Børns perspektiv på inklusion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børns perspektiv på inklusion"

Transkript

1 Gør tanke til handling VIA University College Børns perspektiv på inklusion Børns oplevelser af mulighed for deltagelse på tre folkeskoler. Projektet er finansieret gennem Socialstyrelsens pulje til forskning og udvikling i tilknytning til Den sociale diplomuddannelse Børn og unge samt Master i udsatte børn og unge og findes samlet på Junker Harbo,

2 Kort præsentation af projektet Projektets formål var at undersøge følgende: 1. Hvilke politiske overvejelser ligger bag inklusionsprojekterne og hvilke tiltag igangsættes, så socialrådgiveres, læreres og pædagogers viden og kompetencer ud i inklusionsarbejdet styrkes? 2. Oplever udsatte og ikke udsatte børn samt voksne omkring dem, dvs. børns socialrådgivere, børnenes lærere og sfo- hhv. klubpædagoger, at inklusion sker? Børns Perspektiv på Inklusion Lotte Junker Harbo, 2

3 Fund og tendenser udledt af projektet Ad 1: politiske overvejelser og tiltag omkring kompetenceudvikling På kommunalt niveau tog man beslutning om omstrukturering af specialundervisningen for 1. At sikre et så ensartet og godt et tilbud til alle børn som muligt 2. At skærpe opmærksomheden på ressourceanvendelse på området. Inklusionsprojektet kaldes i kommunen SUS Special- Undervisningscentret i Solkøbing. Konkret er hensigten at flest mulige børn, ideelt ca.98% af de 3100 skolepligtige børn i kommunen, inkluderes i det almene skoletilbud i det nære miljø. Børns Perspektiv på Inklusion Lotte Junker Harbo, 3

4 Andel af skolepligtige børn der inkluderes i perioden to forskellige opgørelser Børns Perspektiv på Inklusion Lotte Junker Harbo, 4

5 Inklusionsprocent ifølge Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS) Junker Harbo, 5

6 Andel af skolepligtige børn der ekskluderes i perioden Børns Perspektiv på Inklusion Lotte Junker Harbo, 6

7 Omkring tallene Pointen er, at formålet med inklusionsprojektet var, at 99 % af de skolepligtige børn som følge af inklusionsprojektet skulle modtage tilbud i den almene folkeskole. Ifølge de to opgørelser ligger tallet på ca.95 %. Junker Harbo, 7

8 Tiltag omkring kompetenceudvikling Kommunen foranstaltede et ugelangt Kick-off før skolestart i 2011, hvor SUS-projektet startede. 281 lærere, pædagoger og ledere fra kommunen deltog. I en efterfølgende evaluering fandt 97,2% af deltagerne temaet inklusion meget relevant. 94, 9 % af deltagerne fandt, at temaet blev behandlet på en sådan måde, at det biddrog til kvalificering af det pædagogiske arbejde på deres skoler. Der er i forskningsprojektet ikke kendskab til andre tiltag omkring kompetenceudvikling fra centralt hold i perioden forår 2012-forår 2014, hvor vi besøgte skolerne. Børns Perspektiv på Inklusion Lotte Junker Harbo, 8

9 18 deltagende børn fra klasse, klasse og klasse Junker Harbo, 9

10 Teoretisk afsæt II vores analyser af de transskriberede interviews tog vi afsæt i dels de fire fællesskaber i Bent Madsen refleksionsmodel omkring inklusion (se næste slide), dels ved Étienne Wengers tre faktorer til deltagelse: 1. fælles indhold, der opleves som betydningsfuldt for deltagerne 2. et gensidigt engagement af en vis varighed, hvor deltagerne deler viden og erfaringer med hinanden 3. et repertoire af fælles historier og begivenheder som deltagerne kan identificere sig med Hermed kunne børnenes beskrivelser af fællesskaber tematiseres og det kunne undersøges, hvordan det i de valgte teoretiske perspektiver kan siges, at børn oplever deres mulighed for deltagelse. Her skal fremhæves det paradoks, at det vi i projektet kalder børnenes perspektiv, altså deres fortællinger om deres oplevelser, i projektet fremskrives af tre voksne i et voksenvalgt teoretisk perspektiv. Junker Harbo, 10

11 Tilhørsfællesskab Social kompetence Deltagelse: Social kompleksitet Normalitet afvigelse Afhængighed - selvstændighed Arbejdsfællesskab Professionel kompetence Selvforsørgelse: Produktiv kapacitet Social værdi devaluering Nyttig - unyttig Eksistentiel reflektion EEE Personlig dannelse -At gøre -At kunne -At vide -At ville -At være Identitet Værdibaserede fællesskaber Kulturel kompetence Mening og betydning: Kulturel diversitet Anerkendelse fremmedgørelse Frihed - sikkerhed Medborgerfællesskab Politisk kompetence Rettigheder og pligter: Kollektive livshorisonter Medborger - klient Deltagelse - beskyttelse Madsen, B. (2005): Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund. P.316. Hans Reitzels Forlag, København K 11

12 Børnenes fortællinger Der findes i sagens natur ikke ét klart svar på, hvordan de 14 børn oplever deres mulighed for deltagelse i forskellige fællesskaber. Alle de mange fortællinger, vi har mødt, antager hver især deres egen form. I de samlede analyser har fokus været på de temaer som har været gennemgående i interviewene. Fortællingerne er fremstillet i artiklen Børns Perspektiv på Inklusion Baggrundsartikel i fem cases, hvorfra temaerne og angivelsen af, om børnenes fortællinger afspejler stigende, faldende eller uændret mulighed for deltagelse. Børns Perspektiv på Inklusion Lotte Junker Harbo, 12

13 Pelles case Mulighed for Stigende mulighed for Faldende mulighed for Uændret mulighed for deltagelse deltagelse deltagelse Barn/ deltagelse børn + tema Deltagelse i Resignerer i forhold til undervisning, også set at fortælle de i forhold til det faglige fagprofessionelle om niveau i normalklasser sine oplevelser og erfaringer ind i det faglige arbejde Venskaber med B- Bevarer perioden gruppekammerater igennem venskaber med andre børn fra B- grupperne. Om at være i B-gruppe Pelle ser sig selv som i forhold til at være i at han hører til i B- normalklasser grupper og ikke i normalklasser. Han vil gerne være i normalklasse. Junker Harbo, 13

14 Alexander, Mathilde og Thors case Mulighed for Stigende mulighed for Faldende mulighed for Uændret mulighed for deltagelse deltagelse deltagelse Barn/ deltagelse børn + tema Oplevelse af mulighed Alexander tillægger for deltagelse i værdi- ikke indholdet i og tilhørsfællesskaber fællesskaberne samme betydning som de andre børn og går enten i forhandling herom eller trækker sig. Samarbejdsrelationer Alexander og Mathilde og former har igennem de fem interviews vidt forskellige opfattelser af, hvordan samarbejde bedst forløber. Thor placerer sig imellem dem. Junker Harbo, 14

15 Line, Tine, Maria og Lars case Mulighed for Stigende mulighed for Faldende mulighed for Uændret mulighed for Barn/ deltagelse deltagelse deltagelse deltagelse børn + tema Voksnes interventioner De voksnes interventioner hjælper dem ikke til at ændre positioner Samvær i klassen Fællesskaber der i de første fire interviews er præget af drilleri og udelukkelser. Drillerierne fylder mindre i femte interview, hvor fortællinger om arbejdsfællesskabet træder frem. Junker Harbo, 15

16 Gitte, Helle og Rikkes case Pigegruppen, særligt i Rikke oplever Rikkes perspektiv stigende mulighed for deltagelse i relationer Mulighed for Pigernes oplevelser Barn/ af, hvad en deltagelse god lærer til andre piger. Stigende mulighed for deltagelse Faldende mulighed for deltagelse Uændret mulighed for Pigerne beskriver deltagelse samme niveau af gør for at understøtte børn + tema deres mulighed for mulighed for deltagelse i deltagelse i både arbejdsfællesskaber. sociale og faglige sammenhænge Junker Harbo, 16

17 Arthur, Magnus og Jonas case Samvær med andre i fritiden Venskaber og drengegruppen Drengenes blik på lærerne i forhold til at understøtte mulighed for deltagelse i arbejdsfællesskaber Falder gennem årene i ottende klasse er de ikke rigtig sammen med venner i fritiden Drengene fortæller i alle interviews om mulighed for deltagelse i drengegrupper. De fortæller også løbende om fællesskaber udenfor drengegruppen som de ikke helt ved hvordan de skal håndtere. Ligger stabilt igennem årene som mulighed for deltagelse. Drengene giver karakteristik af, hvad lærere kan gøre for at understøtte deres deltagelse. Humor er vigtigt. Junker Harbo, 17

18 Centrale pointer ud fra de fem cases Deltagelsesbegrebet er ikke statisk børnenes fortællinger afspejler forskellige niveauer af deltagelse i forskellige fællesskaber i deres skoleliv. Deltagelsesbegrebet siger ikke noget om, om børnene samlet set oplever sig inkluderede: projektet fanger netop oplevelserne i de beskrevne fællesskaber, men ikke alle de andre mekanismer som er i spil omkring inklusion (politisk, økonomisk, i børnenes familier mv.). Junker Harbo, 18

19 De fagprofessionelles fortællinger om det der virker i forhold til at understøtte børns deltagelsesmuligheder 1. Konkrete tiltag omkring børnene 2. Organisatoriske tiltag 3. Samarbejde, der i de fagprofessionelles perspektiv understøtter børns muligheder for deltagelse 4. Karakteristika ved de fagprofessionelle, der kan inklusion Børns Perspektiv på Inklusion Lotte Junker Harbo, 19

20 De fagprofessionelles fortællinger om det, der ikke understøtter børns deltagelsesmuligheder Fire forklaringsmodeller: 1. Manglende evner hos barnet i forhold til at håndtere den uforudsigelighed/kompleksitet, som hos informanterne opleves som et uundgåeligt vilkår i normalområdet /samfundet 2. At børn med afvigende adfærd tager for meget af lærerens/pædagogens tid, så andre børns mulighed for deltagelse begrænses 3. Lærerens og pædagogernes manglende kompetencer/redskaber (viden, redskaber mv) bevirker mangel på deltagelsesmuligheder for børn 4. Organisatoriske forhold der modvirker inklusion Børns Perspektiv på Inklusion Lotte Junker Harbo, 20

21 Socialrådgivernes stemme Her træder særligt følgende frem: Socialrådgiverne står uden for arbejdsfællesskabet omkring inklusion som findes på skolerne blandt lærere og pædagoger Det bevirker at to aspekter ikke ses i projektets empiriske materiale: dels at den understøttende funktion socialrådgiverne kunne tilbyde i forhold til skolernes arbejde med inklusion ikke ser ud til at findes i praksis dels, at det helhedsorienterede blik, fx i forhold til samarbejde med forældre, socialrådgiverne repræsenterer, ikke træder frem i fortællingerne Børns Perspektiv på Inklusion Lotte Junker Harbo, 21

22 Mads, blikke og forståelser omkring en dreng, der kommer fra specialskole Mads har været i og på forskellige specialtilbud før han kommer til sjette/syvende klassen på Brede Skole. Efter et lille år flytter Mads til parallelklassen. Centralt i disse fortællinger står det, at individet, her Mads, skal kunne være social deltager og kunne sammensætte sit deltagelsesmønster, så det passer ind i klassefællesskabets normer og sociale regler. Trods alle bedste intentioner fra både børn og fagprofessionelle lykkes det ikke for Mads og for fællesskabet at mødes i disse forhandlinger. Mads ender med at stå helt i periferien af den sociale dimension i klassen, for til sidst at skifte til parallelklassen. Børns Perspektiv på Inklusion Lotte Junker Harbo, 22

23 Pointer ved gennemlæsning af analyser af fagprofessionelles udsagn Det betydningsfulde indhold for de fagprofessionelle når de arbejder med inklusion vedrører, som hos børnene, både den sociale dimension og faglige dimension i klassefællesskabet. Børns Perspektiv på Inklusion Lotte Junker Harbo, 23

24 Pointer ved gennemlæsning af analyser af fagprofessionelles udsagn De fagprofessionelle ser ud til at tale om to former for arbejdsfællesskaber: et der er præget af viden om inklusion forstået som teorier og redskaber til at lykkes med inklusion men som de fagprofessionelle mener, er for lidt til stede og et arbejdsfællesskab som allerede findes i praksis og hvor de fagprofessionelle lykkes med tiltag, der fremmer børns deltagelsesmuligheder. Her trækker de samlet set over den viden og de kompetencer, de har som følge af deres uddannelser til lærere, pædagoger og socialrådgivere. Børns Perspektiv på Inklusion Lotte Junker Harbo, 24

25 Pointer ved gennemlæsning af analyser af fagprofessionelles udsagn At socialrådgiverne ser ud til at spille en meget perifer rolle i arbejdet omkring inklusion på skolerne At der ser ud til at være en form for begrebsforvirring omkring hvad inklusion kan siges at være: f.eks. i udsagn som Kan man inkludere så meget så det bliver til eksklusion, begrebet inklusionsbørn og at der er børn man forsøger at rumme. Børns Perspektiv på Inklusion Lotte Junker Harbo, 25

26 Begrebsforvirring Hvad taler vi egentlig om??? Junker Harbo, 26

27 Diskurser vedr. inklusion Clausen, 2005 på baggrund af Dyson og Holmgaard Idealverden etisk diskurs politisk diskurs Individ Kollektiv pragmatisk diskurs økonomisk diskurs Virkelig verden Junker Harbo, 27

28 Inklusion hvad er det ikke Rummelighed: Man kan godt være rummet i et dagtilbud uden at være deltager i de mest betydningsfulde sociale processer. Man kan være til stede uden at være aktiv deltager (Madsen, 2009:14). Junker Harbo, 28

29 Integration jf. Madsen, 2009:15 Junker Harbo, 29

30 Inklusion jf. Madsen, 2009:15 Junker Harbo, 30

31 Integration hhv. inklusion jf. Bent Madsen Integration 31 Inklusion Afvigelse individuelt defineret Intervention ifht individet Normalisering (monokulturelt) Ressourcer tilføres individet Forskellighed som problem Udvikling gennem identitetsdannelse Det selvrealiserende individ Integration forudsætter segregering Afvigelse relationelt defineret Intervention i det sociale miljø Diversitet (flerkulturelt) Ressourcer tilføres fællesskabet Forskellighed som ressource Læring i gennem social deltagelse Den kompetente medborger Undgå eksklusion i normale systemer

32 Madsen inklusion og eksklusion Blandt Madsens pointer er den, at for at vide hvad der inkluderer, må man vide, hvad der ekskluderer der er (mindst) syv veje til eksklusion. Junker Harbo, 32

33 Effektive eksklusionsmekanismer Det er: 1. Et videnssamfund med nye kriterier for eksklusion 2. Forvaltningsstrukturer med stigmatiserende effekter 3. Institutioner med mangler på differentierede fællesskaber Junker Harbo, 33

34 Eksklusionsmekanismer 4. Professioner med tilbøjelighed til typificering af børn 5. Børnefællesskaber med manglende udviklingsstøtte 6. Monofaglighed med begrænsninger 7. Forældre, der ikke inddrages Junker Harbo, 34

35 Bent Madsen om inklusion Det, der virker er, at tænke og praktisere inklusionens pædagogik på flere niveauer samtidig: 1. Et samfund med inklusion som retsgrundlag 2. En kommunal børne- og ungepolitik med inklusion som målsætning 3. Forvaltninger, der bygger bro mellem det almene og det særlige Junker Harbo, 35

36 Inklusion fortsat 4. Videre virker det at institutioner oparbejder en inkluderende kultur, dvs.: 1. Inklusion er beskrevet som en fælles opgave for hele organisationen 2. Når vi taler pædagogik og tilgang til børnene, afspejler den hele børnegruppen - differentierede fællesskaber 3. Fagligt fokus på relationen mellem barnet og den sociale kontekst 4. Børnene udvikler socialt ansvar 5. Det tværfaglige samarbejde er formaliseret 6. Special- og almenpædagogik er integreret i børnenes hverdagsliv 7. Der er udviklet procedurer for samarbejde med forældre 8. Dialog med lokalsamfund og omverden Junker Harbo, 36

37 Inklusion fortsat 5. Fagprofessionelle med viden om egen praksis, dvs. viden om at: 1. Det kræver meget at skifte fokus fra et overvejende individperspektiv til et mere fællesskabsorienteret perspektiv 2. Konflikter mellem det individuelle og det kollektive perspektiv bidrager til læring i hele børnegruppen, både-og 3. Perspektivskifte er en central faglig kompetence 4. Et kompetent barn ikke nødvendigvis er en god legekammerat 5. Børn etablerer deres egne hierarkier Junker Harbo, 37

38 Inklusion fortsat Videre har lærere og pædagoger viden om at 6. Det virker at se ethvert barns kontaktforsøg som udtryk for positive intentioner 7. Relationerne til børnene er de voksnes ansvar 8. Der er en pointe i at se det fraværende i det nærværende 9. Det interaktive samspil 10. Fokus på fælles tredje 11. Hvordan der kan etableres mulighed for deltagelse i differentierede fællesskaber Junker Harbo, 38

39 Gruppearbejde ud fra cases Junker Harbo, 39

40 Litteraturliste Clausen, B. (2013): Fire diskurser i samtale n om inklusion. Lokaliseret d på: %20Fire%20diskurser%20i%20samtalen%20om%20inklusion%20-%2028%2010% pdf Harbo, L.J. (2015): Børns Perspektiv på Inklusion Baggrundsartikel. Findes på: Harbo, L.J. (2015): Børns perspektiv på inklusion opsamling og anbefaling til videre arbejde med inklusion. Findes på Madsen, B. (2005): Socialpædagogiske dannelsesfællesskaber. I: Madsen, B.: Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund. Hans Reitzels Forlag, København K, pp: Madsen, B. (2009): Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer. I: Pedersen, C. (red): Inklusionens Pædagogik. Fællesskab og mangfoldighed i daginstitutioner. Hans Reitzels Forlag, København K. pp Wenger, E. (2004): Praksisbegrebet og Mening og Fællesskab I: Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet. Hans Reitzels Forlag, København, pp: Børns Perspektiv på Inklusion Lotte Junker Harbo, 40

Børns perspektiv på inklusion fund og tendenser samt anbefalinger

Børns perspektiv på inklusion fund og tendenser samt anbefalinger Børns perspektiv på inklusion fund og tendenser samt anbefalinger Af Lotte Junker Harbo, ljh@via.dk. Resume Fra foråret 2012 til foråret 2014 fulgte forskningsprojektet Børns Perspektiv på Inklusion halvårligt

Læs mere

Af Lotte Junker Harbo 1

Af Lotte Junker Harbo 1 Inklusion er ikke et enten-eller Børns deltagelsesmuligheder er forskellige fra fællesskab til fællesskab i skoledagen og rammerne for deltagelse skal sættes af de fagprofessionelle Af Lotte Junker Harbo

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

INDHOLD Formål med indhold + forberedelse fra undervisers side Materiale

INDHOLD Formål med indhold + forberedelse fra undervisers side Materiale Vejledning til undervisningsmateriale i relation til projektet Børns Perspektiv på Inklusion Dette er beskrivelse af struktur, indhold, formål og forberedelse til en dag om inklusion med afsæt i forskningsprojektet

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Social inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Hvor skal vi hen, du? Hovedpersonen i et mentorforløb er den, som har brug for hjælp til at komme videre

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012 Nytænkning af inklusion Fælles om Nytænkning af Social Inklusion Aarhus, september 2012 Ramme Med byrådets vedtagelse af budget for 2012 har Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) og Magistratsafdelingen

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en spulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb for

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Inklusion i børnehaven

Inklusion i børnehaven Bachelorprojektet Inklusion i børnehaven Inclusion in preschool UC Syddanmark, Kolding 06.06.2014 Anslag: 71.215 Studerende: Anja Hansen. Studienummer: pk10r2610 Studerende: Studienummer: Karen Kettner

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 Inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 ET INKLUDERENDE SAMFUND Hvilket samfund vil vi have? Ønsker vi et samfund, der giver plads til alle?

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Socialrådgiveres rolle i og omkring inklusion i folkeskolen. Et eksempel fra en kommune.

Socialrådgiveres rolle i og omkring inklusion i folkeskolen. Et eksempel fra en kommune. Socialrådgiveres rolle i og omkring inklusion i folkeskolen. Et eksempel fra en kommune. Af Karen Thastum. I 2012 ansøgte VIA University College socialstyrelsen om midler til et forskningsprojekt kaldet

Læs mere

Pixiudgave Til fagprofessionelle

Pixiudgave Til fagprofessionelle Pixiudgave Til fagprofessionelle Alle børn og unge er en del af fællesskabet - Herning Kommunes Inklusionsstrategi Implementeringsperiode 2016-2020 November 2015 Forord Denne pixiudgave af Alle børn og

Læs mere

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

K.E. Løgstrup (1956)

K.E. Løgstrup (1956) Uddannelsens navn Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modul nummer 7635908413 Modul navn Social inklusion Eksamens termin (Januar, 2014) Antal tegn med 18074 mellemrum Den enkelte har aldrig med at andet

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

BØRNS PERSPEKTIV PÅ INKLUSION BÅGGRUNDSÅRTIKEL

BØRNS PERSPEKTIV PÅ INKLUSION BÅGGRUNDSÅRTIKEL BØRNS PERSPEKTIV PÅ INKLUSION BÅGGRUNDSÅRTIKEL I nærværende dokument findes den samlede beskrivelse af forskningsprojektet Børns Perspektiv på Inklusion, finansieret gennem Socialstyrelsens pulje til forskning

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Alle børn og unge er en del af fællesskabet Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Data til beskrivelserne hentes fra forskellige dokumenter og rapporter, udleveret af Solkøbing kommune. her er tale om følgende:

Data til beskrivelserne hentes fra forskellige dokumenter og rapporter, udleveret af Solkøbing kommune. her er tale om følgende: Inklusion i Solkøbing i et kvantitativt perspektiv Af Lotte Junker Harbo Fra 2012-2014 gennemførtes et forskningsprojekt i en dansk kommune, her kaldet Solkøbing 1. Forskningsprojektet havde til formål

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens

Læs mere

Inklusion og stærke børnefællesskaber

Inklusion og stærke børnefællesskaber Konference 6. april 2016 Inklusion og stærke børnefællesskaber Invitation Læringskonsulenterne inviterer til konferencen Inklusion og stærke børnefællesskaber den 6. april 2016. Konferencen sætter fokus

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Strategi for inklusion i Brøndby Kommune

Strategi for inklusion i Brøndby Kommune Strategi for inklusion i Brøndby Kommune 2015-2020 Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen Brøndby Kommune Strategi for inklusion i Brøndby Kommune, vedtaget af Børneudvalget oktober 2015 Styregruppe: Mette

Læs mere

Afsluttende bachelor projekt - Inklusion Pædagoguddannelsen UCC Nordsjælland Jonas Berthelsen Nor12618 Casper Plannthin Nor12601

Afsluttende bachelor projekt - Inklusion Pædagoguddannelsen UCC Nordsjælland Jonas Berthelsen Nor12618 Casper Plannthin Nor12601 Afsluttende bachelorprojekt Inklusion - Inclusion Uddannelsessted: Pædagoguddannelsen Nordsjælland Afleveres: 11/1-2016 Studerende: & Vejleder: Caroline Mathilde Qvarfot Antal Anslag: 78.119 1 Indledning

Læs mere

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse

Læs mere

Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion. www.nvie.dk ANBRINGELSE I ET INKLUSIONSPERSPEKTIV

Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion. www.nvie.dk ANBRINGELSE I ET INKLUSIONSPERSPEKTIV Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion www.nvie.dk ANBRINGELSE I ET INKLUSIONSPERSPEKTIV Foreningen af for Børn og Unge Årsmøde 5. November 2009 Videncenterleder Bent Madsen Nationalt Videncenter

Læs mere

SKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN

SKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN Inklusion Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARK 2 Inklusion på Parkskolen Hvad betyder inklusion og hvilken betydning har det for Parkskolen? Definitionen på inklusion Inklusion betyder at medtage noget

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring

INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring Forårskonference UngNorddjurs 9. maj 2014 Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk INKLUSION At leve forskelligt i verden - ikke i forskellige

Læs mere

Emne: Inklusion/eksklusion af udsatte børn i alderen 3-6 år. Navn på opgavens forfattere + studienummer:

Emne: Inklusion/eksklusion af udsatte børn i alderen 3-6 år. Navn på opgavens forfattere + studienummer: Figur 1 Forsidebillede (Greve kommune, 2013) Emne: Inklusion/eksklusion af udsatte børn i alderen 3-6 år Navn på opgavens forfattere + studienummer: Azra Srna 22111560 Josephine Lund Hansen - 22112011

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Velkommen til. Sikker Start i Dagtilbuds. Projekt. fællesmøde. -Onsdag den 5. dec. 2012. Nordbycentret Side 1. www.slagelse.dk

Velkommen til. Sikker Start i Dagtilbuds. Projekt. fællesmøde. -Onsdag den 5. dec. 2012. Nordbycentret Side 1. www.slagelse.dk Velkommen til Projekt Sikker Start i Dagtilbuds fællesmøde -Onsdag den 5. dec. 2012 Nordbycentret Side 1 Dagens program: 15:30 Velkommen 15:40 En lille præsentationsøvelse 15:55 Bordet rundt: Hvem er hvem

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken

Læs mere

Fedme i et antropologisk perspektiv

Fedme i et antropologisk perspektiv Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant

Læs mere

Evaluering af inklusion

Evaluering af inklusion Evaluering af inklusion Hvad skal der til for at være inkluderet Fysisk tilstedeværelse til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse fuldgyldig deltager Aktiv deltagelse Bidrager aktivt til fællesskabet

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune

Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune et udviklingsprojekt med fokus på social relationsdannelse Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syd 1 Indholdsfortegnelse BAGGRUND...

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Inklusion og forældresamarbejde

Inklusion og forældresamarbejde Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp Praktikstedsbeskrivelse Praktiksted Institutionstype Herningvej Skole Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp DUS (SFO) Børnegruppe Fysiske

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Udvikling af Læringsmiljøer - et fokus på grundsyn, samarbejde, hverdagsorganisering og fysisk indretning. Århus, April 2014

Udvikling af Læringsmiljøer - et fokus på grundsyn, samarbejde, hverdagsorganisering og fysisk indretning. Århus, April 2014 22-04-2014 side 1 Udvikling af Læringsmiljøer - et fokus på grundsyn, samarbejde, hverdagsorganisering og fysisk indretning Århus, April 2014 Lene Iversholt University College Lillebælt 22-04-2014 side

Læs mere

FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD

FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE KOV1_Kvadrat_RØD SELVVÆRD FOR UNGE fam i li e rå d g ivning en INDLEDNING På lovområdet jf. Servicelovens bestemmelser i kapitel 11 og 12 vedr. særlig støtte til børn

Læs mere

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej

Læs mere

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab

Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab Inspirationspapir fra arbejdsmøde om inklusion den 7. december 2009 i Samarbejdsprojektet om børn og unge med særlige behov Indledning Hvad mener vi med inklusion

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5.

Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. november 2013 Bjørg Kjær hbak@dpu.dk Min intention: At opstille kvalitetskriterier

Læs mere

Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde

Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde NOTAT Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Specialundervisning!som!tidlig!indsats!i!matematik!

Specialundervisning!som!tidlig!indsats!i!matematik! Specialundervisningsomtidligindsatsimatematik LineHammer21109059 ProfessionsbachelorSpecialpædagogik1.April2014 Fagligvejleder:AnneBoyeHansen Pædagogiskvejleder:SusanneHvilshøj Antalanslag:72.486svarendetil27,9sider

Læs mere

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 Spurvelundskolen Spurvelundsvej 16-5270 Odense N Tlf. 63 75 27 00 spurvelundskolen.buf@odense.dk EAN: 5798006606832 Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 FORMÅL Hvad vil

Læs mere

Formål med ressourceteam

Formål med ressourceteam Hver dag møder over 30.000 børn og unge op i en af Københavns Kommunes daginstitutioner, fritidsinstitutioner og klubber. Der har vi muligheden for i samarbejde med forældrene at skabe trygge, livsduelige

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU..DK VIDEN FRA PRAKSISFORSKNING Inkluderende specialpædagogik: Flere empiriske forskningsprojekter med fokus

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Vores definition af ordet inklusion er inspireret af Janne Hedegaard Hansen 2 og Bent Madsen

Vores definition af ordet inklusion er inspireret af Janne Hedegaard Hansen 2 og Bent Madsen Indholdsfortegnelse Indledning...(fælles)2 Problemformulering...(fælles)3 Definition af inklusion...(fælles)3 Metodeovervejelse...(fælles)3 Case Oscar, fem år...(fælles)6 Inklusion... (Rie)7 Rummelighed

Læs mere

HinkeRuden. Opgaveoversigten om inklusion skrevet af pædagogisk

HinkeRuden. Opgaveoversigten om inklusion skrevet af pædagogisk HinkeRuden 11. årgang nr. 2 januar2016 Medlemsblad for Rudersdalkredsen Danmarks Lærerforening kreds 26 TEMA OM INKLUSION Læs Læs om: om: Formanden Formanden skriver skriver TEMA Opgaveoversigten om inklusion

Læs mere

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter, Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for

Læs mere