April 2015 Årgang 44 nr. 2 ISSN Sejlmagerelev Sofia ved symaskinen hos Hansens Efterf. Foto Jens Riise

Transkript

1 April 2015 Årgang 44 nr. 2 ISSN Sejlmagerelev Sofia ved symaskinen hos Hansens Efterf. Foto Jens Riise

2 REDAKTIONEN: Redaktør: Nis Olsen, Slotsvej 12, Holbæk Redaktion: Jens Riise Kristensen, H/F Sundbyvester 2300 København S jens.riise.k@gmail.com Henrik Kastoft, Vitus Beringsvej 5, 3520 Farum hkastoft@me.com Grafiker: Claus Lidbjerg, Søndertoften 178, 2630 Taastrup ts.grafiker@gmail.com Annoncer: Se under sekretariatet næste side TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE: Formand: Lauge Damstrup Brøndum, Præstevænget 5, 5700 Svendborg lauge.damstrup@gmail.com Næstformand: Merete Ettrup, Slotsvej 12, 1, 4300 Holbæk ettrup.merete@gmail.com Kasserer: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk kasserer@ts-skib.dk Bestyrelsesmedlem: Ole Vistrup, Stjernegade 20 E, 1., 3000 Helsingør ole.vistrup@sejlskib.dk Bestyrelsesmedlem: Karsten Heide, Dalbyvej 35, Nr. Dalby, 4140 Borup karstenheide1@gmail.com Bestyrelsesmedlem: Annette Dres Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 København S annettedres@hotmail.com Bestyrelsesmedlem: Sara Deleuran, Virksundsvej 62, 8831 Løgstrup saradeleuran@gmail.com 1.Suppleant: Anne Svendsen Slotsgade 12, 4880 Nysted anneinysted@mail.dk 2.Suppleant Mads Knudsen, Havnepladsen 14, 0023, 4720 Præstø topsejl@gmail.com Revisor: Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov kirsten@hjort.eu Revisor. supp.: Jan Christensen, Ny Hagestedvej 51, 4532 Gislinge emma-anne-jan@jubii.dk TS-LOKALFOLK: Nordjylland: Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg br@math.aau.dk Djursland: Geert BilanderNedergade 30 A 8400 Ebeltoft geert@.bilander.dk Limfjorden: Karl O. Tousgaard, Stenøre 16, Stenøre, 7884 Fur / tousgaard.fur@fibermail.dk Østjylland: Peer Bonnemann, Sæterstien 17, 8200 Aarhus N bonnemann@hotmail.com Sønderjylland: Maria Heebøll, Årøsund Havn 24, Årøsund, 6100 Haderslev heeboell@ .dk Ribe og Vadehavet: Preben Glud Skibbroen 29, Ribe pbglud@.mail.dk Østfyn: Vacant Vestfyn: Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart jgsnug@profibermail.dk Sydfyn: Poul Erik Simonsen, Katterød Mark 7, 5600 Faaborg pouleriksimonsen@hotmail.com Nordsjælland: Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde ingelise@brandt.mail.dk Vestsjælland: Flemming Olsen, Hallenslevvej 31, 4281 Gørlev / kirstflem@gmail.com Sydsjælland: Vacant Isefjord: Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke / sanderhoffhenning@gmail.com Køge Bugt: Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge / veritas5pak@live.dk Kbh. Nyhavn: Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S ericerichsen1@gmail.com Lolland: Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov galleybenny@gmail.com Falster: Henrik Andersen, Kongsnæstoften 7, 4850 Stubbekøbing gretheoghenrik@gmail.com Bornholm: Poul Forum Sørensen, Grønnegade 3, 3700 Rønne pfs@traebaade.dk TS-REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk kasserer@ts-skib.dk Sven Irgens-Møller, Kirkegade 2, Jebjerg, 7870 Roslev sim@skivephs.dk REPRÆSENTANT I EMH: Nis-Edwin List-Petersen Møllevænget 19, Hostrupskov, 6200 Aabenraa nis-edwin@list-petersen.dk FORSIKRING: Søassurancen Danmark, Ærø KONSULENTER: Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Ravnebjerget 9, Søvind, 8700 Horsens / rasmussen@skibsbevaringsfonden.dk Alt i tovværk: Werner F. Nielsen, Havnegade 29, st Nakskov

3 TS-sekretariatet v/lis Jensen Stendyssen Kirke Hyllinge Telefon: Adresseændring meldes til kassereren TS-hjemmeside: www. ts-skib.dk Webredaktør: Merete Ettrup Kontaktinformationer ved henvendelser til TS om dette og hint finder du på Kontakt og under Alle kan blive medlem af TS og støtte op om arbejdet med at bevare de gamle fartøjer. Aktivt medlemskab koster kr. 350 om året, - for unge under 25 år kun kr Passivt medlemskab koster kr. 200 årligt Udfyld indmeldelsesformularen på hjemmesiden hvor du også kan holde dig orienteret om de mange medlemstilbud m.m. Som aktivt medlem kan du søge om at få dit ældre brugsfartøj optaget på TS-fartøjslisten. Så kan du få glæde af frihavnsordningen, uddannelsestilbud og erfaringsudveksling. Kontingentet for fartøjer betales efter BRT, - se fartøjskontingentets størrelse på For at få glæde af TS-havneordningen kræves betalt fartøjskontingent og samtidig visning på fartøjet af årsmærkat og jomfrustander. Deadline 2015 Blad den 14. juni. Blad den 20. september. Årbog den 15. november. Indlæg og historier bedes sendt til ts.redaktion@gmail.com At vokse med opgaven Af Karsten Heide, bestyrelsesmedlem At foreningsarbejde er mere end varetagelse af skibes og medlemmers fælles interesser, men også er faglig og fornøjelig samvær, blev man mindet om ved sidste medlemsmøde i København. Den gode stemning på møder minder også om, at en forening ikke kun henter sin styrke i kvantiteten - antal medlemmer, men også i kvaliteten - solide bekendtskaber og kammeratskaber, som udgør et udviklingspotentiale i foreningen såvel lokalt som på landsplan. Formandskab Hvis styrke og udviklingspotentiale også har retning og målbevidsthed, kan vi nå langt i varetagelsen af skibe og medlemmers fælles interesser. Det er egenskaber, vi forbinder med godt formandsskab. Vi mangler en formand i foreningen efter Lauges meget beklagelige tilbagetræden på grund af sygdom. Hans inspirerende og entusiastiske lederskab vil blive savnet. Som udgangspunkt tilsiger en demokratisk tankegang, at alle kan bestride formandsposten i en forening. Men når vi betænker hvilke opgaver, der ligger foran os, er vi nok alligevel tilbøjelige til at prioritere nogle egenskaber og kvaliteter som ønskværdige. Opgaver Vi står midt i en investering i form af løn for sekretariatsarbejde i den hensigt at opgradere foreningen til at håndtere de forestående udfordringer. Overskriften her er at forbedre vilkårene for at eje og drive et stykke sejlende kulturarv for herigennem at standse tabet af skibe til skrotpladser, havbund eller udenlandsk eje. Opgaven er kæmpe stor. Det er at udbrede forståelsen af, at selv om skibene er privatejede, udgør de en samfundsmæssig kulturarv med deraf følgende statslige forpligtigelser. Foreningens umiddelbare og konkrete opgave er at få den forståelse udmøntet i fritagelse for skatter og afgifter. De private midler, den nationale kulturarv drives og vedligeholdes for, er allerede beskattet én gang. Umiddelbart forestående er også at forhandle en meget bedre frihavnsordning igennem for alle foreningens skibe. Det giver ny energi til vedvarende medlemshvervning og dermed en forening med flere muskler. Formand Skibsejer og/eller skipper er et godt udgangspunkt for en formand til at forstå foreningens centrale problemstillinger. Øje for politiske alliancemuligheder samt forhandlingsevne. Skriftlig velformuleret i sit PR-arbejde og i sin omgang med medierne. Samarbejdsevne såvel internt i foreningen som ud ad til med beslægtet bevaringsarbejde og med museumsverdenen. Fortsæt selv opremsningen og kom gerne med forslag. Måske er det kun få, som kan siges at rumme alle kvaliteterne i fuldt flor. Det gør ikke noget, at de er der om ikke andet så i kimform og kan udvikles. De fleste vokser med opgaven. 3

4 Fisk og fiskeri bliver pinsetræffets tema Lemvig byder velkommen kommunen giver det lokale træskibslaug fripladser Af Henning Thøgersen, Lemvig Træskibslaug Lemvig Træskibslaug blev dannet i 2009 af en gruppe ejere af gamle brugsfartøjer med et ønske om at bevare og fremme det maritime miljø og tilhørende kulturhistorie i Lemvig Havn i en tid, hvor havnenes oprindelig funktioner forsvinder, og nye aktører rykker ind på de attraktive områder. Det er derfor med stor glæde, vi netop har modtaget tilsagn fra Lemvig Kommune om,at hjemmehørende, bevaringsværdige træskibe for fremtiden kan ligge uden havneleje. I Lemvig Træskibslaug vil vi gøre vores absolut bedste for, at Pinsestævnet 2015 skal blive årets begivenhed i Lemvig. Både for byens indbyggere og for de skibsbesætninger, der sejler hertil fra de mange havne og pladser rundt om i landet. At kunne præsentere vores sejlende kulturarv med Lemvig Havn som ramme om et Pinsestævne er for os den perfekte begivenhed til at binde by og havn sammen med vores omfattende maritime historie. I tiden op til Første Verdenskrig var Lemvig en af Danmarks største fiskerihavne med base for en stor del af det første kutterfiskeri i Nordsøen. Med gennembruddet af Agger Tange i 1825 var sejlads vest ud af Limfjorden igen muligt, og både for fragtsejlads og i særdeleshed for fiskeriet fra Lemvig blev forbindelsen mellem Limfjorden og Nordsøen af allerstørste betydning. I dag er både fragtsejlads og fiskeri flyttet til den store havn i Thyborøn, men helt op til år 2000 var fiskeriet stadig en betydelig del af erhvervslivet i Lemvig. Alle former for service-virksomheder for fiskeriet fandtes her, og særligt i tiden efter Anden Verdenskrig og op til i begyndelsenaf halvfjerdserne blev der bygget mange kuttere især til snurrevodsfiskeriet i Lemvig. Der findes i dag stadig bedding og skibssmedje, som servicerer såvel moderne som historiske fartøjer. Vi har derfor valgt temaet Fisk og fiskeri, før og nu for stævnet, hvor såvel historien om fiskeriet som smagsprøver på frisk fisk og skaldyr fra vores område vil blive serveret. Med Lemvig Kommune som projektleder og Lemvig Træskibslaug i samarbejde med Lemvig Roklub om de praktiske opgaver i forbindelse med Pinsestævnet 2015 vil vi byde alle skibe og besætninger velkommen til vores smukt beliggende havn i bunden af Lemvig. LEMVIG DANMARKS BEDSTE SERVICE LEMVIG DANMARKS BEDSTE SERVICE VI ER OGSÅ KLAR TIL EN FRISK HANDEL PINSELØRDAG KL ! LEMVIG BY NIGHT FREDAG DEN 22. MAJ TIL Butikkerne byder træskibssammenslutningen velkommen til en aften, hvor alle sejl er sat! Se mere på Følg os på 4

5 Velkommen til Pinsestævne 2015 i Lemvig Borgmester Erik Flyvholm (V) Lemvig Kommune Vi glæder os til at give lokale, gæster og turister mulighed for at komme helt tæt på nogle af Danmarks historiske fartøjer og opleve fortidens søfart. Vores sejlende kulturarv, som har lagt grund for den fiskeri- og søfartsindustri, som i høj grad har og har haft betydning for Danmark. Vi er kendt ude i verden som en dygtig søfartsnation. Sammenholdt med årets tema Fiskeri og fisk før og nu er det værd at nævne, at både søfart, fiskeri og de tilknyttede erhverv har bidraget betydeligt til eksport og vækst i BNP i forbindelse med opbygning af vores moderne velfærdssamfund. Faktum er, at havne og skibe udgør en væsentlig del af den danske kulturarv, og vi er stolte af at give unge og ældre mulighed for at mærke historiens vingesus og suset fra sejlene af de smukke gamle skibe. De skibe som er det direkte bindeled mellem vores oprindelige søfart og den højteknologiske fiske- og søfartsindustri, som i dag anløber de danske havne. Vi byder Træskibssammenslutningen og øvrige gæster hjerteligt velkommen til Lemvig Havn og hele egnen. Vi håber, I vil medvirke til at gøre Pinsestævnet 2015 til en lærerig og oplevelsesrig begivenhed for alle besøgende og deltagende. Vi håber, I vil benytte lejligheden til at besøge vores dejlige område, som byder på mangfoldige natur- og kulturoplevelser. I Lemvig Kommune kan vi i særdeleshed tale med om det maritime, da vi har hele to havne med hver deres styrke og identitet: Thyborøn Havn, som er en af Danmarks største fiskerihavne, et offshore væksteventyr i gang og hjemsted for eksportvirksomheder og producenter af avanceret fiskeriudstyr, - en havn hvor det blå erhverv på alle måder er en nerve i byen. Lemvig Havn, som er forvandlet fra den oprindelige fiskeriog industrihavn til en moderne og smuk oplevelseshavn, der binder havn og byens rige handelsliv sammen. Havnen er i 2014 præmieret med innovationsprisen og i 2015 modtog højvandsmuren Bæredygtig Beton Prisen. Samtidig byder havnen også på restauranter og en ny anlagt skaterpark. 5

6 Indkaldelse til generalforsamling 2015 Generalforsamlingen afholdes: Søndag den 24. maj 2015 kl. 10:00 i Lemvig Dagsorden i henhold til vedtægterne. Dagsordenen vil blive suppleret med relevante punkter og med oplysninger om formandskandidater, kandidater til posterne som kasserer, bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsessuppleanter og revisor. 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Regnskab 4. Indkomne forslag 5. Fastsættelse af kontingent 6. Ekstraordinært valg af ny formand for en periode på ét år. 7 Valg i henhold til 7 Valg af kasserer for 2 år - På valg er: Egon Hansen Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år - På valg er: Merete Ettrup Annette Dress Sara Deleuran Valg af 2 suppleanter for 1 år - På valg er: Anne Svendsen Mads Knudsen Valg af revisor for 1 år - På valg er: Kirsten Hjort Valg af revisorsuppleant for 1 år - På valg er: Jan Christensen 8. Orientering fra Skibsbevaringsfonden 9. Eventuelt Forslag til behandling under dagsordenens pkt. 4 til generalforsamlingen, skal være formanden OG næstformanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslagene bekendtgøres løbende på hjemmesiden. Ekstraordinære frihavne til pinsetræffet TS og Lemvig kommune har bedt en række havne om at indføre en slags udvidet frihavnsordning for TS skibe på vej til pinsetræffet, så TS-skibene i ugerne op til og efter pinsestævnet kan ligge i længere tid alene for afregning af forbrugsafgifter. Havnene er også spurgt, om de vil hjælpe med at holde opsyn, hvis skibene ligger over uden besætning om bord. Både nuværende frihavne og andre havne har tilbudt sig. I TS er vi rigtig glade for den opbakning, havnene helt ekstraordinært giver til TS skibene og pinsestævnets værter i Lemvig. Efterhånden som flere havne melder sig, vil oplysningerne blive opdateret på hjemmesiden. Gilleleje: Kontakt havnefoged Poul-Erik Clausen, tlf Gilleleje Havn tilbyder én gæsteovernatning pr. skib i weekenden før og efter Pinsestævnet. Ebeltoft: Kontakt direktør Benno Blæsild, mobil: eller Grenå: Kontakt Key Account Manager K. P. Mehlsen, direkte: , mobil: Hals: Kontakt formand Allan Cocks, Hals Bådelaug. Tlf Hals Havn tilbyder gratis havneplads i 1 døgn på udturen og 1 døgn på hjemturen. Dernæst 3 døgn til laveste takst (kr. 120/døgn), og herefter normal takst. Aalborg: Skibsanmeldelse skal i så god tid som muligt ske til trafik@aalborghavn.dk eller telefon venligst referer til TS Pinsestævne Hvis der er ledig kajplads, vil den blive anvist efter modtaget skibsanmeldelse, dog senest i forbindelse med anløb via VHF kanal 16. (Operation manager Kenneth Mortensen) Løgstør: Kontakt tilsynsførende Hanne B. Christoffersen, mobil: , mail hbc@vesthimmerland.dk. Nykøbing Mors: Kontakt havneleder Hans Peter Heltborg, direkte: , mail hph@morsoe.dk 6

7 TS ÅRSREGNSKAB med sammenligningstal for Beløb i hele kroner. INDTÆGTER Medlemskontingenter Fartøjskontingenter Salg af T-shirts Salg af Busseronner Salg af annoncer Andet salg Portostøtte - Bladpuljen Driftstilskud - Kulturstyrelsen Legater og gaver Renteindtægter Indtægter, i alt UDGIFTER Administration Projektledelse Ekstern revisor, - fondsansøgninger Husleje Tlf, sekrtariat + kasserer + formand Kontorartikler Tryksager Porto Film ARON og nye hvervefoldere WEB-side + programudvikling Kontingent til andre foreninger Repræsentation TS-årsmærkater Gebyrer Diverse Administration, i alt Indkøb - Merchandise Jomfrustander Busseronner Indkøb - Merchandise, i alt Anskaffelser Projektor Mindre anskaffelser Sejlmagerkasse med indhold Anskaffelser, i alt Aktiviteter Træningssejlads uge Skibsdage på Fejø Aktiviteter, i alt Mødeudgifter Generalforsamling/Pinsestævne Bestyrelsen Bladudvalg Medlemsmøder Kolofonmøde Bestyrelsesrep. møder med lokalfolk Kyskultur - Nordisk EMH, - møder, konferencer Andre møder Mødeudgifter, i alt Bladudgivelser, Blad og Årbog Husleje Tryk Forsendelse Bladudgivelser, i alt Udgifter, i alt ÅRETS RESULTAT Underskud Overskud BALANCE ULTIMO ÅRET AKTIVER Kassebeholdning BankNordik (drift) BankNordik (Sparekonto) Danske Bank Tilgodehavende/forudbetalinger Aktiver, i alt PASSIVER Egenkapital Årets resultat Egenkapital Skyldige omkostninger Passiver, i alt Holbæk, den 04. marts Egon Hansen, kasserer Regnskabet blev godkendt på bestyrelsens møde den 7. marts 2015 i København. Regnskabet er revideret, hvor bilag stikprøvevis er kontrolleret. Bestyrelsens beslutning om samarbejde med projektleder afspejles nu i regnskabet. Bankbeholdninger er konstateret tilstede. Nakskov, den 14. marts Kirsten Hjort

8 TS Budgetforventninger 2015 Med udgangspunkt i regnskaberne for 2013 og 2014 opererer bestyrelsen med et arbejdsbudget for 2015, som på de kendte områderer på et stort set uændret niveau. Bestyrelsen besluttede fra januar 2014 at projektlønne næstformand Merete Ettrup til primært at løse opgaven med at skaffe midler til aflønning af mindst en ansat i TS-sekretariatet. Et par opgaver er løst: En forsikringsaftale med bonus, samt støtte fra Kulturstyrelsen. Men det er totalt set et mål, der kræver mange bolde i luften på samme tid, og omverdenen reager ikke altid ligeså hurtigt, som vi i bestyrelsen kunne ønske os. Bestyrelsen har derforbesluttet at forsætte projektsamarbejdet med Merete på fuld tid i hele 2015, og målet er fortsat at tilvejebringe et økonomisk grundlag, der muliggør en fastansat medarbejder i sekretariatet i årene fremover. Projektudgifterne i 2015 søges dels finansieret via flere medlemmer i TS og flere fartøjer på fartøjslisten, dels via bonusordningen fra forsikringsaftalen med Søassurancen Danmark, dels via støtte fra Kulturstyrelsen og dels ved andele af fondsmidler til gennemførelse af bl.a. hvervekampagner, kulturformid- ling og medlems- og uddannelsesaktiviteter. Sidstnævnte er området med de største udfordringer og dermed det største indsatsområde. Der gennemføres fortsat en intensiv,flerstrenget kampagne for at få flere medlemmer i TS og flere fartøjer på fartøjslisten. Her er ikke mindst lokalfolk og andre medlemmer vigtige ambassadører for TS. Der arbejdes ihærdigt på at få fondsmidler til støtte for forskellige aktiviteter, hvor en del af egenfinansieringen er lønandele til en ansat medarbejder. Søassurancen Danmark har givet tilsagn om en bonus på minimum kr i 2015 til medfinansiering projektudgifterne. Bonus herudover og fremover vil afhænge af den samlede forsikringssum for TS-fartøjer. Kulturstyrelsen forventes at give et tilskud til sekretariatsbetjeningen på ca. kr på basis af udgiftsniveauet i Med et forsigtigt skøn for så vidt angår indtægtsgrundlaget forventes egenkapitalen i 2015 at udvikle sig således: Egenkapital ved årets start kr I 2015 forventes indtægterne øget med: Kontingentindtægter (medlemmer og fartøjer) kr Driftstilskud Kulturstyrelsen kr Bonus Søassurancen Danmark kr Ansøgninger til afholdelse af nye medlemsmøder kr De budgetterede indtægter udgør i alt kr I 2015 forventes udgifterne øget med: Merudgifter projektmedarbejder (kr i 2014) kr Indkøb, Merchandise kr IT udstyr/programudvikling/extern revisor/hvervefoldere kr Skibsdage, træningssejladsero.lign. kr Flere medlemsmøder (ny lokalstruktur), og øgede rejseudgifter kr De budgetterede udgifter udgør i alt kr Egenkapital ved årets slutning kr

9 Det seje træk for at sikre driften Nyt fra Sekretariatet om masser af møder og opbygning af netværk Af Merete Ettrup Mange medlemmer spørger, hvad det egentlig er, jeg arbejder på til dagligt. Jeg kan sagtens forstå, det er svært at få øje på, hvad der sker med det der sekretariat, for er der overhovedet kommet nogle resultater på bordet? Det er selvfølgelig et sejt træk at vende TS skuden og skabe faste indtægtskilder til drift af foreningen. Vi har masser af gode projekter, vi kan sætte i søen og søge projektmidler til men min hovedopgave i første omgang er at skabe indtægter til driften. Driften er forudsætning for at sætte de mindre og mellemstore projekter i gang, der skaber nye aktiviteter. Etablering af et fast driftsbudget til ansættelse af en eller flere personer i foreningen skal ses i et større perspektiv. Når du læser regnskabet for 2014 andet steds i bladet, vil underskuddet på driften springe alle i øjnene. Men de løntimer, jeg har brugt i 2014 på at skabe aftaler, har indtil videre skabt en merindtægt til drift på kr. om året, og vi håber, der er mere på vej. Langt de fleste fonde siger helt specifikt, at de ikke dækker løn og drift. Derfor er det, jeg mest arbejder med, ikke så synligt her og nu. Det handler om opbygning af netværk, masser af møder, udvikling og afprøvning af ideer sammen med andre samarbejdspartnere og forretningsmuligheder. Det ville være fint, hvis bestyrelsen kunne præsentere en fastlagt forretningsplan, som jeg gik frem efter. Men sådan ser min verden med TS sekretariatet slet ikke ud. Men det har jeg så en plan for. En enig bestyrelse har godkendt en arbejdsplan, jeg styrer efter. Vi har igangsat nye maritime netværk af foreninger og institutioner omkring den sejlende kulturarv i projektet Maritim Videncenter. Vi er primære kræfter i Danmark på at få opført den klinkbyggede båd på UNESCO s verdensarvliste - i nordisk regi. Det er et vigtigt arbejde for at bevare de maritime håndværk og fremtidens sejlende kulturarv. Men for TS er det også en investering i at være med i den endelige ansøgning. Vi har fået politisk indflydelse via Friluftsrådet, hvor jeg er blevet suppleant og netop er blevet opfordret til at stille op til bestyrelsen ved generalforsamlingen i næste måned. TS har opfordret Friluftsrådet til at sætte særlig fokus på vandet. Friluftsrådet har valgt at oprette et særlig politisk indsatsområde for livet på vandet, som de også har lovet TS kommer med i. Men den aftale, der rummer størst potentiale her og nu, er vores samarbejde med Søassurancen Danmark. Vi har allerede præsenteret en, syntes vi, rigtig god forsikring til vores skibe, der også giver indtægt til TS. Men her stopper det ikke. Lauge, Egon og jeg har netop været til 2 dages inspirerede møde med direktør Peter Lund, formand Mogens Pedersen og Charlotte Maria Aabye, der er sagsbehandler på TS skibene. Her blev ikke bare drøftet nye muligheder, men også indgået aftale om at lave en fælles ansvarsforsikring for skibe under 20 tons og andre forsikringstilbud, der dækker vores medlemmers interesser. Søassurancen Danmark står også klar med hjælp til foreningens administration og markedsføring, hvis vi ønsker det. Mødet på Ærø blev også indledningen på to nye maritime samarbejder. Sammen med Erik Kromann fra Marstal Søfartsmuseum vil vi arbejde videre med realisering af en database med historiske dokumenter og billeder af vores sejlende kulturarv. Også Marstal Navigationsskoles rektor Jens Naldal havde gode ideer til gunstige samarbejder med TS. Der skal sættes mange skibe i vandet, inden vi finder de mest sødygtige. TS har potentiale for meget mere det er tydeligt. Men der skal trimmes sejl hele tiden for at nå i havn. 9

10 Turbulent sejlads, men TS er på rette kurs Bestyrelsens beretning 2014 om voksende aktiviteter og flere medlemmerne samt aftaler og ansøgninger, som begynder at give nye indtægter til gavn for den sejlende kulturarv. Nogle gange springer vinden helt uforudsigelig, og et planlagt kryds bliver til en rodet dag, som sætter besætning og skipper på prøve. Sådan har det forgangne år været for TS bestyrelsen. Bedst som vi troede, at nu havde vi højde, og der kunne komme slæk på skøderne, ja så kom der et vindspring, som pludselig placerede os på luv kyst. Men selvom vinden drillede, kom vi næsten frem. Sommeren 2014 var et fantastisk sejlår, der bød på mange våde oplevelser landet rundt. Pinsetræffet trak 72 TS skibe til Flensborg, og festen i Værfthallen Robbe og Berkin havde deltagelse af ikke mindre end 450 sejlere og indbudte gæste Stævnet bød på rundvisning i museumshavnen og åbent skib for de besøgende på havnen, og præsentationssejladsen på Flensborg Fjord blev en spektakulær oplevelse, der også havde deltagelse af den russiske fregat SHTANDART med imponerende EMH-deltagelse fra hele Europa om bord.. En stor tak til Flensborg by, havn, Museumshavnen og Nis-Edwin List-Petersen for et stort arbejde med at tage godt imod de mange gæster fra Danmark. TS ud i landet Sommeren på de danske farvande kunne ikke tænkes meget bedre end den, vi oplevede i Tusindvis af gæster kunne igen opleve TS skibene i mange forskellige sammenhænge og som noget nyt var TS også at finde på havnene ved flere af årets stævner blandt andet Tall Ships Race i Esbjerg og Limfjorden Rundt. Med ny hvervepjece og billedudstillingen trykt på lærredsplancher mødte TS folk havnens besøgende med information om den sejlende kulturarv og TS fartøjerne. børn, unge og ældre, i 2014 må siges at være maksimum for, hvad Dybvig havn og arrangementet kan rumme. Hedigvis kan vi i 2015 præsentere endnu en Skibsdage-uge, når Vestjyske Skibsdage bliver skudt i gang i Hvide Sande. Vi har søgt midler i Friluftsrådet og i Tuborg fonden til at indkøbe 2 øvelsesjoller og 2 trailere, der kan lånes ud til lokale arrangementer og indgå i aktiviteterne ved Skibsdagene. Vi har med glæde modtaget tilsagn fra Friluftsrådet til indkøb af en jolle, men fik desværre afslag fra Tuborg Fonden til at anskaffe trailer. Vi fortsætter med at tilvejebringe fondsmidler til at realisere projektet. TS Sekretariatet er skudt i gang Bestyrelsen har i 2014 igangsat en lang række nye aktiviteter med henblik på at intensivere indsatsen for Danmarks sejlende kulturarv og TS fartøjer og medlemmer. Ønsket om at skabe større netværk, få øget politisk indflydelse, yde en reel indsats for bevarelse af de traditionelle maritime håndværk og på alle tænkelige områder at arbejde for at forbedre forholdene for e- jerne af de gamle brugsfartøjer har altid ligget TS bestyrelsen på sinde. Men i erkendelse af, at opgaverne og udfordringerne Fejø Skibsdage i uge 28 og Træningssejlads i uge 26 gav man-ge nye som gamle TSere nye kundskaber, oplevelser og venner. Faktisk er Fejø Skibsdage ved at være vokset sig så stor, at mere end 20 deltagende skibe og op til 150 deltagere, Campingvogn, Limfjorden Rundt Foto: Merete Ettrup 10

11 for at bevare skibene vokser, må nye veje afsøges for at holde trit med udviklingen. TS og foreningens medlemmer har siden foreningens stiftelse i 1972 gjort en unik indsats for bevarelsen af Danmarks Sejlende Kulturarv. Vi har i Danmark en virkelig flot flåde, som hele landet kan og bør være rigtig stolt af. En flåde vi næsten overvejende kan tilskrive private ildsjæle og innovative entreprenører æren for, når vi stadig har en aktiv sejlende kulturarv i Danmark. I dag organiserer TS 430 fartøjer, et tal vi anslår dækker 70-75% af de fartøjer, der i dag vil kunne optages på fartøjslisten efter foreningens vedtægter. Arbejdet for den sejlende Kulturarv er mangesidigt, og ønsket om en mere aktiv indsats for at skibe, håndværk og sejlkundskaber også fastholdes fremover kræver mere intensiv indsats. Bestyrelsen har valgt at satse på at skabe det økonomiske fundament ved at investere foreningens opsparede ressourcer i at skaffe økonomisk grundlag til en ansættelse af fast personale i foreningen. De første tilskud på plads Overgangen fra en forening, udelukkende drevet af frivillige kræfter, til ansættelse af lønnede kræfter går gennem opbygning af nye indtægter og igangsætning af nye aktiviteter. Bestyrelsen har tilsluttet sig en strategi, der går ud på at sætte flere sejl, der kan trække på forskellige vinde. Bestyrelsen har taget skridtet og tilknyttet næstformand Merete Ettrup som lønnet konsulent ad to omgange i 2014 til at igangsætte en række initiativer, der kan skabe nye indtægter og aktiviteter i foreningen. Et arbejde som har krævet megen tid og stor flid, og derfor var det også en alvorlig streg i regningen, at Lauge blev syg og ikke var i stand tiĺ at varetage sine arbejdsopgaver som formand. De fleste af Lauges opgaver landede i stedet på Meretes bord. De økonomiske resultater for investeringerne i et professionelt sekretariat, som bestyrelsen har besluttet at tage i 2014, begynder først rigtigt at være synlig i indeværende års regnskab. Kulturstyrelsens driftstilskud på godt kr. fremgår af 2014 regnskabet. Det er første gang, TS ansøger Kulturstyrelsen, og når vi først er godkendt, vil vi med stor sikkerhed kunne modtage driftstilskud her fra hvert år. Uddelingen af driftsmidler udregnes på baggrund af sidste års regnskab, så tilskuddet vokser i kraft med, at foreningen få større omsætning. En stor tak til Kulturstyrelsen for at støtte vores arbejde med tildeling af driftsmidler. Forsikringsaftalen med Søassurancen Danmark, der har garanteret en minimum årlig indtægt til TS på kroner, er først trådt i kraft pr. 1. Januar Aftalen med Søarssurancen Danmark indeholder også et udviklingspotentiale, som bestyrelsen skal arbejde videre med i Vi er meget glade for vores nye samarbejde med Søassurancen Danmark og takker for samarbejdet og opbakningen til at oprette et lønnet sekretariat. Nyt forretningskoncept er udviklet og forhandlet med værtskommune for pinsestævne, og fondsansøgninger er sendt af sted for at dække omkostninger for nogle af foreningens kerneaktiviteter. Her har bestyrelsen en begrundet forventning om at øge indtægten til foreningens drift med minimum kr. årligt. Vi har været meget langt i forhandlinger med Kulturby 2017 om at projektlede maritime aktiviteter, når Århus i 2017 bliver Europæisk Kulturby. Sammen med TSA havde vi formuleret et stort projekt, hvor der lå kr. det første år - og årligt de sidste år op til evaluering i Desværre faldt projektet i 11. time - men vi var med rigtig langt fremme! Tall Ship Esbjerg Foto: Merete Ettrup 11

12 Fokus på at møde de unge Vi har talt om det i mange år og bekymringen er kun vokset og vokset. Hvad gør vi med generationsskiftet på skibene, og hvordan skal det gå med forudsætningerne for, at vore skibe kan holdes sejlende i fremtiden? Bestyrelsen har skruet op for indsatsen for at få de unge sejlere i tale og satte i TS Bladet fokus på de unge i hele Annette har flere gange besøgt eleverne på Georg Stage og fortalt om TS arbejdet og lyttet til de unges ideer til, hvordan TS og TS skibene kan bli-ve mere interessant for den næste generation. Bekymringerne for skibenes fremtid har været en af argumenterne for at igangsætte et sekretariat. Merete har arbejdet med en afdækning af problemstillingerne, og hvordan udfordringerne kan gribes an. En langsigtet plan for, at skibene kan holdes sejlende, involverer naturligvis de nuværende skibsejere, men også værfter, beddinger, havne, håndværkere, maritime museer, skoleskibe og uddannelsesinstitutioner spiller en afgørende rolle. Videncenter på Holmen På initiativ fra TS og Georg Stage blev repræsentanter for alle disse spillere indkaldt til et uformelt netværksmøde i efteråret. I første omgang med afsæt i interesser omkring Hol-men, der ligner en mulighed for at samle maritime aktører omkring et fremtidigt projekt på forsvarets område. En arbejdsgruppe arbejder videre med mulighederne for at etablere et maritimt videncenter ikke en offentlig støttet konkurrent til de eksisterende værfter og håndværkere, men en model for styrkelse af fremtidsmulighederne for bevarelse af håndværk og sejlkundskaber, hvor alle interesser søges inddrager. Det er store visioner, og vi er kun lige gået i gang. Men der er nedsat en arbejdsgruppe, der undersøger behov, muligheder og udfordringer. Der er allerede flere, der arbejder med ideen om maritime videncentre, og vores ambition er at samle kræfterne for en fælles landsdækkende indsats. Holmen har lige nu et spændende potentiale, fordi forsvarets aktiviteter er ved at bli-ve udfaset på området. Men for TS er det vigtigst at arbejde for en model, der understøtter visionen om at bevare skibe, håndværk, værfter og kundskaber for fremtiden - i hele landet. Projektet afhænger naturligvis af støtte fra de større fonde til at finansiere udviklingen af projektet. Det er en enig bestyrelse, der står bag beslutningen om, at TS skal have et lønnet sekretariat. Beslutningen er taget med bevidsthed om, at regnskabet de første år vil have røde tal. Men den er taget i en stærk tro på, at der ikke er nogen vej uden om, og at det er muligt at finde en forretningsmodel, der kan skabe de nødvendige driftsmidler. Vi har kastet trosserne, har udstukket kursen, sat alle sejl og trimmet mange gange. Vi er endnu et stykke fra havn, men retningen er givet, og udfordringerne ser ud til at kunne tæmmes. TS i Ribe Foto: Merete Ettrup Flere medlemmer Vi har med stolthed uddelt næsten hele første oplæg af den nye pjece Hjælp os med at bevare Danmarks Sejlende Kulturarv, på eksemplarer. Stor tak til René Lynge fra Fejø for flot layout. Folderen er første del af opbygningen af en kampagne, som skal skaffe flere medlemmer. Sammen med medlemskampagne i bladet og mere synlig tilstedeværelse ved stævner og træf, er TS gået mere i offensiven i Vi kan konstatere en medlemsfremgang af både skibe, samt aktive og passive medlemmer, der dog godt kunne være større. Bestyrelsen ønsker 12

13 både at opfordre nye medlemmer til at bakke op om TS arbejdet og skabe flere fordele ved et medlemskab. Generalforsamlingen indførte i 2014 et nyt medlemskab, der tilgodeser ønsket om at deltage i medlemsaktiviteter og støtte foreningen, uden man modtager blad eller deltager i foreningens politiske arbejde. Lidt ligesom når man støtter Læger Uden Grænser med et årligt bidrag. Et medlemskab i TS er personligt og dækker ikke familie og venner ved arrangementer. Det passive medlemskab har vist sig at være et godt alternativ til nummer 2 og 3 i husstanden, der ikke ønsker et blad mere, men gerne deltager i TS arrangementer. Indsatsen har betydet, at foreningen er vokset med 19 fartøjer - fra 416 skibe i 2013 til 435 skibe i På medlemssiden er der en tilgang på 78 medlemmer fra 867 i 2013, til 945 i Vi tror på, at der er mange flere, der gerne vil støtte TS arbejdet, og bestyrelsen arbejder videre med initiativer til at hverve nye medlemmer. Det er en opgave for alle TS medlemmer at finde dem. Pinse 2014 Erhvervssamarbejder Med hjælp fra et snarrådigt TS medlem er det en glæde, at TS har indgået et samarbejde med anodefabrikken BAC Corrotion Control i Herfølge. Bestyrelsen glæder os over, at firmaet har sponsoreret en gave til foreningen, der kommer alle deltagende TS skibe i Lemvig til gode. En stor tak til direktør Per Lynge Olsen, ejer Christian Thomsen og TS medlem Poul Stigstrup for, at vi nu har en meget fin aftale, der også i årene fremover vil støtte skibsejerne i TS. Nye aftaler for pinsestævnet Bestyrelsen kan glæde sig over at have mange gode kapaciteter at trække på blandt medlemsskaren. Ole Buus fra TRE VENNER har udviklet et nyt forretningskoncept for pinsestævnerne, der skal give en bedre fordeling af den ekstra omsætning, erhvervslivet kan nyde godt af, når 80 flotte repræsentanter fra den sejlende kulturarv samles i en by. I mange år har vi set til, at byens handlende efter bedste evne øgede omsætningen markant, når TS kom på besøg. Pinsestævnet vil fortsætte som vi kender det, men samarbejdet med værtskommunerne etableres fremover på et andet grundlag, der sikrer økonomisk anerkendelse til TS og lokalafdelingerne. Vi har glædet os til at holde pinsestævne i Lemvig i år, der allerede sidste år viste, at de har sat alle sejl til ved vores besøg. En stor tak til Lemvig kommune for et fortrinligt samarbejde og stor ildhu. En af de ønsker fra TS, som Lemvig har været villige til at prøve af, er at hyre et charterskib og påtage sig risikoen for salg af billetter til publikumsture. Dermed kan vi om end i mindre skala bakke op om charterskibenes mulighed for indtjening ved deltagelse i pinsestævnet. Også en stor tak til Lemvig Træskibslaug for jeres store arbejde for at tage godt imod os, når TS pinsestævne for første gang afholdes i Limfjorden. Medlemsmøder Forårets medlemsmøde blev holdt i Nakskov i 13

14 Produktionsskolens nye flotte værksted på Plut-øen. Deltagerne byggede badelejdere, drejede kofilenagler under kyndig vejledning af Produktionsskolelærer Ulrik Larsen og lokalmand Benny Jacobsen m.fl. Weekenden bød også på en sejltur til Slotsøen med NH1. Stor tak til Nakskov for et spændende og udbytterigt medlemsmøde. Efterårets medlemsmøde foregik i Maritimt Center i Svendborg. Det var lokalmand Poul Erik Simonsen fra Faaborg, der stod som arrangør. Programmet bød på diskussion af TS lokalstruktur og besøg på Ring Andersens Skibsværft. Medlemmerne fik også indblik i forløbet omkring SKIBETS forlis i Spodsbjerg havn, fortalt af Marianne og Peer Bonneman. En interessant (og kold!) weekend i TS selskab. Stor tak til Poul Erik og alle de gode kræfter, der sørgede så godt for os. Skibsbevaringsfonden (SBF) TS udpeger 2 repræsentanter som medlemmer af Skibsbevaringsfondens bestyrelse. Det er Sven Irgens-Møller og Egon Hansen. Disse har også i 2014 deltaget i fondens arbejde med at bevare den sejlende kulturarv har i SBF stået meget i organisationens tegn. TS medlemmer i Skibsbevaringsfondens bestyrelse har i tæt samarbejde med de øvrige SBF besty-relsesmedlemmer medvirket til en organisationsanalyse og restrukturering af både fondens visions- og strategiplan og en prioritering af bestyrelsens og sekretariatets væsentligste indsatsområder. Hele bestyrelsen har det samme mål, nemlig at støtte den sejlende kulturarv. Det er forventningen, at Skibsbevaringsfonden i løbet af 2015 får de nødvendige personalemæssige ressourcer til at kunne gennemgå fondens politikker omkring bevaringserklæringer og støttetilsagn til glæde for alle skibsejere. Ved SBF bestyrelsens konstituering blev Sven Irgens-Møller genvalgt som formand for SBF. At fonden vælger et af TS udpeget bestyrelsesmedlem som formand kan ses som et signal om, at SBF og TS ønsker at arbejde tæt sammen imod det fælles mål: Bevarelsen af den sejlende kulturarv. TS bestyrelsen har beklaget, at samarbejdet med SBF i 2014 har været tæt på ikke-eksisterende, men hen mod slutningen af 2014 har vi søgt at genoptaget samarbejdet og indgået aftaler om at få sat kurs på ny. Det er bestyrelsens opfattelse, at samarbejdet mellem TS og SBF er livsnødvendigt for skibene og en vigtig forudsætning for bedre politisk forståelse for ski- HAVGASSEN og SHTANDART på Flensborg fjord. Foto: Nis Olsen 14

15 benes forhold. Bestyrelsen er fast besluttet på at se fremad og koncentrere os om at få kickstartet et gunstigt samarbejde. Tak til Egon og Sven for det hverv, I bestrider på TS vegne i SBF. Det Europæiske samarbejde i European Maritime Heritage (EMH) EMH holdt sin 8. European Maritime Heritage Congress 2014 i det dansk-tyske grænseland i hhv. Aabenraa og Flensborg. Det kan konstateres, at arrangementet, som kørte i de to nationale træskibsorganisationers regi - TS og GSHW - fik stor ros fra alle sider. Det var især problematikken omkring den grænseoverskridende fart og de restriktioner, der er blevet indført på det seneste, men også spørgsmålet om bevarelsen af den maritime europæiske kulturarv, der prægede foredragene og diskussionerne. Foredragene vil i løbet af dette år blive udgivet på skrift af Sønderjyllands Søfartsmuseum og kan derefter rekvireres hos EMH-sekretariatet. På den afsluttende generalforsamling valgtes en ny præsident, idet svenske Per Jesseng havde meddelt, at han ikke ønskede genvalg. Det blev så Hendrik Boland fra Holland, der indtil da havde været vicepræsident, som blev valgt. Nis-Edwin List-Petersen, TSrepræsentant i EMH og national member for Danmark, forsætter som formand for kulturrådet cultural council. EXCOM - EMH s styregruppe - har september holdt et møde i Tulln/Østrig, og EMH Working Group, forsamlingen af de nationale repræsentanter mødtes i Oslo/Norge november for at drøfte EMH-arbejdet fremover efter præsidentskiftet. Ligeledes blev der oktober holdt en workshop i Workum/Holland med samme tema. Efter at en stor del af de love og regulativer, som vedrører bevarelsen af vore gamle skibe og deres drift, vedtages på europæisk plan, er det for TS utrolig vigtig at være med i EMH og dette arbejde for at sikre indflydelse og være med i diskussionen, som direkte vedrører vore skibe og os. Bestyrelsen takker Nis-Edwin List-Petersen for hans store indsats med at repræsentere TS i EMH. 15 Nordisk Kystkultur Nordisk Kystkultur er et netværk, der arbejder for værn og brug af Nordens maritime kulturarv, både fartøjer og kystmiljøer. Se mere på Netværket dækker alle de nordiske lande, og siden 2011 har der været afholdt et stævne, første gang i Husavik, Island, året efter i Ebeltoft, i 2013 i Karlskrona i Sverige, sidste år i Oslo. I år skal det være på Åland, og til næste år på Færøerne. Målet med netværket (og stævnerne) er bl.a. at udbrede kendskabet til den del af landenes kulturarv, der omhandler kystmiljøet (inkl. fartøjerne). Desuden kan netværket bruges til at sætte fokus på forskellige tiltag, som eksempelvis arbejdet med at få den skandinaviske klinkbygningstradition på UNESCOs liste over immateriel kulturarv. Netværket er også med til at skabe kontakter på tværs, så man i landene kan lære af hinanden eksempelvis i forhold til regler og lovgivning omkring brug og værn af fartøjer, indenfor uddannelse m.v. Nordisk Kystkulturfestival blev i 2014 afholdt i Oslo i forbindelse med Forbundet Kystens jubilæumsstævne. Fra Danmark deltog en række fartøjer. De nordiske lande var repræsenteret med stande, hvor man foruden information kunne følge bådebygning, bearbejdning af fiskeskind, strikning etc. Der ud over var der et seminar, og fra Grønland blev kajaktraditionen vist Sejlmager Siv Jespersen på TS stand i Oslo. Foto: Merete Ettrup

16 i havnebassinet. I 2015 afholdes stævnet som nævnt på Åland, nærmere bestemt i Mariehamn sammen med de traditionelle Ålands Sjødagar. Netværket får deres eget område, på Søfartsmuseet arrangeres en seminarrække og i et lokalt bådebyggeri arrangeres et seminar omhandlende klinkbygningstraditionen. Planen er at få repræsentanter fra alle de nordiske lande inkl. Danmark gerne med en aktivitet, der er også mulighed for at sælge varer, og meget gerne med et indlæg om klinkbygning. Ved at være repræsenteret i Nordisk Kystkultur har TS en unik mulighed for på en enkel og let måde at få kendskab til, hvad der rører sig i de andre nordiske lande, når det gælder værn og brug af den maritime kulturarv. I netværket er det muligt at drøfte ting af interesse på tværs det kunne være regler for bevaringsværdige skibe. Bestyrelsen vil gerne takke Pipsen (Kirsten Monrad Hansen) fra Hanherred Havbaade for sammen med næstformanden at varetage kontakten til de nordiske lande. Maritim Kontakt Maritim Kontakt er et udvalg, der støtter forskning og formidling af dansk maritim historie. Udvalget repræsenterer Danmark i International Commission for Maritime History. Mindst en gang om året har kontaktudvalget udsendt et skrift med artikler om dansk søfartshistorie. Tidligere i eget navn, men nu og fremover i samarbejde med Museet for Søfart. Seneste udgivelse har temaet Søfolk i krig. Hvert andet år arrangerer udvalget en søfartshistorisk konference, hvor alle kan deltage. Næste konference afholdes 2016 i Helsingør. For TS er det nyttigt at følge med i, hvad der sker i tilstødende miljøer, herunder blandt forskere og på søfartsmuseerne, for man ved aldrig, om der dukker noget interessant op på radaren. Bestyrelsen takker Jens Riise for at repræsentere foreningen i Maritim Kontakt. Frihavne Frihavne og frihavnsordningen trænger til en grundig reform, og bestyrelsen har nedsat et udvalg, der skal kigge vores gode ordning efter i sømmene. Det er et stort stykke arbejde, og der ligger mange timers puslespil og venter på, at vi kommer rigtigt i gang. Tiden er inde, og bestyrelsen er fuld klar over, at mange medlemmer måler TS arbejde på denne ordning. Vi ved, at der er en særlig udfordring for charterskibene, som vi gerne vil finde en løsning på. Udvalget vil indsamle ideer til forbedring af aftalen forbedringer for både skibe og havne. De tilbagemeldinger, TS får fra havnene, er for det meste positive, og i forbindelse med stævnet i Lemvig har der været en særdeles positiv stemning fra havnene om udvidet samarbejde med de skibe, som er på vej til Lemvig. Stor tak til alle havnenes flotte opbakning til TS skibene. TS bladet Andrea Gotved går af som redaktør efter igennem de sidste 7 år at have brugt mange, mange timer på at sammensætte det blad, som vi alle er så stolte af og får så stor ros for. Andrea fortjener også stor ros for at have taget en lang tørn med bladet, som er så vigtigt et værktøj for TS. Nu fortsætter Nis Olsen på samme halse, og bestyrelsen byder ham velkommen. Også en stor tak til Claus Lidbjerg for mange timer foran computeren med at layoute bladet, så det tager sig så flot ud og til Jens Riise og Henrik Kastoft for at arbejde i redaktionen. Bestyrelsen vil også sige stor tak til Arne Gotved og Sven Bülow, som i mange år har bidraget med mange smukke skibstegninger til bladet. Skibsdage, Fejø Foto: Merete Ettrup 16 Ny lokalstruktur igangsat Lokalstrukturen i TS har været til diskussion i mange år. Ønsket har været at gøre ordningen mere gennemskuelig og udpegningen af tillidsfolk repræsentativ for medlemmerne. Traditionelt har der ikke været en klar opfattelse af forventningerne mellem bestyrelsen og lokalfolkene. Bestyrelsen har prioriteret højt at udvikle den nye struktur, der blev præsente-

17 ret på kolofonmødet i januar og i Blad 1 (2015). Vi glæder os til at gennemføre efterårets medlemsmøder og glæder os over, at bestyrelsens intentioner med en ny struktur foreløbig er taget rigtig godt imod blandt lokalfolkene og har fået positive tilbagemeldinger fra flere medlemmer. I bestyrelsen arbejdes der på af finde mandskab til en række faste udvalg: Redaktionen (blad, hjemmeside), Aktivitetsudvalg (medlemsmøder, kurser og stævner), Ungdomsarbejdet (flere muligheder for de unge ved et medlemskab af TS, Frihavne (grundig evaluering og revision) Har du interesse for at gøre en indsats i et af disse udvalg, så kontakt bestyrelsen. Især et område er nødlidende. Hjemmesiden ts-skib.dk. Basisprogrammet, Typo 3, har en let tilgængelig og overskuelig tilgang for oprettelse af sider, tekster og billeder. Her kan opgaven deles på mange flere hænder båret af interesse for sagen. Din indsats kan blive afgørende for hjemmesidens fremtid, så tøv ikke, hvis du har interesse for formidling via TS hjemmeside. Du kan høre nærmere herom hos Egon eller Merete. TS og verden omkring os Bestyrelsen glæder sig over, at arbejdet for TS fartøjerne også ligger andre end TS og skibsejerne på sinde. Interessen for vores skibe er stor, og vi har mange venner i andre organisationer, der har interesser, der ligner vores. Vi er glade for at få sat gang i kontakter til Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer og Danske Tursejlere om udvikling af kurser og politisk samarbejde, der kan gavne os alle. TS har også indledt netværk til turistorganisationerne og har haft idemøder med Videncenter for Kystturisme, der desværre blev nedlagt med udgangen af Men vi har fået kontakter ind i turistbranchen at bygge videre på og få gjort skibene især erhvervsskibene og de mange lokale maritime miljøer synlige for deres udviklingspotentiale. Vi glæder os til at udvikle vores nye venskaber og vil gerne sige tak til jer for at tage godt imod os og lytte til, hvordan verden ser ud fra et TS synspunkt. Fremtiden ser lys og positiv ud. Der er godt nok stadig gammel urolig sø, men der er ikke tvivl om, at sekretariatet vil udvikle sig, og at samarbejdet til de andre medspillere vil blive styrket med nye tanker og muligheder Det har været en modig beslutning af bestyrelsen at tro på en mere aktiv fremtid. På trods af vindspring og modstrøm er der allerede stor støtte, flere positive resultater er opnået og flere på vej. Især glæder det bestyrelsen, at samarbejdet med Søassurancen Danmark er under fortsat udvikling til glæde for vores fælles sag, de gamle skibe. Frivillige hænder Mange frivillige hænder over hele landet arbejder med bevarelsen af den sejlende kulturarv, alle de smukke gamle brugsfartøjer. Uden jeres ihærdige indsats ville intet kunne bevares. Tak til jer. Det gælder også de mange frivillige hænder i TS-organisationen, bestyrelsen, repræsentanter i interne udvalg og i eksterne bestyrelser og de vigtige lokalfolk fra hele landet. En broget flok, der sammen danner det kit, der holder organisationen sammen. Tak til jer alle sammen. Uden jer, ingen TS. Skibsdage, Fejø Foto: Merete Ettrup 17

18 Sejlmageri reddet i sidste øjeblik Besøg hos Sejlmager Hansens Eftf. I København, hvor det gamle håndværk overlever. Tekst og foto: Jens Riise Vores arv er en foræring fra tidligere generationer, og vi glemmer måske hvor nemt, den kan forsvinde igen. Det gælder også den ikke materielle kulturarv, som fx vores maritime håndværk. Det er ikke bevaret i bøger, det er ikke sådan, man bevarer håndværk, det skal overdrages fra menneske til menneske. Hvis kæden bliver brudt, vil det være svært at retablere, og selv hvis det lykkes, vil der for tid og evighed være et hul i kæden. Noget ville være gået tabt. Rebslagerhåndværket se sidste TS blad var engang tæt på udryddelse og blev kun reddet, da nu afdøde Ole Magnussen kastede sig over faget. Og for få år siden var det traditionelle sejlmagerhåndværk på nippe til at forsvinde fra det kulturelle Danmarkskort. Pludselig var der kun et traditionelt sejlmageri tilbage i Danmark. Kun en mand i hele landet arbejdede stadig efter de gamle metoder og vidste, hvordan alle detaljer skulle udføres på et traditionelt sejl af naturmaterialer. Niels Hansen hed han, og han havde overtaget Andreas Hansens værksted fra 1935, hvor han selv var udlært. I 2005 fik Helle Barner Jespersen overstyrmand på Georg Stage kontakt med værkstedet, da skoleskibet skulle have nye sejl, og man ikke var tilfreds med kvaliteten fra den tidligere leverandør. Der blev syet nye sejl, og Niels Hansen oplærte Helle i faget i vintermånederne, hvor der ikke skulle sejles med Georg Stage. Det var i sidste øjeblik den kontakt blev formidlet. Efter 50 års arbejde i værkstedet blev Niels Hansen syg, og værkstedet stod for at lukke. De gamle maskiner ville være blevet kørt væk som skrot, og et kapitel i dansk søfartshistorie ville være slut. Værkstedet blev reddet, da Helle Barner Jespersen overtog sejlmageriet i 2011 med det erklærede mål at bevare og videregive kundskaben. Selve værkstedet med de gamle maskiner, regnskabsbøger osv, bliver der også værnet om med sans for stedets sjæl og historie. I et København, der praktisk taget er tømt for produktionsvirksomheder, er det en magisk oplevelse at træde ned i de lavloftede lokaler i Herluf Trolles Gade tæt ved Nyhavn og se de gamle Singer og Adlermaskiner arbejde med sejl, der fylder det halve af gulvet. 18

19 Sejlmager Hansens Eftf. klarede skærene og er nu en levedygtig virksomhed, som Helle driver sammen med sin nevø Tor Barner Jespersen, der kom ind i værkstedet i 2012 og passer forretningen, når Helle sejler med Georg Stage. Den største kunde er den norske fuldrigger Sørlandet. I Danmark er Georg Stage den største aftager, men også Lilla Dan, SkidbladnEr, Anna Møller og mange flere har sat håndsyede sejl fra Sejlmager Hansens Eftf. Skoleskibet Danmark har derimod valgt at eksperimentere med sejl fra Polen, vist ikke helt uden problemer. Sejlmageruddannelse på fire år Sejlmageruddannelsen tager fire år med grundforløb og fire skoleophold på erhvervsskolen i Hillerød, der tillige varetager bådbyggeruddannelsen. Det meste af uddannelsen er praktik på et sejlmageri, som under den gamle mesterlære. Kusk bryder sig ikke om bomuld I dag opfatter mange bomuld som det autentiske materiale til syning af sejl. Andre plantefibre nævnes sjældent, men i Norden er der blevet vævet sejl af både hamp, hør og uld. Vikingeskibsmuseet i Roskilde har, efter drøje eksperimenter, lavet håndvævede sejl af uld. Sejlet på det store vikingehandelsskib Ottar har sikkert sat Danmarksrekord i kvadratmeterpris, men Ottar sejler nu med et meget smukt og funktionsdygtigt uldsejl. (Vikingerne kan have suppleret med brændenælde, måske noget for den TS sejler, der virkelig har lyst til at eksperimentere). Hamp har været den foretrukne dug før, bomuldsdug kom på markedet omkring Kaptajn Jens Kusk Jensen anbefaler hampesejl og beskriver bomuld som et ringe alternativ: I efteråret 2013 blev Sejlmager Hansens Eftf. godkendt som uddannelsessted. Det faglige udvalg stillede dog den betingelse, at uddannelsen skal foregå i samarbejde med et andet sejlmageri for at sikre en tilstrækkelig alsidig oplæring. Sejlmager Hansens Eftf. arbejder derfor sammen med Fredrik Brodersen hos Doyle-Lyngør Seilmakerverksted i Norge. Faget har været presset af den teknologiske udvikling og lave lønninger i udlandet. I 2012 uddannede vi 20 elever, men i dag findes der i hele Danmark kun 7 sejlmagerelever. Norge kan kun mønstre 3 elever, og Sverige har vist ingen. I øjeblikket har Hansens Eftf. to lærlinge Siv og Sofia hvor Sofia det meste af tiden vil være tilknyttet et andet værksted. Til august starter en ny elev. 19

20 en kinesisk hampedug til sejlfremstilling, men det bliver nok svært at holde hånd i hanke med kvaliteten. Teknisk set er der ikke noget til hinder for, at vi i Danmark der dog er et landbrugsland med stolte textile traditioner sendte en god hampedug ud på verdensmarkedet, men det lille industrieventyr er ind til videre gået op i røg fra hashpiber. Bomuldsdug anvendes ogsaa til Sejl paa mange Skibe. Den er stivere, naar den bliver vaad, lader sig ikke saa godt reparere og bliver lettere jordslaaet i fugtigt Vejr. Hampedugen udgået i dag Men selvom hamp er et fremragende materiale, er det praktisk taget umuligt at skaffe en god hampedug i vore dage. Det er som om, der hviler en forbandelse over hampeplanten. Man har lejlighedsvis kunnet købe skjorter af hamp med et noget langhåret hippie look, men af en sørgelig kvalitet. Har man en tilstrækkelig stor ordre. burde det være muligt at bestille På vikingeskibsmuseet har man derfor måtte ty til hørsejl, fordi det ligner hamp, der formodes brugt på de vikingeskibe, der ikke sejlede med uldsejl. Faktisk ligner det hamp så godt, at der er leverandører, der sælger hørdug under dække af, at det er hamp. Langskibet Havhingsten fra Glendalough sejler med et 112 m 2 stort hørsejl fra Sejlmager Hansens Eftf. Ellers er det sjældent at møde hørsejl i dag, men så sent som i slutningen af 1970 erne sejlede Danmark med håndsyede hørsejl. Af naturmaterialer står valget realistisk set altså mellem hør og bomuld. Det bedste bomuldsejl får man med en dug, der er en blanding af bomuld og polyester, med cirka 50% af hvert materiale, og det ligner grangiveligt ren bomuld. Vil man ikke se en eneste polyestertråd på sit skib, kan både 100 % bomuld og hør skaffes. Kvalitetsmæssigt muligvis med en lille pointsejer til bomulden. 20