uddan- versiteter. Marianne Kjær Sendt pr Opstartsdato: sen. Sprog: (vedlagt) om mumramme: Engelsk titel: Dansk titel: synsvidenskab

Transkript

1 Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. Positiv akkreditering og godkendelse af ny kandidatu uddan- nelse i optometri og synsvidenskab Akkrediteringsrådet har akkrediteret kandidatuddannelsen i optometri og o synsvi- ak- denskab positivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte krediteringsrapport, som Danmarkss Akkrediteringsinstitution har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans r og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra f de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkrefebruar f ditering og godkendelsee af nye universitetsuddannelser, 3. udgave, Opstartsdato: 1. september 2014 Dato for rådsmøde: 15. november 2013 Sprog: Uddannelsen udbydes på dansk Akkrediteringsperioden gælderr til: 31. december 2018 Akkrediteringsrådet 19. december 2013 Danmarks Akkrediteringsinstitution Bredgade København K Telefon Telefax E-post akkr@akkr.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@akkr.dk Ref.-nr. 13/ Censorkorps: Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for folkesundhedsvidenskab. Det D er musåledes s at ligt at supplere censorkorpset, det samlede korps bl.a. dækkerr alle fag/fagelementer, der indgår i uddannel-andre a uni- sen. Udbudssted: Aarhus Uddannelsen udbydes ikke på versiteter. Styrelsen for Videregående Uddannelser har 17. december 2013 truffet afgørelse (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normeret studietid og o maksi- mumramme: Dansk titel: Cand.san. i optometri og synsvidenskab Normeret studietid: 120 ECTS Engelsk titel: Master of Sciencee (MSc) in Health (Optometry and Visual Science) Takst: Heltidstakst 3 Aktivitetsgruppekoden er Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om o kriterier for universitetsuddannelsers relevans og o kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/ /2

2 Danmarks Statistik: UDD 7138 AUDDD 7138 Maksimumramme: Styrelsen har noteret sig, at universite- for f tet har fastsat en maksimumramme tilgangen til uddannelsen på 25 stude- rende. Andre oplysninger såsom uddannelsens formål,, adgangskrav, udvælgelseskriteri- jf. er og tekst til uddannelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsenss afgørelse godkendt jeres uddannelse, universitetslovens 3, stk I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge på akkr@akkr.dk, hvis I har spørgsmål eller behov forr mere information. Med venlig hilsen Danmarks Akkrediteringsinstitution Christian Thune Næstformand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Direktør Danmarks Akkrediteringsinstitution Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Videregående Uddannelser 2 Lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 med senere ændringer (universitetsloven) Side 2/ 2

3 Danmarks Akkrediteringsinstitution Aarhus Universitet Styrelsen for Videregående Uddannelsers afgørelse vedrørende ny kandidatuddannelse i optometri og synsvidenskab Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. november 2013 behandlet Aarhus Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af en ny kandidatuddannelse i optometri og synsvidenskab. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. Danmarks Akkrediteringsinstitution sendte ved brev af 19. november 2013 rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. til Styrelsen for Videregående Uddannelser. Styrelsen for Videregående Uddannelser har truffet følgende afgørelse i sagen: Kandidatuddannelsen i optometri og synsvidenskab skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012, herunder december 2013 Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade København K Telefon Telefax E-post ui@ui.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Anders Bau Truelsen Telefon E-post bau@ui.dk Ref.-nr. 13/ Ad titel: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18, stk. 1 og nr i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Cand.san. i optometri og synsvidenskab Master of Science (MSc) in Health (Optometry and Visual Science) Styrelsens godkendelse af ovenstående titel sker med forbehold for den endelige godkendelse af den nye uddannelsesbekendtgørelse. Ad normeret studietid: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 17, fastlægges uddannelsens normering til 120 ECTS-point. Ad adgangskrav Efter det oplyste er følgende uddannelser adgangsgivende til kandidatuddannelsen: - Professionsbacheloruddannelse i optometri 1 Indsættes ved den kommende revision af uddannelsesbekendtgørelsen. Side 1/3

4 Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt skal fremgå af uddannelsens studieordning samt universitetets hjemmeside, såfremt der er andre uddannelser end de ovenfor nævnte, der anses som adgangsgivende til uddannelsen. Ad juridisk opmærksomhedspunkt: Styrelsen bemærker, at styrelsen generelt finder, af hensyn til det sammenhængende uddannelsessystem, at der altid bør være en adgangsgivende akademisk bacheloruddannelse til hver kandidatuddannelse, jf. 9, stk. 1, i uddannelsesbekendtgørelsen. Styrelsen vil derfor opfordre til, at universitetet fremadrettet arbejder herfor. Ad tilskudsmæssig indplacering: Kandidatuddannelsen indplaceres til heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Styrelsen for Videregående Uddannelser Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for indberetning til Danmarks Statistik er fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 7138 AUDD 7138 Ad eventuel maksimumramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 8, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 241 af 11. marts 2013 om adgang m.v. til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen). Styrelsen har noteret sig, at universitetet har fastsat en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen på 25 studerende. Efter det oplyste vil universitetet, i tilfælde af at ansøgerantallet overstiger 25 studerende, udvælge de mest kvalificerede ansøgere ud fra karaktergennemsnittet på den adgangsgivende uddannelse. Styrelsen har ikke bemærkninger til dette kriterium, da det er i overensstemmelse med kandidatadgangsbekendtgørelsens 11. Styrelsen bemærker dog, at kriterierne af hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt skal fremgå af uddannelses studieordning samt universitetets hjemmeside. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på dansk. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for de folkesundhedsvidenskabelige uddannelser i Danmark. Det er muligt at supplere Side 2/3

5 censorkorpset, således at det samlede korps bl.a. dækker alle de fag/fagelementer, der indgår i uddannelsen. Det bemærkes, at styrelsen ved brev af 26. november 2013 fra censorformandskaberne for censorkorpset for de folkesundhedsvidenskabelige uddannelser i Danmark, censorkorpset for Den Sundhedsfaglige Supplerings- og Kandidatuddannelse, censorkorpset for Master of International Health og censorkorpset for Masteruddannelsen i Klinisk sygepleje og Kandidatuddannelsen i Sygepleje, har modtaget en anmodning om at sammenlægge ovenstående censorkorps til et nyt fælles censorkorps benævnt censorkorpset for folkesundhedsvidenskabelige og relaterede uddannelser i Danmark. Da styrelsen umiddelbart er positivt indstillet overfor denne anmodning, og da sammenlægningen af censorkorpsene forventes at ske i 2014, vil den nye kandidatuddannelse i jordemodervidenskab derfor formentlig blive tilknyttet det nye sammenlagte censorkorps for folkesundhedsvidenskabelige og relaterede uddannelser i Danmark. Styrelsen for Videregående Uddannelser Med venlig hilsen Anders Bau Truelsen Fuldmægtig Side 3/3

6 Kandidatuddannelse i optometri og synsvidenskab Aarhus Universitet Ny uddannelse, 2013

7 Ny uddannelse, 2013 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

8 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 8 Juridiske opmærksomhedspunkter... 9 Grundoplysninger... 9 Uddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 17 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for kandidatuddannelsen i optometri og synsvidenskab Oplysninger til UI om kandidatuddannelsen i optometri og synsvidenskab

9 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution med støtte fra et akkrediteringspanel. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

10 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i optometri og synsvidenskab består af en kernefaglig ekspert og en aftagerrepræsentant. Kernefaglig ekspert Per Lundmark, førsteamenuensis ved Institutt for Optometri og Synvitenskap på Fakultet for Helsevitenskap ved Høgskolen i Buskerud i Norge. Per Lundmark er uddannet optiker i Norge, har en BSc (hon.) i optometri fra The City University i London og en ph.d. i medicinsk videnskab fra University of Toronto. Per Lundmark har undervist i klinisk optometri og forskningsmetodologi på den norske optikeruddannelse siden 2002 og har siden 2012 været fagansvarlig for kandidatuddannelsen i optometri og synsvitenskap med fordybelse i almenoptometri. Per Lundmarks forskningsfelt favner aldersforandringer i øjets struktur og funktion og sammenhengen mellem disse. Per Lundmark er medlem af Norges Optikerforbunds Forskningsudvalg og deltog i kvalitetsvurderingen af den svenske optikeruddannelse i Høgskolen i Buskerud har siden 2012 udbudt en 2-årig kandidatuddannelse i optometri og synsvitenskap. Høgskolen arbejder desuden på at oprette en Nordisk Master i Vision Rehabilitation i samarbejde med Göteborgs og Købehavns Universiteter. Aftagerrepræsentant Henrik Lund-Andersen, dr.med., ledende overlæge på øjenafdelingen på Glostrup Hospital samt institutleder for Institut for Klinisk Medicin, Neuro- og Sansefag og professor i øjensygdomme ved Københavns Universitet. Henrik Lund-Andersen har etableret forskningsenheden for klinisk øjenfysiologi med fokus på basal fysiologisk forskning inden for specielt diabetisk retinopati og medinddragende optisk apparaturudvikling. Henrik Lund-Andersen står bag mere end 150 videnskabelige artikler og et tilsvarende antal foredrag om fysiologiske og oftalmologiske emner, specielt diabetisk retinopati og blod-nethindebarrierens forhold. Senest har Henrik Lund-Andersen medvirket ved udvikling af apparatur og metode til kvantitering af de melanopsinholdige gangliecellers funktion hos mennesket. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. maj 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 15. juli 2013 Akkrediteringsinstitutionen indhentede studieordningen for professionsbacheloruddannelsen i optometri, eller 9. august 2013 modtaget supplerende dokumentation om behov for uddannelsen, interessentinddragelse, adgangskrav, fagligt niveau og progression, undervisernes pædagogiske kompetencer samt fysiske rammer. 22. august 2013 modtaget supplerende dokumentation om uddannelsens kliniske del. 27. august 2013 Akkrediteringsinstitutionen indhentede ledighedstal fra for dimittender fra folkesundhedsvidenskab, den sundhedsfaglige kandidatuddannelse og det sundhedsvidenskabelige hovedområde på landsplan. 24. oktober modtaget supplerende dokumentation om den kliniske del af uddannelsen. 5

11 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 27. september 2013 Høringssvar modtaget 11. oktober 2013 Kriterium 1 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Vurderingen af sammenhængen mellem uddannelsen kompetenceprofil og erhvervssigtet er ændret, fordi universitetet har ændret kompetenceprofilen, så de kliniske kompetencer er mere fremtrædende og målene for den monofaglige del er på kandidatniveau, og fordi den kliniske del er blevet tildelt 10 ECTS-point mere og de relevante kursers indhold og læringsmål er ændret tilsvarende. Vurderingen af behovet for uddannelsen på arbejdsmarkedet er ændret, fordi universitetets høringssvar samlet set har tydeliggjort grundlaget for universitetets konklusion om efterspørgsel og behov for uddannelsen. I høringssvaret udfoldes deltagerne i interessentinddragelsen og behandlingen af behovsundersøgelserne. Vurderingen af ledelsens involvering i behandlingen af resultaterne af interessentinddragelsen er ændret, fordi universitetet har præciseret den. Vurderingen af kriterium 1 er på den baggrund ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende. Kriterium 2 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Vurderingen af forskningsdækningen af uddannelsens monofaglige, optometriske del er ændret, fordi universitetet detaljeret har uddybet hvorledes det lægefaglige miljø kan understøtte uddannelsens optometriske del. Vurderingen af kriterium 2 er på den baggrund ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende. Kriterium 3 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Vurderingen af kompetenceprofilens overensstemmelse med kvalifikationsrammens niveau for kandidatuddannelser er ændret, fordi universitetet har ændret kompetenceprofilen (og de relevante kursers indhold og læringsmål), så den nu er på kandidatniveau. Vurderingen af kriterium 3 er på den baggrund ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende. Kriterium 4 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Vurderingen af sammenhængen mellem adgangskrav og fagligt niveau er ændret, fordi universitetet har tydeliggjort, hvordan der bygges videre på professionsbacheloruddannelsen. Vurderingen af den faglige progression på uddannelsens monofaglige del er ændret, fordi universitetet har tildelt den monofaglige del 10 ECTS-point ekstra, ændret kompetenceprofilen og ændret tilsvarende i de monofaglige kursers læringsmål. Vurderingen af sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og kompetenceprofilen er ændret, fordi universitetet har tildelt den monofaglige del 10 ECTS-point ekstra, ændret de monofaglige kursers læringsmål og uddybet hvordan den kliniske undervisning afvikles. Vurderingen af kriterium 4 er på den baggrund ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende. 6

12 Indstilling På baggrund af de ændrede vurderinger af kriterium 1, 2, 3 og 4, er indstillingen ændret fra afslag på akkreditering til positiv akkreditering Sagsbehandling afsluttet 28. oktober 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. november

13 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i optometri og synsvidenskab på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriteriet for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitetets proces med udvikling af uddannelsen og en analyse af det samfundsmæssige behov. Universitetets udviklingsproces har været tilstrækkelig solid og involveret relevante interessenter. Der er identificeret et behov for uddannelsen på dele af det potentielle arbejdsmarked. Forskningsmiljøerne bag uddannelsens 3 spor; det forskningsmetodiske, tværfaglige og monofaglige spor, er af en tilfredsstillende kvalitet. Der er sammenhæng mellem adgangskrav og fagligt niveau og uddannelsen har en tilfredsstillende progression. Den har også det rette akademiske niveau i kompetenceprofilen. Kvalitetssikringssystemet på universitetet og fakultetet er velfungerende og vil kunne være med til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 8

14 Juridiske opmærksomhedspunkter Den adgangsgivende bacheloruddannelse til kandidatuddannelsen i optometri og synsvidenskab er professionsbachelor i optometri. Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen skal udbydes i Aarhus Sprog Undervisningen vil foregå på dansk Hovedområde Uddannelsen hører under det sundhedsvidenskabelige hovedområde Antal forventede studerende 25 Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1. september 2014 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 9

15 Uddannelsens kompetenceprofil En kandidat i optometri og synsvidenskab har viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning, så kandidaten kan: Forstå og selv foretage en kritisk vurdering af videnskabelige publikationer inden for sundhedsområdet på baggrund af solidt kendskab til enten epidemiologiske, biostatistiske eller kvalitative principper og metoder. Identificere en relevant sundhedsvidenskabelig problemstilling ud fra et givet sundhedsmæssigt problemfelt, herunder søge og udvælge relevant litteratur og andet datamateriale, der dokumenterer problemets relevans. Beskrive og forklare øjets anatomi og fysiologi, herunder variationer. Forklare samspillet mellem øjets struktur og funktion såvel i det normale som i det patologiske øje. Forklare det spektrum af genetiske, biokemiske, molekylære, cellulære og fysiologiske processer som er relevante for at forstå sygdomme inden for optometri og synsvidenskab. Forklare baggrunden for anvendelse af avancerede optometriske undersøgelsesmetoder. Forklare hvilke ydre faktorer, f.eks. miljømæssige faktorer eller smitstoffer, der kan påvirke øjets fysiologiske optik og synsfunktionen. Beskrive og analysere menneskers adfærd og reaktionsmønstre ved svagsynethed og blindhed ud fra psykologiske, sociale og kulturelle forudsætninger. Analysere årsager til sygdom og ændret struktur af øjet og synsfunktionen. Beskrive og analysere principperne for sundhedsfremme, forebyggelse og tidlig opsporing af sygdomme i øjnene og synsfunktionen. Redegøre for principper for rationel farmakoterapi ved øjensygdomme. Beskrive væsentlige lovgivningsmæssige og sundhedsøkonomiske forhold af betydning for egen og kollegaers praksis. En kandidat i optometri og synsvidenskab opnår færdigheder, så kandidaten kan: Selvstændigt formulere en sundhedsvidenskabelig problemstilling, argumentere for valg af teori og relevant forskningsdesign samt analysere og fortolke data til belysning af problemstillingen. Formidle forskningsresultater og problemstillinger til fagfæller samt ikke specialister. Beskrive og reflektere over etiske problemstillinger på individ og samfundsniveau. Evaluere klinisk praksis inden for eget virksomhedsområde og på baggrund af bedst foreliggende evidens kunne begrunde, opstille og skitsere plan for gennemførsel af nye løsningsmodeller i både monofaglige, tværfaglige og tværsektorielle sammenhæng. Kommunikere og diskutere kliniske problemstillinger med patienten, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere. En kandidat i optometri og synsvidenskab opnår kompetencer, så kandidaten kan: Iværksætte og foretage udredning af patienter med refraktionsanomalier og andre optometriske problemstillinger. Udføre, analysere samt fortolke og formidle resultaterne af avancerede diagnostiske undersøgelsesmetoder indenfor de optometriske og synsvidenskabelige fagområder. Efter kritisk vurdering af et bredt spektrum af behandlingsmuligheder kunne stille en indikation for den rette behandling. Monitorere og følge op på patienter i behandling for patologi i øjet og/eller synsbanen. Lindre og trøste hvor der ikke er mulighed for behandling, samt håndtere forhold omkring svagsynethed og blindhed. Inddragelse og uddannelse af patienter under hensyntagen til deres behov og ressourcer. Initiere og implementere, at arbejdspladsen lærer af sin praksis og den eksisterende evidens. 10

16 Uddannelsens struktur Uddannelsen består af en klinisk monofaglig del inden for det optometrifaglige/optometrividenskabelige område og en metodologisk og metodedel. Endelig er der et valgfrit element, der har som formål at sætte et tværfagligt perspektiv på det optometrifaglige område og optometristens virkefelt. Moduler markeret med grøn er metodologiske fag. Moduler markeret med blå er kliniske fag inden for det optometriske område. Modulet markeret med rosa er et valgfag. På tredje semesters metodedel (grøn) skal de studerende vælge mellem et kvantitativt og et kvalitativt orienteret metodefag. De skal også vælge et af de tværfaglige, perspektiverende kurser (rosa). Planlagte titler for sidstnævnte er: Patientinddragelse i behandling Udarbejdelse og vurdering af kliniske retningslinjer Implementeringsproblematikker De metodologiske fag og valgfagene skal samlæses med universitetets kandidatuddannelse i jordemodervidenskab, såfremt den oprettes (ansøgning indsendt 2013). 11

17 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen Health på AU vil gerne udvikle kandidatuddannelser rettet mod sundhedsfaglige professionsbachelorer for at medvirke til at give dem stærkere akademiske og kliniske kompetencer indenfor deres fagområder (ansøgningen s. 3 og bilag 0.1). Processen for denne uddannelse blev igangsat i efteråret 2011, hvor øjenafdelingen på Aarhus Universitetshospital (AUH) henvendte sig til universitetet. AU har en procesplan for udarbejdelse og godkendelse af ansøgninger om nye uddannelser (Bilag 1.2), som Health har fulgt. Uddannelsen er tilrettelagt af en planlægningsgruppe med forskere fra AUH, Institut for Klinisk Medicin, Institut for Fysik og Astronomi, Institut for Biomedicin og Institut for Folkesundhed (ansøgningen s. 27). CFA (Center for Forskningsanalyse) har gennemført to undersøgelser (ansøgningen s. 8): I foråret 2012 blev interessen for videreuddannelse undersøgt blandt de studerende på den ene af landets to optikerskoler, og i efteråret 2012 blev behovet for uddannelsen undersøgt blandt udvalgte aftagere. Derudover er der i februar 2013 indhentet kommentarer fra potentielle aftagere, og i marts 2013 blev der gennemført en skriftlig høring blandt regionerne og relevante organisationer og uddannelsesinstitutioner. Endelig blev uddannelsesforslaget forelagt to koordinationsudvalg (AU og Region Midtjylland) i marts Prodekanen på Health har ledet processen, og afgørende beslutninger er truffet i dialog med dekanen og de involverede institutledere fra Institut for Klinisk Medicin og Institut for Folkesundhed (ansøgningen s. 7). AU s proces startede med en prækvalifikation og 1. behandling, hvor alle 4 fakulteters prodekaner samt dekanen for uddannelse traf afgørelse (oktober 2012). I januar 2013 blev uddannelsen forhåndsgodkendt i universitetsledelsen. Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Uddannelsen har først og fremmest et klinisk sigte (hospitaler og øjenlægeklinikker) og skal klæde kandidaterne på til mere kvalificeret at påtage sig komplekse kliniske opgaver (ansøgningen s. 4). Uddannelsen skal uddanne optikerne ind i det oftalmologiske speciale (oftalmologi omhandler øjets anatomi, fysiologi og øjensygdomme), så de både kan favne hjælpemiddelperspektivet og behandlerperspektivet. Dimittenderne skal kunne diagnosticere og vurdere behandlingsbehov og -resultater. Dermed kan de foretage en helhedsvurdering af patienters behov (ansøgningen s. 4 og høringssvaret). Uddannelsen retter sig i mindre grad mod ansættelse uden for klinikken, for eksempel i kommunal sammenhæng med opsporing, udredning og behandling af børn med synsproblemer (ansøgningen s. 4). Erhvervssigtet begrundes med, at stadig flere optometrister (optikere) ifølge AU ansættes i klinikken på sygehusafdelinger, private øjenklinikker og øjenlægepraksisser, og at der sker en løbende opgaveglidning i klinikken (ansøgningen s. 6 og supplerende dokumentation af 9. august 2013). Universitetet har udarbejdet et skema, der giver eksempler på en sammenstilling af kompetenceprofilen og erhvervssigtet (ansøgningen s. 6-7 og høringssvarets bilag 6). Sammenstillingen indeholder mål fra både videns- færdigheds- og kompetencedelen af kompetenceprofilen. Et eksempel er: 12

18 Kompetenceprofilen (kompetencedelen) Iværksætte og foretage udredning af patienter med refraktionsanomalier og andre optometriske problemstillinger. Beskrive og analysere principperne for sundhedsfremme, forebyggelse og tidlig opsporing af sygdomme i øjnene og synsfunktionen. Redegøre for principper for rationel farmakoterapi ved øjensygdomme. Erhvervssigte De kliniske kompetencer giver mulighed for beskæftigelse inden for korrektion af refraktionsanomalier, samt gennemførelse og tolkning af diagnostiske undersøgelser på offentlige sygehuses øjenafdelinger og i private øjenklinikker. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at der er tilstrækkelig sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Universitetet oplyser, at der ingen tilsvarende uddannelser er i Danmark, og at der indtil fornylig heller ikke har været det i resten af Norden (ansøgningen s. 16). I Danmark findes den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (udbydes på AU, SDU og KU), som er en generel uddannelse for sundhedsfaglige professionsbachelorer, der også optager optometrister (ansøgningen s. 17). Der findes også andre sundhedsfaglige kandidatuddannelser med et bredere sundhedsfremende og forebyggende sigte (på SDU og AAU), som blandt andre optager optikere. Ingen af de danske uddannelser er tæt beslægtede med den ansøgte uddannelse, der retter sig specifikt mod optometrister og bygger videre på deres kernefaglighed (ansøgningen s. 17). Universitetet mener ikke, at uddannelsens profil kan rummes indenfor det eksisterende udbud af kandidatuddannelser, da den er tilrettelagt, så den retter sig udelukkende mod professionsbachelorer i optometri og giver dem mulighed for at videreuddanne sig specifikt inden for deres fagfelt og opnå en titel, der afspejler dette (ansøgningen s ). Akkrediteringspanelet er enigt med universitetet i, at uddannelsens profil ikke kan rummes inden for det nuværende udbud af kandidatuddannelser og vurderer, at universitetet har inddraget de relevante beslægtede universitetsuddannelser i Danmark. Der er angivet ledighedstal for sundhedsfaglige kandidater og det sundhedsvidenskabelige hovedområde på landsplan (ansøgningen s. 17 og dokumentation fra FIVU indhentet af Akkrediteringsinstitutionen): År Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Folkesundhedsvidenskab Det sundhedsvidenskabelige hovedområde på landsplan % 2 % 1 % % 4 % 2 % % 4 % 2 % Ledigheden for de beslægtede uddannelser ligger i flere år væsentligt over landsgennemsnittet for hovedområdet, men akkrediteringspanelet vurderer, at ledigheden generelt er lav. Desuden inkluderer landstallet kandidater i medicin, der reelt ingen ledighed har og udgør størstedelen af dimittenderne i gruppen. Ledigheden blandt optikere er lav (ansøgningen s. 18). De fleste professionsbachelorer i optometri ansættes i en optikerbutik, færre er klinisk ansat, og en mindre del er ansat i det offentlige (kommunernes hjælpemiddelcentraler, Statens Øjenklinik o.l.) eller som konsulenter hos for eksempel leverandører til optikerbranchen (ansøgningen s. 17). 13

19 Flere interessenter forventer vækst i antallet af kliniske arbejdspladser (ansøgningen s. 17 og supplerende dokumentation af 9. august 2013). Akkrediteringspanelet vurderer, at Center for Forskningsanalyses (CFA) undersøgelse blandt potentielle aftagere (bilag 1.4 og høringssvaret, se også under Involvering af interessenter) indikerer et fremtidigt behov for uddannelsens kompetencer, både i klinikken og på uddannelsesstederne. Det samme gør den officielle høring, der blev gennemført som det sidste i udviklingsprocessen (bilag 1.10, se også under Involvering af interessenter). Panelet bemærker dog kritisk, at svarene fra den officielle høring samlet set ikke viser et entydigt billede af en efterspørgsel på uddannelsen. Når det gælder spørgsmål om behovet set i forhold til uddannelsens formål og erhvervssigte er høringssvarene generelt positive. Men når aftagerne spørges om behovet set i forhold til uddannelsens kompetenceprofil og beslægtede uddannelser er svarene ikke entydigt positive. Panelet bemærker desuden, at øjensygeplejerskerne vil være en væsentlig konkurrent til stillingerne i klinikken, især på hospitalerne. Øjensygeplejerskerne har ikke en formel videreuddannelse på området, men har efter panelets vurdering den ansættelsesmæssige fordel, at de er specifikt uddannet i og har praktisk erfaring med at arbejde med syge mennesker i hospitalsregi. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at interessenternes efterspørgsel i tilstrækkelig grad sandsynliggør et behov for dimittender fra en kandidatuddannelse med uddannelsens kompetenceprofil. Involvering af interessenter Universitetet oplyser at følgende interessenter har været involveret i udviklingsprocessen: Prodekanen for Health og institutlederne for Institut for klinisk Medicin og Institut for Folkesundhed Universitetets dekan for uddannelse og fakulteternes prodekaner (Uddannelsesudvalget) Universitetets ledelse En ekstern aftagerfølgegruppe Udvalgte relevante aftagere Koordinationsudvalgene mellem AU, Health og Region Midtjylland for Folkesundhed og Sygehuse Arbejdsgruppen, der har drevet udviklingsprocessen, bestod af personer, der repræsenterer både uddannelsens monofaglige og tværfaglige dele (ansøgningen s. 27): Toke Bek, overlæge, klinisk lærestolsprofessor, øjenafdelingen på AUH, Institut for Klinisk Medicin Jesper Hjortdal, overlæge, klinisk professor, øjenafdelingen på AUH, Institut for Klinisk Medicin Mikkel Funding, afdelingslæge, klinisk lektor, øjenafdelingen på AUH, Institut for Klinisk Medicin Peter Balling, lektor, Institut for fysik og anatomi Hans Ulrik Møller, overlæge, øjenklinikken på Viborg Sygehus og konsulent ved børneoftalmologisk afdeling, Kolding Sygehus Agnete Larsen, lektor, Institut for Biomedicin Niels Trolle Andersen, lektor, Institut for Folkesundhed biostatistik Cecilia Ramlau-Hansen, lektor, Institut for Folkesundhed epidemiologi Kirsten Lomborg, professor, sygeplejerske og MPH, Institut for Folkesundhed sygeplejevidenskab Annette De Thurah, adjunkt, sygeplejerske og MPH, Institut for Folkesundhed sygeplejevidenskab og Institut for Klinisk Medicin Initiativet kom fra Toke Bek, som skal være ansvarlig for uddannelsens monofaglige del: Uddannelsen er født ud af et behov for nye og mere specialiserede kompetencer i klinisk praksis (ansøgningen s. 7). Prodekanen på Health (Berit Eika) har ledet udviklingsprocessen, og de afgørende beslutninger er truffet i dialog med dekanen og de involverede institutledere fra Institut for Klinisk Medicin og Institut for Folke- 14

20 sundhed) (ansøgningen s. 7). Berit Eika og Toke Bek har stået for identificeringen af aftagere, beslutning om inddragelse af aftagere i processen og fastlæggelse af høringsprocessen (ansøgningen s. 8). I forhold til ledelsens inddragelse, har AU en intern godkendelsesprocedure, hvor alle 4 fakulteters prodekaner samt dekanen for uddannelse tidligt i processen træffer afgørelse om, hvorvidt uddannelsesforslaget skal videreudvikles (ansøgningen s. 8, og bilag 1.2). Denne beslutning blev truffet i oktober I januar 2013 blev uddannelsen forhåndsgodkendt af universitetsledelsen. Al efterfølgende ledelsesmæssig godkendelse er foregået på fakultetsniveau. Akkrediteringspanelet bemærker, at fakultetsledelsen ikke har været involveret i behandlingen af resultaterne af dialogen med aftagerfølgegruppen og den officielle høring, idet miljøet bag den monofaglige del af uddannelsen vurderede, at de kritiske indlæg ikke gav anledning til at inddrage ledelsen (høringssvar af 11. oktober). Panelet undrer sig over, at AU s procedure for udvikling af nye uddannelser ikke i højere grad sikrer en ledelsesmæssig involvering hen mod slutningen af udviklingsprocessen, hvor interessentinvolveringen kan resultere i ændringer i uddannelsens kompetenceprofil og faglige indhold. I foråret 2012 lavede Center for Forskningsanalyse (CFA) en undersøgelse af efterspørgslen på videreuddannelse hos studerende på professionsbacheloruddannelsen i optometri og blandt nyuddannede (ansøgningen s. 9 og bilag 1.3). Respondenterne fik skitseret kompetenceprofilen, arbejdsmarkedet og uddannelsesindholdet (bilag 1.3). Analysen konkluderer, at efterspørgslen er god, og at der potentielt kan optages studerende på en årgang. Health har dog besluttet kun at optage op til 25 studerende per årgang (ansøgningen s. 9). Akkrediteringspanelet bemærker, at undersøgelsen kun blev gennemført blandt studerende og dimittender fra uddannelsen i Randers, og dermed kun dækker den ene af de to uddannelsessteder i Danmark (det andet ligger på Frederiksberg). I efteråret 2012 gennemførte CFA en undersøgelse om behovet for uddannelsen (ansøgningen s og bilag 1.4). Deltagerne modtog kompetenceprofilen og et spørgeskema til afdækning af behovet. Respondenterne er grupperet således: Sygehuse og synscentre (12 svar), undervisning og forskning (3 svar), øjenklinikker og øjenlæger (16 svar) samt optikerbutikker og optikerkæder (33 svar). CFA fik 64 svar. Undersøgelsen konkluderer, at efterspørgslen er ganske god, undtagen i optikerbranchen, og forventes at stige. I februar 2013 fik den eksterne følgegruppe tilsendt materiale om uddannelsen (erhvervssigte, kompetenceprofil, struktur og overordnet indhold samt beslægtede uddannelser) og blev stillet en række spørgsmål ud fra materialet (bilag 1.5). Følgegruppen bestod af en optometrist (ph.d.) med egen forretning, en repræsentant for Region Midtjylland, den ledende overlæge på Odense Universitetshospitals øjenafdeling, en repræsentant for Aarhus Kommune, en speciallæge fra et privathospital og en repræsentant fra en leverandør af optisk udstyr (ansøgningen s. 11). AU modtog svar fra 3 af de 6 kontaktede; optometristen, øjenlægen fra OUH og den fagligt ansvarlige for Erhvervs- og Professionsbacheloruddannelser i Region Midtjylland. Svarene er positive. Følgegruppen har ikke holdt møder eller været involveret yderligere. I marts 2013 blev en officiel høring gennemført blandt aftager- og brancheorganisationer (ansøgningen s , og bilag ). Modtagerne blev stillet spørgsmål til kvalitativ besvarelse om deres behov set i forhold til uddannelsens formål og erhvervssigte, beslægtede uddannelser, kompetenceprofil og struktur samt det overordnede indhold. Universitetet fik svar fra Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, fire af de fem regioner, Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Serviceforbundet Urmagerne og Optikerne, i alt 7 svar, hvoraf flere deltagere har valgt ikke at forholde sig til alle spørgsmål (bilag 1.10). Desuden blev planerne om uddannelsen forelagt to koordineringsudvalg under ledelsessamarbejdet mellem AU Health og Region Midtjylland i marts 2013 (ansøgningen s ). Udvalgene forholdt sig til planerne på baggrund af kompetenceprofilen og erhvervssigtet. Begge udvalg gav deres opbakning til uddannelsen med vægt på, at de kliniske kompetencer skal stå stærkt i uddannelsen. 15

21 Der gives eksempler på anvendelsen af dialogen med interessenterne (ansøgningen s og 15-16). Et af dem er, at emner som kvalitetssikring, projektledelse og organisationsteori ikke fylder så meget på uddannelsen, selv om nogle af aftagerne efterspurgte det, fordi universitetet har valgt at fokusere mere på den monofaglige del og de kliniske kompetencer (ansøgningen s. 16). Interessenterne i CFA s analyse, den eksterne følgegruppe og den officielle høring viser efter akkrediteringspanelets vurdering et tilstrækkelig tydeligt billede af en efterspørgsel på uddannelsen (se også under Beslægtede uddannelser og beskæftigelse). Akkrediteringspanelet vurderer, at den samlede interessentinvolvering omfatter tilstrækkeligt mange relevante aftagere. CFA s analyse dækker aftagerfeltet bredt, inklusive den kliniske sektor, og der indkom mange svar. Den eksterne følgegruppe havde en bred sammensætning, men har ikke været involveret mere end en gang, hvor universitetet ikke opnåede svar fra mere end halvdelen af medlemmerne. Hvad angår den officielle høring vurderer panelet, at deltagerne er relevante, men at gruppen er snæver. Panelet bemærker positivt, at Sundhedsstyrelsen er blandt de adspurgte interessenter, men bemærker fraværet af for eksempel Dansk Sygeplejeråd og Fagligt Selskab for Øjensygeplejersker, idet øjensygeplejerskerne vurderes at være en væsentlig interessent. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at relevante interessenter i tilstrækkelig grad har været involveret i universitetets proces med henblik på at bidrage til udviklingen af uddannelsen. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Universitets udviklingsproces har været tilstrækkelig solid og grundig. Der har været en ansvarlig arbejdsgruppe med relevante VIP, processen var bygget op med en række trin, og både aftagere og ledelsesniveauet har været involveret af flere omgange. Det er desuden positivt, at processen også har omfattet potentielle kommende studerende, og at alle deltagere er blevet bedt om at forholde sig til behovet også set i lyset af udbuddet af beslægtede uddannelser. I løbet af processen er der foretaget valg om uddannelsens indhold og fokus på baggrund af dialogen med interessenterne. Ledelsen på universitetet har været involveret løbende, både på fakultets- og universitetsledelsesniveau, dog i mindre grad i slutfasen af udviklingsprocessen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 0.1: Health strategikort 2013 Bilag 1.1: SST Høringssvar vedr kandidatuddannelse i optometri og jordemodervidenskab Bilag 1.2: Ny_proces_for_nye_uddannelser_2013 Bilag 1.3: Rapport - Optometrist Kandidatuddannelse pa AU - version REVISED Bilag 1.4. Rapport - markedsefterspørgsel efter kandidatuddannede optometristerfra AU - FINAL Bilag 1.5: Hans Bleshøy, invitation til deltagelse i aftagerfølgegruppe for kandidatuddannelse i optometri, Aarhus Universitet Bilag 1.6: Referat fra møde i koordinationsudvalget på folkesundhedsområdet Bilag 1.7 Referat_Koordinationsudvalget for hospitaler og universitet Bilag 1.8 Høringsbrev Bilag 1.9 Høringsmateriale Bilag 1.10 Oversigt over høringssvar_optometri Supplerende dokumentation modtaget 9. august 2013 Supplerende dokumentation indhentet 27. august 2013 Universitetets høringssvar indsendt 11. oktober

22 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Forskningsmiljøet bag uddannelsens fagspecifikke del forsker ikke inden for optometri, men udgøres af det oftalmologiske miljø på Institut for Klinisk Medicin på AU og Aarhus Universitetshospital (ansøgningen s ). Oftalmologien beskæftiger sig med sygdomme i øjne og synsbaner samt sygdomme i øjenhule, tåreveje og de ydre øjenomgivelser. En stor del af forskerne er ansat som både forskere og klinikere og driver klinisk forskning (ansøgningen s. 19). De oftalmologiske forskningsområder med relevans for uddannelsen er (ansøgningen s ): Biologisk optik med fokus på kirurgisk behandling af refraktionsanomalier og hornhindesygdomme, optisk måling og modellering af øjets normale og patologiske egenskaber samt hornhindens struktur og regenerationsevne. Synsudvikling, herunder skelen og samsyn, synsudvikling hos børn med synshandicap. Psykofysiske tests, herunder synsfeltmåling og farvesyn, målinger af nethindens sansefunktion til bestemmelse af synsstyrke, kontrastsyn, synsfelt, farvesyn og adaptometri. Oftalmologisk billeddiagnostik, herunder international gradering af retinale billeder. For at understøtte, at det lægefaglige forskningsmiljø kan stå bag uddannelsens monofaglige, optometriske del, gennemgår universitetet den optometriske forskning ved AUH, Institut for Klinisk Medicin, inklusive de centrale publikationer gennem de senere år (høringssvar, bilag 3). Ansøgningen nævner desuden samarbejder med to undervisere på Optikerhøjskolen i Randers, som dog ikke er forskere. Der nævnes også samarbejde med to professorer inden for optometri på udenlandske universiteter (i USA og Sydafrika). Det nævnes også, at der planlægges oprettelse af et professorat samt ph.d.-forløb inden for optometri (høringssvar s. 8). Andre relevante miljøer, der bidrager til uddannelsen er (ansøgningen s ): Farmakologi, forskningsgruppen med fokus på pharmacological and toxicological studies in chronic degenerative and metabolic diseases, herunder neurodegeneration ved diabetes (øjenkomplikationer er hyppige i forbindelse med diabetes). Atomar, molekylær og optisk fysik, der bidrager i forhold til patologisk optik med viden om egenskaberne ved laserlys og arbejde med måleapparater. Disse miljøer på Institut for Folkesundhed står bag uddannelsens metodologiske del (ansøgningen s ): Sektion for biostatistik, der forsker i analyse af registerbaserede, epidemiologiske undersøgelser og metoder til analyse af longitudinelle data. Sektion for epidemiologi, der baserer sin forskning på epidemiologisk metode og forsker i fertilitetsog reproduktionsforhold, faktorer af betydning for barnets neuropsykologiske udvikling samt kostens og andre livsstilsfaktorers betydning for risikoen for kræftsygdomme og livsstilssygdomme. 17

23 Sektion for sygeplejevidenskab, der fokuserer på sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje til sårbare mennesker og deres pårørende. Der arbejdes også med fagspecifik begrebs-, teori- og metodeudvikling. Universitetet har udarbejdet et skema, der viser sammenhængen mellem kurserne, de VIP der er ansvarlige for udviklingen af kurset, samt deres forskningsområde (ansøgningen s. 19). Et eksempel er: Fagelement Udvikler Forskningsområde Basal epidemiologi og Lektor Camilla Ramlau-Hansen Reproduktionsepidemiologi biostatistik Lektor Niels Trolle Andersen Biostatistik Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøerne bag uddannelsens tre spor (det metodologiske, tværfaglige og monofaglige spor) er relevante for uddannelsens faglige indhold og erhvervssigte. Panelet bemærker dog, at den optometrisk relevante forskning er forholdsvis smal og fokuserer meget på øjets optik, mens der i mindre grad fokuseres på andre aspekter, som det er relevant at dække i forhold til at understøtte uddannelsen, blandt andet kontrastfølsomhed, behandling af amblyopi, synstræning, struktur-funktionsmåling, synsrehabilitering og -habilitering samt svagsynsoptik. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at der i tilstrækkelig grad er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Den kliniske forskning på AU er baseret på en aftale med Region Midtjylland og Aarhus Universitetshospital om akademiske delestillinger, således at sundhedsprofessionelle kan have delt ansættelse i klinisk praksis og på universitetet (ansøgningen s. 26). På den måde kan grundforskning integreres med klinisk forskning og udvikling på det sundhedsfaglige område. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Uddannelsen er udviklet af en arbejdsgruppe, der vil være ansvarlig for uddannelsens videre udvikling indtil den i løbet af 2013 overgår til et nyoprettet fælles studienævn for kandidatuddannelserne i jordemodervidenskab, optometri og synsvidenskab samt den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (ansøgningen s. 27). Udviklernes CV er viser, at forskerne bag den metodologiske og tværfaglige del forsker inden for områder med relevans for uddannelsen, mens forskerne bag den monofaglige del ikke forsker inden for optometri (bilag ). Studielederen vil være en VIP fra Institut for Folkesundhed, der står for den metodefaglige del af uddannelsen (ansøgningen s. 27). Studieledelsen for den fagspecifikke del af uddannelsen uddelegeres til Toke Bek, som er klinisk professor inden for oftalmologi på Institut for Klinisk Medicin. Toke Bek har også deltaget i den arbejdsgruppe, der har udviklet uddannelsen. Medlemmerne af det fælles studienævn vil bestå af repræsentanter fra Institut for Klinisk Medicin og Institut for Folkesundhed. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsen i tilstrækkelig grad tilrettelægges og udvikles af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Uddannelsens VIP er Universitetet oplyser, at der først og fremmest vil blive anvendt VIP i undervisningen, enten VIP med fuld ansættelse på universitetet eller VIP med en kombinationsansættelse mellem universitetet og universitetshospitalet (ansøgningen s. 28). Ansøgningen er vedlagt CV er for centrale undervisere (bilag ). 18

24 Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af de vedlagte CV er og oplysninger om forskningsmiljøerne, at underviserne er aktive forskere. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har udarbejdet oversigter for publikationer for de centrale forskningsområder (ansøgningen s. 29): Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøerne bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag : CV er for uddannelsens udviklere Universitetets høringssvar indsendt 11. oktober

25 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Uddannelsen er sundhedsvidenskabelig. UI besluttede i starten af 2013 at indføre en generel titel på det sundhedsvidenskabelige hovedområde (bilag 3.1). Den nye generelle titel er cand.san. (san er en forkortelse af sanitatis) efterfulgt af den danske fagbetegnelse. Titlen forventes indført i uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1 med virkning fra 1. januar 2014, hvor også den engelske oversættelse indføres. Uddannelsens danske titel er cand.san. i optometri og synsvidenskab, og den engelske titel er Master of Science (MSc) in Health in Optometry and Visual Science (ansøgningen s. 30 og Studieordningen). Kompetenceprofilens mål for viden, færdigheder og kompetencer indeholder flere mål, der omhandler det optometriske og synsvidenskabelige område (studieordningen). Et eksempel er vidensmålet Forklare de genetiske, biokemiske, molekylære, cellulære og fysiologiske processer, der regulerer og vedligeholder øjets normale funktioner. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetet har sammenholdt uddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatuddannelser i et skema (ansøgningen s og høringssvar, bilag 6). Et eksempel er: Kvalifikationsramme Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. Kompetenceprofil Identificere en relevant sundhedsvidenskabelig problemstilling ud fra et givet sundhedsmæssigt problemfelt, herunder søge og udvælge relevant litteratur og andet datamateriale, der dokumenterer problemets relevans. Akkrediteringspanelet har gennemgået hele den endelige kompetenceprofil og sammenholdt den med kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatuddannelser. Panelet har også sammenholdt uddannelsens kompetenceprofil med kompetenceprofilen for professionsbacheloruddannelsen i optometri. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 3.1: UI s brev til styregruppen om titler til kandidatuddannelser Studieordningen 20