Indhold. 1. Executive summary Statements Vision Mission. 8

Transkript

1 Strategi

2 Indhold 1. Executive summary Statements Vision Mission Teknologiske tendenser Indlejrede systemer Mobile og pervasive systemer Fremtidens internet Potentiale Forskningstradition Innovation i erhvervslivet Interessegrupper og miniprojekter Softwaretest Mobil og pervasive læring Grøn it, ECO-Design og Low Power Intelligente tekstiler Sporings- og positioneringstjenester Sikkerhedskritiske systemer Højniveausprog til indlejrede systemer Intelligente bygninger Processer og it Usability og interaktionsdesign Teknologiske udfordringer Platforme Metoder, teknikker og værktøjer Positionering og tracking Pervasive samarbejde og læring Organisation Styregruppe Sekretariat Strategiske koordinatorer Faglige koordinatorer Infinit strategi Infinit strategi

3 1. Executive summary 2. Statements Prediction is very difficult, especially if it s about the future. Et ofte anvendt citat af Nils Bohr, der understreger, at alle forudsigelser om fremtiden skal tilgås med en vis form for ydmyghed. Og citatet er ikke blevet mindre vigtigt med tiden. Udviklingen går stærkere og stærkere, og fremtiden er i stigende grad svær at forudsige. Ikke desto mindre er der nogle områder, hvor vi er ret sikre på, i hvilken retning udviklingen går. Et af disse områder er it. Overordnet ved vi, at it kommer til at fylde mere og mere i fremtidens produkter og services. Det er et faktum, ingen kan bestride. Af dette kan vi aflede, at det er af afgørende betydning, at de danske forskningsinstitutioner og dansk erhvervsliv er på forkant med it-udviklingen. Hvordan kan vi som samfund være på forkant med it-udviklingen? Det kan vi ved på den ene side at have it-forskning i verdensklasse og ved på den anden side at have innovative virksomheder, der har fokus på at skabe it-produkter og it-services, som efterspørges af virksomheder og forbrugere. Dette er forhold, som næsten alle samfund i verden forsøger at efterstræbe og understøtte, og de fleste lande i den vestlige verden samt udvalgte lande i Asien har it-forskning i verdensklasse og innovative virksomheder. Derfor har Danmark kun en lille chance for at blive førende. Potentialet ligger inden for innovation. Vi skal være i stand til at kombinere og skabe samarbejde mellem it-forskning i verdensklasse og innovative virksomheder. Her ligger Danmarks største potentiale, og her har vi nogle unikke muligheder for at kunne skabe vækst til gavn for hele samfundet. Dette er baggrunden for etableringen af Infinit et landsdækkende netværk for innovativ udnyttelse af it. Netværket har netop til formål at understøtte de uendelige muligheder, der ligger i teknologien - og i samarbejdet mellem forskning og erhvervsliv. Velkommen til Infinit - Rejsen til fremtiden! Infinit er det første nationale it-innovationsnetværk i Danmark. I Infinit er samlet alle danske it-forskningsinstitutioner af betydning: Alexandra Instituttet CISS Center for Indlejrede Software Systemer / Aalborg Universitet Center for Software Innovation Datalogisk Institut / Aarhus Universitet DTU Informatik / Danmarks Tekniske Universitet IT-Universitetet i København Knowledge Lab / Syddansk Universitet Direktør for Infinit professor Kim Guldstrand Larsen fra CISS / Aalborg Universitet og vicedirektør for Infinit Peter Carstensen fra Alexandra Instituttet er blandt initiativtagerne til det nye innovationsnetværk. - Infinit er et initiativ, hvor vi har samlet toppen af dansk forskning inden for tre strategiske hovedområder, som vi ved kommer til at spille en stor og afgørende rolle i fremtidens it-verden. Det fornemmeste mål for os er at skabe et netværk baseret Innvotion, på innovation landsdækkende med netværk, it, uendelige muligheder. world class forskere og virksomheder, der i et samspil udvikler nogle af de produkter og services, som Danmark skal leve af fremover, siger Kim Guldstrand Larsen. Peter Carstensen supplerer: - Vi har længe haft et ønske om at lave et nationalt tiltag, der kan øge fokus på it og på tre meget afgørende kompetenceområder. Indlejrede systemer, mobile og pervasive systemer samt fremtidens internet er alle områder, hvor Danmark har en god position i dag. Denne førerposition skal understøttes og udbygges og skal udnyttes kommercielt hos danske virksomheder til gavn for hele samfundet. Forskningen i Danmark er således førende på verdensplan, og det skyldes ikke mindst den anvendelsesorienterede forskertradition, som har udviklet sig i Danmark og i de øvrige nordiske lande de seneste år: - Vores forskning er præget af få hierarkier og af, at man er god til at tænke på tværs af faggrænser. Kombinationen af et højt teknologisk niveau og en kreativ og designorienteret tilgang er grunden til, at vi har succes på forskellige planer, fortsætter Peter Carstensen. Danmark har desuden en stor klynge af små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med it på et meget højt niveau: - Mange danske it-virksomheder er meget forandringsorienterede og innovationsparate, og det giver en god basis for udvikling af nye produkter og services, der er eller kan blive unikke på verdensplan, siger Kim Guldstrand Larsen. 4 Infinit strategi Infinit strategi

4 Infinit har sin berettigelse i midterfeltet mellem forskere og virksomheder. Infinits fornemmeste opgaver er således at skabe synergier ved at føre de to parter tættere sammen: - Vi skal sørge for, at de relevante personer møder hinanden, og at der bliver lavet matchmaking mellem forskningsinstitutioner og virksomheder. På den måde kan vi få to og to til at give fem, og vi kan skabe en innovationsramme, hvor forskerne udvikler ny viden, og virksomhederne finder kommercielle anvendelsesmuligheder, siger Kim Guldstrand Larsen. - Vi skal fortælle virksomhederne, at vi har nogle world class forskere, der står med åbne arme for at indgå samarbejdsrelationer med relevante og interesserede virksomheder. For det har vi virkelig, tilføjer Peter Carstensen. En af de samarbejdende virksomheder er Logimatic, der er en international ingeniør- og it-virksomhed med base i Aalborg. Direktør hos Logimatic og medlem af Infinits styregruppe Grimur Lund brænder for det store potentiale, der ligger for at skabe højtlønnede arbejdspladser: - Mit mantra er, at vi målrettet skal lave mere forretning og skabe flere arbejdspladser ud af den viden, som de danske it-forskningsinstitutioner besidder. Vi skal som virksomheder være bedre til at udnytte eksisterende dansk viden, og forskerne skal blive bedre til at fortælle os, hvad de kan, siger Grimur Lund, som mener, at vi i Danmark kan noget helt specielt og har et særligt stort potentiale. Han er dermed ikke bange for konkurrencen fra lavtlønslandene: - Inden for vores verden frygter mange det indiske spøgelse, hvor man for meget få penge kan få højtuddannede og dygtige ingeniører. Og ja de er dygtige til blandt andet hardcore programmering, men vi kan noget helt andet, som de eksempelvis i Indien vil være flere generationer om at lære. Nemlig at skabe intelligente og anvendelsesorienterede løsninger. Vi skal jo netop være dem, der bygger forretningslogik og viden ind i løsningerne og produkterne, siger Grimur Lund. Direktør for ITEK og formand for Infinits styregruppe Tom Togsverd er enig i, at danske forskere og virksomheder kan være innovative, som kun få kan, men han mener samtidig, at vi står i en alvorlig situation, hvis vi ikke udnytter denne fordel yderligere: - Vi står på en brændende platform. Vores produktivitet er for lav og vores omkostningsniveau er for højt, og det skal vi i stigende grad kompensere for. Vi skal med andre ord være mere innovative og tænke smartere end de lande, vi konkurrerer i mod, siger Tom Togsverd. Tom Togsverd mener desuden, at der skal yderligere handling til, og at området bør have højeste prioritet - ikke bare hos videnskabsministeren, men også hos statsministeren: - Efter min mening skal hele regeringsarbejdet gennemsyres af det. Eksempelvis mener vi ikke, at de 10 mål for Danmark i Vision 2020 kan nås, hvis ikke vi får en stærkere satsning på it, tele og elektronik som drivkraft, fortsætter han. Man går eksempelvis ikke ud på et marked som det amerikanske og tester et nyt produkt. Det kan man gøre i et land som Danmark, der samtidig har nogle af verdens mest it-parate borgere. Hos COWI samarbejder man med forskellige forskningsinstitutioner inden for blandt andet arbejdskraftbesparende teknologi, bevægelsesmønstre og forskellige indlejrede systemer. Et andet erhverv, der har en lang tradition for forskningssamarbejde, er landbruget. Her er sammenkobling af erhverv og forskning ikke bare en mulighed det er en nødvendighed, hvis erhvervet skal klare sig i konkurrencen med udlandet. Det mener Peter Enevoldsen, der er afdelingsleder hos Dansk Landbrugsrådgivning og medlem af Infinits styregruppe: - Jeg repræsenterer en branche, hvor hele grundlaget for eksistens er teknologisk overlegenhed. Vi er afhængige af at være foran de andre lande, hvor lønningerne og dermed produktionsomkostningerne er langt lavere, siger Peter Enevoldsen. Det er de færreste, der tænker over det, men dansk landbrug har en lang tradition for at være early adapters både i forhold til nye produktionsmetoder, men så sandelig også i forhold til arbejdskraftbesparende teknologi. Derfor har vi både som rådgivere og som repræsentanter for dansk landbrug stor interesse i at styrke initiativer som Infinit, fortsætter han. En anden aktiv deltager i feltet mellem forskning og erhverv er Servodan i Sønderborg, der er førende inden for intelligente installations- og lysstyringssystemer. Her har direktør Leif Petersen en helt særlig motivation til at arbejde for et styrket samarbejde mellem forskning og erhvervsliv: - Vores konkurrenter er primært store internationale koncerner, og det kan være lidt af en udfordring at skulle matche dem på viden, pris, service med mere. Men vi anvender en samarbejdsmodel, hvor forskellige forskningsinstitutioner og en række små og mellemstore specialiserede virksomheder tilsammen udgør et modstykke til de store udenlandske virksomheder. Vi mener faktisk, at vi med denne model har nogle fortrin, som kan være meget svære at hamle op med, siger Leif Petersen, der også er medlem af Infinits styregruppe. Modellen er sammenlignelig med interessegrupperne i Infinit, som vi også deltager i, og der er ingen tvivl om, at det er den rigtige vej at gå. Hos os har modellen allerede bevist sit værd, fortsætter han. Forskere og erhvervsliv er således enige om, at potentialet i at øge samarbejdet mellem forskning og erhvervsliv er enormt ikke mindst inden for områderne indlejrede systemer, mobile og pervasive systemer og fremtidens internet, som vi ved, udviklingen går i retning af. Hos en af Danmarks største rådgivningsvirksomheder COWI støtter regionsdirektør og medlem af Infinits styregruppe Peter Terman Petersen op om budskabet at innovation og udvikling inden for it-erhvervet og forskningen er bydende nødvendig: - Overskriften it i alting er meget rammende, for det er jo netop det, det her handler om. Mange synes måske allerede, at der er it i alting. Men vi har kun set begyndelsen, og vi skal være med i front inden for de her områder. Det har vi været før, og det skal vi være igen, siger Peter Terman Petersen og fortsætter: - Danmark har en fordel qua landets størrelse. 6 Infinit strategi Infinit strategi

5 2.1 Vision Infinit skal være initiator for øget samarbejde mellem itforskning og innovative virksomheder med henblik på at skabe vækst med internationalt potentiale. Danmark skal være førende inden for forskning og kommerciel anvendelse inden for områderne indlejrede systemer, mobile og pervasive systemer samt fremtidens internet. 2.2 Mission Infinit vil være katalysator for samarbejde og videnudveksling mellem forskere og virksomheder, der arbejder med eller anvender it i hverdagen med henblik på at skabe den viden, det danske erhvervsliv og samfund har brug for. Infinit vil skabe fora for it-innovation inden for tre strategiske hovedområder: 3. Teknologiske tendenser It vil fremover populært sagt være i alting. I dag omgiver vi os med mange lavteknologiske produkter, der blot er fysiske enheder, der har få, enkle formål. Møblerne i din stue, bestikket i din skuffe og tøjet i din garderobe er fysiske produkter, der ikke har nogen form for intelligens indbygget. Dette vil ændre sig fremover, og udviklingen er allerede i gang. Mange produkter er allerede delvist intelligente. Eksempelvis kan din kaffemaskine indstilles til at starte automatisk kl. 7 om morgenen, din fryser kan måle temperaturen og give besked, hvis den bliver for varm, og din tandbørste fortæller, hvornår den skal genoplades. Det er simple eksempler, men alligevel starten på de indlejrede og mobile systemers udbredelse. Fremover vil langt de fleste produkter være intelligente lige fra knapperne i din jakke til cyklen i garagen. Men de mobile og indlejrede systemer vil ikke blot være autonome intelligente enheder. De vil have behov for at kunne kommunikere med hinanden og med brugeren. De intelligente produkter vil således være afhængige af mobile og pervasive services, som skaber et netværk af enheder, der kommunikerer på kryds og tværs. Indlejrede systemer Mobile og pervasive systemer Fremtidens internet Infinit vil arbejde inden for alle aspekter af disse både anvendelsesorienteret og teknisk. Det vil eksempelvis i praksis sige: Innovative anvendelser af indlejrede, mobile og pervasive teknologier med særligt fokus på positionerings- og trackingværktøjer. Samarbejde og læring under anvendelse af indlejrede, mobile og pervasive teknologier med særligt fokus på at udvikle mulighederne for distribueret samarbejde. Udvikling af platforme til indlejrede og mobile systemer omfattende både HW/SW platforme, pervasiv middleware samt kommunikationsteknologi. Udvikling af metoder, teknikker og værktøjer til skabelse af indlejrede, mobile og pervasive systemer. Internettet bliver den fremtidige platform for styring og kontrol af de mange intelligente produkter og services. Via fremtidens internet kan du som bruger styre alle de produkter og services, du omgiver dig med. Og det er ikke få enheder, vi snakker om. I fremtiden kan du styre hele dit liv og alle de fysiske genstande, du omgiver dig med, via internettet. Infinit har tre strategiske områder, der understøtter de teknologiske tendenser. Grænserne mellem de tre strategiske områder er flydende, og de er afhængige af hinanden. Alligevel er det dog hensigtsmæssigt med en vis form for opdeling både forsknings- og anvendelsesmæssigt. Indlejrede systemer Mobile og pervasive systemer Fremtidens internet 3.1 Indlejrede systemer Indlejrede systemer er et af Infinits tre strategiske hovedområder. Innovationen i og dermed udviklingen af nye produkter og services skabes fremover blandt andet ved at tilføre intelligens til produkterne de såkaldte indlejrede systemer. Infinits strategiske koordinator inden for indlejrede systemer, Jan Madsen fra Danmarks Tekniske Universitet, siger: De indlejrede systemer vil i fremtiden være at finde overalt og vil blive anvendt i alle markedssektorer energi, medicin, miljø, landbrug, kommunikation, underholdning, tekstiler, transport, logistik, kemi, fødevarer og materialer. Indlejrede systemer vil få stor indflydelse på, hvordan disse sektorer arbejder og samarbejder, hvordan de vil udvikle sig, hvordan de opfattes af både professionelle og offentligheden, og ikke mindst hvor succesfulde deres produkter vil være i den globale konkurrence. 8 Infinit strategi Infinit strategi

6 Jan Madsen mener, at det er af afgørende betydning, at Danmark er i front inden for indlejrede systemer, og at det er et område, der får maksimal opmærksomhed fra både forskere og virksomheder: - Danmark spiller allerede en vigtig international rolle på området, og den rolle skal fastholdes og udbygges. Desuden vil vi i Infinit arbejde på, at der etableres en national strategi for området, så vores nuværende styrkeposition fastholdes og understøttes. Danmark har en række world class kompetencer, og det forspring skal underbygges og udvides, fortsætter han. Jan Madsen fremhæver, at den specielle skandinaviske forskningstradition er en af forklaringerne på forspringet inden for indlejrede systemer: - I Skandinavien er vi som forskere gode til at tænke på tværs af de forskellige fagdiscipliner og til at tænke system- og anvendelsesorienteret. Et højt teknologisk niveau og en kreativ tilgang til udfordringerne er nogle af årsagerne til det forspring, som Danmark besidder inden for indlejrede systemer, siger Jan Madsen. Ud over det forskningsmæssige forspring har Danmark også en klynge af virksomheder, der er langt fremme internationalt: - Vi har en klynge af virksomheder, der er meget langt fremme internationalt. Det er både systemhuse, der laver systemer til andre, det er virksomheder, der udvikler og producerer færdige produkter, og endelig er der de virksomheder, der fungerer som underleverandører til multinationale koncerner, der ikke selv har de rette kompetencer inhouse. Vi skal understøtte alle tre typer af virksomheder, siger Jan Madsen. Samtidig mener han også, at vi har en lang række produktions- og teknologivirksomheder, der er globalt førende inden for deres felt, og som er nødt til at fokusere på indlejrede systemer for at bevare deres position som markedsleder: - Virksomheder som Grundfos, Danfoss og tilsvarende har jo et godt udgangspunkt for at komme med næste generation af produkter, der indeholder indlejrede systemer. Er du en af de første, kan du samtidig være med til at sætte standarden inden for dit område. Det kan vise sig at være afgørende for at beholde og udvide din markedsposition, siger Jan Madsen. Jan Madsen ser således Infinits rolle blandt andet som formidler af budskabet om vigtigheden af de forskellige teknologier og som katalysator for igangsættelse af yderligere forskning: - I Infinit vil vi således arbejde intenst på at udbrede kendskabet til og forståelsen for indlejrede systemer og de potentialer, der ligger i at anvende dem. Vi vil desuden støtte op omkring og være med til at sikre danske virksomheders deltagelse i internationale projekter samt tilførslen af EU-midler til projekterne, siger Jan Madsen. 3.2 Mobile og pervasive systemer Mobile og pervasive systemer er det andet af Infinits tre strategiske hovedområder. De første computere var de såkaldte main frames, der som navnet siger blev anvendt af mange på en gang. Siden fik vi hver vores computer deraf navnet PC, Personal Computer. I fremtiden vil vi få en kombination af de to. Det enkelte menneske vil have adgang til en lang række computere, som enten kan fungere som main frames eller som personlige computere. En lang række produkter vil, som blandt andre Jan Madsen fremhæver, have computerkraft som en integreret del, om det så er kaffemaskinen, køleskabet eller de daglige konsumgoder, der indeholder chips og dermed computerkraft. It vil findes i alt og er allestedsnærværende eller pervasiv. En stor del af den computerkraft, vi får adgang til, vil samtidig være mobil. Det vil således ikke blot være et netværk af stationære enheder, men i høj grad også mobile enheder. Infinits strategiske koordinator inden for mobile og pervasive systemer, Preben Holst Mogensen fra Aarhus Universitet, siger: - Mobile og pervasive systemer er et område, som bliver meget afgørende i den teknologiske udvikling. Det er et område, hvor vi står stærkt i dag, men det er også et område, hvor vi skal stå stærkt. Hvis ikke dansk forskning og danske virksomheder arbejder inden for mobile og pervasive systemer, så får vi et stort problem på længere sigt, siger Preben Holst Mogensen. Mobile og pervasive teknologier er således et must og indeholder samtidig et kolossalt potentiale: - Brugen af mobile og pervasive systemer vil føre til helt nye former for kommunikation og interaktion mellem mennesker og systemer. Mennesker og indlejrede systemer vil smelte sammen til et stort netværk, som vil give os en masse nye muligheder, og vi vil formentlig ikke bemærke tilstedeværelsen af netværket vi vil tage det som en naturlig del af vores hverdag, siger Preben Holst Mogensen. De nye teknologier er selvsagt lig med nye produkter og services, og her skal Danmark være med i front: - I Norden har vi i mange år været med helt fremme inden for dette felt. Og vi er ikke bare langt fremme forskningsmæssigt. Vi har også dels brugerne og dels virksomhederne med, og det tror jeg kan blive afgørende, siger Preben Holst Mogensen og fortsætter: - Vi har tradition for at lave anvendelsesorienteret forskning, dvs. at lave forskning med en høj grad af brugerinvolvering. Derfor er de løsninger og anvendelser, som vi kommer frem til, ofte meget anderledes end de løsninger, amerikanske og japanske forskere udvikler. De gode ideer opstår, når du hamrer panden imod en mur. Når du kombinerer de virkelighedsnære erfaringer med teorien. Men også danske virksomheder er langt fremme: Der findes mange virksomheder i Danmark, som laver enheder med relevans for området, og danske virksomheder er meget innovative, når det handler om udvikling af nye produkter eller dele af nye produkter inden for området. Og det er jo relevant for mange forskellige brancher, sundhedssektoren, beredskabet, transportsektoren, sport, underholdning og produktion bredt set, siger Preben Holst Mogensen. 10 Infinit strategi Infinit strategi

7 Kombinationen af det faktum, at mobile og pervasive systemer bliver et meget vigtigt område fremover, og at Danmark har nogle unikke kompetencer, er for Preben Holst Mogensen det bedste udgangspunkt for at skabe noget stort. Og det skal blandt andre Infinit være katalysator for: - Gennem Infinit skal vi være med til at skabe netværk, der fører til dannelse af forskellige samarbejdsprojekter og konsortier. Vi skal føre de rigtige folk sammen og hjælpe med til at få innovationen til at spire. Det giver en høj afledt effekt, at kendskabet til hinanden bliver øget. Så skal virksomhederne nok finde partnere, så de kan komplementere hinanden, siger han. - Vi vil samles om den viden, der findes inden for området primært gennem konkrete anvendelser. Derved får danske virksomheder adgang til state-of-the-art viden, teknologier og metoder og bliver således i stand til på optimal vis at udvikle og innovere egne produkter. 3.3 Fremtidens internet Fremtidens internet er det tredje og sidste af Infinits strategiske hovedområder. Fremtidens internet bliver markant anderledes end det internet, vi kender i dag. Først og fremmest kommer det til at bestå af langt flere teknologier, produkter og systemer, og fremtidens internet kommer i høj grad til at understøtte de to andre strategiske hovedområder indlejrede systemer og mobile og pervasive systemer. Infinits strategiske koordinator for fremtidens internet Peter Axel Nielsen fra Aalborg Universitet siger: - Fremtidens internet kommer til at binde hele samfundet sammen. Indlejrede systemer og mobile og pervasive systemer foreskriver jo, at der fremover bliver it i alting, og mange af disse små computere og chips vil blive bundet sammen af fremtidens internet. Der er ingen, der siger, at alt ikke kan tilgås fra internettet lige fra vaskemaskiner til restauranter. Fremtidens internet vil således også blive din adgang til netværket, dvs. din adgang til kontrol og viden. EU-kommissionen offentliggjorde i oktober 2009 strategien The Network of the Future, der skal sætte Europa i spidsen for udviklingen af intelligent, internetdrevet infrastruktur. I indledningen til strategien hedder det blandt andet: Mindre trafik på vejene, en bedre og mere effektiv energiforsyning og lægehjælp i hjemmet ved hjælp af den seneste teknologi disse er typiske eksempler på de muligheder, fremtidens internet åbner op for. Fremtidens internet vil forbinde fysiske objekter såsom biler eller mobile apparater med infrastruktur (fx trafikstyringssystemer), så enorme mængder af data kan anvendes i realtid for derved at forbedre forretningsprocesser og effektivitet. - Denne nye europæiske strategi inden for fremtidens internet kan få afgørende betydning for Danmark. De danske forskere er blandt de førende i verden, men de kan også blive mere førende, og det kan vi blandt andet opnå ved at samles i netværk som Infinit, siger Peter Axel Nielsen. Kommissionen har nu indledt et samarbejde mellem offentlige myndigheder og de vigtigste europæiske ikt-aktører. Der er i perioden afsat 300 mio. EUR til projekter, der skal fremme udviklingen inden for fremtidens internet. Dette beløb supplerer den årlige ikt-støtte på 200 mio. EUR til igangværende forskning inden for grundlæggende internetteknologi. - Det er vigtigt, at danske forskere og virksomheder får del i EU-projekterne, så vi kan være med til at sætte vores fingeraftryk på fremtidens standarder og teknologier, siger Peter Axel Nielsen. Og udviklingen af fremtidens internet ligger godt til Danmark: - Danmark har altid været langt fremme, når det handler om internettet. Vi ligger blandt de højeste, når det handler om adgang til internettet, og danskerne handler eksempelvis mere på nettet end nogen andre. Forsknings- og produktudviklingsmæssigt er vi også langt fremme. Den skandinaviske forskningsmodel, der er meget anvendelses- og designorienteret, passer perfekt til udvikling af fremtidens internet, og vi er et lille land, hvor det er nemt at teste nye teknologier, siger Peter Axel Nielsen. Han fremhæver samtidig, at det er vigtigt at etablere værdikæder, idet der i Europa ikke er virksomheder, der kan levere det hele: - Fremtidens internet er et forholdsvis nyt område, og derfor har vi fra starten koncentreret indsatsen om at kortlægge, hvem der ved hvad, og hvem der kan hvad inden for området. Infinit skal så efterfølgende være med til at formidle viden om de vigtigste teknologier og gøre forskere og virksomheder klar til at deltage i EU-satsningen, forklarer Peter Axel Nielsen. - Vi skal i Infinit desuden medvirke til, at danske virksomheder i langt højere grad forstår og bliver i stand til at anvende internetteknologier i flere og mere varierede produkter og systemer. Målet er at give danske virksomheder adgang til de nyeste teknologier og få dem til at udnytte og udvikle state-of-the-art teknologier - og ikke mindst få dem til at forberede sig på fremtidens internetteknologier, afslutter han. Infinit vil først og fremmest satse på to væsentlige anvendelsesområder: Sociale netværk og deres understøttelse af eksisterende og fremtidige teknologier. Produktnetværk ( internet of things ) og deres anvendelse. I strategien opfordrer kommissionen de europæiske lande og deres it sektorer til at udnytte den stigende efterspørgsel efter innovative internetapplikationer og gøre den nuværende infrastruktur så som sundhedssystemerne, energinettet eller trafikstyringen intelligent. Strategien om fremtidens internet er et led i forberedelsen af en europæisk plan for innovation og forskning. 12 Infinit strategi Infinit strategi

8 4. Potentiale I disse år tales der meget om potentialet i at øge samarbejdet mellem forskningsinstitutionerne og erhvervslivet. Forskningsinstitutionerne har på den ene side mere viden end nogensinde at tilbyde. De samlede offentlige bevillinger til forskning er de sidste fem år steget med ikke mindre end 35 procent eller 4,5 mia. kr. Men kun ca. 2 procent af de danske virksomheder anvender forskningsinstitutionerne som kilde til innovation og derfor er potentialet nærmest uudnyttet. Universiteter og højere læreanstalter som kilde til innovation. 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 4.1 Forskningstradition GRC AUT HUN TUR FIN PRT POL BEL DEU ESP NOR CZE IRE NLD FRA DNK ITA SVK Forskningstraditionen på de danske forskningsinstitutioner har udviklet sig markant de seneste 20 år. Tidligere foregik forskningen som en lineær proces, der tog udgangspunkt i forskerens autonome interesse, og som måske kunne udnyttes kommercielt i erhvervslivet. Der var således en skarp opdeling mellem grundforskning og anvendelse ikke blot tankemæssigt, men også fysisk, idet det var de offentligt finansierede forskningsinstitutioner, der tog sig af grundforskningen, og erhvervslivet, der tog sig af at finde anvendelse for forskningen. De seneste 20 år har den lineære proces været på retur. Forskerne er i stigende grad blevet anvendelsesorienterede. Kvaliteten måles naturligvis stadig ud fra objektive termer som sandhed og kohærens, men anvendelighed er også blevet et mål i sig selv. Den nye tilgang lægger således op til, at forskningens aktører indgår i tættere interaktion med eksterne parter, fordi forskningen på den måde bliver langt mere robust i sin form. Det skyldes ikke mindst, at flere aktører kan tilføre viden fra forskellige discipliner, og at den samproducerede viden derfor testes løbende i stedet for kun at blive udsat for en validering, når resultaterne er klar til at møde aftagerne. Dette er den såkaldte cirkulære tilgang, der giver indspark fra og samspil med det omgivende samfund, herunder også virksomhederne. Det er denne cirkulære tilgang, Infinit vil understøtte og udbrede hos forskningsinstitutionerne. 4.2 Innovation i erhvervslivet Danske it-virksomheders evne til at omsætte forskning og viden til nye produkter er afgørende for den fremtidige udvikling af det danske samfund. Danmark ligger nr. 16 ud af 18 OECD-lande, hvorfra der foreligger oplysninger om universiteter og højere læreanstalter, når det gælder andelen af virksomheder, der bruger universiteterne som kilde til innovation. Kun ca. 2 procent af de innovative virksomheder i Danmark bruger universiteterne som kilde til innovation. Tilsvarende tal for eksempelvis Norge og Finland er henholdsvis 3 og 5 procent. Tallene viser således med al ønskelig tydelighed, at potentialet for at øge samarbejdet mellem danske forskningsinstitutioner og erhvervslivet er enormt. Potentialet vurderes at være særlig stort inden for områderne: Energi og miljø Materialer Byggeri Transport og logistik Kommunikation og underholdning Beredskab 4.3 Interessegrupper og miniprojekter Øget forskning medvirker ikke nødvendigvis til øget innovation i virksomhederne. Både forskere og virksomheder skal hjælpes på vej, og samarbejdet skal systematiseres. Dette kan blandt andet gøres ved etablering af specifikke og målrettede interessegrupper og ved opstart af miniprojekter. Det vil således være et af Infinits primære aktivitetsområder at etablere interessegrupper og igangsætte miniprojekter inden for områderne indlejrede systemer, mobile og pervasive systemer samt fremtidens internet. 10 interessegrupper er allerede igangsat og vil blive beskrevet i det følgende. I regeringens Konkurrenceevneredegørelse 2009 fastslås, at dette er et endog meget vigtigt konkurrenceparameter for danske virksomheder fremover, og at videnoverførsel og kommercialisering af offentlige forskningsresultater er en vigtig kilde til innovation. Den europæiske innovationsundersøgelse Community Innovation Survey (CIS), der er den mest omfattende internationale spørgeskemaundersøgelse af virksomheders forsknings- og innovationsaktivitet viser, at Danmark ligger placeret i den nederste ende, når det handler om kommerciel udnyttelse af offentlig forskning: 14 Infinit strategi Infinit strategi

9 4.4 Softwaretest 4.7 Intelligente tekstiler Arne Skou fra CISS / Aalborg Universitet er projektleder for interessegruppen Softwaretest: Rikke Koch fra Alexandra Instituttet er projektleder for interessegruppen Intelligente tekstiler: - Test af software udgør en flaskehals for mange virksomheder i forbindelse med færdiggørelse og vedligeholdelse af deres it-baserede produkter. Virksomheder anvender typisk langt over 30% af deres udviklingsomkostninger på test-relaterede aktiviteter. Det skyldes især, at der er et stort spring imellem, hvad der findes af viden, erfaring og værktøjer på området på den ene side, og hvordan test faktisk praktiseres i virksomheder på den anden, siger Arne Skou. Formålet med aktiviteterne i denne interessegruppe er at sikre et forum til videnoverførsel og innovation virksomheder imellem samt mellem industri og forskning. Desuden har gruppen til formål at sikre en international orientering fx gennem understøttelse af EU-projekter samt workshops. - Pleje- og hospitalssektoren står over for en række nye udfordringer i de kommende år. Der bliver flere plejekrævende ældre og samtidigt færre og færre unge til at arbejde i plejesektoren. Intelligente tekstiler kan være en af løsningerne fx i form af tekstiler med sensorer, der kan måle en patients vitale funktioner så som puls, blodtryk og hjertefrekvens eller lignende, siger Rikke Koch. Interessegruppen Intelligente tekstiler har til formål at samle danske og udenlandske forskere, virksomheder og brugere med henblik på i fællesskab at udvikle intelligente tekstiler til brug i pleje- og hospitalssektoren. Interessegruppen er et forum for faglig sparring og erfaringsudveksling, hvor deltagerne kan få adgang til state-of-the-art viden om teknologier, produkter og udfordringer på området. Der er også mulighed for at finde samarbejdspartnere til konkrete samarbejdsprojekter. Arbejdet vil foregå i tæt samarbejde med brugerne af tekstilerne samt med kommunerne, som på sigt skal være aftagere af teknologierne. 4.5 Mobil og pervasive læring Niels Henrik Helms fra Knowledge Lab / Syddansk Universitet er projektleder for interessegruppen Mobil og pervasive læring: - Vi håber, at vi gennem opstart af specifikke samarbejder kan styrke forsknings- og udviklingsmæssige spydspidskompetencer og skabe konkurrencedygtige nicher. Desuden skal vi i interessegruppen bidrage til at styrke den nationale position både forretnings- og forskningsmæssigt på området, siger Niels Henrik Helms. 4.8 Sporings- og positioneringstjenester Rikke Koch og Camilla Vang Simonsen begge fra Alexandra Instituttet er henholdsvis projektleder og facilitator for interessegruppen Sporings- og positioneringstjenester: - Udviklingen af de teknologiske muligheder for sporings- og positioneringstjenester har efterhånden nået et niveau, hvor teknologien kan integreres i konkrete produkter i landets virksomheder. Forskellige services er blevet afprøvet, og der er opbygget en empirisk funderet viden om, hvordan sådanne services kan udvikles og anvendes, siger Rikke Koch. 4.6 Grøn it, ECO-Design og Low Power Michael R. Hansen fra Danmarks Tekniske Universitet er projektleder for interessegruppen Grøn it, ECO-Design og Low Power: - Arbejdet i vores gruppe vil bestå af blandt andet videndeling, faglige input, kortlægning af indsatser og områder, der bør tages i betragtning, når man arbejder på disse områder, så som lovgivning, certificering mv., kortlægning af virksomheders erfaringer og behov samt identificering af forskningsaktiviteter i forbindelse med cases fra virksomheder, siger Michael R. Hansen. Det er interessegruppens formål at samle centrale aktører, som ser en interesse i området for sporings- og positioneringstjenester, primært indendørs. Dette sker med henblik på vidensdeling, matchmaking og opstart af samarbejdsprojekter mellem vidensinstitutioner og virksomheder. Interessegruppen vil have et særligt fokus på samarbejde med tilknytning til det afsluttede SPOPOS projekt og det igangværende Genie projekt med deltagelse af kinesiske partnere. Formålet er således at få skabt en vidensbase inden for de tre kerneområder med henblik på: at komme på forkant med fremtidens krav, forventninger og konkurrenceparametre at få afdækket virksomheders udfordringer at få identificeret forsknings- og uddannelsesaktiviteter, der hænger sammen med disse udfordringer. 16 Infinit strategi Infinit strategi

10 4.9 Sikkerhedskritiske systemer Indlejrede systemer bliver i stigende grad anvendt i sikkerhedskritiske sammenhænge, så som i hospitals- og jernbanesektorerne, millitæret, luftfarten og fabrikssystemer, hvor fejl kan sætte menneskeliv eller miljøet på spil. Sikkerhedskritiske indlejrede systemer bliver mere og mere komplekse, og software og hardware anvendes til at implementere en del af deres funktionaliteter. En lang række virksomheder og organisationer er nødt til at arbejde med sikkerhedskritiske systemer for at sikre brugernes sikkerhed og opfyldelse af regler. Men selv virksomheder, der ikke direkte behøver at bekymre sig om sikkerhed kan anvende standarder og best practices, der udspringer fra sikkerhedsområdet for at opnå konkurrencefordele, fx ved at opnå certificering Intelligente bygninger Jeppe Brøndsted fra Aarhus Universitet og Camilla Vang Simonsen fra Alexandra Instituttet er henholdsvis projektleder og facilitator for interessegruppen Intelligente bygninger: - Intelligente bygninger handler om it i fremtidens bygninger. Inden for dette emne findes en lang række udfordringer, der strækker sig fra teknologiske udfordringer, såsom hvordan man integrerer indlejrede systemer for at opnå energibesparelser, til mere brugsorienterede vinkler som fx hvordan brugere af bygninger forholder sig til og bruger teknologi, siger Jeppe Brøndsted. Formålet med interessegruppen er at opnå videnudveksling, matchmaking og idéudvikling inden for det primære område automatisering af hjemmet. Målet for interessegruppen er at samle de interesserede aktører på området og at afholde regelmæssige arrangementer, der kan understøtte en bedre forståelse for de teoretiske begreber og praktiske metoder, der anvendes i udviklingen af sikkerhedskritiske systemer Processer og it 4.10 Højniveausprog til indlejrede systemer Arne Skou fra CISS / Aalborg Universitet er projektleder for interessegruppen Højniveausprog til indlejrede systemer: - Antallet af indlejrede systemer stiger kraftigt i disse år. Samtidig stiger kompleksiteten af den indlejrede software, der anvendes, og de traditionelle metoder og teknikker, fx programmering i C/C++, har svært ved at følge med. Det fører til slower time to market og et voksende antal softwarefejl i produkter. I desktop- og serverudviklingsmiljøer har det vist sig, at en programmør kan øge sin produktivitet med op til 700 procent ved at skifte til Java som programmeringssprog hovedsageligt fordi, Java-programmører laver færre fejl, og fordi de fejl, de laver, ofte opdages på et tidligere tidspunkt, siger Arne Skou. Formålet med interessegruppen Højniveausprog til indlejrede systemer er derfor at sikre et forum til videnoverførsel og innovation, både virksomhederne imellem og mellem forskning og industri. Forummet vil have fokus både på dansk og international forskning og udvikling på området. Der stilles stadig større krav til effektive forretningsprocesser og arbejdsgange, omstillingsparathed, ligebehandling og kvalitetssikring, ikke mindst i forbindelse med globaliseringen. Det gælder både for sagsbehandling i kommuner, patientbehandlinger på hospitaler, arbejdsgange på byggepladser, containerskibes færden fra Danmark til Kina eller håndteringen af lån og forsikringer i banken. Som et svar på disse krav er der stigende fokus på processer og deres samspil med itsystemer. Interessegruppen for processer og it samler førende forskere og virksomheder inden for området. Målet er at skabe en national ramme for udveksling af viden og erfaringer inden for både tekniske og organisatoriske aspekter af processer og it. Deltagerne i gruppen vil få adgang til den nyeste viden om nuværende og kommende teknologier og om metoder til at forstå arbejdsprocesser og deres samspil med it. Derudover er der mulighed for, at virksomheder kan indgå i kortere eller længere samarbejder med danske og internationale forskere. Interessegruppen udspringer af et netværk med rod i forskningsprojekter om procesorienteret it og næste generations ERP-systemer ved IT-Universitet i København, Datalogisk Institut ved Københavns Universitet og Copenhagen Business School Usability og interaktionsdesign Formålet med aktiviteterne i denne interessegruppe er at sikre et forum til videnoverførsel og innovation virksomheder imellem samt mellem industri og forskning inden for emnerne usability og interaktionsdesign. Lars Bo Larsen og Jan Stage begge fra Aalborg Universitet er projektledere for interessegruppen. 18 Infinit strategi Infinit strategi

11 5. Teknologiske udfordringer Indlejrede systemer, mobile og pervasive systemer og fremtidens internet indeholder en række teknologiske udfordringer. 5.1 Platforme Aktivitetsområdet Platforme dækker over alle former for platforme til mobile og indlejrede systemer, herunder hardware-/softwareplatforme, pervasive middleware samt kommunikationsteknologi. Aktiviteterne på dette område vil fokusere på at videreudvikle eksisterende kompetencer både blandt virksomheder og forskningsinstitutioner at igangsætte og gennemføre et antal miniprojekter samt forøge danske virksomheders andel i det globale marked gennem deltagelse i internationale samarbejdsprojekter. De primære aktiviteter på området vil foregå i regi af interessegrupperne Intelligente bygninger samt Grøn it, ECO-Design og Low Power. 5.2 Metoder, teknikker og værktøjer Dette tekniske aktivitetsområde dækker de metoder, teknikker og tilhørende værktøjer, der anvendes til udvikling af softwaresystemer, som indgår i indlejrede og pervasive systemer samt i fremtidens internet. Det kan fx være indlejret software i apparater, software til web-services eller software til håndtering af systemernes infrastruktur. Fælles for alle typer software er den stadig større kompleksitet, der opstår som følge af kravene til øget funktionalitet, samt det voksende behov for at kunne håndtere de hårde krav til beregningshastighed, fysisk størrelse, pålidelighed, korrekthed og effektforbrug, som systemerne samtidig er underlagt. 5.3 Positionering og tracking Udviklingen inden for positionering og tracking til både indendørs og udendørs brug sker med stor hastighed i disse år. Hvad enten man taler intelligente trafiksystemer, indendørs positionerings- og sporingsteknologi eller noget helt tredje, har de underliggende teknologier til positionering og tracking åbnet en lang række nye døre for mange forskellige brancher. Dette aktivitetsområde vil således fokusere på anvendelsen af indlejrede og mobile systemer i værktøjer til positionering og tracking. Formålet er at samle interessenter fra private og offentlige virksomheder og institutioner om innovativ anvendelse af teknologierne, så udviklingen på området kan fortsætte, og de nye tiltag samtidig kan bringes til anvendelse i det danske samfund. Aktiviteterne vil dels bestå af vidensudveksling/ matchmaking gennem workshops og inspirationsmøder i regi af interessegruppen Sporings- og positioneringstjenester samt af konkrete miniprojekter. 5.4 Pervasive samarbejde og læring Formålet med aktivitetsområdet pervasive samarbejde og læring er at styrke samarbejdet mellem virksomheder og videnmiljøer på området, primært med fokus på nyudvikling af teknologier til samarbejde og læring. Håbet er gennem specifikke samarbejder at styrke forsknings- og udviklingsmæssige spydspidskompetencer og skabe konkurrencedygtige nicher. Desuden skal aktiviteterne på området bidrage til at styrke den nationale position både markeds- og forskningsmæssigt på området. De primære aktiviteter på området foregår i interessegrupperne Mobil og pervasive læring samt Intelligente tekstiler. Aktivitetsområdet vil fokusere på udviklingsmetoder, modeller og værktøjer, der kan reducere udviklingstid og forbedre kvaliteten af mobile og pervasive systemer. Det skal ske ved at fremme samarbejde og dialog mellem virksomheder samt mellem virksomheder og videninstitutioner, ved at medvirke til udformningen af konkrete samarbejdsprojekter på tværs af eksisterende samarbejdsmønstre samt ved at fastholde eksisterende internationale samarbejder og udvikle nye. De primære aktiviteter på området vil ske i regi af interessegrupperne Højniveausprog til indlejrede systemer og softwaretest. 20 Infinit strategi Infinit strategi

12 6. Organisation Infinit er organiseret med en styregruppe, et sekretariat samt strategiske og faglige koordinatorer. 6.1 Styregruppe Grimur Lund Tom Togsverd Peter Terman Petersen Peter Enevoldsen Leif Petersen Peter Carstensen Kim Guldstrand Larsen Bo Balstrup Preben Holst Mogensen Jan Madsen Jørgen Staunstrup Niels Henrik Helms 6.2 Sekretariat Direktør Logimatic Direktør ITEK Regionsdirektør COWI Adfelingschef, Videnscentret for Landbrug Direktør Servodan Alexandra Instituttet / København CISS / Aalborg Universitet Center for Software Innovation Datalogisk Institut / Aarhus Universitet DTU Informatik / Danmarks Tekniske Universitet IT-Universitetet i København Knowledge Lab / Syddansk Universitet 6.3 Strategiske koordinatorer Indlejrede systemer Jan Madsen Mobile og pervasive systemer Preben Holst Mogensen Fremtidens internet Peter Axel Nielsen 6.4 Faglige koordinatorer Platforme Michael R. Hansen Jeppe Brøndsted Danmark Tekniske Universitet Aarhus Universitet Aalborg Universitet Danmark Tekniske Universitet Aarhus Universitet Innovative anvendelser, herunder positionering og tracking John Paulin Hansen IT-Universitetet i København Lars Bo Larsen Aalborg Universitet Direktør Professor Kim Guldstrand Larsen CISS / Aalborg Universitet Pervasive samarbejde og læring Niels Henrik Helms Knowledge Lab / Syddansk Universitet Peter Carstensen Alexandra Instituttet Vicedirektør Peter Carstensen Alexandra Instituttet Metoder, teknikker og værktøjer Bo Balstrup Center for Software Innovation Webmaster Anne Bloksgaard Nielsen CISS, Aalborg Universitet Arne Skou CISS / Aalborg Universitet Informations- og marketingansvarlig Berit Borup Brendborg CISS, Aalborg Universitet Innovationskonsulent Camilla Vang Simonsen Alexandra Instituttet Innovationskonsulent Rikke Koch Alexandra Instituttet Projektkoordinator Rikke W. Uhrenholdt CISS / Aalborg Universitet Regnskabsansvarlig Susan Kragelund Kristensen CISS / Aalborg Universitet 22 Infinit strategi Infinit strategi

13 Infinit drives af et konsortium bestående af: CISS/Aalborg Universitet Alexandra Instituttet DTU Informatik/Danmarks Tekniske Universitet Datalogisk Institut/Aarhus Universitet Knowledge Lab/Syddansk Universitet Center for Software Innovation IT-Universitetet i København infinit Aalborg CISS - AAU Selma Lagerlöfs Vej Aalborg Ø Tlf aalborg@infinit.dk infinit København IT-væksthuset, Ørestaden Alexandra Instituttet A/S Rued Langgaards Vej 7, 4E 2300 København S Tlf kbh@infinit.dk