DJURSLAND LANDBOFORENING

Transkript

1 Nr. 43 Januar 2010 DJURSLAND LANDBOFORENING Generalforsamlingen side 7 Landmandsportræt: Et landmandsliv på toppen side 8 Revision af miljøgodkendelsesloven side 18 Vær opmærksom på hackernes ønskeliste i 2010 side 24 TID & STED side 33

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Redaktionen: Gårdejer Hans Gæmelke formand Chefkonsulent Jørgen Flensborg (ansvarsh.) Chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard Sekretær Irene Kjær Madsen Redaktionen sluttet den 19. januar 2010 Annonceekspedition: Djursland Landboforening Føllevej 5, 8410 Rønde tlf Sekretær Anni Poulsen Sort/hvid: - Reproklar materiale 1/6 side kr /3 side kr ,00 1/2 side kr ,00 2/3 side kr ,00 1/1 side kr ,00. Bagsiden: 1/1 side kr ,00 4-farve tryk: - Reproklar materiale 1/6 side kr /3 side kr ,00 1/2 side kr ,00 2/3 side kr ,00 1/1 side kr ,00 Bagsiden: 1/1 side kr ,00 Alle priser er ekskl. moms. Udkommer medio februar, april, oktober og december. Sponserede links på Introduktionstilbud: 6 måneders bannerplads inkl. 4 uger på forsiden: 1.000,00 kr. Bladet tilgår alle medlemmer af Djursland Landboforening samt interesseorganisationer o.a. Forsidefoto: Kim Ellermann Hereford-køer på toppen af Karlsbjerg Oplag: eksemplarer 03 Foreningen: Formandsord 04 Nationalpark Mols Bjerge: Djursland Landboforening og Nationalpark Mols Bjerge 07 Foreningen: Generalforsamlingen 08 Landmandsportræt: Et landmandsliv på toppen 13 Juridisk afdeling: Ændringer til forslag til lov om ændringer af landbrugsloven 15 Juridisk afdeling: Gratis tjek af dit juridiske sikkerhedsnet 16 Regnskabsafdelingen: Ny medarbejder i regnskabsafdelingen Regnskabskonsulent Anders Lange har 25 års jubilæum Optimeret procedure omkring regnskabsopgørelsen 18 Planter & Natur: Revision af miljøgodkendelsesloven 20 Landscentret, Plan & Miljø: Miljøteknologisk Katalog på internettet 23 Medarbejderportræt: Ung og erfaren 24 Agro-IT: Vær opmærksom på hackernes ønskeliste i Landdistriktsudvikling: Krondyr Selvstændig virksomhed i Landdistrikterne 29 Byggeri & Teknik: Godt Nytår fra Byggeri & Teknik I/S 30 Vikarservice Østjylland: Vikarservice Østjylland starter hjemmeservice 31 Landbrugsmessen Gl. Estrup: Landbrugsmessen Gl. Estrup markerer 200 ås jubilæum ISSN Nr. 43 Januar 2010 DJURSLAND LANDBOFORENING 32 Forbrugerkonsulenten: Ingen fejl i deklarationen 33 Tid & sted: Arrangementer og vigtige datoer 36 Foreningen orienterer: Landboforeningens medarbejdere 40 Andre nyttige kontakter Generalforsamlingen side 7 Landmandsportræt: Et landmandsliv på toppenside 8 Revision af miljøgodkendelsesloven side Udvalgene i Djursland Landboforening 43 Bestyrelsen i Djursland Landboforening Vær opmærksom på hackernes ønskeliste i 2010 side 24 TID OG STED side 33 Landbocentret Følle - Føllevej Rønde Tlf.: Fax: djursland@landboforening.dk Åbningstid: Mandag - torsdag kl. 8,00-16,00 Fredag kl. 8,00-13,00 CVR nr.:

3 FORMANDSORDET Solopgang ved Sivested Foto: Djursland Landboforening (IKM) Formand Hans Gæmelke Formandsord Så fik vi startet på et nyt år. Et år, vi kan gisne om, hvordan kommer til at forme sig på godt og ondt. For nuværende ser det ud til at skulle blive et varmt år, hvis vi ser på det rent politisk. Med de udmeldinger, der er kommet fra miljøcentrene landet over, kommer ens humør på kogepunktet lige med det samme. Det er fuldstændig uforståeligt, at et erhverv, der i den grad ligger under for den økonomiske krise, vores samfund befinder sig i, skal lægge ryg til de store udfordringer, som vandplanerne og vandrammedirektiverne pålægger os. Derfor er det NU, vores organisation Landbrug & Fødevarer skal stå sin prøve! For dette kommer til at koste - måske ikke blod - men sved, tårer og en hulens masse bekymringer. Det bliver lige fra Axelborg, Dansk Landbrug Midt-Østjylland, Djursland Landboforening og helt ud i de forskellige vandløbslaug til den enkelte landmand, at der skal trækkes på hver en ledig resurse for at dæmme op mod de planer, som er fremkommet for nuværende. Som den økonomiske situation ser ud i dag, har jeg svært ved at se, hvordan det skal blive muligt at få de tiltag, som bliver foreslået, ført ud i livet. Det er nogle store, forkromede planer, vi ser komme ud fra miljøcentrene. Der har sikkert siddet mange velmenende medarbejdere, som har forsøgt at få de politiske udmeldinger ned på papir, for derigennem at redde det danske miljø samt sikre diverse politikere genvalg. Jeg er som landmand nødt til at forholde mig til virkeligheden, og jeg har det svært med de vidtrækkende konsekvenser, som vandplanerne udstikker. Min frygt er, at vi i det danske samfund sætter gang i noget, vi ikke har råd til. Når vi gang på gang mindsker produktionen, og når vi forringer vores konkurrenceevne over for udlandet, belaster vi det danske velfærdssystem igen og igen. Det ville være dejligt, hvis vi ikke skulle forholde os til udgifterne for at gennemføre de vandplaner, som miljøcentrene er fremkommet med. Men der er en regning, der skal betales, og det bliver hele det danske velfærdssystem, der kommer til at stå for skud. Hvis det kun er i Danmark, disse tiltag gennemføres med en sådan nidkærhed, flytter produktionen andre steder hen, hvor rammevilkårene ikke er, som vi kender dem i Danmark. Jeg har som landmand en tro på fremtiden. Jeg tror på, at verden stadig får brug for ikke bare fødevarer, men også klimavenlig energi. Jævnfør mit formandsord i sidste udgave af Djursland Landboforenings blad. Det er mit håb, at vi nu får taget hul på en god diskussion omkring vores fremtidige forhold i landbruget. I den forbindelse opfordrer jeg til, at vi på generalforsamlingen den 9. marts får en god debat. Og det opnår vi kun, hvis du møder frem og tilkendegiver din mening! På gensyn den 9. marts i Hornslet. Nyt layout til Djursland Landboforenings blad Glæd dig til denne udgave af Djursland Landboforenings blad, som udkommer med et nyt og spændende layout. Der er godt nyt for øjet samtidig med, at indholdet holder samme gode standard som hidtil. Der er faglige artikler fra Djursland Landboforenings egne konsulenter og samarbejdspartnere. Du har stadig altid de nyeste telefonnumre og adresser til rådgivning og service bagest i bladet. Arrangementskalenderen, som tidligere har siddet midt i bladet er nu rykket om sidst i bladet lige inden medarbejderlisten. Den hedder nu Tid & Sted og er inddelt efter kategori. Djursland Landboforenings blad sendes til alle medlemmer, aktive og passive såvel som interessemedlemmer og seniorer. Desuden sendes bladet til interesserede kunder og lokale politikere, i alt ca eksemplarer udsendes med Post Danmark fire gange om året. Det ny layout er blevet til i et samarbejde mellem redaktionen, Agro-it og ikke mindst den grafiske virksomhed Grefta Tryk A/S, som også står for opsætning og trykning af hvert enkelt nummer. 3

4 Udsigt fra Trehøje Foto: Djursland Landboforening (FT) Jørgen Ivar Mikkelsen, medlem af bestyrelsen for Nationalpark Mols Bjerge Djursland Landboforening og Nationalpark Mols Bjerge Efter at Nationalpark Mols Bjerge nu er en realitet, vil jeg som landbrugets repræsentant i nationalparkens bestyrelse, gerne benytte lejligheden til at orienterer om Djursland Landboforenings rolle i arbejdet med nationalparken. Djursland Landboforening har taget aktiv del i arbejdet med nationalparken fra starten, dvs. de sidste 7 år. Og lad mig slå fast med det samme: Nationalparken er ikke landboforeningens projekt. Vi blev af Miljøministeriet bedt om at medvirke i arbejdet med nationalparken, og har af flere omgange vurderet, at vi bedst kunne tjene vores medlemmer ved at sidde med ved bordet. At tjene vores medlemmer bedst har været den eneste grund til at deltage i arbejdet. Fra 2003 til 2005 arbejdede den såkaldte styregruppe på en rapport, som skulle indeholde gruppens forslag til Mols Maskinstation - Entreprenør - Maskinstation - Spec. opgaver Havvej 30 Vrinners DK 8420 Knebel Mobil Salg af halm - hø og wraphø/lucerne 4

5 NATIONALPARK MOLS BJERGE nationalparkens geografiske afgrænsning, indhold mv. I spil var hele den sydlige del af Djursland ca. op til hovedvej 15, kaldet undersøgelsesområdet. Ingen af styregruppens 31 medlemmer var udstyret med veto-ret, og det er klart, at forventninger og ønsker til en nationalpark spændte vidt. Allerede på det tidspunkt var det Djursland Landboforenings vurdering, at en nationalpark med stor sandsynlighed ville komme, uanset udfaldet af styre - gruppens arbejde, og vi arbejdede derfor hårdt for at påvirke indhold og geografi. For at orientere om arbejdet og for at få fornyet mandat til forhandlingerne, afholdt vi i landboforenings regi tre møder for in - t eresserede landmænd. Her var der stort set fuld opbakning til forhandlingslinien, men med besked om at arbejde på at få de intensivt drevne landbrugsområder ud af nationalparkområdet. Mange var også opmærksomme på de fordele/muligheder en udpegning kunne bringe med sig. I styregruppen oplevede vi stor lydhørhed overfor vores synspunkter, og der var stor interesse for at kunne aflevere en rapport til miljøministeren, som gruppen var enige om. Det betød, at det, trods kun to repræsentanter i styregruppen, var muligt at få stor indflydelse. Store landbrugsintensive områder blev trukket ud af nationalparken, og det resulterede i den afgrænsning, vi kender i dag nogle kalder den amøbe-formet (kortbilag). På samme måde lykkedes det at få en række vigtige punkter med i rapporten: ingen mulighed for ekspropriation tiltag gennemføres kun gennem frivillige aftaler kompensation ved ændret drift mindst ligeså godt at være landmand i - som udenfor nationalparken lokal indflydelse Det har efterfølgende vist sig, at være en god investering at ofre resurser på arbejdet ved forhandlingsbordet. Såvel geografi som de vigtige punkter er at genfinde i den nationalparklov og bekendtgørelse som et enigt folketing på nær Enhedslisten siden har vedtaget. Netop det brede forlig i folketinget burde jo også borge for, at aftalen holder længere end til næste valg. Dette er baggrunden for, at Djursland Landboforening, på medlemmernes vegne, har deltaget i forhandlingerne og som konsekvens af det, vedkender sig sin del af ansvaret for resultatet. Den 29. april 2009 afholdt landboforeningen et møde for interesserede lodsejere i Følle, hvor høringssvar til bekendtgørelsen var til debat og debatteret, det blev der. En gruppe lodsejere, herunder nogle af landboforeningens medlemmer, følte sig ikke repræsenteret af foreningen og stiftede efterfølgende Forening af Private lodsejere i og omkring Mols Bjerge. Djursland Landboforening bakker op om foreningen og indsendte efterfølgende et supplerende høringssvar til Miljøministeren, hvor vi opfordrede til at tildele den nye forening en plads i nationalparkbestyrelsen. Det er glædeligt, at Forening af Private lodsejere i og omkring Mols Bjerge i dag er repræsenteret i nationalparkens bestyrelse, og vi arbejder nu sammen om at sikre lodsejerinteresserne i Nationalpark Mols Bjerge, herunder at sikre, at der ikke sker tiltag, der strider mod nationalparklov og bekendtgørelse. 5

6 KONKURRENCE Vind et gavekort til Restaurant Bag Søjlen VED AT SVARE RIGTIGT PÅ SPØRGSMÅLET Vi trækker lod blandt de rigtige svar AGRO-IT A/S - Føllevej 5, 8410 Rønde - Tlf: Mail: info@agro-it.dk Økologisk landbrugsskole - der er kun én på marken Som den eneste skole i landet uddanner Kalø fremtidens økologiske landmænd. Vi udbyder økologisk landbrugsuddannelse, efteruddannelse e og konsulentvirksomhed. Kalø bidrager til udvikling og formidler viden om økologisk k landbrug - både nationalt nalt og internationalt. nalt. Derfor r tør vi godt sige, at græsset er lidt grønnere på Kalø Rønde Tel k 6

7 Generalforsamlingen i Djursland Landboforening Tirsdag den 9. marts 2010 i Hornslet Hallerne (Hal 2) Kl Kl Foreningen er vært ved et stykke smørrebrød Der kræves tilmelding (se side15) Generalforsamling Kaffe med lagkage 6. Valg af formand og bestyrelsesmedlemmer På valg er: Hans Gæmelke (Valgmetode: Absolut flertal) Dagsorden: 1. Valg af stemmetællere og dirigent Bestyrelsen foreslår konsulenter som stemmetællere og Ole Andersen, Ørum Djurs, indstilles som dirigent 2. Formandens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år samt arbejdsplaner for indeværende år Formand Hans Gæmelke 3. Forhandling om formandens beretning 4. Redegørelse om rådgivningsvirksomheden, fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab for det sidst afsluttede regnskabsår. Sekretær og chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard Chefkonsulent Jørgen Flensborg, Regnskabet skal godkendes jfr. vedtægternes Behandling af indkomne forslag Valg af tre fritvalgte bestyrelsesmedlemmer På valg er: Henning Revsbech Jørgen Ivar Mikkelsen Mogens Høeg Hørning (Valgmetode: Prioriteringsmetoden) Valg af to fritvalgte til Åbent Landbrug På valg er: Karen Revsbech Christian Thomsen (ønsker ikke genvalg) (Valgmetode: Prioriteringsmetoden) 7. Øvrige valg Valg af revisor På valg er: KPMG, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab 8. Eventuelt 9. Foredrag ved tidligere vismand Nina Smith, professor på Aarhus Universitet. Den økonomiske situation og forventninger til dens udvikling. 7

8 Fra første sal på det renoverede stuehus har Jens Søgaard og hans familie udsigt til Mols Bjerge mod vest, Dråby Sø mod nord og Kattegat mod øst. Foto: Kim Ellermann Af journalist Kim Ellermann Et landmandsliv på toppen Ved Dråby i det naturskønne Ebeltoft-område driver Jens Søgaard 305 hektar jord med både konventionel og økologisk drift - og får tid til interesser i fritiden. 12 jordtyper er der i det danske system til klassificering af jorden. Og 12 jordtyper findes der på Jens Søgårds ejendom, Dråby Søgård, ved Dråby nær Ebeltoft. Lige fra let sand over den lerede jord på stykkerne nær Kattegat til humus i Dråby Kær og dyndjord i lavbundsområdet Gungerne. På nogle marker har vi lige fra den stiveste ler i den ene ende til det argeste sand i den anden, siger 52- årige Jens Søgaard og tilføjer, at jor- den mange steder er stenet og typisk for området stærkt kuperet. Jens er 7. generation på Dråby Søgård, som i dag er områdets eneste fuldtidslandbrug. Oprindelig lå ejendommen nede ved Dråby Søvej, men efter en brand i 1961 opførte Jens far en ny gård et stykke oppe ad bakken Karlsbjerg. Her bor Jens i Forår 2010 Flytning af gylle med lastbil Slangebom med alle bredder op til 32 meter Alt forefaldende maskinstationsarbejde udføres Kni Maskinstation - Jens Hansen Mobil Tlf

9 LANDMANDSPORTRÆT Her ligger Dråby Søgaard dag sammen med sin kone, Lise, og de to yngste af deres fire børn på 16 til 26 år. På de konventionelle marker dyrker Jens korn, raps og frøgræs. De 80 hektar med økologisk drift ligger på den forpagtede ejendom, Mariendal, ved Boeslum. Her siger markplanen korn, ært, lupin og blandsæd af vårbyg og ært. Kornarterne i det økologiske sædskifte er ikke de samme som i det konventionelle, fordi økologireglerne forbyder parallelavl. Gården havde i en årrække en besætning på 150 søer med slagte- svin. I 2004 overvejede Jens at udvide til 600 søer, men ombestemte sig, fordi det var svært at skaffe arbejdskraft. I stedet byggede han om til ren slagtesvineproduktion, og i dag producerer han 6500 slagtesvin om året. Toppen af Karlsbjerg er et gammelt græsningsoverdrev, og her går der for hyggens skyld tre islandske heste og fire Hereford-køer med opdræt og pynter i landskabet. En helt ny afgrøde er på vej til Dråby Søgård. Sammen med to gode venner er Jens med i et lille selskab, der vil dyrke vin. Til maj planter de som en begyndelse 250 vinstokke på et areal på 1500 kvadratmeter hos en af deltagerne, og om tre år er de første flasker klar til at blive trukket op. Selskabet satser på hvidvin, fordi druerne klarer sig godt så højt mod nord. Dernæst går trenden i retning af et større forbrug af denne type vin. De tre iværksættere planlægger at udvide arealet senere, og her skulle det nok være muligt at finde en velegnet, sydvendt skråning på en af Dråby Søgårds mange bakker. En vemodig afsked med økologien Jens har 12 års erfaring med økologisk planteavl. At han kom i gang i 1998 skyldtes de lave priser på konventionelt korn. Jeg startede med økologien, fordi kornet ingenting kostede. Så jeg besluttede at vende bøtten og producere noget, som var mere værd, siger Jens. Arbejdsmæssigt går det godt i spænd, tilføjer han. Det hele er lidt senere på de økologiske marker, og kan vi ikke sprøjte på de konventionelle marker, kan vi strigle de økologiske. Udbytterne i det økologiske sædskifte ligger på 60 procent af det konventionelle, fortæller Jens - med det forbehold, at boniteten er ringest på de økologiske arealer. De bedste resultater har han haft i ært og lupin, som har givet op til 50 hkg per hektar. Gyseren var triticale i På grund af et kraftigt angreb af gulrust blev der kun høstet 980 kg per hek- Hereford-køerne græsser på toppen af Karlsbjerg det meste af året Foto: Kim Ellermann 9

10 er så stor længere, fordi de konventionelle landmænd i dag bruger mindre gødning og kemi end før. Naturen lokker Jagt og naturpleje er en af Jens interesser. Han har lavet remiser. Gravet andedamme. Plantet læhegn. Sået vildtstriber. Og det har givet pote. Stuehuset blev renoveret i 2004, blandt andet med en ny første sal, der giver en fantastisk udsigt mod nord, øst og vest Foto: Anne Vitting Madsen tar. Også lus i ærter var et stort problem sidste år. På en måde er det jo nemt det kan jeg ikke gøre noget ved men samtidig er det også frustrerende, siger Jens. Når han vælger at tage afsked med den økologiske driftsform efter høst, er det særlig af to grunde. Først og fremmest gør forbuddet mod parallelavl det svært at sammensætte et optimalt sædskifte. Dernæst har Jens oplevet kraftige udsving i priserne på økologiske afgrøder. At man er sårbar som økologisk planteavler, viste sig for alvor i Da var Jens for første gang ude for, at han ikke kunne sælge et parti havre og et parti rug, som han havde dyrket uden kontrakt. Her ville det være en fordel at kunne fodre afgrøderne op. Det har bestemt været spændende, og det er med blødende hjerte, jeg holder. For et eller andet sted er det jo den rigtige vej, siger Jens. Men samtidig føler han også, at forskellen på de to driftsformer ikke Vi har faktisk en rigtig god jagt. Råvildt. Ræve. Harer. Fasaner i Gungerne. Og jeg holder af at gå på jagt måske lidt for meget, siger han og smiler. Områdets skønne natur deler han gerne med andre. Gennem projektet Spor i Landskabet har Jens og seks andre lodsejere givet mulighed for at lave to ruter i det afvekslende landskab. Her kan besøgende gå op på det 53 meter høje Karlsbjerg områdets højeste punkt - hvorfra man i klart vejr kan se færgen lægge til kaj på Sjællands Odde. På toppen er der to små bronzealderhøje og flere sjældne blomster, blandt andet Smalbladet Klokke. Den rene Dråby Sø byder på et rigt fugleliv og en skovbundsflora med Gul og Hvid Anemone. I Gungerne kan man være heldig at se en fiskehejre, og muslingeskaller vidner om arealets fortid som fjord i stenalderen. Netop på grund af den sårbare natur stillede det daværende Århus Amt VI GIVER DIG KVALITET TIL EN PRIS - DER HOLDER Byggeri med indbygget erfaring Du får vores mangeårige erfaring med landbrugsbyggeri, når du vælger os. Vore erfarne og pålidelige håndværkere løser effektivt dit behov, uanset om det handler om staldbyggeri, ladebyggeri eller opførelse af et nyt stuehus. Få et uforpligtende tilbud/overslag. Ring og få en nærmere aftale. BETON- MURER- KLOAK- & TØMRERARBEJDE DIAMANTBORING & -SKÆRING 10

11 LANDMANDSPORTRÆT Den oprindelige Dråby Søgård lå nede ved Dråby Sø. Efter en brand i 1961 blev en ny gård opført et stykke oppe ad Karlsbjerg Foto: Anne Vitting Madsen strikse krav til udslippet af ammoniak, da Jens byggede om til slagtesvin. Problemet blev løst med gyllekøling. En nedkøling af gyllen reducerer fordampningen af ammoniak med 30 procent og giver et tilskud til opvarmningen af stalden og stuehuset. God kunde hos Djursland Landboforening Jeg bruger det hele. Sådan siger Jens om sin tilknytning til Djursland Landboforening. Kombinationen af konventionelt og økologisk landbrug giver da også en hel del ekstra administration. To momsnumre skal der til. Og to markplaner, som planteavlskonsulent Carsten Kløcher og økologikonsulent Henrik Østergaard Nielsen tager sig af. Desuden sparrer Jens med rådgivere inden for byggeri og teknik. Ny inspiration får han ved at deltage i erfa-grupper en konventionel og en økologisk. Jens finder også tid til at sidde i bestyrelsen for Djurs Bioenergi amba, og i seks år har han været med i landboforeningens økologiudvalg, men det træder han ud af ved valget i februar. Et godt liv For tre år siden fandt Jens og Lise sig en helt ny interesse, da de købte den hvide 30-fods-sejlbåd, Barracuda. Og begge er blevet bidt af at koble af på havet. Det er helt fantastisk. At komme ud og nyde vind og vejr. Det giver en helt utrolig ro, siger Jens. Sejladsen er ikke parrets eneste fælles interesse. Sammen løber de i naturen to gange om ugen, spiller badminton og svømmer om vinteren. Men det er Jens alene, der står for landbruget i familien Søgaard. Lise arbejder på Syddjurs Bibliotek, og landbruget interesserer ikke børnene. Højst sandsynligt bliver Jens sidste generation på Dråby Søgård, men det går ham ikke på. Vi har sagt til børnene, at de for alt i verden ikke skal føle sig forpligtede til at overtage gården, siger Jens, der vil drive landbruget videre i mange år endnu. Han kan ganske enkelt ikke undvære det. Jeg synes simpelthen, at jobbet som landmand er verdens bedste, siger han. Fakta: Dråby Søgård Karlsbjergvej 1, Dråby, Ebeltoft Jens Søgaard, 52 år Gift med Lise Fire børn på 26, 24, 17 og 16 år 305 hektar jord, JB 1-12, heraf 125 hektar ejet 80 hektar drives økologisk Pasningsaftaler Konventionelle afgrøder: rødsvingel, vinterbyg, vårbyg, vinterhvede, vinterraps Økologiske afgrøder: vinterrug, havre, vintertriticale, ært, lupin, blandsæd af vårbyg og ært Producerer 6500 slagtesvin om året Fire Hereford-køer med opdræt Tre islandske heste En fast medhjælper En ekstra medhjælper om sommeren 11

12 LANDBRUGSFINANSIERING Egon Mikkelsen Auning, Lise Kristensen Grenaa, Anders T. Rasmussen Auning, Jørgen Antonsen Grenaa, Jens Daugaard Auning, Torben Sørensen Grenaa, en bank med forstand på landbrug Få råd til mere Aftal et møde med en af vores kompetente rådgivere og lad os sammen gennemgå din økonomi. Ved at hente finansieringen hos os, opnår du et solidt fundament for den daglige drift. En bank med lokale værdier Djurslands Bank er en lokalt forankret bank med stort kendskab til den lokale egn og det lokale erhvervsliv. Vi sammensætter de bedste individuelle løsninger tilpasset netop din virksomhed. 12

13 Afdelingsleder Caroline Louise Jensen JURIDISK AFDELING Ændringer til forslag til lov om ændringer af landbrugsloven I forrige medlemsblad gennemgik Birgit Avnby lovforslaget til ændring af landbrugsloven. Der er dog siden sket en ændring af dette lovforslag. Den 8. oktober 2009 fremsatte fødevareministeren et forslag til ændring af det allerede fremsatte lovforslag i folketinget. Vigtigste ændring er, at reglerne om fortrinsstilling alligevel bevares, dog i en lidt ændret udgave. Det foreslås, at de nugældende regler om fortrinsstilling bevares med følgende ændringer: 1. Reglerne om fortrinsstilling finder først anvendelse, når køberen ved erhvervelsen bliver ejer eller medejer af mere end 150 ha. 2. Hovedejendommen kan suppleres op til 150 ha. 3. Der kan højst opnås fortrinsstilling til 40 % af jorderne til den erhvervede ejendom eller af det erhvervede areal 4. Administrationen af reglerne kan i et vist omfang henlægges til en privat organisation (Landbrug & Fødevarer kunne være et godt bud!) 5. Fortrinsstilleren skal være villig til at betale den aftalte handelspris for jorden ( sædvanlig handelspris i dag) Som beskrevet i forrige medlemsblad bortfalder uddannelseskravet for den, der ønsker at købe en landbrugs- ejendom. Men man ønsker at bibeholde kravet for den, der vil gøre fortrinsstilling gældende. De øvrige krav, herunder at fortrinsstilleren skal være ejer/medejer af mindst 30 ha og ikke i forbindelse med fortrinsstillingen må overskride 70 ha, er stadig gældende. Som en konsekvens af, at reglerne om fortrinsstilling nu ønskes bevaret, indeholder ændringsforslaget endvidere forslag om, at reglen i 13 beholdes. Denne regel, bedre kendt som bedriftsreglen, giver mulighed for at erhverve en samlet bedrift, uden at skulle have dele af bedriften i fortrinsstillingshøring. Høringsfristen er sat til den 18. januar Derefter vil 2. og 3. behandling kunne ske. Det forlyder stadig, at man regner med, at ændringerne stræder i kraft den 1. april Foto: Kim Ellermann 13

14 Situation Ønske Løsning Selvstændig landmand med visioner At styrke bedriften Rådgivere med forstand på landbrug og penge Danske Banks landbrugsrådgivere er specialister inden for landbrugsøkonomi. Vores rådgivning tager altid udgangspunkt i den enkelte bedrift og bygger på mange års erfaring med danske landmænds erhversbetingelser. Aftal et møde, og lad os sammen finde en løsning, der styrker dit landbrug. Landbrugscenter Østjylland Telefon Danske Bank Det naturlige valg... Vi tilbyder alle professionel juridisk rådgivning Målsætning: At yde og sikre vores kunder en høj faglig ekspertise kombineret med menneskelig indsigt. Kontakt os på tlf AFDELING Ejendomshandler Generationsskifte Landboret Leje- og forpagtningsaftaler Planlov Kontraktretlige forhold Testamenter og ægtepagter M. Nielsen & Sønner Salg af maskiner Ring og få et uforpligtende tilbud! Tlf Mobil Bredgade 8560 Kolind

15 Afdelingsleder Caroline Louise Jensen Jurist Martin Baylmer Thomsen JURIDISK AFDELING Gratis tjek af dit juridiske sikkerhedsnet Nyt tiltag i Juridisk Afdeling er en oplagt mulighed for at få styr på hverdagens juridiske spørgsmål. Hverdagen byder på utallige møder med juridiske problemstillinger. Erfaringen viser, at et fåtal af os har benyttet sig af de muligheder, der er for at sikre sig selv og de efterladte, i tilfælde af f.eks. separation/skilsmisse, død og invaliditet. Hvordan bør man sikre sig i f.eks. samlivet, ægteskabet, ved separation/skilsmisse, ved død, og i virksomheden? Testamenter, ægtepagter, samejekontrakter, generalfuldmagter og I/S kontrakter, er blot et udsnit af de muligheder, der er for at stå stærkere i en eventuel krisesituation. Landbruget er ofte virksomheder med stor egenkapital. Hovedparten af en landmands formue vil oftest være bundet i gården, jorden, driftsmidler, mv. Det kan være et problem ved en skilsmisse eller ved død. En bodeling kan i værste fald blive en trussel mod gårdens drift, fordi den likviditet, som skal kunne fremskaffes, ofte kun kan skaffes ved et salg. For at undgå dette bør du som landmand overveje at sikre ikke alene din ægtefælle men også din virksomhed ved at oprette en ægtepagt og måske også et testamente. Juridisk Afdelings to jurister tilbyder derfor et gratis og uforpligtende tjek af dit juridiske sikkerhedsnet. Vi vil derfor tage kontakt til nogle tilfældigt udvalgte medlemmer for at høre, om det kunne have en interesse. Vi satser på, at vi i løbet af 2010 vil have haft kontakt med alle de af vores medlemmer, som vi vurderer, kunne have gavn af dette tilbud. Alle er selvfølgelig velkommen til at tage kontakt direkte til os for derved at komme først i køen. Tilmeldingblanket til spisning på Djursland Landboforenings generalforsamling i Hornslet Hallerne den 9. marts 2010 kl Der er følgende muligheder for tilmelding: - ved indsendelse af denne blanket senest den 5. marts til: Djursland Landboforening Sekretariatet Føllevej 5, 8410 Rønde fax nr , ap@landboforening.dk eller via Jeg ønsker at deltage i spisning : Sæt kryds Dato: Underskrift: 15

16 Afdelingsleder Henrik Larsen Optimeret procedure omkring regnskabsopgørelsen Regnskabsafdelingen har i løbet af efteråret arbejdet med proceduren omkring regnskabsopgørelsen. Vi har forsøgt, at optimere denne proces, så vi så effektivt som muligt kan gøre regnskaberne op. For at opnå den optimale arbejdsgang og dermed det mindste tidsforbrug, skal alle relevante bilag være sendt ind og statussedlen udfyldt. Det koster tid og resurser, når man ikke kan gøre tingene færdige i en omgang, så regnskabet skal på bordet af flere gange. Vi har i samme forbindelse fastsat et mål om, at der ikke bør gå mere end 15 arbejdsdage, fra vi påbegynder et regnskab, til det er færdigt og afleveret. Dette skulle også gerne medvirke til en effektiv proces, idet regnskabet under udarbejdelsen vil være i frisk erindring for alle parter. Der er kort sagt ikke noget, der bør komme til at ligge for længe. Dette lægger selvfølgeligt et pres på os, men uden de rigtige informationer og bilag, kan dette ikke lade sig gøre. Jeg vil derfor igen gerne opfordre alle til at få sendt alle relevante bilag og oplysninger til regnskabsafslutningen ind hurtigst muligt, således vi har mulighed for at udføre vores arbejde så effektivt og rationelt som muligt til glæde og gavn for alle. Regnskabskonsulent Anders Lange har 25 års jubilæum Anders Lange har den 1. februar 2010 være ansat i regi af Djursland Landboforening i 25 år. Efter endt uddannelse som regnskabstekniker fra Vejlby Landbrugsskole blev Anders Lange ansat i Kalø Vig Landboforening. Anders Lange blev hurtigt en respekteret rådgiver for landbruget i området og har derfor i dag en stor kundekreds af landmænd, der søger den rådgivning, som Anders Lange står for. Anders Lange har i en periode været medarbejdernes repræsentant i landboforeningens bestyrelse og er en meget afholdt medarbejder og god kollega. Landboforeningen fejrede Anders Lange med et lukket arrangement i landboforeningens lokaler på dagen. Regnskabskonsulent Anders Lange har været ansat i Djursland Landboforening i 25 år. 16

17 REGNSKABSAFDELINGEN Ny medarbejder i regnskabsafdelingen Regnskabsafdelingen har i løbet af efteråret 2009 været hårdt ramt af sygdom. Økonomikonsulenterne Knud Kjeldsen og Else Høj har begge været fraværende i en længere periode i den sidste del af Både Knud og Else er så småt på vej tilbage til arbejdet, men vil ikke komme på fuld tid i den første del af året. Vi håber meget på, at begge kommer tilbage på fuld kraft igen, men har som konsekvens af den nuværende situation ansat en ny økonomikonsulent i regnskabsafdelingen pr. 1. februar Eriks opgaver vil primært blive afslutning og aflevering af regnskaber med hovedvægten lagt på de driftsøkonomiske forhold og analyser. Han skal i første omgang ikke beskæftige sig med forsikringer, men skulle der komme sager omkring skadesopgørelser, vil det være naturligt at gøre brug af hans erfaring og ekspertise. Denne ansættelse skal være med til at løse vores arbejdssituation her i foråret, men skal også på længere sigt ses som en del af det generationsskifte regnskabsafdelingen er ved at gennemføre. Den nye konsulent hedder Erik Loumand og er 48 år. Erik er kendt af mange indenfor landbruget, idet han har arbejdet som forsikringsrådgiver primært for landbrug gennem sit selskab Agro Assurance. Han stammer oprindeligt fra Mols og er ved at flytte sin nuværende bopæl fra Holstebro tilbage til Mols. Erik er uddannet regnskabstekniker fra Vejlby Landboskole i 1989, og han har været økonomikonsulent i Ringkøbing Amts Regnskabskreds i 7 år, hvorefter hans arbejde har koncentreret sig om forsikringsrådgivning. De landmænd, som vil blive tilknyttet Erik Loumand vil blive orienteret om dette hurtigst muligt. Vi håber, at alle vil tage godt imod Erik og gøre brug af hans kompetencer. Økonomikonsulent Erik Loumand (48) er ansat i regnskabsafdelingen pr. 1. februar 2010 Vestergade Ryomgård Tlf ryomgaard@vorupgruppen.dk 17

18 NATUR OG MILJØ Miljøkonsulent Erik Bruun Miljøkonsulent Rikke Skyum Revision af miljøgodkendelsesloven I forbindelse med implementering af Grøn Vækstpakken fra juni 2009, vil miljøgodkendelsesordningen blive revideret. Revisionen vil skabe en mere fleksibel miljøgodkendelsesordning, der gør det nemmere at lave ændringer i en husdyrproduktion, uden det kræver en miljøgodkendelse. Prisen bliver dog skærpede krav for de husdyrbrug, der skal miljøgodkendes. Der er offentliggjort et udkast til ændringen af loven, der vil blive efterfulgt af øvrige ændringer i form af nye bekendtgørelser. Hovedelementerne i revisionen vil bl.a. medføre: 1. Ændring i ammoniakkravene i forbindelse med ændring eller udvidelse af husdyrbrug 2. Ændring i afstandskravene for etablering af gyllebeholdere 3. Ny anmeldeordning. Ændring i ammoniakkravene For det første bliver det generelle krav til reduktion af ammoniakfordampningen i forbindelse med ændringer eller udvidelse af husdyrbrug hævet fra 25 % i år til 30 % i Dette vil medføre et øget behov for installering af teknologiske løsninger i nye stalde. Ligeledes vil der være et øget behov for foderoptimering, for at kunne opfylde kravene. For det andet bliver kravene til ammoniakdeposition på følsom natur standardiseret for at skabe en ensartet og nem sagsbehandling, men de bliver også skærpet. De nuværende regler omfatter de såkaldte bufferzoner, hvor der kun må ske en begrænset eller ingen merbelastning fra husdyrbrug indenfor en 1000 m radius af den ammoniakfølsomme natur. Fra den 1.august vil disse bufferzoner forsvinde og blive erstattet af en 50 meter forbudszone for anlæg over 15 DE. Beskyttelsen er således ikke afgrænset af 1000 m radius og beskyttelsesniveauet vil i højere grad afhænge af husdyrbrugets totale belastning af den ammoniakfølsomme natur. Beskyttelsesniveauet bliver delt op i tre kategorier: Kategori 1 natur vil være ammoniakfølsom natur, der ligger indenfor internationale naturbeskyttelsesområder 18

19 Næringsfattig skrænt Foto: Djursland Landboforening (LSG) (Natura 2000). Her må der efter de nye regler maksimalt ske en total deposition fra 0,2-0,7 kg N per ha afhængigt af, hvor mange andre husdyrbrug, der er i nærheden. Dette er således en stramning af de nuværende regler, hvor et husdyrbrug vil kunne udvide ammoniakdepositionen med 0,3-0,7 kg N per ha uanset påvirkning i nudrift, så længe det ligger min. 300 m væk fra det ammoniakfølsomme naturpunkt. For eksempel vil et husdyrbrug, der i nudriften påvirker den ammoniakfølsomme natur med 2 kg N per ha, således kunne udvide ammoniakdepositionen til 2,3-2,7 kg N per ha. Efter 1.august i år vil samme husdyrbrug skulle reducere påvirkningen fra 2 kg N per ha til 0,2-0,7 kg N per ha for at få lov til at udvide. Kategori 2 natur vil være ammoniakfølsom natur udenfor Natura Her må der maksimalt ske total ammoniakdeposition på 1 kg N per ha, hvilket også er en stramning i forhold til nuværende regler. Kategori 3 er øvrige naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven, der vurderes til at være af særlig følsom karakter. Her har den hidtidige praksis været, at beskyttelsesniveauet skulle bero på en konkret vurdering fra kommunen i de enkelte sager. Med de nye regler bliver den kommunale vurdering indsnævret, således at kommunen kun kan stille krav om en maksimal merdepostion på 1 kg N per ha eller derover. Ændringer i krav i forhold til etablering af gyllebeholder Desuden fastsættes der et afstandskrav for etablering af gyllebeholdere tættere end 100 meter fra åbne vandløb og søer. Afstandskravet er absolut og kan derfor ikke dispenseres. Kravet er en del af en række kommende tiltag til styrkelse af sikkerheden for opbevaring af husdyrgødning. Således vil der med tiden også blive krav om etablering af barrierer omkring gyllebeholdere. Udvidelse af anmeldeordningen Til gengæld bliver anmeldeordningen udvidet. I dag kan man anmelde etablering af halmlade, maskinhal, kornsilo eller malkeanlæg, og dermed er disse etableringer umiddelbart udenfor godkendelsespligt. Fremover er det tanken at udvide denne ordning således, at etablering af ensilageplads og gylletanke bliver fritaget for godkendelsespligt. Ændring af det eksisterende anlæg som følge af dyrevelfærdskrav bliver ligeledes fritaget. Det er også planen, at ændringer i dyreholdet kan anmeldes så længe det ikke indebærer flere dyreenheder. Bestemmelserne vil komme i en særskilt bekendtgørelse i løbet af En anmeldelse skal som hidtil vurderes af kommunen, som så afgør, hvorvidt den anmeldte aktivitet er godkendelsespligtig. Yderligere oplysninger om de nye regler kan fås hos Miljøkonsulenterne. 19

20 Forsuring på kvægstald Foto: Lene Højlund Miljøkonsulent Lene Højlund Miljøteknologisk katalog på internettet I det webbaseret Miljøteknologisk Katalog beskrives fem forskellige miljøteknologier, der kan anvendes til reduktion af ammoniakfordampning fra staldanlæg. Der beskrives bl.a. fordele og ulemper ved de forskellige miljøteknologiske løsninger. Det er hensigten, at kataloget kan bruges af den enkelte landmand til at sammenligne forskellige miljøteknologier. For hver teknologi er der også en video, hvor en landmand fortæller om sine erfaringer med en miljøteknologi. ri forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse af udvidelse eller ændring af dyreholdet vil der oftere blive behov for at inddrage en miljøteknologi, der kan reducere ammoniakfordampningen fra staldanlægget. Årsagen er, at der er en forventning om, at de generelle krav til ammoniakfordampning ved miljøgodkendelse vil blive skærpet. Derudover tyder det på, at fokus på krav om BAT (Bedste Anvendelige Teknologi) stadig øges. Det vil ofte ikke længere være nok at opfylde krav til ammoniakfordampning ved foderoptimering og overdækning af gyllebeholder. Det kan derfor være nødvendigt at vælge en teknologi, der kan reducere ammoniakfordampningen yderligere. Der er mange ting, der bør indgå i overvejelserne, når man vælger en miljøteknologi. Man bør overveje hvilken type teknologi, der passer til lige præcis staldanlægget og driften. For at kunne gøre det, skal man kende fordele og ulemper ved de teknologier, der kan være relevante for det pågældende staldanlæg. I overvejelserne bør man bl.a. inddrage oplysninger om den langsigtede og kortsigtede økonomi, hvor arbejdskrævende teknologien må være, og hvor let det er at få serviceret anlægget. Derudover er det også væsentligt, hvor meget teknologien kan reducere ammoniakfordampningen og sammenholde det med hvilket krav, der er. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Plan & Miljø har lavet et miljøteknologisk katalog på internettet. Det er hensigten, at den enkelte landmand kan bruge kataloget som opslagsværk, når man går i overvejelserne om, hvilken teknologi man skal vælge. Det miljøteknologiske katalog er ikke udtømmende, idet der findes flere teknologier end lige de fem, som vi har beskrevet. For hver af de fem teknologier har vi været ude ved et staldanlæg med den omhandlende miljøteknologi og optage en video, hvor landmanden har fortalt om sine erfaringer med teknologien. Der er link til videoerne i kataloget. De fem teknologier, der indgår i kataloget er: Biologisk luftrensning Forsuring af svinegylle Forsuring af kvæggylle Køling af gylle Luftrensning med syre 20