HANDICAP, UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HANDICAP, UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE"

Transkript

1 HANDICAP, UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE 14:26 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND

2

3 14:26 HANDICAP, UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

4 HANDICAP, UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Afdelingsleder: Lisbeth Pedersen Afdelingen for beskæftigelse og integration Undersøgelsens følgegruppe: Lars Nørregaard, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Mette Ring Rossing, Styrelsen for Videregående Uddannelser Helle Sølvsten, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ISSN: e-isbn: Layout: Hedda Bank Forsidefoto: Colourbox Netpublikation Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk A/S 2014 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade København K Tlf SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

5 INDHOLD FORORD 5 RESUMÉ 7 1 SAMMENFATNING 11 Indledning 11 Handicapbegrebet 12 Rapportens data 12 Rapportens temaer og analyser 13 Rapportens resultater 14 Perspektivering 15 2 OM UNDERSØGELSEN 17 Baggrund og formål 17 Begrebet handicap 18 Det operationaliserede handicapbegreb 20

6 Data og variable 20 Kausaliteten i handicap, uddannelse og beskæftigelse 23 Hvad betyder det, at noget er statistisk signifikant? 25 3 HANDICAP, UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE 27 Karakteristika ved personer med handicap sammenlignet med personer uden handicap 28 Opsummering 35 Uddannelsesniveau 36 Opsummering 40 Igangværende uddannelse 41 Opsummering 44 Betydningen af handicap og andre baggrundskarakteristika for kompetencegivende uddannelse 45 Opsummering 49 Betydningen af uddannelsesniveauet for handicappedes beskæftigelse 49 Opsummering 59 BILAG 61 LITTERATUR 67 SFI-RAPPORTER SIDEN

7 FORORD I SRSF-regeringens handicappolitiske handlingsplan fra 2013 nævnes en række indsatser, som skal øge inklusionen af personer med handicap i samfundet. Når det gælder uddannelse og beskæftigelse er ét tiltag, at man vil sikre mere viden om sammenhængen mellem uddannelse og beskæftigelse blandt personer med handicap. Denne rapport søger at bidrage til opfyldelsen af dette mål ved bl.a. at belyse uddannelsesniveauet og uddannelsesaktiviteten og beskæftigelsen blandt personer med handicap. Rapporten bygger på surveydata om personer i befolkningen mellem 16 og 64 år, som blev telefoninterviewet i forbindelse med Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelsen 1. kvartal Herudover er der benyttet registeroplysninger. Der har til undersøgelsen været tilknyttet en følgegruppe, som har kommenteret et rapportudkast. Herudover er rapporten også blevet kommenteret af cand.polit., ph.d. Jane Greve. Vi takker dem for gode og konstruktive kommentarer. Rapporten er udarbejdet af videnskabelig assistent Malene Rode Larsen og seniorforsker Jan Høgelund, som også har været projektleder på undersøgelsen. 5

8 Rapporten er bestilt og finansieret af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen under Undervisningsministeriet, og den er gennemført i Afdelingen for beskæftigelse og integration i SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. København, oktober 2014 AGI CSONKA 6

9 RESUMÉ Deltagelse i væsentlige samfundsmæssige aktiviteter som eksempelvis beskæftigelse er markant lavere blandt personer med handicap end blandt personer uden handicap. I 2013 lancerede SRSF-regeringen en handicappolitisk handlingsplan med fokus på inklusion af personer med handicap i alle dele af samfundet, herunder i uddannelse, beskæftigelse og civilsamfundet. Når det gælder uddannelse og beskæftigelse er et af handlingsplanens tiltag, at man vil sikre mere viden om sammenhængen mellem uddannelse og beskæftigelse blandt personer med handicap. Denne rapport søger at bidrage til opfyldelsen af dette mål ved at belyse dels uddannelsesniveauet og uddannelsesaktiviteten blandt personer med et selvvurderet handicap eller længerevarende helbredsproblem, dels sammenhængen mellem uddannelsesniveauet blandt personer med et handicap eller længerevarende helbredsproblem og deres sandsynlighed for at være i beskæftigelse. Det er således hensigten, at rapportens resultater kan bidrage til at skabe et bedre grundlag for den handicappolitiske indsats. 7

10 RESULTATER Rapportens hovedresultater er: Andelen med en kompetencegivende uddannelse blandt personer med et handicap er væsentlig mindre end blandt personer uden handicap og personer med et mindre handicap. Det er især personer med et større handicap og personer med en psykisk lidelse, som ikke har en kompetencegivende uddannelse. Personer med handicap er ikke nær så ofte i gang med en uddannelse som personer uden handicap. Både blandt personer med og personer uden handicap er der en stærk sammenhæng mellem uddannelsesniveau og beskæftigelsessandsynlighed. For begge grupper gælder, at sandsynligheden for at være beskæftiget gennemgående vokser med uddannelsens længde. Blandt personer med handicap er beskæftigelsesandelen eksempelvis 31 pct. for personer med 9. klasse som højeste fuldførte uddannelse, mens den tilsvarende andel er 55 pct. for personer med en handelsog kontoruddannelse og 73 pct. for personer med en mellemlang videregående uddannelse. PERSPEKTIVERING Denne rapport giver på nogle områder ny viden. Rapporten giver på grundlag af registerdata således en detaljeret, landsdækkende beskrivelse af, hvilke uddannelser personer med handicap er i gang med, og hvilke uddannelser de har erhvervet sig. I forlængelse heraf viser den bl.a., hvor ofte personer med forskellige uddannelser er beskæftiget. Denne viden kan være relevant for uddannelsesinstitutioner og for de ministerier og styrelser, som beskæftiger sig med uddannelsesområdet. Rapportens resultater bekræfter resultater fra tidligere undersøgelser, som viser, at andelen med en kompetencegivende uddannelse er signifikant mindre blandt personer med handicap end blandt personer uden handicap. Herudover viser rapporten, at navnlig personer med større handicap og personer med en psykisk lidelse sjældent har en kompetencegivende uddannelse. Det kan på den ene side tyde på, at større handicap og psykiske lidelser reducerer sandsynligheden for at få en kompetencegivende uddannelse, fx fordi helbredsproblemet gør det vanskeligt at koncentrere sig i længere tid ad gangen eller uddannelsesinstitutionerne har vanskeligt ved at rumme personer med større handicap eller 8

11 en psykisk lidelse. Da handicap ofte erhverves i løbet af livet kan resultatet imidlertid også tyde på, at fravær af en kompetencegivende uddannelse øger risikoen for senere i livet at erhverve sig et handicap, navnlig et større handicap eller en psykisk lidelse. Rapporten bekræfter også resultater fra tidligere undersøgelser, som viser, at der er en sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelse: jo højere uddannelsesniveau desto større beskæftigelsessandsynlighed. Dette gælder både for personer med handicap og personer uden handicap. Resultatet kan både afspejle, at uddannelse i sig selv øger sandsynligheden for at komme i beskæftigelse. Men resultatet kan også afspejle, at fx motivation og ressourcer øger sandsynligheden for både at få en kompetencegivende uddannelse og være beskæftiget. Selv hvis uddannelse har en kausal effekt på beskæftigelsessandsynligheden, tyder et andet af rapportens resultater imidlertid på, at mere uddannelse ikke gør det alene. Rapporten viser således, at for stort set alle uddannelsesniveauer har personer med handicap en lavere beskæftigelsesandel end personer uden handicap. Det gælder både blandt personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. Rapportens resultater tyder dermed på, at der kan være et potentiale for en bedre udnyttelse af de uddannelseskompetencer, som ikke-beskæftigede personer med handicap har, og dermed for en samfundsmæssig gevinst. GRUNDLAG Rapporten bygger på: Surveydata fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelsen 1. kvartal 2012 om ca personer i alderen år. Hertil er koblet: Registerdata fra Danmarks Statistik om bl.a. uddannelse. 9

12

13 KAPITEL 1 SAMMENFATNING INDLEDNING Tidligere undersøgelser viser at deltagelse i væsentlige samfundsmæssige aktiviteter som eksempelvis beskæftigelse er markant lavere blandt personer med handicap end blandt personer uden handicap. I 2013 lancerede SRSF-regeringen en handicappolitisk handlingsplan med fokus på inklusion af personer med handicap i alle dele af samfundet, herunder i uddannelse, beskæftigelse og civilsamfundet. Handlingsplanen beskriver en række indsatser og tiltag inden for områderne Medborgerskab og deltagelse, Uddannelse, Beskæftigelse, Viden og effekt, Sammenhæng og kvalitet samt Innovation, teknologi og tilgængelighed. Når det gælder uddannelse og beskæftigelse, er ét tiltag, at man vil sikre mere viden om sammenhængen mellem uddannelse og beskæftigelse blandt personer med handicap. Denne rapport søger at bidrage til opfyldelsen af dette mål ved at belyse dels uddannelsesniveauet og uddannelsesaktiviteten blandt personer med et selvvurderet handicap eller længerevarende helbredsproblem, dels sammenhængen mellem uddannelsesniveauet blandt personer med et handicap eller længerevarende helbredsproblem og sandsynligheden for, at de er i beskæftigelse. 11

14 HANDICAPBEGREBET Begrebet handicap er ifølge WHO relationelt (World Health Organisation, 2001). Det vil sige, at der skelnes mellem en funktionsnedsættelse og et handicap. En funktionsnedsættelse indebærer ikke i sig selv et handicap det er i mødet med omgivelserne, at det afgøres, om der er tale om et handicap. Der er tale om et handicap, hvis en person har en funktionsnedsættelse, der medfører, at der er aktiviteter, personen ikke kan udføre, som personer uden handicap er i stand til. Det er således ifølge WHO s definition en forudsætning for at have et handicap, at personen påvirkes socialt eller arbejdsmæssigt af sin funktionsnedsættelse. I denne rapport tager vi udgangspunkt i WHO s definition og operationaliserer begrebet handicap ved at kategorisere personer ud fra personernes egen vurdering (selvrapportering) af, om de har et handicap. Personerne i undersøgelsen bliver således spurgt, om de har et handicap eller længerevarende helbredsproblem, og de personer, der svarer ja, definerer vi som personer med et handicap. Dette handicapbegreb er meget bredt, idet også personer med en kronisk sygdom inkluderes, selvom de ikke nødvendigvis har et handicap ifølge WHO s definition. Fordelen ved denne operationalisering er, at den muliggør sammenligninger over tid, idet handicapbegrebet bliver anvendt på samme måde i de tidligere handicapundersøgelser, som SFI har foretaget (Miiller, Høgelund & Geerdsen, 2006; Larsen & Høgelund, 2009; Thomsen & Høgelund, 2011; Kjeldsen, Houlberg & Høgelund, 2013). Samtidig er det dog vigtigt at pointere, at denne egenvurdering af handicap kan give anledning til kunstige forskelle i forekomsten af handicap mellem fx køn og aldersgrupper, hvis nogle grupper er mere tilbøjelige til at rapportere om et handicap eller et længerevarende helbredsproblem end andre dette er en svaghed ved det selvrapporterede begreb. I det følgende omtales personer, som har angivet at have et handicap eller længerevarende helbredsproblem, som hovedregel blot som personer med handicap. RAPPORTENS DATA Rapportens data stammer primært fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelsen fra 1. kvartal 2012, som har til formål at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdskraftundersøgelsen er en 12

15 spørgeskemaundersøgelse, der udføres hvert kvartal blandt befolkningen i Danmark i alderen år, på baggrund af telefoninterviews. Via et tillægsmodul til Arbejdskraftundersøgelsen 1. kvartal 2012 har vi tilføjet en række spørgsmål om handicap og længerevarende helbredsproblemer, herunder spørgsmål om viden om beskæftigelsesrettede ordninger for personer med handicap, arbejdsgiveres indsats for medarbejdere med handicap og holdninger til personer med handicap i beskæftigelse. Danmarks Statistik udtrak i dette kvartal blandt personer i aldersgruppen år en bruttostikprøve på personer, hvoraf deltog i undersøgelsen. Til spørgeskemaundersøgelsen har vi koblet yderligere data fra Danmarks Statistiks registre, hvilket giver os supplerende oplysninger om uddannelse samt om en række baggrundsvariable såsom civilstand og statsborgerskab. RAPPORTENS TEMAER OG ANALYSER Rapportens overordnede tema er relationen mellem handicap/- længerevarende helbredsproblem og uddannelse, men den kan i øvrigt inddeles i følgende tre undertemaer, som vil blive behandlet i kapitel 3: Beskrivende karakteristika ved personer med handicap sammenlignet med personer uden handicap, herunder bl.a. sværhedsgraden af handicap og typen af væsentligste handicap. Uddannelsesniveau og uddannelsesaktivitet blandt personer med handicap sammenlignet med personer uden handicap. Sammenhæng mellem uddannelsesniveau og beskæftigelsessandsynlighed blandt personer med og personer uden handicap. Rapportens analyser er beskrivende: vi undersøger sammenhænge mellem handicap, uddannelse og beskæftigelse. Det skal understreges, at rapportens resultater ikke er kausale, de siger ikke noget om, hvad der er årsag, og hvad der er virkning. 13

16 RAPPORTENS RESULTATER LAVERE UDDANNELSESNIVEAU BLANDT PERSONER MED STØRRE HANDICAP Personer med et handicap eller længerevarende helbredsproblem har samlet set et lavere uddannelsesniveau i form af højeste fuldførte uddannelse sammenlignet med personer uden handicap. For eksempel er andelen med en kompetencegivende uddannelse statistisk signifikant mindre blandt personer med et handicap sammenlignet med personer uden handicap. Dette gælder især blandt personer med et større handicap, hvor andelen med en kompetencegivende uddannelse er ca. 12 procentpoint mindre (49 pct.) end blandt personer uden handicap (61 pct.). Inden for gruppen af personer med handicap er det særligt personer med en psykisk lidelse, der ikke har en kompetencegivende uddannelse. Andelen med en psykisk lidelse, som har en kompetencegivende uddannelse, er således 41 pct., mens de tilsvarende andele blandt personer med et mobilitetshandicap, et syns- og kommunikationshandicap eller en sygdom som væsentligste handicap er mellem 55 og 62 pct. LAVERE UDDANNELSESAKTIVITET BLANDT PERSONER MED HANDICAP Andelen, som er i gang med en uddannelse, er ligeledes mindre blandt personer med et handicap eller længerevarende helbredsproblem sammenlignet med personer uden handicap. Mens 8 pct. af personer med handicap er i gang med en uddannelse, gælder det 19 pct. blandt personer uden handicap. Studerende med handicap er ofte i gang med en forberedende eller erhvervsfaglig uddannelse (grund- og hovedforløb), mens studerende uden handicap ofte er i gang med en kort videregående uddannelse, en bacheloruddannelse eller en lang videregående uddannelse. LAVERE BESKÆFTIGELSESSANDSYNLIGHED BLANDT PERSONER MED HANDICAP Personer med et handicap eller længerevarende helbredsproblem har sammenlignet med personer uden handicap en statistisk signifikant lavere beskæftigelsessandsynlighed. Det gælder både blandt personer med et mindre og personer med et større handicap. Beskæftigelsessandsynligheden er imidlertid markant lavere blandt personer med et 14

17 større handicap. Andelen i beskæftigelse blandt personer uden handicap er således 77 pct., mens den tilsvarende andel blandt personer med et mindre og personer med et større handicap er henholdsvis 67 pct. og 27 pct. Inden for gruppen af personer med handicap er det særligt blandt personer med en psykisk lidelse, at andelen i beskæftigelse er lille. Andelen i beskæftigelse blandt personer med en psykisk lidelse er således 24 pct. mod mellem 45 pct. og 64 pct. blandt personer med enten et mobilitetshandicap, et sanse- og kommunikationshandicap eller en sygdom som væsentligste handicap. PERSONER MED LANG UDDANNELSE OFTE BESKÆFTIGET Som for personer uden handicap er der blandt personer med et handicap eller længerevarende helbredsproblem en stærk sammenhæng mellem uddannelsesniveau og beskæftigelsessandsynlighed. Beskæftigelsessandsynligheden stiger således med enkelte undtagelser gennemgående med niveauet for højeste fuldførte uddannelse. Blandt personer med handicap er beskæftigelsesandelen eksempelvis 31 pct. for personer med 9. klasse som højeste fuldførte uddannelse, mens den tilsvarende andel er 55 pct. for personer med en handels- og kontoruddannelse og 73 pct. for personer med en mellemlang videregående uddannelse. PERSPEKTIVERING Denne rapport giver på nogle områder ny viden. Rapporten giver på grundlag af registerdata således en detaljeret, landsdækkende beskrivelse af, hvilke uddannelser personer med handicap er i gang med, og hvilke uddannelser de har erhvervet sig. I forlængelse heraf viser den bl.a., hvor ofte personer med forskellige uddannelser er beskæftiget. Denne viden kan være relevant for uddannelsesinstitutioner og for de ministerier og styrelser, som beskæftiger sig med uddannelsesområdet. Rapportens resultater bekræfter resultater fra tidligere undersøgelser, som viser, at andelen med en kompetencegivende uddannelse er signifikant mindre blandt personer med handicap end blandt personer uden handicap. Herudover viser rapporten, at navnlig personer med større handicap og personer med en psykisk lidelse sjældent har en kompetencegivende uddannelse. Det kan på den ene side tyde på, at større 15

18 handicap og psykiske lidelser reducerer sandsynligheden for at få en kompetencegivende uddannelse, fx fordi helbredsproblemet gør det vanskeligt at koncentrere sig i længere tid ad gangen eller uddannelsesinstitutionerne har vanskeligt ved at rumme personer med større handicap eller en psykisk lidelse. Da handicap ofte erhverves i løbet af livet kan resultatet imidlertid også tyde på, at fravær af en kompetencegivende uddannelse øger risikoen for senere i livet at erhverve sig et handicap, navnlig et større handicap eller en psykisk lidelse. Rapporten bekræfter også resultater fra tidligere undersøgelser, som viser, at der er en sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelse: jo højere uddannelsesniveau desto større beskæftigelsessandsynlighed. Dette gælder både for personer med handicap og personer uden handicap. Resultatet kan både afspejle, at uddannelse i sig selv øger sandsynligheden for at komme i beskæftigelse. Men resultatet kan også afspejle, at fx motivation og ressourcer øger sandsynligheden for både at få en kompetencegivende uddannelse og være beskæftiget. Selv hvis uddannelse har en kausal effekt på beskæftigelsessandsynligheden, tyder et andet af rapportens resultater imidlertid på, at mere uddannelse ikke gør det alene. Rapporten viser således, at for stort set alle uddannelsesniveauer har personer med handicap en lavere beskæftigelsesandel end personer uden handicap. Det gælder både blandt personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. Rapportens resultater tyder dermed på, at der kan være et potentiale for en bedre udnyttelse af de uddannelseskompetencer, som ikke-beskæftigede personer med handicap har, og dermed for en samfundsmæssig gevinst. 16

19 KAPITEL 2 OM UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL Personer med handicap er ikke nær så ofte beskæftiget som personer uden handicap. Denne forskel har været kendt i mange år (Andersen, 1964; Bengtsson, 1997), og den blev for nylig dokumenteret i Kjeldsen, Houlberg & Høgelund (2013), som finder en beskæftigelsesandel i 2012 på 43,9 pct. blandt personer med et handicap eller længerevarende helbredsproblem mod 77,5 pct. blandt personer uden handicap. For at øge beskæftigelsen blandt personer med handicap lancerede VK-regeringen ( ) en beskæftigelsesstrategi for personer med handicap for perioden (Beskæftigelsesministeriet, 2004), som blev efterfulgt af en ny strategi for perioden (Beskæftigelsesministeriet, 2009a). Begge strategier fokuserede især på indsatser forankret i beskæftigelsespolitikken, fx tiltag som skulle skabe mere viden såvel blandt personer med handicap som i virksomheder og jobcentre om mulighederne for at kombinere handicap og job. I 2013 lancerede SRSFregeringen en handicappolitisk handlingsplan med fokus på inklusion af personer med handicap i alle dele af samfundet, herunder i uddannelse, beskæftigelse og civilsamfundet (Social-, Børne- og Integrationsministe- 17

20 riet, 2013). Handlingsplanen beskriver en række indsatser og tiltag inden for områderne Medborgerskab og deltagelse, Uddannelse, Beskæftigelse, Viden og effekt, Sammenhæng og kvalitet samt Innovation, teknologi og tilgængelighed. Når det gælder uddannelse og beskæftigelse, er ét tiltag, at man vil sikre mere viden om sammenhængen mellem uddannelse og beskæftigelse blandt personer med handicap. Denne rapport søger at bidrage til opfyldelsen af dette mål ved at belyse dels uddannelsesniveauet og uddannelsesaktiviteten blandt personer med et handicap eller længerevarende helbredsproblem, dels hvordan uddannelsesniveauet blandt personer med et handicap eller længerevarende helbredsproblem spiller ind på deres sandsynlighed for at være i beskæftigelse (herefter benævnt beskæftigelsessandsynligheden ). I begge tilfælde sammenligner vi med personer uden handicap. BEGREBET HANDICAP WHO (World Health Organization, 2001) definerer i International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF) begrebet handicap som noget relationelt. Ifølge Bengtsson (2008) opererer organisationen med tre begreber: impairment, disability og handicap. Impairment (svækkelse) står for forhold ved kroppen, disability (funktionsnedsættelse) for begrænsninger i udførelsen af elementære hverdagsfunktioner og handicap (handicap) for begrænsninger i deltagelsen i forskellige sociale sammenhænge. Sammenhængen mellem de tre begreber er illustreret i nedenstående figur: 18

21 FIGUR 3.1 Sammenhængen mellem de tre handicapbegreber. Svækkelse Funktionsnedsættelse Handicap En funktionsnedsættelse indebærer ikke i sig selv et handicap. For eksempel kan en person godt have svært ved at gå, uden at det ifølge WHO nødvendigvis er et handicap. Hvorvidt en funktionsnedsættelse er et handicap afhænger af, om funktionsnedsættelsen påvirker personen i sociale eller arbejdsmæssige sammenhænge. Implicit i denne definition er således, at en person ikke anses som en person med et handicap, hvis en medicinsk defineret svækkelse ikke påvirker personens sociale og arbejdsmæssige liv. Omvendt kan en svækkelse, som ikke kan konstateres medicinsk, sagtens udgøre et handicap, hvis den påvirker personen socialt eller arbejdsmæssigt. Denne handicapdefinition stammer fra den såkaldte sociale model, som har defineret det relationelle handicapbegreb. Begrebet er udsprunget af en kritik af den medicinske model, som kræver en klar medicinsk diagnose, før der kan konstateres et handicap (Oliver, 1990). Der findes en del andre modeller for og definitioner af handicap, som vi ikke vil komme ind på her En uddybende gennemgang kan findes i Bengtsson (2008). 19

22 DET OPERATIONALISEREDE HANDICAPBEGREB Vi har med udgangspunkt i WHO s definition operationaliseret handicapbegrebet som selvvurderet (selvrapporteret) handicap. Personerne i Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelsen 1. kvartal 2012 er blevet spurgt, om de har et handicap eller længerevarende helbredsproblem. De personer, der har svaret bekræftende, definerer vi som personer med et handicap eller længerevarende helbredsproblem (i det følgende omtales denne gruppe som hovedregel blot som personer med handicap ). Dette handicapbegreb er meget bredt, idet personer med en kronisk sygdom også inkluderes, selvom de ikke nødvendigvis har et handicap ifølge WHO s definition. Omvendt kan der være personer med et socialt eller arbejdsmæssigt handicap, som ikke selv oplever, at de har et handicap, og som derfor svarer benægtende på, om de har et handicap, hvorved de ikke vil blive kategoriseret som personer med handicap. Fordelen ved denne operationalisering af handicapbegrebet er imidlertid, at det er simpelt at anvende, og at det muliggør sammenligninger over tid, idet handicapbegrebet bliver anvendt på samme måde i de tidligere handicapundersøgelser, som SFI har foretaget (Miiller, Høgelund & Geerdsen, 2006; Larsen & Høgelund, 2009; Thomsen & Høgelund, 2011; Kjeldsen, Houlberg & Høgelund, 2013). Samtidig er det dog vigtigt at pointere, at denne egenvurdering af handicap kan give anledning til kunstige forskelle i forekomsten af handicap mellem fx køn og aldersgrupper, hvis nogle grupper er mere tilbøjelige til at rapportere om et handicap eller længerevarende helbredsproblem end andre, 2 hvilket er en svaghed ved det selvrapporterede begreb. DATA OG VARIABLE Dataindsamlingen til denne rapport er foretaget af Danmarks Statistik i forbindelse med Arbejdskraftundersøgelsen 1. kvartal Rapporten bygger videre på de tidligere undersøgelser om handicap og beskæftigelse, som SFI har foretaget (Miiller, Høgelund & Geerdsen 2006; Larsen & Høgelund 2009; Thomsen & Høgelund 2011; Kjeldsen, Houlberg & 2. Man kan desuden forestille sig, at personer i de uddannelsesgrupper, der har sværest ved at finde arbejde, vil være mere tilbøjelige til at rapportere om et handicap, fx fordi de er mere opmærksomme på forhold, der kan bidrage til at forklare, hvorfor de ikke er beskæftiget. 20

23 Høgelund 2013), og vi benytter samme datamateriale som Kjeldsen, Houlberg & Høgelund (2013). Arbejdskraftundersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse, der udføres hvert kvartal blandt befolkningen i Danmark i alderen år, på baggrund af telefoninterview. Via et tillægsmodul til Arbejdskraftundersøgelsen 1. kvartal 2012 har vi stillet en række spørgsmål om handicap og længerevarende helbredsproblemer, herunder spørgsmål om viden om beskæftigelsesrettede ordninger for personer med handicap, arbejdsgiveres indsats for medarbejdere med handicap og holdninger til personer med handicap i beskæftigelse. Danmarks Statistik udtrak i dette kvartal blandt personer i aldersgruppen år en bruttostikprøve på personer, hvoraf deltog i undersøgelsen. Til spørgeskemaundersøgelsen har vi koblet yderligere data fra Danmarks Statistiks registre, hvilket giver os supplerende oplysninger om uddannelse samt om en række baggrundsvariable såsom civilstand og statsborgerskab. 3 I spørgeskemaundersøgelser er der et vist bortfald, fx fordi nogle af de personer, som er udtrukket til at deltage i en undersøgelse, ikke er kontaktbare eller ikke ønsker at deltage. For at tage højde for afvigelser mellem sammensætningen af deltagere i undersøgelsen og befolkningen som helhed, opregnes resultaterne fra Arbejdskraftundersøgelsen ved hjælp af vægte således, at resultaterne er repræsentative for befolkningen. I opvægtningen tages højde for, at der er forskel på størrelsen af bortfaldet for forskellige persongrupper afgrænset ud fra køn, alder, registreret ledighed, indkomst, socioøkonomisk status, uddannelse, statsborgerskab, bopælsregion, antal børn i husstanden samt personer, som er flyttet og dermed har haft mulighed for at vælge forskerbeskyttelse. 4 For at sikre, at der er et tilstrækkeligt datagrundlag af arbejdsløse personer, overrepræsenteres denne gruppe i undersøgelsen, hvilket der efterfølgende korrigeres for ved vægtning. Dette gøres på baggrund af en forstratificering af henholdsvis personer berørt af ledighed og personer ikke berørt af ledighed i alderen år i fem grupper, hvorfra der uafhængigt udtrækkes stikprøver Vi benytter følgende registre: Det Centrale Personregister (CPR) opgjort pr. 1. januar 2012, Register for Befolkningens Uddannelse og Erhverv (BUE) opgjort ultimo 2011 og Register for Husstande og Familier (BEF) opgjort pr. 1. januar I opvægtningen tages der ikke højde for, at visse personer med svære handicap eller længerevarende helbredsproblemer muligvis ikke kan deltage i spørgeskemaundersøgelser, og denne lille gruppe kan derfor være underrepræsenteret i vores resultater. 5. Stratificeringen af stikprøven har betydning for den usikkerhed, der er forbundet med rapportens estimater, fx af uddannelsesniveauerne. I rapportens tabeller og analyser er der korrigeret for denne 21

24 For at belyse dels uddannelsesniveauet og uddannelsesaktiviteten blandt personer med handicap, og dels hvordan uddannelsesniveauet blandt personer med handicap hænger sammen med deres beskæftigelsessandsynlighed, benytter vi to uddannelsesvariable fra Danmarks Statistik. Som et mål for uddannelsesniveauet benytter vi en variabel for befolkningens højeste fuldførte uddannelse. Værdierne på denne variabel kan inddeles i 9 hovedgrupper: Grundskole Almene gymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Korte videregående uddannelser (KVU) Mellemlange videregående uddannelser (MVU) Bacheloruddannelser Lange videregående uddannelser (LVU) Forskeruddannelser (Ph.d.). For nogle af disse hovedgrupper findes der i undersøgelsen et tilstrækkeligt stort antal personer (både med og uden handicap) til, at vi har kunnet benytte en finere inddeling. Vi har således opdelt Grundskole i kategorierne Til og med 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse og 10. klasse. Vi har opdelt Almene gymnasiale uddannelser i henholdsvis Studentereksamen (STX inkl. Studenterkursus) og Højere forberedelseseksamen (HF) og Erhvervsgymnasiale uddannelser i henholdsvis Højere handelseksamen (HHX) og Højere teknisk eksamen (HTX). Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb er opdelt i en række faglige områder Handel og kontor, Bygge og anlæg, Jern og metal, Sundhed og Øvrige. Det samme gælder MVU, som er opdelt i Pædagogisk, Sundhed og Øvrige. Derimod har vi i analysen af sammenhængen mellem uddannelsesniveau og beskæftigelsessandsynlighed været nødsaget til at lægge kategorien Ph.d.. ind under LVU, da færre end 5 personer med handicap i vores undersøgelse har en ph.d. som højeste fuldførte uddannelse, jf. tabel 3.8 i kapitel 3. Som mål for uddannelsesaktivitet benytter vi en variabel for igangværende uddannelse. Værdierne på denne variabel kan inddeles i 11 hovedgrupper: usikkerhed. 22

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE UDVIKLINGEN MELLEM 2002-2014 15:06 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:06 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE UDVIKLINGEN MELLEM 2002-2014 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008 01:2009 ARBEJDSPAPIR Jan Høgelund Brian Larsen HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008 REGIONALE FORSKELLE FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008 REGIONALE FORSKELLE

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 07:20 Brian Larsen Max Mølgaard Miiller Jan Høgelund HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE REGIONALE FORSKELLE 07:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE REGIONALE FORSKELLE Brian

Læs mere

Beskæftigelse af personer med handicap

Beskæftigelse af personer med handicap Beskæftigelse af personer med handicap Resultater fra SFI s forskning Jan Høgelund Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Disposition: Resultater fra SFI s forskning Hvor mange har et

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

AKU-tillægspørgsmål vedr. Handicappedes beskæftigelse

AKU-tillægspørgsmål vedr. Handicappedes beskæftigelse AKU-tillægspørgsmål vedr. Handicappedes beskæftigelse Periode: Spørgsmålene skal indgå i hele 2. kvartal 2002 Placering: Tillægsspørgsmålene skal placeres som en samlet blok i slutningen af det normale

Læs mere

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget Løn- og arbejdsforhold for kvinder og mænd i Kokkefaget 10:19 Vibeke Jakobsen Lise Sand Ellerbæk 10:19 LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR KVINDER OG MÆND I KOKKEFAGET VIBEKE JAKOBSEN LISE SAND ELLERBÆK KØBENHAVN

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE UDVIKLINGEN MELLEM 2002 OG 2010 11:08 LARS BRINK THOMSEN JAN HØGELUND 11:08 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE UDVIKLINGEN MELLEM 2002 OG 2010 LARS BRINK THOMSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

MÅLING AF INKLUSION SURVEY 2015

MÅLING AF INKLUSION SURVEY 2015 NOTAT MÅLING AF INKLUSION SURVEY 2015 STEEN BENGTSSON KØBENHAVN 2016 MÅLING AF INKLUSION SURVEY 2015 Afdelingsleder: Kræn Blume Jensen Afdelingen for Socialpolitik og Velfærd 2016 SFI Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

KØN, HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2010

KØN, HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2010 02:2011 ARBEJDSPAPIR LARS BRINK THOMSEN JAN HØGELUND KØN, HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2010 FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION KØN, HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2010 Lars Brink Thomsen

Læs mere

Helbredsproblemer og. arbejdsliv årige, 2. kvartal Vesla Skov. Lars Peter Smed Christensen

Helbredsproblemer og. arbejdsliv årige, 2. kvartal Vesla Skov. Lars Peter Smed Christensen Helbredsproblemer og arbejdsliv 15-66 årige, 2. kvartal 2002 Vesla Skov Lars Peter Smed Christensen Helbredsproblemer og arbejdsliv 15-66 årige, 2. kvartal 2002 Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2003

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Forskerbeskyttelse i CPR 2008

Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Danmarks Statistik, Metode 16. janaur 2008 Statistisk metode BNL Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Antallet af personer med forskerbeskyttelse har siden år 2000 været kraftigt stigende, og det stiger fortsat.

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

MÅLING AF INKLUSION SURVEY

MÅLING AF INKLUSION SURVEY NOTAT MÅLING AF INKLUSION SURVEY MALENE DAMGAARD STEEN BENGTSSON KØBENHAVN 2014 MÅLING AF INKLUSION SURVEY Afdelingsleder: Kræn Blume Jensen Afdelingen for socialpolitik og velfærdspolitik 2014 SFI Det

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 106 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2010 DERIKTHUI HELLE HOLT SØREN JENSEN LARS BRINK THOMSEN

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 03 Dato 2014-11-12 Udarbejdet af HELW, TONH Kontrolleret af MJBJ, SKNN Godkendt

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

PERSONER MED HANDICAP

PERSONER MED HANDICAP PERSONER MED HANDICAP HELBRED, BESKÆFTIGELSE OG FØRTIDSPENSION 1995-2008 09:21 Brian Larsen Anders Bruun Jonassen Jan Høgelund 09:21 PERSONER MED HANDICAP HELBRED, BESKÆFTIGELSE OG FØRTIDSPENSION 1995-2008

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Helbred og arbejdskraft

Helbred og arbejdskraft Helbred og arbejdskraft Varigheden af funktionsnedsættelser Jan Høgelund Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Disposition: Varigheden af funktionsnedsættelser Helbred, funktionsevne

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Karakteristik af nyuddannede sygeplejersker årgang 1976-2006 Nyuddannede sygeplejersker bliver ældre og ældre, når de færdiggør deres uddannelse. Gennemsnitsalderen

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

SOCIALE INDSATSER TIL MENNESKER MED ADHD

SOCIALE INDSATSER TIL MENNESKER MED ADHD Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 349 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD SOCIALE INDSATSER TIL MENNESKER MED ADHD EN KORTLÆGNING WINNIE ALIM HENRIETTE HOLMSKOV ANDREAS LUND

Læs mere

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra s Statistiske Kontor Nr. 1.15 Dec. 2000 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 20 og 66 år

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007 Tal og fakta - udlændinges tilknytning November 2007 Tal og Fakta - udlændinges tilknytning Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA-PIAAC-rapporten. Notatet består af følgende afsnit:

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA-PIAAC-rapporten. Notatet består af følgende afsnit: PISA-PIAAC: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA-PIAAC-rapporten. Notatet består af følgende afsnit: To hovedresultater Kort

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Jobcenter Aarhus Arbejdsmarkedsparate ledige med funktionsnedsættelser 2012

Jobcenter Aarhus Arbejdsmarkedsparate ledige med funktionsnedsættelser 2012 Jobcenter Aarhus Arbejdsmarkedsparate ledige med funktionsnedsættelser 2012 En spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Baggrund og formål 3 3. Datagrundlag og metode 4 3.1 Måling

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort Marts 2014 Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort I samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har Djøf foretaget en analyse af forskellen på mænds og kvinders chancer for at blive

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint. Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Borgere i beskyttet beskæftigelse

Borgere i beskyttet beskæftigelse Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt

Læs mere