Habitatområde Gribskov, Arter (udpegningsgrundlag).

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Habitatområde Gribskov, Arter (udpegningsgrundlag)."

Transkript

1 Bilag 2 Habitatområde Gribskov, Arter (udpegningsgrundlag). Stor vandsalamander (Triturus cristatus) Udbredelse i Danmark: Den store vandsalamander er almindelig i det østlige Danmark, men er sjælden i vest. I Danmark findes den store Vandsalamander hovedsagelig i den østlige del af landet. På Rømø, Fanø og Læsø samt i store dele af Nord- og Vestjylland mangler den helt. I Skandinavien har den en mere begrænset udbredelse. Den er kun almindelig i Sydsverige, mens den i resten af Skandinavien er meget sjælden eller mangler helt. Biologi/Fouragering: Den store Vandsalamander vågner af dvalen i løbet af marts. Snart begynder den at vandre mod vandhuller og små søer for at yngle. I april og maj begynder ynglesæsonen. Det tager hunnerne 3-4 måneder at lægge deres æg, og salamandrene forlader endeligt vandhullet i en periode fra af juli til september. Resten af året tilbringes på land, hvor salamandrene lever skjult under sten og væltede træstammer. Larverne, salamandrenes haletudser, af den store Vandsalamander er små rovdyr, som lever af bittesmå krebsdyr og orme. Som voksne æder salamandrene stort set alt, som bevæger sig i vandet, og som de kan proppe ind i munden. Det vil typisk være dafnier, orme og forskellige vandinsekter. Trusler: Stor vandsalamander er gået noget tilbage i antal. Det skyldes sandsynligvis at vandhullerne forurenes gennem for mange næringsstoffer og derfor gror til, samt at der udsættes fisk og ænder i vandhuller. Effekter ved genskabelse af naturlig hydrologi : (positiv) Artens levevilkår vil som følge af etableringen af vandhuller og andre våde naturtyper blive begunstiget. Udgåede og væltede træer vil danne grundlaget for at overvintringsmulighederne bliver optimeret. Det er dog essentielt at der ikke tilføres større mængder næringssalte til vandmiljøerne. Vandhullet skal gerne være solbeskinnet, således Stor vandsalamander kan blive opvarmet. Udyrkede bræmmer omkring vandhullerne kan være med til at sikre, at vandet ikke blive næringsbelastet. Ved næringsstoftilførsel øges algeopblomstringen og ved nedbrydningen af de døde alger, kan iltindholdet i vandet falde markant, hvilket gør ynglestedet ugunstigt for Stor vandsalamander. Da Stor vandsalamander hører til de vekselvarme dyr, er arten afhængig af omgivelsernes temperatur eller af solskin for at kunne være aktiv. Kreaturafgræsning eller hugst omkring vandhullet vil sikre, at tilgroningen af de skyggende buske og træer holdes nede, og at der således også skabes gode vækstbetingelser for 1

2 vandplanterne. Bevarelsen af dødt ved på skovbunden vil sikre, at der findes mange egnede overvintringssteder for Stor vandsalamander. Bæklampret (Lampetra planeri) Udbredelse i Danmark: Tidligere var bæklampret almindelig i hele landet med undtagelse af Lolland- Falster. På nuværende tidspunkt er den almindelig i de 10 vestligste af landets 14 forhenværende amter, og ingen data tyder på en negativ udvikling. Arten findes i nord- og sydenden af Esrum Sø i hhv. Fønstrup Bæk og Esrum Å. Biologi/Fouragering: I modsætning til hav- og flodlampret lever bæklampret hele sit liv i vandløbene. Som voksent individ tager dyret dog ikke næring til sig. Om foråret søger bæklampretten op i de øvre dele af vandløbet, hvor den gyder på steder med hastigt strømmende vand. Det er vigtigt, at bunden, hvor gydningen finder sted, består af sand mellem større sten. Når æggene er klækket, svømmer larverne med strømmen ned ad vandløbet, indtil de når et område, hvor bunden er sandet eller består af finkornet mudder med højt indhold af organisk materiale. Larverne graver sig ned i bunden, og lever af kiselalger og andet materiale, der filtreres fra vandet. Bæklampret er afhængig af en god biologisk vandløbskvalitet. Trusler: Kunstige spærringer i vandløbet. Udretning af vandløbet herunder ødelæggelse af det fysiske miljø i vandløbet. Forurening af vandmiljøet. Effekter ved genskabelse af naturlig hydrologi : (neutral-positiv) Såfremt arten ikke forekommer i mindre grøftesystemer inde i rødgranbevoksninger som ikke umiddelbart har forbindelse til hverken Fønstrup Bæk eller Esrum Å, må det antages i henhold til en konsekvensvurdering, at arten ikke vil blive direkte berørt som følge af lukningen af de 12 km grøfter. Arten har høje krav til de fysiske og økologiske forhold herunder god vandkvalitet. En positiv konsekvens vil som resultat af grøftelukningerne antageligvis være, en bedre naturlig rensning af overfladevandet inden det når recipienterne. De nuværende grøfter leder i dag overfladevand hurtigt og direkte videre ud i de større vandsystemer herunder de naturlige vandløb. Det medfører en ringe rensning af vandet. Grøftelukningen i rødgranbevoksningerne vil i en vis udstrækning have den positive indflydelse på vandkvaliteten i de naturlige vandløb. Vandets nedsivning i sedimenterne medfører en rensning af vandet, som medfører en positive effekt, da vandet som føres ud i de naturlige vandløb har en opnået en langt bedre kvalitet end hidtil. Bedre vandkvalitet vil begunstige Bæklamprets livsbetingelser. Det må ydermere antages, at der ikke findes Bæklampret i grøfter med placering i monokulturer af rødgran, da vandet må anses for at have en for lav ph som følge af forsuring fra rødgranerne. Med henblik på at sikre en naturlig bestand af Bæklampret, skal arten kunne vandre frit i vandsystemet mellem gydeområderne og opvækstområderne. Er der spærringer på vandløbene vil det derfor hjælpe arten at disse fjernes. Sikring af en naturlig bestand af bæklampret vil endvidere indebære, at der er rent vand i vandløbene, og en god fysisk variation med lavvandede grusområder, hvor strømmen er frisk, og mere roligtflydende dybe partier. 2

3 Sumpvindelsnegl (Vertigo moulinsiana) Udbredelse i Danmark: Sumpvindelsnegl findes især i den østligste del af Danmark, dog med undtagelse af Bornholm. Arten er bl.a. kendt med talrige fund i Mølleåsystemet. Arten er også konstateret i Midtjylland. Biologi/Fouragering: Sumpvindelsnegl er en landsnegl, der lever på våde lokaliteter med bevoksninger af forskellige stararter såsom stiv star eller kærstar, høj sødgræs, pindsvineknop og dunhammer, og hvor vandet står lige omkring jordoverfladens niveau. Arten lever på selve stænglerne af den nævnte sumpvegetation. Ofte findes disse bevoksninger som bunddække i ellesumpe. En særlig fugtighedsgrad er nødvendig for opretholdelsen af den rette mikroflora, som sneglene afgræsser på plantestænglerne og bladene. Dette specielle krav til levestedet synes at være en af årsagerne til, at arten ikke er almindeligt forekommende. Derudover er det vigtigt, at der er en vis mængde sollys der rammer plantesamfundene, hvor Sumpvindelsnegl lever. Trusler: Sænkning af vandstanden ved f.eks. dræning vil kunne gøre et levested uegnet for Sumpvindelsnegl. Eutrofiering af vådområderne, som resulterer i at starbæltet skrumper ind og bliver udkonkurreret af pilekrat og rørskov. Effekter ved genskabelse af naturlig hydrologi : (positiv) I relation til en konsekvensvurdering må det anses som absolut gavnligt for arten at der opstår flere våde arealer. Det er dog afgørende at en vis mængde sollys når plantesamfundene således disse udvikles. Berigelse af næringsstoffer bør begrænses, i Gribskov samt St. Dyrehave bruges ingen kunstige sprøjte- eller gødningsmidler (det er generelt i alle Statsskove). Ved at nedskære vedplanter og beskære tagrør på de mest tilgroede steder, skabes de lysåbne forhold, som sneglen trives under. Det vil hjælpe arten at man begrænser tilførslen af næringsstoffer til levestederne, da det vil kunne påvirke strukturen i plantesamfundene, og derved gøre stedet uegnet for Sumpvindelsnegl. 3

4 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) Udbredelse i Danmark: I Danmark kendes arten fra øerne, inkl. Bornholm, og fra Østjylland mod nord til Himmerland. Biologi/Fouragering: I modsætning til Kildevælds-vindelsnegl og Sumpvindelsnegl forekommer Skæv vindelsnegl både på fugtige og tørre lokaliteter. For de fugtige levesteders vedkommende er der ofte tale om fugtige enge og krat eller frodige rigkærenge med højtvoksende star-arter. Hvad angår tørre lokaliteter, findes sneglen ofte nær havet, på græsbevoksede åbne arealer, men den kan også forekomme i det åbne landbrugsland i markhegn, samt i blandet løvskov og på overdrevsbiotoper. (Holmen, Mogens; Lidt om vindelsnegle; Gadevang 2006). Trusler: Tilførsel af næringsstoffer til levestederne som vil kunne påvirke strukturen i plantesamfundene, således vegetationen bliver høj og mørk og uegnet som levested. Arealer som tilføres sprøjtning med midler som insektgifte. Effekter ved genskabelse af naturlig hydrologi : (positiv) Da arten bl.a. er tilknyttet fugtige enge samt fugtighedspræget naturtyper generelt, vil genskabelsen af flere våde arealer begunstige artens levevilkår. Det er dog essentielt at der ikke sker en pludselig oversvømmelse af de tørre arealer, hvor arten allerede trives, da vegetationen skal kunne nå at følge med. Skæv vindelsnegl er som mange andre små snegle sårbar over for græsning, og det vil derfor hjælpe arten, at antallet af græssende dyr holdes lavt i områder, hvor sneglen forekommer. Nedskæring af vedplanter og beskæring af tagrør på de mest tilgroede steder vil sikre de lysåbne forhold, som sneglen trives under. Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) Udbredelse i Danmark: Stor kærguldsmed har altid været sjælden i Danmark, men er også gået tilbage i løbet af de sidste hundrede år. Efter tilbagegang i 1900-tallet findes nu kun ved nogle få søer eller vandhuller på Sjælland og Falster, og det er uvist, om arten stadig forekommer i Midtjylland. 4

5 Biologi/Fouragering: Stor kærguldsmed yngler i stillestående, næringsfattige eller svagt næringsrige søer og vandhuller i skov eller tæt på krat og buskads. Den trives også ved brunvandede skovsøer og ved gamle delvis tilgroede tørvegrave med surt vand. Den foretrækker solbeskinnede vande med mange forskellige vandplanter og undervandsmosser. De voksne dyr opholder sig det meste af tiden et bestemt sted i vegetationen, hvorfra de angriber bytte, der flyver forbi. Byttet består som regel af mindre insekter. Trusler: Stor kærguldsmeds levesteder trues af: tilførsel af næringsstoffer, trævækst, der skygger omkring vandhullerne, opfyldning, afvanding, forurening. Effekter ved genskabelse af naturlig hydrologi : (positiv) Stor kærguldsmed er på stærk tilbagegang i DK. Genskabelsen af flere småsøer, vandhuller og moser må anses for værende et af de tiltag, der kan vende artens ugunstige bevaringsstatus til at gå i en mere positiv retning. Det vurderes at de aktuelle 12 km grøftelukninger vil bidrage til at begunstige artens levevilkår. Tilgroning som følge af eutrofiering, gødskning samt sprøjtemidler er inde i skoven et langt mindre problem end i det åbne land. I relation til en konsekvensvurdering antages det således at Gribskov efter projektets gennemførelse i langt højere grad vil være et egnet levested for Stor kærguldsmed. Som et led i den efterfølgende pleje af de grøftelukkede arealer ville det være gunstigt at holde de arealer, hvor arten observeres, fri for opvækst i vådområdets randzone. Etablering af nye små vandhuller i moser og fattigkær nær ved de nuværende ynglesteder vil også kunne hjælpe arten. Det vil derfor hjælpe arten, hvis områderne omkring levestederne ikke gødes. Grøn buxbaumia (Buxbaumia viridis) Udbredelse i Danmark: Grøn buxbaumia er kendt fra 14 lokaliteter i Danmark, men siden 1980 er arten kun fundet på to lokaliteter, nemlig i Gribskov i Nordsjælland og Torup Plantage i Nordvestjylland. I Gribskov blev Grøn buxbaumia sidst fundet i 1991 og i Torup Plantage er det sidst kendte fund fra Det er dog sandsynligt, at arten stadig findes i Gribskov, eftersom arten formerer sig ved vindsporespredning, og fordi der stedvis findes egnet substrat. Biologi/Fouragering: Grøn buxbaumia vokser på nedbrudte barkløse stammer af både løvtræ og nåletræ, men kan også findes på jord og formuldede nåle. Arten kan dels vokse på fugtige, åbne overflader af liggende træstammer, desuden kan den bl.a. findes på skrænter langs skovveje (Rapport 2005: Holmen Mogens; Jensen Karin og Jepsen Morten NOVANA overvågning i Frederiksborg Amt; Arter 2004). Det er vigtigt, at store skovbundsmosser ikke er etablerede på voksestedet, da disse kan udkonkurrere Grøn buxbaumia. Da det egnede substrat er relativt hurtigt nedbrudt, er det nødvendigt, at der er kontinuerlig forekomst af nedbrudt ved på voksestederne. 5

6 Trusler: Rydning af dødt ved fra skoven, sprøjtemidler, gødskning samt konkurrence fra øvrige skovbundsmosser. Effekter ved genskabelse af naturlig hydrologi : (neutral-positiv) En af effekterne ved genskabelse af naturlig hydrologi i skovene, herunder Gribskov er at den naturlige dynamik får et større råderum. Væltede træer af både løv og nål vil blive mere udbredt især i vådområdernes randzoner. Flere våde skovarealer vil bidrage til et fugtigere mikroskovklima, noget som arten bl.a. trives godt med. Hvis Grøn buxbaumia allerede har etableret sig i selve stormfaldshullerne (hvor grøfterne ønskes lukket), bør grøftelukningen indstilles på den pågældende lokalitet. Det er dog ikke videre sandsynligt at arten har etableret sig her, da alt ved (træstammer) er fjernet fra stormfaldshullerne. Bevarelsen af dødt ved på voksestederne vil medvirke til at sikre, at der findes egnet substrat for Grøn buxbaumia. Man kan også hjælpe arten ved at undlade at tilføre gødning og ved at undlade at sprøjte, da det har negativ effekt på arten. Litteratur anvendt til beskrivelse af habitatområde, arter som udpegningsgrundlag: 1. Kriterier for gunstig bevaringsstatus, faglig rapport fra DMU, nr. 457, 2. udgave Genetablering af naturlig hydrologi i Gribskov, bachelorprojekt 2006, Center for Skov & Landskab, af Mikkel Bornø Clausen, Claus Clemmensen, Peter Johansen. Fuglebeskyttelsesområde Gribskov, Arter (udpegningsgrundlag). Hvepsevåge (Pernis apivorus) Udbredelse i Danmark: Hvepsevåge forekommer især i den østlige del af landet, på Øerne og i Østjylland. Det anslås, at bestanden er stabil med ca. 650 par. Hvepsevåge er en trækfugl, der overvintrer i Central- og Vestafrika. Biologi/Fouragering: I Danmark yngler arten fortrinsvist i ældre løvskov og forekommer derfor primært på Øerne og i det østlige Jylland. Hvepsevågen fouragerer dog i mere lysåbne landskaber så som enge og moser, 6

7 og er således afhængig af, at sådanne findes i nærheden af ynglestedet. Hvepsevågen er en almindelig trækgæst i Danmark, da den yngler almindeligt i Sverige og Finland. Hvepsevågen lever ikke overraskende mest af hvepse. Det er dog mest hvepselarver den æder. Fuglene tager også andre insekter, padder og fugleunger indgår i fødegrundlaget. Fødesøgningen foregår omkring vådområder i skoven eller i enge og moser i umiddelbar nærhed af skoven. Trusler: Arealet af gamle løvskove hugges, og at vådområder i skovene afvandes. At større arealer med enge og moser, hvor fuglene kan søge føde afvandes. Effekter ved genskabelse af naturlig hydrologi : (positiv) Artens fødegrundlag samt fourageringsmuligheder vil blive forbedret som følge af genskabelsen af naturlig hydrologi. Populationerne af forskellige insektarter samt arter af padder vil blive stimuleret, da disses livscyklus er afhængig af tilstedeværelsen af vand. Der er mange arealer med ældre løvskov i Gribskov, denne faktor vil i kombination med flere fourageringsarealer (vådområder, moser og enge) danne et godt og stabilt grundlag for artens levevilkår i Gribskov. Af hensyn til hvepsevågens ynglesucces vil det hjælpe arten, at man undlader at færdes indenfor en afstand af 200meter fra reden fra midten af maj til midten af juli. Rødrygget tornskade (Lanius collurio) Udbredelse i Danmark: Ved en optælling i 1990erne viste det sig, at arten er blevet mere udbredt i Vestdanmark, og er gået tilbage i Øst. Den samlede bestand synes dog ikke at være gået ned, og det vurderes, at der findes ynglepar. Rødrygget tornskade overvintrer i Sydafrika og kommer til Danmark i maj. Fuglene forlader landet igen i august-september. Biologi/Fouragering: Rødrygget tornskades foretrukne ynglesteder er åbne områder med buskadser af f.eks. tjørn, slåen og ene, krat, levende hegn og enkeltstående træer. Den er således at finde på overdrev, græsningsenge og i ryddede arealer i skove samt i skovbryn. Fuglene lever især af insekter men kan også tage firben og frøer. Trusler: Gødskede og sprøjtede enge og overdrev, som er trængte naturtyper i Danmark. 7

8 Effekter ved genskabelse af naturlig hydrologi : (positiv) Artens fødegrundlag samt fourageringsmuligheder vil blive forbedret som følge af genskabelsen af naturlig hydrologi. Populationerne af forskellige insektarter samt arter af padder, vil blive stimuleret, da disses livscyklus er afhængig af tilstedeværelsen af vand. Såfremt der ikke sker en decideret oversvømmelse af overdrev og værdifulde græsningsenge, må artens gunstige bevaringsstatus vurderes som opretholdt i relation til naturlig hydrologi. Der er i projektet med lukningen af de 12 km. grøfter ikke involveret naturtyper som f.eks. overdrev og enge. Rødrygget tornskade er tilknyttet naturtyper, hvor vegetationen er forholdsvis lav. Det vil derfor hjælpe arten, at levestederne og de potentielle levesteder afgræsses. Sortspætte (Dryocopus martius) Udbredelse i Danmark: Sortspætten er en forholdsvis ny yngleart i Danmark. Den indvandrede i 1960erne til Nordøstsjælland og Bornholm. Siden har arten spredt sig til Jylland, men mangler stadig på Fyn, Lolland og Falster. Den nuværende ynglebestand tæller omkring 200 par. Sortspætten bliver i Danmark om vinteren. Biologi/Fouragering: Sortspætten yngler i både nåleskov, ældre bøgeskov og blandskov, men den foretrækker områder med ældre bøgeskov i forbindelse med store nåleskove. Som andre spætter bruger sortspætten sit kraftige næb til at udhugge et redekammer, som er ca. en halv meter dybt og omkring 25 cm i diameter. Kammeret placeres i et tykstammet træ, gerne i over 10 meters højde. Sortspætten lever i vid udstrækning af myrer. Dens udbredelse i Danmark afspejler i nogen grad udbredelsen af dens yndlingsføde, herkulesmyren, men den forekommer også andre steder, og her regner man med at den lever af den røde skovmyre i stedet. Det er dog vigtigt at sikre, at der er tilstrækkeligt med egnede redehulstræer, eftersom mængden heraf formodentlig er en af de mest begrænsende faktorer for bestanden. Trusler: Fjernelse af gamle og døde oprette træer. Rydning af ældre rødgranbevoksninger samt ældre løvtræer herunder bøg. Effekter ved genskabelse af naturlig hydrologi : (neutral-positiv), Gribskov er rig på bevoksninger med både ældre rødgran(over 30 år = 933ha) og ældre bøg (over 80 år = 567ha). Sortspættens bevaringsstatus er gunstig. Grøftelukningerne (de 12 km) har sin placering som større eller mindre stormfaldshuller i rødgransbevoksninger, dvs. at der ikke fjernes/fældes træer fra arealerne, da de allerede er væltet af sig selv. Herved reduceres artens fourageringsmuligheder ikke som følge af projektet. Det vurderes at projektet vil gavne arten, således at grøftelukningerne vil medføre langt flere svækkede oprette træer, som Sortspætten vil kunne anvende som ynglepladser. 8

9 Bevaring af ældre bevoksninger af hhv. løv og nål. Bevaring af gamle og døde oprette træer. Plettet rørvagtel (Porzana porzana) Udbredelse i Danmark: Arten forekommer især i Vejlerne, Tøndermarsken og i Ølene på Bornholm. Plettet rørvagtel er en trækfugl, der overvintrer i Afrika. Fuglene ankommer til Danmark i april-maj, og trækker sydpå igen i august-oktober. Plettet rørvagtel var i 1800-tallet en forholdsvis almindelig ynglefugl i Danmark, men på grund af afvanding af levestederne blev bestanden reduceret til par i starten af 1980erne. Arten er ikke blevet set i Gribskov, men den er hørt flere gange ved Stenholt engene (sydøstlige del af Gribskov). Arten er aldrig fundet ynglende i Gribskov. Biologi/Fouragering: Ferske enge og større sump- og moseområder med forholdsvis lav vandstand er Plettet rørvagtels foretrukne ynglested, men den kan også findes i enge med naturlige periodevise oversvømmelser. Meget små fødeemner, bestående af både smådyr og plantedele udgør Plettet rørvagtels fødegrundlag. Trusler: Afvanding, forstyrrelser fra menneskelig aktivitet, ustabil/svingende vandstand. Effekter ved genskabelse af naturlig hydrologi : (positiv) Genskabelse af flere lavvandede moser og enge vil være et afgørende kriterium for at vende artens ugunstige bevaringsstatus i Danmark. Genskabelse af naturlig hydrologi i Gribskov vurderes til i særdeleshed at få en positiv indflydelse på artens forekomst. Arten har en nuværende ugunstig bevaringsstatus som følge af den omfattende afvanding af skove og lysåbne naturarealer. Hvis vandstanden enten er for høj eller for lav i yngleområdet, opgiver Plettet rørvagtel at yngle. Man kan også hjælpe arten ved at undlade at færdes inden for en afstand af ca. 200meter fra yngleområdet. Litteratur anvendt til beskrivelse af fuglebeskyttelsesområde, arter som udpegningsgrundlag: 1. Kriterier for gunstig bevaringsstatus, faglig rapport fra DMU, nr. 457, 2. udgave Genskabelse af naturlig hydrologi i Gribskov, bachelorprojekt 2006, Center for Skov & Landskab, af Mikkel Bornø Clausen, Claus Clemmensen, Peter Johansen. Konsekvensvurderingerne er udarbejdet af SLing.stud. Marie-Louise Olsen

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Markfirben-han, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

Natura 2000 basisanalyse 2016-2021

Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Natura 2000-område nr. 139, Habitatområde H123, Fuglebeskyttelsesområde F109 Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2015-2021

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej

Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej Markfirben-han Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet med

Læs mere

Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)

Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles) Bilag 1 Natur Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)... 1 Skrab til engfugle og strandtudser i marsken (Fælles)... 2 Etablering af græsningslaug i Varde Å-dal (Varde)... 2 Udsigtstårn v.

Læs mere

Notat om VVM Screening af. Husstandsmølle på Dybdalvej 26, 8420 Knebel

Notat om VVM Screening af. Husstandsmølle på Dybdalvej 26, 8420 Knebel Notat om VVM Screening af Husstandsmølle på Dybdalvej 26, 8420 Knebel Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Projektet...3 Sagens dokumenter...3 Screening efter bilag 3 i VVM-bekendtgørelsen...3 1. Anlæggets karakteristika...5

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller for Kanalforbindelsen

Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller for Kanalforbindelsen v/ Lars Briggs, Syddanske Forskerparker, Forskerparken 10, 5230 Odense M, SE nr.: 1669 3502, tlf: 6315 7143, fax: 6593 2309, mobil: 2161 0797, email: nd@amphi.dk Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller

Læs mere

Teknik og Miljø. Rapport fra 2015. Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Rapport fra 2015. Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Rapport fra 2015 Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune Forsidefoto: Klokkefrø Bombina bombina - Peer Ravn, Amphi Consult Klokkefrøen i Slagelse Kommune Klokkefrøen

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose

Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose 1 1. Beskrivelse af området Fuglebeskyttelsesområde: F69 Kogsbøl og Skast Mose 557 hektar Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum,

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Ansøgning om landzonetilladelse efter planlovens 35 til lovliggørelse af sø på ca. 1.500 m² på ejendommen matr. nr. 1-p Lykkesholm Hgd., Ellested.

Ansøgning om landzonetilladelse efter planlovens 35 til lovliggørelse af sø på ca. 1.500 m² på ejendommen matr. nr. 1-p Lykkesholm Hgd., Ellested. Teknik- og Miljøafdelingen Byggeri og Fast Ejendom Vormosegård ApS Att.: Connie Vinther Harrekilde Søvejen 1 8660 Skanderborg Sendt via mail: connie@harrekilde.com Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Betjen

Læs mere

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5 Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv

Læs mere

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af LRM/MAC Godkendt af MXJ VURDERINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2. Ærø Kommune Statene 1 5970 Ærøskøbing Att.: Susanne Chemnitz Frederiksen Det åbne land J.nr. NST-4132-492-00078 Ref. tinsa Den 24. september 2015 Sendt pr. e-mail til: scf@aeroekommune.dk Dispensation

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Natura 2000 - Handleplan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov

Natura 2000 - Handleplan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000 - Handleplan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr.130 Habitatområde H114 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan for Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Udgiver: Helsingør

Læs mere

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 002037-2013 Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af 6 støjskærme

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat. Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato: 8.

Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat. Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato: 8. 26. februar 2016 LIFE14 NAT/DK/000012 Tønder Kommune Sags id.: 01.05.00-P20-23-15 Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato:

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper

Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. februar 2013 Karsten Laursen Institut for

Læs mere

Natura 2000. Status juni 2011. NST, Nordsjælland v/ida Dahl-Nielsen

Natura 2000. Status juni 2011. NST, Nordsjælland v/ida Dahl-Nielsen Natura 2000 Status juni 2011 NST, Nordsjælland v/ida Dahl-Nielsen Forslag til Natura2000 plan Natura 2000 planlægning jf. Miljømålsloven Offentligheds fase/idefase Forslag har været i offentlig høring

Læs mere

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg En sårbar og sjælden syvsover Hasselmusen er en behændig klatrer, der lever oppe i trævegetationen. Foto: Stephen Dalton/Foci

Læs mere

Livet. i ferskevande

Livet. i ferskevande Livet i ferskevande EN BID AF NATUREN Der er mange typer for ferskvand og livet er ikke det samme overalt. Nogle dyr foretrækker de rindende bække og åer, andre er til dammen og søens stillestående vand.

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Aktionsplan. Pamhule Skov DK92

Aktionsplan. Pamhule Skov DK92 Aktionsplan Pamhule Skov DK92 Udarbejdet af Niels Damm Ansvarlige partnere: Naturstyrelsen, Amphi International ApS Baggrund Denne plan beskriver de nødvendige aktioner i projektområdet for at opnå målsætningen

Læs mere

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 1095 Havlampret Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Sandvandring Miljøvenlig vandløbspleje Mulige

Læs mere

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 134 1014 Skæv vindelsnegl Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler til truslen: Naturpleje Tilgroning

Læs mere

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. april 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelcenter Nordsjælland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. 121, Kattehale Mose INDHOLD 1 Beskrivelse

Læs mere

Natura 2000 handleplan

Natura 2000 handleplan Natura 2000 handleplan Søer ved Bregentved og Gisselfeld Natura 2000-område nr. 161 Habitatområde H142 Fuglebeskyttelsesområde F101 Titel: Natura 2000 handleplan, Søer ved Bregentved og Gisselfeld Udarbejdet

Læs mere

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve) Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr.: TA-OP 5 Titel: Gyldig fra: 27.5 2010 Kortlægning

Læs mere

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard

Læs mere

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til gennemførelse af Vand- og Naturprojekt i Karlstrup Mose

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til gennemførelse af Vand- og Naturprojekt i Karlstrup Mose Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vej og ejendomme vejoglandskab@greve.dk Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Rådhuset Rådhusholmen 10 DK-2670 Greve Telefon: 43 97 97 97 www.greve.dk Dispensation

Læs mere

Hareskov By BIRKEVANG LLE VBO SE A SKANDRUPS ALLE LINDEVEJ PPEL ALLE JE 82 SEVEJ83 78 T S 89 VILD P A IG L RINGVEJ B 4

Hareskov By BIRKEVANG LLE VBO SE A SKANDRUPS ALLE LINDEVEJ PPEL ALLE JE 82 SEVEJ83 78 T S 89 VILD P A IG L RINGVEJ B 4 Hareskov By 500 0 250 meter 89 89 89 89 89 89 89 89 89 88 88 88 88 88 88 88 88 88 90 90 90 90 90 90 90 90 90 62 62 62 62 62 62 62 62 62 64 64 64 64 64 64 64 64 64 66 66 66 66 66 66 66 66 66 80 80 80 80

Læs mere

Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet

Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet Landsdelscenter Nordsjælland Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet Teknisk rapport Juni 2007 Landsdelscenter Nordsjælland Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet Teknisk rapport Juni 2007 Dokument

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan Vasby Mose og Sengeløse Mose Natura 2000-område nr. 140 Habitaområde H124 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan...

Læs mere

Natur og Miljø Aarhus Kommune. Natura 2000-handleplan. Kysing Fjord. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30

Natur og Miljø Aarhus Kommune. Natura 2000-handleplan. Kysing Fjord. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 Natur og Miljø Aarhus Kommune Natura 2000-handleplan Kysing Fjord Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 December 2012 2 2 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Baggrund...

Læs mere

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø.

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø. Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Natura 2000-handleplan 2012-2015. Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131

Natura 2000-handleplan 2012-2015. Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 Natura 2000-handleplan 2012-2015 Køge Å Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 1 Indholdsfortegnelse Vedtagelse af naturhandleplan... 3 Baggrund... 4 Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan...

Læs mere

RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET

RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET, ESBEN ASTRUP KRISTENSEN, BRIAN KRONVANG, JES RASMUSSEN, PETER B. KRISTENSEN UNI V E R S I T E T HVAD ER EN RANDZONE? Forvaltningsmæ

Læs mere

INDVIRKNING PÅ NATURA 2000 OMRÅDE AF OVERFØRSEL AF SOMMERHUSOMRÅDE I NØDEBO TIL BYZONE INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1.

INDVIRKNING PÅ NATURA 2000 OMRÅDE AF OVERFØRSEL AF SOMMERHUSOMRÅDE I NØDEBO TIL BYZONE INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1. ERHVERVSSTYRELSEN INDVIRKNING PÅ NATURA 2000 OMRÅDE AF OVERFØRSEL AF SOMMERHUSOMRÅDE I NØDEBO TIL BYZONE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Samlerapport - natur. Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Samlerapport - natur. Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland Samlerapport - natur Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland Samlerapport natur Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland Karin Jensen, Frederiksborg Amt, Landskabsafdelingen. 2005. Forsidefotos

Læs mere

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Januar 2010 Tekst: W. Vries & Lars Briggs Feltarbejde: L. Briggs, W. de Vries, W. Lenschow & P. Ravn Figurer og billeder:

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning af naturtypernes tilstand er justeret

Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning af naturtypernes tilstand er justeret NOTAT Rettelsesblad Natura 2000-plan nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg J.nr. NST-422-573 Ref. Naturstyrelsen Aalborg Dato 13. feb. 2012 Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af Vandhuller i Favrskov Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

Indsatsplan Mølleåen Delområde 3 Vaserne

Indsatsplan Mølleåen Delområde 3 Vaserne Skov- og Naturstyrelsen, Hovedstaden Indsatsplan Mølleåen Delområde 3 Vaserne Teknisk rapport April 2009 Skov- og Naturstyrelsen, Hovedstaden Indsatsplan Mølleåen Delområde 3 Vaserne Teknisk Rapport Marts

Læs mere

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Tilskudsmuligheder og regler Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Emner Kort om Grundbetaling og græs Rekreative arealer Pleje af græs og naturarealer Regler HNV-værdi valg

Læs mere

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou Aalborg Kommune, Park og Natur Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Marianne Hegelund Thomsen Gadekærsvej 2 9280 Storvorde 07-09-2015 Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr.

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose. Natura 2000-område nr. 134 Habitatområde H118 Fuglebeskyttelsesområde F106

Natura 2000-plan 2010-2015. Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose. Natura 2000-område nr. 134 Habitatområde H118 Fuglebeskyttelsesområde F106 2010-2015 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Natura 2000-område nr. 134 Habitatområde H118 Fuglebeskyttelsesområde F106 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

Fredning af Holmegårds Mose

Fredning af Holmegårds Mose Danmarks Naturfredningsforening Fredning af Holmegårds Mose Ikke-teknisk resumé af forundersøgelserne for naturpleje og naturgenopretning Oktober 2003 DDO99, copyright COWI Fredning af Holmegårds Mose

Læs mere

Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen

Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen Silkeborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen RESUMÉ AF FULD KONSEKVENSVURDERING Rekvirent Silkeborg Kommune Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer

Læs mere

Smådyr i ferskvand i Jensen og Sørensens Plantage

Smådyr i ferskvand i Jensen og Sørensens Plantage Smådyr i ferskvand i Jensen og Sørensens Plantage Smådyr i ferskvand i Jensen og Sørensens Plantage Indledning Ved at undersøge smådyrssammensætningen i søer kan man få en fornemmelse for den biologiske

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 97 Frøslev Mose Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 23. januar 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H31 Kås Hoved INDHOLD 1 Beskrivelse af

Læs mere

- Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord.

- Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord. Notat Thy J.nr. NST-4160-00230 Ref. HSK Den 22. oktober 2011 Studietur til Slesvig-Holstein 18-10-2011 - Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord. - Udbygning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger

Læs mere

Skånsom vedligeholdelse. en genvej til bedre, små vandløb

Skånsom vedligeholdelse. en genvej til bedre, små vandløb Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Servicedeklaration Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Indhold: Bækken kan selv...side 4 Strømrenden nøglen til et godt vandløb...side

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2009

Overvågning af padder Randers kommune 2009 Overvågning af padder Randers kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens. Tilladelse til oprensning og udvidelse af søer

Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens. Tilladelse til oprensning og udvidelse af søer Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 27. juni 2016 Tilladelse

Læs mere

Godkendelse af etablering af åben og rørlagt grøft samt to nye afløbsbrønde ved fire søer i Smør- og Fedtmosen, Herlev i

Godkendelse af etablering af åben og rørlagt grøft samt to nye afløbsbrønde ved fire søer i Smør- og Fedtmosen, Herlev i Herlev Kommune Center for Teknik og Miljø Herlev Bygade 90 2730 Herlev Att. Kirsten Høi 3. juli 2014 Journalnr. 163-2014-9417 Godkendelse af etablering af åben og rørlagt grøft samt to nye afløbsbrønde

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere