Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem
|
|
- Clara Vestergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem Simon Bojer Sørensen, civilingeniørstuderende Aalborg Universitet - Vej & Trafik sbso04@plan.aau.dk Harry Lahrmann, sektionsleder, lektor Aalborg Universitet - Trafikforskningsgruppen lahrmann@plan.aau.dk Resumé I dette paper beskrives opbygningen af en model af et takstsystem, som skal fungere i et satellitbaseret kørselsafgiftssystem. Modellen er forholdsvis simpel og bygger på et buffersystem, og der anvendes således ikke nogen avanceret map matching. Det beskrives, hvordan modellen afprøves med tilfældigt udvalgte log-data fra AKTAforsøget, som er af ringere kvalitet end gennemsnittet. Modellens beregnede priser for bilisternes køreture sammenholdes med en "korrekt" pris baseret på manuelt udpegede ruter. Konklusionen er, at den anvendte model er i stand til at beregne priser som i mere end 80 % af tilfældene afviger mindre end +/- 2 % fra de korrekte priser. Slutteligt er der nogle diskussionsemner, som kan tages op efter oplægget. Introduktion Paperet er baseret på et 9. semesterprojekt på civilingeniøruddannelsen i Vej & Trafik ved Aalborg Universitet, som blev afsluttet i april 2007 [Sørensen, S.B. 2007]. På det igangværende afgangsprojekt på 10. semester arbejdes videre med samme emne, og der skal her udføres mere dybdegående undersøgelser. Afgangsprojektet afsluttes i efteråret Baggrund og formål I AKTA-forsøget benyttedes satellitpositionering (GNSS - Global Navigation Satellite System) til at teste forskellige kørselsafgiftssystemer. Forsøget havde ikke som sådan til formål at afprøve GNSS-teknologien, men det gav en række erfaringer og en stor mængde log-data, der kan bruges til videre analyser. Trafikdage på Aalborg Universitet
2 På baggrund af de umiddelbare teknologierfaringer konkluderede projektgruppen bag AKTAforsøget, at satellitpositionering ikke var præcis og pålidelig nok til at bære et kørselsafgiftssystem, hvor betalingen afhænger af hvilken vej, bilisten kører på [Københavns Kommune 2005]. Samme konklusion nåede Martina Zabic frem til i sit afgangsprojekt fra 2004 på Danmarks Tekniske Universitet [Zabic, M. 2004]. Konklusionerne baseredes først og fremmest på, at der under forsøget i visse områder af København ikke altid var så god satellitdækning på grund af tæt bebyggelse. Således forekom der i noget omfang udfald og fejl i logningerne. Hvad, der ikke blev undersøgt i forbindelse med AKTA-forsøget, var, om satellitpositionering på trods af udfaldene og fejlene alligevel kunne benyttes til et vejafhængigt kørselsafgiftssystem. Formålet med 9. semesterprojektet har derfor været at udvikle og afprøve et vejafhængigt takstsystem med henblik på at fastlægge prisnøjagtighed og identificere fejlkilder. Metode 100 tilfældige ture fra AKTA-forsøgets første runde i 2001/2002 benyttes til at afprøve en model af et takstsystem. Modellen er opbygget sådan, at dataene først behandles under databaseudtrækket vha. Oracle Spatial og derefter i Excel regneark. De priser, som beregnes af modellen, sammenlignes efterfølgende med de "korrekte" priser for hver enkelt tur. De "korrekte" priser findes ved manuelt at udpege hvert enkelt vejsegment på turene i ArcGIS. Forudsætninger Data Som nævnt anvendes log-data fra 100 tilfældige ture fra AKTA-forsøgets første runde i 2001/2002 til at afprøve modellen af takstsystemet. De 100 ture stammer fra 68 forskellige biler, og omfatter logninger. Den længste tur strækker sig over cirka 57 km, mens den korteste er mindre end 100 meter. Som det fremgår af figur 1 ligger størstedelen af logningerne inden for Motorring 3. For at undersøge om de 100 ture er repræsentative for hele datasættet, er der foretaget en række dataanalyser. 3,7 % af de logninger er sket efter udfald, og til sammenligning er kun 1,6 % af det samlede antal logninger fra hele AKTA-forsøgets Figur 1. De 100 tures beliggenhed. Størstedelen ligger inden for Motorring 3. Trafikdage på Aalborg Universitet
3 første runde sket efter udfald. Andre dataanalyser giver samme billede, nemlig at de 100 tilfældige ture umiddelbart ligger under gennemsnittet mht. egnethed til beregning af kørselsafgift. Således giver resultaterne et pessimistisk indtryk af modellens nøjagtighed. Kortværk, vejklassifikationer og zoneinddelinger Til afprøvningen af takstsystemet benyttes vejtemaet fra Dansk Adresse- og Vejdatabase 2004 (DAV2004) [COWI 2007]. På baggrund Takst Billig Mellem Dyr af vejklassifikationen fra DAV2004 defineres de vejklasser og takstniveauer, der DAV2004 Uden for vejklasse vejnettet benyttes i afprøvningen af modellen. Sammenhængen ses i tabellen til højre. Takstniveauerne fremgår også af figur 2. I takstsystemet arbejdes med tre takstzoner, land, by og tætby, som har henholdsvis lavt, mellem og højt takstniveau. Det er meningen, at større byer skal ligge i byzoner. Til afprøvningen af takstsystemet inddeles Storkøbenhavn i to cirkelringzoner, som er stærkt inspireret af den zoneinddeling, som blev benyttet under AKTA-forsøget. Ingen af de øvrige byer gives i afprøvningen byzonestatus. Zoneinddelingen fremgår af figur 2. Figur 2. Takstniveauer for de tre vejklasser og de tre zoner. Den dyre vejtakst gælder overalt, hvor der ikke er mellem eller billig takst. Trafikdage på Aalborg Universitet
4 Opbygning af model Systemkrav Takstsystemet skal understøtte vejbaseret og zonebaseret kilometertaksering ved anvendelse af satellitpositionering, og det skal naturligvis være så nøjagtig som muligt. Et vigtigt krav til takstsystemet er, at det i hvert fald ikke må snyde bilisterne ved at opkræve for store afgifter. Ellers kan der aldrig opnås accept af kørselsafgifter og respekt for systemet. Der må således hellere opkræves for små afgifter end for store. Systemdesign Takstsystemet er bygget op omkring tre vejklassifikationer og tre zonetyper, som i alt danner ni takstniveauer, hvoraf nogle slås sammen, så der endeligt er fem takstniveauer. Til afprøvning af systemet anvendes både en takststruktur, hvor takstintervallerne er lige store (type 1), og en takststruktur, hvor taksten stiger progressivt (type 2) (figur 3). Figur 3. Til afprøvningen anvendes to takststrukturer. Enheden er øre/km. Der er i forhold til kørselsafgiftssystemet ikke nogen grund til at knytte de enkelte logninger til en konkret vejstrækning. Derfor er der ikke anvendt nogen avanceret map matching. I stedet er takstsystemet opbygget som et buffersystem, hvor der omkring hver enkelt vej dannes en takstzone. Der anvendes en buffer på 30 meter, da denne afstand er den teoretiske usikkerhed på GPS-målinger [Dueholm, K. et al. 2005]. Kravet om ikke at snyde bilisterne er meget vigtigt. Derfor er systemet indrettet på en sådan måde, at der selv ved den mindste tvivl om takstniveau vælges den laveste takst. I praksis betyder det, at hvis en logning ligger inden for mere end én takstzonebuffer, så vælges den laveste takst. Det kan illustreres på den måde, at de billige veje og de tilhørende buffere ligger oven på de dyrere veje, og dermed har de første prioritet (figur 4). Figur 4. Principskitse af buffersystem. Tre vejklasser og tre tilhørende takstniveauer er skitseret. Veje er sorte og buffere er afgrænset af stiplede linjer. På primære veje er der den billigste takst, på sekundære veje er der den mellemste takst, og på lokalveje samt uden for vejnettet er der den dyreste takst. Trafikdage på Aalborg Universitet
5 Denne udformning af buffersystemet vil givetvis snyde afgiftsopkræveren, da bufferne flere steder overlapper hinanden. På figur 4 ligger nogle af lokalvejene eksempelvis inden for bufferen for det mellemste takstniveau, selvom vejene egentlig er lokalveje. Tilsvarende køres igennem bufferen med det billigste takstniveau, når den primære vej krydses ved kørsel på den sekundære vej. For at øge afgiftsberegningens nøjagtighed er der i takstsystemet indbygget et filter, som minimerer risikoen for, at der benyttes forkerte takstniveauer som beskrevet ovenfor. Filteret fungerer ved, at der først skiftes takst, når der er kørt i en vis periode eller over en vis strækning med samme takstniveau. Der afprøves perioder på 5, 10 og 20 logninger (ikke sekunder, da der ved udfald kan gå adskillige sekunder uden logninger) og strækninger på 50, 100 og 200 meter. Systemet afprøves også uden denne takstfiltrering. Det er blevet forsøgt at indbygge filtre, der kan frasortere fejlbehæftede logninger, dvs. logninger som er tilknyttet forkerte positioner, tidspunkter mv. Det har dog vist sig, at disse filtre ikke har nogen større gavnlig indflydelse på afgiftsberegningen, og filtrene beskrives derfor ikke nærmere her. Takstsystemet er ikke designet til at indkalkulere kørselstidspunkt, men det vurderes, at det vil være forholdsvist let at tilføje dette element, så systemet også kan operere med myldretidstakst. Beregningsprocedurer I afgiftsberegningen er der to sideløbende beregningsprocedurer for hver enkelt logning. Den ene procedure beregner prisen for at køre på den pågældende vej, og den anden procedure beregner prisen for at køre i den pågældende zone. Til sidst summeres de to priser. De to beregningsprocedurer har samme opbygning og ser ud som følger: Find vejklasse/zone vha. buffer Filtrer logninger og fastlæg takst Beregn og summer pris I beregningerne bruges kun oplysninger fra den foregående logning, hvilket gør det muligt at overføre algoritmerne til et system med realtidsvisning af prisen. Dog bruger filteret en række logninger til at fastlægge den korrekte takst, og realtidsvisningen vil derfor nogle gange blive forsinket. Da der i AKTA-forsøget ikke var måling af den kørte distance vha. odometer, beregnes den kørte distance i modellen ud fra logningernes koordinater. Der viser sig at være en forskel mellem denne beregnede distance og den målte (korrekte) distance, og denne forskel vil for- Trafikdage på Aalborg Universitet
6 plante sig i den beregnede pris og dermed skævvride resultaterne. For at udligne denne distanceforskel multipliceres den beregnede pris med forholdet mellem den korrekte distance og den beregnede distance. Dette vil nogenlunde svare til, at der i et virkeligt system anvendes odometer til måling af distancen. Resultater Der er gennemført 20 prøver med forskellige opstillinger, som er navngivet i alfabetisk orden og efter typen af takststruktur (A1-K1 og B2-H2). Kun de mest relevante prøver er medtaget i dette afsnit. Prøver med fejl-filtrering er blandt andet ikke medtaget. På figur 5 og figur 6 ses resultaterne af prøve C1, som er en prøve med takststruktur type 1, distancekorrektion og takstfiltrering på 5 logninger. Det fremgår tydeligt, at den beregnede pris for langt størstedelen af turene ligger under den korrekte pris. Bemærk at den største positive afvigelse (hvor bilisten snydes) er 14 øre svarende til 4 %, og at den største negative afvigelse (hvor afgiftsopkræveren snydes) er -67 øre svarende til -6 % Og det er vel at mærke på en tur på mere end 30 km. Den største positive relative afvigelse er 4 % svarende til 14 øre, og den største negative relative afvigelse er -20 % svarende til -20 øre. 20 % er en stor relativ afvigelse, men det skyldes, at den pågældende tur er meget kort. I prøve C1 ligger til 81 af de 100 beregnede priser inden for +/- 2 % af den korrekte pris, og kun 1 af de 100 beregnede priser er mellem 2 % og 5 % højere end den korrekte pris. Samtidig er spredningen så forholdsvist lav, at kun 2 af de 100 beregnede priser er mellem 10 % og 21 % mindre end den korrekte pris. Figur 5. Figuren viser afvigelserne mellem de i modellen beregnede priser og de korrekte priser for de 100 ture i prøve C1. Bemærk begge lodrette akser. Trafikdage på Aalborg Universitet
7 Figur 6. Frekvensdiagram for prøve C1. Diagrammet viser, at modellen beregner en for høj pris for kun 15 af de 100 ture, og heraf afviger 13 mindre end 2 %. Resultaterne fra prøve C1 og 13 tilsvarende prøver vises på figur 7. Der er ikke de helt store forskelle mellem de enkelte prøver inden for hver takststruktur. Der er derimod markant forskel fra den ene takststruktur til den anden, hvor type 2 har større relative afvigelser end type 1. Det skyldes, at når modellen fastsætter et forkert takstniveau, har det størst konsekvens i type 2, hvor taksten stiger progressivt. Figur 7. Resultater for de 14 mest relevante prøver. Der er stor forskel mellem de to takststrukturer, men indbyrdes giver resultaterne af prøverne det samme billede. Den gennemsnitlige prisafvigelse ligger for de fleste prøver mellem -1,5 % og -2,5 % Trafikdage på Aalborg Universitet
8 E-prøverne (distancekorrektion og takstfiltrering på 20 logninger) adskiller sig ved at have lave minima og maksima, men det vurderes at bero på (u)heldige omstændigheder, som dog ikke kan tilskrives tilfældigheder. Udsvingene skyldes nemlig, at takstfiltreringen på 20 logninger ikke fungerer efter hensigten i disse konkrete tilfælde. H-prøverne (distancekorrektion og takstfiltrering på 200 meter) adskiller sig ved at have lave 1. kvartiler. Det skyldes blandt andet, at takstfiltreringen først skifter takst efter 200 meter. Dette bevirker nemlig, at taksten ofte ikke når at skifte fra billig takst på en primær veje til dyr takst på en sekundær veje, inden der igen køres til billig takst på en primær vej. Det er altså ved kort kørsel på en dyr vej mellem to billige veje, at problemet opstår. Herunder ses de absolutte prisafvigelser for hver af de 14 prøver: Takststruktur type 1 B1 C1 D1 E1 F1 G1 H1 Middel korrekt pris (øre) 259,77 259,77 259,77 259,77 259,77 259,77 259,77 Middel beregnet pris (øre) 256,18 256,02 255,73 254,81 256,11 256,02 255,45 Middel afvigelse (øre) -3,59-3,74-4,03-4,95-3,65-3,74-4,31 Største positive afvigelse (øre) 18,62 14,39 14,39 2,13 18,62 20,24 17,47 Største negative afvigelse (øre) -65,32-67,02-71,89-71,89-65,32-71,89-71,89 Tabel 1. Absolutte prisafvigelser for prøver med takststruktur type 1. Bemærk at de største prisafvigelser ikke kan sammenlignes med den gennemsnitlige korrekte pris. Takststruktur type 2 B2 C2 D2 E2 F2 G2 H2 Middel korrekt pris (øre) 282,44 282,44 282,44 282,44 282,44 282,44 282,44 Middel beregnet pris (øre) 277,06 276,80 276,21 275,05 276,96 276,89 276,08 Middel afvigelse (øre) -5,38-5,64-6,23-7,39-5,48-5,55-6,36 Største positive afvigelse (øre) 30,34 30,34 30,34 4,08 30,34 28,85 27,85 Største negative afvigelse (øre) -97,45-100,01-107,31-107,31-97,45-107,31-107,31 Tabel 2. Absolutte prisafvigelser for prøver med takststruktur type 2. Bemærk at de største prisafvigelser ikke kan sammenlignes med den gennemsnitlige korrekte pris. Det fremgår af tabel 1, som vedrører prøver med taktstruktur type 1, at den beregnede gennemsnitlige pris ligger omkring 4-5 øre under den gennemsnitlige korrekte pris uanset hvilken takstfiltrering, der anvendes. Samtidig ses det, at den største negative afvigelse ligger på samme niveau for alle syv prøver, mens prøve E1 har en lavere største positive afvigelse. Det fremgår af tabel 2, som vedrører prøver med taktstruktur type 2, at den beregnede gennemsnitlige pris ligger omkring 6-7 øre under den gennemsnitlige korrekte pris uanset hvilken takstfiltrering, der anvendes. Samtidig ses det, at den største negative afvigelse ligger på samme niveau for alle syv prøver, mens prøve E1 har en lavere største positive afvigelse. Trafikdage på Aalborg Universitet
9 Konklusion og vurdering Resultaterne af prøverne viser, at det med den usikkerhed, der knytter sig til et forsøg med begrænset datagrundlag, er muligt at opbygge et system, hvor den beregnede pris for en tur i mere end 80 % af tilfældene afviger mindre end +/- 2 % fra den korrekte pris. Desuden er det muligt at kontrollere, at prisafvigelserne derudover primært sker til den rigtige side, således at bilisterne ikke bliver snydt. Ydermere ligger prisafvigelserne med en forholdsvis lille spredning, som sikrer, at det er muligt at tilvejebringe det fornødne provenu. Regner man i absolutte priser, viser prøverne, at systemet med takststruktur type 1 er i stand til at beregne en pris for en køretur, som gennemsnitligt ligger blot 4-5 øre under den korrekte pris. Den største overtaksering i prøverne ligger omkring 20 øre, mens den største undertaksering ligger omkring -70 øre på en tur på mere end 30 km. Næststørste undertaksering ligger i størrelsesordenen -25 øre. Med hensyn til sikkerheden af resultaterne skal det bemærkes, at det benyttede datagrundlag på 100 tilfældige ture gennemsnitligt har flere og større udfald end hele datasættet. Det kan således med rimelighed forventes, at resultaterne vil være mindst lige så gode, hvis der gennemføres tilsvarende prøver for alle turene fra AKTA-forsøget. Perspektiver Perspektiverne er, at spredningen på afvigelsen forhåbentlig kan mindskes, så den med stor sikkerhed vil ligge mellem -2 % og 0 %. Det er vurderingen, at dette kan opnås ved videreudvikling af det anvendte takstsystem. Med en beregnet pris, som ligger under den korrekte pris, vil bilisten ikke blive snydt. Hvis størrelsen af afvigelsen er kendt, kan takstniveauet sættes derefter, så det ønskede provenu alligevel opnås. I det igangværende afgangsprojekt afprøves et videreudviklet takstsystem blandt andet i forhold til specifikke ture, som har gået gennem områder med erklæret dårlig satellitdækning. Desuden undersøges det, om samme tur altid har samme pris. Det har stor betydning, da bilister ofte kører samme tur (eksempelvis bolig-arbejde) og derfor vil undre sig over prisudsving. I det videreudviklede takstsystem opereres også med et startgebyr. I forhold til et kørselsafgiftssystem har det har først og fremmest til formål at mindske antallet af korte ture, da disse ofte lige så godt kan foretages til fods eller på cykel, og da koldstarter af biler er meget forurenende. I forhold til selve takstsystemet har det desuden den effekt, at den relative prisafvigelse på korte ture mindskes; en afvigelse på 20 øre på en tur til 1 kr. er meget, men hvis der er et startgebyr på 5 kr. er en afvigelse på 20 øre ikke meget. Trafikdage på Aalborg Universitet
10 Diskussionsemner Hvor stor skal prisnøjagtigheden være? (herunder ligger naturligvis hvor høje taksterne skal være) Skal prisen passe på øren, eller kan der afrundes til nærmeste 25 øre ligesom i supermarkedet? Eller måske til nærmeste hele krone? Hvilke informationer om kørselsafgifterne skal bilisten have under kørslen? Det kan diskuteres, om det overhovedet er nødvendigt at have synligt taxameter i bilen. Det har vel ingen gavnlig effekt, at bilisten kan se, hvad taksten er på den pågældende vej, og prisen for en kørt tur kan vel lige så godt tjekkes på internettet. (?) Læseren bedes overveje disse spørgsmål, så der er grundlag for en kort diskussion. Kildehenvisninger COWI, 'Dansk Adresse- og Vejdatabase', Dueholm, K., Laurentzius, M., & Jensen, A.B.O., 'GPS', Nyt Teknisk Forlag, 3. udgave, 1. oplag, 2005 Københavns Kommune, 'Forsøg med kørselsafgifter i København', København, 2005 Sørensen, S.B., 'Et satellitbaseret kørselsafgiftssystem', 9. semesterprojekt på Aalborg Universitet, 2007 Zabic, M., 'En GIS-analyse af GPS-kvalitet til roadpricing', Afgangsprojekt på Danmarks Tekniske Universitet, 2004 Trafikdage på Aalborg Universitet
HURTIGSTE VERSUS MEST
HURTIGSTE VERSUS MEST BRÆNDSTOFØKONOMISKE RUTER Ove Andersen xcaliber@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Benjamin B. Krogh bkrogh@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereEr GPS teknologien moden til roadpricing v/ lektor Harry Lahrmann Trafikforskningsgruppen Institut for Planlægning Aalborg Universitet
Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 39 Offentligt TRAFIKFORSKNINGSGRUPPEN TRAFIKFORSKNINGSGRUPPEN Er GPS teknologien moden til roadpricing v/ lektor Harry Lahrmann Trafikforskningsgruppen Institut
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereIndholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger.
Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Analyse af trafik på Vesterbro mm. Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mereKøretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data
Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Kristian Torp torp@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry Lahrmann lahrmann@plan.aau.dk Trafikforskningsgruppen
Læs mereAppendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik
Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk
Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter
Læs mereMidteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring
Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Ph.d.-studerende Michael Sørensen, AAU, Trafikforskningsgruppen, michael@plan.aau.dk Adjunkt Jens Christian Overgaard Madsen, AAU, Trafikforskningsgruppen,
Læs mereByen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen
Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereLineære sammenhænge, residualplot og regression
Lineære sammenhænge, residualplot og regression Opgave 1: Er der en bagvedliggende lineær sammenhæng? I mange sammenhænge indsamler man data som man ønsker at undersøge og afdække eventuelle sammenhænge
Læs mereEr der forskelle i resultaterne fra VISSIM og DanKap?
Af Civilingeniør Søren Olesen, Carl Bro as Er der forskelle i resultaterne fra og? Flere og flere er begyndt at anvende trafiksimuleringsprogrammet til kapacitets og fremkommelighedsanalyser idet programmet
Læs mereNotat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen
Notat vedrørende projektet EFP6 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Baggrund Et af projektets grundelementer er, at der skal foretages en subjektiv
Læs mereHvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:
Læs mereC Model til konsekvensberegninger
C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv
Læs mereTrafikskabt miljøbelastning i danske byer
Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereNy klassificering af vejnettet - faser og trin i processen
Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mere40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune
40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereDe private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1
De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis
Læs mereForetræde for Teknisk Udvalg om Anlægsprogram for vejsektoren 2013-2016
Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup v/formand Jørgen Friis Bak Kolt-Hasselager Fællesråd v/ formand Klaus Jachobsen Mårslet Fællesråd v/næstformand Jens Thomsen Solbjerg Fællesråd v/ formand Finn
Læs mereVEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2
RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund
Læs mereNotat 20. februar 2015. Til: Rudersdal. Kopi til: Movia. Sagsnummer Sag-398461 Movit-3039726
Notat 20. februar 2015 Til: Rudersdal Kopi til: Movia Sagsnummer Sagsbehandler JNK Direkte +45 36 13 16 23 Fax - jnk@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Trafikselskabet Movia Flextrafik
Læs mereKatalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger
Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger 3. udgave. April 213 I denne udgave er fx tilføjet kabelsystemer, som er anvendt i nyere forbindelser samt en mere detaljeret beskrivelse af
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereSamfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases
Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål
Læs mereBilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.
Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereHovedsygehus. Analyse af tilgængelighed
Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen
Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mereRelativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015
Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,
Læs mereTeknologiske udfordringer ved positionsbestemmelse i GNSS-baserede kørselsafgiftssystemer
Teknologiske udfordringer ved positionsbestemmelse i GNSS-baserede kørselsafgiftssystemer Martina Zabic PhD Student Logistics & Intelligent Transport Systems Department of Transport Technical University
Læs mereTaksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:
Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik
Læs merePrincipper for natbusbetjening - Høringsudgave. Oktober 2010
Principper for natbusbetjening - Høringsudgave Oktober 2010 Høringsudgave oktober 2010 Resumé Natbuskørsel er en lille, men vigtig del af Sydtrafiks tilbud af kollektiv trafik. Knap 500 personer benytter
Læs mereRapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder)
Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) 2006-2014 Februar 2014 BEDSTpension Finansiel Rådgivning Centervænget 19 3400 Hillerød Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Overordnede resultater
Læs mereCYKLING OG DETAILHANDEL
ANSØGNING TIL "PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK" 2014 CYKLING OG DETAILHANDEL BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 5 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Overordnet
Læs mereProgression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1)
Leif Husted Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1) Anvendt KommunalForskning Danish Institute of Governmental Research Nyropsgade
Læs mereRisiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch
Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller
Læs mereSkolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1
Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret
Læs mereIndhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning
Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereTRAFIKVURDERING ÅKIRKEBYVEJ, RØNNE INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1
REITAN EJENDOMME TRAFIKVURDERING ÅKIRKEBYVEJ, RØNNE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Eksisterende forhold 1 3 Vurdering
Læs mereIncitamentsprogram for by- og metrobusserne i Aalborg
Incitamentsprogram for by- og metrobusserne i Aalborg Kvalitetskoordinator, Susan Bundgaard Jensen Nordjyllands Trafikselskab John F. Kennedys Plads 1.R 9000 Aalborg Baggrund NT og Aalborg Kommune har
Læs mereCykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser
Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereHASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune
Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune
Læs mereNotat. DTU CAS DTU FIKSPUNKTER Beskrivelse af fikspunkter INDHOLD. 1 Baggrund Etablering af de fysiske fikspunkter... 4
Notat DTU CAS DTU FIKSPUNKTER Beskrivelse af fikspunkter April 2017 Udarbejdet af MMKS Kontrolleret af MHFR og LRLA Godkendt af MMKS INDHOLD 1 Baggrund... 2 1.1 Resultater... 3 2 Etablering af de fysiske
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereFig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord
Simulation af χ 2 - fordeling John Andersen Introduktion En dag kastede jeg 60 terninger Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord For at danne mig et billede af hyppighederne flyttede jeg rundt
Læs mereKapitel 16 Pris. Kalkulationer Opgave 16.1. 1. Forklar, hvilke af udtalelserne, der er rigtige.
Kapitel 16 Pris Kalkulationer Opgave 16.1 1. Forklar, hvilke af udtalelserne, der er rigtige. Nr. Udtalelser Rigtig/forkert 1. Kunderne signalerer om prisen er OK ved at købe eller lade være at Rigtig
Læs mereKemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Buffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs mereHVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereGIS. Hvad er kort? Virkelighed og information. Opbygning af kort. G I S. Programmet for i dag: geografi, landinspektør, plan & miljø 1.
GIS geografi, landinspektør, plan & miljø 1. semester Programmet for i dag: Hvad er kort? 1982 Virkelighed og information. Opbygning af kort. 1992 2002 Hvad er et kort? Hvad er et kort? Hvad er et kort?
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse. december 2014. Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Brugertilfredshedsundersøgelse december 2014 Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune FORORD... 3 EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE... 4 RESULTATER TILFREDSHED... 5 SAMLET TILFREDSHED... 5 TILFREDSHED MED DEN
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereKønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del
Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion
Læs mereTalrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side
VisiRegn ideer 3 Talrækker Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Talrækker 2-4 Elevaktiviteter til Talrækker 3.1 Talrækker (1) M-Æ 5-9 3.2 Hanoi-spillet
Læs mereEvaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011
Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011 September / Fagkonsulent Claus Levinsen 245 besvarelser fra den 18. maj og 1605 besvarelser fra den 26. maj. I alt har
Læs mereLineære modeller. Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså
Lineære modeller Opg.1 Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså Hvor meget koster det at køre så at køre 10 km i Taxaen? Sammenhængen
Læs mereOpgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel
Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel 20. juni 2016 I Herons formel (Danielsen og Sørensen, 2016) er stillet en række opgaver, som her gengives. Referencer Danielsen, Kristian og
Læs merePENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Læs mereTegn med GPS 1 - Vejledning
Tegn med GPS 1 - Vejledning Lærerforberedelse: Det er altid en god ide at afprøve opgaven selv, inden eleverne sættes i gang. Inden forløbet skal læreren have materialerne til posten klar og klargøre GPS
Læs mereBRUG AF TUNGMETALHOLDIGE PESTICIDER I FRUGTPLANTAGEN GULDBORGHAVE
BRUG AF TUNGMETALHOLDIGE PESTICIDER I FRUGTPLANTAGEN GULDBORGHAVE Cand.pharm. Abelone Christensen Skude & Jacobsen A/S ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereArtikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet Abstrakt
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereUDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR
UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2
Læs mereDet sorte danmarkskort:
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København
Læs mereTallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål.
Labøvelse 2, fysik 2 Uge 47, Kalle, Max og Henriette Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. 1. Vi har to forskellige størrelser: a: en skive
Læs mereBOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk
Læs mereDosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere
Maj 2001 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde (brug af røntgenanlæg
Læs mereVIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen
VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan
Læs mereT A L K U N N E N. Datasæt i samspil. Krydstabeller Grafer Mærketal. INFA Matematik - 1999. Allan C
T A L K U N N E N 3 Allan C Allan C.. Malmberg Datasæt i samspil Krydstabeller Grafer Mærketal INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et
Læs mereNår geografien er udfordringen
Når geografien er udfordringen Sophie Dige Iversen Studerende på landinspektøruddannelsens 9. semester, Land Management, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. I erkendelse af, at der er områder
Læs merePer Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik Roskilde Universitet IDA IT og TB,
Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik Roskilde Universitet IDA IT og TB, 7.5.2014 Roadpricing i Trængselskommissionen Kommissionen skal ( ) belyse mulighederne for roadpricing
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked
Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...
Læs mereLandet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser
1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra
Læs mereTakstforsøg ved BAT. Baggrund for forsøget. af Jørgen Hammer, BAT - din bus på Bornholm
Takstforsøg ved BAT af Jørgen Hammer, BAT - din bus på Bornholm Baggrund for forsøget I morgenmyldretiden har BAT 26 busser i sving på det regionale rutenet for at bringe alle på arbejde, til uddannelsesstederne
Læs mereTrafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler
Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereJulehandlens betydning for detailhandlen
18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.
Læs mereEvaluering af Soltimer
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning
Læs mere174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE
174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik
Læs mere