Lokalplan nr for område i havnen mellem Havbogade og Kongebroen

Transkript

1 Lokalplan nr for område i havnen mellem Havbogade og Kongebroen Lokalplanen er udarbejdet af Skaarup & Jespersen i samarbejde med Sønderborg Kommune. 1

2 Lokalplan nr for område i havnen mellem Havbogade og Kongebroen 15. februar 2001/VK / VMN REDEGØRELSE Indledning 1. januar 2002 ændres Sønderborg Havn fra at være en kommunal selvstyrehavn til at være en kommunal havn. Baggrunden er, at der gennem en længere periode har været en vigende omsætning i havnen og Byrådet har derfor ønsket at ændre havnens status. Havnes betydning er ændret fra kun at handle om gods- og persontransport til også at være havn for turistsejlads i form af krydstogter og lystbåde m.m. Udviklingen betyder også, at dele af havnearealerne kan tages i brug til bymæssige aktiviteter som butikker, byboliger, kontorerhverv m.m. Lokalplanen har derfor som formål, at fastlægge bestemmelser, der kan styre og regulere byggeri til bymæssige formål, (i lokalplanen benævnt centerformål). Forud for lokalplanen afholdt Byrådet i perioden 1. december februar 2000 en offentlig høring, hvor ideer til områdets fremtidige anvendelse og til byggeri på området blev efterlyst. Debatperioden mundede ud i, at byrådet har udarbejdet en strategi for hele havnens anvendelse og omdannelse og et forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for en del af havnen som det første led i realisering af de visioner strategien indeholder. Offentlig høring Lokalplanen har været fremlagt som forslag i offentlig høring i perioden fra den 3. marts den 28. april 2001 og er endelig vedtaget den 15. august 2001 Lokalplanens område, eksisterende forhold Lokalplanens afgrænsning fremgår af illustrationen på næste side. Området anvendes i dag til pakhusbebyggelse, fragtmandsvirksomhed, oplag og godsomladning. Naboområderne, bebyggelsen i Havbogade og i Helgolandsgade er en del af Sønderborgs bymidte og anvendes fortrinsvis til beboelse. Kasernen øst for området er en af Sønderborgs vigtige uddannelsesinstitutioner. 2

3 Lokalplanens indhold, fremtidige forhold Lokalplanen fastlægger den fremtidige anvendelse af nybyggeri i området til centerformål, boliger, butikker og erhverv uden miljøbelastning af omgivelserne i form af støj, lugt eller lignende. Den eksisterende anvendelse i området kan fortsætte, lokalplanen kan ikke foreskrive at områderne skal ændres. På gr. af de eksisterende virksomheders karakter, håndtering af gods og tung transport til og fra området, skal det inden området tages i brug til boligformål kunne dokumenteres, at miljølovens støjgrænser for boligområder kan overholdes. Det må forventes at skibe der lægger til kaj i havnen i et vist omfang vil støje med generatorer og ventilationsanlæg. For at imødegå dette, skal der væ- 3

4 re mulighed for at hente strøm fra land. Derudover skal der indrettes anlæg til håndtering af affald fra skibene. Lokalplanen fastlægger også, at kornsiloen nedrives og at det gamle pakhus bevares. Formålet med lokalplanen er derudover, at få skabt rammer til et nybyggeri i et moderne formsprog, - nye bebyggelser skal være vidne om vores egen tid. Samtidig skal lokalplanbestemmelserne tilstræbe, at ny bebyggelse ikke lukker for udsigten for de eksisterende bebyggelser i området bag havnen. Det skal dog understreges, at ikke alle eksisterende bebyggelser kan tilgodeses. Nogle må skulle tåle, at udsigten forsvinder. Lokalplanen fastlægger derfor, at ny bebyggelse foran Jomfrustien udformes som en åben bebyggelse og foran Kasernen som enten en åben eller en sammenhængende og samtidig lav bebyggelse. Der sikrer visuel kontakt mellem by og vand, og det sikrer, at ny bebyggelse ikke hindrer indblik mod kystskrænten set fra Sundevedsiden så byens placering på en bakke fortsat er tydelig. Lokalplanen opdeler området i parceller, der primært for parcellerne foran Jomfrustien kan bebygges fortrinsvis med stokke med gavl mod kajkanten. Mellem stokkene er der i princippet arealer, der kan fungere som opholdsareal for beboerne i den nye bebyggelse, og arealer, der kan indgå som offentlige torve og pladser - med parkering. Bebyggelsesmulighederne på parcellerne foran Kasernen skal være mere fleksible enten som stokke eller sammenhængende bebyggelse i max. 2 etager. 4

5 Illustration af princip for bebyggelse på kajarealet Der kan opføres et samlet etageareal på mellem og m². Den gennemsnitlige samlede bebyggelsesprocent på ca. 70 dækker over store variationer i de enkelte parceller. De kan bebygges med et etageareal på mellem ca. 60 og ca. 90% af de enkelte parcellers grundareal. For at sikre et tilstrækkeligt friareal og areal til parkering er det samtidig fastlagt, at byggeri skal opføres i mellem 2 og 4 etager. Friarealerne sikres også ved at boligerne i nybyggeriet kan forsynes med altaner og ved, at parkering tillades udført som kælderparkering. Lokalplanen foreskriver en vis fordeling mellem boliger og anden anvendelse. Minimum 50% og maks. 80% af etagearealet skal være boliger. Begrundelsen for det er et ønske om at sikre en bymæssig karakter af den nye bebyggelse et vist liv i området, der kan opstå, ved at funktioner blandes. 5

6 Ved en fuld udbygning af området vil trafikken på Nr. Havnegade blive forøget med mellem 450 og 950 biler i døgnet. I dag er Nr. Havnegade belastet med mellem 600 og 1000 biler i døgnet. Lokalplanen sikrer, at Nørre Havnegade kan udvides og forbedres såvel for biler som for gående og cyklende. Det vil være nødvendigt at nedrive nogle kommunalt ejede bygninger i Nørre Havnegade for at få plads til en vejudvidelse. For at sikre offentlighedens adgang langs havnefronten udlægges der fra det gamle pakhus og hen til Samuelsen et 15 meter bredt areal, hvorpå der anlægges en havnepromenade. På resten af området fra Samuelsen udlægges et 10 meter bredt areal, hvorpå der anlægges en havnepromenade. Havnepromenaden vil med tiden indgå i et stiforløb langs Alssund. Såfremt der sker opfyldning, vil havnepromenaden foran Samuelsen også udvides til 15 m. Bestemmelserne i lokalplanen om placering og udformning af byggeriet skal sikre et byggeri med stor variation i bygningskroppene. Byggeriet skal placeres så der bliver størst mulig kontakt mellem by og Alssund og så de eksisterende udsigter forsøges bevaret. Det kan f.eks. ske ved, at byggeriet udformes som stokbebyggelse placeret omtrent vinkelret på kystlinien. Dette giver i et vist omfang mulighed for at se mellem husene ud over vand, og fra vandet ind mod land. Bygningerne kan opføres i forskellige højder, i princippet højest ind mod land og lavest ud mod vandet. Forskellene i bygningshøjderne vil medvirke til at byggeriet opleves mindre kompakt og mere levende. Samtidig får den nye bebyggelse et vist volumen eller en vis størrelse. Foran Kasernen sikrer bestemmelserne, at kasernebyggeriet fortsat vil fremstå som den bastante afslutning på byen. Lokalplanen opdeler kajarealet i forskellige parceller. Nybyggeri i de forskellige parceller vil formentlig finde sted over en lang årrække og af forskellige bygherrer. Dette forhold vil også medvirke til en vis variation af bebyggelsen. Facader kan udføres som blank mur i lyse tegl (rødlige eller gullige), eller som pudsede facader i lyse farver. Mindre facadepartier kan udføres som lette facader i træ og glas. Den konkrete udformning af facaderne skal godkendes af byrådet. Ved godkendelse af facader i byrådet vil der blive lagt vægt på: - minimering af indbliksgener, - en velproportioneret og varieret facadeudformning, - et gedigent materialevalg - og en farveholdning afstemt efter omgivelserne. Tage kan udføres som traditionelle symmetriske saddeltage, med ensidig taghældning eller som hvælvet tag, f. eks. som taget på Gearcentralen ved Verdens Ende. Vælges der traditionelle saddeltage skal tagmaterialet være traditionelle røde teglsten. Ved andre tagformer kan tagmaterialet være zink eller lignende. Lokalplanen åbner også mulighed for udvidelse af kajarealerne ud i Alssund. Begrundelsen for dette er, at kajkonstruktionen udfor Samuelsen står overfor en gennemgribende istandsættelse. Samtidig ville man få et lidt større areal til be- En fuld udbygning af området kan bestå i boliger og ca erhvervsvirksomheder. En bolig giver et gennemsnitligt trafikarbejde på 2,5 bilture i døgnet, til en erhvervsvirksomhed forudsættes ca. 25 bilture. 6

7 Delområde- grænse byggelse. Udvidelsen af arealet ud i Alssund kræver godkendelse fra Kystdirektoratet. Udvidelse af kajarealerne kan ske i delområde III III II Forhold til anden planlægning Sammen med lokalplanforslaget fremlægges forslag til Kommuneplantillæg, der ændrer områdets status i kommuneplanen fra fremstillingserhverv - havneformål til centerformål. Ifølge Planloven skal byrådet i de kystnære dele af byzonerne vurdere de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på - at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed, - at der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer, - at der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne, og - at offentligheden sikres adgang til kysten. De bebyggelsesregulerende bestemmelser i dette forslag er netop fastlagt under hensyn til den kystlandskabelige helhed, idet bebyggelsen er formet udfra et hensyn om at sikre, at kystlandskabet fortsat kan erkendes. Af bilag 6 fremgår en visualisering af området set fra Sundevedsiden. Projektet, der er vist, er et tænkt eksempel. 7

8 Lokalplanforslaget fastlægger, at ny bebyggelses volumen og placering er tilpasset den eksisterende bagvedliggende by og skal formes under hensyn til, terræn og eksisterende udsigter. Lokalplanforslaget lægger op til, at der kan foretages en begrænset opfyldning af Alssund og dermed en udvidelse af arealet til nybyggeri. Søarealet er nu landzone, arealet der opfyldes overføres fra landzone til byzone. Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Indtil forslaget er endeligt vedtaget af byrådet, må ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme kan fortsætte som hidtil. Der gælder efter 17 i lov om planlægning et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Det midlertidige forbud er gældende indtil lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, dog i højest 1 år fra offentliggørelse af lokalplanforslaget. Efter udløb af offentlighedsfasen kan byrådet give tilladelse til, at en ejendom bebygges eller udnyttes, såfremt det er i overensstemmelse med lokalplanforslaget og Kommuneplanen, og såfremt der ikke er tale om et lokalplanpligtigt byggeri eller udnyttelse. Lokalplanens retsvirkninger Efter lokalplanens endelige vedtagelse og efter offentliggørelse af den vedtagne plan må ejendomme ifølge planloven kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Det vil sige, at lokalplanens bestemmelser først gøres gældende, når man ønsker at ændre på de eksisterende, lovliggjorte forhold, f.eks. når man vil ændre ejendommens anvendelse og indretning, når man vil udstykke ejendommen eller lægge den sammen med en anden, når man vil bygge om eller bygge nyt. Byrådet kan i henhold til planlovens 19 meddele dispensation til mindre, væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med planens hovedprincipper. Mere væsentlige ændringer af lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Det vil sige, at der ikke kan dispenseres fra lokalplanens anvendelsesbestemmelser i 3. Der kan heller ikke dispenseres fra bestemmelser i de øvrige, hvis de er af væsentlig betydning for, at lokalplanens formål, som formuleret i 1, kan opfyldes. 8

9 Lokalplan for område i havnen mellem Nørrebro og Kongebroen I henhold til lov om planlægning (bekendtgørelse nr. 551 af 28. juni 1999) fastsættes følgende bestemmelser for det i 1 nævnte område: 1 Lokalplanens område, delområder 1.1 Lokalplanens område afgrænses således som vist på kortbilag 1 og omfatter følgende matrikelnumre: 133, 176, 247, 296, 360, 500, 503, del af 712, 774, 1027, del af 1432, del af 1474, 1680, 3025, 3894, 4059, 4158, 4518, 4972, 5052, alle af Sønderborg ejerlav, del af søterritoriet samt alle parceller, der efter lokalplanens endelige vedtagelse måtte blive udstykket herfra. 1.2 Lokalplanens område opdeles i delområde I og II til nybyggeri og delområde III stiareal samt del af søterritoriet (Alssund) til opfyldning og bebyggelse. Delområderne I og II opdeles yderligere i parcellerne a-f. Opdelingen i delområder og parceller fremgår af kortbilag 1 og Lokalplanens område er beliggende i byzone. Delområde III skal efter opfyldning overføres fra landzone til byzone. 2 Lokalplanens formål 2.1 Formålet med lokalplanen er: - at ny bebyggelse på kajarealet kan udformes i et moderne formsprog, fordi nye bebyggelser skal være vidne om vores egen tid, - at ny bebyggelse så vidt muligt ikke fjerner udsigten fra bebyggelsen bag havnen, fordi ny bebyggelse ikke må ødelægge eksisterende kvaliteter, - at ny bebyggelse udformes som en åben bebyggelse, der sikrer visuel kontakt mellem by og vand, - at ny bebyggelse ikke hindrer indblik mod kystskrænten set fra Sundevedsiden således at byens placering på en bakke blive tydelig. 3 Områdets anvendelse 3.1 Området udlægges til centerformål, herunder boliger, detailsalg, servicevirksomhed og andet erhverv uden miljøbelastning i form af støj-, lugt- eller støvgener for omgivelserne. Indenfor de enkelte delområder skal minimum 50% og maksimum 80 % af etagearealet anvendes til boligformål. Butikker i området må ikke være større end 300 m 2 brutto. 3.2 Lokalplanens område opdeles i arealer til bebyggelse, parkering opholdsarealer og offentligt areal forbeholdt fodgængere. Opdelingen fremgår af kortbilag 2, disponering af arealer, byggefelter. 3.3 Langs kajarealerne skal større skibe kunne lægge til kaj. På areal til havnepromenade (se 5) kan derfor indrettes anlæg til forsyning af skibe med strøm og vand. 9

10 4 Forholdsregler mod støj 4.1 Uanset lokalplanens bestemmelser i øvrigt kan en eventuel ændring af ejendommes anvendelse, først ske når der foreligger dokumentation for, at eksisterende nabovirksomheders støjbelastning af området ligger indenfor miljøl o- vens støjgrænser for den nye påtænkte anvendelse. Ny bebyggelse skal støjsikres, så det indendørs støjniveau ikke overstiger 35 db(a). De udendørs opholdsarealer skal afskærmes fra Nr. Havnegade og indrettes så støjniveauet ikke overstiger 55 db(a). 5 Veje og stier 5.1 Nr. Havnegade trafikbetjener området og udlægges i en bredde af max. 15 meter til fortov, cykelsti og kørebane. Kørebanen anlægges i minimum 6,0 m s bredde. Interne adgangsveje til nybyggeriet anlægges i max. 5 m s bredde. Placering og udformning af overkørsler til Nr. Havnegade skal godkendes af byrådet. Fortove og cykelsti langs Nr. Havnegade skal i princippet føres ubrudte igennem evt. overkørsler. 5.2 Langs kajkant udlægges et offentligt tilgængeligt areal på henholdsvis 15 og 10 meter målt fra kajkant - se kortbilag 2. På arealet anlægges en havnepromenade med et minimum 5 meter bredt fodgængervenligt areal. På arealet kan også indrettes anlæg til forsyning af skibe med strøm, vand m.m. 6 Parkering 6.1 I forbindelse med nybyggeri og ændret anvendelse af bygninger skal der udlægges mindst 1,5 parkeringsplads pr. bolig og 1 parkeringsplads pr. 50m² etageareal til andet formål. såfremt mindst 30% af etagearealet anvendes til andet formål end bolig, kan kravet om parkering nedsættes til 1,2 parkeringsplads pr. bolig. Bestemmelsen skal kunne opfyldes inden for en parcel. 6.2 Parkeringen i parcellerne c, d, e og f skal fortrinsvis anlægges på arealerne, vist på kortbilag 2 eller i kælderplan. Parkering i parcellerne a + b skal ved stokbebyggelse placeres som vist på kort bilag 2. Parkering kan også udføres i kælderplan. 10

11 7 Udstykninger 7.1 Udstykninger i forbindelse med nybyggeri skal overordnet ske i storparceller a f i princippet som vist på kortbilag 2. De enkelte bygninger, eller bolig-/erhvervsenheder inden for storparcellen kan yderligere udstykkes med fælles andel af udenomsarealer efter gældende regler. De offentlig tilgængelige arealer kan frastykkes. 8 Bebyggelsens omfang og placering 8.1 Bebyggelsesprocent for hvert delområde (I, II, III) under et maks. 70. Bebyggelsesprocenten For de enkelte parceller skal være maks.: parcel a maks. 70% parcel b maks. 80% parcel c maks. 90% parcel d maks. 90% parcel e maks. 75% parcel f maks. 60% Byggeri skal opføres i 2, 3 og 4 etager i princippet som vist på kortbilag 2. I parcellerne a og b skal bygningerne opføres i 2 etager. I parcellerne c, d og e skal bebyggelse i de første min. 8 meter fra havnepromenaden opføres i de på kortbilag 2 angivne etager. I den sydlige stok i parcel c og den nordlige stok i parcel d skal bygningen mod havnepromenaden dog opfattes som tårne max. 10 * 10 meter. Af kortbilag fremgår byggefelter og bygningernes omfang og fordelinger på etager. 8.2 Etagehøjder: Overkant af sokkel må på den del af bygningen, der vender ud mod kajen maks. være 40 cm. over terrænplan. Gulvkoten i (del af) stueetage, der vender ud mod kajen må maks. være hævet 60 cm over terrænplan. Ved underjordisk parkeringsanlæg, kan stuetagen udføres med etagehøjde på op til 6,5 m. Første del af 8.2 skal dog fortsat være overholdt. Terrænkote er fastlagt for hver parcel og fremgår af kortbilag 5. 1 etage maks. 6,5 m. 2 etager maks. 9,5 m. 3 etager maks. 12,5 m. 4 etager maks. 16 m. målt i forhold til terrænplan og overkant kip på saddeltag eller overkant tag. 8.3 Indenfor hver parcel skal der være et friareal svarende til min 60% af etagearealet til boliger. Friarealet defineres som det areal der ikke er bebygget eller anlagt som vej eller parkeringsplads. Areal til altan og/eller tagterasse medregnes i beregning af friarealprocenten. Havnepromenaden samt andet offentligt areal forbeholdt forgængere medregnes i friarealprocenten. 11

12 8.4 Ny bebyggelse skal placeres så der sikres visuel kontakt mellem de bagvedliggende arealer og Alssund. Vindues- og døråbninger skal støjsikres under hensyn til muligheder for anløb af større skibe til kajarealerne. Ny bebyggelse skal placeres indenfor byggefelterne vist på kortbilag 2. Gavle mod vandet må maks. være 10 m brede plus dybden på altanerne, der kan ligge ud over byggefeltet på maks. 2 meter fordelt på begge facadelængder. I gavlene mod vandet må altaner ligge maks. 1,20 meter ud over byggefeltet. Det forudsætter dog, at altankonstruktionen ikke hviler på terræn. Der kan placeres vinduer i gavlene. Bebyggelse kan opføres i skel mod vej, byggelovens krav om afstand til skel og om bygningers mindste indbyrdes afstand gælder ikke indenfor lokalplanens område. Forholdet reguleres via byggefelterne. 9 Bevaringsværdig bebyggelse, ydre fremtræden og facadebehandling 9.1 Pakhuset ved siden af kornsiloen skal bevares. Ved istandsættelse og ibrugtagen af pakhuset til anden anvendelse end som pakhus (lagerbygning), skal facader og tag i princippet føres tilbage til oprindeligt udseende. Ændringer i facader og tagform på pakhuset skal godkendes af Sønderborg Byråd. Facader skal fremstå som berappet og/eller kalket eller stænkpudset. Tag skal udføres som symmetrisk saddeltag og beklædes med røde vingetegl og evt. glas. 9.2 Kornsiloen skal nedrives. 10 Ny bebyggelses ydre fremtræden 10.1 Facader skal udføres i gedigne materialer Tage kan udføres som symmetriske saddeltage eller med ensidig taghældning maks eller som hvælvet tag hvælving maks. 1/4 cirkelslag. Symmetriske saddeltage skal udføres i røde tegl. Ved taghældninger på under 25 0 samt ved hvælvede tage kan tagmaterialet være zink eller lignende, tagmaterialet må ikke være reflekterende. 11 Skiltning 11.1 Der må alene skiltes til erhverv, på den ejendom hvorfra erhvervet udøves. Skiltning på facade skal indordne sig under bygningens facadeinddeling og må ikke fremstå dominerende i forhold til facaden. Skilte med lys skal være udformet således, at blænding af naboer og beboere forhindres. * * Kravet om godkendelse af byrådet er indføjet for at sikre, at intentionerne i lokalplanbestemmelserne også bliver udført ved konkrete byggeønsker. Ved den endelige vedtagelse af lokalplanen (eller når behovet opstår) kan forvaltningen bemyndiges til at forestå arbejdet med at godkende konkrete ansøgninger. 12

13 12 Ubebyggede arealer 12.1 Private ubebyggede arealer skal behandles med belægning og beplantning så området fremtræder bymæssigt Helgolandstorvet og det offentligt tilgængelige areal langs kajen samt pladsen ved siden af det gamle pakhus anlægges i materialer af granit eller tegl. På disse arealer kan der efter byrådets godkendelse opstilles mindre pavilloner til udendørs servering og til betjening af sejlerne. Belægning, belysning, andet byudstyr og udformning af pavilloner skal godkendes af Byrådet Langs Nr. Havnegade nord for Helgolandsgade skal der på arealet mellem vejen og nybyggeriet plantes enkelte trærækker - evt. søjleformet art. Træerne skal tegne vejforløbet og medvirke til at trække de grønne arealer bag havneområdet ned til havnen. 13 Tekniske forhold 13.1 Området er udlagt til kollektiv varmeforsyning Der må ikke opsættes udvendige antenner på bygningerne. 14 Belysning af udearealer 14.1 Belysning af sti- og opholdsarealer, skal udføres med parkarmaturer maks. lyspunktshøjde 3 m. 15 Grundejerforening 15.1 Delområde A og B: Der skal oprettes en overordnet grundejerforening for delområderne A + B tilsammen med medlemspligt for nye ejere, dette skal ske senest når 75% af den første parcel i delområde A eller B er bebygget Den enkelte parcel: Der skal oprettes en grundejerforening for hver parcel, senest når 75% af parcellen er bebygget Grundejerforeningen skal for den enkelte parcel forestå drift og vedligehold af matriklens udearealer, p-pladser m.m. i øvrigt efter overenskomst med Sønderborg Kommune. 16 Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse 16.1 Nybyggeri må først tages i brug når der er anlagt parkeringspladser i henhold til 6. 13

14 16.2 Ny bebyggelse må først tages i brug, når bebyggelsen er tilsluttet den kollektive varmeforsyning Ny boligbebyggelse må først tages i brug, når bebyggelse er tilsluttet et fælles antenneanlæg Såfremt der under bygge- eller jordarbejde på et areal, der ikke er kortlagt, konstateres en forurening af jorden, skal arbejdet standses. Tilsvarende gælder på et kortlagt areal, såfremt den konstaterede forurening ikke er beskrevet i kortlægningen. Forpligtelsen påhviler ejendommens ejer og den, der udfører eller lader det pågældende arbejde udføre Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Opfyld i delområde 3 forudsætter godkendelse fra Kystinspektoratet og Sønderjyllands Amt. 14

15 Vedtagelsespåtegning Sønderborg Byråd har den 17. januar 2001 vedtaget forslag til lokalplan nr til offentlig fremlæggelse. P.b.v. A. P. Hansen Borgmester Sønderborg Byråd har den 15 august 2001 vedtaget lokalplan nr endeligt. P.b.v. A. P. Hansen Borgmester Lokalplanen tinglyses på de berørte ejendomme. 15

16 16

17 17

18 18

19 KORTBILAG 4 LOKALPLAN FOR OMRÅDE I HAVNEN MEL- LEM HAVBOGADE OG KONGEBROEN TVÆRSNIT 19

20 20

21 KORTBILAG 6.1 LOKALPLAN FOR OMRÅDE I HAVNEN MEL- LEM HAVBOGADE OG KONGEBROEN ILLUSTRATION 21

22 KORTBILAG 6.2 LOKALPLAN FOR OMRÅDE I HAVNEN MEL- LEM HAVBOGADE OG KONGEBROEN ILLUSTRATION 22

23 KORTBILAG 6.3 LOKALPLAN FOR OMRÅDE I HAVNEN MEL- LEM HAVBOGADE OG KONGEBROEN ILLUSTRATION SET FRA CHR. X S BRO 23

24 KORTBILAG 6.4 LOKALPLAN FOR OMRÅDE I HAVNEN MEL- LEM HAVBOGADE OG KONGEBROEN ILLUSTRATION 24