Evaluering af miljøtrafikuge 2000
|
|
- Dorte Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af miljøtrafikuge 2000 Civilingeniør Henrik Paag, TetraPlan A/S Baggrunden I uge 38 fra den 18. til 24. september 2000 var det miljøtrafikuge. Miljøtrafikugen var det danske bidrag til den fælles europæiske bilfri dag den 22. september 2000, der blev gennemført under overskriften In town, without my car. Over hele landet foregik der aktiviteter, som satte fokus på trafik og miljø under sloganet Tænk i nye vaner. Idéen til en bilfri dag stammer oprindelig fra Frankrig, hvor man allerede har gennemført en national bilfri dag to gange. I 1999 var Italien også med, og der deltog over 150 franske og italienske byer i den bilfri dag dette år. I den bilfri dag år 2000 deltog alle EU-landene med undtagelse af Holland. I alt valgte 720 byer i Europa at gennemføre aktiviteter den 22. september. Også enkelte byer i Østeuropa deltog. I Danmark besluttede Miljøstyrelsen og Trafikministeriet i efteråret 1999, at Danmark skulle deltage den 22. september 2000, men man valgte at udvide kampagnen til en hel uge: Miljøtrafikugen med et bredere fokus end blot bilfri områder. Hensigten hermed var at give bedre mulighed for reelt at afprøve alternative trafikale løsninger, og for at flere mennesker kunne gøre sig positive erfaringer med andre transportvaner. Det overordnede formål for miljøtrafikugen blev således formuleret som: At fremme miljøvenlig trafikadfærd og synliggøre miljøvenlige transportløsninger -- ikke mindst for at skabe mere attraktive byer med renere luft, mere ro og bedre plads. Denne målsætning blev suppleret med to delmålsætninger. Miljøtrafikugen skulle: Synliggøre og sikre kendskab til handlemuligheder for "miljøtrafikanter" - ( både inden for person- og godstransport), og dermed vise at alle har en mulighed for at vise miljøhensyn - også på transportområdet. Synliggøre og inspirere til lokalt forankrede indsatser til fordel for en bæredygtig trafikkultur - både i miljøtrafikugen og i tiden derefter. Miljøstyrelsen var klar over, at en miljøtrafikuge næppe i sig selv ville være nok til at ændre danskernes miljøtrafikadfærd måleligt på langt sigt. Men ugen skulle benyttes som en anledning til at demonstrere muligheder og "sætte skub" i gennemførelse af handlingsplaner og konkrete initiativer som grobund for den videre udvikling mod en mere miljøvenlig adfærd. Trafikdage på Aalborg Universitet
2 Hensigten med miljøtrafikugen var, at kommuner, amter, organisationer og virksomheder skulle have mulighed for at gennemføre lokalt forankrede aktiviteter som en del af en samlet, national indsats under paraplyen miljøtrafikugen. Indsatsen skulle således primært baseres på en netværksstrategi, hvor der skulle sættes gang i en række uafhængige aktiviteter rundt om i landet. Der blev fastlagt 2 overordnede temaer for miljøtrafikugen Den daglige tur og Byens rum. Den daglige tur handlede om transportvaner, miljø, sikkerhed, sundhed og velvære i dagligdagen. Der blev fokuseret på den daglige transport til og fra arbejde, børn i institution og skole og fritidsture. Byens rum handlede om at anskueliggøre, hvordan byens gader og pladser kunne benyttes til andre formål end trafik. Der blev endvidere lagt op til, at begrebet miljøtrafikant skulle være et centralt begreb i miljøtrafikugen. Et begreb, der bl.a. skulle lanceres gennem introduktion af trafikpyramiden, en trafikal pendant til madpyramiden. Trafikpyramiden (den mellemlange tur) - Brug mest fra bunden og mindst fra toppen Til at forestå lanceringen og gennemførelsen af de overordnede nationale rammer for miljøtrafikugen, samt fremme kommunale og lokale aktiviteter gennem sparring, rådgivende og udarbejdelsen af fælles kampagnematerialer etablerede Miljøstyrelsen et særligt sekretariat, Miljøtrafiksekretariatet. Sekretariatsdriften blev varetaget af planlægningsfirmaet TetraPlan A/S i samarbejde med Advice A/S, Danmarks Naturfredningsforening og Hasløv & Kjærsgaard, Arkitektfirma I/S. Deltagere I alt 45 kommuner valgte officielt at deltage i miljøtrafikugen. Det var primært større bykommuner, som deltog med aktiviteter under kampagnen, hvilket skal ses i sammenhæng med, at det var disse kommuner, der direkte var blevet inviteret af Miljøstyrelsen til at deltage. De største kommuner København, Århus, Odense og Aalborg deltog alle med et større antal aktiviteter i ugen. Desuden deltog 7 amter i miljøtrafikugen, dog kun med enkelte, mindre aktiviteter. DSB og en række såvel regionale som lokale kollektive trafikselskaber gennemførte særlige miljøtrafikugetiltag, typisk i samarbejde med deltagende kommuner og amter. Desuden deltog en række større, landsdækkende organisationer i miljøtrafikugen og gennemførte landsdækkende aktiviteter og/eller aktiviteter på det lokale /kommunale plan. Dette gjaldt Dansk Cyklist Forbund, Dansk Firmaidrætsforbund, Danmarks Idræts-forbund, 606 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001
3 Danmarks Naturfredningsforening, De Danske Gymnastik og Idrætsforeninger og Grønne Guider (bl.a. organiseret i foreningen Mobil uden bil). Også et stort antal lokale afdelinger af grønne og andre interesseorganisationer, lokal Agenda 21-medarbejdere, handelsstandsforeninger og virksomheder deltog i gennemførelse af de mange lokale aktiviteter i miljøtrafikugen. Endelig omfattede miljøtrafikugen et samarbejde med flere store erhvervsvirksomheder bl.a. Ford Motor Company, der gennemførte et DM i miljøkørsel, og benzinselskaberne Shell, Q8 og Hydro Texaco, der distribuerede kampagnefolderen om miljøtrafikanter via deres 750 servicestationer. Evalueringens gennemførelse Som et led i planlægningen af miljøtrafikugen blev der i foråret 2000 opstillet en række succeskriterier for miljøtrafikugen som kampagne. Der blev lagt vægt på, at succeskriterierne skulle kunne evalueres ud fra de planlagte evalueringsaktiviteter for kampagnen. Der blev opstilles succeskriterier for netværkdannelse, kommunikation, aktiviteter samt adfærd og miljø (se det afsluttende afsnit). Som en konsekvens af, at der var tale om en netværkskampagne blev det valgt, at evalueringen (og succeskriterierne) skulle lægge vægt på at beskrive de processer og relationer, der blev tilvejebragt mellem de enkelte deltagere. Ud fra en erkendelse af, at holdningsbearbejdning tager og tid blev det endvidere valgt kun i mindre omfang at forsøge at vurdere de miljømæssige effekter af de enkelte aktiviteter. Det blev derfor, fastlagt at evalueringen af den landsdækkende, men lokalt forankrede kampagne skulle fokusere på og være afgrænset til følgende fire elementer: Befolkningens kendskab og holdninger til miljøtrafikugen samt eventuel deltagelse og adfærdsændringer i ugen Mediernes dækning af miljøtrafikugen Gennemførte aktiviteter af de deltagende kommuner Processer og relationer mellem sekretariatet og deltagende kommuner samt de deltagende kommuner / øvrige deltagere imellem Evalueringen var baseret på teleinterview-undersøgelse og omfattede herudover en opgørelse af registrerede avis- og fagbladsartikler vedrørende miljøtrafikugen, en spørgeskemaundersøgelse blandt de deltagende kommuner om deres aktiviteter og syn på kampagnen, samt to fokusgruppeseminarer med deltagende kommuner til belysning af de mere kvalitative forhold omkring miljøtrafikugens planlægning og gennemførelse. Trafikdage på Aalborg Universitet
4 I de følgende afsnit vil der først og fremmest blive aktivitetsvurderingerne og undersøgelsen af befolkningens kendskab og deltagelse blive beskrevet. De gennemførte kommunale aktiviteter En væsentlig del af evalueringen af miljøtrafikugen var knyttet til de mange konkrete aktiviteter som blev planlagt og gennemført i kommunalt regi. Mange af de deltagende kommuner havde et stort og varieret aktivitetsudbud. For at evaluere disse aktiviteter blev der efterfølgende gennemført en spørgeskema-undersøgelse blandt de deltagende kommuner om deres aktiviteter og syn på kampagnen. 40 kommuner med tilsammen 215 aktiviteter besvarede og returnerede evalueringsskemaerne. De fleste aktiviteter havde som overordnet formål et ønske om at skabe opmærksomhed om trafik- og miljøproblemerne. At skabe varige ændringer af transportmiddelvalg og påvirke trafikantadfærd var et formål i halvdelen af aktiviteterne. Kommunernes markering af, hvilke hovedtemaer de enkelte aktiviteter falder indenfor, er sammenfattet i nedenstående tabel. Det var muligt at angive flere temaer for den enkelte aktivitet. De angivne procenter er i forhold til det samlede antal aktiviteter, som indgik i evalueringen. Især cykeltrafikken var i fokus, da så godt som alle kommuner gennemførte aktiviteter med relation til cyklisme. Der blev afprøvet nye transporttilbud som pendlercykler, stationscykler og firmacykler samt udlånt cykelanhængere og halvcykler til børnefamilier. Den mest fremtrædende aktivitet på cykeltrafikområdet i miljøtrafikugen var Cykel til arbejdekampagnen, som blev bakket op af mange kommuner. Skoleområdet Cykeltrafik Kollektiv trafik Bilfri områder Miljøtrafikanten Samkørsel Delebiler Udstillinger Trafiksikkerhed Andet 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Kommunale aktiviteter opgjort på temaer 608 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001
5 Kampagner på skoleområdet var desuden en fremtrædende aktivitet i miljøtrafikugen, som skabte opmærksomhed og debat på mange skoler og gav en stor lokal pressedækning. Kampagnerne var fokuseret på børns transport til og fra skole og det faktum at mange børn bliver kørt i bil til skole, hvilket ud over at være et sundhedsmæssigt problem mange børn får for lidt motion også bidrager til trafikale problemer i lokalområderne. skoler. I 60% af kommunerne blev der afholdt kampagner på skoler i forbindelse med miljøtrafikugen. Antallet af skoler, som deltog, varierede fra 1 til 32 skoler, i alt var der i de kommuner, som indgik i evalueringen, tale om 163 Også Danmarks Idræts-forbund (DIF) tog temaet med forældres transport af deres børn op. Under overskriften: Det er fedt at blive kørt, det er sejt at cykle og gå - også til idræt blev deres idrætsforeninger opfordret til at opgøre, hvordan børnene kom til træning i miljøtrafikugen for at få børnene og deres forældre til at overveje deres transportvaner For mange kommuner var miljøtrafikugen en anledning til at sætte fokus på bilisters pendling og promovere de forskellige samkørselsdatabaser, der findes på Internettet. Dette var tilfældet både for de kommuner, som allerede var tilknyttet et eller flere af systemerne, og for de kommuner som tilmeldte sig i forbindelse med miljøtrafikugen. Banner over Gl. Køgevej i Hvidovre Flere kommuner fik bl.a. ved at indføre gratis bybuskørsel i miljøtrafikugen sat fokus på den kollektive trafik. I 5 kommuner var buskørsel gratis, og i en enkelt blev der solgt et særligt rabatkort. Derudover var det i Hovedstadsområdet muligt at købe DSB, HT's og privatbanernes såkaldte UGE38KORT, der til en favorabel pris gav ubegrænset transport med bus og tog i regionen i hele ugen. Med afsæt i den europæiske bilfri dag var byens rum gjort til et af miljøtrafikugens hovedtemaer. I alt 11 kommuner var der afspærringer af gader eller torve i en eller flere dage i miljøtrafikugen. Bilfri områder indgik i aktiviteterne i 11 kommuner. Omfanget af afspærringerne varierede meget, ligesom der tidsmæssigt var store forskelle. Nogle steder var de afspærrede områder bilfri hele miljøtrafikugen, mens der andre steder var tale om enkelt dag - typisk den 22. september. Omfanget var dog generelt beskedent - små bilfri øer i byen. I enkelte kommuner var der tale om en afprøvning af en evt. permanent ordning med bilfri gade eller et område. De bilfri områder blev udnyttet til forskellige aktiviteter - oftest med relation Trafikdage på Aalborg Universitet
6 til trafik og miljø. Udstillinger af forskellige miljøvenlige transportformer fx elbiler og energieffektive biler var et populært indslag mange steder, som tiltrak mange folk. Gadefester og aktiviteter for børn fyldte det bilfri rum ud mange steder. De bilfri områder blev de fleste steder positivt modtaget, især hvor det var muligt at udfylde det bilfri rum med aktiviteter. Flere steder tilfælde var handelsstandsforeningerne aktive medspillere i planlægningen af de bilfri områder, men fandt efterfølgende at resultatet ikke gavnede deres medlemmer. I Slagelse blev hele bymidten lukket for biltrafik i hele ugen. På de bilfri områder var der en række aktiviteter gennem ugen. Afspærringerne i Slagelse var samtidig et fuldskala forsøg til at vurdere, om fredeliggørelsen kunne gøres permanent. Desuden var der bl.a. bilfri bymidter i Grenaa, Svendborg, Nakskov og Nyborg på den bilfri dag. Trafikale ændringer I forbindelse med evalueringen blev kommunerne opfordret til at foretage trafiktællinger, således at det blev muligt at kvantificere ændringer i transportomfang og transportmiddelvalg, hvor dette skønnedes muligt. Kommunerne foretog dog kun i meget begrænset omfang trafiktællinger eller andre kvantitative registreringer af trafikadfærden i forbindelse med aktiviteter, så det var ikke muligt herudfra at give klart billede af miljøtrafikugens effekt på de daglige trafikstrømme i byerne. Blandt de gennemførte registreringer kan der nævnes, at Herlev kommune i forbindelse en skolekampagne talte cykeltrafik og biltrafik ved 2 af kommunens skoler. Der blev registreret et tydeligt fald i biltrafikken under kampagneugen, mens cykeltrafikken var svagt stigende. I forbindelse med lukningen af Slagelse bymidte for biltrafik blev der på to af de nye bilfri gader foretaget korttidstællinger af cykel- og gangtrafikken i henholdsvis miljøtrafikugen og en tilsvarende ugedag 3 uger senere. Resultatet viser at der var 60% flere fodgængere og knap 40% flere cyklister på gaden i miljøtrafikugen. Arrangørernes vurdering af aktiviteterne For hver aktivitet blev arrangøren bedt om at vurdere, om aktiviteten var en succes. Samlet for de evaluerede aktiviteter tegner der sig et billede af, at langt de fleste aktiviteter blev gennemført til arrangørernes tilfredshed, 35% var meget succesfulde og 44% tilfredsstillende. 18% af aktiviteterne var ikke succesfulde. En sammenligning med temaer for de enkelte aktiviteter viser, at de succesfulde projekter især var inden for temaerne cykeltrafik, trafiksikkerhed og kollektiv trafik. Projekter inden for temaerne samkørsel og delebiler var de mindst succesfulde, idet arrangørerne i hvert tredje tilfælde vurderede, at projektet ikke var en succes. Der var dog også succesfulde projekter inden for temaet samkørsel. 610 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001
7 50% 40% 30% 20% 10% 0% Vurdering af aktiviteter Meget succesfuld Tilfredsstillende Ikke succesfuld Ved ikke Arrangørernes vurdering af aktiviteterne Befolkningens kendskab og deltagelse For at kunne afdække befolkningens kendskab og holdninger til miljøtrafikugen, samt deres eventuelle deltagelse i aktiviteter under miljøtrafikugen, blev der gennemført en landsdækkende, repræsentativ telefon-interviewundersøgelse. Undersøgelsen blev gennemført af Gallup i ugerne 39-41, hvor i alt personer over 15 år blev interviewet. Interviewundersøgelsen viste, at hele 53 procent af befolkningen havde kendskab til miljøtrafikugen. Kendskabet til miljøtrafikugen var størst i Københavnsområdet, hvor 60 procent kendte til miljøtrafikugen, medens det tilsvarende tal for Jylland var 50 procent. Ser man på kendskabet i forhold til, hvorvidt bopælskommunen deltog i miljøtrafikugen, viste undersøgelsen, at kendskabet var 58 procent blandt personer bosat i en kommune, der officielt deltog i miljøtrafikugen, medens kendskabet var 48 procent for personer i ikke-deltagende kommuner. Der var således generelt et højt kendskab til miljøtrafikugen uafhængigt af, hvorvidt der foregik lokale aktiviteter. Dette skyldes sandsynligvis den forholdsvis omfattende mediedækning af kampagnen. Der var således været en god overensstemmelse mellem kampagnens målsætninger og fokusområder og befolkningens opfattelse af miljøtrafikugen. Kampagnens intentioner om mere generelt at fokusere på "at omtænke trafikvaner" frem for en mere ensidig fokus på en bilfri dag, ser ud til at være lykkedes, for så vidt angår befolkningens opfattelse af kampagnen. Nedenstående tabel viser befolkningens deltagelse i miljøtrafikugens aktiviteter. Trafikdage på Aalborg Universitet
8 Total 1614 Udstillinger 1% Møder/høringer 1% Kampagne på skolen 1% Aktiviteter på lukkede gader og pladser 1% Konkurrence på benzinstationer * Benyttet et særligt tilbud i den kollektive 1% trafik Særlige cykelarrangementer 1% "Vi cykler på arbejde" -kampagnen 5% Tilmeldt en samkørselsordning / delebilklub * Andet * I alt deltagelse i en eller flere aktiviteter 8% Befolkningens deltagelse i miljøtrafikugens aktiviteter I alt 8 procent af de interviewede (svarende til cirka personer) svarede, at de havde deltaget i en eller flere aktiviteter i forbindelse med miljøtrafikugen. 5 procent havde deltaget i Vi cykler på arbejde. Deltagelse i særlige cykelarrangementer, benyttelse af særlige tilbud i den kollektive trafik og deltagelse i aktiviteter på lukkede gader og pladser havde hver haft deltagelse af 1 procent af de interviewede svarende til cirka personer. Total 1614 Ja, undladt at benytte bilen til nogle korte ture * Ja, cykler/går mere 4% Ja, bruger mere kollektiv trafik 2% Ja, undladt at køre mit/mine barn/børn til skole i bil * Ja, samkørsel i bil * Ja, vil deltage i en delebilsordning * Ja, andet 1% I alt (en eller flere af ovenstående) 7% Har de i miljøtrafikugen prøvet andre transportformer i hverdagen end de plejer eller ændret deres vaner? På et spørgsmål om, hvorvidt de interviewede i miljøtrafikugen havde prøvet andre transportformer i hverdagen, end de plejede, eller ændret deres vaner, svarede i alt 7 procent (svarende til personer) bekræftende, jævnfør ovenstående tabel. 4 procent havde cyklet eller gået mere, og 2 procent havde benyttet den kollektive trafik mere, end de plejede. Derimod kunne der ikke registreres nogen effekt i forhold til en mindre brug af bilen, samkørsel og deltagelse i en delebilsordning. Undersøgelsen viste videre, at det samlede antal interviewpersoner, der havde deltaget i en aktivitet og/eller afprøvet nye transportformer/ændret vaner i miljøtrafikugen, udgjorde i alt 13 procent af de interviewede. Nedenstående figur viser interviewpersonernes holdning til, hvorvidt en miljøtrafikuge var en god ide. 40 procent af de interviewede udtrykte, at miljøtrafikugen i høj grad var en god ide, 38 procent at det i nogen grad var en god ide, medens kun 15 procent udtrykte at det slet ikke var en god ide. Ser man på holdninger i de enkelte geografiske områder, var der ikke væsentlige forskelle. Dog er andelen, der syntes at miljøtrafikugen "i høj grad" var en god idé, højere i Københavnsområdet end for landet som helhed (49 procent mod 40 procent i alt). 612 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001
9 60% 50% 40% 30% 20% 10% I alt København Øerne Jylland Mener De, at en miljøtrafikuge er en god ide? 0% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, slet ikke Ved ikke Interviewpersonerne blev desuden spurgt om, i hvilken grad miljøtrafikugen fik interviewpersonerne til at overveje at ændre deres transportvaner. Besvarelserne af dette spørgsmål set i forhold til deres normalt benyttede transportmiddel til arbejde fremgår af nedenstående figur. Her er det interessant at notere, at hele 13 procent af bilister, der kørte alene i bil til arbejde, havde overvejet at ændre deres transportvaner. Netop denne gruppe var en væsentlig målgruppe for kampagnen, og en vigtig målsætning var at få dem til at kigge på egen transportadfærd. For kollektivt rejsende og cyklister, der allerede kunne siges at udvise en forholdsvis miljøvenlig transportadfærd, drejede det sig om henholdsvis 8 og 6 procent. 14% 12% 10% Andel af interviewpersoner som miljøtrafikugen fik til at overveje at ændre deres transportvaner - opgjort efter transportmiddel til arbejde 8% 6% 4% 2% 0% I alt Bil alene Bil sammen Cykel/gang Bus/tog Andet Total 1162 Mediedækningen Mediernes opmærksomhed omkring miljøtrafikugen var forholdsvis massiv. Der blev bragt mere end 700 artikler i landsdækkende og regionale dagblade, fagblade og distriktsblade. Derudover var der en række indslag i TV og radio. Artiklerne havde i altovervejende grad enten en positiv eller neutral vinkel i omtalen af miljøtrafikugen og de enkelte aktiviteter. Værdien af mediedækningen i de trykte medier udgjorde skønsmæssigt 4,9 mio. kr. opgjort Trafikdage på Aalborg Universitet
10 udfra, hvad en tilsvarende kvantitativ eksponering af befolkningen gennem indrykning af annoncer ville beløbe sig til. Opfyldelse af succeskriterierne De opstillede resultatkrav til kampagnen og graden af målopfyldelse for de enkelte succeskriterier fremgår af nedenstående tabel. Succeskriterier Mål Resultat Deltagelse/netværk Kommuner, der deltager i aktiviteter Landsdækkende organisationer, der deltager som aktivitetsudførende alliancepartnere eller medvirker aktivt til gennemførelse af aktiviteter Befolkningstal i de deltagende kommende kommuner m.m. 4 største kommuner I alt mindst 20 kommuner Mindst mio. 2,5 mio. 18 af 20 største kommuner, herunder de 4 største. I alt deltagelse af 45 kommuner Geografisk fordeling af deltagelse Alle landsdele Alle landsdele (deltagelse af kommuner fra alle amter undtagen Sønderjyllands og Viborg amter). Kommunikation Kendskab til miljøtrafikugen 25 procent af 53 procent af befolkning Deltagelse i ugen / afprøvning af nye transportformer (af personer med kendskab) Motiveret for ændring af adfærd (af personer med kendskab) Aktiviteter Der skal gennemføres aktiviteter som ændrer ved det eksisterende transportudbud for at give trafikanterne nye muligheder i den daglige transport Der skal gennemføres aktiviteter, som har en vedvarende karakter Deltagelse i EU-projektet og deltagelse i den bilfri dag Adfærd og miljø Kollektiv trafik og cykeltrafik i de deltagende kommuner Biltrafik i kommuner, som deltager i den europæiske bilfri dag den 22. september Eksisterende miljøaflastende aktiviteter såsom delebilklubber, samkørselsdatabaser m.v. i miljøtrafikugen befolkning 10 procent 13 procent 5 procent 10 procent Mindst 10 aktiviteter Mindst 5 aktiviteter Mindst 5 kommuner Synlig stigning i miljøtrafikugen Synligt fald i biltrafikken til/fra de berørte områder Øget tilslutning Mere end 27 aktiviteter Mere end 7 aktiviteter 11 kommuner etablerede bilfri områder Ikke tilstrækkeligt datagrundlag for vurdering Ikke tilstrækkeligt datagrundlag for vurdering - få tællinger foretaget Stigning i tilmeldte kommuner og personer til samkørselsdatabaser. Initiativer til nye delebilklubber Overordnet kan det konkluderes, at miljøtrafikugen var en succes. De succeskriterier, som blev opstillet ved planlægningen af miljøtrafikugen, blev alle blevet opfyldt. Det lykkedes at involvere langt flere deltagere, der blev skabt større opmærksomhed og der blev gennemført 614 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001
11 flere aktiviteter end forventet. Gallups målinger efter ugen viste bl.a., at 53% af befolkningen havde kendskab til miljøtrafikugen. I forhold til transportadfærd og miljøeffekter var det imidlertid svært at påvise om succeskriterierne blev indfriet. Der blev kun foretaget få målinger i kommunerne, og målingerne kunne ikke danne tilstrækkeligt grundlag for en vurdering af målopfyldelsen. Litteratur: "Evaluering af miljøtrafikuge 2000", Miljønyt 57, Miljøstyrelsen 2001, ISBN: Trafikdage på Aalborg Universitet
Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs mereCykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser
Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereTransportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune
Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mereDette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.
Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden TRÆNINGSPAVILLONER OG UDENDØRS AKTIVITETS- OMRÅDER Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728
Læs mereEvaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Læs mereCykel klima test. Benchmarking. www.trendy-travel.eu. supported by
Benchmarking Cykel klima test supported by www.trendy-travel.eu Det fulde ansvar for indholdet i denne publikation ligger hos forfatterne. Indholdet afspejler ikke nødvendigvis holdningerne ved den Europæiske
Læs mereHvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?
Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mere1 - Problemformulering
1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige
Læs mereMobilitetsplaner Et pilotprojekt
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs merePassagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1
Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet
Læs mereARCHIMEDES projektet
ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet Aalborg er kendt som en af foregangsbyerne i Europa inden for miljø- og energirigtige løsninger på transportområdet. Med ARCHIMEDES projektet bliver denne placering
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010
Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU Godkendt af
Læs mereSkolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1
Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret
Læs mereRegionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler
January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereProjektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg
Læs mereGate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen
Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010
Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Tibberup Skole HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU
Læs mereForsøget, der er organiseret som et projekt med navnet; HUR Pendlerkontor startede op i september 2002.
HUR Pendlerkontor Projektleder Mette Haas, Hovedstadens Udviklingsråd Forsøg med mobility management HUR besluttede den 24. april 2002 at etablere et toårigt forsøg med mobility management. Samtidig besluttede
Læs mereIndhold. Annonceringsoversigt. Facebook. Presse. Online trafik. Effekter af markedsføring. Kendskab til julekalenderen
Evaluering 2011 Indhold Annonceringsoversigt Facebook Presse Online trafik Effekter af markedsføring Kendskab til julekalenderen Annonceringsoversigt Trykt annoncering Jyllandsposten julemagasin (3. december)
Læs mereOdense - Danmarks Nationale Cykelby
Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren Underlien Jensen Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren
Læs mereRegionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik
Regionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik Jane Ildensborg-Hansen TetraPlan A/S Kronprinsessegade 46 E 1306 København K Tlf. 33 73 71 00, Fax: 33 73 71 01 E-mail: jih@tetraplan.dk Homepage:
Læs mereHolstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen
Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereCyklens potentiale i bytrafik
Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereBilag 4: Evalueringsrapport
Bilag 4: Evalueringsrapport Projekt Elver som ambassadører for tryg cykeltrafik har afprøvet og dokumenteret en metode til at arbejde helhedsorienteret med at løse skolevejsproblemstillinger. Denne evalueringsrapport
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Læs mereHvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:
Læs mereMILJØ OG ENERGI. 2002:21 29. november 2002. Familiernes miljøvaner august 2002. 1. Indledning. 2. Transportvaner
MILJØ OG ENERGI 2002:21 29. november 2002 Familiernes miljøvaner august 2002 Halvdelen af den voksne befolkning kører dagligt i bil til arbejde eller uddannelsessted. 27 kører på cykel og 13 kører med
Læs mereFormålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.
Idékatalog Brug Vi cykler til arbejde til at få liv på din arbejdsplads. Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.
Læs mereCykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Læs mereCYKLING OG DETAILHANDEL
ANSØGNING TIL "PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK" 2014 CYKLING OG DETAILHANDEL BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 5 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Overordnet
Læs mereSOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have
SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.
Læs mere8000 fordele ved at cykle. Lancering af Århus Cykelby Efterår 2009
8000 fordele ved at cykle Lancering af Århus Cykelby Efterår 2009 Indhold Baggrund Formål Århus Cykelby Vanehjulet Formål Lanceringskampagne Målsætninger Kampagnestrategi Mediestrategi Kreativt koncept
Læs mereEvaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009
7.05.2009 Evaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009 Cafémetoden er valgt som den gennemgående metode. Metoden er kendetegnet ved en høj grad af deltagerinvolvering
Læs mereDanmarks Bedste Handelsby
Danmarks Bedste Handelsby 2008 Indholdsfortegnelse Danmarks Bedste Handelsby 2008 1 Kundeinterviews 2 Resultater - Top 5 17 Danmarks Bedste Handelsby I et samarbejde mellem og Detail-forum gennemføres
Læs mereCykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereEvaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed
Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund
Læs mereBørn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport
Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik
Læs mereCykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereCykeltrafik - noget for sig?
Indhold 1. 2. Kommunikation Cykeltrafik - noget for sig? 3. Lyngby 4. Nogle betragtninger Thomas Krag Mobility Advice Lyngby-Taarbæk Kommune 28. november 2005 Grundkursus i trafik kens mængde er nogenlunde
Læs mereVISION 2016 VI CYKLER ALLE
Holstebro Cykle Club af 1960 Banetoften 22, 7500 Holstebro www.holstebro.cc 15. januar 2014 VISION 2016 VI CYKLER ALLE Cykling er en motionsform og en sport der er i stor udvikling. Holstebro Cykle Club
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE
Læs mereAlm. Brand Stop cykeltyven
Alm. Brand Stop cykeltyven Userneeds - Marts 2016 Agenda Målgruppe Metode Konklusion Kontrolgruppe Overordnet Kontrolgruppe Stjålne cykler Eksperimentgruppe 2 Kontrolgruppe - Målgruppe og Metode Målgruppe:
Læs mereHudallergi - en partner for livet. 23. oktober - 23. november 2008
Hudallergi - en partner for livet 23. oktober - 23. november 2008 Baggrund for opgaven Mange af de produkter, vi som forbrugere omgiver os med, giver anledning til hudallergi. Faktisk anslås det, at ca.
Læs mereHvem styrer busdriften?
HL_Hvem styrer busdriften_4 20/10/05 10:26 Side 12 Offentligt/privat Kollektiv trafik er ikke nogen privat sag Det kommunale landkort vil ændre sig i de kommende år. Og dermed er den offentlige service
Læs mereDestination Bornholm Event tracking Folkemødet Juni 2013. Slide 1
Destination Bornholm Event tracking Folkemødet Juni 2013 Slide 1 Indhold 1 Introduktion Baggrund Metode 2 Sammenfatning 3 Evaluering af Folkemødet i Allinge 4 Profil af rejsende til Bornholm Slide 2 Introduktion
Læs mereREKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign
REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære
Læs mereÅrlig statusrapport. Denne skabelon skal anvendes ved den årlige afrapportering af længerevarende projekter i januar måned.
Årlig statusrapport Denne skabelon skal anvendes ved den årlige afrapportering af længerevarende projekter i januar måned. Oplysninger og dokumentation som afgives nedenfor under pkt. 2. vil blive offentliggjort
Læs mereADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse
ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING Brugerundersøgelse Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92 33 02 Adoptionsnævnet 2010 1. udgave Publikationen kan hentes
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mere174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE
174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik
Læs mereBilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2
Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt
Læs mereTryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011
Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk
Læs mereMiljøpolitik I Odense. Odense Kommune 2008
Miljøpolitik I Odense Odense Kommune 2008 Om undersøgelsen Miljøpolitik I Odense Om undersøgelsen Denne rapport indeholder resultaterne for Odense Kommunes måling af borgernes holdninger til miljøpolitik
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEvalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion
Læs mereCYKELPOLITIK for første gang
CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBILAG 5: Skema over erfaringer med information til brugere og borgere i Teknik- og Miljøforvaltningens enheder. Hvad er formålet?
BILAG 5: Skema over erfaringer med information til brugere borgere i Teknik- Miljøforvaltningens enheder Enhed Er de evalueret? Miljøkontrollen Agenda 21 centre Hvilke koncepter findes der? 5 Agenda 21
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereTrafikkaos eller topkarakter ved sports- og kulturarrangementer
Trafikkaos eller topkarakter ved sports- og kulturarrangementer Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Nyvig as mtm@nyvig.dk Og: Afdelingsleder Martin Fischer Aalborg
Læs mereAllerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereEvaluering af HyperCard. Trafikstyrelsens midtvejsevaluering af HyperCard-forsøgsordningen
Evaluering af HyperCard Trafikstyrelsens midtvejsevaluering af HyperCard-forsøgsordningen Marts 2013 3 Evaluering af HyperCard Indhold Indhold 1 Forord 4 2 Konklusion 4 3 Hvad er HyperCard 5 4 HyperCard
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereNotat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper
Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen
Læs mereCYKELKAMPAGNER NETVÆRKSKAMPAGNEN SOM OMKOSTNINGSEFFEKTIV FORANDRINGSDRIVER
CYKELKAMPAGNER NETVÆRKSKAMPAGNEN SOM OMKOSTNINGSEFFEKTIV FORANDRINGSDRIVER 1 Klassiske kampagner kan skabe synlighed og interesse 2 og adressere problemer 3 msaggregater eller anerkende bestemt adfærd
Læs mereTrafikskabt miljøbelastning i danske byer
Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet
Læs mereSønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen
Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mereSkivholme Herskind cykelstien
Skivholme Herskind cykelstien Skal vi køre i bil, eller cykle hvis vi tør En brugerundersøgelse med henblik på at klarlægge behovet for en cykelsti mellem Skivholme og Herskindskolen. Udarbejdet af Flemming
Læs mereCYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ
152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas
Læs mereKundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
Læs mereTrafiksikkerhedsplan - Sammenfatning
Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...
Læs mereAbstrakt. CIVITAS ARCHIMEDES projektet og cykeltiltag. Cykelpendlerruter et højklasset netværk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereRapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009
Rapportering om udviklingen i - Oktober 2009 25. oktober 2009 3 Rapportering om udviklingen i Forord Efter aftale med Transportministeriets Center for Kollektiv Trafik leverer Trafikstyrelsen halvårlige
Læs mereANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN
ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereUndersøgelse om produktsøgning
Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mere- Tilfredshed med bestillingsbetingelser og service i forbindelse med bestilling af ture
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 6. december 2012 Mads Lund Larsen 21 Kundeundersøgelse i Flextrafik Indstilling: Administrationen indstiller,, at bestyrelsen tager orienteringen til
Læs mereHenrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen
HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket
Læs mereDestination Bornholm Event tracking april 2016
TV2 Bornholm TV2 Bornholm Destination Bornholm Event tracking april 2016 Slide 1 Indhold 1 Introduktion Baggrund Metode 2 Sammenfatning 3 Evaluering af april-events 4 Profil af rejsende til Bornholm Slide
Læs mere5. Miljø og familier. 5.1 Familiernes køb af økologiske varer
Miljø og familier 104 Miljø og familier 5. Miljø og familier Miljøbevidsthed Holdninger til miljøet Det kræver en aktiv indsats fra størstedelen af befolkningen at mindske de miljøproblemer, der opstår
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereHVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1
RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft
Læs mereFotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik
Fotovogne - Holdninger - Adfærd Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Agenda Politiets TV Spot og kampagne Befolkningens holdning til ATK Kontrol APP Fartkontrol.nu Kommunikationsindsats
Læs mere