KAMPEN MELLEM KRISTUS OG SATAN.
|
|
- Julius Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KAMPEN MELLEM KRISTUS OG SATAN. Kapitel 9. Fyrsternes protest. Et af de største vidnesbyrd, der nogen sinde er fremkommet for reformationen, var de kristne tyske fyrsters protest ved rigsdagen i Speyer i Disse gudfrygtige mænds mod, tro og fasthed vandt frihed for tanken og samvittigheden for de kommende tider. Deres protest skaffede den nydannede kirke navnet: den protestantiske; og dens, grundsætninger er selve protestantismens kærne. Guds forsyn havde holdt de kræfter, der modarbejdede sandheden, i tømme for at evangeliet skulle få et fast fodfæste, men nu samlede Rom sine kræfter for at knuse sandheden. Katolikkerne frydede sig. De optrådte i stort antal i Speyer og åbenbarede tydeligt deres fjendskab mod reformatorerne og alle, som støttede dem. Melanchthon sagde: "Vi er verdens udskud og fejeskarn, men Kristus vil se til sit folk og bevare det." Det blev forbudt de evangeliske fyrster, som var til stede ved rigsdagen, at lade evangeliet prædike, selv i deres egne boliger. Men Speyers befolkning tørstede efter Guds ord, og trods forbudet flokkedes tusinder ved de gudstjenester, som blev holdt i kurfyrsten af Sachsens kapel. Dette fremskyndede den afgørende krise. Et kejserligt budskab meddelte rigsdagen, at da den resolution, som bevilgede samvittighedsfrihed, havde forvoldt megen uorden, forlangte kejseren den annulleret. Denne egensindige handling vakte de evangeliske kristnes harme og forfærdelse. En af dem sagde: "Kristus er atter faldet i Pilatus' og Kajfas' hænder!" Katolikkerne optrådte mere voldsomt. En fanatisk katolik erklærede: "Tyrkerne er bedre end lutheranerne. Hvis vi skulle vælge mellem den hellige skrift og kirkens gamle vildfarelser, så måtte vi forkaste den første." Melanchthon sagde: "Hver eneste dag kaster Faber en eller anden ny sten efter os evangeliske." Der var ved lov indført tolerance i religions spørgsmål, og de evangeliske lande var fast besluttede på at modsætte sig enhver krænkelse af deres rettigheder. Luther, som efter mødet i Worms stadig var bandlyst, havde ikke lov til at være til stede i Speyer, men hans plads blev erstattet ved hans medarbejdere og de fyrster, som Gud havde kaldet til at forsvare hans sag i denne farlige situation. Døden havde bortrykket den ædle Frederik af Sachsen, Luthers tidligere beskytter, men hertug Johan, hans broder og efterfølger, havde med glæde budt reformationen velkommen, og udviste stor energi og meget mod i alt, hvad der angik troens sag. Præsterne krævede, at de lande, som havde antaget reformationen, ubetinget skulle underkaste sig Roms domsafgørelse. Reformatorerne forlangte på den anden side den frihed, som tidligere var blevet dem indrømmet. De kunne ikke give deres samtykke til, at Rom atter skulle komme til at beherske disse stater, som med så stor glæde havde modtaget Guds ord.
2 Til sidst blev det foreslået som et kompromis, at der, hvor reformationen ikke var blevet indført, skulle den vedtagne lov fra Worms strengt håndhæves, og at "der, hvor folket var afveget fra det, og hvor det ikke uden fare for opstand kunne indrette sig efter det, måtte man i det mindste ikke fremkalde nogen ny reform; man måtte ikke komme ind på omstridte hovedspørgsmål, man måtte ikke modsætte sig, at messen blev højtideligholdt, man måtte ikke tillade nogen katolik at antage Luthers lære." Hvis dette dekret (lov) blev håndhævet, kunne reformationen hverken brede sig, der, hvor den endnu var ukendt, og heller ikke komme til at indtage en fast stilling, der, hvor den allerede var indført. Der kom forbud mod talefrihed! Ingen form for omvendelse ville være tilladt. Og det krævedes af reformationens venner, at de med det samme skulle underkaste sig disse restriktioner og forbud. Det var, som om verdens håb skulle slukkes! Genoprettelsen af det romerske præstevælde, ville uvægerligt føre tilbage til de gamle misbrug, og der kunne hurtigt findes en anledning til at "fuldføre nedbrydningen af et arbejde, som allerede var så voldsomt rystet ved hykleri og uenigheder." Da det evangeliske parti mødtes til rådslagning, så man på hinanden i fuldkommen forfærdelse. Fra den ene til den anden lød dette spørgsmål: "Hvad skal man gøre?" Der stod vældige værdier på spil for hele verden. "Skal reformationens ledere underkaste sig og rette sig efter ediktet?" Hvor let kunne ikke reformatorerne i denne krise, som i sandhed var frygtelig, have forhandlet sig ind på en forkert vej! Hvor mange falske påskud og gode grunde kunne der ikke findes til at underkaste sig! De lutherske fyrster fik jo tilsikret fri religionsudøvelse. Det samme gode var udvidet til at gælde alle de af deres undersåtter, som forud for lovens fremkomst havde antaget de reformerte synspunkter. Burde dette ikke være dem nok? Hvor mange farer ville ikke kunne undgås ved eftergivenhed! Modstand mod denne lov ville forårsage en ukendt risiko og strid. Aldrig før havde disse mennesker været i en så vanskelig sitiuation, men de bestod prøven og kom ud af den med uændrede principper. Efterhånden som tågen, der havde tilsløret deres sind, lettede kunne de se hvad resultatet af denne lov ville blive. Skulle de give deres samtykke til at tortur og fængsel blev genindført? Skulle de gå imod den fremadgående tro, imod Guds ånd og det arbejde de af Kristus var kaldet til at udføre? Kunne de nægte at adlyde Frelserens ord om at gå ud i alverden og forkynde evangeliet for alle skabninger (Markus 16,15.) Burde de ikke tænke på dem der ønskede at komme ud af vildfarelsen? Ville de nægte dem denne mulighed? De var jo selv gået ind i det Himmelske kongerige, skulle de nu spærre vejen for andre? Hellere ville de "ofre alt, selv deres riger, deres kroner og deres liv end gå ind på dette kompromis. "Lad os forkaste dette dekret," sagde fyrsterne. "Hvor det drejer sig om samvittigheden, har flertallet ingen magt." Deres repræsentanter erklærede: "Det er dekretet fra 1526, som vi står i gæld til for den fred, riget nyder, og ophævelsen af det ville fylde Tyskland med ulykke og splittelse. Rigsdagen er ikke kompetent til at
3 gøre andet end bevare religionsfriheden, indtil kirkemødet træder sammen." Det er statens pligt at beskytte samvitigheds-friheden, og dette er grænsen for dens myndighed i religionsspørgsmål. Enhver verdslig regering, som forsøger at regulere eller påtvinge overholdelse af religiøse ceremonier ved borgerlig myndighed, opofrer netop den grundsætning, som de evangeliske kristne så tappert kæmpede for. Katolikkerne besluttede at undertrykke det, som de kaldte "fræk stædighed." De begyndte med at forsøge at skabe splittelse blandt reformationens beskyttere og sprede frygt blandt alle, som ikke åbent havde erklæret sig til gunst for den. Til slut blev fristædernes repræsentanter kaldt for rigsdagen og opfordret til at tilkendegive, om de ville tiltræde forslagets betingelser. De anmodede om udsættelse, men forgæves. Da de skulle bestå prøven, tog næsten halvdelen af dem reformatorernes parti. De, der således nægtede at ofre samvittighedsfriheden og retten til selvstændig bestemmelse, vidste godt, at den stilling, de indtog, udpegede dem til fremtidig kritik, fordømmelse og forfølgelse. En af de delegerede sagde: "Vi må enten fornægte Guds ord eller lade os brænde." Kong Ferdinand, kejserens repræsentant på rigsdagen, indså, at forordningen ville volde alvorlig splittelse, hvis ikke fyrsterne kunne formås til at antage og støtte den. Derfor forsøgte han sig med overtalelseskunst, da han godt vidste, at hvis man brugte magt over for mænd af denne slags, ville det kun gøre deres beslutning endnu mere fast. Han bad indtrængende fyrsterne om at godkende dekretet og forsikrede dem, at kejseren så ville være overordentlig tilfreds med dem. Men disse tro mænd anerkendte en myndighed, som var hævet over jordiske herskeres, og de svarede roligt: "Vi vil adlyde kejseren i alt, hvad der kan bidrage til at opretholde freden og Guds ære". Til sidst havde kongen i overværelse af rigsdagen meddelt kurfyrsten og hans venner, at dekret (lov) var ved at blive affattet i form af et kejserligt dekret og, at deres eneste mulighed nu var at bøje sig for flertallet. Efter at have sagt dette, trak han sig tilbage fra forsamlingen uden at give reformationens tilhængere nogen mulighed for drøftelse eller svar. Det var formålsløst, at sende en deputation til kongen for at trygle ham om at vende tilbage. Hans eneste svar på deres indvendinger var dette: "Sagen er afgjort! Der mangler kun at i underkaste jer den." Nu var det kejserlige parti overbevist om, at de kristne fyrster ville holde den lov der var blevet vedtaget. Men de glemte at Guds folk betragte den hellige skrift som hævet over alle menneskelige læresætninger og fordringer. De vidste, at hvor som helst dette princip blev godkendt, ville pavedømmet til sidst blive omstyrtet. De gejstlige der kun betragter de synlige ting, smigrede de sig med, at kejserens og pavens sag var stærk og reformationens svag. Hvis reformatorerne kun havde været afhængige af menneskers hjælp, ville de have været så magtesløse, som katolikkerne mente. Men skønt de var få i antal og i strid med Rom, havde de dog deres styrke. De indankede deres sag fra rigsdagens afgørelse til Guds ord, og fra kejser Karl til Jesus Kristus, kongernes Konge og herrernes Herre. Da Ferdinand havde afslået at tage hensyn til deres samvittighed og overbevisning, besluttede fyrsterne ikke at tage hensyn til hans fraværelse, men fremføre deres protest for det nationale råd. Derfor blev der affattet en højtidelig erklæring, som blev overrakt rigsdagen.
4 "Vi protesterer herved for Gud, vor eneste skaber, beskytter, forsoner og frelser, som engang skal være vor dommer, såvel som for alle mennesker og alle skabninger, at vi på egne og vort folks vegne hverken samtykker eller på nogen som helst måde holder fast ved den foreslåede forordning i noget, der er i modstrid med Gud, med hans hellige ord, med vor samvittighed til vore sjæles frelse." "Hvorledes! Skulle vi stadfæste denne forordning? Skulle vi hævde, at når den almægtige Gud kalder en mand til kundskab om sig, så kan denne mand ikke modtage kundskaben om Gud?" Der findes ingen anden pålidelig lære end den, som stemmer overens med Guds ord. Herren forbyder enhver anden lære. Den hellige skrift burde udlægges ved andre og klarere tekster; denne hellige bog er i alle ting, det der er nødvendige for en kristen, letforståelig og beregnet til at sprede mørket. Det er vor beslutning ved Guds nåde at opretholde den rene og uforfalskede forkyndelse af hans eget ord, sådan som det indeholdes i Det gamle og Det nye Testamente uden at føje noget dertil, som kan være i modstrid med det. Dette ord er den eneste sandhed; det er den sikre rettesnor for al lære og alt liv og kan aldrig svigte eller bedrage os. Den, der bygger på denne grundvold, skal modstå alle helvedes magter, mens al menneskelig forfængelighed, som sætter sig op imod den, skal falde for Guds ansigt." "Af denne grund afviser vi det åg der lægges på os." Dette gjorde dybt indtryk på rigsdagen! De fleste blev opfyldt af forundring og skræk over de protesterendes dristighed. Fremtiden forekom dem stormfuld og usikker. Splittelse, strid og blodsudgydelse syntes uundgåelig. Men reformatorerne, som var overbeviste om deres sags retfærdighed og stolede på den Almægtiges arm, var fulde af mod og beslutsomhed. Protestantismen sætter samvittigheden over myndighederne og Guds ords myndighed over den synlige kirke. I det første tilfælde forkaster den statens magt over for religiøse spørgsmål og siger, ligesom profeterne og apostlene: "Man bør adlyde Gud mere end mennesker" Over for Karl den femtes krone løfter den Jesu Kristi krone! Men den går endnu videre. Den hævder det princip, at al menneskelig lære må underordne sig Guds ords visdom." Desuden havde protestanterne hævdet deres ret til frit at fremkomme med deres overbevisning om sandheden. Og at fremhæve Kristus som kirkens overhoved, og at tale hans ord fra talerstolen. Samvittigheden var sat over staten, og den hellige skrifts autoritet over den synlige kirkes. Kristi krone var løftet op over pavens og andre herskeres kroner. Protestanterne fastholdt desuden deres ret til frit at forkynde sandheden. De ville ikke nøjes med at tro og adlyde, men også lære, hvad Guds ord skænker os. De benægtede, at præst eller dommer skulle have ret til at blande sig heri. Denne protest var et højtideligt vidnesbyrd mod religiøs intolerance og en hævdelse af alle menneskers ret til at dyrke Gud, efter hvad deres egen samvittighed tilsiger dem. Nu var erklæringen afgivet! Den blev indprentet i tusinders erindring og opskrevet i Himmelens bøger, hvor ingen menneskelig magt kunne udslette den. Hele det evangeliske Tyskland vedtog protesten som udtryk for sin tro. Alle vegne så mennesker løftet om en ny og bedre tid i denne erklæring. En af fyrsterne sagde til
5 protestanterne i Speyer: "Måtte den Almægtige, som har givet jer nåde og kraftigt til, frit og uden frygt at bekende jeres tro, bevare jer i denne kristelige trofasthed indtil evighedens dag." Hvis reformationen efter til en vis grad at have haft heldet med sig, havde samtykket i at bære kappen på begge skuldre for at sikre sig verdens gunst, så ville den have været utro over for både Gud og sig selv og ville på den måde have sikret sig sin egen udslettelse. De erfaringer, som disse ædle reformatorer gjorde, rummer en lære for alle kommende tider. Satans arbejdsmetoder mod Gud og hans ord har ikke ændret sig. Det er ham stadig lige så meget imod, at skriften bliver gjort til livets rettesnor som i det sekstende århundrede. I vore dage er man veget langt fra skriftens lære og forskrifter, og der trænges hårdt til, at man vender tilbage til de store protestantiske principper: Bibelen og Bibelen alene som det afgørende for tro og pligt! Satan arbejder stadig med alle de midler, der står til hans rådighed, for at tilintetgøre religionsfriheden. Den antikristelige magt, som protestanterne i Speyer afviste, søger nu med fornyet kraft at genoprette sit tabte herredømme. Det eneste håb for en reformering i dag er den samme aldrig svigtende troskab over for Guds ord, som åbenbarede sig i dette for reformationen så afgørende øjeblik. Der viste sig tegn på, at der var fare på færde for protestanterne, men der var også tegn på, at Guds hånd var udstrakt for at beskytte de trofaste. Det var på dette tidspunkt, at Melanchthon hastigt førte sin ven, Simon Grünæus, gennem Speyers gader hen imod Rhinen, mens han skyndede på ham for at få ham til at sætte over floden. Grünæus var forbavset over et sådant hastværk. "Der var en gammel mand, som så alvorlig og højtidelig ud, men som jeg ikke kendte," sagde Melanchthon, "han kom hen til mig og sagde: "Om et minut vil Ferdinand sende retsbetjente hen for at fængsle Grünæus!" Den samme dag var Grünæus blevet forarget over en prædiken af Faber, en af de ledende katolske universitetsdoktorer, og da denne var færdig med at tale, havde han bebrejdet ham, at han forsvarede visse afskyelige vildfarelser. "Faber skjulte sin vrede, men gik straks derefter til kongen, hos hvem han opnåede en fængslingsordre mod den besværlige lærer fra Heidelberg. Melanchthon var ikke i tvivl om, at Gud havde frelst hans ven ved at sende en af sine hellige engle for at advare ham. Uden at røre sig ventede han ved Rhinens bred, indtil denne flods vande havde reddet Grönæus fra hans forfølgere. "Endelig" udbrød Melanchthon, da han så ham på den modsatte bred, "endelig er han revet bort fra deres grusomhed, som tørster efter uskyldigt blod." Da Melanchthon kom hjem til sit hus, fik han at vide, at betjente, som var kommet for at søge efter Grunæus, havde undersøgt huset fra kælder til kvist." Reformationen skulle komme i en endnu mere iøjnefaldende situation over for verdens mægtige. Kong Ferdinand havde afslået at høre på de evangeliske fyrster, men der blev tilstået dem en lejlighed til at fremstille deres sag over for kejseren og de forsamlede embedsmænd inden for kirke og stat. For at skaffe ro om de splittelser, som forstyrrede rigets fred, sammenkaldte Karl V året efter protesten i Speyer en rigsdag i Augsburg hvor han meddelte, at det var hans hensigt personligt at præsidere. De protestantiske
6 ledere blev stævnet derhen. Store farer truede reformationen, men dens forkæmpere satte stadig deres lid til Gud og forpligtede sig til at holde fast ved evangeliet. De reformerte fyrster havde besluttet i systematisk form at fremsætte en redegørelse for deres synspunkter og sammen med vidnesbyrd fra skriften forelægge rigsdagen den, og det forberedende arbejde var betroet Luther, Melanchthon og deres fæller. Denne skrivelse blev af protestanterne godkendt som en fremstilling af deres tro, og de forsamlede sig for at skrive under på det vigtige dokument. Det var et højtideligt og vanskeligt øjeblik, Reformatorerne var meget omhyggelige for, at deres sag ikke skulle sammenblandes med politiske spørgsmål. De følte, at reformationen ikke burde udøve nogen anden indflydelse end den, som stammer fra Guds ord. Da de kristne fyrster gik hen for at underskrive aftalen, lagde Melanchthon sig imellem og sagde: "Det passer sig bedre for præster og teologer at forelægge disse ting; lad os gemme de mægtiges myndighed til andre sager." Johan af Sachsen svarede: "Gud forbyde, at I skulle udelukke mig! Det er min faste beslutning at gøre, hvad ret er, uden at bekymre mig om min krone. Jeg ønsker at bekende Herrens navn. Min kurfyrstelige hat og min hermelinskappe er mig ikke så dyrebare som Jesu Kristi kors." Da han havde sagt dette, skrev han sit navn under. En anden af fyrsterne sagde, idet han tog pennen: "Hvis min Herres Jesu Kristi ære kræver det, er jeg rede til at give afkald på mit gods og mit liv." Og han vedblev: "Jeg ville hellere frasige mig mine undersåtter og mine lande, hellere forlade mine fædres jord med staven i hånd end godkende nogen anden lære end den, som rummes i denne aftale." En sådan tro og dristighed fandtes hos disse Guds mænd. Nu kom den fastsatte tid til at træde frem for kejseren. Kejser Karl V sad på sin trone, omgivet af kurfyrster og fyrster, og gav audiens for de protestantiske reformatorer. Deres trosbekendelse blev oplæst, for denne ærefrygtindgydende forsamling og evangeliets sandheder blev klart fremsat, og pavekirkens vildfarelser blev påvist. Med rette er denne dag blevet kaldt reformationens største dag og en af de herligste i kristenhedens og menneskeslægtens historie. Kun få år var forløbet, siden munken fra Wittenberg stod ene i Worms foran rigsdagen. Nu stod i hans sted de ædleste og mægtigste fyrster i hele riget! Luther havde fået forbud mod at vise sig i Augsburg, men ved sine ord og i sin bøn havde han været til stede. "Jeg er lykkelig," skrev han, "at jeg har oplevet denne time, i hvilken Kristus offentligt er blevet herliggjort ved sådanne højbårne bekendere og i en så berømmelig forsamling." Således opfyldtes skriftens ord: "Jeg vil tale om dine vidnesbyrd for konger uden at blues." Sl 119,46. I Paulus' tid blev det evangelium, som han var blevet fængslet for, således talt for den kejserlige stads fyrster og fornemme mænd. På samme måde blev ved denne lejlighed det, som kejseren havde forbudt måtte forkyndes fra prædikestolen, kundgjort i paladset, og det, som af mange var blevet anset for uskikket selv for tjenestefolks ører, blev nu med undren hørt af rigets øverste mænd. Tilhørerne var konger og
7 stormænd. De prædikende var kronede fyrster, og prædikenen var Guds kongelige sandhed. "Siden apostlenes dage," siger en forfatter, "er der aldrig sket en større gerning eller aflagt en mere storslået bekendelse, om Jesus Kristus." "Vi kan ikke nægte, at alt, hvad lutheranerne har sagt, er sandhed," erklærede en katolsk biskop. "Kan I med vægtige beviser gendrive kurfyrstens og hans forbundsfællers skrivelse?" spurgte en anden den katolske doktor Eck. "Med apostlenes og profeternes skrifter nej!" lød svaret, "men med kirkefædrenes og kirkemødernes ja!" Jeg forstår," svarede den spørgende. "Efter jeres anskuelse står lutheranerne inden for skriften, og vi står udenfor!" Nogle af Tysklands fyrster blev vundet for den reformerte tro. Selv kejseren erklærede, at de protestantiske trosartikler var sandhed. Skrivelsen blev oversat til mange sprog og udbredtes over hele Europa, og i de følgende generationer er den af millioner blevet godkendt som udtryk for deres tro. Guds trofaste tjenere arbejdede ikke alene. Mens magterne og myndighederne og ondskabens åndemagter i himmelrummet sluttede sig sammen imod dem, svigtede Herren ikke sit folk. Hvis deres øjne var blevet åbnet, ville de have fået et lige så tydeligt bevis på guddommelig tilstedeværelse og hjælp som det, der i gamle dage blev skænket en profet. Da Elisas tjener; viste sin herre den fjendtlige hær, der omgav dem og afskar dem fra enhver mulighed for flugt, bad profeten: "Herre, luk hans øjne op, så han kan se." 2Kong. 6,17. Og se, bjerget var fuldt af ildvogne og ildheste, Himmelens hær, som var sendt for at beskytte denne Guds mand. På samme måde vogtede englene dem, der arbejdede for reformationens store sag. Gud havde befalet sine tjenere at bygge, og ingen modstander kunne drive dem væk fra muren. Fra bønnens lønkammer kom den kraft, som rystede verden ved den store reformation. Der satte Guds tjenere med hellig tillid deres fødder på hans forjættelses klippe. Under striden i Augsburg lod Luther ikke en dag gå hen, hvor han ikke i det mindste hengav tre timer til bøn, og det var timer, der var taget af den tid, som var bedst egnet til at studere i. Man hørte ham i hans lønkammers ensomhed udøse sin sjæl for Gud i ord fulde af tilbedelse, frygt og håb, som når man taler med en ven!" Jeg ved, at du er vor Fader og vor Gud," sagde han, "og at du vil adsprede dem, der forfølger dine børn, for du kommer selv i fare sammen med os. Hele denne sag er din egen, og det er kun på dit bud, at vi har rakt hånd til den. Så forsvar os da, o Fader!" Til Melanchthon, der var overvældet af ængstelses og frygtens byrde, skrev han: "Nåde og fred i Kristus ja, i Kristus, siger jeg, og ikke i verden! Amen. Jeg hader med et stort had disse overdrevne bekymringer, som fortærer dig. Hvis denne sag er uretfærdig, så forlad den; men hvis sagen er retfærdig, hvorfor skulle vi så gøre hans løfter til skamme, han, som befaler os at sove uden frygt?... Kristus vil ikke svigte arbejdet for retfærdighed og sandhed. Han lever, han regerer! Hvad skulle vi så frygte for?"
8 Gud hørte sine tjeneres råb. Han gav fyrster og præster nåde og mod til at opretholde sandheden imod dem, som hersker over denne verdens mørke. Herren siger: "Se, jeg lægger i Zion en hovedhjørnesten, udvalgt og kostelig, og den, som tror på ham, skal ingenlunde blive til skamme." 1Pet 2,6. De protestantiske reformatorer havde bygget på Kristus, og helvedes porte fik ikke overhånd over dem.
Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen
Læs mereSidste søndag i kirkeåret 23. november 2014
Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING
Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i
Læs mere5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26
5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.
Læs mere1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.
Læs mere1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.
1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i
Læs mereDen, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37
Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden
TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved
Læs merePinsedag 24. maj 2015
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.
Læs mere1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016
Kl. 9.00 Ravsted Kirke 745, 616; 680, 672 Kl. 10.00 Burkal 745, 680, 616; 534, 672 Tema: Rigdom Evangelium: Luk. 12,13-21 Rembrandt: Lignelsen om den rige mand (1627) "Spis, drik og vær glad!" Det var
Læs mereHvad mener I om Mormons Bog?
Ældste Bruce R. McConkie, De tolv apostles Kvorum Hvad mener I om Mormons Bog? Oprettet: 12. september 2007 To præster fra en af de største og mest indflydelsesrige protestantiske retninger kom til en
Læs mereUdviddet note til Troens fundament - del 1
Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere
Læs merePrædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække
1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren
Læs merePrædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262
Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,
Læs mereÅndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab
Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab
Læs merePrædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen
Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom
Læs mereTro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus
Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,
Læs mereBegravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.
Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen
Læs mereNår dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.
Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereHøjmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,
Læs mereEn ny skabning. En ny skabning
En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne
Læs mereI dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?
Prædiken til 2. påskedag 2014. Salme 16,5-11 - 1.Korinterbrev 15,12-20 - Johannesevangeliet 20,1-18 Er det mon sådan, at en sejr kan ligge gemt i nederlaget? Det har været temaet, som har klinget med i
Læs merePrædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:
Læs mereSeptuagesima 24. januar 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen
Læs mereforbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.
$'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden
Læs mereSøndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).
Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium
Læs mere4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30
4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en
Læs merePrædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev
Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)
Læs mereDåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1
17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag
Læs merePrædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde
Læs mereSkærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30
Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium
Læs mereMormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting
Præsident Boyd K. Packer, Fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting Oprettet: 25. september 2007 Mormons Bog er en uendelig
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal
1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3
Læs mereTekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus
Prædiken til 5. april 2014 ved Brian Christensen. Lemvig Bykirke 10.30 Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus v1
Læs merePrædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd
Læs merePrædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,
Læs merePrædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer
1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -
Læs merePrædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22.
Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22. Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til
Læs merePrædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS
Læs mereion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses
ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger
Læs mere5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345
1 5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 16,13-26 Bøn. Lad os bede! Ånd over
Læs mereLangfredag 3. april 2015
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,
Læs mereLad dig fylde med Guds Ord!
Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget
Læs mere5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.
5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.
Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive
Læs mereImpossibilium nihil obligatio
Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.
Læs merePrædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier
Læs mereJoh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240
Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til fastelavns søndag 2015.docx 15-02-2015. side 1. Prædiken til fastelavns søndag 2013. Tekst. Matt. 3, 13-17.
15-02-2015. side 1 Prædiken til fastelavns søndag 2013. Tekst. Matt. 3, 13-17. Er vi en menneskehed overladt til os selv? Det spørgsmål kan sommetider ramme en med ensomhedsfølelse og afmagt. Ikke mindst
Læs mereKirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab
Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN
Læs mereBøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen
3. s. i fasten II 28. februar 2016 Sundkirken 10 Salmer: 266 Mægtigste Kriste 390 Gud, lad dit ord 302 Gud Helligånd 570 Menneske din egen magt 192 v. 7-9 Du som har dig selv 217 Min Jesus lad Bøn: Vor
Læs mereJESU KRISTI EVANGELIUM
JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning
Læs merePrædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus
Læs merePrædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28
1 25. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 17. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 732/4324/574/338//273/439/319/279 Uddelingssalme: se ovenfor: 319 Åbningshilsen Det er blevet meget mere efterår og
Læs mere20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46
20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,
Læs mereDÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN
HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet
Læs merePrædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014
Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014 Stine Munch Kære konfirmander. Kære forældre, bedsteforældre, søskende, og alle I andre fra familie og venner! I dag er det Store Bededag, det
Læs merePrædiken til Palmesøndag, Københavns Domkirke 2016
Prædiken til Palmesøndag, Københavns Domkirke 2016 Stine Munch Det er Palmesøndag. Det er begyndelsen af påsken. Den største fest for de kristne. Evangeliet til i dag, Palmesøndag, giver os en del af svaret
Læs merePrædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler
Læs mereJESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT
JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER
Læs merePrædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang
Læs mereMen selvfokuseringen i forskellen og i forbilledet er en Fandens opfindelse, når vi taler om disse ting i et kristeligt lys.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 17. april 2014 Kirkedag: Skærtorsdag/B Tekst: Joh 13,1-15 Salmer: SK: 456 * 477 * 178 * 469 * 470 * 369,6 * 182 LL: samme Der er så mange mennesker i dag,
Læs mereVielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.
Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets
Læs mere24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277
1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag
Læs mereDette hellige evangelium skriver evangelisten
Prædiken Pinsedag søndag den 19-05-13 i Skibet Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Menighedssvar Judas, ikke Iskariot, sagde til Jesus:»Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig
Læs merePåskemandag (Anden Påskedag) 2013
Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par
Læs merePrædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække
1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære
Læs merePrædiken til d.10. august 2014. Lemvig Bykirke kl. 10.30. v/brian Christensen. Tekster:Mika 3,5-7; 1. Joh 4,1-6; Matt 7,22-29
Prædiken til d.10. august 2014. Lemvig Bykirke kl. 10.30 v/brian Christensen Tekster:Mika 3,5-7; 1. Joh 4,1-6; Matt 7,22-29 Jesus sagde: Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret
Læs mereForvandling. 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!
Forvandling Bibeltime af Finn Wellejus 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!" Hvordan blev du frelst? - kære broder og søster.
Læs mereSide 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal
Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt
Læs mere19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?
1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også
Læs mere15. søndag efter trinitatis 13. september 2015
Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang
Læs mereHellig 3 Konger 5. januar 2014
Hellig 3 Konger 5. januar 2014 Jeg hørte en forunderlig historie nytårsaften, en lille fortælling om hvordan vi hænger sammen med den store verden og jeg besluttede at I skulle have den i dag. Da jeg så
Læs mereStudie. Åndelige gaver & tjenester
Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 65 Åbningshistorie Hver gang jeg køber noget større, gør jeg to ting: (1) jeg køber en udvidet garanti og (2) jeg beder. Jeg beder, fordi hvis det går i stykker, så
Læs mereDet er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.
3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de
Læs mereDette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar
Forklaringsgudstjeneste for konfirmander Søndag den 27. oktober i Skibet kirke Prædiken Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Menighedssvar Da kom Peter til Jesus og spurgte:»herre, hvor
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,
Læs mereFælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.
Skriftemål Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Fælles skriftemål forud for gudstjenesten Fælles skriftemål kan holdes forud for gudstjenesten imellem anden og tredje ringning efter følgende
Læs merePrædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 10. april 2016 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 331:
Læs merePrædiken i Humlebæk Kirke. Anden søndag efter påske, 14. april 2002
ERLING TIEDEMANN Prædiken i Humlebæk Kirke Anden søndag efter påske, 14. april 2002 Læsninger: Salme 23 ("Hyrdesalmen") Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, 2 han lader mig ligge i grønne enge, han
Læs merePrædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 2. marts 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække Salmer DDS 10: Alt hvad, som fuglevinger fik DDS 645: Stille er min sjæl til Gud FS3
Læs merePrædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang
1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam
Læs mereSct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.
Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: 122 574- (123)/ 128- (101) 129 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»derfor, se, jeg sender
Læs merestudie Frelsens erfaring
studie 4 Frelsens erfaring 28 Åbne spørgsmål Hvornår i dit liv har du følt dig længst væk fra Gud? Hvad hjalp dig i de situationer til at komme tættere på ham? Åbningshistorie Sådan er livet. Det var et
Læs merePrædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København
Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk
Læs mere1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).
1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium
Læs merePrædiken til Alle Helgen Søndag
Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus
Læs mereSkrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.
Skrtorsdag 2014 Der er noget uheldsvarslende tungt over Skærtorsdag. Derfor skulle vi også begynde gudstjenesten med at synge Jakob Knudsens tunge mørke natteskyer, for det er sådan, stemningen er i fortællingen
Læs mereEVANGELISER NU www.evangeliser.nu og FGBMFI-DK www.fgbmfi.dk/
EVANGELISER NU www.evangeliser.nu og FGBMFI-DK www.fgbmfi.dk/ Opdateret 14.10. 2015 nu 5 sider. Følg jævnligt med for evt. løbende opdateringer.. Hvilke indgangsvinkler og hvad skal man bruge, når man
Læs mere10. søndag efter trinitatis 9. august 2015
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Guds kærlighed og vrede Salmer: 748, 335; 426, 334 752, 7, 335; 174, 334 Evangelium: Luk. 19,41-48 Det er med gråd i stemmen at Jesus fælder dom over
Læs merePrædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 2. juni 2013 kl. 9.30 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 722 Nu blomstertiden komme2 DDS 447 Herren strækker
Læs mereGrindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker
Læs merestudie Den store strid
studie 3 Den store strid 22 Åbningshistorie Det er mit ord mod dit! snerrer han, mens han kigger på kriminalbetjenten med det selvsikre, urørlige blik. Jeg siger, jeg er uskyldig. Du siger, jeg ikke er.
Læs mere#6 Den kristnes kilde til kraft
#6 Den kristnes kilde til kraft I Matthæus 5,20 sagde Jesus: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Hvad slags retfærdighed talte
Læs mereI begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Johannes 1:1 I ham var liv, og livet var menneskers lys. Johannes 4:4 1 Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket,
Læs mereBruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus
Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus Vi vil i dag fortsætte med at se på forskellen mellem skøgen og bruden. Eftersom det er endetidens største problem og en faldgrube for mange kristne, tror
Læs merePeter og klippen. Ugens vers. Så spurgte han dem: Men I, hvem siger I, at jeg er? (Matt 16,15). Introduktion
8 Peter og klippen TIL SABBATTEN 21. MAJ 2016 Ugens vers Introduktion Så spurgte han dem: Men I, hvem siger I, at jeg er? (Matt 16,15). Fra da af begyndte Jesus at lade sine disciple vide, at han skulle
Læs mere1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00
1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668
Læs mere