Kontaktgruppemøde Landområde Sydvest. Dato , kl Sted Aalborg Forsyning, Vand, Sønderbro 53

Transkript

1 Møde Kontaktgruppemøde Landområde Sydvest AFV Grundvand og Vandkvalitet Dato , kl Sted Aalborg Forsyning, Vand, Sønderbro 53 Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Init.: JCH Deltagere Afbud Referent Hilmar Jensen, Drastrup Vandværk Jan Kaalund, Drastrup Vandværk Chris Larsen, Restrup-Nørholm Enges Vandværk Peter Knudsen, Restrup-Nørholm Enges Vandværk Hans Jørn Thomsen, Godthåb Vandværk Jens Søndergaard, Ellidshøj Vandværk Preben Lassen, Sønderholm Vandværk Sven Grønhøj, Sønderholm Vandværk Steen Stensler Sørensen, Svenstrup Vandværk Kim Pedersen, Svenstrup Vandværk John Mandrup Nielsen, Frejlev Vandværk Flemming Gravesen, Frejlev Vandværk Signe Krogh, Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg Jan Christian Pedersen, Aalborg Forsyning, Vand A/S Lene Toldbod Burgaard, Aalborg Forsyning, Vand A/S Louise Appel Bjergbæk, Aalborg Kommune Lise Højmose Kristensen, Aalborg Kommune Indtast afbud Jan Christian Pedersen Sagsnr Godkendelse af dagsorden Godkendt 2. Revision af Vandforsyningsplanen v/louise Appel Bjergbæk a. Opfølgning på Vandforsyningsplan I forbindelse med vandforsyningsplanens vedtagelse i 2013 blev der igangsat en række projekter. Nogle projekter er gennemført, nogle er under udførelse, og et enkelt er ikke påbegyndt. Status for de forskellige projekter kan ses i dokumentet Kontaktgruppemøder 2018 revision af vandforsyningsplan som er lagt på Aalborg Kommunes hjemmeside.

2 b. Orientering om revision af vandforsyningsplan I takt med revision af vandforsyningsplanen, som blev igangsat i 2018, er Aalborg Kommune i færd med at udarbejde målsætninger, som fremover skal danne grobund for mere specifikke projekter. 1. At sikre, en bæredygtig forvaltning af vandressourcen, som tilgodeser private og erhvervsmæssige behov for grundvand, og som samtidig understøtter at rette vand benyttes til rette formål. Indvinding af vand skal ske under hensyntagen til natur og vandløb. Der arbejdes med anvendelse af grundvand med forskellig kvalitet og til forskellige formål, herunder drikkevand til private, teknisk vand til erhvervsformål og udnyttelse af potentialet for grundvandskøling og opvarmning. Spørgsmål: Hvis man har en boring der ikke kan tilbyde vand af drikkevandskvalitet, kan den så tages i brug igen til erhvervsmæssig brug? Svar: Det er ikke utænkeligt. Vi ved i hvert fald, at der indvindes meget grundvand der ikke er af drikkevandskvalitet, og som ikke bruges til noget. Det er muligheden for at bruge det ubenyttede vand, som skal undersøges. Spørgsmål: Hvad har man tænkt sig med ledningsnet? Det kan jo ikke kan gå på det rene vands ledningsnet, så det kan jo gå hen og blive dyrt, hvis der skal lægges nye rør mv. Svar: Så langt er man ikke nået i processen. Indtil videre er der blot peget på dette område, som noget vi bør være opmærksomme på. Der skal kigges på muligheder indenfor rammer og lovgivning. Men det er rigtigt, at det ikke bare er lige til at distribuere det tekniske vand. Desuden skal vi også finde ud af, om det kommer til at have noget med de almene vandværker at gøre, eller at det skal være noget helt separat. 2. At sikre, at alle har lige mulighed for at opnå en vandforsyning af god kvalitet med en høj forsyningssikkerhed og til en rimelig pris. Alle vandforsyninger skal have en strategi for forsyningssikkerhed, fx ved mulighed for forsyning fra nabovandværk. Der arbejdes med en strategi for at sikre rent vand i det åbne land. Spørgsmål: Hvad er rimelige priser for vand? Der er et eksempel på et vandværk, hvor de har brugt på to forbrugere? Hvordan kan man på rimeligvis finansiere det? Svar: Det kan være en dyr fornøjelse at anlægge forsyningsledninger. Det er en snak, som vi med fordel kan tage på et temamøde om forsyning i det åbne land, hvor vandværkerne kan udveksle erfaringer og kommunen kan få inputs og viden. 3. At sikre, at forsyning af drikkevand i Aalborg Kommune kan ske på grundlag af rent og urenset grundvand. Vi skal passe på vores grundvand bl.a. gennem vandsamarbejde og indsatsplaner. Spørgsmål: Hvor realistisk er målsætning tre? Svar: Det kan være svært at opnå, men det er det vi sigter efter. Så kan det godt være at vi på den korte bane ikke kan komme helt i mål, men skal være det, vi stræber efter. Det bliver ikke en permanent løsning at rense os ud af problemet - ikke uden der laves grundvandsbeskyttelse sideløbende. Af de tre præsenterede målsætninger, er de to nederste målsætninger kendt fra tidligere, blot med mindre modifikationer. Målsætning nr.1 er ny og har et bredere fokus end vi normalt har haft denne målsætning forsøger at indtænke muligheden for brug af grundvand, der ikke har drikkevandskvalitet, til andre formål. c. Inddragelse: Eventuelle inputs eller tilbagemeldinger vedrørende ovenstående målsætninger og fokusområder kan sendes til Louise Appel Bjergbæk via louise.bjergbaek@aalborg.dk senest den 20. december Der blev spurgt ind til eventuelt behov for ekstra møder udover de nuværende kontaktgruppemøder, orienteringsmøder og Vandplanudvalgsmøder, men der blev ikke udtrykt ønske om yderligere møder. 2/5

3 d. Tidsplanen for revision af vandforsyningsplan: : - Revision af vandforsyningsplan - Inddragelse af Vandplanudvalget ved alle møder - Inddragelse af Miljø- og Energiudvalget - Inddragelse af vandværkerne på årligt møde, kontaktgruppemøder og evt. ekstra møde i foråret kvartal kvartal 2020: Politisk behandling af forslag til vandforsyningsplan inkl. offentlig høring i 8 uger. Det formodes, at der er vedtaget en ny vandforsyningsplan primo Opfølgning på indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Indsatsplan for OSD 1432 Sydvest Indsatserne for de forskellige vandværker blev præsenteret og der blev budt ind med status på nogle af dem. Nogle indsatser er allerede godt i gang eller gennemført og andre er endnu ikke startet. For by-vandværkerne er der generelt tale om informationsindsatser, hvorimod der for vandværkerne i det åbne land er flere forskellige af indsatser bl.a. omkring dyrkningsaftaler. Oversigt over indsatserne kan ses i dokumentet Kontaktgruppemøder 2018 Sydvest opfølgning på indsatsplan på Aalborg Kommunes hjemmeside. Spørgsmål: En af de indsatser der går igen, er etablering af moniteringsboringer. Skal alle vandværker have sådan en? Svar: Det afhænger af vandværkets størrelse. Der bliver lavet en undersøgelse af COWI, om hvilke nuværende boringer der kan bruges til formålet. Der bliver udarbejdet en rapport for de forskellige områder, som bliver offentligt tilgængelig. 4. Orientering fra Vandmiljø v/ Lise Højmose a. Sommer i Danmark: I forbindelse med den tørre sommer var der henvendelser fra flere journalister, som spurgte ind til, hvorvidt Aalborg Kommune havde udstedt vandingsforbud. Aalborg Kommune har ikke udstedt forbud mod havevanding, da det jo er vandværkernes lod. I løbet af sommeren var der flere brønde/boringer, som blev pumpet tørre. Desuden var der flere landmænd, som fik behov for øget indvindingstilladelse til deres markvandingsboringer. Kommunen har dog ikke haft ressourcer til at behandle eventuelle ansøgninger om øget indvinding. Vandværkerne i Landområde Sydvest gav ikke udtryk for at have haft problemer som følge af den tørre sommer. Den tørre sommer kunne godt mærkes i form af en øget indvinding, men der har ikke været udstedt forbud mod havevanding m.v. b. Pesticider: Regionen har i samarbejde med Miljøstyrelsen og GEUS arbejdet på et projekt, hvor formålet var at udføre en screening for pesticider i grundvandet ved potentielle punktkilder. Herunder blev det undersøgt hvilke pesticider, der bruges i dag, og hvilke der har været brugt før i tiden. Regionen har udarbejdet en liste på intet mindre end 1015 pesticider og metabolitter, hvoraf de har lavet en analysepakke på 349 stoffer, som anvendes når deres boringer analyseres. Pesticider opfører sig anderledes end nitrat. Nedbrydningen af pesticider sker primært i de øverste cm af jordsøjlen, hvorefter den tilbageværende mængde spredes med vandpartiklerne. Vi har verdens bedste pesticidgodkendelsesordning i Danmark, men den vil altid være på bagkant. Vi skal via lokale indsatser gøre beskyttelsen mere målrettet, for ikke at overbeskytte og samtidig være ekstra påpasselige tæt ved vandværkerne/indvindinger. Rensning af grundvandet bliver bredt debatteret, men det er ikke en løsning alene. Rensning kan ikke være en permanent løsning, men skal ses som midlertidig foranstaltning sideløbende med andre tiltag, som skal sikre rent urenset vand i fremtiden. Desuden er kulfilteret i sig selv ikke en løsning, da det ikke fanger alle pesticider, fx det aktuelle DMS. 3/5

4 Spørgsmål: Hvor længe er det siden pesticiderne blev brugt? Svar: Det er forskelligt. DMS er fx blevet brugt helt op til Og der er stadig andre pesticider, der er lovlige at anvende. c. Indberetninger: Oppumpede vandmængder - Myndigheden arbejder på at udarbejde en vejledning til indberetning af oppumpede vandmængder. Den nye vejledning søger at gøre det mere overskueligt at indberette vandmængder, hvorved flere vandværker selv kan gennemskue fremgangsmåden, således myndigheden gerne skulle få et mindre opfølgningsarbejde. Boringsanvendelse - Send myndigheden en mail, hvis der er ændringer i boreanvendelse. På den måde er det muligt at følge med i hvad der sker ude på vandværkerne. d. Diverse: På Aalborg Kommunes hjemmeside kan man finde tilsynsskema, som vandværkerne kan bruge ved tilsyn af egne boringer. (Link: Giftfri by frivilligheden søges først ved fx informationskampagner. Efterfølgende undersøges om der skal sættes yderligere i værk, såsom påbud. Der indkaldes til et møde vedrørende hvad der skal sættes i værk Spørgsmål: Påbud eller forbud mod sprøjtning i byerne er vel svære at håndhæve - hvordan kan det lade sig gøre? Svar: Det er rigtigt, at det kan være svært at føre tilsyn med.. 5. Orientering fra Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg v/signe Krogh a. Opstartsfasen år 0: Der har været mange ting at tage stilling til i løbet af det første år der bliver knoklet på livet løs. I forbindelse med opstarten af samarbejdet, så er der optaget et lån, for løbende at kunne betale kompensationer m.v. Der er nogle forhold, såsom den øgede opmærksomhed på pesticider, der forudsiges at give øgede udgifter. Det kan munde ud i en mindre tilpasning af taksten, men det vil der blive orienteret om senere. b. Hjemmeside: Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborgs hjemmeside har fået nyt link til hjemmesiden, men det gamle link virker stadig. Hjemmesiden er stadig ved at blive opdateret, men der opfordres til at man går ind se de ting der er tilgængelige. Der kan findes diverse rapporter, fakta ark, pjecer, referater fra bestyrelsesmøderne og man kan også snart gå ind og se bestyrelsen med tilhørende billeder. Der modtages meget gerne inputs til indholdet på hjemmesiden. c. Påbud til Vandsektor-vandværker: Vandværker omfattet af vandsektorloven har fået et påbud om deltagelse for at sikre, at de ikke skal effektivisere på de omkostninger der er forbundet med grundvandsbeskyttelsen. d. Informationsindsats i byområder: Bestyrelsen har besluttet at sætte fokus på informationsindsatser i foråret Det påtænkes, at et mindre antal vandværker skal gennemføre indsatsen, for at finde en god måde at gøre det på. Det forventes at vandværkerne deltager aktivt i indsatsen. Hvis I som vandværk har en særlig interesse i at deltage, så må I gerne sende en mail til grundvandssamarbejde@aalborg.dk. e. Handlingsplaner hvad er status? 4/5

5 Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg forventer at indgå dialog med vandværkerne om, hvordan de står i forhold til gennemførslen af de anbefalinger der er udstukket i handlingsplanerne. Et grundlæggende udgangspunkt for at kunne sikre den langsigtede grundvandsbeskyttelse, er, at de fysiske forhold på vandværkerne er i top. Vandværkerne hører nærmere fra Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg. Spørgsmål kan til enhver tid rettes til Pernille Stampe Jakobsen Tlf.: Mail: pernille.jakobsen@aalborgforsyning.dk Eller Signe Krogh Tlf.: Mail: signe.krogh@aalborgforsyning.dk 6. Områdets emner John Mandrup, Frejlev: Spørgsmål: Der er et område, hvor der lige nu ligger ét hus, som skal udstykkes som tre grunde. Hvad gør Kommunen, når der kommer høringer ind? Svar: Sådan en sag får grundvandsteamet ved kommunen aldrig i høring. Det er kun lokalplaner og byudviklingsplaner eller større udstykninger, hvor grundvandsteamet høres og reagerer på om forholdende bliver ringere for grundvandsbeskyttelse. Dog tages det ikke op, hvis lokalplanerne allerede dikterer byudvikling i området så har det længe været planen at der skulle udstykkes. Spørgsmål: Hvad kan vandværket sige til det? Svar: Man kan først og fremmest forsøge sig med frivillige aftaler og derefter evt. påbud om sprøjteforbud, men ellers er det svært at anfægte udstykningen. Staten siger at der gerne må bygges i OSD-områder, da de ikke ser det som en trussel mod grundvandet. Men det mener vi at det er. Hvis området ikke er udlagt til by, så vil vi kæmpe for at det ikke bebygges. Når Aalborg kommune sælger arealer, så kommer den i høring og så sørger grundvandsteamet i samarbejde med Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg for, at der tinglyses en dyrkningsdeklaration på arealet, hvis det ligger inden for et indvindingsopland. 7. Eventuelt Spørgsmål: Hvem skal man kontakte, hvis man har fået sløjfet en brandhane og mangler et sted at sende regningen til? Der er skrevet mail til Claes Molin den 4. og 9. september, men der er ingen respons. Svar: Proceduren er den rette og det er beklageligt at der ikke er respons. Lise Højmose følger op på den manglende respons. Spørgsmål: Moniteringsboringerne er fine at have før indvindingsboringerne, så kan man kan få en idé om hvad der er på ved ned. Skal vi alle have lavet en moniteringsboring? Svar: Når vandværket har en vis størrelse, så anbefales det, at de har en moniteringsboring. Moniteringsboringerne kan også anvendes i forbindelse med overvågningsprogrammer i samarbejde med grundvandssamarbejdet. Inden længe får en rådgiver til opgave at se på og vurdere boringer ude i Sydvest, for at se hvilke der kan bruges til monitering. Vandværkerne behøver med andre ord ikke fare ud og lave moniteringsboringer, før førnævnte undersøgelse af nuværende boringer har fundet sted. 5/5