tema : legater og legatboliger

Transkript

1 tema : legater og legatboliger f e b r u a r m e d l e m s b l a d f o r D a n s k e D r a m a t i k e r e w w w. d r a m a t i k e r. d k

2 R E P L I K K E R udgives halvårligt af Danske Dramatikere Nørre Voldgade 12, 2. sal 1358 København K tlf fax admin@dramatiker.dk i s s n o p l a g 500 r e d a k t ø r Anders Busk T E M A r e d a k t i o n Sissel Marie Tonn-Petersen & Anders Busk t r y k Eks-skolens Trykkeri A/S l ay o u t Anders Busk o m s l a g s t e g n i n g Sissel Marie Tonn-Petersen Artikler og læserbreve modtages gerne elektronisk på: admin@dramatiker.dk eller sendt til forbundets adresse. R E P L I K K E R N R. 1 8 udkommer september REPLIKKER NR. 17

3 r e p l i k k e r f e b r u a r t e m a : l e g a t e r o g l e g a t b o l i g e r LEDER 4 nye stemmer i telefonen 6 royaltykontoret 7 husk & vigtigt 8 medlemskort og -fordele 10 nye medlemmer 12 legatguide 15 nyt fra forbundet 39 et kæmpe hul i jorden 40 københavns scenekunstudvalg 43 spillefilmshonorarer 44 dansk/svenske legat 46 kollektive forældede midler 48 generalforsamling 50

4 respekt! leder af nina malinovski Hvad skal vi bruge kunsten til? Har vi overhovedet brug for den?! Kan vi ikke nøjes med den daglige shoppingtur, med kicket ved at købe det par sko, vi hverken har brug for eller råd til, med rejsen ned til et af de lande, som endnu ikke er oversvømmet eller ramt af hungersnød eller bare med besøget på den sidste og hotteste restaurant i byen? Lad os lige et øjeblik, for eksperimentets skyld, tænke tilbage på de ting, vi husker fra vores liv, de ting, som har haft betydning for os? Kan vi komme uden om kunsten - at oplevelser i mødet med kunsten har formet os som mennesker og haft enorm stor betydning for, hvordan vi oplever os selv, hinanden og verden? Mit spørgsmål var retorisk, det ved både jeg og I, for vi hverken kan eller vil undvære kunsten. Uden det øjeblik af skønhed, indsigt, gru eller latter, som kunsten kan give os, bliver vi simpelthen fattigere som mennesker. Så enkelt er det. I sin bog Fra socialstat til minimalstat skriver statsminister Anders Fogh Rasmussen: Som formidler af erfaringer er kunsten med til at vejlede os i vor søgen efter værdier og mål og således i vor stræben efter det gode liv. Kunstens vigtige opgave er at give os mod på livet, lyst til at leve vort liv, inspiration og stimulans i vor stræben mod de mål, vi har sat os. At nå disse mål kræver en livstids indsats og anstrengelse. Og videre: Ægte kunst sigter på at opbygge, ikke at nedbryde, livet. Tilsvarende kan hverken det trivielle eller det konforme stimulere menneskets livsudfoldelse. Hvis kunsten ikke prikker og pirrer os, men blot leder os hen til sovesofaens afslappede magelighed og passive nydelse, inspirerer den ikke til andet end selvopgivelse og ligegladhed. Kunsten skal give liv ved at minde os om vor mulighed for selv at skabe noget enestående. Og: Et frit samfund af frie mennesker har et helt vitalt behov for kunsten som forfægter af menneskets frihedsrettigheder, som erfaringsformidler og som det brændstof, der giver os livslyst. Kunstnerne skal derfor have de friest tænkelige udfoldelsesmuligheder. Jo, I så rigtigt, det er vores nuværende statsminister, jeg lige citerede. Ordret endda. Og så kan man jo spørge sig selv, hvordan kan det være, at kunsten eller rettere dens skabere, Side 6

5 kunstnerne, er en af de mest usynlige, ringeagtede og underbetalte faggrupper i Danmark i øjeblikket. En faggruppe, der fx udmærker sig ved ikke at have nogen form for sikkerhed i tilfælde af sygdom, arbejdsløshed eller pensionering. Hvordan kan det være, at netop denne gruppe mennesker har så ringe en status i vores nuværende regerings politik? Og at en så vigtig post som landets kulturminister ikke besættes med en ekspert på området, et menneske som brænder for kunst og kultur? Vi ved endnu ikke, hvad den nye kulturminister har af planer og visioner og selvfølgelig skal hun have en chance for at vise det. Der er rigeligt at tage fat på. Nedskæringerne på hele kunstsektoren, fx de forringede vilkår i støttemuligheder på både film- og teaterområdet. Og hvis man nu skal tænke i tidens liberalt/økonomiske termer, så tjener den danske statskasse forbavsende store summer på danske kunstnere, selv efter at de beløb, der udbetales til de selvsamme kunstnere i form af forskellige støtteordninger, er trukket fra. Det kan med andre ord også betale sig økonomisk at satse på dansk kunst og dermed danske kunstnere! Dramatikere har påtaget sig, på lærred, scene eller skærm, at fortælle historier om, hvordan det er at leve lige her og nu, hvordan det er at være menneske i det her land og denne her tid. Manuskriptforfattere af alle slags har helt frivilligt påtaget sig rollen som gamle tiders historiefortællere, de kan simpelthen slet ikke lade være med at fortælle om menneskets sjæleliv og samfundets beskaffenhed. Og flere og flere teater- og filmproducenter har opdaget, at der faktisk strømmer publikum til, når de nyskrevne danske produktioner vises. Danske dramatikere sælger teater- og biografbilletter som aldrig før - og samtidig forringes støttemuligheder og arbejdsmarkedsvilkår. Der er med andre ord et ubegribeligt misforhold mellem nødvendighed, efterspørgsel og vilkår - og hvad værre er, så er respekten for vores arbejde ved at forsvinde. Respekt er ikke noget, man får foræret, den må man tit ud og slås for selv. En vigtig forudsætning for respekt er nemlig selvrespekt, men den er heller ikke nok. En kæde er kun så stærk som de enkelte led - og uden fællesskabet med kollegaer i samme situation som en selv og uden kampen for bedre vilkår på hele standens vegne, opnår vi ikke at blive taget alvorligt. Og er det ikke det, vi ønsker: At blive taget alvorligt? At få skabt respekt om vores fag? side

6 lajla øer NYE ANSIGTER OG STEMMER I TELEFONEN Siden sidst er 2 nye ansigter kommet til på forbundets sekretariat: I juli 2008 blev Lajla Øer ansat som juridisk konsulent med det primære formål at have ansvaret for opgørelser af royalties for medlemmerne. Lajla er 27 år og afsluttede i februar 2008 sin kandidatuddannelse som cand.merc.jur. fra CBS. Hendes primære kompetence ligger derfor i at analysere og løse både økonomiske og juridiske problemstillinger. Interessen for filmindustrien, herunder især sikring af rettigheder, opstod i forbindelse med hendes kandidatafhandling, hvor hun skrev om grænserne for Kulturel Kopiering ved at analysere Bollywood, den indiske filmindustri, hvor der blandt andet på grund af mangel på gode manuskriptforfattere er en udpræget tendens til kopiering af manuskripter. Lajla kan træffes hver fredag på forbundets telefon (og på lajla@ dramatiker.dk), hvor hun vil tage sig af jeres royaltysager. Den trofaste studenterhjælp Anders Busk er desværre blevet for voksen og uddannet til at gå under betegnelsen student, så han blev i september afløst af Sissel Marie Tonn-Petersen. Sissel er 23 år og læser Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet på fjerde semester. Hun skal arbejde som studenterhjælp hos Danske Dramatikere indtil august, hvor hun pakker sine nelliker og drager til Canada for at studere et år på et universitet i Toronto. Når Sissel ikke er dybt begravet i bøgerne om filmens forunderlige verden eller hjælper dramatikere og sekretariatsfolk med alverdens opgaver, udfolder hun sig gerne med tegning og grafik - ud over at være temaredaktør for dette nummer af Replikker står Sissel også bag forsidetegningen. Så et forsinket velkommen og et snarligt gensyn til Sissel herfra! -nm sissel marie tonn-petersen Side 8

7 Som rettighedshaver har man ret til royalty, men mange kender alligevel problemet med manglende royaltybetaling. Og da det kan være tungt og møjsommeligt at undersøge, hvorvidt royaltybestemmelserne i henhold til en given kontrakt bliver honoreret korrekt, kan jeg hjælpe jer med det. Målet med Royaltykontoret er at sikre, at kontrakten opfylder sit formål, nemlig at alle, der medvirker til skabelsen af en film, får del i den indtægt, som filmen (forhåbentlig) indbringer. Det er således Royaltykontorets opgave at sørge for, at I som rettighedshavere får den royalty, I er kontraktmæssigt berettiget til. Konkret foregår det ved at gennemgå indtægtsopgørelser og følge op på genudsendelseshonorarer og lignende, hvormed langt de fleste fejl elimineres og I får jeres retmæssige royalties. For at kunne konstatere, om der er afregnet korrekt, gennemgår jeg den individuelle kontrakt som sammenholdes med de indtægtsopgørelser, producenten har fremsendt. Ved at gennemgå indtægtsgrundlaget, efterprøve udregninger og kontrollere opgørelsen af den private investering kan det således konstateres, om bestemmelserne i kontrakten er overholdt af producenten. Royaltykontoret giver jer altså vished om, at I som rettighedshavere har fået den royalty, I er berettiget til - uden selv at skulle gennemgå de indtægtsopgørelser, der bliver sendt ud. Såfremt I har modtaget et sådant materiale, tages der udgangspunkt i dette, ellers indhentes regnskabsoplysningerne direkte fra producenten - der i henhold til kontrakterne er forpligtet til at give jer rettighedshaverne indsigt i regnskaberne. Kort sagt: Kontakt mig, hvis I har problemer med afregning af royalty, hvis I har brug en gennemgang af indtægtsopgørelser eller blot har brug for assistance til at følge op på manglende betaling af genudsendelseshonorar eller lignende. Jeg træffes hver fredag - enten på telefon eller på mail lajla@dramatiker.dk side 9

8 husk at indsende copydan-anmeldelsesskemaet - som kan hentes på - i udfyldt tilstand inden 15. maj Side 10

9 vigtigt Danmarks Radio har ændret vilkårene i deres manuskriptkontrakter således, at I - hvis I skriver under - afgiver rettigheder som ikke har været forhandlet med forbundet. Det er derfor vigtigt, at I sender alle kontrakter til gennemsyn på forbundet, inden I underskriver! side 11

10 Side 12 SEND ET BILLEDE IND OG FÅ ET MEDLEMSKORT!

11 medlemsfordele - med et medlemskort fra danske dramatikere kan du få rabat flg. steder: biografer Gloria Biograf 10 kr. rabat på ordinære forestillinger teatre Aalborg Teater man-tor 75 kr. pr. billet (A og B-billetter) fre-lør 140 kr. for A-billetter, 100 kr. for B-billetter. Svalegangen kollegapris. Odense Teater 50 % på gældende priser. Aarhus Teater 50 % på gældende priser. Kaleidoskop bestil billetterne med kollegarabat. Café Teatret billetpris: 60 kr. Folketeatret - personalebilletter, som bestilles på selve spilledagen fra kl Tilbudet gælder i tilfælde af ledige pladser på hverdage. PLEX (Den Anden Opera) - vennepris (normalt 50 kr. under normalpris) Teatret Zeppelin - teatrets billigste priskategori museer Herning Kunstmuseum og Carl-Henning Pedersen & Else Alfelt Museet mod betaling af 30 kr. (fællespris for begge museer normalt 50 kr.) Gratis entré på Vejen Kunstmuseum 30 kr. pr. billet på J.F. Willumsens Museum Gratis entré på Skive Kunstmuseum Gratis entré på Skovgaard Museet (Viborg Kunstmuseum) kortet er desuden godt at have med på udenlandsrejser. side 13

12 nye medlemmer vi har siden sidste nummer af replikker fået 19 nye medlemmer: Karen-Maria Bille, f er cand.mag. i Litteraturhistorie og Teatervidenskab. Dramaturg på Betty Nansen Teatret Fra 1996 dramaturg på Malmø Dramatiske Teater, fra 1998 desuden kunstnerisk rådgiver ved teatret. Chefdramaturg på Det Kongelige Teater Oversætter, skribent, foredragsholder og manuskriptvejleder. Robert Reinhold, f skriver for øjeblikket på den musikdramatiske forestilling Rekonvalescensen, som har premiere på Bådteatret til oktober. Har været skuespiller siden 1986 og debuterede som dramatiker med forestillingen Løgnerne (2004). Arbejder også med tekst og sangskrivning, hvilket bl.a har resulteret i udgivelsen af cden: Løjtegaard Irving En aften på Rekonvalescensen (2008). Daniel Wedel, f er uddannet instruktør, men har også arbejdet som dramatiker på RadioDrama med dokumentarfiktion. Første stykke inden for den genre var Det indre hotel, og i 2000 fulgte Polterabend, som modtog hovedprisen ved Prix Europa og Dansk Blindesamfunds Radiospilpris.Har skrevet blandt andet Bliv dansker på 4 uger (2003) og Vollsmose - portræt af en bydel (2004). Morten Dragsted, f har siden 1999 arbejdet som manuskriptforfatter med indtil videre fire spillefilm bag sig, Regel nr. 1 (2003), Af banen (2005), ungdomsfilmen Råzone (2006) og animationsfilmen Disco Ormene (2008). Har arbejdet en del med TV, bl.a. på Timm og Gordon-klassikeren Vladimir og Kennedy, TV3s politiserie Skjulte spor og flere afsnit af julekalenderen Mikkel og guldkortet. Bergjlot Bleken, f er for tiden i gang med at udvikle et spillefilmsmanuskript hos Nordisk Film. Michael Svennevig, f udlært som dukkemager/dukkefører ved Det Eksperimenterende Værksted i Grækenland, læst teaterhistorie og været instruktørassistent for Staffan Valdemar Holm. Turneret med enmandsteatret ALF Dukke-teater i Danmark, Polen, Litauen og Letland og været med i den polsk/danske teatergruppe Sceny Osobiste. Forestillingen Hegn om en kurdisk digter og afvist asylansøger kom op på Teatret ved Sorte Hest i sommer i samarbejde med Niels Vigild og Thulla. Ellen Margrethe Holmboe, f Natasha Arty, f var manuskriptmedarbejder på Fanny farveløs (1997) og har instrueret fem afsnit af tv-serien Drengen de kaldte kylling (2001). Hun har desuden instrueret børnemusicalen Mirakel (2000), dogmefilmen Se til venstre, der er en svensker (2003). og Fighter (2007). Rasmus Birch, f er selvlært manusskriptforfatter med en BA i Film- og Medievidenskab. Har skrevet manus til forskellige kort- og novellefilm og debuterer i efteråret 2009 med sin første spillefilm Broderskab. Arbejder pt. på sit næste spillefilmsprojekt. Side 14

13 Christina Sederquist, f startede med at lave stand up i Har skrevet (og spillet) Piger på prøveløsladelse i to sæsoner. Laver pt. Intet nyt fra Vestegnen, et satireprogram der bliver vist på DR til april. Har netop afleveret manus til Winnie og Karina - the Movie, som har planlagt premiere til sommer. Maja Jul Larsen, f er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole Torleif Hoppe, f har lige lavet dokumentarfilmen True Believer om rockbandet D.A.D og er for tiden beskæftiget med at skrive på anden sæson af DRs tv-serie Forbrydelsen. Skriver desuden på en animationsfilm med titlen Mikisoq. Nanna Westh, f debuterede som manuskriptforfatter med julekalenderen Yallahrup Færgeby på DR2 i Har siden skrevet en familieserie i otte afsnit til DR1 sammen med Johanne Algren. Arbejder lige nu på en animationsserie, der gerne skulle ramme tv3+ i Har desuden lavet dokumentarer til P1 og DR2, bl.a andet Kolonien på P1 og Bjarnø 88, 100% DJ på DR2. Hanna Liv Møller, f er uddannet sceneinstruktør fra Statens Teaterskole, kunstnerisk leder af Det Flydende Teater, er ved at skrive teatrets tredje forestilling, der har premiere til sommer på Furesøen. Tine Krull Petersen, f uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole Var på barsel til 2008, og har derefter arbejdet med lidt af hvert; forskellige filmprojekter og som episodeforfatter på en tv-serie. Skriver i øjeblikket på en fantasybørnefilm, en thriller og en familie-spændings-tv-serie. Og er i øvrigt bare helt vildt glad for at have verdens bedste og sjoveste arbejde. Bjørn Rasmussen, f er meddramatiker på Mungo Park Koldings forestilling Seest, som i skrivende stund spiller i Allerød. Lægger i øjeblikket sidste hånd på digtfilmen Hest af kunstplatformen Big Ed Petra. Ser blandt andet frem til at skrive sange til en horrorcabaret. Torben Bech, f har gået på Den Europæiske filmhøjskole i 96. Har skrevet spillefilmen Nuummioq, den første grønlandsk producerede spillefilm og Med lukkede øjne, som han også har instrueret. Lars Henriksen, f oversætter af operalibretti fra fransk, engelsk, tysk og italiensk. Har oversat Le Docteur Miracle af Bizet i 2007 samt Den forvandlede Kat og Antoniaakten fra Hoffmanns Eventyr. begge af Jacques Offenbach i Har desuden arbejdet med børneopera, har oversat litteratur fra fransk til dansk og skrevet faglitteratur. jette steen, f begyndte for alvor at skrive i Fik opført Skæbnen ville (2005) på teatre i Århus og færdiggjorde i 2008 sin første kortfilm. Vi ønsker dem hjerteligt velkommen i forbundet! side 15

14 FORBUNDET ER FORSVUNDET! - i hvert fald fra vores navn: Vi hedder nu Danske Dramatikere og har til den lejlighed også fået et løft i vores visuelle udtryk. Blandt andet et nyt logo og en opdateret hjemmeside. Logoet ser sådan her ud: vedtægter - nye er også forbundets vedtægter, der er blevet opdateret og godkendt på sidste generalforsamling i De er tilgængelige på hjemmesiden i både en dansk og en engelsk udgave. MayDay-midlerne - kan søges af dramatikere som hjælp til dramaturgisk bistand eller til research i forbindelse med teaterdramatik. Kontrakt mellem dramatikeren og et refusionsberettiget teater kræves. Ansøgningsfrist: 1. marts, 1. juni, 1. september, 1. december Ansøgningen sendes til: Danske Dramatikere mrk. MAYDAY. DOBBELTMEDLEMSSKAB Forbundet giver stadig mulighed for at få 1/3 reduktion i normalkontingentet, såfremt du samtidig er medlem af en eller flere andre kunstnerorganisationer, der har en tilsvarende ordning for medlemmer af Danske Dramatikere. parisansøgninger Der kan ansøges to gange om året (for ophold i efterårshalvåret kan der søges FRA 1. APRIL TIL 30. APRIL og for forårshalvåret FRA 1. OKTOBER TIL 31. OKTOBER). Vi benytter os fra 2008 af et pointsystem til fordeling af lejligheden, der både gør det overskueligt for os selv og retfærdigt for jer, og som forhåbentligt vil gøre det muligt for alle at komme til at bo der før eller siden. I jeres ansøgning bedes I skrive, hvilke uger I foretrækker samt om I ønsker at søge et rejselegat i forbindelse med opholdet. Side 16 side 16

15 side 17

16 Dette tema er udformet som en legatguide for den enkelte dramatiker eller manuskriptforfatter. Legaterne kan derfor som hovedregel kun søges af enkeltpersoner. Guiden dækker fire typer af legater: Trangslegater, rejse og arbejdslegater, andre legater og legatboliger. Herudover skal man være opmærksom på, at der også findes et væld af kulturfonde og legater, som støtter projekter og grupper, oftest ud fra bestemte vinkler. Disse findes fx ved hjælp af Velfærdsministeriets informationsdatabaser på eller den gratis søgedatabase www. legatnet.dk. Det kan også være gavnligt at tjekke sin kommune for legatmuligheder. Legatguiden medtager de vigtigste oplysninger, men vi kan af pladsmæssige årsager desværre ikke medtage alle. Derfor vil vi anbefale, at man altid selv undersøger de legater, man er interesseret i, grundigt. I forbindelse med legatboliger, er ligeledes også kun de nødvendigste oplysninger anført. Derfor er det i særlig høj grad vigtigt at undersøge, hvad en tildeling af valgte legatbolig indbefatter. Ikke alle legatboliger er gratis, og opholdet kan derfor være forbundet med større eller mindre omkostninger. Dette skal tjekkes hos legatboligyderen. De udenlandske legatboliger er dog i høj grad medtaget pga. deres legater til dækning af opholdet. Husk, at det kan være en fordel at kontakte ambassaden for det land, man ønsker legatbolig i. Mange ambassader ligger inde med oplysninger om de muligheder, der er i det pågældende land. Derudover er en god hjemmeside at gå på opdagelse i med fortegnelser over hundreder af kunstnercentre rundt om i verden. Se også forbundets hjemmeside, under fonde & legater og nyhedsopslag for opdateret information. Legatsøgningens ABC - 17 Beskatning af legater - 18 Trangslegater - 19 arbejds- og rejselegater - 20 andre legater - 25 Legatboliger - 29 Side 18

17 Mange legater har, uanset om de har været opslået eller ej, rigtig mange ansøgere. For at komme i betragtning kan det derfor godt betale sig med nogle overvejelser inden ansøgningen sendes afsted. a Undersøg legatets formål og forudsætninger. Læs fundatsen, hvis en sådan findes. Og hvis du stadig er i tvivl om forudsætningerne for at søge legatet, så ring til en evt. kontaktperson og forhør dig. b Skriv en kortfattet, men præcis ansøgning. Fortæl kort om dig selv (eller vedlæg et CV), beskriv den opgave, du skal arbejde med og redegør for, hvad du har brug for i forbindelse med denne opgave: Hvis du fx søger et rejselegat, så vedlæg om muligt et anslået budget for din rejse. Søger du et arbejdslegat, så skriv hvor meget tid du regner med at bruge på opgaven. c Vedlæg kun relevante bilag. En stor stak med irrelevante bilag må være et helvede for en grundig legatkonsulent. Og husk også lige at oplyse, om du har søgt andre fonde til samme formål. Det kan godt betale sig at bruge lidt tid på sådan en standardansøgning, den kan måske genbruges i sin grundform. side 19

18 Arbejdslegater Alle arbejslegater, uanset om de kommer fra Statens Kunstfond, Kunstrådet eller fra private fonde, er skattepligtige. Det vil typisk sige, at de udbetalte beløb indberettes af legatudbyderen til skattevæsenet og at beløbene efterfølgende figurerer på selvangivelsen. Figurerer de ikke på selvangivelsen, har man pligt til selv at oplyse om dem. Legatboliger Principielt set gør det samme sig gældende for opholdslegaterne, altså de legater, der udbetales i form af et gratisophold i en legatbolig, idet opholdet betragtes som en skattepligtig gave. De enkelte legatudbydere griber dog oplysningspligten forskelligt an. For at undgå ubehagelige overraskelser kan det derfor være en god idé at undersøge, hvordan det rent skattemæssige forholder sig, når man modtager et sådant legat. Rejselegater Rejselegaterne skal som udgangspunkt opfattes som skattepligtige, idet skattevæsenet til enhver tid kan kræve gennemsyn af de relevante rejsebilag. GEM DERFOR ALTID REJSEBILAG! Hvis du ikke kan fremlægge rejsebilag fra det år, legatet er blevet udbetalt, bliver du beskattet. Om et rejselegat er skattefrit eller ej afhænger altså af, om du kan dokumentere, at legatet faktisk er blevet anvendt til rejse. Trangslegater Trangslegaterne hører ligesom arbejdslegaterne til den skattepligtige indkomst. Der findes dog en gruppe på omkring 300 trangslegater som op til kr. er skattefrie (iht. ligningslovens 7). Det er gældende for alle disse legater, at de har en meget bred fundats og derfor stort set kan søges af alle. Listen over de skattepligtige legater findes på Den Sociale Sikringsstyrelses hjemmeside hvor der også findes uddybende oplysninger om betingelserne for de skattefrie legater. Det skal dog siges, at det er legatudbyderen og ikke legatmodtageren, som kan søge om fritagelse. Hæderspriser De eneste legater, som kan siges at være 100% skattefrie, er hæderspriserne. Fra og med 1. januar 2002 skal der ikke betales skat af legater, der udbetales som et uansøgt engangsbeløb og som har karakter af anerkendelse af modtagerens kunstneriske indsats. Side 20

19 OM trangslegater Trangslegater henvender sig til folk med særlige behov, økonomiske eller personlige. Ofte kan de være meget specifikke og dække et helt specielt behov, være henvendt til fx medlemmer af særlige sammenslutninger eller foreninger og gå til specifikke formål. Derfor kan det være en god ide at undersøge, om der er nogle der henvender sig særligt til ens profil og gå målrettet efter disse. Replikker har fundet 4 legater som er særligt relevante for dramatikere: Anne E. Munchs legat Formålet er bl.a. at støtte ældre, værdigt trængende forfatterinder, der ved talentfuldt arbejde har gjort sig fortjent til støtte. Ansøgerne skal have markeret sig kunstnerisk og kunne dokumentere deres arbejde. Kan søges af: Ældre kvindelige forfattere Ansøgningsfrist: 1. november Download ansøgningsskemaet på: Emma Gad Fonden Fondens midler uddeles i form af trangs eller arbejdslegater som understøttelse til dramatikere. Desuden kan der søges om hel eller delvis dækning af kontingent for indeværende år. Ansøgningen bedes indeholde oplysninger om det foregående års indkomst samt en kortere redegørelse for nuværende økonomiske omstændigheder og eventuelt de personlige grunde, der måtte ligge bag ansøgningen. Kan søges af: Medlemmer af Danske Dramatikere med mindst 3 års medlemskab. Ansøgningsfrist: Forår og efterår (de præcise datoer fastsættes år for år). Download ansøgningsskema på: under menupunktet Skemaer. Ansøgningen sendes til Danske Dramatikere mrk. Emma Gad Fonden. filmbranchens legatfond Fondens formål er at give legater til personer og/eller deres efterladte, der er eller har været tilknyttet filmbranchen. Le-gatet er hovedsagligt et trangslegat. Kan søges af: Alle filmfolk Ansøgningsfrist: 1. september Download skema på: Mogens Hildesteds teaterlegat Legatportioner af ca kr. Legatet gives til teaterkunstnere, der pga. sygdom trænger til hjælp samt til unge teaterkunstneres videreuddannelse. Der lægges vægt på, at ansøgeren er i trang. Kan søges af: Teaterkunstnere Ansøgningsfrist: Oktober (opslås september af Dansk Skuespillerforbund). Ansøgningen sendes til: Mogens Hildesteds Teaterlegat c/o Dansk Skuespillerforbund Sankt Knuds Vej Frederiksberg C side 21

20 OM arbejds- OG REJSELEGATER støtte fra kunststyrelsen og DFI Når man skal søge støtte til et projekt er det generelt en god ide først at undersøge de muligheder, som de etablerede kulturinstitutioner, fx DFI og Kunststyrelsen, udbyder. Første del af dette afsnit giver derfor et hurtigt blik på disse, mens anden del nævner andre relevante støttemuligheder. Kunststyrelsen yder gennem sine to organer, Kunstrådet og Statens Kunstfond, støtte til specifikke kunstarter fordelt på et antal centre. Under disse centre støttes dog flere forskellige kunstarter; dramatikere kan således modtage støtte fra såvel Kunstrådets Litteraturudvalg og Scenekunstudvalg og Statens Kunstfonds Litteraturudvalg og Film- og Scenekunstudvalg med de forbehold, der nævnes nedenfor. På kan du se de specifikke oplysninger for hvad disse udvalg støtter, ansøgningsfrister, og downloade ansøgningsskema. Forskellen på Statens Kunstfond og Kunstrådet Inden for scenekunst er det værd at bemærke, at Kunststyrelsen påpeger en væsentlig forskel mellem Statens Kunstfond og Kunstrådet: Statens Kunstfonds udvalg yder støtte til skabende kunstnere: arbejds- og rejselegater, præmieringer mm, men ikke deciderede projekttilskud. Kunstrådets udvalg yder projekt- og driftstilskud, hvilket kan inkludere arbejdsløn, men Kunstrådet yder ikke deciderede arbejdslegater. På litteraturområdet er det anderledes; der bevilger såvel Statens Kunstfond som Kunstrådet dog reelle arbejdslegater. Kunstrådets puljer Her er de puljer, Kunstrådet uddeler, og som vi skønner er relevante for dramatikere: Biblioteksafgiftspuljen Der kan ansøges om arbejdslegater à kr. til et konkret projekt/værk, samt om støtte til prøveoversættelser. Ansøgningen skal vedlægges synopsis eller tekstprøve. Der skal rapporteres for anvendelse af tildelt legat efter 1 år. Ansøgere, der ønsker at arbejde fuldtid for legatet, kan desuden prioriteres. Kan søges af: Puljen kan søges af modtagere af biblioteksafgift også dem under bundgrænsen for udbetaling af afgiften. Ansøgningsfrist: 1. oktober. Hent ansøgningsskema på www. kunst.dk/litteratur/om-tilskud/soeg-tilskud/tilskud/biblioteksafgiftspuljen-10-miokr-puljen/ Kontakt: Kunststyrelsens Litteraturcenter, litteratur@kunst. dk, tlf Børnelitteraturpuljen Der gives arbejds og rejselegater til forfattere af børnelitteratur, herunder børnedramatik. Der er opstillet en række generelle kriterier, som kan findes på under litteratur. Kan søges af: Forfattere og illustratorer indenfor de generelle kriterier. Ansøgningsfrist: 1. april. Kontakt: Kunststyrelsens Litteraturcenter, litteratur@kunst. dk, tlf Den skønlitterære pulje Der gives arbejds og rejselegater inden for genrerne prosa, lyrik og skreven dramatik. Nærmere info på Kan søges af: Alle forfattere som opfylder kriterierne. Ansøgningsfrist: 1. april Kontakt: Kunststyrelsens Litteraturcenter, litteratur@kunst. dk, tlf Side 22

21 en dramatiker med kufferten pakket - og rejselegatet i lommen side 23

22 Oversætterpuljen Der gives bl.a. støtte til teatres oversættelse af dramatik. Kontrakt med oversætter kræves. Derudover gives rejsestipendier til oversættere. Det er normalt en forudsætning for tildeling af støtte, at der oversættes fra det sprog, værket oprindeligt er udgivet på, og at oversætteren oversætter til sit modersmål. Se nærmere info på kunst.dk under litteratur. Kan søges af: Oversættere og evt. teatre. Ansøgningsfrist: 1. januar, 1. april, 1. august og 1. oktober Kontakt: Kunststyrelsens Litteraturcenter, dk, tlf Litteratur- og personudvekslingspuljen Der gives støtte til danske forfattere og udenlandske institutioner i forbindelse med danske forfatteres deltagelse i litteraturfestivaler, oplæsningsarrangementer og formidling i forbindelse med udgivelser i udlandet. Der gives på samme præmisser støtte til udenlandske forfatteres rejser til Danmark. Kan Søges af: Danske og udenlandske forfattere, danske og udenlandske institutioner samt udenlandske oversættere. Det er en forudsætning, at deltageren er inviteret af arrangøren forud for ansøgningen. Ansøgningsfrist:Løbende Kontakt: Kunststyrelsens Litteraturcenter, litteratur@kunst. dk. tlf Musikdramatik Tilskud gives til nyskabende musikdramatisk virksomhed, idet der lægges særlig vægt på projekter med nykomponeret musik. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: Ca. juni tjek hjemmesiden under puljens navn. Kontakt: Sekretær Nana Olivia Brings Jacobsen, nanene@ kunst.dk, tlf De generelle midler Støtte til forfatteres rejser og til arrangementer, udstillinger, udgivelser, seminarer m.v., der specifikt formidler dansk litteratur. Ydermere kan der søges om støtte til mentorforløb i forbindelse med oversættelser til dansk. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: 1. april og 1. oktober Kontakt: Kunststyrelsens Litteraturcenter, litteratur@kunst. dk, tlf Aktualitetspuljen til scenekunstneriske projekter Her kan man søge til samtidsaktuelle projekter med kortere planlægningshorisont end de projekter, udvalget yder tilskud til ved hoveduddelingen. Her lægges vægt på projekter der går på tværs af scenekunstneriske genrer, der er nyskabende og med fokus på publikumsudvikling og mangfoldighed. Kan søges af: Alle Ansøgningsfrist: 15. januar, 15. april, 15. august, 15. november Kontakt: Kunstrådets Scenekunstudvalg, kontaktperson Ann Berit Sourial, annsou@kunst.dk, tlf Statens Kunstfond Statens Kunstfond er ligesom Kunstrådet inddelt i forskellige fagudvalg med tilhørende puljer. Der kan søges om arbejdslegater, rejselegater og 3-årige stipendier. Se nærmere oplysninger på eller på dramatiker.dk under andre støttemuligheder for en uddybende gennemgang af de forskellige puljer. Legaterne uddeles en gang årligt i foråret. Derudover tildeler Statens Kunstfond også de såkaldte livsvarige ydelser. Livsvarige ydelser tildeles kunstnere, der har en sådan kunstnerisk produktion bag sig, at vedkommende har placeret sig afgørende som kunstner. Livsvarig ydelse kan ikke søges. I 2009 modtager 275 kunstnere livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond. Særligt relevant for dramatikere er: Side 24