Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2015 Institution Københavns tekniske gymnasium -Vibenhus Uddannelse HTX studieretningen Teknologi og Design (Teknologi A, Design B, & Innovation C) Fag og niveau Teknologi A Lærer(e) Trine Pipi Kræmer Hold 1.A (grundforløb), 1.V, 2.V & 3.V Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Døende teknologier (Grundforløb, E2012 uge 33-38) (dog ikke uge 35 & 36) Titel 2 Titel 3 Titel 4 Mord på Vibenhus (Grundforløb, E2012 uge 40-41) SO forløb - samspil mellem dansk og teknologi. Inklusiv introduktion til træværkstedet. (Her kun fokus på de teknologirelevante elementer). Brugernes bolig (Grundforløbet E2012, uge ) (dog ikke uge 44 &47) Dampforløbet (Grundforløb E2012 uge 44) SO forløb - samspil mellem samfundsfag, fysik og teknologi. Her kun fokus på de teknologirelevante elementer. Titel 5 Produktudvikling: spiseolie med smag (F2013. uge 2-12) (dog ikke ugerne ½uge 4;7 & 10) Titel 6 Titel 7 Kreativitet i spil (F2013 ½ uge 4) SO forløb, samspil mellem fagene Teknologi B; Dansk A og Kommunikation og IT C. Her kun fokus på de teknologirelevante elementer. SO Gasballon (F2013 uge 10) SO forløb, samspil mellem fagene Teknologi B; Matematik B & Fysik B. Her kun fokus på de teknologirelevante elementer. Titel 8 Teknologirapporten fokus på problemanalysen (F2013.,uge 14-20) Titel 9 Industrialisering (E2013 uge 33-39) parallelt fagligt med Teknologihistorie og Design Titel 10 Design af siddemøbel (E2013 uge samt 2-3 F2014 undtagen uge 47-48) parallelt fagligt med Design B Titel 11 SO-forløbet model forløb matematik, fysik og teknologi. Uge 3 F2014. Inklusiv tre dages introduktion til metalværkstedet. (Kun teknologirelevante dele er beskrevet) Titel 12 Opgave i materiale og samlinger (F2014, uge 5-6) Titel 13 Titel 14 SO-forløbet: Unge og alkohol, F14- uge 8, - 4. semester medvirkende fag teknologi, dansk, kemi og samfundsfag (her kun beskrevet teknologi relevante elementer) Miljøvurdering af produkter (F2014 uge 9-11), første del gennemføres i samarbejde med Dansk A 1

2 Titel 15 Videreudvikling af prototype. Opgave 1 i forhold til eksamensprojekt. F2014 uge 14-22, undtagen uge 16. Inklusiv fire hele dages værkstedsarbejde. Titel 16 Virksomhedens netværk. Opgave 2 i forhold til eksamensprojekt. E2014 ugerne Titel 17 Virksomhedens konkurrence. Opgave 3 i forhold til eksamensprojekt. E2014 ugerne Titel 18 Produktionsoptimeringer- stolesamlinger. Opgave 4 i forhold til eksamensprojektet. E2014 Uge 44-48, undtagen uge 47. Titel 19 Miljøledelse. Opgave 5 i forhold til eksamensprojektet. E uge Titel 20 Udveksling med Skjern HTX fokus på teknologivurdering og SWOT-analyser (F2015 uge 2-5) Opgave 6 i forhold til eksamensprojektet. Titel 21 Overordnet strategi og målgruppe - de fire P er. Opgave 7 i forhold til eksamensprojektet. F2015 uge 9. Titel 22 Målgruppen. Opgave 8 i forhold til eksamensprojektet. F2015 uge 10. Titel 23 Etablering. Opgave 9 i forhold til eksamensprojektet. F2015 uge Titel 24 Eksamensprojekt beskrivelse af egen produktion af siddemøbler på baggrund af opgave 1-9 ej beskrevet. F2015 uge

3 Titel 1 Døende teknologier (Grundforløb, E2012 uge 33-38) (%uge 35&36) Introduktion til faget teknologi, teknologibegrebet og projektarbejde. Eleverne introduceres til faget, teknologianalyse, idégenerering og emneorienterede projektarbejde gennem mindre elevarbejde om dødende teknologier. Der er fokus på teknologibegrebet, innovation og samarbejde i grupper. Forløbet evalueres ved posterpræsentation i grupper samt individuelle test. Litteratur: Danmarks Radio.»Den farlige innovation.«innovationsskolen: tænketanken. 2012a. novation/den_farlige_innovation.htm (senest hentet eller vist august 2012). Fransen, Kirsten og Østergaard, Birte Ravn (2007) Kapitel 1 Innovation som begreb. Afsnit 1.1 Definitioner". I Heureka. En teori og værktøjsbog om innovation. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne Jensen, Funch Jensen og Kromann-Andersen, Ebbe (2009) Kapitel 5. Det Kreative læringsrum i KIE-modellen innovativ undervisning i gymnasierne. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne Larsen, Peter og Grove, Morten H. (2005) 1.1 Teknologi løser problemer og 1.2 Teknologianalyse i Teknologi og Problemer. Aarhus: Systime. Siderne Madsen et al. (2002)Teknologi HTX-Grundbogen. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. 2.udg. Siderne Supplerende litteratur: Beskæftigelse ministeriet, Skatteministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet samt mind-lab.dk (uden dato) De seks tænkehatte, Brainwriting, Brainstroming matrix Brainstorm. Adgang via Internettet august Kirkegaard, Karl Aage (2005) 1. Hvad er teknologi? I Teknologifilosofi. Odense: Erhvervsskolernes forlag. Siderne 7-9. Omfang 4 uger (uge 33-38) 5 x 45min. lektioner per uge - heraf en del anvendt i generelt introforløb. Total undervisningstid: 330 timer fordelt på 2 år. 3

4 Særlige Overordnet arbejdes der fire kompetencemål i dette forløb: elevernes anvendelse af udvalgte metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter, specifikt brainstorm med provokationer og associationskort. Eleverne redegør på et introducerede niveau for teknologiens samspil med det omgivende samfund for selvvalgte døende teknologier gennem teknologianalyser Eleverne formidler resultaterne mundtligt og visuelt gennem posterpræsentationer Eleverne arbejde selvstændigt og sammen med andre i mindre problemorienteret projektforløb og processen eksemplificeres gennem egne refleksioner og rollespil. (også SO-mål) Følgende kernestof gennemgås i forløbet Teknologi- og miljøvurdering teknologi som teknik, viden, organisation og produkt, med fokus på forståelsen af teknologi og innovationsbegreberne samt anvendelse af teknologianalyse på et introducerende niveau Produktudvikling, produktion og markedsføring anvendelse af metoder til idéudvikling med særlig fokus på brainstorm med provokationer og associationskort Projektarbejdsform forståelse af samarbejdsrelationer mellem elever belyses gennem retrospektive refleksioner og rollespil om beslutningsprocesser i grupper (også SO relevant) Dokumentation og præsentation skriftlig og mundtlig formidling anvendes introducerende særligt i forhold til sceneskræk og modtagelse af kritik Forløbet evalueres gennem præsentation af poster (posteren forefindes på Lectio) individuel prøve individuelle refleksioner over samarbejdsrelationer (refleksionerne forefindes på Lectio) (også SO relevant) Kortere læreroplæg, workshops og rollespil kombineret med projektarbejde i grupper og elev præsentationer 4

5 Titel 2 Omfang Særlige Mord på Vibenhus (Grundforløb, E2012 uge 40-41) SO forløb - samspil mellem dansk og teknologi. Inklusiv introduktion til træværkstedet. (Her kun fokus på de teknologirelevante elementer). Forløbet er inddelt i henholdsvis dansk/teknologi-forløb kaldet Mord på Vibenhus og et værkstedsforløb med introduktion til træværksted. Forløbet mord på Vibenhus fokusere på videnskabelig dokumentation gennem opklaring af mordgåde og dokumentation af værkstedsarbejde. Anvendt teknologi relevant litteratur: Larsen, Peter; Problemer og Teknologi, Systime, 2. udgave, 2. oplag, Madsen, Preben et al; Teknologi HTX-grundbog, 2. oplag, Erhvervsskolernes Forlag, 1998 Kriminal teknisk håndbog R Meredith Belbin, Team Roles at Work, Butterworth Heinemann, 2nd ed., Undervisningsmateriale til værkstedsarbejde udarbejdet af Henrik Grønninger, Sukkertoppen. 2 uger 6 lektioner om dagen, ca. 65% teknologi 6 x 45min. lektioner per dag - heraf ca. 2/3 anvendt på teknologi. Total undervisningstid: 330 timer fordelt på 2 år. Teknologirelevante kompetencemål Gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling o Der arbejdes med dokumentation af gerningsstedet til bevidstgørelse i af hvordan dokumentation kan understøtte et bevis. Der paralleliseres til videnskabelig dokumentation. anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier, fremstille produkter af god kvalitet o Introduktion til træværkstedet, elementær værkstøjskendskab og opmåling. o Gennemgang af sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger i værkstederne Evalueres gennem Logbog over værkstedsarbejde Artikel om mordet, hvor beviserne anvendes hensigtsmæssigt Klasseundervisning, værkstedsarbejde og gruppearbejde 5

6 Titel 3 Brugernes bolig (Grundforløbet E2012, uge ) (dog ikke uge 44 &47) Med udgangspunkt i et udvalgt rum i eleverne egne bolig arbejdes med udvikling af boligens rum, møbler og brugsgenstande. Litteratur: Frandsen, Kirsten & Østergaard, Birte Ravn (2008) Kap 4 planlægning i Heureka. En teori og værktøjsbog om innovation. Odense: Erhvervsskolernes forlag. s Grove, Morten (2005) 2.3 Produktudvikling og design. I Peter Larsen: Problemer og teknologi, Aarhus: Systime, siderne.49-74, Harboe, Thomas (2001) Dataindsamlingsmetoder i Indføring i samfundsvidenskabelig metode. København: Samfundslitteratur. Siderne Harboe, Thomas (2001) kap 10. Kvalitative metoder i Indføring i samfundsvidenskabelig metode. København: Samfundslitteratur. Siderne Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Tegningsforståelse S. 1-6 Michanek, Jonas & Breiler, Andréas (2005)"Kesselring" I Idéagenten. en håndbog i idea management. Aarhus: Jyllandspostens forlag. s Note om genvejsknapper i Sketchup Supplerende litteratur Jensen, Jesper Bo (2012) Boligen i 2026 efter byggeboomet. Artikel hos Center for Fremtidsforskning. Via Internettet Jensen, Jesper Bo (2012) De unges boligdrøm. Artikel hos Center for Fremtidsforskning. Via Internettet Jensen, Jesper Bo (2012) Det rummelige hus fra småbørnsfamilier til teenagerfamilier. Artikel hos Center for Fremtidsforskning. Via Internettet Jensen, Jesper Bo (2012) Fra firkanter til kurvede former. Artikel hos Center for Fremtidsforskning. Via Internettet Jensen, Jesper Bo (2012) Fremtidens soveværelse hvordan ser drømmen ud hos de unge? Artikel hos Center for Fremtidsforskning. Via Internettet Kort note om kvalitative om kvantitative metoder i samfundsvidenskaberne Omfang 7 uger. (uge 43-51) (dog ikke uge 44 & 47) 5 x 45min. Lektioner per uge. Total undervisningstid: 330 timer fordelt på to år. 6

7 Særlige Overordnet arbejdes der fire kompetencemål i dette forløb: Anvende metode til systematisk produktudvikling til udvikling af et produkt med fokus på behov erkendelse, problemanalyse og produktprincip o Hele projektet struktureres efter denne model, som også er strukturen i det afsluttende elevoplæg o Der lægges vægt på den systematiske vurdering af løsningsforslag ud fra kravmatricer (Kesselring) Gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling, med fokus på kvalitative dataindsamlingsmetoder (interview og observation gennem fotos) o Eleverne indsamler kvalitativt datamaterialer i form af interviews og observationer i forhold til et rum i eget hjem. På denne baggrund arbejdes på elementært plan med analyse af kvalitativt datamateriale. o Der arbejdes med forståelse for det vigtige i vurderinger ud fra brugernes fokus frem for elevernes. Anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter o Der arbejdes struktureres ud fra DPU processen med fokus på form og funktion af de udviklede produkter o Der arbejde med følgende idégenereringsmetoder omvendt brainstorm, aktørperspektiv, samt design-idégenerering med forskellige geometriske former og materialer Arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb samarbejdskontrakter Også SO-relevant o Der arbejdes med strukturering af gruppearbejdet gennem faste roterende roller i gruppen. Eleverne udarbejder fælles samarbejdskontrakt til afklaring af forforståelser i forhold til projektarbejdet o Der arbejdes endvidere med tidsplanlægning og revidering af tidsplaner, som en måde at skabe overblik over arbejdet i en gruppe Også SO-relevant Dokumentere og præsentere visuelt o Arbejdes med visuel og mundtlig præsentation med fokus på at få budskabet formidlet. o Præsentationen arbejder endvidere med de visuelle værktøjer problemtræ samt tekniske tegninger (dobbeltretvinklet projektionstegninger) samt 3D tegninger i Google SketchUp Også SO-relevant Forløbet evalueres gennem Samarbejdskontrakter Også SO-relevant findes i teknologimappen på Lectio Tidsplaner i forskellige udgaver Også SO-relevant findes i teknologimappen på Lectio Individuelle tekniske tegningsøvelser Elevoplæg over projektets resultater (PowerPoint) Også SO-relevant findes i teknologimappen på Lectio Klasseundervisning, klassesamtale, gruppearbejde samt individuelt arbejde 7

8 Titel 4 Omfang Særlige Dampforløbet (Grundforløb E2012 uge 44) SO forløb - samspil mellem samfundsfag, fysik og teknologi. Her kun fokus på de teknologirelevante elementer. Der arbejdes med for skellige former for energiproduktion set ud fra perspektivet af de tre fag fysik, samfundsfag og teknologi. I samfundsfag arbejdes med samfundsmæssige årsager til valg af forsyningskilder i energisektoren. I teknologi arbejdes med tekniske årsager til valg af forsyningskilder i energisektoren, med fokus på nyttevirkning, fleksibilitet og potentiale. I fysik arbejdes med tryk og arbejdsmaskiners nyttevirkning. Eleverne skal bygge deres egen arbejdsmaskine og beregne nyttevirkningen. Forløbet eksperimentere med gruppesamarbejde og eleverne reflektere over forskellige projekt. Litteratur Heimbürger, Hanne.»S4 Projektarbejde.«I Knæk studiekoden. Et kompetencekatalog med øvelser, af Hanne Heimbürger, København: Gyldendal, Hvad er studiekompetence? Instrueret af Irmelin Funch Jensen, Bodil Brauner og Janus Wolff Christiansen. Kunstner Steen (DTU, htx), Rasmus (RUC, stx), Astrid (CBS, stx), Anne-Grethe (KU, stx) og Heidi (pædagogseminariet, hf) Lund, Birgitte Merci, og Dorte Blicher Møller.»David Kolb.«I SO. Studieområdet - htx, af Birgitte Merci Lund og Dorte Blicher Møller, Aarhus: Systime, lektioner af 45 min. svarende til 27 timer (ca. 50% er teknologirelevant) Kompetencemål af relevans for teknologi Da damp og energiforsyning er et SO-forløb, er SO kompetencerne selvfølgelig i centrum, men I skal også lærer noget i de forskellige fag der medvirker til forløbet. Nedenfor gennemgås de elementer I skal i løbet af ugen. Dokumentere en samfundsmæssig problemstilling o Gennem analyse af artikler især fra ingeniøren dokumentere eleverne forskellige aktørsynspunkter i energidebatten i forhold til fremtidens energiforsyningsteknologier. Debatten er grundlag for en kort skriftlig problemobservation, der redegøre for den problematik eleverne undersøger. Fremstilling af produkter (trædampmaskine) i skolens værksted af god kvalitet, og vurdere og dokumentere kvaliteten blandt andet gennem fysikforsøg o Der arbejdes med systematisk sammenligning af forskellige energiteknologier gennem fysikforsøg med fokus på nyttevirkning, råstoffernes levetid, samt hvor let teknologien er at implementere i det nuværende energisystem. o Endvidere arbejdes med forsøg af den hjemmelavede trædampmaskines nyttevirkning i forhold til en legetøjsdampmaskine. Evaluering En teknologisk produktafprøvning rapport inklusivt fysikforsøg. Projektarbejde, eksperimentelt arbejde, klasseundervisning 8

9 Titel 5 Produktudvikling: spiseolie med smag (F2013. uge 2-12) (dog ikke ugerne ½uge 4;7 & 10) Projektet introducerer eleverne til arbejdet med produktudvikling byggende på brugerinddragelse og markedsundersøgelser, med produktfokus på brug af proceslaboratoriet. Litteratur: Apropos Kommunikation. Præsentation af Adizes lederroller (u.d.) (senest hentet eller vist den 5.. januar 2013). AproposKommunikation. Belbin, Meredith (teamroller).(u.d.) (senest hentet eller vist den 5.. januar 2013). Frandsen, Kirsten & Ravn Østergaard, Birte (2009) Heureka! En teori- og værktøjsbog om innovation. (2.udg.) Afsnit 8.4 Overordnet strategi. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. S Frandsen, Kirsten & Ravn Østergaard, Birte (2009) Heureka! En teori- og værktøjsbog om innovation. (2.udg.) Kapitel 5: Udvikling af prototype. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. siderne Kræmer, Trine Pipi (2013) Flowdiagrammer. undervisningsnote. Madsen, Jeanette Grøn.»Gruppearbejde - det ringe, det trælse og det virkelig fede.«prosit- IT studerendes fagblad, august 2004: 4. Østergaard, Birte Ravn (2012) Toolbox, 1. udgave. Dele af afsnittet: Købsadfærd på konsumentmarkedet I-bog. Aarhus: Systime. Redigeret og forkortet af Trine Pipi Kræmer Østergaard, Birte Ravn (2012) Toolbox, 1. udgave. Dele af afsnittet: Købsadfærd på producentmarkedet I-bog. Aarhus: Systime. Redigeret og forkortet af Trine Pipi Samt diverse PowerPoints oplæg på Lectio Supplerende læsestof: Nyggard, Claus (Red.) (2007)"Strategizing - kontektuel virksomhedsteori" KBH: Samfundslitteratur. siderne Søndergaard-Olsen, Hans-Henrik (2007) "del af kapitel 3: Dit produkt" i Marketing håndbogen. fra strategi til kampagne. (2.udg.) KBH: Samfundslitteratur. Siderne: Omfang 8½ uger (uge 2-12, se undtagelser ovenfor) 5 x 45min. lektioner per uge Total undervisningstid: 455 timer fordelt på 3 år. 9

10 Særlige Overordnet arbejdes der fire kompetencemål i dette forløb: 1. gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling dette sker gennem markedsundersøgelser af lignende produkter på Internettet samt empiriske kvalitative eller kvantitative undersøgelser af brugere og deres ønsker. 2. anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter med udgangspunkt i eksisterende markedsforhold og brugerønsker udvikles produkter, progression ligger i inddragelse af krav fra omverdenen i den kreative proces i forhold til de idéudviklingsprojekter. 3. arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet Der er fokus på projektarbejdets rolle og ansvarsfordeling gennem Adizes roller samt elevernes tidsplanlægning. (og SO mål) 4. dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt Der arbejdes med skrivning i grupper, overblik over større skriftlige arbejdere, samt sammenhæng i arbejde skrevet af mere end en person. Følgende kernestof gennemgås i forløbet Have kendskab til: Udvalgte enhedsoperationer, specielt ekstraktion og filtrering (simple massebalancer over enhedsoperationer) Grundlæggende mekanismer på et marked på elementært niveau Have forståelse for: Konkurrenceforhold Kunne anvende: Udvalgte enhedsoperationer sproglig præcision i skriftligt arbejde (Skrivekompetencer) metode til idéudvikling Flowdiagrammer kvalitative eller kvantitative dataindsamlingsmetoder til belysning af brugergruppen tidsplanlægning Skriftlighed i projektarbejde (Processkrivning) Samarbejdsaftale og refleksion over samarbejdet (Studieområdet) Forløbet evalueres gennem følgende elevarbejdere: Tidsplan for projektet (i udkast, samt i procesevalueringen en realiseret tidsplan) (elevtid: 0timer) Samarbejdskontrakt (i udkast og brugen evalueres i procesevalueringen) (elevtid: 0timer) Udkast til opskrift samt budget (elevtid: 0timer) Rapporten: Olieprojektet (elevtid: 6elevtimer) Procesevaluering af gruppearbejde og projektstyring (elevtid: 3 timer) (SO-relevant) Stop-motion film til præsentation af projektet (elevtid: 3 timer) Individuel prøve i kernestoffet (elevtid: 1time) Kortere læreroplæg, projektarbejde i grupper, værkstedsarbejde og elevpræsentationer 10

11 Titel 6 Kreativitet i spil (F2013 ½ uge 4-5) SO forløb, samspil mellem fagene Teknologi B; Dansk A og Kommunikation og IT C. Her kun fokus på de teknologirelevante elementer. Gennem produktion af en reklamefilm for HTX Vibehus arbejder eleverne med genren, udviklingen og produktionen af en reklamefilm på tværs af fagene. Fagene introducerer eleverne for kerneområder såsom genrebevidsthed og dramaturgi i dansk, innovative processer og metoder til ideudvikling i teknologi og filmproduktion i Kom/It. Forløbet er projektbaseret og der arbejdes i grupper. Litteratur: Frandsen, Kirsten & Østergaard, Birte Ravn (2009) Stage-Gate modellen. Heureka, (2. Udgave), Odense; Erhvervsskolernes Forlag. S Philipsen, Kristian (2012) Innovation, København: Nyt Teknisk Forlag. S Omfang Særlige Forløbet strækker sig over 3 dage uge 4-5, 2013 med afsluttende Oscar Night for hele skolen i uge 5. ca. tre timers teknologi. Kompetencemål for teknologi: Eleverne skal kunne: anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter Eleverne introduceres til kreativitet som begreb. Eleverne præsenteres for metoder til idégenerering: Omvendt brainstorm, vende negative ideer til positive, to på tur, billedtombola, sortering af ideer, 3 for, 3 imod, værditilskrivning, elevatortalen. udvise praktisk indsigt i innovative processer Eleverne introduceres til innovative processer via Stage Gate-modellen. Modellen anvendes til procesevaluering som afslutning på forløb. Klasseundervisning og gruppearbejde 11

12 Titel 7 SO Gasballon (F2013 uge 10) SO forløb, samspil mellem fagene Teknologi B; Matematik B & Fysik B. Her kun fokus på de teknologirelevante elementer. Gennem forløbet konstrueres matematisk og i praksis en ballon af silkepair. Ballons opdrift beregnes teoretisk og resultaterne relativers til praktisk afprøvning af ballons opdrift ved brug af Helium. Teknologimæssigt er tidsplanlægning. Litteratur af relevans for teknologi (besøgt d. 15. Januar 2012) (spil om planlægning) Kræmer, Trine Pipi Kræmer (2013) "Note om vidensdelingsøvelser" Larsen, Peter og Grove, Morten H., afsnittet om tidsplan. Problemer og Teknologi, Aarhus: Systime, side 217 og 220 Madsen, Preben; Pedersen, Bøje; Kromann, Christian; Frandsen, Kirsten; Wesnæs, Marianne; Schultz, Ole og Steffensen, Peder(2002) Tidsplan Teknologi HTX-Grundbog, 2. udgave, Odense:Erhvervsskolernes Forlag. Side 29-31, Omfang Særlige Samlet 28 lektioner af 45 min. Svarende til 21 timer, hvoraf ca. 20% er teknologirelevant. SO-kompetencemål af relevans for teknologi Dokumentere viden om forskellige arbejds- og sam og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb. Svarende til en mindre del af teknologikompetencemålet arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet o der arbejdes med forståelsen af milepæle og aktiviteter gennem IT-spil Afleveringer af relevans for teknologi Logbog med fotodokumentation for forløb Gantt diagram Klasseundervisning, IT-spil og gruppearbejde 12

13 Titel 8 Omfang Særlige Teknologirapporten fokus på problemanalysen (F2013.,uge 14-20) Projektet arbejder med at forbedre elevernes evne til at skrive problemorienteret i grupper. Litteratur Kræmer, Trine Pipi (2013) Teknologirapporten. En undervisningsnote. Internt Kræmer, Trine Pipi (2013) Procesdiagram for hvordan en gruppe kan skrive en teknologirapport. Internt. UVM (2009) CO 2 Projektoplæg til Teknologi B UVM (2011) Vand Projektoplæg til Teknologi B Samt diverse PowerPoints oplæg på Lectio 7 uger 5 x 45min. lektioner per uge Total undervisningstid: 455 timer fordelt på 3 år. Følgende tre kompetencemål er i fokus: 1. Analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling I skal forstå analyse i en problemorienteret sammenhæng i forhold til andre genre (SO relevant) I skal kunne anvende kilder hensigtsmæssigt til at skabe dokumentation (SO relevant) I skal anvende Words referencesystem til at skrive kilder i tekst og i en samlet litteraturliste (SO relevant) 2. Arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaseret projektforløb og anvende metoder til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet I skal anvende forskellige måder at skrive sammenhængende på i grupper. I skal i løbet af projektperioden gennemføre og evaluere mindst et eksperiment, om hvordan I skriver sammen (SO-relevant) Formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtligt form I skal anvende præcist sprog Forløbet evalueres gennem følgende elevarbejdere: Teknologirapporten problemanalyse (elevtid: 11timer) Elevpræsentationer af projektet (elevtid: 0timer) Kortere læreroplæg, projektarbejde i grupper, vejledningsmøder og elevpræsentationer 13

14 Titel 9 Industrialisering (uge 33-39) i parallelt fagligt med Teknologihistorie og Design Baseret på et emnefaglighed ses på industrialisering fra de tre fags synsvinkler, med det formål at skabe synergi og vidensoverførelse mellem fagene. Fokus for faget teknologi er produktionsforhold i et komparativt perspektiv og historisk udvikling i træ og møbelbranchen. Litteratur BBC (2014) The Industrial Revolution Via Internettet på ty/ [spil om industrialiseringen] Brede Værks hjemmeside (2014) Det virtuelle Brede Via Internettet Frandsen, Kirsten & Østergaard, Birte Ravn (2008, 2.udg.) "9 Diffusion" i Heureka. En teori- og værktøjsbog om innovation. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne Kofler, Jacob & Bruun, Søren (2007) De skabte Danmark. Designeren. Film Instrueret af Søren Bruun og Jacob Kofler. Produceret af Jacob Kofler og Søren Bruun. Kunstner The Compound for DR Foto: Jacob Kofler Via Internettet Madsen, Preben et al. (2002): Fra Håndværk til automatiseret håndværk i Teknologi HTX- Grundbog, Odense: Erhvervsskolernes forlag; sider: Miljøstyrelsen, Geodatastyrelsen (2014) Find et sted Via Internettet [sammenlign kort før og nu] Skoletjenesten Arbejdermuseet (2012) En familie flytter til byen -fremskridt, fabrikker og familieliv i København Via Internettet Supplerende litteratur Dansk Center for Byhistorie Danske købstæder Via Internettet DanskMøbeldesign.dk Via Internettet (God bred hjemme side om danske møbeldesign) Design Museum (2006) A Century of Chairs. Via Internettet (engelsk designmuseum gennemgår udviklingen stole fra 1800-tallet frem til år 2000 internationalt fokus) Friislund, Michael (6.maj 2013) Analyse af 40 møbelproducenter i Berlingske Business. Via Internettet: - artiklen om den danske møbelbranche med 40 navngivne virksomheder Kulturarvstyrelsen (2010). 25 fantastiske industrier. RUD. RASMUSSEN SNEDKERIER. Via internettet Kort fim om Rud Rasmussen, producent af klassiske danske møbler Polish Ministry for Regional Development Structural Policy Coordination Department (2010) Polish Background Report for OECD National Urban Policy Reviews in Poland. Part I. Via Internettet Republic of Fritz Hansen Via Internettet hjemmeside for møbelproducenten Fritz Hansen som blandt andet producere Arne Jacobsens møbler The USAOnline.com Industrialization and Reform Via Internettet 14

15 Afleveringer Hurtig skrivning (individuelt) som danner grundlag for mindmap (gruppe) over begrebet Industrialisering, før og efter forløbet (0et) Elevoplæg i grupper om sammenligning af to landes industrialiseringsproces, hvoraf det ene land er Danmark og det andet enten Storbritannien, USA eller Polen. (0et) Individuel rapport om industrialiseringen generelt og i træ- og møbelindustriel, inklusiv PLC-analyse for selvvalgt møbel (10et) Omfang Særlige 7 uger 5 x 45min. lektioner per uge Total undervisningstid: 455 timer fordelt på 3 år. Kompetencemål og kernestof Der arbejdes med følgende kompetencemål i forløbet 1. redegøre for, hvordan teknologisk viden produceres, herunder tanker og teorier, der ligger bag teknologiens udvikling, og for teknologiens samspil med det omgivende samfund den komparative analyse mellem to lande 2. redegøre for den historiske udvikling af udvalgte teknologier Citat fra lærerplanen i teknologi, Undervisningsministeriet, 2013 Neden for uddybes hvordan de forskellige mål nås gennem projektet. Del 1 Komparativ analyse industrialisering i forskellige lande Denne del dækker det første af de to mål. Ved at analysere hvad industrialiseringen betyder fx arbejdsdeling og mekanisering kommer nærmere ind på de tanker der ligger bag udviklingen i denne periode. Det komparative gør I ser hvordan det omgivende samfund har indflydelse på hvordan en bestemt udvikling slår igennem. Del 2 Historiske udvikling af træ og møbelindustrien i Danmark Gennem analyse af de industrielle udvikling i møbelindustrien med fokus på mekanisering, automatisering og arbejdsdeling. Disciplinopgaver i grupper, klassediskussioner og klasseundervisning, besøg på museer, samt individuelle opgaver. 15

16 Titel 10 Design af siddemøbel (E2013 uge samt 2-3 F2014 undtagen uge 47-48) parallelt fagligt med Design B Med udgangspunkt i områdefornyelsesplanen for Skt. Kjeld kvarter på ydre Østerbro skal eleverne udforme et siddemødel, der understøtter kommunens ønsker for området. Design B arbejder med modeller af siddemøblet. En første prototype af bænken bygges. Anvendt litteratur Center for Bydesign (2010) Områdefornyelse i Skt. Kjelds kvarter et kvarter i bevægelse. Købehavns kommune: Center for Bydesign Idégenereringsworkshop ved hjælp af visionpool afholdt af bacheloruddannelsen i Innovation og Design på DTU Ballerup, november 2013 Københavns kommune, teknisk forvaltning. Designpolitik København. Designpolitik for byrum i Københavns kommune. Via Internettet (Adgang Oktober 2013) Larsen, Anne-Lise Salling & Vejleskov, Hans (2006) Videnskab og forskning. "Interview" samt "Iagttagelse og observation" i "En lærebog til professionsuddannelser." (2.udgave). KBH: Gads Forlag. siderne Mehlbye, Jill; Rieper, Olaf; Togeby, Mikael (1993) "Interviews" i Håndbog i evaluering. KBH: AKF Forlaget. siderne Omfang 6 uger 5 x 45min. lektioner per uge Total undervisningstid: 455 timer fordelt på 3 år. 16

17 Særlige Kompetencer og kernestof 1. Analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling og anvende metode til systematisk produktudvikling til udvikling af et produkt, der bidrager til problemets løsning De samfundsmæssige problemstillinger findes i første omgang i kommunens beskrivelser af området samt København kommunens designpolitik. De generelle beskrivelser understøtte af eleverne egen empiriske undersøgelser via interviews og observationer. Progression i forhold til tidligere forløb ligger i at betragte design, som understøttende eller hindrende for specifik adfærd 2. Gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling Som nævnt ovenfor gennemfører eleverne interview med brugere i området samt observationer. Dette er en progression i forhold til interviews og observationer i eget hjem på grundforløbet, i det eleverne skal tale med fremmede mennesker. Der arbejdes med dynamisk analyse af den forskellige empiriske input. 3. Anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter Eleverne deltager i et idégenereringsseminar afholdt af bacheloruddannelsen i Innovation og Design på DTU Ballerup struktureret efter visionpool, se også 4. arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet Fokus er på samarbejdsevner, dels har grupperne tegne en profil ud fra Adizes ledelsesroller og skal de vej rundt forsøg at tage forbehold for evt. manglende roller i gruppen. Endvidere har eleverne individuelt skulle arbejde med at forbedre deres samarbejdsevner.) 5. Dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt Eleverne har gennem projektet arbejdet med mange former for modeller, skitseringer og tekniske tegninger, før de har skulle bygge deres prototype. Progressionsmæssigt har visuel modeller og skitser fået en mere selvstændig plads i dette projekt. 6. sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier, fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet anvende og redegøre forståelses for materialers egenskaber ift. det valgte produkt og betydning for sammenføjnings-teknikker og tegning angivet i retvinklet projektionstegninger. Progressionsmæssigt er det første gang eleverne skal bygge et så stort produkt, hvor der er faktiske krav til holdbarheden. Projektarbejde, workshop, Klasseundervisning 17

18 Titel 11 SO-forløbet model forløb matematik, fysik og teknologi. Uge 4 F2014. Inklusiv tre dages introduktion til metalværkstedet. (Kun teknologirelevante dele er beskrevet) Der arbejde med modelbegrebet i fysik, matematik og teknologi. Fysik og matematik arbejder med induktive tilgange til forsøg og matematisk modellering af resultater, mens teknologi gennem eksemplet Storebælt, ser på brug af modellering i den virkelige verden. Litteratur Forsøgsvejledning 1-2 Liberoth, Ulrik (2014) foredrag om modeller i forbindelse med bygning af Storebælt Note om regression Rangvig, Mads; Benoni, Torben; Christiansen, Thomas Svane& Larsen, Anders Ølgaard (2012) Videnskabens fællestræk: teorier i Vidensmønstre tværfaglig refleksion i AT. Aarhus: Systime AS. Siderne Vestergård, Gunver Lysbæk (2010) Hvad er videnskab?. Videnskab.dk via internettet Omfang Særlige 15 lektioner svarende til 11,25 time samt 18 timer i metalværkstedet Der arbejdes med følgende SO-mål: Redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder o Der redegøre for hvordan videns produceres inden for fysik gennem forsøg og matematisk modellering, der med tiden og gennem utallige forsøg bliver teorier. o Der arbejde med modellerhypoteser, analyser og eksperimenter. Ordene deduktivt og induktivt præsenteres. Der eksemplificeres til anvendelsesorienteret viden (ingeniørfaget), hvor teorierne ofte må suppleres med konkrete modeller for at tilpasse til de faktiske forhold og tage højde for elementer, hvor teorierne ikke beskriver virkeligheden fuldkommet. Desuden arbejde med teknologi målet: Anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier, fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet. Der arbejdes med materialeforståelse og sammenføjningsteknikker i metal Foredrag, eksperimentelt arbejde, gruppe arbejde, klasseundervisning og diskussion 18

19 Titel 12 Opgave i materiale og samlinger (F2014, uge 5-6) Omfang Særlige Med udgangspunkt i det udarbejdede siddemøbel ses på materialeegenskaber, samlinger og belastninger. Litteratur Læreroplæg 9 lektioner af 45minutters varighed svarende til 6,75 time Denne opgave arbejder med målet: anvende og redegøre for relevant naturvidenskabelig viden i en teknologisk sammenhæng og i forbindelse med produktudvikling og fremstillingsproces I skal individuelt arbejde med produktudvikling af et af klassens siddemøbler med fokus på materialevalg og samlingstyper. Naturvidenskabeligt skal vi arbejde med fysiske belastninger af siddemøblet gennem dets levetid på et elementært niveau. Her igennem dækkes kerne stoffet om Materialer og bearbejdningsprocesser dels i forhold til 1. udvalgte materialer, deres egenskaber, opbygning og egnethed i forskellige sammenhænge. Der fokuseres særligt på træ, stål og aluminium, samt deres målbare og oplevede egenskaber. Og dels 2. enhedsoperationer, processer, bearbejdnings- og sammenføjningsmetoder i tilknytning til de udvalgte materialer og komponenter. Her er fokus på bearbejdnings og sammenføjningsmetoder. Klasseundervisning og individuel disciplinopgaver 19

20 Titel 13 SO-forløbet: Unge og alkohol, F14- uge 8, - 4. semester medvirkende fag teknologi, dansk, kemi og samfundsfag (her kun beskrevet teknologi relevante elementer) Med udgangspunkt i emnet alkohol arbejdes med naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og teknologiske metoder. Anvendt litteratur af relevans for teknologifaget Danskernes egen historie. Højt Skum! Dansk Øl indtager verden. Fra Industriens historie 1: Bacon, Brød og bajere. Film Lund, Birgitte Merci og Møller, Dorthe Blicher (2011): Videnskab og vidensformer. SOhtx Studieområdet. (2.udg.) AarhusSystime s Vestergård,Gunver Lystbæk 2010: Hvad er videnskab?. Videnskab.dk, adgang : Omfang Særlige 30 lektion af 45minutter, her af ca 10% teknologirelevant Følgende teknologirelevante SO-mål er i spil: Sammenspil mellem fag: - Producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag o Der arbejdes med lineær og interaktiv teknologiudvikling i forhold til øl produktion. Videnskab og vidensformer: - Redgøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske områder o Der arbejde med kvantitative (spørgeskema) og kvalitative (interviews) dataindsamlingsmetoder. Klasseundervisning, eksperimentelt arbejde, eksklusioner og gruppearbejde 20

21 Titel 14 Miljøvurdering af produkter (F2014 uge 9-11), første del gennemføres i samarbejde med Dansk A Forløbet indfører eleverne i miljøvurdering. Forløbet er del i tre DEL 1: forskellige typer af miljøproblemer og rationaler i miljødebatten. Denne del udføres i samarbejde med dansk ses på argumentationer i miljødebatten. DEL 2: Hvordan indtænkes miljøhensyn i produktudvikling (Ecodesign). Litteratur Anthony, Dennis (2007) Klimadebatten og dommedag Kronik i Politiken. 18. januar 2007 Brixen, Janni (2013) Vi har nået en grænse. Der er bare ikke nogen rar måde at sige det på (interview med Inge Røpke). Natur og Miljø. Nr. 1 marts Siderne Danmarks Radio (2013) Viden om: Huseksperternes blog om forsigtighedsprincippet htm (set august 2013) Gregersen, Rune Valentin (2010) Holdninger til klimaet: miljøpolitik (ibog). Århus: Systime. Lomborg, Bjørn (2010) Verdens tilstand ifølge Bjørn Lomborg oplæg på danskernes akademi 1.december 2010 via Internettet nd2.htm (set juli 2013) Madsen, Preben et al.(2002) Miljøvurdering af produkter Teknologi HTX-Grundbog, 2.udg. Odense: Erhvervsskolernes forlag, side McAloone, Tim & Bey, Niki Miljøforbedringer gennem produktudvikling - en guide. Udgivet af miljøstyrelsen i samarbejde med DI, DTU & IPU. Supplerende litteratur Bendix, Henrik ( ) Ozonlaget er ved at komme sig. Videnskab.dk Online (set august 2013) the bhopal medical appeal (2013)The Bhopal disaster, 28 years in and the poisoning continues the worst industrial disaster the world has ever seen. Online (set august 20139) Bredsdorff, Magnus (2011) Bekymrede forskere finder ekstremt høje mængder DDT i gulvtæpper Ingeniøren Online (Set august 2013) Danmarks Radio (2006) Basel - til kamp mod affaldseksport. Online htm. (set august 2013) Farman, Joe (2002)Chapter 7. Halocarbons, the ozone layer and the precautionary principle In Late lessons from early warnings: the precautionary principle EEA. Online 07.pdf (set august 2013) Forbrugerkemi (2012a)Fakta om fisk Informationscenter for miljø og sundhed. Online (Set august 2013) Forbrugerkemi (2012b) Ftalater Online (se august 2013) Fødevarestyrelsen (2013)DDT i fødevarer Online (Set august 2013) Holm, Erik (2013) Atomreaktorer ender som skrot på marken. Ingeniøren 9.august siderne 1 & 4-5. Leonard, Annie (2007) The Story of Stuff. Film via internettet (set august 2013) 21

22 Jensen, Allan Astrup (1996) Minamata - 40 år efter Ingeniøren O n l i n e (set august 2013) Lyngsø-Petersen, Erik (2011) Bhopal 26 år efter: Katastrofen er der stadig Ingeniøren. Online (set august 2013) Miljøstyrelsen (2011) Faktaark: Persistente organiske miljøgifte (POP-stoffer)Online _kemikaliereglerne/pop-stoffer.htm (set august 2013) Mortensen, Henrik Nordstrøm (2013) ton forurenet jernbaneaffald dumpet lige over grundvand. Ingeniøren 12 august 2013 Online (set august 2013) Naturstyrelsen (2012) Biodiversitet - livets byggesten. Miljøminiteriet. Natyrstyrelsen (set august 2013) Ringgaard, Anne (2013) Professor: Politikerne værdsætter ikke vores biodiversitet Videnskab. Online (set august 2013) Silberner, Joanne (2006) WHO Backs Use of DDT Against Malaria Online (set August 2013) Skriver, Jan (2013) Naturen forsvinder tema i Natur og miljø Danmarks naturfredningsforening nr.2 juni 2013.siderne (PDF på lectio) Omfang Særlige 6 uger 5 x 45min. lektioner per uge Total undervisningstid: 455 timer fordelt på 3 år. Kompetencemål og Kernestof Det overordnede kompetencemål er: redegøre for de væsentligste miljøeffekters årsag og virkning og for miljømæssige overvejelser i forbindelse med produktudvikling I del 1 arbejder vi endvidere med kompetencemålet: redegøre for, hvordan teknologisk viden produceres, herunder tanker og teorier, der ligger bag teknologiens udvikling, og for teknologiens samspil med det omgivende samfund Herud over skal vi arbejde med skriftlighedsaspekter i samarbejde med dansk. Det kompetencemål vi arbejde i forhold til ny skriftlighed er: at være kritiske og konstruktive læsere I den første del af forløbet vil vi arbejde med at få styr på hvad miljødebatten egentlig er. Det betyder at I skal Kunne forstå sammenhængen mellem forbrug, ressourcestrømme og miljøkonsekvenser. Det gør vi primært gennem filmen the story of stuff (teknologi B) Kendskab til forskellige typer af miljøproblemer og deres lokale, regionale og globale konsekvenser Dette sker gennem elvarbejde om udvalgte miljøproblemer (Teknologi B ) At kunne forstå de bagvedliggende rationaler for miljødebatten. Det gør vi gennem analyse af forskellige debatindlæg. Vi vil analysere debatten i forhold til forståelse af miljøproblemer, årsag, konsekvenser samt løsninger. I elevoplæggene arbejder vi med begreberne videnskabeligt bevis i forhold til videnskabelig mistanke (Teknologi B) Argumentation i miljødebatten gennem Toulmins argumentationsmodel (Ny Skriftlighed og Dansk A) I skal kunne anvende fagligt relevante studieteknikker og. Her ser vi primært på hurtigskrivning og mindmap som en måde til at danne overblik over et felt. Forløbet eksperimenterer med individuelt arbejde i forhold til gruppearbejde. (Studieområdet metode-pinden) Kendskab til forskellige typer af miljøproblemer og deres lokale, regionale og globale konsekvenser Dette sker gennem elvarbejde om udvalgte miljøproblemer (Teknologi B ) 22

23 At kunne forstå de bagvedliggende rationaler for miljødebatten. Det gør vi gennem analyse af forskellige debatindlæg. Vi vil analysere debatten i forhold til forståelse af miljøproblemer, årsag, konsekvenser samt løsninger. I elevoplæggene arbejder vi med begreberne videnskabeligt bevis i forhold til videnskabelig mistanke (Teknologi B) Argumentation i miljødebatten gennem Toulmins argumentationsmodel (Ny Skriftlighed og Dansk A) I skal kunne anvende fagligt relevante studieteknikker og. Her ser vi primært på hurtigskrivning og mindmap som en måde til at danne overblik over et felt. Forløbet eksperimenterer med individuelt arbejde i forhold til gruppearbejde. (Studieområdet metode-pinden) Endelig skal I kunne udføre en miljøvurdering, vurdering af materialers og produkters påvirkning af miljøet. Det sker primært i del3, hvor vi arbejder med videreudvikling af prototyper i forhold til Eco-design principper. Evalueres gennem diverse elevafleveringer PP om debattør og argumentation (2 et) PowerPoint om miljøproblem (4 et) hurtigskrivning og mindmap (0 et) Miljøvurdering af produkt (6 et) Læreroplæg, klassediskussion, elevpræsentationer og gruppearbejde 23

24 Titel 15 Videreudvikling af prototype. Opgave 1 i forhold til eksamensprojekt. F2014 uge 14-22, undtagen uge 16. Inklusiv fire hele dages værkstedsarbejde. Med udgangspunkt i det tidligere udviklede siddemøbel arbejdes med produktudvikling ved hjælp af House of Quality. Det videre udviklede møbel bygges i slutningen af forløbet i værkstedet (fire hele værkstedsdage). Anvendt litteratur Fransen, Kirsten og Østergaard, Birte Ravn (2007) 7.2 House of Quality. I Heureka. En teori og værktøjsbog om innovation. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne Mindlap-dk, Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Odense Kommune (uden dato - a) Cultural probes Innvationsguiden.dk. Adgang via Internettet marts Mindlap-dk, Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Odense Kommune (uden dato - b) Etnografisk interviews Innvationsguiden.dk. Adgang via Internettet marts Mindlap-dk, Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Odense Kommune (uden dato - d) Mønstergenkendelse Innvationsguiden.dk. Adgang via Internettet marts Søndersted-Olsen, Hans Henrik (2007) Kap.3: dit produkt Fra Marketing håndbogen. Fra strategi til kampagne (2.udg.). KBH: Forlaget Samfundslitteratur. Siderne Supplerende litteratur Mindlap-dk, Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Odense Kommune (uden dato - c) Posts Tagged cultural probes MindBlogs.dk. Adgang via Internettet marts Sekretariatet for områdefornyelse for Sankt Kjelds kvarter (2011) Områdefornyelse for Sankt Kjelds kvarter. Sekretariatet for områdefornyelse for Sankt Kjelds kvarter, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune. Omfang 8 ugers undervisning Samlet 57 lektioner af 45 minutter svarende til 43,75 timer, heraf 18 timers værkstedsarbejde. Total undervisningstid: 455 timer fordelt på 3 år. 24

25 Særlige Kompetencemål Kunne anvende At analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling og anvende metode til systematisk produktudvikling, hvor samspillet mellem konstruktion, produktion og markedsføring integreres til udvikling af et produkt, der bidrager til problemets løsning. Gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling. Hvordan bliver målene konkretiseret? At kunne analyse og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling: Ligesom i sidste projekt arbejder vi med Sankt Kjelds Kvarter. Der tager udgangspunkt i de samfundsmæssige problemstillinger, der er identificeret i kommunens plan for områdefornyelse. I skal dokumenterer, hvordan de problemstillinger kommunen ser for området generelt, tager sig ud i det geografiske sted, I har valgt for jeres siddemøbel. Dokumentationen findes blandt andet i form af interviews og observationer og metodemæssigt benyttes cultural probes i relation til jeres interviews. Anvende metode til systematisk produktudvikling, hvor samspillet mellem konstruktion, produktion og markedsføring integreres til udvikling af et produkt: Der er særligt fokus på hvordan diverse krav og ønsker fra kernemålgruppen omdannes til tekniske specifikation gennem brug af metoden: house of Quality. Gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling: Der er fokus på det etnografiske interviews og cultural probes, som skal benyttes i relation til undersøgelsen af kernemålgruppens krav og ønsker. Endvidere arbejde med mønstergenkendelse, som en metode til at analysere det indsamlende empiriske materiale. Klasseundervisning, projektarbejde og værkstedsarbejde 25

26 Titel 16 Virksomhedens netværk. Opgave 2 i forhold til eksamensprojekt. E2014 ugerne Danmark er en del af en global verdensøkonomi og det ses i stigende grad i vores produktionsvirksomheder. Således er det omkring en tredjedel af virksomhederne inden for industri, råstof og forsyningsvirksomhed, der outsourcer hele eller dele af deres forsyningskæder til udlandet (Nyt fra Danmarks statistik, nr. 691, 2013). I denne opgave skal vi se mere på fordele om ulemper ved outsourcing og et af de redskaber virksomhederne kan benytte, for at undgå de negative konsekvenser, nemlig af Corperate Social Responsibility (CSR). på dansk virksomhedernes sociale ansvar. Der arbejdes med en case om tekstilvirksomheden JBS. Anvendt litteratur Bruun, Søren og Kofler, Jacob (2007) De skabte Danmark. Designeren. Film. Instrueret af Søren Bruun og Jacob Kofler. Produceret af Jacob Kofler og Søren Bruun. Kunstner The Compound for DR Foto: Jacob Kofler. (Adgang: august 2014) Fransen, Kirsten og Østergaard, Birte Ravn (2007) 8.1 Værdikæden I Heureka. En teori og værktøjsbog om innovation. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne Nordisk ministerråd, Dansk Industri & Erhvervs- og Vækstministeriet. (u.d.). Hvad er CSR? Hentet fra CSR kompasset: (Adgang: August 2014) Startvækst. (21. marts 2012). Hvilken outsourcing model skal vælges? Hentet fra Startvækst: Thomasen, Thue Quist og Mortensen, Irene Quist (2010) Globale udfordringer. Strategisk CSR i Vietnam. Århus: System. (primært siderne 8-16) ( df) Undervisningsministeriet (2007) Studieområdet del 2: Erhvervscase Beskrivelse af virksomheden JBS Undertøjet A/S efteråret 2007.Hentet fra: meset.html (August 2014) Wissing, K., Kristiansen, J., & Laulund, J. V. (August 2014). Forklar mig lige Værdikæden og internationalisering (video). Hentet fra: (Adgang august 2014) Supplerende litteratur Nyt fra Danmarks statistik, nr (19. december 2013). Globaliseringsindikatorer Erhvervslivet på tværs. Dansk erhvervsliv i den globale økonomi. Hentet fra Danmarks statistik: 26