Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem"

Transkript

1 Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem Simon Bojer Sørensen, civilingeniørstuderende Aalborg Universitet - Vej & Trafik Harry Lahrmann, sektionsleder, lektor Aalborg Universitet - Trafikforskningsgruppen Resumé I dette paper beskrives opbygningen af en model af et takstsystem, som skal fungere i et satellitbaseret kørselsafgiftssystem. Modellen er forholdsvis simpel og bygger på et buffersystem, og der anvendes således ikke nogen avanceret map matching. Det beskrives, hvordan modellen afprøves med tilfældigt udvalgte log-data fra AKTAforsøget, som er af ringere kvalitet end gennemsnittet. Modellens beregnede priser for bilisternes køreture sammenholdes med en "korrekt" pris baseret på manuelt udpegede ruter. Konklusionen er, at den anvendte model er i stand til at beregne priser som i mere end 80 % af tilfældene afviger mindre end +/- 2 % fra de korrekte priser. Slutteligt er der nogle diskussionsemner, som kan tages op efter oplægget. Introduktion Paperet er baseret på et 9. semesterprojekt på civilingeniøruddannelsen i Vej & Trafik ved Aalborg Universitet, som blev afsluttet i april 2007 [Sørensen, S.B. 2007]. På det igangværende afgangsprojekt på 10. semester arbejdes videre med samme emne, og der skal her udføres mere dybdegående undersøgelser. Afgangsprojektet afsluttes i efteråret Baggrund og formål I AKTA-forsøget benyttedes satellitpositionering (GNSS - Global Navigation Satellite System) til at teste forskellige kørselsafgiftssystemer. Forsøget havde ikke som sådan til formål at afprøve GNSS-teknologien, men det gav en række erfaringer og en stor mængde log-data, der kan bruges til videre analyser. Trafikdage på Aalborg Universitet

2 På baggrund af de umiddelbare teknologierfaringer konkluderede projektgruppen bag AKTAforsøget, at satellitpositionering ikke var præcis og pålidelig nok til at bære et kørselsafgiftssystem, hvor betalingen afhænger af hvilken vej, bilisten kører på [Københavns Kommune 2005]. Samme konklusion nåede Martina Zabic frem til i sit afgangsprojekt fra 2004 på Danmarks Tekniske Universitet [Zabic, M. 2004]. Konklusionerne baseredes først og fremmest på, at der under forsøget i visse områder af København ikke altid var så god satellitdækning på grund af tæt bebyggelse. Således forekom der i noget omfang udfald og fejl i logningerne. Hvad, der ikke blev undersøgt i forbindelse med AKTA-forsøget, var, om satellitpositionering på trods af udfaldene og fejlene alligevel kunne benyttes til et vejafhængigt kørselsafgiftssystem. Formålet med 9. semesterprojektet har derfor været at udvikle og afprøve et vejafhængigt takstsystem med henblik på at fastlægge prisnøjagtighed og identificere fejlkilder. Metode 100 tilfældige ture fra AKTA-forsøgets første runde i 2001/2002 benyttes til at afprøve en model af et takstsystem. Modellen er opbygget sådan, at dataene først behandles under databaseudtrækket vha. Oracle Spatial og derefter i Excel regneark. De priser, som beregnes af modellen, sammenlignes efterfølgende med de "korrekte" priser for hver enkelt tur. De "korrekte" priser findes ved manuelt at udpege hvert enkelt vejsegment på turene i ArcGIS. Forudsætninger Data Som nævnt anvendes log-data fra 100 tilfældige ture fra AKTA-forsøgets første runde i 2001/2002 til at afprøve modellen af takstsystemet. De 100 ture stammer fra 68 forskellige biler, og omfatter logninger. Den længste tur strækker sig over cirka 57 km, mens den korteste er mindre end 100 meter. Som det fremgår af figur 1 ligger størstedelen af logningerne inden for Motorring 3. For at undersøge om de 100 ture er repræsentative for hele datasættet, er der foretaget en række dataanalyser. 3,7 % af de logninger er sket efter udfald, og til sammenligning er kun 1,6 % af det samlede antal logninger fra hele AKTA-forsøgets Figur 1. De 100 tures beliggenhed. Størstedelen ligger inden for Motorring 3. Trafikdage på Aalborg Universitet

3 første runde sket efter udfald. Andre dataanalyser giver samme billede, nemlig at de 100 tilfældige ture umiddelbart ligger under gennemsnittet mht. egnethed til beregning af kørselsafgift. Således giver resultaterne et pessimistisk indtryk af modellens nøjagtighed. Kortværk, vejklassifikationer og zoneinddelinger Til afprøvningen af takstsystemet benyttes vejtemaet fra Dansk Adresse- og Vejdatabase 2004 (DAV2004) [COWI 2007]. På baggrund Takst Billig Mellem Dyr af vejklassifikationen fra DAV2004 defineres de vejklasser og takstniveauer, der DAV2004 Uden for vejklasse vejnettet benyttes i afprøvningen af modellen. Sammenhængen ses i tabellen til højre. Takstniveauerne fremgår også af figur 2. I takstsystemet arbejdes med tre takstzoner, land, by og tætby, som har henholdsvis lavt, mellem og højt takstniveau. Det er meningen, at større byer skal ligge i byzoner. Til afprøvningen af takstsystemet inddeles Storkøbenhavn i to cirkelringzoner, som er stærkt inspireret af den zoneinddeling, som blev benyttet under AKTA-forsøget. Ingen af de øvrige byer gives i afprøvningen byzonestatus. Zoneinddelingen fremgår af figur 2. Figur 2. Takstniveauer for de tre vejklasser og de tre zoner. Den dyre vejtakst gælder overalt, hvor der ikke er mellem eller billig takst. Trafikdage på Aalborg Universitet

4 Opbygning af model Systemkrav Takstsystemet skal understøtte vejbaseret og zonebaseret kilometertaksering ved anvendelse af satellitpositionering, og det skal naturligvis være så nøjagtig som muligt. Et vigtigt krav til takstsystemet er, at det i hvert fald ikke må snyde bilisterne ved at opkræve for store afgifter. Ellers kan der aldrig opnås accept af kørselsafgifter og respekt for systemet. Der må således hellere opkræves for små afgifter end for store. Systemdesign Takstsystemet er bygget op omkring tre vejklassifikationer og tre zonetyper, som i alt danner ni takstniveauer, hvoraf nogle slås sammen, så der endeligt er fem takstniveauer. Til afprøvning af systemet anvendes både en takststruktur, hvor takstintervallerne er lige store (type 1), og en takststruktur, hvor taksten stiger progressivt (type 2) (figur 3). Figur 3. Til afprøvningen anvendes to takststrukturer. Enheden er øre/km. Der er i forhold til kørselsafgiftssystemet ikke nogen grund til at knytte de enkelte logninger til en konkret vejstrækning. Derfor er der ikke anvendt nogen avanceret map matching. I stedet er takstsystemet opbygget som et buffersystem, hvor der omkring hver enkelt vej dannes en takstzone. Der anvendes en buffer på 30 meter, da denne afstand er den teoretiske usikkerhed på GPS-målinger [Dueholm, K. et al. 2005]. Kravet om ikke at snyde bilisterne er meget vigtigt. Derfor er systemet indrettet på en sådan måde, at der selv ved den mindste tvivl om takstniveau vælges den laveste takst. I praksis betyder det, at hvis en logning ligger inden for mere end én takstzonebuffer, så vælges den laveste takst. Det kan illustreres på den måde, at de billige veje og de tilhørende buffere ligger oven på de dyrere veje, og dermed har de første prioritet (figur 4). Figur 4. Principskitse af buffersystem. Tre vejklasser og tre tilhørende takstniveauer er skitseret. Veje er sorte og buffere er afgrænset af stiplede linjer. På primære veje er der den billigste takst, på sekundære veje er der den mellemste takst, og på lokalveje samt uden for vejnettet er der den dyreste takst. Trafikdage på Aalborg Universitet

5 Denne udformning af buffersystemet vil givetvis snyde afgiftsopkræveren, da bufferne flere steder overlapper hinanden. På figur 4 ligger nogle af lokalvejene eksempelvis inden for bufferen for det mellemste takstniveau, selvom vejene egentlig er lokalveje. Tilsvarende køres igennem bufferen med det billigste takstniveau, når den primære vej krydses ved kørsel på den sekundære vej. For at øge afgiftsberegningens nøjagtighed er der i takstsystemet indbygget et filter, som minimerer risikoen for, at der benyttes forkerte takstniveauer som beskrevet ovenfor. Filteret fungerer ved, at der først skiftes takst, når der er kørt i en vis periode eller over en vis strækning med samme takstniveau. Der afprøves perioder på 5, 10 og 20 logninger (ikke sekunder, da der ved udfald kan gå adskillige sekunder uden logninger) og strækninger på 50, 100 og 200 meter. Systemet afprøves også uden denne takstfiltrering. Det er blevet forsøgt at indbygge filtre, der kan frasortere fejlbehæftede logninger, dvs. logninger som er tilknyttet forkerte positioner, tidspunkter mv. Det har dog vist sig, at disse filtre ikke har nogen større gavnlig indflydelse på afgiftsberegningen, og filtrene beskrives derfor ikke nærmere her. Takstsystemet er ikke designet til at indkalkulere kørselstidspunkt, men det vurderes, at det vil være forholdsvist let at tilføje dette element, så systemet også kan operere med myldretidstakst. Beregningsprocedurer I afgiftsberegningen er der to sideløbende beregningsprocedurer for hver enkelt logning. Den ene procedure beregner prisen for at køre på den pågældende vej, og den anden procedure beregner prisen for at køre i den pågældende zone. Til sidst summeres de to priser. De to beregningsprocedurer har samme opbygning og ser ud som følger: Find vejklasse/zone vha. buffer Filtrer logninger og fastlæg takst Beregn og summer pris I beregningerne bruges kun oplysninger fra den foregående logning, hvilket gør det muligt at overføre algoritmerne til et system med realtidsvisning af prisen. Dog bruger filteret en række logninger til at fastlægge den korrekte takst, og realtidsvisningen vil derfor nogle gange blive forsinket. Da der i AKTA-forsøget ikke var måling af den kørte distance vha. odometer, beregnes den kørte distance i modellen ud fra logningernes koordinater. Der viser sig at være en forskel mellem denne beregnede distance og den målte (korrekte) distance, og denne forskel vil for- Trafikdage på Aalborg Universitet

6 plante sig i den beregnede pris og dermed skævvride resultaterne. For at udligne denne distanceforskel multipliceres den beregnede pris med forholdet mellem den korrekte distance og den beregnede distance. Dette vil nogenlunde svare til, at der i et virkeligt system anvendes odometer til måling af distancen. Resultater Der er gennemført 20 prøver med forskellige opstillinger, som er navngivet i alfabetisk orden og efter typen af takststruktur (A1-K1 og B2-H2). Kun de mest relevante prøver er medtaget i dette afsnit. Prøver med fejl-filtrering er blandt andet ikke medtaget. På figur 5 og figur 6 ses resultaterne af prøve C1, som er en prøve med takststruktur type 1, distancekorrektion og takstfiltrering på 5 logninger. Det fremgår tydeligt, at den beregnede pris for langt størstedelen af turene ligger under den korrekte pris. Bemærk at den største positive afvigelse (hvor bilisten snydes) er 14 øre svarende til 4 %, og at den største negative afvigelse (hvor afgiftsopkræveren snydes) er -67 øre svarende til -6 % Og det er vel at mærke på en tur på mere end 30 km. Den største positive relative afvigelse er 4 % svarende til 14 øre, og den største negative relative afvigelse er -20 % svarende til -20 øre. 20 % er en stor relativ afvigelse, men det skyldes, at den pågældende tur er meget kort. I prøve C1 ligger til 81 af de 100 beregnede priser inden for +/- 2 % af den korrekte pris, og kun 1 af de 100 beregnede priser er mellem 2 % og 5 % højere end den korrekte pris. Samtidig er spredningen så forholdsvist lav, at kun 2 af de 100 beregnede priser er mellem 10 % og 21 % mindre end den korrekte pris. Figur 5. Figuren viser afvigelserne mellem de i modellen beregnede priser og de korrekte priser for de 100 ture i prøve C1. Bemærk begge lodrette akser. Trafikdage på Aalborg Universitet

7 Figur 6. Frekvensdiagram for prøve C1. Diagrammet viser, at modellen beregner en for høj pris for kun 15 af de 100 ture, og heraf afviger 13 mindre end 2 %. Resultaterne fra prøve C1 og 13 tilsvarende prøver vises på figur 7. Der er ikke de helt store forskelle mellem de enkelte prøver inden for hver takststruktur. Der er derimod markant forskel fra den ene takststruktur til den anden, hvor type 2 har større relative afvigelser end type 1. Det skyldes, at når modellen fastsætter et forkert takstniveau, har det størst konsekvens i type 2, hvor taksten stiger progressivt. Figur 7. Resultater for de 14 mest relevante prøver. Der er stor forskel mellem de to takststrukturer, men indbyrdes giver resultaterne af prøverne det samme billede. Den gennemsnitlige prisafvigelse ligger for de fleste prøver mellem -1,5 % og -2,5 % Trafikdage på Aalborg Universitet

8 E-prøverne (distancekorrektion og takstfiltrering på 20 logninger) adskiller sig ved at have lave minima og maksima, men det vurderes at bero på (u)heldige omstændigheder, som dog ikke kan tilskrives tilfældigheder. Udsvingene skyldes nemlig, at takstfiltreringen på 20 logninger ikke fungerer efter hensigten i disse konkrete tilfælde. H-prøverne (distancekorrektion og takstfiltrering på 200 meter) adskiller sig ved at have lave 1. kvartiler. Det skyldes blandt andet, at takstfiltreringen først skifter takst efter 200 meter. Dette bevirker nemlig, at taksten ofte ikke når at skifte fra billig takst på en primær veje til dyr takst på en sekundær veje, inden der igen køres til billig takst på en primær vej. Det er altså ved kort kørsel på en dyr vej mellem to billige veje, at problemet opstår. Herunder ses de absolutte prisafvigelser for hver af de 14 prøver: Takststruktur type 1 B1 C1 D1 E1 F1 G1 H1 Middel korrekt pris (øre) 259,77 259,77 259,77 259,77 259,77 259,77 259,77 Middel beregnet pris (øre) 256,18 256,02 255,73 254,81 256,11 256,02 255,45 Middel afvigelse (øre) -3,59-3,74-4,03-4,95-3,65-3,74-4,31 Største positive afvigelse (øre) 18,62 14,39 14,39 2,13 18,62 20,24 17,47 Største negative afvigelse (øre) -65,32-67,02-71,89-71,89-65,32-71,89-71,89 Tabel 1. Absolutte prisafvigelser for prøver med takststruktur type 1. Bemærk at de største prisafvigelser ikke kan sammenlignes med den gennemsnitlige korrekte pris. Takststruktur type 2 B2 C2 D2 E2 F2 G2 H2 Middel korrekt pris (øre) 282,44 282,44 282,44 282,44 282,44 282,44 282,44 Middel beregnet pris (øre) 277,06 276,80 276,21 275,05 276,96 276,89 276,08 Middel afvigelse (øre) -5,38-5,64-6,23-7,39-5,48-5,55-6,36 Største positive afvigelse (øre) 30,34 30,34 30,34 4,08 30,34 28,85 27,85 Største negative afvigelse (øre) -97,45-100,01-107,31-107,31-97,45-107,31-107,31 Tabel 2. Absolutte prisafvigelser for prøver med takststruktur type 2. Bemærk at de største prisafvigelser ikke kan sammenlignes med den gennemsnitlige korrekte pris. Det fremgår af tabel 1, som vedrører prøver med taktstruktur type 1, at den beregnede gennemsnitlige pris ligger omkring 4-5 øre under den gennemsnitlige korrekte pris uanset hvilken takstfiltrering, der anvendes. Samtidig ses det, at den største negative afvigelse ligger på samme niveau for alle syv prøver, mens prøve E1 har en lavere største positive afvigelse. Det fremgår af tabel 2, som vedrører prøver med taktstruktur type 2, at den beregnede gennemsnitlige pris ligger omkring 6-7 øre under den gennemsnitlige korrekte pris uanset hvilken takstfiltrering, der anvendes. Samtidig ses det, at den største negative afvigelse ligger på samme niveau for alle syv prøver, mens prøve E1 har en lavere største positive afvigelse. Trafikdage på Aalborg Universitet

9 Konklusion og vurdering Resultaterne af prøverne viser, at det med den usikkerhed, der knytter sig til et forsøg med begrænset datagrundlag, er muligt at opbygge et system, hvor den beregnede pris for en tur i mere end 80 % af tilfældene afviger mindre end +/- 2 % fra den korrekte pris. Desuden er det muligt at kontrollere, at prisafvigelserne derudover primært sker til den rigtige side, således at bilisterne ikke bliver snydt. Ydermere ligger prisafvigelserne med en forholdsvis lille spredning, som sikrer, at det er muligt at tilvejebringe det fornødne provenu. Regner man i absolutte priser, viser prøverne, at systemet med takststruktur type 1 er i stand til at beregne en pris for en køretur, som gennemsnitligt ligger blot 4-5 øre under den korrekte pris. Den største overtaksering i prøverne ligger omkring 20 øre, mens den største undertaksering ligger omkring -70 øre på en tur på mere end 30 km. Næststørste undertaksering ligger i størrelsesordenen -25 øre. Med hensyn til sikkerheden af resultaterne skal det bemærkes, at det benyttede datagrundlag på 100 tilfældige ture gennemsnitligt har flere og større udfald end hele datasættet. Det kan således med rimelighed forventes, at resultaterne vil være mindst lige så gode, hvis der gennemføres tilsvarende prøver for alle turene fra AKTA-forsøget. Perspektiver Perspektiverne er, at spredningen på afvigelsen forhåbentlig kan mindskes, så den med stor sikkerhed vil ligge mellem -2 % og 0 %. Det er vurderingen, at dette kan opnås ved videreudvikling af det anvendte takstsystem. Med en beregnet pris, som ligger under den korrekte pris, vil bilisten ikke blive snydt. Hvis størrelsen af afvigelsen er kendt, kan takstniveauet sættes derefter, så det ønskede provenu alligevel opnås. I det igangværende afgangsprojekt afprøves et videreudviklet takstsystem blandt andet i forhold til specifikke ture, som har gået gennem områder med erklæret dårlig satellitdækning. Desuden undersøges det, om samme tur altid har samme pris. Det har stor betydning, da bilister ofte kører samme tur (eksempelvis bolig-arbejde) og derfor vil undre sig over prisudsving. I det videreudviklede takstsystem opereres også med et startgebyr. I forhold til et kørselsafgiftssystem har det har først og fremmest til formål at mindske antallet af korte ture, da disse ofte lige så godt kan foretages til fods eller på cykel, og da koldstarter af biler er meget forurenende. I forhold til selve takstsystemet har det desuden den effekt, at den relative prisafvigelse på korte ture mindskes; en afvigelse på 20 øre på en tur til 1 kr. er meget, men hvis der er et startgebyr på 5 kr. er en afvigelse på 20 øre ikke meget. Trafikdage på Aalborg Universitet

10 Diskussionsemner Hvor stor skal prisnøjagtigheden være? (herunder ligger naturligvis hvor høje taksterne skal være) Skal prisen passe på øren, eller kan der afrundes til nærmeste 25 øre ligesom i supermarkedet? Eller måske til nærmeste hele krone? Hvilke informationer om kørselsafgifterne skal bilisten have under kørslen? Det kan diskuteres, om det overhovedet er nødvendigt at have synligt taxameter i bilen. Det har vel ingen gavnlig effekt, at bilisten kan se, hvad taksten er på den pågældende vej, og prisen for en kørt tur kan vel lige så godt tjekkes på internettet. (?) Læseren bedes overveje disse spørgsmål, så der er grundlag for en kort diskussion. Kildehenvisninger COWI, 'Dansk Adresse- og Vejdatabase', Dueholm, K., Laurentzius, M., & Jensen, A.B.O., 'GPS', Nyt Teknisk Forlag, 3. udgave, 1. oplag, 2005 Københavns Kommune, 'Forsøg med kørselsafgifter i København', København, 2005 Sørensen, S.B., 'Et satellitbaseret kørselsafgiftssystem', 9. semesterprojekt på Aalborg Universitet, 2007 Zabic, M., 'En GIS-analyse af GPS-kvalitet til roadpricing', Afgangsprojekt på Danmarks Tekniske Universitet, 2004 Trafikdage på Aalborg Universitet

HURTIGSTE VERSUS MEST

HURTIGSTE VERSUS MEST HURTIGSTE VERSUS MEST BRÆNDSTOFØKONOMISKE RUTER Ove Andersen xcaliber@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Benjamin B. Krogh bkrogh@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry

Læs mere

Er GPS teknologien moden til roadpricing v/ lektor Harry Lahrmann Trafikforskningsgruppen Institut for Planlægning Aalborg Universitet

Er GPS teknologien moden til roadpricing v/ lektor Harry Lahrmann Trafikforskningsgruppen Institut for Planlægning Aalborg Universitet Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 39 Offentligt TRAFIKFORSKNINGSGRUPPEN TRAFIKFORSKNINGSGRUPPEN Er GPS teknologien moden til roadpricing v/ lektor Harry Lahrmann Trafikforskningsgruppen Institut

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Kristian Torp torp@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry Lahrmann lahrmann@plan.aau.dk Trafikforskningsgruppen

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

STORT ER POTENTIALET?

STORT ER POTENTIALET? ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger.

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger. Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Analyse af trafik på Vesterbro mm. Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.

Læs mere

Lineære sammenhænge, residualplot og regression

Lineære sammenhænge, residualplot og regression Lineære sammenhænge, residualplot og regression Opgave 1: Er der en bagvedliggende lineær sammenhæng? I mange sammenhænge indsamler man data som man ønsker at undersøge og afdække eventuelle sammenhænge

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

Foretræde for Teknisk Udvalg om Anlægsprogram for vejsektoren 2013-2016

Foretræde for Teknisk Udvalg om Anlægsprogram for vejsektoren 2013-2016 Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup v/formand Jørgen Friis Bak Kolt-Hasselager Fællesråd v/ formand Klaus Jachobsen Mårslet Fællesråd v/næstformand Jens Thomsen Solbjerg Fællesråd v/ formand Finn

Læs mere

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder)

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) 2006-2014 Februar 2014 BEDSTpension Finansiel Rådgivning Centervænget 19 3400 Hillerød Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Overordnede resultater

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Ph.d.-studerende Michael Sørensen, AAU, Trafikforskningsgruppen, michael@plan.aau.dk Adjunkt Jens Christian Overgaard Madsen, AAU, Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Notat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen

Notat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Notat vedrørende projektet EFP6 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Baggrund Et af projektets grundelementer er, at der skal foretages en subjektiv

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

C Model til konsekvensberegninger

C Model til konsekvensberegninger C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Notat. DTU CAS DTU FIKSPUNKTER Beskrivelse af fikspunkter INDHOLD. 1 Baggrund Etablering af de fysiske fikspunkter... 4

Notat. DTU CAS DTU FIKSPUNKTER Beskrivelse af fikspunkter INDHOLD. 1 Baggrund Etablering af de fysiske fikspunkter... 4 Notat DTU CAS DTU FIKSPUNKTER Beskrivelse af fikspunkter April 2017 Udarbejdet af MMKS Kontrolleret af MHFR og LRLA Godkendt af MMKS INDHOLD 1 Baggrund... 2 1.1 Resultater... 3 2 Etablering af de fysiske

Læs mere

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd

Læs mere

i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet

i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Forsinkelser og regularitet i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Trafikdage, 23. august 2011 Henrik Nejst Jensen Vejdirektoratet SIDE 2 Tidsbesparelser Er normalt sammen

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012 12 Elevtrivselsundersøgelsen December 12 For erhvervsuddannelserne Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Svarprocent: 91% (59 besvarelser ud af 646 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik Roskilde Universitet IDA IT og TB,

Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik Roskilde Universitet IDA IT og TB, Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik Roskilde Universitet IDA IT og TB, 7.5.2014 Roadpricing i Trængselskommissionen Kommissionen skal ( ) belyse mulighederne for roadpricing

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. december 2014. Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugertilfredshedsundersøgelse. december 2014. Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse december 2014 Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune FORORD... 3 EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE... 4 RESULTATER TILFREDSHED... 5 SAMLET TILFREDSHED... 5 TILFREDSHED MED DEN

Læs mere

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

CYKLING OG DETAILHANDEL

CYKLING OG DETAILHANDEL ANSØGNING TIL "PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK" 2014 CYKLING OG DETAILHANDEL BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 5 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Overordnet

Læs mere

Når geografien er udfordringen

Når geografien er udfordringen Når geografien er udfordringen Sophie Dige Iversen Studerende på landinspektøruddannelsens 9. semester, Land Management, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. I erkendelse af, at der er områder

Læs mere

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...

Læs mere

Notat 20. februar 2015. Til: Rudersdal. Kopi til: Movia. Sagsnummer Sag-398461 Movit-3039726

Notat 20. februar 2015. Til: Rudersdal. Kopi til: Movia. Sagsnummer Sag-398461 Movit-3039726 Notat 20. februar 2015 Til: Rudersdal Kopi til: Movia Sagsnummer Sagsbehandler JNK Direkte +45 36 13 16 23 Fax - jnk@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Trafikselskabet Movia Flextrafik

Læs mere

Takstforsøg ved BAT. Baggrund for forsøget. af Jørgen Hammer, BAT - din bus på Bornholm

Takstforsøg ved BAT. Baggrund for forsøget. af Jørgen Hammer, BAT - din bus på Bornholm Takstforsøg ved BAT af Jørgen Hammer, BAT - din bus på Bornholm Baggrund for forsøget I morgenmyldretiden har BAT 26 busser i sving på det regionale rutenet for at bringe alle på arbejde, til uddannelsesstederne

Læs mere

T A L K U N N E N. Datasæt i samspil. Krydstabeller Grafer Mærketal. INFA Matematik - 1999. Allan C

T A L K U N N E N. Datasæt i samspil. Krydstabeller Grafer Mærketal. INFA Matematik - 1999. Allan C T A L K U N N E N 3 Allan C Allan C.. Malmberg Datasæt i samspil Krydstabeller Grafer Mærketal INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et

Læs mere

Principper for natbusbetjening - Høringsudgave. Oktober 2010

Principper for natbusbetjening - Høringsudgave. Oktober 2010 Principper for natbusbetjening - Høringsudgave Oktober 2010 Høringsudgave oktober 2010 Resumé Natbuskørsel er en lille, men vigtig del af Sydtrafiks tilbud af kollektiv trafik. Knap 500 personer benytter

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2 RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål.

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. Labøvelse 2, fysik 2 Uge 47, Kalle, Max og Henriette Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. 1. Vi har to forskellige størrelser: a: en skive

Læs mere

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Projekt Trafik - Optimal Vej Af Nikolaj Seistrup, Henrik Breddam, Rasmus Vad og Dennis Glindhart Roskilde Tekniske Gynasium Klasse 1.3 7. december 2006 Indhold 1 Forord

Læs mere

Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet Abstrakt

Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,

Læs mere

Talrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side

Talrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side VisiRegn ideer 3 Talrækker Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Talrækker 2-4 Elevaktiviteter til Talrækker 3.1 Talrækker (1) M-Æ 5-9 3.2 Hanoi-spillet

Læs mere

Incitamentsprogram for by- og metrobusserne i Aalborg

Incitamentsprogram for by- og metrobusserne i Aalborg Incitamentsprogram for by- og metrobusserne i Aalborg Kvalitetskoordinator, Susan Bundgaard Jensen Nordjyllands Trafikselskab John F. Kennedys Plads 1.R 9000 Aalborg Baggrund NT og Aalborg Kommune har

Læs mere

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vejdirektoratets Forprojekt til Digitalt Vejnet

Vejdirektoratets Forprojekt til Digitalt Vejnet Vejdirektoratets Forprojekt til Digitalt Vejnet DTU, 5. okt. 2010 1 05-10-2010 Intelligent brug af trafikale datakilder Baggrund Politisk aftale om En grøn transportpolitik januar 2009 Pulje til nye teknologiske

Læs mere

TRAFIKVURDERING ÅKIRKEBYVEJ, RØNNE INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1

TRAFIKVURDERING ÅKIRKEBYVEJ, RØNNE INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1 REITAN EJENDOMME TRAFIKVURDERING ÅKIRKEBYVEJ, RØNNE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Eksisterende forhold 1 3 Vurdering

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

BRUG AF TUNGMETALHOLDIGE PESTICIDER I FRUGTPLANTAGEN GULDBORGHAVE

BRUG AF TUNGMETALHOLDIGE PESTICIDER I FRUGTPLANTAGEN GULDBORGHAVE BRUG AF TUNGMETALHOLDIGE PESTICIDER I FRUGTPLANTAGEN GULDBORGHAVE Cand.pharm. Abelone Christensen Skude & Jacobsen A/S ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske

Læs mere

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale Lærervejledning til Cyklistprøven Cyklistprøven er en læreproces, der styrker elevernes viden om færdselsreglerne, kompetence til at omsætte teori til praksis, samt øge elevernes risikoforståelse gennem

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger 3. udgave. April 213 I denne udgave er fx tilføjet kabelsystemer, som er anvendt i nyere forbindelser samt en mere detaljeret beskrivelse af

Læs mere

Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1)

Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1) Leif Husted Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1) Anvendt KommunalForskning Danish Institute of Governmental Research Nyropsgade

Læs mere

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende VINDMØLLER MÅRUP GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være CO 2-neutral i 2030. Derfor ønsker Byrådet at give gode muligheder for produktion af vedvarende energi. På den

Læs mere

Udpegning af grå strækninger i det åbne land

Udpegning af grå strækninger i det åbne land Udpegning af grå strækninger i det åbne land Michael Sørensen, civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Trafikdage på Aalborg Universitet, 25. august 2003 Baggrund

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune

Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune NOTAT Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune Horsens Kommune har kontaktet Udbudsportalen for bistand til afklaring af fordele og ulemper ved at konkurrenceudsætte hjemmehjælpsydelser

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030 Udarbejdet februar-marts 2015 Befolkningsprognose 2015-2030 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2015-2030 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING Brugerundersøgelse Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92 33 02 Adoptionsnævnet 2010 1. udgave Publikationen kan hentes

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr. Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...

Læs mere

Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel

Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel 20. juni 2016 I Herons formel (Danielsen og Sørensen, 2016) er stillet en række opgaver, som her gengives. Referencer Danielsen, Kristian og

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2015

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2015 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2015 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2015 Antal besvarelser: Svarprocent: 558 28% INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING

Læs mere

Indhold. Vejledning til import af regneark til Outlook 2010

Indhold. Vejledning til import af regneark til Outlook 2010 Indhold Moderniseringsstyrelsens regneark med lønkørslerne hentes... 2 Trinvis indlæsning af regneark i Outlook 2010... 2 Aktiver importfunktion... 2 Udpeg Excel-ark... 4 Importér aftaler... 6 Afslutning...

Læs mere

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området Notat Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering 28. maj 2013 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af I Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred udlægges der et nyt centerområde 2C2 i Lumsås

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE ENKELTOMRÅDE 25.10.T01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - FEBRUAR 2013

FORSLAG TIL TILLÆG NR. VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE ENKELTOMRÅDE 25.10.T01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - FEBRUAR 2013 Næsbjerg Rousthøje Årre Roust 28 FORSLAG TIL TILLÆG NR. VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE ENKELTOMRÅDE 25.10.T01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - FEBRUAR 2013 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING

Læs mere

Er GPS teknologien præcis nok til brug i Road Pricing løsninger?

Er GPS teknologien præcis nok til brug i Road Pricing løsninger? Er GPS teknologien præcis nok til brug i Road Pricing løsninger? Martina Zabic PhD Student Logistics & Intelligent Transport Systems Department of Transport Technical University of Denmark Ph.d.-projekt

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere