Overvågning af toplærke Galerida cristata, med en gennemgang og vurdering af de danske ynglehabitater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overvågning af toplærke Galerida cristata, med en gennemgang og vurdering af de danske ynglehabitater"

Transkript

1 Naturovervågning Overvågning af toplærke Galerida cristata, med en gennemgang og vurdering af de danske ynglehabitater Arbejdsrapport fra DMU, nr. 171

2 [Tom side]

3 Naturovervågning Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Overvågning af toplærke Galerida cristata, med en gennemgang og vurdering af de danske ynglehabitater Arbejdsrapport fra DMU nr Michael B. Grell Jannik Hansen Birgitte Rasmussen

4 Datablad Titel: Undertitel: Forfattere: Afdelingsnavn: Overvågning af toplærke Galerida cristata, med en gennemgang og vurdering af de danske ynglehabitater Naturovervågning Michael B. Grell, Jannik Hansen & Birgitte Rasmussen Dansk Ornitologisk Forening Afdeling for Kystzoneøkologi Serietitel og nummer: Arbejdsrapport fra DMU, nr. 171 Udgiver: URL: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Udgivelsestidspunkt: Oktober 2002 Redaktion: Faglig kommentering: Finansiel støtte: Bedes citeret: Karsten Laursen Mark Desholm & Stefan Pihl Delvist betalt af Skov- og Naturstyrelsen Grell, M.B., Hansen, J. & Rasmussen, B. 2002: Overvågning af toplærke Galerida cristata, med en gennemgang og vurdering af de danske ynglehabitater. Naturovervågning. - Danmarks Miljøundersøgelser. 46 s. -Arbejdsrapport fra DMU, nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Layout: Korrektur: Helle Klareskov Tove Ørts Petersen & Ib Clausager ISSN (elektronisk): Sideantal: 46 Internet-version: Købes hos: Rapporten findes kun som PDF-fil på DMU's hjemmeside Miljøbutikken Information og Bøger Læderstræde 1-3 DK-1201 København K Tlf.: Fax:

5 Indhold Sammenfatning 5 1 Indledning 7 Tak 7 2 Metoder og materialer 9 3 Baggrund Udbredelse Levested og føde Levested Føde Biologi Bestandsudvikling i Danmark Bestandsudviklingen i Europa Årsager til bestandstilbagegang 16 4 Resultater af ynglefugle- og habitatregistreringen år Vurdering af toplærkens danske ynglehabitater 23 6 Anbefalinger til optimering af toplærkens tilbageværende ynglehabitater 7 Referencer 27 Appendiks 1 29 Appendiks 2 39 Appendiks

6 Danmarks Miljøundersøgelser Arbejdsrapporter fra DMU 4

7 Sammenfatning Denne undersøgelse af toplærkens status og levevilkår viser at arten er tæt på at forsvinde som dansk ynglefugl, hvilket vil medføre tab af dansk biodiversitet. Den danske bestand af toplærke er reduceret til nogle ganske få ungeproducerende par. Bestanden er i tiltagende grad isoleret fra nabobestande hvor arten i øvrigt også er i tilbagegang. Toplærke er knyttet til åben, bymæssig bebyggelse med enten boligkarreer eller industriområder hvor der er store arealer med lavt græs, enårige frøplanter og flisebelægning eller asfalt. Arten forekommer hovedsagelig i Nordjyllands Amt, og formodentlig vil chancen for at bevare arten være størst i Hirtshals, Frederikshavn, Skagen og Løkken (i nævnte rækkefølge). Det bør dog undersøges om der er mulighed for at sikre ynglehabitaten i Rønne på Bornholm. Herudover bør det undersøges om der findes en lille, overset bestand af toplærke i Hanstholm. 5

8 6

9 1 Indledning Toplærken er blandt de 15 fuglearter der er anført som akut truede arter på den danske Rødliste 1997 (Stoltze & Pihl 1997). Årsagen er en markant reduktion fra ca. 300 ynglepar omkring 1970 til under ynglepar i år Den tidligere vidt udbredte lærkeart lever nu kun i fem nordjyske havnebyer: Hirtshals, Frederikshavn, Skagen, Løkken og Ålborg. Foranlediget af denne udvikling der indikerer at toplærken er meget tæt på at forsvinde som dansk ynglefugl, bestilte Danmarks Miljøundersøgelser en registrering af toplærkens nuværende danske ynglehabitater og en udredning af om den igangværende negative udvikling eventuelt kunne vendes ved optimering af habitaten. Undersøgelsen blev udført af Dansk Ornitologisk Forening i regi af projekt Truede og Sjældne Ynglefugle i sommeren 2000, og resultaterne præsenteres og diskuteres i nærværende rapport. Tak DOFs artskoordinator Dennis Nielsen takkes for bistand til organisering af dataindsamlingen samt for deltagelse i feltarbejdet (Ålborg). Anders Østerbye (Hirtshals, Hjørring & Løkken), Erik Holm Christensen, Svend Erik Frandsen og Birger Pedersen (Frederikshavn) samt Jens Christensen (Rønne) takkes for deltagelse i habitatregistreringen. Rolf Christensen og Knud Pedersen (Skagen) for supplerende oplysninger. Desuden rettes en tak til Marc Vaillant for hjælp med fransksproget litteratur, Bernd Struwe-Juhl (Slesvig-Holsten), Liutauras Raudonikis (LOD; Litauen), Alexandre E. Vintchevski (APB; Hviderusland) og Gennady Grishanov (Kaliningrad State University) for bestands- og udviklingsdata samt til Des Callaghan (BirdLife International) for data fra European Bird Database. Zoologisk Museums ringmærkningsafdeling takkes for oplysninger om mærkningsdata. 7

10 8

11 2 Metoder og materialer Nærværende udredning af toplærkens status og habitatforhold bygger dels på et litteraturstudium, dels på en registrering af artens danske ynglehabitater foretaget i sommeren Med hensyn til fugledata indgår det materiale som er indsamlet af Dansk Ornitologisk Forening som et led i projekt Truede og Sjældne Ynglefugle siden 1998 (Grell 1999 & 2000). Herudover er en hovedkilde for bestandsdata siden 1980erne den årsrapport over fugleobservationer i Danmark der årligt udgives i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (seneste udgivelse eksempelvis Christensen & Søby (2000)). Litteraturstudiet omfatter fortrinsvis nyere tilgængelig dansk og nordeuropæisk litteratur om toplærkes populationssvingninger og valg af ynglehabitat. Herudover indgår data fra the European Bird Database velvilligt stillet til rådighed for undersøgelsen af BirdLife Internationals Europa kontor der har muliggjort en opdatering af de aktuelle bestandstal for en række europæiske lande. Ornithologische Arbeitsgemeinschaft für Scleswig-Holstein und Hamburg har velvilligt stillet data fra landsdelens kommende ynglefugleatlas til rådighed (Berndt, R.K., Koop, B. & Struwe-Juhl, B. (under forberedelse): Brutvogelatlas Schleswig-Holstein). Fra BirdLife partnere i Litauen og Hviderusland samt Statsuniversitetet i Kaliningrad er modtaget oplysninger om toplærkens status i disse områder. Som følge af en udpræget mangel på viden om de danske ynglehabitater udførtes i sommeren 2000 en overordnet habitatregistrering af toplærkens få tilbageværende danske ynglepladser. Oplysningerne fra denne indsamling er præsenteret i Appendiks 1. Til brug for indsamling af oplysningerne blev der udarbejdet et oplysningsskema og en vejledning, som blev uddelt til observatørerne. Materialet er medtaget som Appendiks 2 og 3. I skemaet blev der fortrykt en række habitatparametre af en karakter så observatøren kunne beskrive habitaten uden særlige forudsætninger. De fortrykte parametre dækkede fire hovedgrupper: arealtype, arealanvendelse, vegetationstyper og andre fysiske elementer. Observatøren blev bedt om at kvantificere oplysningerne i procentandele inden for hver hovedgruppe. I en række efterfølgende sektioner blev optælleren bedt om at uddybe oplysningerne om lokaliteten, habitatparametre, fødeforhold og trusler samt til at komme med forslag til habitatforbedringer og beskyttelse. Herudover skulle der suppleres med et feltkort. Observatørerne der indsamlede habitatdata, var i vidt omfang de samme som har registreret yngleforekomsterne på de pågældende lokaliteter gennem de seneste tre år. Der er efterfølgende modtaget udfyldte skemaer med feltkort og fotos fra 13 tidligere og nuværende ynglelokaliteter dækkende Hirtshals, Løkken, Ålborg, Hjørring, Frederikshavn og Rønne (Bornholm). Lovede fotos af ynglelokaliteterne i Frederikshavn er dog ikke fremsendt, og det er uvist om de eksisterer. Desværre lykkedes det ikke at få registreret de senere års ynglelokaliteter i Skagen. Når der ses bort fra Skagen, er alle kendte ynglelokaliteter anvendt af toplærken inden for de seneste 3-4 år således blevet registreret i undersøgelsen. 9

12

13 3 Baggrund 3.1 Udbredelse Toplærkens Galerida cristata udbredelse omfatter det meste af det sydlige og centrale Vestpalæarktis, store dele af Asien mod øst til Korea samt Mellemøsten og Nordafrika. I Europa yngler den ret almindeligt over det meste af Syd- og Mellemeuropa. De betydeligste europæiske bestande findes i Spanien og Tyrkiet der tilsammen huser mere end to tredjedele af den europæiske bestand. Nordgrænsen forløber gennem Danmark, Baltikum og Rusland. Arten yngler mere spredt i Nord- og Vesteuropa end i det kontinentale Østeuropa, og da toplærken kun yngler op til 600 m over havet, er den fraværende i bl.a. Alperne (Hagemeijer & Blair 1997). Med sin tilknytning til tempererede, tørre og ret lune egne er toplærken generelt dårligt tilpasset det fugtige, atlantiske klima og findes bl.a. ikke på de Britiske Øer (Glutz von Blotzheim & Bauer 1985). Indtil 1950erne ynglede toplærken spredt over hele Danmark undtagen på Bornholm med de tætteste bestande i Jylland. I dag findes de få tilbageværende ynglepladser udelukkende i Vendsyssel. Dog er der i registreret en isoleret yngleforekomst i Rønne på Bornholm. 3.2 Levested og føde Levested Som en fugl der oprindeligt er knyttet til steppe eller halvørken, er toplærkens foretrukne ynglebiotop åbne og tørre sletter med lav og sparsom vegetation (Esteban 1994). I en optimal ynglehabitat må vegetationen højest dække max. 50% (Cramp 1988). Menneskeskabte halvørkenlignende områder er flere steder i verden egnede for toplærken, og i Vestog Centraleuropa har den med tiden tilpasset sig bymæssig bebyggelse. Denne tendens er nu også begyndt at vise sig i det østlige Mellemeuropa (Magyar et al. 1998). I Danmark har toplærken formodentlig i næsten hele den periode den har ynglet her, været knyttet til menneskelig beboelse. Tidligere ved gårde og landsbyer i det åbne land, men op gennem 1900-tallet i stigende omfang i større byer; først bl.a. ved banegårde og jernbaneterræner, opfyldningsområder samt i grus- og lergrave nær bebyggelse og veje (Manniche & Heilmann 1926), siden også ved større byggepladser, nyudstykkede parcelhusgrunde, fabrikker/erhvervsområder, elværker, skoler, sygehuse og boligblokke, osv. (Dybbro 1976). 11

14 3.2.2 Føde Toplærkens naturlige fødevalg er tilsyneladende ganske alsidigt, idet den både æder plantemateriale (knopper, skud og frø) og forskellige insekter (især biller, men også andre insekter og deres larver; Cramp 1988). De bylevende toplærker fouragerer desuden på madrester, brødkrummer og udlagt foder. De planter der i litteraturen fremhæves som egnede fødeemner for toplærken, domineres af 1-årige urter (Cramp 1988, Glutz von Blotzheim & Bauer 1985). Resultaterne stammer formodentlig fra undersøgelser på (mellem)europæiske lokaliteter, men den geografiske placering er ikke nærmere kendt. Danske fødeundersøgelser findes desværre ikke. Dominansen af 1-årige urter kan være et udtryk for toplærkens tilknytning til ustabile halvørkenagtige habitater (eksempelvis med tilbagevendende tørkeperioder, sandflugt, eller i tilfælde af at der er tale om menneskeskabte påvirkninger, jordflytning/påfyldning, opgravning, udpining eller overgræsning mv.). De steder forekommer der typisk mange 1-årige pionerplanter. Resultaterne stemmer overens med toplærkens nuværende tilknytning til bebyggelse ved bygrænsen, erhvervsområder og havnearealer. Det er ofte netop i disse dele af en by at en dynamisk byudvikling finder sted. I forlængelse heraf kan der - specielt i områder med mager sandjord - kortvarigt blive skabt en habitattype der kan tilfredsstille toplærkens krav til sit levested (Zang & Südbeck 2000). 3.3 Biologi Toplærken er monogam. Reden lægges ofte direkte på jorden, skjult under en busk eller ved en lille forhøjning (Cramp 1988). Den lægger normalt 3-5 æg i april måned (Manniche & Heilmann 1926). I det centraleuropæiske kerneområde lægges ofte to kuld. Det vides ikke om de danske ynglefugle opfostrer 2 kuld på en sæson. Udrugningen varer i Mellemeuropa dage (Glutz von Blotzheim & Bauer 1985). Ungerne forlader reden ca. 9 dage gamle (Cramp 1988) og er flyvefærdige fra omkring dage gamle og så godt som uafhængige efter 20 dage (Glutz von Blotzheim & Bauer 1985). Der kendes tilsyneladende ikke meget til artens normale (gennemsnitlige) ynglesucces eller til udviklingen i ynglesuccesen i de forskellige delbestande. I det meste af sit udbredelsesområde er toplærken standfugl. Det gælder dog ikke det nordlige Rusland hvor vintrene normalt er meget strenge. Her er arten en udpræget trækfugl (Tucker & Heath 1994). I Danmark er arten standfugl, men ses dog lejlighedsvis på visse træklokaliteter (Møller et al. 1978). På vore breddegrader kan den påvirkes negativt af hårde vintre de år hvor sådanne indtræffer (Møller 1978, Rabosée 1995). Der findes ingen registrerede udlandsgenmeldinger i ringmærkningsmaterialet på Zoologisk Museum i København. I Danmark er der kun registreret et genfund. Det drejer sig om en lokal fugl mærket i Skagen 12

15 og genfanget samme sted to år efter i Der er samlet ringmærket ca. 80 toplærker i Danmark før 1993, men da data før 1993 ikke er lagt på EDB, har det ikke været muligt at få nærmere oplysninger om disse (Jesper Johs. Madsen, pers. medd.). Tidligere ynglede toplærken herhjemme på landet og overvintrede i byer og landsbyer hvor føden (eksempelvis i form af hestepærer, foder og spildkorn mm.) var koncentreret og relativt nemt tilgængelig (Palm 1987). I takt med bestandens aftagen og fragmentering kunne sådanne vinterflokke efterhånden kun opleves i havnebyerne (Kiis 1985). I løbet af 1990erne er vinterflokke blevet et særsyn. Nu ses ofte kun 1-3 fugle ad gangen i byerne. 3.4 Bestandsudvikling i Danmark Toplærken må formodes at være indvandret til Danmark i løbet af erne. Omkring 1820 ynglede toplærken fåtalligt i Holsten syd for grænsen (Naumann 1824). Datidens danske ornitologer mente dog ikke at arten ynglede her i landet (Teilmann 1823, Faber 1824). En begyndende indvandring med spredt ynglende par i tilknytning til gårde på hedesletten i det sydlige Jylland kan være overset dengang. Toplærker blev i begyndelsen først registreret, når de om vinteren optrådte i byerne (Palm 1987). Omkring 1850 beskriver Kjærbølling (1852) toplærken som 'almindeligt ynglende' på det opdyrkede hedeland vest for Aabenraa. At indvandringen nok var i gang tidligere i 1800-tallet understøttes af oplysninger om strejf- og vintergæster både på Sydsjælland (1831) og i Skåne (1833; Palm 1988). I løbet af erne sker der en markant ekspansion og fremgang i Jylland. Mod slutningen af 1880erne beskrives toplærken som almindeligt ynglende over det meste af Jylland (Palm 1987). Indvandringen til Fyn skete hurtigt, og i takt med at arten bredte sig nordpå i Jylland. Allerede i 1875 beskrives den som hyppig i Odense. På Sjælland registreredes et sikkert redefund først i Et meget sent tidspunkt eftersom det første skånske ynglefund allerede var i 1851, og i 1875 omtales toplærken som almindeligt ynglende ved flere skånske byer langs Øresundskysten (Palm 1987). Fra 1920erne beskrives toplærken som værende hyppig på Sjælland og på Lolland-Falster. Ifølge Løppenthin (1967) stabiliseredes bestanden i Danmark i perioden hvorefter den begyndte at gå tilbage, især på Øerne øst for Storebælt og omkring København, siden også i Jylland og på Fyn. Med Dansk Ornitologisk Forenings første atlasprojekt i dokumenteredes det at toplærken var i markant tilbagegang, og at den var forsvundet fra flere tidligere ynglepladser (Dybbro 1976). Landsbestanden blev desværre ikke opgjort i forbindelse med det første atlasprojekt. Arten blev totalt registreret i 269 atlaskvadrater, heraf i 186 som sikker eller sandsynlig ynglefugl. På baggrund af artens tendens til en klumpet fordeling (i tilknytning til bysamfundene) må det formodes at bestanden omkring 1970 har talt i størrelsesordenen ynglepar. 13

16 Ved en lokal opgørelse blev den nordjyske bestand i 1978 opgjort til 2 ynglepar (Møller et al. 1978). Også her registreredes tilbagegang, men Nordjylland har på dette tidspunkt formodentlig huset hovedparten af landsbestanden. I perioden fra Anders Pape Møllers nordjyske undersøgelse i 1978 og til det nyeste atlasprojekt startes i 1993, foreligger der desværre kun et meget sparsomt og temmelig sporadisk materiale om toplærkens forekomst og bestandens udvikling i Danmark. Materialet omfatter kun de mere eller mindre tilfældige registreringer der er indsamlet af Dansk Ornitologisk Forenings lokale rapportgrupper. Dette materiale udgør grundlaget for årsopgørelserne i den landsdækkende årsrapport. Men som følge af informationernes tilfældige karakter har opgørelsen i den periode været behæftet med stor usikkerhed og udtrykker generelt en undervurdering af landsbestandens sande størrelse (Tabel 1). I blev landsbestanden opgjort til ca ynglepar via en forespørgsel blandt lokale feltornitologer med kendskab til artens forekomst (R. Christensen pers. medd.). I det seneste atlasprojekt, Fuglenes Danmark blev arten kun registreret i 38 atlaskvadrater som sikkert eller sandsynligt ynglende. Antallet af atlaskvadrater med ynglefund af toplærke var hermed reduceret med 81% siden den første atlasundersøgelse, og arten var blandt de danske ynglefugle hvis udbredelsesområde var indskrænket mest siden 1970 (Grell 1998). På grundlag af atlasprojektets resultater blev landsbestanden i 1996 vurderet til højst ynglepar. Bestandstilbagegangen er fortsat de seneste år (Fig. 1), og i løbet af 1990erne er artens udbredelse blevet reduceret til nogle ganske få, isolerede lokaliteter i det nordlige Jylland. Tabel 1. Antal registrerede ynglepar af toplærke (min og max) i Danmark fra 1988 til Oplysningerne stammer ( ) fra DOFs Årsrapporter over fugleobservationer publiceret i Dansk Orn. Foren. Tidsskr., samt ( ) fra Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle. *) I 1991 mangler opgørelser af de lokale ynglebestande på en række centrale lokaliteter, hvorfor der er tale om et minimumstal - formodentlig har bestanden ikke været mindre end i **Det har ikke kunnet lade sig gøre at opgøre bestanden i 1990 på grundlag af de tilgængelige data. År Min Max * 1990**

17 Antal ynglepar Min Max Figur 1. Udvikingen i den danske ynglebestand af toplærke Galerida cristata 1988_2000. Hirtshals og Frederikshavn har haft de største ynglebestande i de seneste år. Det formodes at toplærken nu er forsvundet fra de øvrige jyske byer hvor den blev registreret som ynglende i atlasprojektet I Århus ynglede arten formentlig senest i 1998 (Ettrup et al. 1999). Toplærken er således forsvundet som ynglefugl fra flere og flere områder i Danmark, og antallet af par i de byer hvor arten stadig yngler, er ligeledes på retur (Fig. 2). Det kan dog ikke afvises at enkelte jyske ynglepar/lokaliteter kan være overset. Der er således for nylig modtaget en overraskende andenhånds oplysning om at en tysk turist og ornitolog i 1999 skulle have registreret flere syngende toplærker i Hanstholm (Gerhard Pfeifer, pers. medd. via Jesper Tofft). I 1999 blev toplærken overraskende registreret ynglende på Bornholm for første gang, nærmere bestemt i Rønne Havn. Her observeredes en syngende han gennem hele ynglesæsonen, og i slutningen af juli sås en adult fugl med en tiggende unge (Grell 2000). Ynglefundet kommer efter at der i 1997 og 1998 har været enkelte registreringer af toplærker på stedet. I år 2000 er der igen registreret en syngende han i foråret, men der foreligger ikke andre tegn på at arten har ynglet på lokaliteten Antal ynglepar Frederikshavn (NJ) Hirtshals (NJ) Strandby (NJ) Aalborg (NJ) Løkken (NJ) Skagen (NJ) Horsens (VE) Rønne (B) Figur 2. Antal ynglepar af toplærke per år 1996_2000 i danske byer med ynglebestande af arten. 15

18 (J. Christensen pers. medd.). Den bornholmske yngleforekomst kunne give håb om en ny indvandring til Bornholm/Sydøstdanmark. Da bestandene i de nordøsteuropæiske lande generelt er vigende, synes det dog mere sandsynligt at der er tale om en tilfældig yngleforekomst. 3.5 Bestandsudviklingen i Europa En generel tilbagegang i Europa startede så småt efter 1. Verdenskrig, men var især tydelig fra 1970erne (Pätzold 1986). Den lille norske bestand uddøde således i 1972 (Gjershaug et al. 1994). De fleste europæiske lande har siden da haft aftagende ynglebestande. Kun Portugal har en stabil ynglebestand. Særlig stor har tilbagegangen været i Nordvest- og Centraleuropa, dvs. Holland, Belgien, Skåne, Danmark, Tyskland, Polen og Tjekkiet (D. Callaghan, BirdLife International pers. medd.). I Slesvig- Holsten er toplærkebestanden reduceret fra ca. 450 ynglepar i 1960erne til kun ca. 50 par i år 2000 (med kernebestandene i Kiel og Lübeck). Arten yngler nu ikke længere i Slesvig (B. Struwe-Juhl, pers. medd.). Materialet i European Bird Database (varierende sikkerhed og aktualitet) viser stabile bestande i det sydøstlige Europa; Bulgarien, Rumænien, Moldova, Kroatien, Rusland og endog en lille fremgang i Ungarn (1990). I Estland stabiliseredes bestanden tilsyneladende på ca. 50 par i perioden , men efter en langsigtet tilbagegang. I Litauen regnes toplærken nu ikke længere som ynglefugl (-20 ynglepar ), og her har bestanden været vigende siden 1960erne (L. Raudonikis, pers. medd.). I Hviderusland er den seneste vurdering en bestand på par i 1997, og at arten er i tilbagegang (A.E. Vintchevski, pers. medd.). I Kaliningrad har arten ikke ynglet siden erne (G. Grishanov, pers. medd.). 3.6 Årsager til bestandstilbagegang I de knapt to århundreder toplærken har været i Danmark, har den skiftet ynglehabitat flere gange. Skift der kan forklares ved at den oprindelige habitat er blevet ændret i en for arten ugunstig retning. Toplærken har dog indtil 1950erne formået at finde og tilpasse sig en ny niche. De indledende faser af hedens opdyrkning skabte i 1800-tallet levemuligheder for toplærken i agerlandet. De næringsfattige, sandede marker med sparsom vegetation på den jyske hedeslette har formodentlig været meget lig artens oprindelige levested; de central- og sydeuropæiske stepper og halvørkener. Den hastige kultivering og tilplantning af heden indskrænkede imidlertid snart dette levested. I slutningen af 1800-tallet rykkede toplærken derfor ind i landsbyerne hvor udflytningen af gårdene kan have tilvejebragt nye muligheder for arten. I den periode beskrives toplærken også som en fugl der ynglede langs landevejene (Palm 16

19 1987). Med moderniseringen af landbruget, introduktionen af kunstgødning og mere effektive dyrkningsmetoder blev også disse biotoper uegnede for arten (Zang & Südbeck 2000). I 1900-tallets første årtier forekom toplærken ind i de større byer, hvor den dynamiske by- og industriudvikling kan formodes at have skabt kortvarigt egnede levesteder. Udbygningen af det danske jernbanenet tilvejebragte ligeledes nye, om end begrænsede levemuligheder (Løppenthin 1967). Det må formodes at toplærkens tilbagegang er påbegyndt omkring det tidspunkt hvor den ophører med at være en agerlandsfugl og i stigende grad bliver en byfugl. Den arealmæssige udstrækning af levestedet indskrænkes markant, og formodentlig er tilbagegangen derfor allerede indledt i erne. Artens forsvinden fra landet er foregået gradvis og over en lang periode, og derfor har tilbagegangen formodentlig været temmelig upåagtet. Når man hidtil har ment at tilbagegangen først indledtes i 1950erne, hænger det formodentlig sammen med at toplærken på dette tidspunkt også begyndte at gå markant tilbage i landsbyerne og de mellemstore bysamfund. Det var først da toplærken (i vinterperioden) kom til byerne at den blev opdaget, og først da den igen begyndte at forsvinde fra byerne at datidens fugleinteresserede registrerede tilbagegangen. Den forøgede bestandstilbagegang omkring og efter 1940erne kan således sættes i forbindelse med en markant næringsberigelse, kultivering og tilgroning af de tilbageværende sandede marker og græsmarker, en tiltagende urbanisering inden for byzonen hvor tidligere ubebyggede arealer efterhånden blev bebygget, samt frisering af grønne områder, opfyldningsområder og lossepladser mv. (Zang & Südbeck 2000). Det omfattende parcelhus- og etageboligbyggeri i erne tilvejebragte i selve anlægsfasen kortvarigt ynglemuligheder for toplærken nogle steder. Således gik toplærken i midten af 1970erne lokalt frem i visse områder af Århus, blandt andet omkring Gjellerupplanen og andet nyligt opført boligbyggeri. Få år efter forsvandt den dog atter fra disse steder (Laursen 1977). En lignende udvikling kendes fra storbyer i udlandet. I Berlin forøgedes antallet af ynglepar således i forbindelse med de store byggerier efter genforeningen (Witt 2000). De tørre, sparsomt bevoksede områder der følger med nybyggeri, skaber en økologisk niche som toplærken kan udnytte. Efterhånden som områderne ændrer sig som følge af udbygning, asfaltering og tilplantning mv., går den imidlertid atter tilbage. Vinteroverlevelsen kan også være en faktor bag toplærkebestandens sammenbrud herhjemme. Den hjemlige tilbagegang er tidligere blevet sat i forbindelse med hestenes forsvinden fra landbruget (Dybbro 1976). Toplærken udnytter ifølge belgiske undersøgelser bl.a. den insektfauna der forekommer i tilknytning til hestegødning (Lippens & Wille 1972, Erhard & Wink 1991). Det må imidlertid også formodes at spildfoder o.lign. tidligere har udgjort et fødetilskud om vinteren. Aftagende hestehold kan dog kun forklare den tidlige tilbagegang indtil 1950erne, men ikke den efterfølgende tilbagegang. I Mellem- og Sydeuropa sættes toplærkens tilbagegang især sammen med effektiviseringen af landbruget (Triplet 1981, Esteban 1994, Zang & Südbeck 2000); herunder nedlæggelse af vingårde, opvækst af vedvegetation i gamle græsmarker (pga. nedsat kvæggræsning) og tilvoksning af braklagte marker (Melchior et al. 1987, Zang & Südbeck 17

20 2000). I Nordøstfrankrig gik toplærken tilbage i 1960erne i direkte forlængelse af øget mekanisering af landbruget og introduktion af pesticider (Tucker & Heath 1994). Der er endvidere en mulighed for at langsigtede klimatiske ændringer kan spille ind på toplærkens ynglevilkår her i landet (Møller 1978). Siden 1890 er den gennemsnitlige årsnedbør således steget jævnt, mens antallet af soltimer gradvis er aftaget efter 1950 (Cappelen & Rosenørn u. år). Det kan have skabt et mere ugunstigt miljø for toplærken der oprindeligt er tilpasset et mere kontinentalt klima. Til gengæld har gennemsnitstemperaturen været langsomt stigende siden Det er navnlig vintertemperaturen der er steget. De seneste 14 år har der således kun været en streng isvinter (i 1995/96). Det mildere vinterklima må formodes at have skabt bedre overlevelsesmuligheder for de danske toplærker om vinteren. 18

21 4 Resultater af ynglefugle- og habitatregistreringen år 2000 I år 2000 er der sammenlagt registreret ynglepar, heraf fire sikre ynglepar i tre nordjyske byer Hirtshals, Frederikshavn og Skagen. Derudover er der fundet 8-9 sandsynlige/mulige ynglepar samt enlige fugle på to lokaliteter (Tabel 2). Primærdata fra grundregistreringen af ynglefugle og habitatregistreringen i form af en gennemgang af hver enkelt ynglelokalitet er samlet i Appendiks 1. I Tabel 3-6 findes samlede oversigter for yngleterritoriernes fordeling på arealtyper, arealanvendelse, vegetationstyper og andre elementer. For de tre ynglepar med konstateret eller formodet ynglesucces, hvor habitatdata foreligger udgør parkeringspladser, industriområde, havneterræn og jernbaneterræn over 75% af ynglehabitaten. I alle tre habitater anvendes arealet langt overvejende som erhvervsområde. Knap halvdelen af det samlede areal på ynglehabitaterne er belagt med asfalt, og den resterende del er overvejende belagt med sten eller består af bar jord. Af den relativt lille andel af habitaterne som er med plantedække, udgør lavt græs lidt under halvdelen af vegetationen. Dertil kommer en nogenlunde ligelig fordeling på spredt græs, buske og lave urter. I Rønne Havn findes den eneste nye ynglehabitat. Denne habitat er ligeligt fordelt på havneareal og industriområde/parkeringspladser. Langt størstedelen af arealet benyttes som erhvervsområde. Arealet er overvejende belagt med asfalt, men en mindre del består af bar jord, sandjord eller lerjord. Den sparsomme vegetation udgøres hovedsageligt af spredt græs og herudover få urter og træer. De to lokaliteter hvor der i år 2000 fandtes enlige fugle, er tidligere Tabel 2. Ynglebestanden af toplærke år 2000: Registreringskategori og ynglesucces - fordelt på ynglelokaliteter. Lokalitet Sikre ynglepar Regstr. antal unger Sandsynlige/ mulige ynglepar Hirtshals, Nordsøcentret, Hotel Skaga 1 2 Hirtshals Station 1 1 Hirtshals Rangerterrænet 1 Hirtshals, Margretheparken 1 Frederikshavn, Hjørringvej 1 Ukendt Frederikshavn, DSB Station 1 Frederikshavn, Rømøvej 1 Frederikshavn, Vendsysselvej/Gl.Skagenvej 1 Skagen Buttervej 1 Ukendt 1 Løkken-Vrå, rundkørslen ved "Action House" 1 Løkken Strand, signalmasten 1 Ålborg Øst, Sebbersundsvej/ Humlebakken 1 Rønne Havn 1-2 I alt Enlige fugle 19

22 Tabel 3. Ynglehabitatens fordeling på arealtyper (i procent). Overordnet beskrivelse Andel i % Hirtshals Nordsømuseet Hirtshals station Fr.havn Hjørringvej Hirtshals Rangerterrænet Løkken- Vrå Action House Løkken Strand Ålborg Fr.havn DSB Station Hirtshals Fr.havn Margretheparken Rønne Rømøvej Havn Fr.havn Vendsysselvej/ Gl. Skagenvej Bymidte 21, Industriområde Havneterræn P-plads Jernbaneterræn Boligkarreer 8,33 Udkant af by Klit Åbent land Fodboldbane Landbrugsområde Bypark Forstad Andet I alt 12,83 12,50 12,33,83 6,92 4,17 2,92 2,50 2,08 1,67 0,00 1,67, Hjørring Centrum I alt Anvendelse Andel i % Hirtshals Nordsømuseet Hirtshals station Fr.Havn Hjørringvej Hirtshals Rangerterrænet Løkken- Vrå Action House Løkken Strand Ålborg Fr. Havn DSB Station Erhvervsområde 41, Hirtshals Fr.Havn Margretheparken Rømøvej Rønne Havn Fr.Havn Vendsysselvej/ Hjørring Gl. Skagenvej Centrum I alt Byggegrund, Ubebygget areal Klitområde Kulturgræs Have Landbrug, græs Indhegnet dyrefold Landbrug, afgrøde Andet I alt,62 5,77 5,77 3,85 1,92 1,92 0,00 2,69, Tabel 4. Ynglehabitatens fordeling på arealanvendelse (i procent)

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA.

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl

Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A107 Version:

Læs mere

Metoder. Dataindsamling og analyser

Metoder. Dataindsamling og analyser Metoder Dataindsamling og analyser Projektet startede 1. februar 2005 og blev endeligt afsluttet i foråret 2009. Således er der indsamlet og analyseret informationer fra 3 fulde ynglesæsoner. Endvidere

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

Titel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl

Titel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl Titel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A113

Læs mere

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af LRM/MAC Godkendt af MXJ VURDERINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

Læs mere

Udpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Perleugle

Udpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Perleugle Udpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Perleugle Heidi M. Thomsen, Jørn Dyhrberg Larsen og Klaus Dichmann Projekt Fokuseret Fugleforvaltning, Perleugle i kasse. Foto: Johanna M. Hartmann

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Vandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015

Vandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015 Vandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015 Niels Peter Andreasen artscaretaker for Vandrefalk i Danmark Rapporten afsluttet 15. august 2015 "Sodfarvet" falk, Enstedværket (foto Jesper Tofft) 21 lokaliteter

Læs mere

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6 Af +HQQLQJ(WWUXSRUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJYHG%UDEUDQG6. Ved Brabrand Sø har Danmarks Ringmærkerforening i

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse

Læs mere

0 Indhold. Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A106

Læs mere

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Titel: Overvågning af dværgmåge Larus minutus som ynglefugl

Titel: Overvågning af dværgmåge Larus minutus som ynglefugl Titel: Overvågning af dværgmåge Larus minutus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus

REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus 2008-002 RØD GLENTE MILVUS MILVUS RED KITE - ROTMILAN REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus Nedenstående registreringsmode er anvendt af Rovfuglegruppen

Læs mere

Optælling af Bornholms bestand af Råger 2011.

Optælling af Bornholms bestand af Råger 2011. Optælling af Bornholms bestand af Råger 2011. Af Jens Christensen og Mogens T. Kofod. Indledning Sidste gang der blev foretaget en ødækkende bestandsopgørelse af Rågen på Bornholm var Steen E. Jensens

Læs mere

OPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75

OPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75 75-002 VNTERTÆLLNGER OPTÆLLNGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN VNTERHALVÅRENE 1970-75 ACCPTER 1/1975 N. P.Andreasen. FORMÅL: Formålet var fra begyndelsen at danne os et indtryk af områdets værdi som tilholdssted

Læs mere

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

FAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010

FAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 FAGRAPPORT August 2010... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 Indhold Optælling af edderfugle i Limfjorden - april 2010... 1 Indledning... 3 Konklusion... 4 Metode... 5 Områderneoversigt...

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Ynglende ringduer i september, oktober og november Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010

Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af Markfirben, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Oprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹

Oprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹ Titel: Overvågning af engryle som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: A134 Version: 1 Oprettet: 17.04.2012 Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹

Læs mere

Oprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹

Oprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹ Titel: Overvågning af brushane som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: A135 Version: 1 Oprettet: 17.04.2012 Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹

Læs mere

Titel: Overvågning af markpiber Anthus campestrissom ynglefugl

Titel: Overvågning af markpiber Anthus campestrissom ynglefugl Titel: Overvågning af markpiber Anthus campestrissom ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

Måger. i Vesthimmerlands Kommune

Måger. i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-

Læs mere

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU 18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver

Læs mere

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2011 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningsafdelingen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...

Læs mere

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Januar 2010 Tekst: W. Vries & Lars Briggs Feltarbejde: L. Briggs, W. de Vries, W. Lenschow & P. Ravn Figurer og billeder:

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

0 Indhold. Titel: Overvågning af hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus som ynglefugl

0 Indhold. Titel: Overvågning af hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus som ynglefugl Titel: Overvågning af hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: A132 Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

0 Indhold. Titel: Overvågning af mosehornugle Asio flammeus som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning

0 Indhold. Titel: Overvågning af mosehornugle Asio flammeus som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning Titel: Overvågning af mosehornugle Asio flammeus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

Kongeørnen i Århus amt

Kongeørnen i Århus amt Kongeørnen i Århus amt Jørgen Terp Laursen INDLEDNING. Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Århus amt har i en snes år foretaget årlige indsamlinger af fugleiagttagelser fra amtet. Materialet,

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat. Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet

Læs mere

Lærkepletter. Sanglærken synger i lærkepletterne. vfl.dk

Lærkepletter. Sanglærken synger i lærkepletterne. vfl.dk Lærkepletter Sanglærken synger i lærkepletterne 2013 vfl.dk Foto: Lars Holm Hansen, DOF Vestjylland. Lærkepletter midt i marken. Titel: Lærkepletter Forfatter: Cammi Aalund Karlslund Udgave: 1. udgave,

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

HVAD ER MARKVILDTSTILTAG?

HVAD ER MARKVILDTSTILTAG? HVAD ER MARKVILDTSTILTAG? Cammi Aalund Karlslund Planter og Miljø Aulum Fritidscenter HVORFOR LAVE MARKVILDTSTILTAG? Motivation, ansvar og lyst Mange landmænd vil gerne gøre noget godt for naturen Men

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-november 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: januar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: november

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer 4 Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

Frederikssund Kommune

Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Forslag af 6. november 2008 til Vurdering af gældende byzone For Grontmij Carlbro: Bjarke Korsager KS: Jacob Steffensen By: Frederikssund Oversigtskort Frederikssund med delområder

Læs mere

Områder med lettere forurenet jord

Områder med lettere forurenet jord Teknik og Miljø Områder med lettere forurenet jord Forureningen skyldes bl.a. at skorstensrøg fra tidligere industri, røg fra kakkelovne, bilos, bålpladser, fyrværkeri og havegødskning har forurenet overfladejorden.

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

Natura2000 Indsatsplan. Strandtudse

Natura2000 Indsatsplan. Strandtudse Natura2000 Indsatsplan Strandtudse Udarbejdet af miljøkonsulent Lars Hansen Kerteminde Kommune 2007 Indsatsplan for Strandtudse i Kerteminde Kommune Forekomst af Strandtudser i Kerteminde Kommune Strandtudsen

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

0 Indhold. Titel: Overvågning af splitterne som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning

0 Indhold. Titel: Overvågning af splitterne som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning Titel: Overvågning af splitterne som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version:

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere