Af Simon Bordal Hansen

Transkript

1 ORØ NYT Nr.144 december 2011, 20,- kr. God jul, Orø! Må vi her på bladet ønske læserne en god jul og et godt nytår. Og sende et stort tak til vores annoncører. Uden dem var der ikke noget blad. Du læser bladet gratis, fordi annoncørerne betaler gildet. Det ny Orø Nyt har nu klaret sit første halve år, og vi er ret sikre på, vi nok skal klare adskille mange flere. Vores økonomi er stram, men alle arbejder gratis, kun trykningen af bladet koster noget. Orø Nyt er faktisk lidt af et særsyn. Ingen af de andre småøer har et blad, der udkommer så ofte og med så meget stof. Det kan vi takke øens mange aktive for, I er virkelig gode til at holde os underrettede om stort og småt. I 2012 udkommer vi også med 6 numre. Har du lyst til at hjælpe til, er du særdeles velkommen. Redaktionen ønsker jer alle en god jul og et godt Orøkontoret må spare for at overleve Af Simon Bordal Hansen Orøkontoret har kørt med store underskud gennem flere år, og egenkapitalen er brugt om få år, hvis udviklingen fortsætter. Derfor har kontorets styrelse nu trukket i nødbremsen. En massiv økonomisk sanering skal redde kontoret, og de første tiltag er allerede sat i værk. Åbenhed om regnskab For første gang lægger Orøkontoret nu regnskaberne åbent frem, så øens befolkning kan følge med. Det sker efter der er kommet ny formand for kontoret og en stor del af kontorets styrelse er skiftet ud. Frem over vil der være en åben dialog mellem kontoret og lokalbefolkningen, forsikrer Orøkontorets styrelsesformand Malinda Chase. Egenkapitalen gnavet af Tallene er desværre ikke til at tage fejl af. Orø Nyt har haft lejlighed til at se regnskabstal fra og med 2007, og de viser et årligt underskud på omkring kroner, som Holbæk Kommune tidligere dækkede. Det årlige underskud er finansieret ved at trække på kassekreditten. Og den har Orøkontorets ejendom som sikkerhed. Med andre ord har kontoret hvert år gnavet et stykke af sit eget økonomiske fundament af. Siden 2007 er mindst en tredjedel af egenkapitalen spist op. Lukker regnskabsservice Orøkontorets ny ledelse har haft en ekstern revisor til at gå regnskaberne igennem. Og det fører nu til en række ændringer af Orøkontorets arbejde. Som noget af det første lukker kontoret sin regnskabsservice fra årsskiftet. Her har ellers en række lokale foreninger og virksomheder gennem årene hentet regnskabshjælp. Men indtjeningen står ikke mål med omkostningerne, skriver Orøkontoret i et brev til kunderne. Læs mere på side 3.

2 ORØ NYT Udgives af foreningen Orø Nyt. Redaktion og kontakt Simon Bordal, ansvarshavende. Bygaden 72, Orø. Tlf eller Mail: Tryk Ø-kontoret, Orø. Oplag og distribution 650 eksemplarer, postomdeles til alle helårs husstande på Orø og udenøs abonnenter. Artikler og læserbreve Har du et læserbrev eller en idé til en artikel, hører vi gerne fra dig. Kontakt redaktionen for at høre, om der er plads i næste blad. Annoncer Kontakt OrØkontoret eller MaLinda Chase på mail annoncer@oroenyt.dk eller telefon Annoncepriser Pr. nummer: Helside, 17,5x25,5 cm, kr ,1/2 side, 17,5x12,5 cm, kr. 600,1/4 side, 8,5x12,5 cm, kr. 350,1/8 side, 8,5x6 cm, kr. 200,Rabat ved gentagelse. Farvetillæg 700,- kr. Her er dit ny færgekort Sådan ser det ny færgekort ud, som alle fastboende på Orø kan få gratis. Det gælder til Orøfærgen, ikke til Østre Færge. Og fra 1. januar skal man bruge det ny kort, når turen går til og fra Holbæk. Husk sundhedskortet Men det er ikke nok at vise færgekortet, når matrosen kommer og spørger efter billet. Man skal også vise sit sundhedskort (det de fleste kalder sygesikringskort). Så det er nok en god idé at holde de to kort sammen. For kan du ikke dokumentere, at du er fastboende på Orø, skal du betale almindelig billetpris. Få kortet på Orøkontoret Det ny færgekort kan du hente på Foreningen Orø Nyt Foreningen består af de personer, som er aktive omkring bladet. Denne kreds er samtidig foreningens ledelse. Foreningen vælger en redaktør, en sekretær, en kasserer og en revisor. Redaktør: Simon Bordal Hansen Sekretær: Berit Tannebæk Kasserer: MaLinda Chase Revisor: Maj Bøttcher Orøkontoret fra 15. december. Det er gratis, og du skal bare have dit sundhedskort med, når du kommer efter færgekortet. Det står ganske vist ikke i reglerne, men mon ikke det er en forglemmelse..? Ny tilflyttere skal nemlig vise sundhedskortet. Skal fornyes hvert år Når der er gået et år gentager historien sig. Du skal op på Orøkontoret for at hente dit ny færgekort, og så fremdeles. Hvorfor der er behov for det ny færgekort og ikke blot sundhedskortet vil vi vende tilbage til ved en senere lejlighed. Løsningen med færgekortet er udarbejdet af Færgeudvalget, Holbæk Kommune. -simon Fejø hilser Øboerne på Fejø har sendt os denne hilsen. Det flotte billede er lavet af æbler, og på den måde en fornem reklame for øens herlige produkter. Tak til Fejø. CVR-nummer Foreningens CVR er Næste blad udkommer Se hjemmesiden Foto: Hans Chr. Nielsen, Fejø 2

3 Nu skal Orøkontoret reddes Sådan ser tallene ud, da de blev præsenteret på årsmødet. Vi har markeret to af nøgletallene, egenkapitalen i begyndelsen af 2007 og samme ved afslutningen af Af Simon Bordal Hansen Lidt af en gyser. Sådan må man beskrive udviklingen i Orøkontorets egenkapital siden På fire år er egenkapitalen skrumpet ind fra godt én million til godt ,- kr for et år siden. Det viste de tal, som blev præsenteret for Orøkontorets støttegruppe på årsmødet i november. Hvis omsætningen i 2011 har været på samme niveau, er egenkapitalen skrumpet yderligere til ca ,- kr. Kontorets meget ringe økonomi gik op for Orøkontorets nye formand, Malinda Chase, som tiltrådte her i efteråret. Hun tilkaldte en ekstern revisor, der bl.a. gik kontorets eget regnskab igennem. Og så stod Orøkontorets økonomiske virkelighed malet sort på hvidt. Trods de mange aktiviteter og tiltag, er kassen endt i minus år efter år. En af kontorets vigtige aktiviteter er besluttet lukket. Det er regnskabsservice for foreninger og virksomheder. Her mener kontorets ledelse ikke, at det er muligt at fortsætte aktiviteten med overskud. Så kontorets regnskabskunder skal ud og finde regnskabshjælp andre steder. Ny styrelse skal rette op på økonomien Nu varsler Orøkontoret så nye tider. Der er valgt en ny styrelse for kontoret, som sammen med formanden og medarbejderne skal rette op på kontorets økonomi. Det er dog lettere sagt end gjort, for så vidt Orø Nyt har kunnet få oplyst, er det vanskeligt at finde omkostninger og indtjening helt ned i detaljen på de enkelte aktiviteter, når man kigger bagud i regnskaberne. På årsmødet valgte støttekredsen nye medlemmer til Orøkontorets styrelse. Den ny styrelse består ud over formanden Malinda Chase af Ib Ballisager, Marliese Wessels, Henrik Jensen, Amalie Sommer, Pia Simonsen, Nol Wijnholds og som suppleant Nanna Skytte. Hvilke tiltag den ny styrelse så vil prioritere, er det endnu for tidligt at sige noget om. Den samles nemlig først, når Lokalforum her i december har valgt deres repræsentant til styrelsen. Flere af deltagerne på årsmødet opfordrede kontoret til at finde ud af, hvad der skal være kontorets basisaktiviteter. Det kan være svært at se i dag, mente flere og sagde i samme ombæring, at opgaverne som postkontor og borgerservice for kommunen er meget vigtige at bevare. Selvejende institution Orøkontoret er en selvejende institution, og altså ikke en forening, som man kan melde sig ind i. Støttekredsen består af erhvervskunder, der betaler et støttebeløb til Orøkontoret. Det er så denne kreds af sponsorer, der vælger styrelsen efter de forslag som styrelsen selv lægger frem. Styrelsens formand er Orøkontorets reelle leder og chef for kontorets ansatte. Økonomiske bidrag til Orøkontoret er velkomne. Kontakt kontoret for at høre om de forskellige støttemuligheder. Det blev Absalonskolen Orø Skole hører sammen med Absalonskolen frem over. Det har kommunalbestyrelsen besluttet. I den nye skolestruktur hedder det, at Absalonskoloen og Orø Skole begge er afdelinger i skole nr 8. Hver skole får en daglig leder, og chefen for det hele hedder Mette Hunsdahl. Vi bragte et interview med hende i forrige nummer af Orø Nyt. 3

4 Luftfotografiet af Petersminde er i Ole Nielsens eje og sandsynligvis taget i slutningen af fyrrerne. Når man ser det hele sådan lidt fra oven Af Jens Johan Dahlkild Når jeg som dreng kom ud på gårdene i min hjemegn, fik jeg nogle gange lov til at komme ind i stuen. Normalt var det jo kun køkkenet, som man fik adgang til. Men sommetider skulle min far dyrlægen have noget i stuen, og så fik jeg lov til at komme med ind. De var meget specielle disse stuer. De blev som oftest ikke brugt i det daglige, om vinteren nok kun varmet op ved særlige lejligheder. Jeg kan endnu huske den lidt indelukkede lidt klamme lugt der var herinde. Det håndkolorerede I disse fine stuer var der næsten altid et billede af gården set oppe fra. Luftfotografierne var dengang næsten altid optaget i sort / hvid, og når der alligevel var farver i det altid mørkt gulnede fotografi, fik jeg fortalt, at det var håndkoloreret. Nogle gange kunne man næsten se, hvor stærkt det var gået med pålægningen af farverne, som godt kunne flyde lidt ud fra de rette linier. Træerne og den øvrige vegetation var på det punkt taknemligere. Fotografiet var som regel monteret på noget pap, som altid bulede og gulnede, når det blev ældre. Jeg har aldrig set, at der var sat glas foran til at beskytte det. Hver ting sin farve Der var som regel 1 grøn farve til træer og buske, 1 par måske 3 til markerne afhængigt af afgrøderne og om der var høstet. Bygningerne fik en standard rød til de røde mursten, sjældent var der brugt en okker farve til gule sten. Tagene havde også fået symbolfarver, man kunne dog ikke se om der var brugt tegl eller betonsten. Pandepladerne behøvede ikke farve, selvom de nok var rustne i virkelig-heden. Senere blev der optaget rigtige farvefotografier og optikken blev nok også bedre kunne man se. Udstilling på Hestebedgård Hestebedgårds bestyrelse har til foråret planlagt en udstilling med sådanne gamle luftfotografier af gårde og bygninger på Orø. Vi har fundet at der her ligger 4

5 megen historisk information, som kunne være en fin historisk illustration af landbruget på øen og udviklingen op gennem tiderne. Vi har tænkt os, at de gamle billeder kunne kombineres med helt nye opdaterede billeder fra f.eks. GoogleEarth. På den måde ville øens forandringer kunne vises på en god måde. Udstillingen skulle åbne i slutningen af marts. Efterlyser gamle luftfotos Hvis du har et gammelt luftfotografi hængende eller ved hvor der ligger et, vil bestyrelsen for Hestebedgård meget gerne i forbindelse med dig, idet vi gerne vil låne billedet eller billederne, hvis der skulle være flere, til udstillingen. Det gør ikke noget, hvis billedet er gulnet og tidens tand har gnavet lidt i pappet. Informationsaften Bestyrelsen regner med at afholde en informationsaften om udstillingen i januar 2012, hvor vi vil prøve at planlægge indhentningen af billederne i så god tid som muligt. siger tusind tak for år 2011 og ønsker alle vore kunder en glædelig jul og et rigtig godt nytår har været et travlt år på Hotel Orø Kro med renoveringer og omstruktureringer, som nu har skabt et spændende grundlag for nye tiltag i år 2012 som vi håber at vore kunder vil tage godt imod. Vi håber, at rigtig mange vil bakke op om Hotel Orø Kro's nye aktie program. Vi ser frem til et spændende år 2012 med masser af arrangementer og nye tiltag. Følg med i udviklingen på Glædelig Jul & Godt Nytår Hotel Orø Kro Juletræ og advents-storm Selv om stormen piskede over Isefjordens vande trådte en flok gæve Orøboere juledansen foran Orøkontoret den første advent. Der blev budt på julegløgg, æbleskiver og slikposer, det sidste dog kun til børnene. Musikken drønede ud over pladsen og stemningen var lige så høj som lufttrykket var lavt. Selv juletræet kunne ikke nøjes med at lyse hvidt, men slog over i rødt, grønt, blåt og gult. Kontorets medarbejder Hanne fandt den strålende kæde hos Jem&Fix. Så blev det alligevel jul igen! 5

6 Orø Kro søger mere kapital Sådan så det ud da sneen var faldet over Orø Kro den 4. november takket være det lokale brandvæsens skumslukkere... Orø Ejendomme A/S, der ejer Orø Kro, Orø Taxi og ejedommene Bygaden 57 og 65, vil udvide sit kapitalgrundlag. Målet er 3 millioner kroner, og Ole Brinkmann oplyser, at der her sidst i november var forhåndstilsagn for over en halv million. Udvidelsen sker efter planen ved at udbyde B-aktier a 1.000,- kroner. I skrivende stund ser Finanstilsynet på prospektet, og aktiesalget forventes at gå i gang i begyndelsen af december. Kapitalindsprøjtningen skal bruges til at styrke Orø Kro. Der er behov for at renovere og vedligeholde bygningerne, og gamle køle og frostanlæg står til udskiftning. Nyt opvarmningssystem og elanlæg står også på ønskelisten. I forrige nummer af Orø Nyt fortalte vi, at Orø Kro var i fuld gang med at renovere værelserne. Udvidelsen af værelserne er nu sat i bero, og i stedet har kroen indledt et samarbejde med Hegnegården og Bybjerggaard, så kroen nu i alt råder over 47 værelser. Ole Brinkmann ser positivt på mulighederne og nævner en række tiltag: Kunst på Orø har skabt en ny atmosfære på Kroen, og der er planer om at lave weekendophold, hvor kunstnerbesøg og malerkursus indgår. Kroen har også lavet aftaler med Region Sjælland og andre udbydere om at huse kurser. Det skulle kunne hjælpe med at fylde både restaurant og værelser. Interesserede kan kontakte Ole Brinkmann, Orø Kro. -simon 6

7 7

8 Uglernes Orø Tekst og tegning: Steen B. Langvad Uglerne høres meget om natten i yngletiden, hvor de ofte tuder tæt på bebyggelse. Senere når ungerne er fløjet fra kassen, sidder de i området og piber højt, det kaldes kontaktlyd. Der har sikkert været ugler på Orø lige siden skoven holdt sit indtog efter istiden, vel nok de kendte nordiske arter; stor hornugle, slagugle, lapugle, sneugle, kirkeugle, høgeugle, perleugle, spurveugle, mosehornugle, skovhornugle og natugle - så stakkels mus... De 3 ugler som er tegnet på planchen er to faste fjordlændinge nemlig Natugle og Skovhornugle. Den lille er en spurveugle, den har jeg taget med, fordi der invasion af spurveugler i dette efterår i Danmark. Spurveuglerne er kommet herned, fordi det været et godt ugleår i vores broderlande; altså masser af uglemad hvilket igen giver masser af sunde ugleunger som ikke har noget sted at være. Altså en slags flygtninge. De ugler som med sikkerhed jager og yngler i fjordlandet og på Orø er natuglen og skovhornugle. De to ugler er begge nataktive, det vil sige at de jager om natten og i skumringen, så man ser dem mest i flugt jagende over mose og eng i de lyse nætter - og er man heldig, ses de i skovlysninger eller på taget ved siden af skorstenen. Så hvis vi er heldige og ser godt efter i toppen på nåletræerne, kan vi måske få øje på dem. For det er der de sidder og kikker efter småfugle, som de kan fange i flugten. Spurveuglen er nemlig dagaktiv, og det er dårligt nyt for alt småtflyvende. Men en helt fantastisk smuk miniput. Hvis man finder uglegylp under et træ eller i laden (gylp er ufordøjelige rester fra mus og fugle så som hår,tænder og lignende), så er det uglens rasteplads. Ugler kan man med held få til at yngle i uglekasser, men kasserne skal sidde rigtigt. Vigtig er også indflyvningshullets størrelse, kassens placering i rette højde og ikke nordvendt. Hvis du skulle være så heldig at se eller endnu bedre fotografere én, er jeg være meget intereseret. Som det er vist på tegningen, er spurveuglen ikke meget større end musviten. Spurveuglen er 18 centimeter lang fra næbspids til halespids. Nat og skovhornugle er fra centimeter lange. Spurveuglens flugt ligner spættens lige linje med op og ned kurver. Den har også et meget højt pib og er generelt højlydt. Øverst venstre: Natugle, med de karakteristiske sorte øjne Øverst højre: Skovhornugle Nederst venstre: Spurveugle Nederst højre: Musvit 8

9 Hvem bliver Orømester i Gæt en melodi? Af Hans Knudsen Orø Kro har i løbet af året haft kontakt med foreningerne på øen for at høre om man havde lyst til at deltage i en lille musikspøg om at gætte melodier. En del foreninger har meldt positivt tilbage og nu er turneringsplanen klar. Der bliver dystet d 27-1, 3-2 og 24-2 og finalen er 2. marts. Allerede da tanken blev luftet var kunst på Orø på banen med en udfordring. I Cykelklubben tog man handsken op og de første der er på banen bliver de to klubber der mødes d 27-1 på Orø kro. medlemmer, som mødes ved flagstangen hver onsdag og kører en tur på km. Om sommeren har man haft flere dagture, f.eks. i 2010 hvor man kørte Isefjorden rundt. Kunst på Orø blev etableret i løbet af 2010 og har siden stået for mange aktiviteter på Orø. I 2011 står man blandt andet for udstillingprogrammet månedens kunstner på Orø Kro, ligesom man også stod for spil dansk dagen. Hver forening stiller med 3 medlemmer og et stor heppekor og backinggruppem og så dyster man på musikviden. Kan duelanterne ikke gætte melodier, kan de få hjælp af deres backinggruppe. Publikum kan også deltage i løjerne og har mulighed for at vinde en præmie. Alle er velkomne til at se på løjerne, klaphate og øvhorn må medbringes. Løjerne styres af to mand frem ved Hans Knudsen og Finn Sørensen. Cykelklubben blev startet i 2007 af Finn Storm, Oswald Laursen og Egon Faarvang, der ville have noget motion. Siden har den udviklet sig, så der nu er 19 Salon Noi - Frisør & neglemanicure Noi Nelstrup Salvigvej 6, Orø 4300 Holbæk Ring og bestil tid! Åbent 9:00-15:00 alle hverdage Lørdag 10:00-14:00 Telefon: Mobil: Nu også salg af: Tøj, bælter, tasker, ure, smykker og meget mere. 9

10 Så lå der et bundt døde fugle... I begyndelsen af november var nogle medlemmer af Adventureklanen ude på en dejlig efterårstur. Men da gruppen nåede til Salvig Vandværks boringer ved Nørre Stængevej, blev de mødt af et underligt syn. I en bunke lå døde fugle. Måske et jagtbytte der ikke var bedre værd end at blive smidt her. Da gruppen dagen efter gik ud for at se, hvad der var blevet af fuglene, løb en jagthund omkring og legede med resterne. Adventuregruppen undrer sig, og det gør vi også her på redaktionen. Hvem kender forklaringen, og er det almindelig god skik blandt jægere at smide byttet på den måde, og at lade jagthunden feste på de døde dyr? -simon Telefon: Steen Uja tog disse billeder af de døde fugle og stiller spørgsmålet:. Hvorfor lå de der..? Åbningstider: Man-fredag Lør-søndag Bake-off med friskbagt brød hele dagen Altid billig benzin. 10

11 Første skoledag 2011 på Orø Skole. Her er øens fremtid samlet, og Gry har en plan for, hvordan vi kan få endnu flere glade børnefamilier til øen. Foto: Orø Skole. Gry ønsker mere liv på øen Af Maj Bøttcher Orø har brug for liv mere liv nyt liv. Færgerne, Brugsen, kroen, forsamlingshuset og alle de andre erhvervsdrivende har brug for kunder. De mange huse der er til salg har brug for nye beboere. Skolen og Børnehuset har brug for flere børn. Men hvordan? Hvordan kan vi få flere - gerne børnefamilier til at flytte til Orø? Det har Gry Ravn Rønne set nærmere på i forbindelse med en opgave på sin projektlederuddannelse: Da jeg sådan gik i gang med opgaven, så undrede det mig egentlig. For det er jo i bund og grund det vi gerne vil, når vi laver nogle af de her mange forskellige rigtige gode arrangementer, som vi gør. Jeg var selv med til at arrangere Orøløbet. Og det hedder Orøløbet. Men vores mission med det var at få så mange herover som muligt for at se øen og for at se hvor dejlig den er. Altså få interessen for stedet. Og sådan har vi jo alle sammen nogle små missioner med de ting vi går og gør. Hvert enkelt arrangement er vel gennemtænkt og fint gennemført, men jeg føler at der mangler sådan en overordnet paraply, som kunne samle det lidt og gøre det mere tydeligt, hvad det egentligt er, vi ønsker at opnå. Ø-ambassadører og tilflytterguide. Under researchen til opgaven tog Gry fat i nogle af de andre småøer for at se hvordan de greb problemstillingen an. Og her fandt hun flere gode ideer. På Bornholm og Samsø har de ø-ambassadører, og Bornholm markedsfører sig selv på øens hjemmeside med et helt afsnit udelukkende om tilflytning en slags tilflytterguide. Det kunne vi let kopiere på Orø, mener Gry. Vi skulle også have sådan nogle ø-ambassadører. Jeg tænker at der allerede nu går nogle rundt her på øen og agerer ø-ambassadører. Og så kan vi lige så godt kalde dem det navn, og få dem til at fortælle deres historie om hvorfor de er flyttet til Orø. Samtidig kan man gøre dem synlige ved at lægge deres historie og et billede på hjemmesiden. Interesserede kan så klikke sig ind og læse om hvordan det er at bo på Orø. Og kommer man på besøg herovre, kan man kontakte en ø-ambassadør og få en snak og en masse konkret viden. En tilflytterguide kan placeres på Orøs hjemmeside. Således at man kan gå ind og finde svar på alle de spørgsmål man kan finde på at stille sig, hvis man overvejer at flytte til Orø. Altså spørgsmål som: Hvor mange bor der på øen? Hvordan er færgeforbindelserne? Er der en læge? Hvor mange børn er der på skolen? Og hvilke muligheder er der for at finde arbejde på øen? Samtidig kan siden indeholde ø- ambassadørernes historier og andre tilflytterhistorier, fine billeder af vores ø og naturligvis også en omtale af de arrangementer, der er i løbet af året. Bredere markedsføring. Der er også behov for en markedsføring som når bredere ud end de lokale medier. Her har Bornholm for eksempel samarbejdet med ejendomsmæglerne på øen om en annoncekampagne i Politiken. Noget som Orø måske kunne kopiere. Eller man kan drage til København og gå rundt med reklamer for Orø i form af sandwich -skilte og uddele flyers. Altså nu foregik den her uddannelse jo inde på Kultorvet i København. Og der var nogle af dem som jeg gik i klasse med der sagde: Her er da mange unge familier som går og prøver at plante krydderurter i deres altankasse. De kunne da lige så godt trives på Orø. Man kunne lave nogle kampagner rundt om på legepladserne, hvor man går rundt med sandwich - skilte og siger kom til Orø. Og det tror jeg også kunne være godt at gøre. Men for mig er det lige så meget noget med at få åbnet op og dannet et forum med overskriften hvordan får vi flere tilflyttere til Orø? Og så arbejde målrettet med det Bolden er hermed kastet. Hvem griber? Gry s forslag: Oprette Hvordan får vi flere tilflyttere til Orø? -forum Udnævne nogle Ø-ambassadører. Oprette en tilflytterguide på hjemmesiden. Annoncere i større/landsdækkende medier. Samarbejde med ejendomsmæglere. Københavnerturne med sandwich -skilte og flyers. Melde tydeligere ud hvad vi ønsker at opnå i forbindelse med f.eks. Orøløbet eller Åben-Ø-dagen, samt følge op på, om vi når det. 11

12 Fiskerne En gang var Orø Havn hjemsted for en hel flåde af fiskefartøjer. I dag er kun en enkelt rigtig fisker tilbage. I de kommende numre af Orø Nyt sætter vi fokus på en lidt overset side af Orø s historie: Fiskerne og fiskeriet. Vi starter med en beretning fra begyndelsen af sidste århundrede. Uddrag af Johannes Prip s En Orødrengs barndomsminder fra tiden før århundredeskiftet. Johannes Prip er født 1888 og var søn af pastorprip. Johannes var blegsottig og skrøbelig i sin barndom, og lægen beordrede derfor et års skolefri. Her grundlagde Johannes sit venskab med øens fiskere, og det samlede han til en række mundtlige fortællinger, som datteren Anna Birthe Kargo optog og skrev ned. I det valgte afsnit fortæller Johannes om, hvordan han sejlede med og hjalp fiskeren Lille Peder: Om foråret, da jeg begyndte at sejle med den lille Peder, da var det eneste, jeg kunne være med til at røgte, det var bundgarnene. Bundgarn er nogle store garn med en lang rad på ca. 50 m længde og et stort hoved med så god plads indeni, at man kan sejle ind i det. Den er altså åben foran, det er en pose, der hænger mellem pæle...disse bundgarn blev gerne røgtet både om morgenen og om eftermiddagen, der kunne jeg jo være med om eftermiddagen, og det var vældig sjovt. Bundgarn fisker nemlig alt mulig. Det, vi fiskede efter om foråret, var sild og makrel og hornfisk, og der gik også alt mulig andet i, rødspætter, og det skete et par gange at vi oplevede, der var laks i det. Vi havde den ærgrelse at se laksen tage tilløb til at springe ud over kanten og forsvinde. Men et par stykker fik vi da. Jeg kan huske, at vi havde en mægtig fin laks med hjem en dag, den hængte Peder op ude i værkstedet. Han sagde Ja, den er mange penge værd, jeg får 65 øre for pundet oppe i Holbæk. Så det var noget, der kunne betale sig. Der kunne jeg tage med ud om eftermiddagen og være med til at røgte. Peder havde 2 bundgarn, ét lige norden for færgestedet ved østersiden og et inde i Hammerkrogen. Det var navnlig det inde i Hammerkrogen, der gav noget, og det var jo vældig spændende. Når sildepresset om foråret var forbi, så gik man i gang med flyndergarnene. Flyndergarn, det er både rødspætter og skrubber og tunger og pighvarrer og alle mulige fladfisk. Det var små, lave garn, med store masker, og de stod altid helt nede ved bunden. Det var dem de tog hjem og tørrede hver dag og bandt sten i og satte ud igen om eftermiddagen. Da det blev lidt lysere hen ad foråret, så var jeg med fra morgenstunden også ude at rygte flyndergarn. Så var der tit så mange, at vi skulle op til Holbæk med dem, så hilste jeg på Madam Olsen og så, hvordan man handlede med hende. Hun var god og reel altid. Senere på sommeren blev det ål og rejer. Ål, det var med ålekroge eller med åleruser. Ruserne blev sat ude på halvdybt vand, og krogen blev sat ude på det dybe. Der skulle jo noget på krogene, og der måtte Niels gerne ud og trække agnvod hele dagen igennem. Det foregik på den måde, at han sejlede ud med det her lille vod, der var jeg tit med. Der lå vi og drev langs med det lave vand sådan lige, hvor der var græs, ålegræs uden for og drev ganske langsomt med fokken bak og storsejlet firet ud, så båden drev sidelæns. Voddet var bundet fast i agterenden og i forenden, så det skrævede tilpas, og det slæbte så hen ad bunden. Når vi havde drevet tilstrækkelig længe, hev vi det op og tog det om bord og tømte det, og der var alt mulig imellem. Alt det der kunne bruges, gik ned i en kasse, der stod inde i dammen, en firkantet kasse med små huller i bunden, og der sad vi så og talte disse her agnfisk op. Der var små ålekvabber, der var det vi kaldte smørbøtter, de vist nok kutlinger. Peder satte sådan noget som 800 eller kroge hver aften eller eftermiddag, så der skulle være et tusind stykker, som vi kunne sætte på, når vi var ude at sætte kroge om aftenen. Det foregik også ganske langsomt, enten for sejl eller ved at Niels roede og Peder sad og satte agnfisk på krogen, og jeg smed dem ud efterhånden som vi kom frem. Det tog en time eller halvanden at sætte alle de kroge ud. Så lagde man en stor sten for enden til at holde krogene fast, og så en våge eller en bøje op, så man kunne fin- 12

13 Sådan har det set ud i århundreder. Nu er det Søren der giver mågerne, hvad der er deres. Vi bringer et portræt af Søren og fiskeriet i næste nummer af Orø Nyt. Foto: Finn Johannesen, Holbæk. de dem igen. Så var det altid tidligt ud, når der var ålekroge, fordi der var fisk, der kunne finde på at æde de ål, der sad på krogene, de kunne forsvinde og blive bidt af sælhunde, så det var om at tage dem op, mens det endnu var mørkt...jeg sejlede altså efterhånden med i de fleste af bådene. Men der var et par fiskere, som holdt sig en del for sig selv, det var de to sønner af gamle Ole Mikkelsen. Han var en gammel fisker, han må have været oppe i 80erne den gang. Han havde et dejligt hus henne sønden for kroen, og han havde altså to sønner, Lars Peder og Anders. De to havde hver en stor båd og en lille båd, og de fiskede sammen og de fiskede altid godt. De sagde om gamle Ole Mikkelsen, at han havde en bundgarnsplads ovre ved vestsiden af fastlandet og norden for Kragerupskov, og den holdt han fast på. Jeg har selv set, at der inde på stranden stod et skilt, hvor det stod Ole Mikkelsens bundgarnsplads. Sønnerne fiskede sammen, og de var så pyntelige og så ordentlige. Deres huse lå ud til stranden, og de var indhegnede med en plads foran. De andre fiskere halede deres bundgarnspæle op og bandt dem sammen og slæbte dem hjem., når de var færdige med bundgarnsfiskeriet. Når Mikkelerne fik deres bundgarn hjem, slæbte de også pælene hjem, men så tog de dem op på deres indhegnede plads foran huset, og der var bygget et stativ, de kunne ligge på. Så blev pælene set efter alle sammen, og de blev spidset i enderne. Og når man så efter, ville man se, at de lå nøjagtig som om de var lagt efter et bræt med alle spidserne fuldstændig på linie. Sådan var det over det hele. Der var mægtig orden i det. Jeg har tit snakket med de to brødre Mikkelsen, og jeg blev svært gode venner med dem også, og derfor blev jeg meget forbaset, da Anders Mikkelsen en dag siger til mig: Der er fisk ude i dammen på min lille båd, hvid du har lyst til at sejle en tur med den, så må du godt. Jeg sagde selvfølgelig tak og roede ud med prammen og hoppede op i båden, og så så jeg mig meget nøjagtig om, hvordan al ting lå i den. Der var ikke én tovende, der lå og flød, de var klanket nydelig op alle sammen, de to årer og bådshagen og topsejlsstangen lå på en ganske bestemt måde. Det var en dejlig båd, og den sejlede godt. Udvalgt og redigeret af Simon Bordal Hansen 13

14 Med Dr. Cook på eventyr. Rejsebrev nummer 2. Orø og The Julemand I dette rejsebrev fra den fjerne og eksotiske ø Orø, vil jeg fortælle noget om de primitive religioner, som de kan forme sig langt væk fra civilisationens hyggelige og stabile verden, herunder den sære tro på the julemand, som de lokale dyrker med stor hengivenhed. Jeg er fortsat travlt optaget med at gøre optegnelser om denne mærkelige ø, der har været helt uden kontakt med den civiliserede verden, og tilsyneladende stadig styres af en række småkonger, der ligger i evig og indbyrdes krig, hvilket efter mine foreløbige iagttagelser er langt det væsentligste bidrag til underholdningen her på øen. Det er også min fornemmelse, at fornøjelsen ved disse stridigheder er forbundet med nydelsen af en særlig drik. Og da jeg forleden bød min bærer og rejsefører Svend Flynder på kaffe, kom der er et yderst foragteligt udtryk i hans ansigt, og jeg forstod da at han foretrak en helt anden drik. Hvad denne drik er, har jeg endnu ikke fundet ud af. Jeg vil også som lovet beskrive min eventyrlige rejse hertil. Men dog først opholde mig lidt ved den uheldige opdagelse jeg omtalte i slutningen af mit første rejsebrev. Nemlig udsigten til den kolde vinter, som har givet mig både kuldegysninger og koldsved. Det tager min tolk og rejsefører alt for letsindigt på, forekommer det mig. Han stillede bare en økse her ved mit skur i skoven, som om han troede at jeg med mine færdigheder overhovedet var i stand til at fælde et træ, endsige en hel skov. At der kommer en sådan vinter med is og sne er kommet ganske bag på mig. Jeg troede at jeg skulle til en ø på Sydhavs-øerne, men det viser sig altså nu, at øen ligger på Nordhavs-øerne. Så hvad nu med alle mine hawai-skjorter, bermudashorts og farvestrålende T-shirts med Peace & Love, der skulle foræres til de indfødte. Ja, selv min tropehat er jo ikke til nogen nytte mod den brændende sol, for der er slet ikke nogen sol der brænder. Jeg havde ellers forberedt mig grundigt til varmen og palmerne, og flere gange set Mytteriet på Bounty med Marlon Brando og hawai-piger i bast-skørter og det bare ingen... nå, men nu må jeg vist tilbage til realiteterne og de kolde vinde der allerede nu begynder at blæse ind mellem brædderne på mit skur. Misforståelsen skyldes uden tvivl, at min lille søn James, den slubbert, har pillet ved min globus, og vendt op og ned på polerne. Og hvis ikke det var sådan, at jeg går ind for moderne børneopdragelse, så ville han få en ordentlig røvfuld når jeg engang får fat i ham. MIN REJSE TIL ØEN. Min afrejse fra London udviklede sig sædvanen tro til et familiedrama. Jeg forlod min darling Clementine i Baker Street badet i tårer. Ja selv min lille søn James den slubbert var usædvanlig stille. Men det er naturligvis vanskeligt at holde sammen på et hjem når man aldrig er hjemme, og jeg vil derfor straks søge om at få hende og James, den slubbert, sendt her til, så de kan være med til at opleve dette eventyr, så familien ikke skal blive mere traumatiseret end den er i forvejen. Hendes bekymring for mig er rørende, men så slemt er det jo heller ikke. Jeg erkender, at jeg er en smule distræt, og da jeg gik ud af døren sagde hun da også det sædvanlige: - Har du nu glemt det hele? Men når hun sender min derby-hat efter mig i en London-taxi hele vejen hertil er det altså lidt i overkanten. Og jeg tror slet ikke de har noget derby i denne primitive kultur, skønt jeg har set en masse vilde heste rundt omkring på savannen. Selve rejsen gik ellers over al forventning, bortset fra at jeg mistede alle mine kasser med videnskabeligt udstyr, blev smittet med en tropesygdom og bortført, fik stjålet mit pas, blev adskillige måneder forsinket 14

15 og endelig taget til fange af somaliske pirater. At jeg overhovedet kom i nærheden af Afrikas Horn, skyldes en misforståelse, idet jeg med min excentriske påklædning som opdagelsesrejsende med tropehjelm vakte en del opsigt da jeg ankom til lufthavnen i Copenhagen International Airport. Flypersonalet troede derfor at jeg skulle medvirke i en film med Harrison Ford som Indiana Jones, og checkede mig ind til Ægypten, hvor jeg blev smittet med den såkaldte sovesyge af vand fra Nilen. I min bevidstløse tilstand og med høj feber sendte de mig videre med et sejlskib til Mombasa, hvor de kendte en heksedoktor, der kunne kurere det med urtemedicin, og det var undervejs dertil at en storm drev os ind i Aden-bugten, hvor jeg blev taget til fange af somaliske pirater, der forlangte en formue i løsepenge. Her vågnede jeg pludselig op igen, og var på forunderlig vis blevet helbredt for min sovesyge. Mig var der imidlertid ingen der ville betale noget for, så det endte det med at de lod mig gå. Men hvor skulle jeg gå hen? Så jeg bad om at blive, og fik forhandlet mig frem til en passende status med visse privilegier. Det fandt de dog for dyrt i længden, og det endte med at de ville betale for at slippe af med mig, hvilket jeg accepterede, men ikke før de kom op med rigtige menneskepenge, dvs. british pounds, som stadig er den eneste stabile møntfod i verden. Derved fik jeg heldigvis mulighed for at tjekke op på mine tre flight-cases med videnskabeligt udstyr, der var blevet stående i Ægypten. De er nu undervejs hertil over de syv have med skib fra Royal Navy, og under bevogtning døgnet rundt, hvilket igen viser den store alvor som Videnskabernes Akademi betragter denne ekspedition med. Klip ud og læg selv farver på... OM DE PRIMITIVE RELIGIONER. Som jeg allerede har omtalt er der en udbredt overtro hos de primitive folkeslag. Således også her, hvor der findes et virvar af sære religioner der har hver deres gud, og hvor man også i de helt små ting bemærker dette fænomen. Det gælder ikke mindst den sære skik omkring the julemand, som jeg vender tilbage til. Her er der både engle og nisser og magiske ritualer på spil. Foruden ønskesedler og pakker, som de først køber, og derefter påstår kommer fra Grønland eller Nordpolen sammen med the julemand, som de tillægger en stor kraft. Ham dyrker både børn og voksne med sange og ofringer for at stemme ham mildt når han d. 24. december kommer forbi denne ø. Hvad er den dybere mening? Helt sikkert noget religiøst. Jeg vedlægger nogle glansbilleder jeg har fundet hos nogle af de lokale, til at give et billede af, hvorledes man forestiller sig han ser ud. Det kan godt virke skræmmende på et oplyst menneske at sådanne kræfter stadig tilbedes ja, det indgår Fortsætter på næste side... 15

16 efter sigende også at man danser omkring et træ med levende lys hjemme i sin egen stue, hvilket overhovedet ikke giver nogen mening - men det er vigtigt at vi forstår hvor dybt denne tro rækker, skønt vi ikke forstår meningen med den, da den jo er ganske absurd. Her kan jeg også henvise til min tolk og bærer Svend flynder, der tager tegn og varsler af fuglenes bane, og påstår at han ud fra tranernes flugt hen over himlen ud for sin landsby kan sige, at nu er vi på vej ind i efteråret. I den civiliserede verden ser man den slags i en kalender. Men det viser igen hvor svært det er at udrydde denne overtro hos naturfolkene. Vi fotokopierer og trykker brochurer, annoncer, flyers, bannere og sange. Kontorartikler, lokalt kunsthåndværk, udlejning af cykler. Turistbureau, borger og informationsservice. Øens postkontor. Det ser ud til at der også er flere typer af trosretninger, fra magiske urtehaver for en særlig indviet kreds, over sammenslutninger der mødes på udvalgte dage og sekter for såkaldte mærkesager, til store menigheder med uforståelige sange og hemmelige ritualer. Den officielle religion her kalder de Folkekirken, fordi der kun sjældent kommer folk i den. De holder til omkring en stor hvid bygning med et højt tårn, hvorfra de ringer solen op og ned på bestemte tider, hvilket solen formodes at rette ind efter. Noget sådant kan sammenlignes med det vi kalder regndans, hvilket er et fænomen vi kender fra den politiske verden. Den ledes af en to meter høj muskelsvulmende præstinde med tatoveringer over hele kroppen. Hende vil jeg nødig møde en mørk aften på kirkegården. Ikke fordi jeg som de lokale tror på spøgelser, men mine mange rejser til de indfødtes verden har lært mig, at man skal holde sig fra mørke og uoplyste steder, hvis man vil undgå at blive mucked, som vi kalder det. Et andet eksempel på denne overtro er de såkaldte sorte penge, for jeg har aldrig set penge der var sorte. De ser ud som de andre, så det må altså være noget med at beskytte sig mod et eller andet truende væsen, der måske kunne tage dem, og helt sikkert igen noget overtroisk, for jeg har studeret disse sorte penge omhyggeligt under min lup, og der er absolut intet at se på dem. Hvad er den dybere mening? Helt sikkert noget religiøst. Hvad angår den lokale drik, så har jeg nu fået opsporet, at den hedder øl. Og da min tolk og rejsefører har arrangeret en prøvesmagning på en smugkro et sted i nærheden, må jeg hellere afslutte mit rejsebrev nu, da jeg hylder princippet om at man skal spise og drikke som de lokale, og jeg har fået fortalt at denne drik er stærkt berusende når den nydes i større mængder. Hvilket jeg tror min tro væbner og rejsefører har tænkt sig vi skal gøre, selvom jeg ikke forstår hans bemærkning om, at han vil drikke mig under bordet Yours sincerely, Dr. Cook. (Dr. Cook kendes af nogle under navnet Arne Katholm.) 16

17 Julekål Kært barn har mange navne. Denne ret kaldes også Vridkål, Knugekål eller Krystekål. Alle navne udledt af, at kålen koges og derefter vrides, knuges eller krystes til den er tør. Men i mit hjem går retten under navnet Julekål, sandsynligvis fordi min mor er fra Vejle, hvor retten har plads på ethvert julebord. Man skal bruge: 1 hvidkålshoved 3-5 dl fløde Ca. 100 g. smør. Salt Peber Revet muskat Del hvidkålshovedet i kvarter, evt. mindre stykker, og kog den i let saltet vand til den er mør. Det tager nok en times tid. Lad kålen køle af i et dørslag. Derefter vrides al vand ud af kålen. Det kan gøres i et par rene viskestykker eller i et pudebetræk.(må ikke være vasket med skyllemiddel) Der skal virkelig vrides, for jo mere kogevand, der vrides af, jo bedre bliver retten. Herefter hakkes den vredne kål i kødhakkeren. Den hakkede kål opvarmes i en gryde under omrøring og ved svag varme, og smørret tilsættes. Fløde tilsættes lidt ad gangen til kålen har en passende konsistens. Den må ikke være for tynd. Smag til med salt og revet muskat. Tilbehøret til julekål kan dele vandene. Visse steder serveres kålen med kanelsukker, men i mit barndomshjem var det uden kanel og med Orø s bedste opskrifter koldt, kogt stribet flæsk og kogt medister. Selv foretrækker jeg en røget kålpølse, eller evt. stegt medister. Og altid en god sennep og masser af friskkværnet peber. Svenske brunkager Disse svenske brunekager er meget nemme at bage og stærkt vanedannende! Man skal bruge: 425g. smør 425g. sukker 400g. mørkt sirup (ahornsirup er en god variant!) Smeltes i vandbad. Ibland: 2 spsk. stødt kanel 1 spsk. stødt nellike 1 spsk. stødt ingefær 1spsk. stødt kardemomme 1 spsk. stødt pomeransskal eller hakkede mandler g. hvedemel 1½ spsk. bikarbonat Rul ud i stænger, lad hvile natten over. Skær ud i tynde skiver og bag ved 175 grader. Nyd dem til en kop nybrygget kaffe. Ahhhh. Begge opskrifter er sendt af Nanna Skytte, Bygaden 72. Vi takker. Har du en god opskrift, som du gerne vil give videre til læserne, så send os en mail eller et brev. God jul Redaktionen Kristian Krøger, Formand Bygaden 54A Tlf: , Mail: 58kristian@gmail.com Repr. i Lokalforum, Sidder i Færgeudvalg, Skolesagen, Repr. i Sammenslutningen af Danske Småøer. Annette Boldt, Kasserer Bygaden 3B Tlf: , Mail: annetteboldt@me.com Via Adventure-klanen koord. for Projekt Trampesti. Steen Uja Pedersen, Sekretær Bygaden 3B Mail: ujaped@hotmail.com Campingpladsgruppen, via Adventure-klanen koord. for Projekt Trampesti. Mail: ujaped@hotmail.com Berit Tannebæk Bygaden 9 Tlf: / Mail: berit_tannebaek@live.dk Repr. i OrøHallen. Annie Lunde Hansen Bakkevej 25 Tlf: Mail: annielunde@mail.dk Koordinator for Bosætningsgruppen Suppl. i Sammenslutningen af Danske Småøer Arne Katholm Harestien 15 Tlf: / Mail: arne@katholm.net Kunst og Kultur, Campingpladsen, med i red. af Orø Nyt. Orø Beboerforening 17...sammen skaber vi værdier...

18 Åbningstider: Mandag, onsdag og fredag Lørdag efter aftale! Tækkepartner Aps Har du tjekket TÆKKEMÆND: dit stråtag for Uffe Steen-Nielsen nyligt? Få gratis råd og Johnny Bertelsen vejledning! taekkepartner.dk 18