt eller noget skjult, der skal afdækkes og fortolkes. 7 Jeg synes, at det i min opgave er relevant at nævne Gadamer s teori og begrebet hermeneutik, da det handler om hvordan vi som mennesker fortolker det vi oplever. Gennem forforståelsen og fortolkningen, kan vi skabe en ny forståelse som fører os hen til nye fordomme. Altså det som vi oplever i vores liv, kan vi som mennesker fortolke på forskellig måder i vores dagligdag. Fortolkningen behøver ikke at give en forståelse for os så vi har opnået en objektiv eller korrekt fortolkning, altså handler det heller ikke om at vi har opnået sandheden i vores fortolkning. Gadamer mener ikke at hermeneutiske fænomener er et metodeproblem, og det handler ikke om at etablere sikker erkendelse i naturvidenskabelig forstand. Det handler om en anden form for erkendelse og sandhed, og det handler også om at søge en sandhed der ligger uden for det naturvidenskabelige erkendelsesområde. Erkendelsen drejer sig om den oplevelse vi kan få i dialog med omverdenen. Den optræder i form af noget pludseligt - en indsigt. Et eksempel kan være, at noget før var skjult for os, det kan være en sammenhæng, men nu er den blevet erkendt eller afdækket. I min praktikperiode har jeg tit oplevet, at en konflikt mellem børnene i SFO en gjorde at jeg har lært noget nyt, konflikten åbnede for mig nye døre til min faglige udvikling. I konfliktsituationen prøvede jeg, at forstå hvad der førte til konflikten mellem børnene. Ikke mindst at prøve som pædagog, at ikke komme med fordomme for at ikke miste forståelsen af konfliktens årsag. Gadamer synes at alle mennesker har en forforståelse, den er både god og nødvendig at have. Gennem den forforståelse møder vi verden, og uden denne forforståelse ville vi ikke kunne forstå en situation, så vores forforståelse er ikke en 6 Georg_Gadamer 7 Hermeneutik- fortolkning og forståelse S. 26 5

7 fejl, selvom den nogle gange fører os til konflikter. Men nogle gange er der en fordel ved det, da vores forforståelse kombineret med situationen bringer os til en ny forståelse. Vi mennesker skal erkende, at vi har denne forforståelse, og vi skal reflektere for at vi kan forstå, hvad den består af. På den måde kan vi efterhånden sætte vores forforståelse i baggrunden, og på den måde kan vi så nemt give plads til de andres mening. Et eksempel kan være at vi pædagoger er åbne for alt nyt i vores dagligdags arbejde, så vi er klar over at vi har en forforståelse, som vi møder noget nyt med. I vores professionelle arbejde kræves der at vi skal være åbne, og vores mål er at vi skal udvikle os, men ikke mindst for børnene kan mødet med nye erfaringer eller ny viden føre til en ny forståelse. Den nye forståelse bliver til en del af vores forforståelse næste gang vi møder noget nyt. Tradition: Gadamer synes ikke at det giver mening, hvis vi taler om at vi har opnået en objektiv eller korrekt fortolkning, fordi vi ikke kan sætte os selv ud over den tid og det samfund vi lever i. Vores fortolkning bygger på tidligere fortolkninger, og den er på den måde med til at skabe den ramme indenfor hvilken vi forstår den anden. Der er simpelthen ikke et klart svar på hvordan vi som pædagoger håndterer en konflikt udefra en tidligere forståelse. Vores tid er i ændring, i vores uddannelse og pædagogiske arbejde nævner vi meget anerkendelse, inklusion, omsorg og relationer osv. Når jeg handler og prøver at hjælpe de børn som jeg arbejder med, kommer min handling til at handle om de temaer vi har fokus på i vores tid, men jeg ved ikke hvordan jeg kommer til at håndtere en lignende situation om fem år, fordi jeg ved ikke hvor fokusset om viden bliver om fem år. Et givent svar vil være midlertidigt, det bygger på den viden som vi har nu, altså vores øjeblikkelige fortolkning, og vores viden kan ændre sig alt efter de oplevelser vi kommer til at opleve gennem livet og som vil afspejle sig på den måde, vi forholder os i konfliktsituationen. Den hermeneutiske cirkel: Gadamer mener at den har to forståelsesdimensioner, som begge her ses som havende universel karakter, både sproget og historien. Sproget er jo en sætning eller ytring, som primært refererer til det sagsforhold det omhandler, til en situation den tilhører, altså når en ytring kan formidle kendskab til den sammenhæng eller livsverden den tilhører, så er den i stand til at formidle en korrekt erkendelse af det forhold den omtaler. Kort fortalt, så er det nødvendigt at have en fælles inter - subjektiv gyldig forståelse af det sprog der anvendes, og dette kræver selvfølgelig at vi pædagoger skal indleve os i den normtradition og erfaringsverden som findes hos modparten eller hos barnet. Den pædagogiske uddannelse er den professionelle uddannelse. Den handler om viden, som betyder at vi i vores arbejde skal planlægge, gennemføre, evaluere og dokumentere vores arbejde. Fortolkningen og forståelsen kan være den cirkulære vekselvirkning mellem helheden og de enkelte dele. Et eksempel kan være, hvis jeg prøver at forstå et SFO barn, så 6

8 skal jeg se på barnet som en helhed, men samtidig skal jeg have forståelse for de enkelte elementer der indgår i barnets sprogbrug, baggrund, handlingsmønstre og tankegang. Med kendskab til de enkelte elementer må jeg fortolke, og forstå barnet, for at vi kan forstå helheden af barnet. Den hermeneutiske cirkel er et princip som går ud på, at nogle enkelte del skal forstås ud fra den helhed det indgår i, mens helheden omvendt skal forstås ud fra delene. Den del som refererer til selve emnet som nogle gang føre os til at vi misforstå eller vi kommer med vores fordom, især når vi i vores pædagogiske arbejde ikke er opmærksom på helheden i en situation. 8 F.eks. blev jeg engang i min praktik bedt om hjælp til i en konfliktepisode, hvor jeg ikke var med i starten af konflikten, jeg havde ikke oplevet konflikten fra starten af, men jeg prøvede at indsamle informationer for at løse konflikten gennem at prøve at fortolke hvad børnene sagde om den. Definition på Konflikt: Konflikt kommer af latin CONFLIGO at støde sammen. Alle børn og voksne har konflikter med hinanden, vi misforstår hinanden og kommer til at skændes med hinanden. Vi bliver fornærmede og vi taler ikke mere med hinanden. Hos børn er det ofte sådan, at det er de andres skyld det som sker. I SFO erne sker der tit konflikter om små ting som bliver til store sager, børnene skændes tit om legetøjet og om at være med i legene. 9 For eksempel om fodboldregler, hvor nogle børn kan føle sig kede af det, usikre, ekskluderede, vrede og utilfredse eller irriterede på hinanden. På grund af følelserne kan børnene ikke tale sammen på almindelig vis, det kan være fordi et andet barn har sagt nogle grimme ting og de glemmer at lytte til hinanden. Mange definerer konflikter som en uoverensstemmelse, altså det vil sige en tilstand af modsætninger der giver spændinger i og mellem mennesker. Det siger noget om konflikternes to aspekter, relation og sag. Uoverensstemmelser siger noget om sagens substans, som handler om noget det er et problem, men ofte i vores dagligdag bliver vi uenige om mange ting, men vi oplever det ikke som en konflikt. I vores pædagogiske arbejder løser vi mange sager, men først når det begynder at være voldsomt, når børnene oplever ubehagelige følelser over for den anden eller føler sig angrebet, så der opstår spændinger som påvirker relationen mellem børnene. Det kan godt være at det ene barn oplever ubehaget, og det kan være nok til at påvirke forholdet fremover. Altså de to aspekter, relation og sag er næsten altid til 8 Hermeneutik fortolkning og forståelse S Konfliktløsning S. 5 7

9 stede i konflikter og med forskellig styrke. For eksempel i jalousikonflikter i pige-grupper i SFO erne kan det være selve relationen, der er sagen. 10 Neden under vil jeg komme ind på og beskrive de konfliktårsager som kan forekomme hos SFO børn. Konflikt Årsager: Det er tre primære årsager til, at konflikter opstår mellem mennesker, og når jeg skriver mennesker, så mener jeg også SFO børn. - Den første årsag er relationen mellem hinanden, når børnenes fælles relation ikke fungerer. Altså når børnene føler sig usikre i relationen, fordi de ikke har samme mål, og når børnene mangler viden om hinanden, så har de ikke nødvendigvis respekt over for andre. - Den anden er at vi arbejder under uhensigtsmæssige forhold. Barnet regerer på trusler ved enten at flygte eller kæmpe, fordi vi mennesker fra naturens side er udstyret med vores oprindelige dinosaurhjerne, og den anvender vi når vi føler os truet eller angrebet. Begge adfærdsformer er uhensigtsmæssige i en konfliktsituation. - Den tredje er når vi har det svært med os selv, mange konflikter opstår når barnet har det svært med sig selv, fordi det giver udtryk for, at man har en dårlig dag eller en dårlig periode i sit liv og er bange for, at hvis det viser sin svage side og sårbarhed, så bliver det måske mobbet og ekskluderet af fællesskabet, og derfor undlader barnet at dele sine følelser med de andre. Disse undertrykte følelser bliver til frustrationer og vrede, der kommer uhensigtsmæssigt ud i omgivelserne og skaber konflikter der. Tina Monberg er uddannet mediator, og en af det ting som hun nævner i sin bog er sproget, fordi når vi skal forstå konflikter og årsagen, så har sproget en central rolle. Det er meget afgørende, hvordan vi taler, fordi når barnet føler sig presset eller er usikker over for den anden part, så bliver dets adfærd irrationel og uhensigtsmæssig. Nogle gange kommer vi til at sige nogle ting som vi fortryder og aldrig ville have sagt det. I en konflikt er det derfor vigtigt at skabe mulighed for at kunne trække sig og vende tilbage når vreden har lagt sig, og at kunne styre sit sprog. Fordi det mange gange er svært for den anden part at glemme alle de dumme ord som man måske kom til at 10 Grib konflikten S.16 8

10 sige, og på den måde opstår konflikter. For nogle børn opstår konflikter tit fordi de ikke har det så godt derhjemme, eller i SFO erne og skolerne fordi de blive drillet, mobbet, ekskluderet og så får de en dårlig adfærd. Derfor bliver de ofte ramt af konflikter med andre, og det er den nærmeste måde at komme ud med deres vrede på. Et praksiseksempel som jeg har oplevet i min sidste praktik er: Jasmin bor til daglig sammen med sin mor/far og fem søskende. Hun er lillesøster og går i 0. klasse, vi har lagt mærke til at hendes adfærd blev meget anderledes dagen efter hun fik konflikter med andre børn. Vi undersøgte sagen, og det viste sig at hendes mor var rejst til sit hjemland for at besøge sin familie, og derfor blev hun alene hos sin far og sine søskende, og det var første gang for hende at moren rejste i så mange måneder. Vi kunne se at Jasmin havde problemer derhjemme, og ikke ville fortælle eller snakke om det, men i stedet så skabte hun konflikter ved at være uenig om små ting. Hun ville ikke fortælle om sine problemer, fordi hun ikke ville udsættes for andres negative tanker og udtalelser. Det gik dog ud over Jasmin selv, fordi hun blev ekskluderet af fællesskaberne, og som Tina Monberg nævner i det 3. punkt, så har barnet problemer med sig selv, hun havde på dette tidspunkt en dårlig periode i sit liv. Hun nægtede at vise sin svage side, og derfor undlod hun at dele sin følelse med andre, og derfor blev disse undertrykte følelser til vrede og skabte konflikter der. 11 Neden under vil jeg også beskrive Tina Monbergs tre konflikt typer som opstår hos SFO børn. Konflikt Typer: Vi pædagoger kan i vores pædagogiske arbejde ikke bare anvende samme metode hver gang der opstår en konflikt mellem børnene, fordi forskellige konflikttyper kræver forskellige konfliktredskaber som vi skal have et godt kendskab til. Tina Monberg har beskrevet tre forskellige konflikttyper som er en intrapersonel konflikt, en interpersonel konflikt og en systematisk konflikt. Jeg vil beskrive kun om den intrapersonelle og den interpersonelle konflikt, fordi den systematiske konflikt er ikke relevant til min opgave. En intrapersonel konflikt er en konflikt, som et barn har med sig selv, det kan godt være at barnet har det dårligt med sig selv, fordi barnet er kommet igennem en udefrakommende krise. Barnet kan for eksempel have mistet sin mor eller far, eller der er sket et dødsfald i familien eller en skilsmisse, eller måske lider barnet af en psykisk sygdom. Barnet kan derfor skabe konflikter med sine jævnaldrende som jeg har også nævnt før i praksis- 11 Konflikt håndtering S

11 eksemplet med Jasmin. Jeg kunne se at Jasmin sandsynligvis havde negative følelser og indre konflikter med sig selv, så hun kunne ikke forstå sig selv, måske hun tænkte mange tanker om hvorfor hendes mor ikke var kommet tilbage, og måske var forældrene blevet skilt, men faren ville ikke fortælle om det. Det var meget tungt for hende at bære rundt med disse tanker. Da vi pædagoger anerkendte hendes problemer og fik snakket med hende om dem, fik hun en bevidsthed om sin intrapersonelle konflikt og fik en stor styrke og bevidsthed ved at være klar over, hvad hendes og andres behov var, og hvordan hun skulle skelne mellem indre følelser og adfærd, og derved kunne hun lære at være kompetent til at forstå sig selv. En interpersonel konflikt er en konflikt mellem personer. Altså at barnet har konflikt kun med et barn, eller konflikten foregår mellem flere børn på samme tid, eller barnet har konflikter med forskellig børn i SFO en. Den interpersonelle konflikt kan være manglende forståelse for hinanden og mobning, så barnet eventuelt bliver ekskluderet af fællesskabet pga. mobning. Nogle gange kan barnet finde på at være uenig om et legetøj, eller om han skal have den store eller den lille bil, og hvis en af hans venner bestemmer over hvilken bil han skal have, så bliver barnet hidsig og sur, fordi han ikke vil have at nogen bestemmer over ham, han vil helst selv bestemme hvilken bil han skal have når de går i gruppen og leger sammen. Her er det vigtig at barnet får sin vilje og selvbestemmelse, og har sin egen mening og holdning, og lærer af hinanden i fællesskabet, men børn skal også forstå hinandens behov og have empati og forholde sig positivt til forskellige meninger og holdninger hos andre. Vi som pædagoger skal have viden om og forståelse for hvilken type konflikt barnet har, før vi går ud og løser den for dem, og det er meget vigtigt at være bevidst om at de to typer af konflikter godt kan påvirke hinanden, altså indre konflikt kan have ydre årsager og omvendt. Vi pædagoger skal i vores professionelle arbejde have viden om og forståelse for at barnet har brug for vores hjælp. Derfor skal vi være til stede og være inkluderende og anerkendende, og give barnet hvad det har brug for. Bent Madsen beskriver tydeligt det pædagogiske arbejde med inklusion og hvad inklusion betyder for pædagoger i deres daglige arbejde, hvilket jeg senere vil komme ind på Konflikt håndtering S

12 Inklusion og eksklusion: Bent Madsen er cand. pæd. og leder på et nationalt videncenter for inklusion og eksklusion. Bent Madsen har beskrevet at inklusion er opstået på baggrund af politik, da Danmark som et moderne samfund har det mål at det skal være et samfund hvor alle har ret til at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer. Begrebet inklusion er blevet til et nøglebegreb i den danske social- og uddannelsespolitik i løbet af de sidste ti år. Det har fået status af et positivt ladet signal- ord, som mange kommuner bruger til at tydeliggøre børn - og unge -politikken med. Ordet inklusion er det modsatte af eksklusion, for at begrebet inklusion skal give mening, skal det kobles sammen med eksklusion. De to begreber er et begrebspar og er uadskillelige, de giver mening til hinandens betydning og forudsætninger 13, og i det daglige SFO liv opleves begge. Eksklusion: Eksklusion har to betydninger: som en aktiv proces: at udelukke andre eller nogen fra at komme ind i fællesskabet, et eksempel kan være: Jonathan, Mads og Rasmus spiller fodbold ude på legepladsen, og Jasmin vil gerne være med til at spille fodbold med drengene, men drengene siger nej. Hun må ikke være med fordi hun er pige, der opstår en konflikt, og her oplever Jasmin udelukkelse fra fællesskabet, drengene udelukker hende fra at komme ind i fællesskabet pga. hun er pige. Denne form for eksklusion er karakteriseret ved at være en aktiv handling. Som en passiv proces: At udelukke nogle, som allerede er en del af fællesskabet. Et eksempel på en passiv proces er: Jonathan er en dreng som tit har konflikter med andre børn i SFO en. En dag spiller Mads og Rasmus fodbold ude på legepladsen. Jonathan har tit spillet fodbold med dem og spørger om han må være med den dag, men de to drenge siger nej fordi Jonathan ofte skaber konflikter. 14 Her sker ekskluderingen som en passiv måde, drengene forhindrer at Jonathan kommer ind i fællesskabet selvom han har været med i legen før. Bent Madsen forklarer denne form for eksklusion som værende passiv, da man forhindrer nogle i at komme ind i fællesskabet Inklusionens pædagogik S Socialpædagogik S Inklusionens pædagogik, S

13 Inklusion: Bent Madsen har beskrevet inklusion således: Inklusion betyder at omfatte det hele, at medregne og inddrage alle i det sociale fællesskab. At den enkelte person bliver inddraget med de ressourcer han/hun har, og respekteret og anerkendt som den person han/hun er. Den korte definition af inklusion er, at det er en proces, der skal bidrage til at minimere og eliminere de mest virksomme eksklusionsfaktorer i børns og unges liv. Inklusion er helt enkelt at undgå at der sker en eksklusion. Begrebet inklusion skal forstås som et politisk niveau og pædagogisk niveau. Som politisk niveau ses inklusion som en overordnet politisk vision, hvor alle borgere har ret til lige muligheder til at deltage i samfundet, og alle har lige adgang til dets ressourcer og fællesskaber. På et pædagogisk niveau er inklusion et mål/perspektiv for de fagligt begrundede forventninger til at skabe udvikling og læringsmiljø, og inkludere alle børn i institutionerne. Alle børn har ret til deltagelse i læring og uddannelse. Konsekvensen af begge niveauer af disse forståelser er, at det skal undgås at udskille, segregere børn til særlige institutioner eller foranstaltninger på grund af deres særlige behov. 16 Ofte bruger pædagogerne i institutionerne rumlighed som en anden betegnelse for inklusion, men det er vigtigt at pointere, at rumlighed og inklusion er ikke det samme. Se bilag 1. Den inkluderende pædagog: Carsten Pedersen har i bogen Inklusionspædagogik, beskrevet at pædagogen skal arbejde ud fra tre begreber som er, saglighed, faglighed og personlighed. Saglighed består af en sammenhæng som foregår og er i forandring og udvikling, for den er dynamisk og modsætningsfyldt, og danner en del af det pædagogiske arbejde. Pædagogen skal følge gældende lovgivning over for alle de mennesker som de arbejder iblandt. Faglighed er også en del af det pædagogiske arbejde og den pædagogiske sag, som kræver en del teoretiske, metodiske og etiske refleksioner ud fra en fagligt systematiseret, begrundende og legitimerende praksis. Personlighed er at det pædagogiske professionelle personlige engagement og deltagelsen i hverdagslivets fællesskaber kun er muligt, hvis der er en kobling mellem sag og fag. Pædagogisk arbejde er en samfundsmæssig omsorgs-, udviklings- og udannelseslæringsopgave med at hjælpe børn til selv at håndtere konflikter, som har en stor 16 Inklusionens pædagogik, S

14 betydning for de værdier, intentioner og mål, som vore samfund er bygget op på. Pædagoger har en meget vigtig opgave, og det er at skabe betydende relationer til de mennesker som de arbejder med. Pædagogerne skal samtidig have kompetence til at indgå i og udvikle relationer til de mennesker som de arbejder sammen med. Ud over at håndtere konflikter og lære børn selv at håndtere deres konflikter, er det også deres opgave at støtte og skabe et rum for børnenes udvikling, trivsel og evne til etablering af relationer. 17 De skal også arbejde på at alle børn har ret til at være inkluderede og være en del af fællesskabet, hvor de føler sig velkomne, det er også deres ansvar at sørge for mulighederne for, at dette kan finde sted i institutionerne. 18 Den inkluderende pædagogik skal rumme forskellige aspekter af pædagogikken, som er grundlagt af erklæringer og lovgivning som for eksempel Salamanca - erklæringen som omfatter hele samfundet. Altså skal inklusion ikke kun ske i de enkelte klasser, men tværtimod skal den gennemgribende gennemsyre hele institutionens og skolens virksomhed. Samtidig skal inklusionspædagogik forhindre en udgrænsning af børn på grund af forskelligheder, altså vi skal være opmærksomme på at der ikke sker en eksklusion pga. at barnet har nogle vanskeligheder eller fordi barnet skaber konflikter i SFO erne. 19 Inklusionspædagogens opgave er at give plads til forskellighed og arbejde med fællesskabets muligheder, og opfodre børn til selv at løse deres konflikter ved hjælp af meditation og girafsprog, som jeg senere vil komme ind på. Altså skal forskellighed omfattes som noget positivt, hvor alle børn uanset særlige behov, udvikler en værdifuld identitet. Pædagogen skal give børnene mulighed for at udvikle empati, næstekærlighed og rummelighed. Gennem disse kompetencer får børnene i deres videre liv glæde gennem relationer med andre børn. Derfor er den professionelles opgave, at være behjælpelig med at børnene får øje for hinandens ressourcer, og dette sker gennem relationer børnene imellem. 20 I SFO erne eller institutionerne kræves nærværende og engagerede voksne, der lytter og guider børnene i de mange valg, som børnene møder i dagligdagen. Hvis pædagoger arbejder bevidst med inklusion og har viden om konflikthåndteringen, så kan de skabe et godt miljø for børnene. 21 I følge Bent Madsen har inklusion betydning på fire niveauer. Se bilag nr. 2 Neden for beskrives en case om hvordan jeg har arbejdet med at håndtere en konflikt i SFO en under min praktikperiode og samtidig fik arbejdet med at inkludere børnene i fællesskabet. Jeg har fokuseret på et fagligt pædagogisk niveau, hvor inklusion ses som et mål/perspektiv for de fagligt begrundede bestræbelser, men også for at skabe et læringsmiljø og en udvikling hos barnet, og for at inkludere 17 Inklusionens pædagogik S Inklusionens pædagogik S Inklusion ideal og virkelighed S Inklusion ideal og virkelighed S Inklusions pædagogik S.12 13

15 alle børn i fællesskaberne. 22 I casen har Nicoline svært ved at komme ind i fællesskabet fordi hun har indre årsager til det. Case: Der er lockout, og vi har kun otte piger på 2. årgang. Jeg går hen til pigerne og spørger om, hvad har de lyst at vi skal lave i dag? En af pigerne siger; skal vi ikke lege stopdans, alle pigerne siger i kor, jo, det vil være en god ide, undtagen Nicoline, hun sidder ved siden af Matilda, og hun kigger på mig og virker nysgerrig, for hun har ikke været med tidligere i stopdansen. Jeg siger, Nicoline du skal også prøve at være med, det vil være sjovt. Hun siger nej, det kan jeg ikke, Tilde siger, jo Nicoline det kan du godt, og også de andre piger begynder at sige du kan godt Nicoline. Nicoline bliv sur og råber højt, begynder at græde og siger nej det ved I ikke noget om, jeg kan ikke. Hun gik og satte sig i sin handicapstol og var helt alene i et anden rum. Nicoline har skinner på benene - hun har rygmarvsbrok og hun kan derfor ikke gå som andre, gynger lidt til siderne når hun går. Tilde og de andre piger begynder at bagtale Nicoline, jeg går hen til dem og siger at det ikke er sjovt at grine af jeres kammerat, hun er ked af det nu, hvad skal vi gøre for at hun skal være med og ikke føler sig helt alene. En af dem siger, at det er en god ide at vi fortæller hende at hun ikke behøver at bevæge sig vanvittigt, en anden siger vi skal fortælle hende at hun godt kan være med mens hun sidder på sin stol. Jeg siger at det er en god ide, lad os prøve det. Vi går hen til Nicoline og fortæller vores idé, efter et stykke tid kigger Nicoline på os og siger Jeg danser ikke, jeg kigger bare, fordi jeg tro ikke at jeg kan danse og jeg siger at det må hun gerne. Så går vi sammen hen og henter cd afspilleren. Jeg tænder for den, og vi går i gang med at lege stopdans. Nicoline sidder og kigger på, jeg går hen til hende og siger, Nicoline du kan også sidde ned og danse med hånden og være med. Kan du huske dengang vi havde mavedans, Tilde var træt i benene, hun satte sig ned på bordet og dansede bare med hænderne. Hun nikker, smiler og begynder med små bevægelser med hænderne at være med, men efter nogle få minutter går hun ned fra stolen og kommer hen i midten og begynder at danse. Tilde begynder ubevidst at introducere hende - bare med kroppen - til hvordan man danser og bevæger sig og hun efterligner hende. Og Nicoline griner. Alle pigerne har været med til at lege stopdans, og til sidst så vandt Nicoline stopdansen Inklusions pædagogik S Case fra min sidste praktik i SFO 14

16 Analyser af casen: I denne case har jeg brugt vindermetoden af Hans Boserup og Susse Humle. Konfliktløsning efter en vindermetode. Jeg har brugt mediation, der er en metode der lærer børnene selv at klare deres konflikter, og jeg har brugt vinderprincippet, hvor konflikten bliver løst efter vinderprincipper, hvor børnene får hvad de har brug for. Med en aktiv lytning opfodrer jeg dem på skift til at give deres mening om hvordan man løser konflikten, så Nicoline bliver en del af fællesskabet, og de kan blive gode venner igen. 24 Jeg handler også med opmærksomhed på betydningen af at Nicoline bliver deltager i et børnefællesskab, at hun er inkluderet i fællesskabet, da hun tit fravælger fællesskabet pga. sin sygdom, men her fik hun en oplevelse og en erfaring af at være med på lige vilkår med de andre børn. 25 Efter konflikthåndteringen med Nicoline, blev jeg klar over at hun har en intrapersonel konflikt, hun har en konflikt med sig selv på grund af at hun er anderledes og ikke kan leve op til de forventninger som vi vil have i stopdansen, hvilket hun udtrykket ved at sige, det kan jeg ikke og I forstår ikke mig. Hun har det generelt dårligt med sig selv, hun har aldrig prøvet at give sin krop en chance og se hvor meget hun kan bevæge sig. Derfor var jeg nødt til at vise hende at hun godt kunne. Jeg prøvede på at hjælpe hende og ville give hende en oplevelse af at være glad og i godt humør, og hun fik en tro på, at fremover kunne hun godt være med, nå sit mål, danse og lege stopdans. 26 De andre børn fik også lært, at fremover skulle de selv løse deres konflikter uden at de ekskluderede hinanden. Altså; jeg fik Nicoline med i en aktivitet, hvor hun brugte kroppen hvilket hun aldrig havde prøvet før, da hun ikke troede på at hun kunne. At hun tog initiativ til at være med, overraskede mig og også de andre voksne, og jeg fik en ny forståelse af hende. Samtidig blev hun set som betydningsfuld hos kammeraterne. Det er et grundlæggende princip i Børn og Unge politikken at alle børn skal opleve sig inkluderet og anerkendt i fællesskabet, og det skal sikres at børn har deltagelse og indflydelsesmuligheder i fællesskaberne. 27 Unge- politikken har også beskrevet at børnene skal understøttes i at udvikle deres motivation og lyst til at lære noget nyt. Så der fik Nicoline lært noget nyt gennem den uventede aktivitet. Fordi pædagogerne er professionelle i deres arbejde, skal de anerkende barnet, og acceptere at børn har forskellige forudsætninger og forskellige måder at lære på. 28 Derfor skal pædagogen have ansvaret for at møde mennesker anerkendende og samtidig tage ansvar for relationen. De skal også have et positivt menneskesyn, hvor de tror på det gode i mennesket og tror på at alle gør det så godt de kan, med det resurser de har i pågældende sammenhæng. Dersom 24 konfliktløsning efter en vindermetode S Inkluderende pædagogik S Inkluderende pædagogik S Børn og Unge-Politik, (Århus kommune 2008) S Børn og Unge-Politik, (Århus kommune 2008) S

17 pædagogerne møder andre mennesker med anerkendelse, giver det mulighed for, at andre mennesker også bliver smittet med anerkendende tilgang. 29 Det er faktisk også pædagogens ansvar at skabe en relation mellem børnene indbyrdes som har betydning i konfliktsituationen, fordi dette kendskab gør at pædagogen kan skride ind eller støtte i forhold til børnene, og dette kræver selvfølgelig en tæt relation. I det følgende vil jeg komme ind på, hvordan vi pædagoger kan forebygge konflikter i SFO erne. Hvordan pædagogen forebygger konflikter: Ud over at pædagogen skal være inkluderende i sit arbejde, så er det også vigtigt at være anerkendende og kommunikere med et tydeligt sprog så alle børn kan få en nem vej til selv at løse deres konflikt. Pædagogen skal også skabe et socialt klima i SFO en som kan forebygge farlige konflikter og skadelig uro for at skabe et godt læringsmiljø, og det er ved at arbejde med et socialt mål for øjet. I Århus kommune arbejder hver SFO selv med en handlingsplan for børnene, for at børnene kan lære selv at løse konflikter. Pædagogen kan f.eks. arbejde med isbjergmodellen. I mange lande har man gennem 90`erne brugt isbjergmodellen, som har inspireret i undervisningsprogrammer i konflikthåndteringen. Se bilag nr. 3. Toppen af isbjerget viser kun konstruktiv konflikthåndtering, det tre underliggende lag af kompetence er viden, kunnen, holdninger og handlemuligheder. Toppen skaber vilkårene for at kunne praktisere/anvende konflikthåndtering. Princippet i at pædagogen arbejder med isbjergmodellen kan være at bryde lagene op i mindre dele og lave nogle øvelser og aktiviteter med børnene, som kan tilpasses den enkelte klasse og trænes for sig. Modellen benyttes til at man kan arbejde på tre niveauer, altså begynder, mellem og højt niveau. Børn og voksne kan være på højniveau i at udtrykke sig og lytte, men de har også brug for at starte på begynderniveau i udvikling og samarbejdsevne. I arbejdet med modellens øvelser er det vigtigt at pædagogen selv laver en metode, som bygger på den enkelte klasse og dens niveau, frem for at gennemføre et bestemt program. Man kan også koordinere et forløb af aktiviteter i klassens tid engang om ugen. Modellen er til at udvikle. Bl.a. Se bilag nr Krap i skolen S

18 - Sociale og følelsesmæssige kompetencer - Kommunikative kompetencer - Evner til at samarbejder - Konfliktkompetencer Det Pædagogiske redskab isbjergmodellen, kan være med til at afdække hvilke børn der har det svært i SFO en, altså om det har svært ved at løse konflikter eller sprogligt har det svært eller det evner at sætte sig i andres sted. Derfor kan aktiviteten være med til at levere præcise beskrivelse af de børn, som har brug for særlige behov og opmærksomhed. Modellen bidrager til at børnene opnår kundskab og kompetence i en konflikthåndterende kultur. Modellen indebærer at konflikthåndteringen er toppen af isbjerget, der bæres af tre underliggende lag af kompetence, altså som forudsætninger for at kunne praktisere konflikthåndteringen. De tre underliggende lag er samarbejde, kommunikation og anerkendelse af sig selv og andre. 30 Se bilag nr. 5. Principperne i at arbejde med modellen er, at pædagogen selv skal lave nogle gode redskaber og aktiviteter til at arbejde med modellen, fordi desto flere muligheder barnet har for at lege, desto færre konflikter sker der mellem børnene. Derfor skal vi pædagoger se barnet i børnehøjde, og vi skal arbejde ud fra et positivt livssyn, for så kan vi nemt give barnet tryghed når det er i SFO en, så det ved, at vi tager hånd om det uanset hvad. Når barnet ved at vi altid vil prøve at hjælpe det videre på en god måde ved at igangsætte aktiviteter for det, og være til stede når det har brug for os, og anerkende begge parter når de er i konflikt med hinanden. Vi skal vise barnet anerkendelse i dets interesser og behov, og prøve at tale om barnets handling i stedet for person. På den måde passer vi på barnets selvværd. 31 Derfor synes jeg at det er vigtigt at have et punkt som hedder pædagogisk anerkendelse bl.a. under konflikterne. 30 Grib konflikten S Krap i skolen S

19 Pædagogisk anerkendelse: Anerkendelse handler om at børnene blive set og er gode nok som dem de er, og børnene blive mødt som ligeværdige. Pædagogen skal være autentisk, altså være troværdig og ægte, dette betyder for os pædagoger, at vi gør som vi siger. For at børnene kan stole på os, bruger vi os selv og vores personlige relationskompetence. 32 Vi skal vise vores positive følelser, vise at vi er glade for barnet, tale med barnet om ting det er optaget af, og få følelserne med i konflikterne. 33 Det betyder ikke at man skal acceptere alle handlinger og være enig i alt. Det centrale i anerkendelse er at man kan adskille sine egne følelser og oplevelser fra den andens og respektere forskelligheden. 34 Hvis pædagogen i sit professionelle arbejde vil anerkende et barn eller en ung, så skal han/hun være nærværende, det vil sige at de skal være til stede når børnene har brug for dem, specielt når de er i konflikter med hinanden. De skal være lyttende og holde fokus. De skal forstå børnenes perspektiv og forstå hvorfor barnet handler i den konflikt på den måde som det gør. 35 Vi skal fastholde og respektere, at hvert menneske har sine egne kvalifikationer for at tænke, handle og føle som individuelle mennesker. Baggrunden for at være anerkendt er, at vi voksne skal respektere børnene og fastholde, at hvert barn er subjekt for sine egne oplevelser. Relationen handler også om at kigge på børnene som autoritet i forhold til deres oplevelser, værdier og følelser. 36 Den anerkendende relation handler om ligeværdighed. Det betyder at man skal forstå det andet menneske, som er lige så meget værd som en selv og at man skal respektere børnenes oplevelse og følelser. Pædagogen skal lytte godt til, hvad der bliver sagt. Hvis barnet f.eks. siger, jeg er ked af det pga. hende eller ham, så skal man spørge ind til hvad det er barnet er ked af, ikke kun til de ord, men til det der ligger bag ordene. Pædagogen skal forstå barnet f.eks. Jeg kan godt forstå at du vil have bolden i frikvarteret helt alene, og det dejligt og sjovt at have bolden og lege med den alene. Altså man skal leve sig ind i barnets situation, følelser og fortælling. Når barnet føler sig forstået, så føler det, at det er en del af fællesskabet, fordi det barnet oplever, giver mening for pædagogen. Pædagogen skal acceptere og tolerere og altså have tålmodighed, f.eks. Nå Peter, du slog Muhammed, er det fordi du blev vred over at han tog din bold eller hvordan. Altså man skal give mulighed for at barnet forstår sig selv. Det er ikke altid at vi voksne forstår barnets handling, men vi kan acceptere den andens oplevelse og følelse uden nødvendigvis at acceptere handlingen. Pædagogen skal bekræfte 32 Krap i skolen S Sundhed, omsorg og pædagogik S Krap i skolen S Anerkendelse i praksis S

20 f.eks. Jeg kan godt høre du er vred på Muhammed, men det er ikke i orden at du slå Muhammed. Man skal bekræfte barnets oplevelse og følelser, men man behøver ikke være enig i barnets handling. 37 At pædagogen arbejder anerkendende med barnet handler om, at man af fulde hjerte viser interesse i og forholder sig til barnets følelser, behov og oplevelser af situationen. Anerkendelse drejer sig om kommunikation, pædagogen skal kommunikere med børnene og behandle barnet på en anerkendende måde. I det følgende vil jeg beskrive hvor vigtig kommunikation, den verbale og non - verbale er i det pædagogiske arbejde når barnet er i konflikter. Den verbale og den non -verbale kommunikation i konfliktsituationen: Kommunikation kommer af det græske ord communis, det betyder fælles og communicare er latin, det betyder at gøre fælles. Kommunikation betyder at skabe fælles forståelse, og den er vigtig for alle forhold mellem mennesker. Fordi mennesket er et socialt væsen, der kan kommunikere og være en del af fællesskabet. Sproget er den relevante del af kommunikationen, gennem sproget kan barnet udtrykke sig og sige hvad det mener og føler, specielt når barnet er i konflikter har det brug for at udtrykke sine følelser og handlinger. Kommunikation består oftest af to dele, den verbale og den nonverbale kommunikation. Den verbale kommunikation betyder de ord vi bruger, hvad det er vi taler om, og hvad budskabet er. Den består af ord, sprog og sprogbrug. Den nonverbale kommunikation er den anden del af kommunikationen, som handler om toneleje og kropsprog. Den fortæller i høj grad hvordan barnet har det, og hvilke følelser, humør og stemning vi er i under konflikten eller under konflikthåndteringen mellem børnene. 38 Samtidig foregår kommunikationen på mange måder, kommunikationsforsker Watzlawick har udtrykt det berømte udsagn som siger At man kan ikke, ikke kommunikere. Citatet tyder på at selv om man ikke siger noget, så kan stilheden hos os og andre fortolkes som kommunikation. Kroppen kan kommunikere ligeså meget som ord gennem et nonverbalt udtryk, hovedsageligt i konfliktsituationen, så det er meget vigtigt at pædagogen har et kendskab til og forståelse af den verbale og non - verbale kommunikations betydning. Man skal også have en grundlæggende viden om kropsprogets betydning ikke kun for at være opmærksom på egne kommunikationsformer, men også for at blive bedre til at aflæse 37 Sundhed, omsorg og pædagogik S Sundhed omsorg og pædagogik S

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Konflikthåndtering Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Hvad er en konflikt? Uenighed Uoverensstemmelse Manglende forståelse Uvenskab Skænderi Fjendebilleder Had Krig Terror Hvad er en konflikt?

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger kommer

Læs mere

Forumspil om konflikter O M

Forumspil om konflikter O M Forumspil om konflikter T D A O M K E R I Indhold En øvelse, hvor eleverne via forumspil skal bearbejde forskellige konflikter. Forumspil er en velegnet metode til at lære i fællesskab. Som optakt til

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Ledelsens Dag 2006 KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Intrapersonel Interpersonel Struktur Konflikthåndtering samarbejde eller kaos Enig Uenig Tillid Harmoni Statisk Dynamisk Mistillid

Læs mere

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Bachelorprojekt: Konflikthåndtering i vuggestuen 10-01-2014. Indholdsfortegnelse. Indledning... 3. Problemformulering... 3. Metode... 4. Empiri...

Bachelorprojekt: Konflikthåndtering i vuggestuen 10-01-2014. Indholdsfortegnelse. Indledning... 3. Problemformulering... 3. Metode... 4. Empiri... Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Metode... 4 Empiri... 6 Teori... 7 Anerkendelse... 7 Forståelse og indlevelse... 8 Bekræftelse... 9 Åbenhed... 10 Selvreflektion og afgrænsethed...

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Konflikter skal klares

Konflikter skal klares Konflikter skal klares På besøg hos elever fra mellemtrinnet, der er samlet for at demonstrere, hvordan de gennem forumspil har arbejdet med at løse konflikter under featureugen. Slap af i jeres ben, så

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Det gode arbejde rummer indflydelse og udviklingsmuligheder og en tilpas mængde krav og udfordringer. Indflydelse handler både om at være med til at udvikle det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 1 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring Guro Øiestad FEEDBACK - redskab for personlig og organisatorisk udvikling "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad Notatets formål hvorfor give feedback etik hvordan give og modtage Hvorfor feedback

Læs mere

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1 Inklusion og Praksisfortællinger Morten S. Knudsen 1 Inklusion et begreb med mange betydninger Inklusion er et fagligt målperspektivfor velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende

Læs mere

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5.

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5. Velkommen Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje Dag 5. Program Dag 5. Velkommen Hvad er anerkendelse Lineær og cirkulær kommunikation Aktiv lytning Frokost kropssprog Konflikter Ikke voldelig

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00. Temadag konflikthåndtering. Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis

Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00. Temadag konflikthåndtering. Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00 Temadag konflikthåndtering Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Temadag Konflikthåndtering Tirsdag den

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere