HANDICAP, UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HANDICAP, UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE"

Transkript

1 HANDICAP, UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE 14:26 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND

2

3 14:26 HANDICAP, UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

4 HANDICAP, UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Afdelingsleder: Lisbeth Pedersen Afdelingen for beskæftigelse og integration Undersøgelsens følgegruppe: Lars Nørregaard, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Mette Ring Rossing, Styrelsen for Videregående Uddannelser Helle Sølvsten, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ISSN: e-isbn: Layout: Hedda Bank Forsidefoto: Colourbox Netpublikation Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk A/S 2014 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade København K Tlf SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

5 INDHOLD FORORD 5 RESUMÉ 7 1 SAMMENFATNING 11 Indledning 11 Handicapbegrebet 12 Rapportens data 12 Rapportens temaer og analyser 13 Rapportens resultater 14 Perspektivering 15 2 OM UNDERSØGELSEN 17 Baggrund og formål 17 Begrebet handicap 18 Det operationaliserede handicapbegreb 20

6 Data og variable 20 Kausaliteten i handicap, uddannelse og beskæftigelse 23 Hvad betyder det, at noget er statistisk signifikant? 25 3 HANDICAP, UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE 27 Karakteristika ved personer med handicap sammenlignet med personer uden handicap 28 Opsummering 35 Uddannelsesniveau 36 Opsummering 40 Igangværende uddannelse 41 Opsummering 44 Betydningen af handicap og andre baggrundskarakteristika for kompetencegivende uddannelse 45 Opsummering 49 Betydningen af uddannelsesniveauet for handicappedes beskæftigelse 49 Opsummering 59 BILAG 61 LITTERATUR 67 SFI-RAPPORTER SIDEN

7 FORORD I SRSF-regeringens handicappolitiske handlingsplan fra 2013 nævnes en række indsatser, som skal øge inklusionen af personer med handicap i samfundet. Når det gælder uddannelse og beskæftigelse er ét tiltag, at man vil sikre mere viden om sammenhængen mellem uddannelse og beskæftigelse blandt personer med handicap. Denne rapport søger at bidrage til opfyldelsen af dette mål ved bl.a. at belyse uddannelsesniveauet og uddannelsesaktiviteten og beskæftigelsen blandt personer med handicap. Rapporten bygger på surveydata om personer i befolkningen mellem 16 og 64 år, som blev telefoninterviewet i forbindelse med Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelsen 1. kvartal Herudover er der benyttet registeroplysninger. Der har til undersøgelsen været tilknyttet en følgegruppe, som har kommenteret et rapportudkast. Herudover er rapporten også blevet kommenteret af cand.polit., ph.d. Jane Greve. Vi takker dem for gode og konstruktive kommentarer. Rapporten er udarbejdet af videnskabelig assistent Malene Rode Larsen og seniorforsker Jan Høgelund, som også har været projektleder på undersøgelsen. 5

8 Rapporten er bestilt og finansieret af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen under Undervisningsministeriet, og den er gennemført i Afdelingen for beskæftigelse og integration i SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. København, oktober 2014 AGI CSONKA 6

9 RESUMÉ Deltagelse i væsentlige samfundsmæssige aktiviteter som eksempelvis beskæftigelse er markant lavere blandt personer med handicap end blandt personer uden handicap. I 2013 lancerede SRSF-regeringen en handicappolitisk handlingsplan med fokus på inklusion af personer med handicap i alle dele af samfundet, herunder i uddannelse, beskæftigelse og civilsamfundet. Når det gælder uddannelse og beskæftigelse er et af handlingsplanens tiltag, at man vil sikre mere viden om sammenhængen mellem uddannelse og beskæftigelse blandt personer med handicap. Denne rapport søger at bidrage til opfyldelsen af dette mål ved at belyse dels uddannelsesniveauet og uddannelsesaktiviteten blandt personer med et selvvurderet handicap eller længerevarende helbredsproblem, dels sammenhængen mellem uddannelsesniveauet blandt personer med et handicap eller længerevarende helbredsproblem og deres sandsynlighed for at være i beskæftigelse. Det er således hensigten, at rapportens resultater kan bidrage til at skabe et bedre grundlag for den handicappolitiske indsats. 7

10 RESULTATER Rapportens hovedresultater er: Andelen med en kompetencegivende uddannelse blandt personer med et handicap er væsentlig mindre end blandt personer uden handicap og personer med et mindre handicap. Det er især personer med et større handicap og personer med en psykisk lidelse, som ikke har en kompetencegivende uddannelse. Personer med handicap er ikke nær så ofte i gang med en uddannelse som personer uden handicap. Både blandt personer med og personer uden handicap er der en stærk sammenhæng mellem uddannelsesniveau og beskæftigelsessandsynlighed. For begge grupper gælder, at sandsynligheden for at være beskæftiget gennemgående vokser med uddannelsens længde. Blandt personer med handicap er beskæftigelsesandelen eksempelvis 31 pct. for personer med 9. klasse som højeste fuldførte uddannelse, mens den tilsvarende andel er 55 pct. for personer med en handelsog kontoruddannelse og 73 pct. for personer med en mellemlang videregående uddannelse. PERSPEKTIVERING Denne rapport giver på nogle områder ny viden. Rapporten giver på grundlag af registerdata således en detaljeret, landsdækkende beskrivelse af, hvilke uddannelser personer med handicap er i gang med, og hvilke uddannelser de har erhvervet sig. I forlængelse heraf viser den bl.a., hvor ofte personer med forskellige uddannelser er beskæftiget. Denne viden kan være relevant for uddannelsesinstitutioner og for de ministerier og styrelser, som beskæftiger sig med uddannelsesområdet. Rapportens resultater bekræfter resultater fra tidligere undersøgelser, som viser, at andelen med en kompetencegivende uddannelse er signifikant mindre blandt personer med handicap end blandt personer uden handicap. Herudover viser rapporten, at navnlig personer med større handicap og personer med en psykisk lidelse sjældent har en kompetencegivende uddannelse. Det kan på den ene side tyde på, at større handicap og psykiske lidelser reducerer sandsynligheden for at få en kompetencegivende uddannelse, fx fordi helbredsproblemet gør det vanskeligt at koncentrere sig i længere tid ad gangen eller uddannelsesinstitutionerne har vanskeligt ved at rumme personer med større handicap eller 8

11 en psykisk lidelse. Da handicap ofte erhverves i løbet af livet kan resultatet imidlertid også tyde på, at fravær af en kompetencegivende uddannelse øger risikoen for senere i livet at erhverve sig et handicap, navnlig et større handicap eller en psykisk lidelse. Rapporten bekræfter også resultater fra tidligere undersøgelser, som viser, at der er en sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelse: jo højere uddannelsesniveau desto større beskæftigelsessandsynlighed. Dette gælder både for personer med handicap og personer uden handicap. Resultatet kan både afspejle, at uddannelse i sig selv øger sandsynligheden for at komme i beskæftigelse. Men resultatet kan også afspejle, at fx motivation og ressourcer øger sandsynligheden for både at få en kompetencegivende uddannelse og være beskæftiget. Selv hvis uddannelse har en kausal effekt på beskæftigelsessandsynligheden, tyder et andet af rapportens resultater imidlertid på, at mere uddannelse ikke gør det alene. Rapporten viser således, at for stort set alle uddannelsesniveauer har personer med handicap en lavere beskæftigelsesandel end personer uden handicap. Det gælder både blandt personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. Rapportens resultater tyder dermed på, at der kan være et potentiale for en bedre udnyttelse af de uddannelseskompetencer, som ikke-beskæftigede personer med handicap har, og dermed for en samfundsmæssig gevinst. GRUNDLAG Rapporten bygger på: Surveydata fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelsen 1. kvartal 2012 om ca personer i alderen år. Hertil er koblet: Registerdata fra Danmarks Statistik om bl.a. uddannelse. 9

12

13 KAPITEL 1 SAMMENFATNING INDLEDNING Tidligere undersøgelser viser at deltagelse i væsentlige samfundsmæssige aktiviteter som eksempelvis beskæftigelse er markant lavere blandt personer med handicap end blandt personer uden handicap. I 2013 lancerede SRSF-regeringen en handicappolitisk handlingsplan med fokus på inklusion af personer med handicap i alle dele af samfundet, herunder i uddannelse, beskæftigelse og civilsamfundet. Handlingsplanen beskriver en række indsatser og tiltag inden for områderne Medborgerskab og deltagelse, Uddannelse, Beskæftigelse, Viden og effekt, Sammenhæng og kvalitet samt Innovation, teknologi og tilgængelighed. Når det gælder uddannelse og beskæftigelse, er ét tiltag, at man vil sikre mere viden om sammenhængen mellem uddannelse og beskæftigelse blandt personer med handicap. Denne rapport søger at bidrage til opfyldelsen af dette mål ved at belyse dels uddannelsesniveauet og uddannelsesaktiviteten blandt personer med et selvvurderet handicap eller længerevarende helbredsproblem, dels sammenhængen mellem uddannelsesniveauet blandt personer med et handicap eller længerevarende helbredsproblem og sandsynligheden for, at de er i beskæftigelse. 11

14 HANDICAPBEGREBET Begrebet handicap er ifølge WHO relationelt (World Health Organisation, 2001). Det vil sige, at der skelnes mellem en funktionsnedsættelse og et handicap. En funktionsnedsættelse indebærer ikke i sig selv et handicap det er i mødet med omgivelserne, at det afgøres, om der er tale om et handicap. Der er tale om et handicap, hvis en person har en funktionsnedsættelse, der medfører, at der er aktiviteter, personen ikke kan udføre, som personer uden handicap er i stand til. Det er således ifølge WHO s definition en forudsætning for at have et handicap, at personen påvirkes socialt eller arbejdsmæssigt af sin funktionsnedsættelse. I denne rapport tager vi udgangspunkt i WHO s definition og operationaliserer begrebet handicap ved at kategorisere personer ud fra personernes egen vurdering (selvrapportering) af, om de har et handicap. Personerne i undersøgelsen bliver således spurgt, om de har et handicap eller længerevarende helbredsproblem, og de personer, der svarer ja, definerer vi som personer med et handicap. Dette handicapbegreb er meget bredt, idet også personer med en kronisk sygdom inkluderes, selvom de ikke nødvendigvis har et handicap ifølge WHO s definition. Fordelen ved denne operationalisering er, at den muliggør sammenligninger over tid, idet handicapbegrebet bliver anvendt på samme måde i de tidligere handicapundersøgelser, som SFI har foretaget (Miiller, Høgelund & Geerdsen, 2006; Larsen & Høgelund, 2009; Thomsen & Høgelund, 2011; Kjeldsen, Houlberg & Høgelund, 2013). Samtidig er det dog vigtigt at pointere, at denne egenvurdering af handicap kan give anledning til kunstige forskelle i forekomsten af handicap mellem fx køn og aldersgrupper, hvis nogle grupper er mere tilbøjelige til at rapportere om et handicap eller et længerevarende helbredsproblem end andre dette er en svaghed ved det selvrapporterede begreb. I det følgende omtales personer, som har angivet at have et handicap eller længerevarende helbredsproblem, som hovedregel blot som personer med handicap. RAPPORTENS DATA Rapportens data stammer primært fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelsen fra 1. kvartal 2012, som har til formål at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdskraftundersøgelsen er en 12

15 spørgeskemaundersøgelse, der udføres hvert kvartal blandt befolkningen i Danmark i alderen år, på baggrund af telefoninterviews. Via et tillægsmodul til Arbejdskraftundersøgelsen 1. kvartal 2012 har vi tilføjet en række spørgsmål om handicap og længerevarende helbredsproblemer, herunder spørgsmål om viden om beskæftigelsesrettede ordninger for personer med handicap, arbejdsgiveres indsats for medarbejdere med handicap og holdninger til personer med handicap i beskæftigelse. Danmarks Statistik udtrak i dette kvartal blandt personer i aldersgruppen år en bruttostikprøve på personer, hvoraf deltog i undersøgelsen. Til spørgeskemaundersøgelsen har vi koblet yderligere data fra Danmarks Statistiks registre, hvilket giver os supplerende oplysninger om uddannelse samt om en række baggrundsvariable såsom civilstand og statsborgerskab. RAPPORTENS TEMAER OG ANALYSER Rapportens overordnede tema er relationen mellem handicap/- længerevarende helbredsproblem og uddannelse, men den kan i øvrigt inddeles i følgende tre undertemaer, som vil blive behandlet i kapitel 3: Beskrivende karakteristika ved personer med handicap sammenlignet med personer uden handicap, herunder bl.a. sværhedsgraden af handicap og typen af væsentligste handicap. Uddannelsesniveau og uddannelsesaktivitet blandt personer med handicap sammenlignet med personer uden handicap. Sammenhæng mellem uddannelsesniveau og beskæftigelsessandsynlighed blandt personer med og personer uden handicap. Rapportens analyser er beskrivende: vi undersøger sammenhænge mellem handicap, uddannelse og beskæftigelse. Det skal understreges, at rapportens resultater ikke er kausale, de siger ikke noget om, hvad der er årsag, og hvad der er virkning. 13

16 RAPPORTENS RESULTATER LAVERE UDDANNELSESNIVEAU BLANDT PERSONER MED STØRRE HANDICAP Personer med et handicap eller længerevarende helbredsproblem har samlet set et lavere uddannelsesniveau i form af højeste fuldførte uddannelse sammenlignet med personer uden handicap. For eksempel er andelen med en kompetencegivende uddannelse statistisk signifikant mindre blandt personer med et handicap sammenlignet med personer uden handicap. Dette gælder især blandt personer med et større handicap, hvor andelen med en kompetencegivende uddannelse er ca. 12 procentpoint mindre (49 pct.) end blandt personer uden handicap (61 pct.). Inden for gruppen af personer med handicap er det særligt personer med en psykisk lidelse, der ikke har en kompetencegivende uddannelse. Andelen med en psykisk lidelse, som har en kompetencegivende uddannelse, er således 41 pct., mens de tilsvarende andele blandt personer med et mobilitetshandicap, et syns- og kommunikationshandicap eller en sygdom som væsentligste handicap er mellem 55 og 62 pct. LAVERE UDDANNELSESAKTIVITET BLANDT PERSONER MED HANDICAP Andelen, som er i gang med en uddannelse, er ligeledes mindre blandt personer med et handicap eller længerevarende helbredsproblem sammenlignet med personer uden handicap. Mens 8 pct. af personer med handicap er i gang med en uddannelse, gælder det 19 pct. blandt personer uden handicap. Studerende med handicap er ofte i gang med en forberedende eller erhvervsfaglig uddannelse (grund- og hovedforløb), mens studerende uden handicap ofte er i gang med en kort videregående uddannelse, en bacheloruddannelse eller en lang videregående uddannelse. LAVERE BESKÆFTIGELSESSANDSYNLIGHED BLANDT PERSONER MED HANDICAP Personer med et handicap eller længerevarende helbredsproblem har sammenlignet med personer uden handicap en statistisk signifikant lavere beskæftigelsessandsynlighed. Det gælder både blandt personer med et mindre og personer med et større handicap. Beskæftigelsessandsynligheden er imidlertid markant lavere blandt personer med et 14

17 større handicap. Andelen i beskæftigelse blandt personer uden handicap er således 77 pct., mens den tilsvarende andel blandt personer med et mindre og personer med et større handicap er henholdsvis 67 pct. og 27 pct. Inden for gruppen af personer med handicap er det særligt blandt personer med en psykisk lidelse, at andelen i beskæftigelse er lille. Andelen i beskæftigelse blandt personer med en psykisk lidelse er således 24 pct. mod mellem 45 pct. og 64 pct. blandt personer med enten et mobilitetshandicap, et sanse- og kommunikationshandicap eller en sygdom som væsentligste handicap. PERSONER MED LANG UDDANNELSE OFTE BESKÆFTIGET Som for personer uden handicap er der blandt personer med et handicap eller længerevarende helbredsproblem en stærk sammenhæng mellem uddannelsesniveau og beskæftigelsessandsynlighed. Beskæftigelsessandsynligheden stiger således med enkelte undtagelser gennemgående med niveauet for højeste fuldførte uddannelse. Blandt personer med handicap er beskæftigelsesandelen eksempelvis 31 pct. for personer med 9. klasse som højeste fuldførte uddannelse, mens den tilsvarende andel er 55 pct. for personer med en handels- og kontoruddannelse og 73 pct. for personer med en mellemlang videregående uddannelse. PERSPEKTIVERING Denne rapport giver på nogle områder ny viden. Rapporten giver på grundlag af registerdata således en detaljeret, landsdækkende beskrivelse af, hvilke uddannelser personer med handicap er i gang med, og hvilke uddannelser de har erhvervet sig. I forlængelse heraf viser den bl.a., hvor ofte personer med forskellige uddannelser er beskæftiget. Denne viden kan være relevant for uddannelsesinstitutioner og for de ministerier og styrelser, som beskæftiger sig med uddannelsesområdet. Rapportens resultater bekræfter resultater fra tidligere undersøgelser, som viser, at andelen med en kompetencegivende uddannelse er signifikant mindre blandt personer med handicap end blandt personer uden handicap. Herudover viser rapporten, at navnlig personer med større handicap og personer med en psykisk lidelse sjældent har en kompetencegivende uddannelse. Det kan på den ene side tyde på, at større 15

18 handicap og psykiske lidelser reducerer sandsynligheden for at få en kompetencegivende uddannelse, fx fordi helbredsproblemet gør det vanskeligt at koncentrere sig i længere tid ad gangen eller uddannelsesinstitutionerne har vanskeligt ved at rumme personer med større handicap eller en psykisk lidelse. Da handicap ofte erhverves i løbet af livet kan resultatet imidlertid også tyde på, at fravær af en kompetencegivende uddannelse øger risikoen for senere i livet at erhverve sig et handicap, navnlig et større handicap eller en psykisk lidelse. Rapporten bekræfter også resultater fra tidligere undersøgelser, som viser, at der er en sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelse: jo højere uddannelsesniveau desto større beskæftigelsessandsynlighed. Dette gælder både for personer med handicap og personer uden handicap. Resultatet kan både afspejle, at uddannelse i sig selv øger sandsynligheden for at komme i beskæftigelse. Men resultatet kan også afspejle, at fx motivation og ressourcer øger sandsynligheden for både at få en kompetencegivende uddannelse og være beskæftiget. Selv hvis uddannelse har en kausal effekt på beskæftigelsessandsynligheden, tyder et andet af rapportens resultater imidlertid på, at mere uddannelse ikke gør det alene. Rapporten viser således, at for stort set alle uddannelsesniveauer har personer med handicap en lavere beskæftigelsesandel end personer uden handicap. Det gælder både blandt personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. Rapportens resultater tyder dermed på, at der kan være et potentiale for en bedre udnyttelse af de uddannelseskompetencer, som ikke-beskæftigede personer med handicap har, og dermed for en samfundsmæssig gevinst. 16

19 KAPITEL 2 OM UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL Personer med handicap er ikke nær så ofte beskæftiget som personer uden handicap. Denne forskel har været kendt i mange år (Andersen, 1964; Bengtsson, 1997), og den blev for nylig dokumenteret i Kjeldsen, Houlberg & Høgelund (2013), som finder en beskæftigelsesandel i 2012 på 43,9 pct. blandt personer med et handicap eller længerevarende helbredsproblem mod 77,5 pct. blandt personer uden handicap. For at øge beskæftigelsen blandt personer med handicap lancerede VK-regeringen ( ) en beskæftigelsesstrategi for personer med handicap for perioden (Beskæftigelsesministeriet, 2004), som blev efterfulgt af en ny strategi for perioden (Beskæftigelsesministeriet, 2009a). Begge strategier fokuserede især på indsatser forankret i beskæftigelsespolitikken, fx tiltag som skulle skabe mere viden såvel blandt personer med handicap som i virksomheder og jobcentre om mulighederne for at kombinere handicap og job. I 2013 lancerede SRSFregeringen en handicappolitisk handlingsplan med fokus på inklusion af personer med handicap i alle dele af samfundet, herunder i uddannelse, beskæftigelse og civilsamfundet (Social-, Børne- og Integrationsministe- 17

20 riet, 2013). Handlingsplanen beskriver en række indsatser og tiltag inden for områderne Medborgerskab og deltagelse, Uddannelse, Beskæftigelse, Viden og effekt, Sammenhæng og kvalitet samt Innovation, teknologi og tilgængelighed. Når det gælder uddannelse og beskæftigelse, er ét tiltag, at man vil sikre mere viden om sammenhængen mellem uddannelse og beskæftigelse blandt personer med handicap. Denne rapport søger at bidrage til opfyldelsen af dette mål ved at belyse dels uddannelsesniveauet og uddannelsesaktiviteten blandt personer med et handicap eller længerevarende helbredsproblem, dels hvordan uddannelsesniveauet blandt personer med et handicap eller længerevarende helbredsproblem spiller ind på deres sandsynlighed for at være i beskæftigelse (herefter benævnt beskæftigelsessandsynligheden ). I begge tilfælde sammenligner vi med personer uden handicap. BEGREBET HANDICAP WHO (World Health Organization, 2001) definerer i International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF) begrebet handicap som noget relationelt. Ifølge Bengtsson (2008) opererer organisationen med tre begreber: impairment, disability og handicap. Impairment (svækkelse) står for forhold ved kroppen, disability (funktionsnedsættelse) for begrænsninger i udførelsen af elementære hverdagsfunktioner og handicap (handicap) for begrænsninger i deltagelsen i forskellige sociale sammenhænge. Sammenhængen mellem de tre begreber er illustreret i nedenstående figur: 18

21 FIGUR 3.1 Sammenhængen mellem de tre handicapbegreber. Svækkelse Funktionsnedsættelse Handicap En funktionsnedsættelse indebærer ikke i sig selv et handicap. For eksempel kan en person godt have svært ved at gå, uden at det ifølge WHO nødvendigvis er et handicap. Hvorvidt en funktionsnedsættelse er et handicap afhænger af, om funktionsnedsættelsen påvirker personen i sociale eller arbejdsmæssige sammenhænge. Implicit i denne definition er således, at en person ikke anses som en person med et handicap, hvis en medicinsk defineret svækkelse ikke påvirker personens sociale og arbejdsmæssige liv. Omvendt kan en svækkelse, som ikke kan konstateres medicinsk, sagtens udgøre et handicap, hvis den påvirker personen socialt eller arbejdsmæssigt. Denne handicapdefinition stammer fra den såkaldte sociale model, som har defineret det relationelle handicapbegreb. Begrebet er udsprunget af en kritik af den medicinske model, som kræver en klar medicinsk diagnose, før der kan konstateres et handicap (Oliver, 1990). Der findes en del andre modeller for og definitioner af handicap, som vi ikke vil komme ind på her En uddybende gennemgang kan findes i Bengtsson (2008). 19

22 DET OPERATIONALISEREDE HANDICAPBEGREB Vi har med udgangspunkt i WHO s definition operationaliseret handicapbegrebet som selvvurderet (selvrapporteret) handicap. Personerne i Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelsen 1. kvartal 2012 er blevet spurgt, om de har et handicap eller længerevarende helbredsproblem. De personer, der har svaret bekræftende, definerer vi som personer med et handicap eller længerevarende helbredsproblem (i det følgende omtales denne gruppe som hovedregel blot som personer med handicap ). Dette handicapbegreb er meget bredt, idet personer med en kronisk sygdom også inkluderes, selvom de ikke nødvendigvis har et handicap ifølge WHO s definition. Omvendt kan der være personer med et socialt eller arbejdsmæssigt handicap, som ikke selv oplever, at de har et handicap, og som derfor svarer benægtende på, om de har et handicap, hvorved de ikke vil blive kategoriseret som personer med handicap. Fordelen ved denne operationalisering af handicapbegrebet er imidlertid, at det er simpelt at anvende, og at det muliggør sammenligninger over tid, idet handicapbegrebet bliver anvendt på samme måde i de tidligere handicapundersøgelser, som SFI har foretaget (Miiller, Høgelund & Geerdsen, 2006; Larsen & Høgelund, 2009; Thomsen & Høgelund, 2011; Kjeldsen, Houlberg & Høgelund, 2013). Samtidig er det dog vigtigt at pointere, at denne egenvurdering af handicap kan give anledning til kunstige forskelle i forekomsten af handicap mellem fx køn og aldersgrupper, hvis nogle grupper er mere tilbøjelige til at rapportere om et handicap eller længerevarende helbredsproblem end andre, 2 hvilket er en svaghed ved det selvrapporterede begreb. DATA OG VARIABLE Dataindsamlingen til denne rapport er foretaget af Danmarks Statistik i forbindelse med Arbejdskraftundersøgelsen 1. kvartal Rapporten bygger videre på de tidligere undersøgelser om handicap og beskæftigelse, som SFI har foretaget (Miiller, Høgelund & Geerdsen 2006; Larsen & Høgelund 2009; Thomsen & Høgelund 2011; Kjeldsen, Houlberg & 2. Man kan desuden forestille sig, at personer i de uddannelsesgrupper, der har sværest ved at finde arbejde, vil være mere tilbøjelige til at rapportere om et handicap, fx fordi de er mere opmærksomme på forhold, der kan bidrage til at forklare, hvorfor de ikke er beskæftiget. 20

23 Høgelund 2013), og vi benytter samme datamateriale som Kjeldsen, Houlberg & Høgelund (2013). Arbejdskraftundersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse, der udføres hvert kvartal blandt befolkningen i Danmark i alderen år, på baggrund af telefoninterview. Via et tillægsmodul til Arbejdskraftundersøgelsen 1. kvartal 2012 har vi stillet en række spørgsmål om handicap og længerevarende helbredsproblemer, herunder spørgsmål om viden om beskæftigelsesrettede ordninger for personer med handicap, arbejdsgiveres indsats for medarbejdere med handicap og holdninger til personer med handicap i beskæftigelse. Danmarks Statistik udtrak i dette kvartal blandt personer i aldersgruppen år en bruttostikprøve på personer, hvoraf deltog i undersøgelsen. Til spørgeskemaundersøgelsen har vi koblet yderligere data fra Danmarks Statistiks registre, hvilket giver os supplerende oplysninger om uddannelse samt om en række baggrundsvariable såsom civilstand og statsborgerskab. 3 I spørgeskemaundersøgelser er der et vist bortfald, fx fordi nogle af de personer, som er udtrukket til at deltage i en undersøgelse, ikke er kontaktbare eller ikke ønsker at deltage. For at tage højde for afvigelser mellem sammensætningen af deltagere i undersøgelsen og befolkningen som helhed, opregnes resultaterne fra Arbejdskraftundersøgelsen ved hjælp af vægte således, at resultaterne er repræsentative for befolkningen. I opvægtningen tages højde for, at der er forskel på størrelsen af bortfaldet for forskellige persongrupper afgrænset ud fra køn, alder, registreret ledighed, indkomst, socioøkonomisk status, uddannelse, statsborgerskab, bopælsregion, antal børn i husstanden samt personer, som er flyttet og dermed har haft mulighed for at vælge forskerbeskyttelse. 4 For at sikre, at der er et tilstrækkeligt datagrundlag af arbejdsløse personer, overrepræsenteres denne gruppe i undersøgelsen, hvilket der efterfølgende korrigeres for ved vægtning. Dette gøres på baggrund af en forstratificering af henholdsvis personer berørt af ledighed og personer ikke berørt af ledighed i alderen år i fem grupper, hvorfra der uafhængigt udtrækkes stikprøver Vi benytter følgende registre: Det Centrale Personregister (CPR) opgjort pr. 1. januar 2012, Register for Befolkningens Uddannelse og Erhverv (BUE) opgjort ultimo 2011 og Register for Husstande og Familier (BEF) opgjort pr. 1. januar I opvægtningen tages der ikke højde for, at visse personer med svære handicap eller længerevarende helbredsproblemer muligvis ikke kan deltage i spørgeskemaundersøgelser, og denne lille gruppe kan derfor være underrepræsenteret i vores resultater. 5. Stratificeringen af stikprøven har betydning for den usikkerhed, der er forbundet med rapportens estimater, fx af uddannelsesniveauerne. I rapportens tabeller og analyser er der korrigeret for denne 21

24 For at belyse dels uddannelsesniveauet og uddannelsesaktiviteten blandt personer med handicap, og dels hvordan uddannelsesniveauet blandt personer med handicap hænger sammen med deres beskæftigelsessandsynlighed, benytter vi to uddannelsesvariable fra Danmarks Statistik. Som et mål for uddannelsesniveauet benytter vi en variabel for befolkningens højeste fuldførte uddannelse. Værdierne på denne variabel kan inddeles i 9 hovedgrupper: Grundskole Almene gymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Korte videregående uddannelser (KVU) Mellemlange videregående uddannelser (MVU) Bacheloruddannelser Lange videregående uddannelser (LVU) Forskeruddannelser (Ph.d.). For nogle af disse hovedgrupper findes der i undersøgelsen et tilstrækkeligt stort antal personer (både med og uden handicap) til, at vi har kunnet benytte en finere inddeling. Vi har således opdelt Grundskole i kategorierne Til og med 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse og 10. klasse. Vi har opdelt Almene gymnasiale uddannelser i henholdsvis Studentereksamen (STX inkl. Studenterkursus) og Højere forberedelseseksamen (HF) og Erhvervsgymnasiale uddannelser i henholdsvis Højere handelseksamen (HHX) og Højere teknisk eksamen (HTX). Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb er opdelt i en række faglige områder Handel og kontor, Bygge og anlæg, Jern og metal, Sundhed og Øvrige. Det samme gælder MVU, som er opdelt i Pædagogisk, Sundhed og Øvrige. Derimod har vi i analysen af sammenhængen mellem uddannelsesniveau og beskæftigelsessandsynlighed været nødsaget til at lægge kategorien Ph.d.. ind under LVU, da færre end 5 personer med handicap i vores undersøgelse har en ph.d. som højeste fuldførte uddannelse, jf. tabel 3.8 i kapitel 3. Som mål for uddannelsesaktivitet benytter vi en variabel for igangværende uddannelse. Værdierne på denne variabel kan inddeles i 11 hovedgrupper: usikkerhed. 22

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE UDVIKLINGEN MELLEM 2002-2014 15:06 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:06 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE UDVIKLINGEN MELLEM 2002-2014 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 07:20 Brian Larsen Max Mølgaard Miiller Jan Høgelund HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE REGIONALE FORSKELLE 07:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE REGIONALE FORSKELLE Brian

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

DERFOR FLYTTER VI. Geografisk mobilitet i den danske arbejdsstyrke METTE DEDING / TRINE FILGES KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:19

DERFOR FLYTTER VI. Geografisk mobilitet i den danske arbejdsstyrke METTE DEDING / TRINE FILGES KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:19 DERFOR FLYTTER VI Geografisk mobilitet i den danske arbejdsstyrke METTE DEDING / TRINE FILGES KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:19 INDHOLD FORORD 4 RESUME 6 Perspektivering af rapportens resultater

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015 BORGER- PANEL Januar 2015 Unge mænd står udenfor foreningslivet 3 ud af 4 danskere er medlem af en forening. Mest populært er det at være en del af sports- og fritidsforeninger efterfulgt af medlemskab

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Partnere til mennesker med epilepsi

Partnere til mennesker med epilepsi Partnere til mennesker med epilepsi Dansk Epilepsiforening 2009 1 Dansk Epilepsiforening har til formål, at mennesker med epilepsi skal sikres ligeværdighed og selvbestemmelse samt begrænses mindst muligt

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

VEJE TIL UNGDOMS- UDDANNELSE 1

VEJE TIL UNGDOMS- UDDANNELSE 1 VEJE TIL UNGDOMS- UDDANNELSE 1 STATISTISKE ANALYSER AF FOLKESKOLENS BETYDNING FOR UNGES PÅBEGYNDELSE OG GENNEMFØRELSE AF EN UNGDOMSUDDANNELSE 10:24 Vibeke Myrup Jensen Lisbeth Palmhøj Nielsen 10:24 VEJE

Læs mere

Børnefattigdom 2002-2006 09:10

Børnefattigdom 2002-2006 09:10 Børnefattigdom i Danmark 2002-2006 09:10 METTE DEDING FREDRIK GERSTOFT 09:10 BØRNEFATTIGDOM I DANMARK 2002-2006 METTE DEDING FREDRIK GERSTOFT KØBENHAVN 2009 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker Dan Yu Wang December 2013 Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker 1 ud af 6 uddannede sygeplejersker læser videre efter sygeplejestudiet Der var 86.996 uddannede

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR 04:2006 ARBEJDSPAPIR Mona Larsen og Max Mølgaard Miiller REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

April 2013 RAPPORT UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

April 2013 RAPPORT UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE April 2013 RAPPORT UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RAPPORT UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 4 Dato 2013-04-08 Udarbejdet af Joachim Boll Ram bøl UNGE UDEN UDDANNELSE

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

STATISTIK. 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006. UU Center Himmerland

STATISTIK. 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006. UU Center Himmerland STATISTIK 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006 UU Center Himmerland Bilag til årsberetning 2005-2006 Udvikling i antallet af 9. og 10. kl. elever der søger ind på de gymnasiale

Læs mere