Overvågning af toplærke Galerida cristata, med en gennemgang og vurdering af de danske ynglehabitater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overvågning af toplærke Galerida cristata, med en gennemgang og vurdering af de danske ynglehabitater"

Transkript

1 Naturovervågning Overvågning af toplærke Galerida cristata, med en gennemgang og vurdering af de danske ynglehabitater Arbejdsrapport fra DMU, nr. 171

2 [Tom side]

3 Naturovervågning Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Overvågning af toplærke Galerida cristata, med en gennemgang og vurdering af de danske ynglehabitater Arbejdsrapport fra DMU nr Michael B. Grell Jannik Hansen Birgitte Rasmussen

4 Datablad Titel: Undertitel: Forfattere: Afdelingsnavn: Overvågning af toplærke Galerida cristata, med en gennemgang og vurdering af de danske ynglehabitater Naturovervågning Michael B. Grell, Jannik Hansen & Birgitte Rasmussen Dansk Ornitologisk Forening Afdeling for Kystzoneøkologi Serietitel og nummer: Arbejdsrapport fra DMU, nr. 171 Udgiver: URL: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Udgivelsestidspunkt: Oktober 2002 Redaktion: Faglig kommentering: Finansiel støtte: Bedes citeret: Karsten Laursen Mark Desholm & Stefan Pihl Delvist betalt af Skov- og Naturstyrelsen Grell, M.B., Hansen, J. & Rasmussen, B. 2002: Overvågning af toplærke Galerida cristata, med en gennemgang og vurdering af de danske ynglehabitater. Naturovervågning. - Danmarks Miljøundersøgelser. 46 s. -Arbejdsrapport fra DMU, nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Layout: Korrektur: Helle Klareskov Tove Ørts Petersen & Ib Clausager ISSN (elektronisk): Sideantal: 46 Internet-version: Købes hos: Rapporten findes kun som PDF-fil på DMU's hjemmeside Miljøbutikken Information og Bøger Læderstræde 1-3 DK-1201 København K Tlf.: Fax:

5 Indhold Sammenfatning 5 1 Indledning 7 Tak 7 2 Metoder og materialer 9 3 Baggrund Udbredelse Levested og føde Levested Føde Biologi Bestandsudvikling i Danmark Bestandsudviklingen i Europa Årsager til bestandstilbagegang 16 4 Resultater af ynglefugle- og habitatregistreringen år Vurdering af toplærkens danske ynglehabitater 23 6 Anbefalinger til optimering af toplærkens tilbageværende ynglehabitater 7 Referencer 27 Appendiks 1 29 Appendiks 2 39 Appendiks

6 Danmarks Miljøundersøgelser Arbejdsrapporter fra DMU 4

7 Sammenfatning Denne undersøgelse af toplærkens status og levevilkår viser at arten er tæt på at forsvinde som dansk ynglefugl, hvilket vil medføre tab af dansk biodiversitet. Den danske bestand af toplærke er reduceret til nogle ganske få ungeproducerende par. Bestanden er i tiltagende grad isoleret fra nabobestande hvor arten i øvrigt også er i tilbagegang. Toplærke er knyttet til åben, bymæssig bebyggelse med enten boligkarreer eller industriområder hvor der er store arealer med lavt græs, enårige frøplanter og flisebelægning eller asfalt. Arten forekommer hovedsagelig i Nordjyllands Amt, og formodentlig vil chancen for at bevare arten være størst i Hirtshals, Frederikshavn, Skagen og Løkken (i nævnte rækkefølge). Det bør dog undersøges om der er mulighed for at sikre ynglehabitaten i Rønne på Bornholm. Herudover bør det undersøges om der findes en lille, overset bestand af toplærke i Hanstholm. 5

8 6

9 1 Indledning Toplærken er blandt de 15 fuglearter der er anført som akut truede arter på den danske Rødliste 1997 (Stoltze & Pihl 1997). Årsagen er en markant reduktion fra ca. 300 ynglepar omkring 1970 til under ynglepar i år Den tidligere vidt udbredte lærkeart lever nu kun i fem nordjyske havnebyer: Hirtshals, Frederikshavn, Skagen, Løkken og Ålborg. Foranlediget af denne udvikling der indikerer at toplærken er meget tæt på at forsvinde som dansk ynglefugl, bestilte Danmarks Miljøundersøgelser en registrering af toplærkens nuværende danske ynglehabitater og en udredning af om den igangværende negative udvikling eventuelt kunne vendes ved optimering af habitaten. Undersøgelsen blev udført af Dansk Ornitologisk Forening i regi af projekt Truede og Sjældne Ynglefugle i sommeren 2000, og resultaterne præsenteres og diskuteres i nærværende rapport. Tak DOFs artskoordinator Dennis Nielsen takkes for bistand til organisering af dataindsamlingen samt for deltagelse i feltarbejdet (Ålborg). Anders Østerbye (Hirtshals, Hjørring & Løkken), Erik Holm Christensen, Svend Erik Frandsen og Birger Pedersen (Frederikshavn) samt Jens Christensen (Rønne) takkes for deltagelse i habitatregistreringen. Rolf Christensen og Knud Pedersen (Skagen) for supplerende oplysninger. Desuden rettes en tak til Marc Vaillant for hjælp med fransksproget litteratur, Bernd Struwe-Juhl (Slesvig-Holsten), Liutauras Raudonikis (LOD; Litauen), Alexandre E. Vintchevski (APB; Hviderusland) og Gennady Grishanov (Kaliningrad State University) for bestands- og udviklingsdata samt til Des Callaghan (BirdLife International) for data fra European Bird Database. Zoologisk Museums ringmærkningsafdeling takkes for oplysninger om mærkningsdata. 7

10 8

11 2 Metoder og materialer Nærværende udredning af toplærkens status og habitatforhold bygger dels på et litteraturstudium, dels på en registrering af artens danske ynglehabitater foretaget i sommeren Med hensyn til fugledata indgår det materiale som er indsamlet af Dansk Ornitologisk Forening som et led i projekt Truede og Sjældne Ynglefugle siden 1998 (Grell 1999 & 2000). Herudover er en hovedkilde for bestandsdata siden 1980erne den årsrapport over fugleobservationer i Danmark der årligt udgives i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (seneste udgivelse eksempelvis Christensen & Søby (2000)). Litteraturstudiet omfatter fortrinsvis nyere tilgængelig dansk og nordeuropæisk litteratur om toplærkes populationssvingninger og valg af ynglehabitat. Herudover indgår data fra the European Bird Database velvilligt stillet til rådighed for undersøgelsen af BirdLife Internationals Europa kontor der har muliggjort en opdatering af de aktuelle bestandstal for en række europæiske lande. Ornithologische Arbeitsgemeinschaft für Scleswig-Holstein und Hamburg har velvilligt stillet data fra landsdelens kommende ynglefugleatlas til rådighed (Berndt, R.K., Koop, B. & Struwe-Juhl, B. (under forberedelse): Brutvogelatlas Schleswig-Holstein). Fra BirdLife partnere i Litauen og Hviderusland samt Statsuniversitetet i Kaliningrad er modtaget oplysninger om toplærkens status i disse områder. Som følge af en udpræget mangel på viden om de danske ynglehabitater udførtes i sommeren 2000 en overordnet habitatregistrering af toplærkens få tilbageværende danske ynglepladser. Oplysningerne fra denne indsamling er præsenteret i Appendiks 1. Til brug for indsamling af oplysningerne blev der udarbejdet et oplysningsskema og en vejledning, som blev uddelt til observatørerne. Materialet er medtaget som Appendiks 2 og 3. I skemaet blev der fortrykt en række habitatparametre af en karakter så observatøren kunne beskrive habitaten uden særlige forudsætninger. De fortrykte parametre dækkede fire hovedgrupper: arealtype, arealanvendelse, vegetationstyper og andre fysiske elementer. Observatøren blev bedt om at kvantificere oplysningerne i procentandele inden for hver hovedgruppe. I en række efterfølgende sektioner blev optælleren bedt om at uddybe oplysningerne om lokaliteten, habitatparametre, fødeforhold og trusler samt til at komme med forslag til habitatforbedringer og beskyttelse. Herudover skulle der suppleres med et feltkort. Observatørerne der indsamlede habitatdata, var i vidt omfang de samme som har registreret yngleforekomsterne på de pågældende lokaliteter gennem de seneste tre år. Der er efterfølgende modtaget udfyldte skemaer med feltkort og fotos fra 13 tidligere og nuværende ynglelokaliteter dækkende Hirtshals, Løkken, Ålborg, Hjørring, Frederikshavn og Rønne (Bornholm). Lovede fotos af ynglelokaliteterne i Frederikshavn er dog ikke fremsendt, og det er uvist om de eksisterer. Desværre lykkedes det ikke at få registreret de senere års ynglelokaliteter i Skagen. Når der ses bort fra Skagen, er alle kendte ynglelokaliteter anvendt af toplærken inden for de seneste 3-4 år således blevet registreret i undersøgelsen. 9

12

13 3 Baggrund 3.1 Udbredelse Toplærkens Galerida cristata udbredelse omfatter det meste af det sydlige og centrale Vestpalæarktis, store dele af Asien mod øst til Korea samt Mellemøsten og Nordafrika. I Europa yngler den ret almindeligt over det meste af Syd- og Mellemeuropa. De betydeligste europæiske bestande findes i Spanien og Tyrkiet der tilsammen huser mere end to tredjedele af den europæiske bestand. Nordgrænsen forløber gennem Danmark, Baltikum og Rusland. Arten yngler mere spredt i Nord- og Vesteuropa end i det kontinentale Østeuropa, og da toplærken kun yngler op til 600 m over havet, er den fraværende i bl.a. Alperne (Hagemeijer & Blair 1997). Med sin tilknytning til tempererede, tørre og ret lune egne er toplærken generelt dårligt tilpasset det fugtige, atlantiske klima og findes bl.a. ikke på de Britiske Øer (Glutz von Blotzheim & Bauer 1985). Indtil 1950erne ynglede toplærken spredt over hele Danmark undtagen på Bornholm med de tætteste bestande i Jylland. I dag findes de få tilbageværende ynglepladser udelukkende i Vendsyssel. Dog er der i registreret en isoleret yngleforekomst i Rønne på Bornholm. 3.2 Levested og føde Levested Som en fugl der oprindeligt er knyttet til steppe eller halvørken, er toplærkens foretrukne ynglebiotop åbne og tørre sletter med lav og sparsom vegetation (Esteban 1994). I en optimal ynglehabitat må vegetationen højest dække max. 50% (Cramp 1988). Menneskeskabte halvørkenlignende områder er flere steder i verden egnede for toplærken, og i Vestog Centraleuropa har den med tiden tilpasset sig bymæssig bebyggelse. Denne tendens er nu også begyndt at vise sig i det østlige Mellemeuropa (Magyar et al. 1998). I Danmark har toplærken formodentlig i næsten hele den periode den har ynglet her, været knyttet til menneskelig beboelse. Tidligere ved gårde og landsbyer i det åbne land, men op gennem 1900-tallet i stigende omfang i større byer; først bl.a. ved banegårde og jernbaneterræner, opfyldningsområder samt i grus- og lergrave nær bebyggelse og veje (Manniche & Heilmann 1926), siden også ved større byggepladser, nyudstykkede parcelhusgrunde, fabrikker/erhvervsområder, elværker, skoler, sygehuse og boligblokke, osv. (Dybbro 1976). 11

14 3.2.2 Føde Toplærkens naturlige fødevalg er tilsyneladende ganske alsidigt, idet den både æder plantemateriale (knopper, skud og frø) og forskellige insekter (især biller, men også andre insekter og deres larver; Cramp 1988). De bylevende toplærker fouragerer desuden på madrester, brødkrummer og udlagt foder. De planter der i litteraturen fremhæves som egnede fødeemner for toplærken, domineres af 1-årige urter (Cramp 1988, Glutz von Blotzheim & Bauer 1985). Resultaterne stammer formodentlig fra undersøgelser på (mellem)europæiske lokaliteter, men den geografiske placering er ikke nærmere kendt. Danske fødeundersøgelser findes desværre ikke. Dominansen af 1-årige urter kan være et udtryk for toplærkens tilknytning til ustabile halvørkenagtige habitater (eksempelvis med tilbagevendende tørkeperioder, sandflugt, eller i tilfælde af at der er tale om menneskeskabte påvirkninger, jordflytning/påfyldning, opgravning, udpining eller overgræsning mv.). De steder forekommer der typisk mange 1-årige pionerplanter. Resultaterne stemmer overens med toplærkens nuværende tilknytning til bebyggelse ved bygrænsen, erhvervsområder og havnearealer. Det er ofte netop i disse dele af en by at en dynamisk byudvikling finder sted. I forlængelse heraf kan der - specielt i områder med mager sandjord - kortvarigt blive skabt en habitattype der kan tilfredsstille toplærkens krav til sit levested (Zang & Südbeck 2000). 3.3 Biologi Toplærken er monogam. Reden lægges ofte direkte på jorden, skjult under en busk eller ved en lille forhøjning (Cramp 1988). Den lægger normalt 3-5 æg i april måned (Manniche & Heilmann 1926). I det centraleuropæiske kerneområde lægges ofte to kuld. Det vides ikke om de danske ynglefugle opfostrer 2 kuld på en sæson. Udrugningen varer i Mellemeuropa dage (Glutz von Blotzheim & Bauer 1985). Ungerne forlader reden ca. 9 dage gamle (Cramp 1988) og er flyvefærdige fra omkring dage gamle og så godt som uafhængige efter 20 dage (Glutz von Blotzheim & Bauer 1985). Der kendes tilsyneladende ikke meget til artens normale (gennemsnitlige) ynglesucces eller til udviklingen i ynglesuccesen i de forskellige delbestande. I det meste af sit udbredelsesområde er toplærken standfugl. Det gælder dog ikke det nordlige Rusland hvor vintrene normalt er meget strenge. Her er arten en udpræget trækfugl (Tucker & Heath 1994). I Danmark er arten standfugl, men ses dog lejlighedsvis på visse træklokaliteter (Møller et al. 1978). På vore breddegrader kan den påvirkes negativt af hårde vintre de år hvor sådanne indtræffer (Møller 1978, Rabosée 1995). Der findes ingen registrerede udlandsgenmeldinger i ringmærkningsmaterialet på Zoologisk Museum i København. I Danmark er der kun registreret et genfund. Det drejer sig om en lokal fugl mærket i Skagen 12

15 og genfanget samme sted to år efter i Der er samlet ringmærket ca. 80 toplærker i Danmark før 1993, men da data før 1993 ikke er lagt på EDB, har det ikke været muligt at få nærmere oplysninger om disse (Jesper Johs. Madsen, pers. medd.). Tidligere ynglede toplærken herhjemme på landet og overvintrede i byer og landsbyer hvor føden (eksempelvis i form af hestepærer, foder og spildkorn mm.) var koncentreret og relativt nemt tilgængelig (Palm 1987). I takt med bestandens aftagen og fragmentering kunne sådanne vinterflokke efterhånden kun opleves i havnebyerne (Kiis 1985). I løbet af 1990erne er vinterflokke blevet et særsyn. Nu ses ofte kun 1-3 fugle ad gangen i byerne. 3.4 Bestandsudvikling i Danmark Toplærken må formodes at være indvandret til Danmark i løbet af erne. Omkring 1820 ynglede toplærken fåtalligt i Holsten syd for grænsen (Naumann 1824). Datidens danske ornitologer mente dog ikke at arten ynglede her i landet (Teilmann 1823, Faber 1824). En begyndende indvandring med spredt ynglende par i tilknytning til gårde på hedesletten i det sydlige Jylland kan være overset dengang. Toplærker blev i begyndelsen først registreret, når de om vinteren optrådte i byerne (Palm 1987). Omkring 1850 beskriver Kjærbølling (1852) toplærken som 'almindeligt ynglende' på det opdyrkede hedeland vest for Aabenraa. At indvandringen nok var i gang tidligere i 1800-tallet understøttes af oplysninger om strejf- og vintergæster både på Sydsjælland (1831) og i Skåne (1833; Palm 1988). I løbet af erne sker der en markant ekspansion og fremgang i Jylland. Mod slutningen af 1880erne beskrives toplærken som almindeligt ynglende over det meste af Jylland (Palm 1987). Indvandringen til Fyn skete hurtigt, og i takt med at arten bredte sig nordpå i Jylland. Allerede i 1875 beskrives den som hyppig i Odense. På Sjælland registreredes et sikkert redefund først i Et meget sent tidspunkt eftersom det første skånske ynglefund allerede var i 1851, og i 1875 omtales toplærken som almindeligt ynglende ved flere skånske byer langs Øresundskysten (Palm 1987). Fra 1920erne beskrives toplærken som værende hyppig på Sjælland og på Lolland-Falster. Ifølge Løppenthin (1967) stabiliseredes bestanden i Danmark i perioden hvorefter den begyndte at gå tilbage, især på Øerne øst for Storebælt og omkring København, siden også i Jylland og på Fyn. Med Dansk Ornitologisk Forenings første atlasprojekt i dokumenteredes det at toplærken var i markant tilbagegang, og at den var forsvundet fra flere tidligere ynglepladser (Dybbro 1976). Landsbestanden blev desværre ikke opgjort i forbindelse med det første atlasprojekt. Arten blev totalt registreret i 269 atlaskvadrater, heraf i 186 som sikker eller sandsynlig ynglefugl. På baggrund af artens tendens til en klumpet fordeling (i tilknytning til bysamfundene) må det formodes at bestanden omkring 1970 har talt i størrelsesordenen ynglepar. 13

16 Ved en lokal opgørelse blev den nordjyske bestand i 1978 opgjort til 2 ynglepar (Møller et al. 1978). Også her registreredes tilbagegang, men Nordjylland har på dette tidspunkt formodentlig huset hovedparten af landsbestanden. I perioden fra Anders Pape Møllers nordjyske undersøgelse i 1978 og til det nyeste atlasprojekt startes i 1993, foreligger der desværre kun et meget sparsomt og temmelig sporadisk materiale om toplærkens forekomst og bestandens udvikling i Danmark. Materialet omfatter kun de mere eller mindre tilfældige registreringer der er indsamlet af Dansk Ornitologisk Forenings lokale rapportgrupper. Dette materiale udgør grundlaget for årsopgørelserne i den landsdækkende årsrapport. Men som følge af informationernes tilfældige karakter har opgørelsen i den periode været behæftet med stor usikkerhed og udtrykker generelt en undervurdering af landsbestandens sande størrelse (Tabel 1). I blev landsbestanden opgjort til ca ynglepar via en forespørgsel blandt lokale feltornitologer med kendskab til artens forekomst (R. Christensen pers. medd.). I det seneste atlasprojekt, Fuglenes Danmark blev arten kun registreret i 38 atlaskvadrater som sikkert eller sandsynligt ynglende. Antallet af atlaskvadrater med ynglefund af toplærke var hermed reduceret med 81% siden den første atlasundersøgelse, og arten var blandt de danske ynglefugle hvis udbredelsesområde var indskrænket mest siden 1970 (Grell 1998). På grundlag af atlasprojektets resultater blev landsbestanden i 1996 vurderet til højst ynglepar. Bestandstilbagegangen er fortsat de seneste år (Fig. 1), og i løbet af 1990erne er artens udbredelse blevet reduceret til nogle ganske få, isolerede lokaliteter i det nordlige Jylland. Tabel 1. Antal registrerede ynglepar af toplærke (min og max) i Danmark fra 1988 til Oplysningerne stammer ( ) fra DOFs Årsrapporter over fugleobservationer publiceret i Dansk Orn. Foren. Tidsskr., samt ( ) fra Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle. *) I 1991 mangler opgørelser af de lokale ynglebestande på en række centrale lokaliteter, hvorfor der er tale om et minimumstal - formodentlig har bestanden ikke været mindre end i **Det har ikke kunnet lade sig gøre at opgøre bestanden i 1990 på grundlag af de tilgængelige data. År Min Max * 1990**

17 Antal ynglepar Min Max Figur 1. Udvikingen i den danske ynglebestand af toplærke Galerida cristata 1988_2000. Hirtshals og Frederikshavn har haft de største ynglebestande i de seneste år. Det formodes at toplærken nu er forsvundet fra de øvrige jyske byer hvor den blev registreret som ynglende i atlasprojektet I Århus ynglede arten formentlig senest i 1998 (Ettrup et al. 1999). Toplærken er således forsvundet som ynglefugl fra flere og flere områder i Danmark, og antallet af par i de byer hvor arten stadig yngler, er ligeledes på retur (Fig. 2). Det kan dog ikke afvises at enkelte jyske ynglepar/lokaliteter kan være overset. Der er således for nylig modtaget en overraskende andenhånds oplysning om at en tysk turist og ornitolog i 1999 skulle have registreret flere syngende toplærker i Hanstholm (Gerhard Pfeifer, pers. medd. via Jesper Tofft). I 1999 blev toplærken overraskende registreret ynglende på Bornholm for første gang, nærmere bestemt i Rønne Havn. Her observeredes en syngende han gennem hele ynglesæsonen, og i slutningen af juli sås en adult fugl med en tiggende unge (Grell 2000). Ynglefundet kommer efter at der i 1997 og 1998 har været enkelte registreringer af toplærker på stedet. I år 2000 er der igen registreret en syngende han i foråret, men der foreligger ikke andre tegn på at arten har ynglet på lokaliteten Antal ynglepar Frederikshavn (NJ) Hirtshals (NJ) Strandby (NJ) Aalborg (NJ) Løkken (NJ) Skagen (NJ) Horsens (VE) Rønne (B) Figur 2. Antal ynglepar af toplærke per år 1996_2000 i danske byer med ynglebestande af arten. 15

18 (J. Christensen pers. medd.). Den bornholmske yngleforekomst kunne give håb om en ny indvandring til Bornholm/Sydøstdanmark. Da bestandene i de nordøsteuropæiske lande generelt er vigende, synes det dog mere sandsynligt at der er tale om en tilfældig yngleforekomst. 3.5 Bestandsudviklingen i Europa En generel tilbagegang i Europa startede så småt efter 1. Verdenskrig, men var især tydelig fra 1970erne (Pätzold 1986). Den lille norske bestand uddøde således i 1972 (Gjershaug et al. 1994). De fleste europæiske lande har siden da haft aftagende ynglebestande. Kun Portugal har en stabil ynglebestand. Særlig stor har tilbagegangen været i Nordvest- og Centraleuropa, dvs. Holland, Belgien, Skåne, Danmark, Tyskland, Polen og Tjekkiet (D. Callaghan, BirdLife International pers. medd.). I Slesvig- Holsten er toplærkebestanden reduceret fra ca. 450 ynglepar i 1960erne til kun ca. 50 par i år 2000 (med kernebestandene i Kiel og Lübeck). Arten yngler nu ikke længere i Slesvig (B. Struwe-Juhl, pers. medd.). Materialet i European Bird Database (varierende sikkerhed og aktualitet) viser stabile bestande i det sydøstlige Europa; Bulgarien, Rumænien, Moldova, Kroatien, Rusland og endog en lille fremgang i Ungarn (1990). I Estland stabiliseredes bestanden tilsyneladende på ca. 50 par i perioden , men efter en langsigtet tilbagegang. I Litauen regnes toplærken nu ikke længere som ynglefugl (-20 ynglepar ), og her har bestanden været vigende siden 1960erne (L. Raudonikis, pers. medd.). I Hviderusland er den seneste vurdering en bestand på par i 1997, og at arten er i tilbagegang (A.E. Vintchevski, pers. medd.). I Kaliningrad har arten ikke ynglet siden erne (G. Grishanov, pers. medd.). 3.6 Årsager til bestandstilbagegang I de knapt to århundreder toplærken har været i Danmark, har den skiftet ynglehabitat flere gange. Skift der kan forklares ved at den oprindelige habitat er blevet ændret i en for arten ugunstig retning. Toplærken har dog indtil 1950erne formået at finde og tilpasse sig en ny niche. De indledende faser af hedens opdyrkning skabte i 1800-tallet levemuligheder for toplærken i agerlandet. De næringsfattige, sandede marker med sparsom vegetation på den jyske hedeslette har formodentlig været meget lig artens oprindelige levested; de central- og sydeuropæiske stepper og halvørkener. Den hastige kultivering og tilplantning af heden indskrænkede imidlertid snart dette levested. I slutningen af 1800-tallet rykkede toplærken derfor ind i landsbyerne hvor udflytningen af gårdene kan have tilvejebragt nye muligheder for arten. I den periode beskrives toplærken også som en fugl der ynglede langs landevejene (Palm 16

19 1987). Med moderniseringen af landbruget, introduktionen af kunstgødning og mere effektive dyrkningsmetoder blev også disse biotoper uegnede for arten (Zang & Südbeck 2000). I 1900-tallets første årtier forekom toplærken ind i de større byer, hvor den dynamiske by- og industriudvikling kan formodes at have skabt kortvarigt egnede levesteder. Udbygningen af det danske jernbanenet tilvejebragte ligeledes nye, om end begrænsede levemuligheder (Løppenthin 1967). Det må formodes at toplærkens tilbagegang er påbegyndt omkring det tidspunkt hvor den ophører med at være en agerlandsfugl og i stigende grad bliver en byfugl. Den arealmæssige udstrækning af levestedet indskrænkes markant, og formodentlig er tilbagegangen derfor allerede indledt i erne. Artens forsvinden fra landet er foregået gradvis og over en lang periode, og derfor har tilbagegangen formodentlig været temmelig upåagtet. Når man hidtil har ment at tilbagegangen først indledtes i 1950erne, hænger det formodentlig sammen med at toplærken på dette tidspunkt også begyndte at gå markant tilbage i landsbyerne og de mellemstore bysamfund. Det var først da toplærken (i vinterperioden) kom til byerne at den blev opdaget, og først da den igen begyndte at forsvinde fra byerne at datidens fugleinteresserede registrerede tilbagegangen. Den forøgede bestandstilbagegang omkring og efter 1940erne kan således sættes i forbindelse med en markant næringsberigelse, kultivering og tilgroning af de tilbageværende sandede marker og græsmarker, en tiltagende urbanisering inden for byzonen hvor tidligere ubebyggede arealer efterhånden blev bebygget, samt frisering af grønne områder, opfyldningsområder og lossepladser mv. (Zang & Südbeck 2000). Det omfattende parcelhus- og etageboligbyggeri i erne tilvejebragte i selve anlægsfasen kortvarigt ynglemuligheder for toplærken nogle steder. Således gik toplærken i midten af 1970erne lokalt frem i visse områder af Århus, blandt andet omkring Gjellerupplanen og andet nyligt opført boligbyggeri. Få år efter forsvandt den dog atter fra disse steder (Laursen 1977). En lignende udvikling kendes fra storbyer i udlandet. I Berlin forøgedes antallet af ynglepar således i forbindelse med de store byggerier efter genforeningen (Witt 2000). De tørre, sparsomt bevoksede områder der følger med nybyggeri, skaber en økologisk niche som toplærken kan udnytte. Efterhånden som områderne ændrer sig som følge af udbygning, asfaltering og tilplantning mv., går den imidlertid atter tilbage. Vinteroverlevelsen kan også være en faktor bag toplærkebestandens sammenbrud herhjemme. Den hjemlige tilbagegang er tidligere blevet sat i forbindelse med hestenes forsvinden fra landbruget (Dybbro 1976). Toplærken udnytter ifølge belgiske undersøgelser bl.a. den insektfauna der forekommer i tilknytning til hestegødning (Lippens & Wille 1972, Erhard & Wink 1991). Det må imidlertid også formodes at spildfoder o.lign. tidligere har udgjort et fødetilskud om vinteren. Aftagende hestehold kan dog kun forklare den tidlige tilbagegang indtil 1950erne, men ikke den efterfølgende tilbagegang. I Mellem- og Sydeuropa sættes toplærkens tilbagegang især sammen med effektiviseringen af landbruget (Triplet 1981, Esteban 1994, Zang & Südbeck 2000); herunder nedlæggelse af vingårde, opvækst af vedvegetation i gamle græsmarker (pga. nedsat kvæggræsning) og tilvoksning af braklagte marker (Melchior et al. 1987, Zang & Südbeck 17

20 2000). I Nordøstfrankrig gik toplærken tilbage i 1960erne i direkte forlængelse af øget mekanisering af landbruget og introduktion af pesticider (Tucker & Heath 1994). Der er endvidere en mulighed for at langsigtede klimatiske ændringer kan spille ind på toplærkens ynglevilkår her i landet (Møller 1978). Siden 1890 er den gennemsnitlige årsnedbør således steget jævnt, mens antallet af soltimer gradvis er aftaget efter 1950 (Cappelen & Rosenørn u. år). Det kan have skabt et mere ugunstigt miljø for toplærken der oprindeligt er tilpasset et mere kontinentalt klima. Til gengæld har gennemsnitstemperaturen været langsomt stigende siden Det er navnlig vintertemperaturen der er steget. De seneste 14 år har der således kun været en streng isvinter (i 1995/96). Det mildere vinterklima må formodes at have skabt bedre overlevelsesmuligheder for de danske toplærker om vinteren. 18

21 4 Resultater af ynglefugle- og habitatregistreringen år 2000 I år 2000 er der sammenlagt registreret ynglepar, heraf fire sikre ynglepar i tre nordjyske byer Hirtshals, Frederikshavn og Skagen. Derudover er der fundet 8-9 sandsynlige/mulige ynglepar samt enlige fugle på to lokaliteter (Tabel 2). Primærdata fra grundregistreringen af ynglefugle og habitatregistreringen i form af en gennemgang af hver enkelt ynglelokalitet er samlet i Appendiks 1. I Tabel 3-6 findes samlede oversigter for yngleterritoriernes fordeling på arealtyper, arealanvendelse, vegetationstyper og andre elementer. For de tre ynglepar med konstateret eller formodet ynglesucces, hvor habitatdata foreligger udgør parkeringspladser, industriområde, havneterræn og jernbaneterræn over 75% af ynglehabitaten. I alle tre habitater anvendes arealet langt overvejende som erhvervsområde. Knap halvdelen af det samlede areal på ynglehabitaterne er belagt med asfalt, og den resterende del er overvejende belagt med sten eller består af bar jord. Af den relativt lille andel af habitaterne som er med plantedække, udgør lavt græs lidt under halvdelen af vegetationen. Dertil kommer en nogenlunde ligelig fordeling på spredt græs, buske og lave urter. I Rønne Havn findes den eneste nye ynglehabitat. Denne habitat er ligeligt fordelt på havneareal og industriområde/parkeringspladser. Langt størstedelen af arealet benyttes som erhvervsområde. Arealet er overvejende belagt med asfalt, men en mindre del består af bar jord, sandjord eller lerjord. Den sparsomme vegetation udgøres hovedsageligt af spredt græs og herudover få urter og træer. De to lokaliteter hvor der i år 2000 fandtes enlige fugle, er tidligere Tabel 2. Ynglebestanden af toplærke år 2000: Registreringskategori og ynglesucces - fordelt på ynglelokaliteter. Lokalitet Sikre ynglepar Regstr. antal unger Sandsynlige/ mulige ynglepar Hirtshals, Nordsøcentret, Hotel Skaga 1 2 Hirtshals Station 1 1 Hirtshals Rangerterrænet 1 Hirtshals, Margretheparken 1 Frederikshavn, Hjørringvej 1 Ukendt Frederikshavn, DSB Station 1 Frederikshavn, Rømøvej 1 Frederikshavn, Vendsysselvej/Gl.Skagenvej 1 Skagen Buttervej 1 Ukendt 1 Løkken-Vrå, rundkørslen ved "Action House" 1 Løkken Strand, signalmasten 1 Ålborg Øst, Sebbersundsvej/ Humlebakken 1 Rønne Havn 1-2 I alt Enlige fugle 19

22 Tabel 3. Ynglehabitatens fordeling på arealtyper (i procent). Overordnet beskrivelse Andel i % Hirtshals Nordsømuseet Hirtshals station Fr.havn Hjørringvej Hirtshals Rangerterrænet Løkken- Vrå Action House Løkken Strand Ålborg Fr.havn DSB Station Hirtshals Fr.havn Margretheparken Rønne Rømøvej Havn Fr.havn Vendsysselvej/ Gl. Skagenvej Bymidte 21, Industriområde Havneterræn P-plads Jernbaneterræn Boligkarreer 8,33 Udkant af by Klit Åbent land Fodboldbane Landbrugsområde Bypark Forstad Andet I alt 12,83 12,50 12,33,83 6,92 4,17 2,92 2,50 2,08 1,67 0,00 1,67, Hjørring Centrum I alt Anvendelse Andel i % Hirtshals Nordsømuseet Hirtshals station Fr.Havn Hjørringvej Hirtshals Rangerterrænet Løkken- Vrå Action House Løkken Strand Ålborg Fr. Havn DSB Station Erhvervsområde 41, Hirtshals Fr.Havn Margretheparken Rømøvej Rønne Havn Fr.Havn Vendsysselvej/ Hjørring Gl. Skagenvej Centrum I alt Byggegrund, Ubebygget areal Klitområde Kulturgræs Have Landbrug, græs Indhegnet dyrefold Landbrug, afgrøde Andet I alt,62 5,77 5,77 3,85 1,92 1,92 0,00 2,69, Tabel 4. Ynglehabitatens fordeling på arealanvendelse (i procent)

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Kongeørnen i Århus amt

Kongeørnen i Århus amt Kongeørnen i Århus amt Jørgen Terp Laursen INDLEDNING. Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Århus amt har i en snes år foretaget årlige indsamlinger af fugleiagttagelser fra amtet. Materialet,

Læs mere

Overvågning af rødlistede ynglefugle

Overvågning af rødlistede ynglefugle Naturovervågning Overvågning af rødlistede ynglefugle 989998 Arbejdsrapport fra DMU nr. 7 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Naturovervågning Overvågning af rødlistede ynglefugle 989998 Arbejdsrapport

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Peter Wind og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A30 Version: 1.3

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Lovgrundlag I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 696 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter af 29. juni 2012 er Aalborg Kommune

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn.

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 97-33/800-0480 MSA Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes

Læs mere

Indsigelser til Lokalplan 27-011

Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsiger Indhold i indsigelse Forvaltnings kommentar Helle Søndergaard Torngårdsvej 30 9440 Aabybro To indsigelser Cirkus Ønsker at der udlægges areal til cirkus og markedsplads

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Den danske Stat. Hovedaktionær

Den danske Stat. Hovedaktionær Jetrans den 17 maj 2010 2001 2 gamle privatbaner fusioneres Hovedaktionær Den danske Stat Skagensbanen A/S Hirtshalsbanen A/S Etableret 1890 Etableret 1925 Hovedaktionær Nordjyllands Trafikselskab Indsatsområder

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme.

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme. Danmark Ordet Danmark stammer fra gammel tid, hvor det kaldtes "Danernes mark". Danmark er et land i Skandinavien og ligger i det nordlige Europa. Danmark kaldes sammen med Grønland og Færøerne for Kongeriget

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT KOM TIL FREDERIKSHAVN, HVOR VI KAN VOKSE SAMMEN I Frederikshavn Kommune ser vi Spejdernes Lejr 2017 som et samarbejdsprojekt, hvor parterne

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt J.nr. j.nr.. 09-105958 Dato : 16. juni 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 10. juni 2009. (Alm.

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013 Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie Juni 2013 Oprindelig placering v. nuv. station Alternativ placering 2 KRIEGERS FLAK

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Landzonetilladelse. Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre

Landzonetilladelse. Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune

Læs mere

Den store hornugle i Sønderjylland

Den store hornugle i Sønderjylland Den store hornugle i Sønderjylland Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann Et møde med den store hornugle (Bubo bubo) på nært hold kan være en uforglemmelig oplevelse. Det direkte blik, med de store orange øjne,

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Auderødlejren Trafikal vurdering. NOTAT 3. december 2008 CAM/psa

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Auderødlejren Trafikal vurdering. NOTAT 3. december 2008 CAM/psa Auderødlejren Trafikal vurdering NOTAT 3. december 2008 CAM/psa Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 Indledning... 2 1.1 Grundlag... 2 1.2 Afgrænsning af analyseområde... 3 2 Hidtidig trafikbelastning...

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Badevandsprofil for Tystrup sø

Badevandsprofil for Tystrup sø Badevandsprofil for Tystrup sø Ansvarlig myndighed: Sorø Kommune Rådhusvej 8 4180 Sorø Tlf.: 57876000 www.soroe.dk Medlemsstat Danmark Kommune Sorø Kommune DKBW Nr. DKBW1196 Stationsnummer 340-003G Stationsnavn

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Centralt for hele Europa Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Business Park Falster ligger i knudepunktet mellem det europæiske kontinent og Skandinavien I Nordeuropæisk perspektiv ligger Business Park

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Landzonetilladelse til om- og tilbygning af bestående sommerhus på ejendommen Emmerlev Klev 18, Højer

Landzonetilladelse til om- og tilbygning af bestående sommerhus på ejendommen Emmerlev Klev 18, Højer Karen Bergmann Emmerlev Klev 6 6280 Højer Sendt på e-mail til karenbergmann@hotmail.com Team Plan, Byg og Trafik Direkte tlf.: 74929243 Mail: pnh@toender.dk Sags id.: 01.03.03-P19-143-13 3. februar 2014

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere