minipuljen En støttemulighed for folkelige foreningers samarbejde med civilsamfundet i udviklingslandene

Transkript

1 minipuljen En støttemulighed for folkelige foreningers samarbejde med civilsamfundet i udviklingslandene Retningslinier juli 2006

2 Disse retningslinier erstatter retningslinierne udsendt januar 2004 Forside: Addis Abba/Etiopien. Foreningen Ewiket Lehibret samarbejde med forældrebestyrelse om forbedring af skolens faciliteter. Foto: Søren Asboe Klosterport 4 A, 3 sal 8000 Århus C T: F: prngo@prngo.dk Kontoret er åbent: Alle hverdage Telefontid: Kl

3 Indhold 1. Velkommen til Minipuljen! korte spørgsmål og svar: Læsevejledning: Hvordan bruger vi disse retningslinier? 6 2. Baggrunden for Minipuljen Danmarks små, folkelige foreninger og ulandsbistanden Visionen med Minipuljen Kend Danidas målsætninger 9 3. Principper for vurdering af ansøgninger Overordnede principper Fortsat samarbejde og faser Begrænsninger i antal ansøgninger Hvad Minipuljen ikke støtter Hvem kan søge? Hvad og hvilke lande kan der søges til? Hvilke omkostninger dækkes? Beløbsgrænser Hvem tager stilling til ansøgningerne? Projektrådgivningens Styregruppe Ansøgningstyper Afsluttende projektformulering (maks kr.) Partnerskabsaktivitet (op til kr.) Mindre projekt (op til kr.) Mellemstort projekt (mellem mio. kr.) og Stort projekt (mellem 1 3 mio. kr.) Hvordan søger I? Ansøgningsprocedurer og frister Rådgivning og kurser hos Projektrådgivningen Udfyldelse af ansøgningsskema Opstilling af budget Forvaltning af godkendt budget Dansk administration Regnskab og revision Rapportering Gyldighed og Projektrådgivningens tilsyn Bilag til download 43 Bilag til retningslinier for Minipuljen (findes på

4 Amataltal/Niger: Brønd etableret af andelsforening af kvægnomader og foreningen Genvej til udvikling. Foto: Nina Lauritzen

5 1. Velkommen til Minipuljen! korte spørgsmål og svar: Hvad er Minipuljen? Minipuljen er en særlig pulje til støtte for danske foreningers samarbejde med lokale partnere i ulandene. Støtten gives til udviklingsaktiviteter, ikke til nødhjælp. Målet er at være en støtteform, der er fleksibel og tilpasset folkelige fo r eningers arbejdsformer, uden at gå på kompromis med kvaliteten i projekterne. Hvem administrerer Minipuljen? Danida har lagt administrationen af Minipuljen ud til»projektrådgivningen Sammenslut ningen af mindre NGO er i Danmark«. NGO står for Non Governmental Organisations, ikke-statslige organisationer. Hvorfor hedder det»minipuljen«? Minipuljen er særligt rettet mod projekter af begrænset størrelse og giver maksimalt op til 3 mio. kr. i støtte. Større projekter skal søges direkte hos Danida. Hvad er Projektrådgivningen? Projektrådgivningen er en sammenslutning af små og mellemstore, danske foreninger, der alle er engageret i ulandsarbejde. Projektrådgivningen har kontor i Århus. Hvem kan få støtte fra Minipuljen? Foreninger der er hjemmehørende og forankrede i Danmark, og som har lokal samarbejdspartner i det udviklingsland, de ønsker at ar- bejde i. Det er ikke et krav at være medlem af Projektrådgivningen. Hvad støtter Minipuljen? I kan søge om støtte til tre forskellige typer af aktiviteter: Projekt: Udviklingsprojekt der udføres i samarbejde med jeres lokale partner Partnerskabsaktivitet: Aktiviteter, hvor målet er at styrke jeres lokale partner og/eller civilsamfundet i ulandet generelt Afsluttende projektformulering: En finpudsning af en ansøgning i samarbejde med jeres partner. Minipuljen kan bevilge op til , dog op til kr. i særlige tilfælde. Hvornår kan man søge, og hvor lang tid tager det? Der er fire ansøgningsfrister om året: 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober. Behandlings tiden er normalt to måneder for ansøgninger under 1 mio. kr. For ansøgninger over 1 mio. kr. er behandlingstiden tre måneder. Hvordan søger man? I skal anvende et bestemt ansøgningsskema. Der er særlige ansøgningsskemaer for hver af de tre typer af aktiviteteter, Minipuljen støtter. Skemaer kan hentes på Kan man få hjælp til ansøgningen? Ja, hos Projektrådgivningen kan I få kort, telefonisk vejledning om, hvorvidt jeres projektidé passer til Minipuljen. Medlemmer af Projektrådgiv- 5

6 ningen kan derudover få uddybende rådgivning - gratis. Hvem tager stilling til ansøgningerne? En ekstern Bevillingsgruppe af fem erfarne fagfolk udpeget af Projektrådgivningens styregruppe. Det sikrer, at det ikke er de samme personer, der skal rådgive om og tage stilling til ansøgningerne. 1.2 Læsevejledning: Hvordan bruger vi disse retningslinier? Retningslinierne er både en introduktion til Minipuljen for den helt uerfarne forening, der overvejer at sende sin første ansøgning om støtte. Og den er en manual med masser af detaljer for den meget erfarne organisation, der for eksempel hurtigt lige skal tjekke, hvornår der skal aflægges regnskab for bevilget støtte. Denne læsevejledning og indholdsfortegnelsen skulle gerne gøre det let at bruge retningslinierne til de forskellige formål. Kapitel 5 indeholder de mere tørre og kontante oplysninger om, hvordan I søger, og om kravene til regnskab, afrapportering med mere, hvis I får ja til en bevilling. Endelig er der en liste over de bilag, I kan få brug for i forbindelse med ansøgning. Bliv medlem af Projektrådgivningen og få adgang til kurser og gratis vejledning. Inden I kaster jer over de mange papirer, skal I vide, at I kan søge hjælp og vejledning hos Projektrådgivningen. Projektrådgivningen er en frivillig sammenslutning af knap 200 små og mellemstore, danske foreninger, der alle er engageret i ulandsarbejde. Foreningen ønsker at fremme forståelsen for de mindre organisationers rolle og særlige indsats i den danske udviklingsbistand. Med støtte fra Danida driver foreningen en konsulentordning med sekretariat i Århus. Projektrådgivningen arrangerer kurser og møder for medlemmerne og tilbyder rådgivning af en af de seks konsulenter i forbindelse med konkrete ansøgninger. Kapitel 2 giver en konkret introduktion til principperne for Minipuljen. Nye foreninger bør starte her, men det kan såmænd også være nyttigt at genopfriske principperne for de erfarne. Kapitel 3 beskriver de overordnede krav, der stilles til ansøgninger, og selve vurderingsprocessen. Kapitel 4 beskriver de tre forskellige ansøgningstyper (Mindre, Mellemstort og Stort projekt, Partnerskabsaktivitet og Afsluttende projektformulering) og de specifikke kriterier, Bevillingsgruppen vurderer ansøgningerne udfra. Her kan I se, om lige netop jeres projektidé passer til Minipuljen. 6

7 2. Baggrunden for Minipuljen Læs dette kapitel, før du begynder at skrive en ansøgning, for her beskrives de principper, der ligger til grund for Minipuljen og for bedømmelsen af ansøgningerne. 2.1 Danmarks små, folkelige foreninger og ulandsbistanden begrænsede omfang, de begrænsede ansøgningsbeløb og det forhold, at de ansøgende organisationer overvejende baserer deres arbejde på frivillige indsatser. Minipuljen giver mulighed for, at mindre danske NGO er kan anvende deres faglige kompetencer og folkelige engagement i samarbejdet med deres partnere i udviklingslandene.«(uddrag fra 10 i samarbejdsaftale mellem Udenrigsministeriet og Projektrådgivningen, april 2002). Danmark har en mangfoldighed af små og mellemstore foreninger og organisationer. De kaldes ofte NGO er Non Governmental Organisations. Mange af dem støtter allerede aktiviteter i ulandene og baserer deres indsats på frivilligt arbejde, privat indsamlede bidrag og/eller støtte fra Danida. De små og mellemstore folkelige foreningers ulandsarbejde er ikke en konkurrent til den statslige ulandsbistand, men et supplement. Danida ønsker at fremme og udvikle det folkelige engagement i ulandene yderligere også blandt de små og mellemstore danske NGO er, så da Folketinget i 2001 vedtog en ny, overordnet strategi for Danidas støtte til danske NGO er, blev Minipuljen indført. Minipuljen er oprettet for at dække de særlige behov og udnytte det potentiale, som de små og mellemstore danske NGO er har i ulandsarbejdet. Den administreres af Projektrådgivningen for Danida og har det overordnede formål:» at støtte danske organisationers udviklingsaktiviteter gennem en fleksibel ordning, hvor kravene er afstemt til aktiviteternes De redskaber, Minipuljen anvender for at nå de ovennævnte mål, er: Fleksibilitet: Enkle procedurer skal give små og mellemstore foreninger mere fleksibel adgang til at søge om støtte og bedre vejledning, både i at søge og i at gennemføre projekter. Nye aktører og aktiviteter: Minipuljen ønsker at tiltrække ansøgninger om nye typer af projektog aktivitetsformer og fra foreninger, der ikke i forvejen laver ulandsarbejde. Det sker ud fra et ønske om, at bredden i det danske NGO-miljø i højere grad afspejles i ulandsarbejdet. Samarbejde: Minipuljen skal fremme samarbejdet imellem danske organisationer om ulandsaktiviteter. Øget kvalitet og mere viden: Minipuljen skal være med til at opbygge de danske organisationers kapacitet til at udvikle aktiviteter i ulandene og tilskynde organisationerne til at udveksle viden og erfaringer. 7

8 Coban-regionen/Guatemala. Indianske bønder arbejder for deres jordrettigheder sammen med CONIC og Mellemamerika Komiteen. Foto: Troels Hovgaard 2.2 Visionen med Minipuljen Det er hensigten med Minipuljen at bidrage til: 1. At udnytte danske NGO ers tætte lokalkendskab og kontakter De danske NGO er har typisk et tæt samarbejde med lokale organisationer i udviklingslandene. Det giver NGO erne en mulighed for at nå ud til fattige og marginaliserede befolkningsgrupper, som kan være svære at nå gennem den statslige ulandsbistand. 2. At styrke det civile samfund i Syd NGO er i Danmark kan gennem venskaber/partnerskaber i Syd være med til at fremme fattige gruppers organisering og indflydelse på deres egen udvikling. Det kan på én gang fremme demokrati og bæredygtig udvikling og give synlige forbedringer for udsatte grupper. 3. At fremme ligeværdighed i Nord-Syd-samarbejde De ofte meget personlige Nord-Syd-partnerskaber kan fremme mellemfolkelig forståelse og udvikle større ligeværdighed, gensidig respekt og åbenhed, men de kan også føre til en realistisk 8

9 erkendelse af begge partneres muligheder og begrænsninger. 4. At styrke læreprocesser og nye erfaringer NGO erne kan inspirere til at gå nye veje i udviklingsarbejdet, og dermed styrke nye arbejdsformer i såvel Syd som i Nord. megen fornuft i, men hvis nu fiskene er ved at forsvinde på grund af miljøproblemer, eller fordi nogle få har sat sig på retten til at fiske, bliver det kompliceret. Danida bruger andre og flere ord: Fattigdom bekæmpes ved at give mennesker rettigheder og adgang til sociale, økonomiske og politiske ressourcer og naturressourcer. 5. At styrke formidling om udviklingsspørgsmål til den danske befolkning De danske NGO er har med deres forankring i Danmark særlige muligheder for at bidrage til oplysningsarbejde i Danmark og dermed til det folkelige engagement i udviklingsarbejde og til mellemfolkelige forbindelser mellem Syd og Nord. 2.3 Kend Danidas målsætninger For at få støtte fra Minipuljen skal de danske organisationer og deres partnere i Syd godtgøre, at deres aktiviteter er i overensstemmelse med Danidas overordnede målsætninger. De er beskrevet udførligt i Danidas overordnede strategi»partnerskab 2000«og den tilhørende»strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene herunder samarbejdet med de danske NGO er«. Den er også kendt som»civilsamfundsstrategien«. Her nøjes vi med at give en lille introduktion til de vigtigste principper og begreber i strategien: Fattigdomsbekæmpelse Det helt overordnede mål for dansk udviklingspolitik er at bekæmpe fattigdom ved at skabe varige forbedringer i levevilkårene for verdens fattigste befolkningsgrupper.»giv ikke den fattige en fisk. Lær hende at fiske!«det har været grundtanken i udviklingsbistand i mange år. Og det er der Den danske strategi for bekæmpelse af fattigdom bygger på tre hovedelementer: Bæredygtig udvikling skal fremmes gennem en bredt baseret og fattigdomsorienteret, økonomisk vækst med både mænd og kvinder som aktive deltagere Menneskelig udvikling skal fremmes ved at udbygge de sociale sektorer, herunder uddannelse og sundhed Demokratisering og folkelig deltagelse i udviklingsprocessen, opbygning af et retssamfund og god regeringsførelse skal fremmes, for det er alt sammen forudsætninger for stabilitet og økonomisk, social og politisk udvikling Civilsamfundet i fokus»blandt organisationerne i civilsamfundet findes der et organiseret udtryk for de fattige befolkningsgruppers interesser, og der findes organisationer, der arbejder for at fastholde en demokratisk udvikling og er i stand til at indgå i et løbende med- og modspil til staten med hensyn til at udvikle eller videreudvikle et demokratisk styre. Det er sådanne kræfter i civilsamfundet, som Danmark ønsker at støtte og styrke.«(civilsamfundsstrategien s. 12) Som det fremgår af dette citat, tillægges de danske NGO er en særlig rolle: NGOerne kan, ved at samarbejde med omhyggeligt valgte partnerorganisationer, styrke civilsamfundet i udviklingslandene og derved øge landenes egen kapacitet til at bekæmpe fattigdom og fremme 9

10 Tre vigtige begreber i Civilsamfundsstrategien: Serviceydelser: De elementer i et projekt, der består af støtte til meget konkrete ting, investeringer eller aktiviteter, f.eks. indkøb af landbrugsredskaber, bygning af brønd, klinikudstyr, skolepenge etc. Levering af serviceydelser er sjældent økonomisk bæredygtigt og skal derfor altid forbindes med et større strategisk perspektiv. Kapacitetsopbygning: Opbygning af kapacitet hos de lokale partnere og/eller organiseringer i målgruppen. Kapacitetsopbygning kan være styrkelse af: Organisatorisk, faglig og administrativ kapacitet. Evne til at foretage lobby og fortalervirksomhed. Evnen til at kombinere levering af serviceydelser med fortalervirksomhed. Folkelig forankring og demokratiske strukturer. Fortalervirksomhed: Fortalervirksomhed kan f.eks. være lobby af politikere for at sikre udsatte gruppers rettigheder, eller kampagne der skal modarbejde stigmatisering af HIV/Aids ramte. Fortalervirksomhed kan defineres som: Målrettede indsatser der forsøger at påvirke beslutningstagere og borgere lokalt, regionalt, nationalt og/eller internationalt. Fortalervirksomhed har til formål at forme og påvirke politiske, økonomiske, kulturelle og sociale processer og beslutninger med henblik på at forbedre livsvilkår for et betragteligt antal mennesker. folkelig deltagelse i udviklingen. Civilsamfundet er betegnelsen for de organisationer, hvorigennem borgerne organiserer sig, der ligger mellem staten og den enkelte familie, og som ikke er en del af markedet. Levering af serviceydelser med omtanke Den grundliggende idé er, at civilsamfundets organisationer i Syd kan udvikle sig til at være repræsentanter/stemmer for deres medlemmer på lokalt, nationalt og globalt plan, frem for blot at være administratorer af udviklingsprojekter, der leverer service (skolebygninger, brønde, klinikudstyr etc.). Civilsamfundsstrategien sigter ikke på at udelukke støtte til serviceydelser, men det er vigtigt, at serviceydelser ses i sammenhæng med fortalervirksomhed og kapacitetsopbygning af lokale civilsamfundsorganisationer. Kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed højt prioriteret Strategien lægger vægt på civilsamfundets rolle som vagthund og ønsker derfor at støtte organisationernes kapacitet til at udføre udviklingsarbejde og evne til at indgå i en aktiv og kritisk dialog med de nationale myndigheder. Organisationer med solid forankring i lokale aktiviteter og med opbakning fra medlemmer kan optræde som fortalere for udsatte grupper, gennemføre lobbyarbejde og deltage i netværk med ligesindede organisationer. De danske NGO ers kapacitet og folkelige forankring Der lægges vægt på, at de danske NGO er har veldokumenterede, faglige kompetencer til at gennemføre projekterne, og at de har en bred, folkelig forankring i Danmark. 10

11 Den folkelige forankring vurderes bredt og ikke kun ud fra for eksempel antallet af medlemmer. Flere forhold inddrages: Medlemsbasis, egetbidrag, kontaktflader i form af samarbejde med ikke-ulandsspecifikke organisationer, omfanget af oplysningsvirksomhed i Danmark og af den aktive involvering af danskere i ulandsarbejdet. Tværgående hensyn Fattigdomsbekæmpelsen er suppleret med tre såkaldte tværgående hensyn i den danske ulandsbistand samt med en række særlige prioritetsområder og målgrupper. De tre tværgående hensyn er: Køns-aspektet kvinder og mænd har lige ret til at deltage i udviklingsprocessen Miljø-aspektet fattigdomsbekæmpelsen skal tage hensyn til miljøet Demokrati-aspektet folkelig deltagelse, demokratisering, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne er forudsætninger for varig fattigdomsbekæmpelse I indarbejdelsen af de særlige hensyn i en aktivitet skal der ske en afvejning af, hvordan og i hvilket omfang det enkelte hensyn indarbejdes. Her kan organisationer, der ønsker at søge projekter over 3 mio. kr. også rekvirere»ngo retningslinier for Enkeltaktiviteter«, som er Danidas ansøgningsmulighed for NGO-projekter, der overstiger 3 mio. kr., og derfor er for store til Minipuljen. Desuden opfordres organisationerne til løbende at holde sig orienteret om Danidas NGO-samarbejde på Det er muligt at abonnere på denne side, således at man får tilsendt mail ved ændringer i retningslinier og formater. Endelig nævner Partnerskab 2000 en række særlige prioritetsområder, som man fra dansk side ønsker at støtte. De kan sammenfattes i følgende punkter: Forebyggelse af voldelige konflikter, forebyggelse og bekæmpelse af HIV/AIDS samt indsatser til støtte for børn og unge. Hold jer orienteret Det er vigtigt, at ansøgere gør sig bekendt med»partnerskab 2000«og»Civilsamfundsstrategien«, som kan rekvireres via internettet på www. danida-publikationer.dk. Klik ind på»ngo er«. 11

12 Vestbengalen/Indien: Broderi som redskab til en at skabe ny levevej. Samarbejde mellem Joygopalpur Gram Vikash Kendra og Indien Gruppen Fyn. Foto Kathrine Thyø

13 3. Principper for vurdering af ansøgninger 3.1 Overordnede principper Alle ansøgninger vurderes i forhold til de principper, der er formuleret i civilsamfundsstrategien. De overordnede principper beskrives i dette afsnit, mens de mere specifikke krav for de forskellige ansøgningstyper beskrives i kapitel 4. Udvikling ikke nødhjælp Hvis en dansk NGO ønsker støtte fra Danida til at sende mad til et kriseområde i Afrika, så skal den ikke søge Minipuljen. Minipuljen er til udviklingsbistand, ikke til nødhjælp. Minipuljen lægger generelt vægt på, at udviklingsbistand ikke»bare«dækker et akut behov, men at den også for eksempel er med til at sætte modtagerne bedre i stand til at klare sig uden bistand udefra i fremtiden. Fattigdomsorientering: Enhver indsats skal være fattigdomsorienteret. Det vil sige, at det skal fremgå, på hvilken måde indsatsen vil gavne fattigdomsbekæmpelsen i det pågældende land, der ansøges til. Folkelig forankring Den danske ansøgende organisation skal være folkeligt forankret. Det betyder for førstegangsansøgere, at mindstekravene skal være opfyldt (se Afsnit 3.5), mens det for erfarne ansøgere forventes, at der, i en helhedsvurdering, er tale om en forankring, der forstærkes i takt med projektstørrelse og det antal projekter, organisationen gennemfører. Balance mellem serviceydelser, kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed. Serviceydelser, kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed indgår i relevant omfang, og afstemt efter ansøgningens størrelse. Lokal partner Alle indsatser skal gennemføres med en lokal samarbejdspartner, der har den fornødne evne til at tage ansvaret for indsatsens gennemførelse. Den lokale partner skal have den fornødne erfaring og kapacitet til at være ansvarlig for den daglige gennemførelse af projektaktiviteten, og skal have et potentiale til at fungere som aktiv demokratisk civilsamfundsorganisation. Samarbejdspartneren skal fremme en demokratisk proces i modtagerlandet Danske organisationers samarbejdspartnere i civilsamfundet i udviklingslandene vil være de organisationer, der har vilje, evne og folkelig legitimitet til at deltage i en demokratiseringsproces, og de formelle og uformelle organisationer, der repræsenterer de fattige befolkningsgrupper. Samarbejdser faringer og fælles forberedelse Den danske ansøger skal kunne dokumentere tidligere samarbejdserfaringer med de(n) lokale samarbejdspartner(e), og både den danske ansøger og den lokale samarbejdspartner/målgruppen skal have været aktivt involveret i udviklingen af projektideen. 13

14 Projektets størrelse tilpasset ansøgeres kapacitet Alle indsatsers omfang og budget skal være afstemt efter partnernes erfaring og kapacitet. Det betyder, at jo større projekter, jo større vil kravene være til partnernes kapacitet og tidligere erfaringer. Målgrupper defineret Målgruppe(r) skal være defineret, og denne/disse skal afspejle, hvordan projektet/partnerskabsaktiviteten er fattigdomsorienteret. Desuden skal målgruppens deltagelse og udbytte være planlagt således, at det så vidt muligt fremmer lige vilkår for kønnene. Så tæt på målgruppen som muligt Alle indsatser skal være tilrettelagt, således at de er tættest mulig på de målgrupper, der skal have gavn af indsatsen. Aktiviteter, der planlægges gennemført langt væk fra målgruppens normale regioner (f.eks. i hovedstaden, i nabolande eller i Danmark), skal være særlig fagligt begrundet. Overvejelser om bæredygtighed Der skal være overvejelser om projektets/partnerskabsaktivitetens bæredygtighed, afstemt omfanget af indsatsen. Exitstrategi: Partner efterlades ikke i afhængighed Projektet skal have en exitstrategi for Minipulje-finansieringen, og ikke risikere at efterlade den lokale partner eller deltagergruppe i et uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold. Undgå uhensigtsmæssige parallelstrukturer: Aktiviteter, der arbejder i grænsefeltet til den typiske statslige eller private sektor, skal altid tilrettelægges, således at der ikke etableres uhensigtsmæssige parallelstrukturer til statslige indsatser (f.eks. indenfor sundhed eller uddannelse), eller der påføres det lokale erhvervsliv unfair konkurrence. En uddybning af baggrunden for overstående principper kan læses i Danidas»Generelle principper for støtte til danske NGOers udviklingsprojekter«( Retningslinier+for+NGO-bistanden/Udviklingsbistand/). 3.2 Fortsat samarbejde og faser Kan man søge ny bevilling til samme partner i forlængelse af afsluttet projekt? Ja, det er muligt, men sådanne ansøgninger vil blive behandlet ud fra skærpede krav, der, foruden de normale kriterier, vurderer ansøgningen ud fra: At der ikke er tale om samme målgruppe og/eller målsætninger At der er dokumentation for, at det første projekt opnåede tilfredsstillende resultater At erfaringerne fra det første projekt er konstruktivt inddraget i tilrettelæggelsen af den nye ansøgning At der er tale om en forbedring og videreudvikling af projektstrategien, herunder ikke mindst et styrket element af fortalervirksomhed og langsigtet bæredygtighed Kan man søge til fase-opdelte projekter? Ja, det er muligt, men der stilles skærpede krav til erfaringer med lokal partner, til projektets faglige fokus og til strategibeskrivelsen. 14

15 Ansøgere skal have samarbejdet med den lokale partner om gennemførelse af donor-finansierede udviklingsprojekter i mindst to år. Der foreligger dokumentation for, at den danske og den lokale partner har solid erfaring med projektets faglige fokus og tidligere har samarbejdet om projekter med netop dette faglige fokus. Ansøgningens strategibeskrivelse skal ikke kun indeholde beskrivelse af den fase, der ansøges om, men også en strategi for det samlede faseopdelte forløb, som beskriver, hvordan projektet kvalitativt udvikler sig i faseforløbet. Der kan ikke gives garanti for finansiering af efterfølgende faser. Tilsagn om finansiering vil afhænge af resultater og erfaringer fra den gennemførte fase og skal bevilliges gennem indsendelse af ansøgning. Derfor skal de enkelte faser tilrettelægges således, at den lokale partner og målgruppe ikke stilles i et uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold, i tilfælde af at der ikke opnås finansiering til yderligere faser. 3.3 Begrænsninger i antal ansøgninger Der er ikke begrænsning i det antal ansøgninger, en organisation kan indsende. Det gælder dog for alle ansøgninger, at der skal være sammenhæng mellem den organisatoriske kapacitet og størrelse/antal af projekter/samarbejdspartnere. Det betyder, at ansøgere, der indsender flere ansøgninger eller har mange projekter i gang samtidig, vil få deres kapacitet vurderet i forhold til deres samlede aktivitetsniveau. Ansøgere, der i forvejen har fire eller flere Danida bevillinger (Minipulje- eller Enkeltbevillinger) kan hvis Bevillingsgruppen skønner det nødvendigt - blive bedt om at fremsende eller få foretaget en kapacitetsanalyse, før yderligere bevillinger kan godkendes. I tilfælde af, at der ikke foreligger en kapacitetsanalyse, kan Minipuljen finansiere en sådan. 3.4 Hvad Minipuljen ikke støtter ~~ Delfinansiering af større projekter og programmer, herunder også aktiviteter, der støttes af EU ~~ Projekter, der har som helt eller delvist mål at sprede et partipolitisk eller religiøst budskab ~~ Projekter, der ensidigt støtter et politisk parti ~~ Isolerede udstyrsleverancer og byggeprojekter ~~ Nødhjælp, humanitære indsatser eller genopbygning ~~ Identifikation af samarbejdspartner i Syd, idet det antages, at den danske NGO allerede har en partner ~~ Enkeltpersoner ~~ Virksomheder ~~ Offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner ~~ Uforudsete udgifter, som er glemt i enkeltaktiviteter finansieret af Danida 3.5 Hvem kan søge? Alle dansk-baserede organisationer, der arbejder med udviklingsbistand, kan søge støtte via Minipuljen. Der er dog følgende formelle krav: 15

16 Der skal være tale om en privat organisation med forankring i Danmark. Med det menes: ~~ At organisationen skal have organisatorisk hjemsted og aktiviteter i Danmark ~~ At formanden og hovedparten af bestyrelsesmedlemmerne skal være danske statsborgere eller udlændinge med fast opholdstilladelse i Danmark ~~ At organisationen skal have eksisteret i mindst ét år og have mindst 50 bidragydere ~~ At organisationen skal have et sæt vedtægter, og dens regn skaber skal være under ka stet revision For paraplyorganisationer skal mindst en af medlemsorganisationerne leve op til kravet om 50 bidragydere. Ansøgeren må ikke have mulighed for at søge om støtte til den konkrete indsats under andre af Danidas støtteordninger for NGO er Organisationen må ikke have kom mer cielle formål med indsatsen Det er dog muligt at få støtte til indsatser i lande med en årlig BNI pr. indbygger på op til US dollars. Betingelsen er, at indsatsen rettes direkte mod særligt udsatte befolkningsgrupper. Danske NGO er kan søge om støtte til følgende typer af aktiviteter:»afsluttende projektformulering«, maksimalt kr. (se specifikke krav i afsnit 4.1)»Partnerskabsaktivitet«, maksimalt op til kr. (se specifikke krav i afsnit 4.2)»Mindre projekt«, maksimalt op til kr. (se specifikke krav i afsnit 4.3)»Mellemstort projekt«, maksimalt op til 1 mio. kr. (se specifikke krav i afsnit 4.4)»Stort projekt«, maksimalt op til 3 mio. kr. (se specifikke krav i afsnit 4.4) 3.7 Hvilke omkostninger dækkes? Der kræves ikke medlemskab af Projektrådgivningen for at søge om støtte fra Minipuljen. 3.6 Hvad og hvilke lande kan der søges til? Minipuljen støtter indsatser i udviklingslande. Om et land defineres som et udviklingsland, afgøres af den årlige bruttoindkomst pr. indbygger BNI per capita. Grænsen reguleres hvert år, og for 2006 var grænsen på US dollars pr. indbygger. En aktuel liste findes på Projektrådgivningens hjemmeside: Klik ind under»hvilke lande kan støttes?«. Det er muligt at søge om såvel fuld finansiering som finansiering, der suppleres med eget-bidrag. For»Projekter«og»Partnerskabsaktiviteter«kan følgende hovedposter støttes: Omkostninger til aktiviteter og lokale lønninger I begrænset omfang løn til udsendt, dansk personale Den lokale partners administration i forbindelse med projektet Projektrelateret oplysning i Danmark (maks. 2 %) Dansk administration (maks. 7 %) og budgetreserve (maks. 10 %, min. 6 %) Revision lokalt og i Danmark 16

17 Coban-regionen/Guatemala. Mellemamerikakomiteen mødes med lokale repræsentanter fra partneren CONIC. Foto: Mellemamerika Komiteen For»Afsluttende projektformulering«støttes: Rejseomkostninger og dagpenge (men ikke løn) til maksimalt to personer fra den danske organisation. Dog tre personer, hvis to eller flere organisationer søger sammen (allianceprojekt) Indkvartering og lokal transport Aktiviteter i forbindelse med projektformuleringen Dansk administration (maks. 7 %) og budgetreserve (maks. 10 %, min. 6 %) 3.8 Beløbsgrænser Afsluttende projektformulering Der kan bevilges op til kr. til at gennemføre en»afsluttende projektformulering«(dog i særlige tilfælde op til , se pkt. 4.2). Kan søges af førstegangsansøgere. Partnerskabsaktivitet Der kan bevilges op til kr. til at gennemføre en»partnerskabsaktivitet«. Kan søges af førstegangsansøgere. Mindre projekt Den øvre bevillingsgrænse fra Minipuljen er på kr., inklusiv administration, oplysningsarbejde i Danmark og budgetreserve. Kan søges af førstegangsansøgere. Mellemstort projekt Den øvre bevillingsgrænse fra Minipuljen er på 1 million kr. inklusiv administration, oplysningsarbejde i Danmark og budgetreserve. Kan søges af organisationer med erfaring fra projekt svarende til Mindre projekt. 17

18 Stort projekt Den øvre bevillingsgrænse fra Minipuljen er på 3 million kr. inklusiv administration, oplysningsarbejde i Danmark og budgetreserve. Kan søges af organisationer med erfaring fra projekt svarende til Mellemstort projekt. Ved projekter på 3 mio. kr. og derover henvises til Danidas øvrige støttemuligheder, som er beskrevet i»generelle principper for støtte til danske NGO ers udviklingsprojekter«. De kan findes på Danidas hjemmeside menu/udviklingspolitik/bistandipraksis/ngosamarbejde/retningslinier+for+ngo-bistanden/udviklingsbistand/. Krav til dokumentation afhænger af ansøgningens størrelse For projekter skelnes der mellem ansøgninger på over og under kr. Kravene til dokumentation og projektbeskrivelse er tilpasset ansøgningens omfang. 3.9 Hvem tager stilling til ansøgningerne? Projektrådgivningen administrerer Minipuljen på vegne af Danida, men ansøgningerne vil blive vurderet af en særlig gruppe, nedsat af Projektrådgivningens styregruppe, den såkaldte»bevillingsgruppe«. Den fremgangsmåde er valgt for at undgå at blande Projektrådgivningens rolle som rådgiver for medlemsorganisationerne sammen med den bevilligende rolle. Bevillingsgruppen består af fem medlemmer med solid erfaring fra internationalt udviklingsarbejde: En ekstern faglig konsulent To repræsentanter med lang projekterfaring fra Projektrådgivningens medlemsorganisationer To repræsentanter med kendskab til mindre NGO er fra de store danske ulandsorganisationer Den eksterne konsulent koordinerer behandlingen af de enkelte ansøgninger og laver indstillinger til den samlede Bevillingsgruppe. Principper for kommunikation og vejledning i ansøgningsprocedures tre faser: Før man ansøger Mulighed for vejledning hos Projektrådgivningens konsulenter. Desuden mulighed for uddybende rådgivning, hvis man er medlem af Projektrådgivningen. I behandlingsperioden Bevillingsgruppen kan stille uddybende spørgsmål til ansøger. Disse stilles oftest skriftligt. Det er ikke muligt for ansøger at ringe til eller mødes med Bevillingsgruppen Efter svar fra Bevillingsgruppen Det er muligt at få vejledning (i tilfælde af afslag) fra Projektrådgivningens konsulenter. Bevillingsgruppen kan, hvis det skønnes nødvendigt, indhente assistance fra en person med særligt kendskab til det fagområde eller det land, ansøgningen omhandler. Screening Projektrådgivningen sender lister over alle indsendte ansøgninger, med projekttitel, ansøgt beløb og ansøgende organisation, til screening 18

19 hos kontoret for Humanitær Bistand og NGOsamarbejde i Udenrigsministeriet og til de øvrige organisationer, der har miniprogramaftaler med Danida. I 2006 var det: Dansk Ungdoms Fællesråd, Dansk Missionsråd og De Samvirkende Invalideorganisationer. Formålet med screeningen er at sikre, at ansøgninger, som tidligere er afvist i en af de øvrige puljer, ikke bliver genindsendt. Ansøgninger med budget over en million sendes ligeledes til screening, via Udenrigsministeriet, hos den relevante danske ambassade. Hvis ansøgende organisationer, i forbindelse med tidligere Danida finansierede bevillinger (Minipuljen, Danidas enkeltaktiviteter eller miniprogramaftaleorganisationer), har mangler ift. rapportering eller regnskabsaflæggelse, vil ansøgningen først blive realitetsbehandlet i den efterfølgende ansøgningsrunde, efter at den manglende rapport er godkendt. Bevillingsgruppen vurderer de indkomne ansøgninger og tager endelig beslutning om eventuel støtte. Ansøgernes tidligere erfaringer og resultater vil indgå i Bevillingsgruppens vurdering. Derfor vil den rapportering, der er indsendt af den ansøgende organisation i forbindelse med tidligere Minipuljebevillinger, indgå i Bevillingsgruppens bedømmelse. således at klagernes indhold kan blive taget med i overvejelser om justeringer af retningslinier og/eller udvælgelseskriterier for Minipuljen. Det er ikke muligt at anke bevillingsgruppens afgørelser, men det er muligt at genansøge efter bearbejdning af ansøgningen ift. de afslagsbegrundelser, bevillingsgruppen har angivet Projektrådgivningens Styregruppe Bevillingsgruppen udpeges af Projektrådgivningens politiske ledelse: Styregruppen. Styregruppen består af syv repræsentanter, fra forskellige medlemsorganisationer, valgt på foreningens årsmøde. Ud over at udpege Bevillingsgruppen er Styregruppen også ansvarlig for at følge sekretariatets arbejde med Minipuljen, herunder at vurdere behovet for at justere retningslinier, kriterier og ansøgningsskemaer. Behandlingstid: Bevillingsgruppens svar på ansøgningen vil blive meddelt den ansøgende organisation skriftligt. Behandlingstiden er normalt to måneder for ansøgninger under 1 mio. kr. og tre måneder for ansøgninger over 1 mio. kr. Behandling af klager over afgørelser Eventuelle klager over behandlingen af en ansøgning vil blive taget til efterretning, og Projektrådgivningens styregruppe vil blive orienteret, 19

20 Singida/Tanzania. Stampning af savsmuld til brændselsbesparende komfur. Samarbejde mellem Shina Groups og Dantan. Foto: Esben Røjel.