Christian IX s Palæ På Amalienborg
|
|
- Thomas Jessen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Christian IX s Palæ På Amalienborg Bygningshistorisk gennemgang af tag og balustrader December 2013
2 Christian IXs Palæ på Amalienborg Bygningshistorisk gennemgang af tag og balustrader Udarbejdet af Kent Alstrup Slotte og Kulturejendomme December
3 Indholdsfortegnelse Indledning 5 Bolig for familierne Løvenskiold og Schack 6 Palæets opførelse 6 Taget 8 Kongehuset overtager Palæet 10 Frederik VI og Marie Sophie Frederikke 10 Tagomlægningen i Efter Frederik VI s død 13 Konklusion 34 Litteratur 35 Noter 36 Residens for Christian IX 16 Nye skorstene 16 Nye loftskamre 17 Ved århundredskiftet 19 Efter Christian IX s død 23 Den store tagudskiftning i 1930 erne 26 Tagsten fra Christiansborg 26 Råd- og svampeskader 28 Mindre arbejder 30 Under og efter besættelsen 32 3
4 4
5 Indledning Til minde om det oldenborgske kongehus 300-års jubilæum i 1749 blev det besluttet at opføre en ny bydel, kaldet Frederiksstaden efter den regerende konge, Frederik V. Bydelens centrale plads skulle bebygges med fire ens palæer omkring en ottekantet plads. Grundene blev foræret gratis til bygherrerne, der alle kom fra den rigeste del af den danske adel. Fig. 1: Amalienborg, Christian IXs Palæ før Gouache. Nationalmuseet. Palæet i pladsens sydøstre hjørne blev påbegyndt af Severin Løvenskiold og fuldført af greve Hans Schack til Schackenborg. Efter have været udlejet til skiftende beboere gennem den sidste del af det 18. århundrede blev dette palæ overtaget af kronprins Frederik (VI) efter Christiansborgs brand i Palæet har siden været residens for to konger og bebos i dag af H.M. Dronningen. Gennem husets 250 år er der foretaget mange små og store reparationsarbejder, såvel som egentlige ombygninger. I den forbindelse er tagene blevet repareret og ved enkelte lejligheder delvist omlagt med nye tegl, nye kviste er kommet til, ligesom der er blevet foretaget udskiftning af sandstenen på tagbalustraderne og genhugning af dennes skulpturelle udsmykning. Om netop taget og balustraden skal det følgende handle. Taget står foran en udskiftning, og i den forbindelse er det formålstjenligt at se på, hvad arkiverne måtte gemme af oplysninger om tidligere reparationsarbejder. Større omlægninger er sket i 1830 og i Om den sidste omlægning vides blandt andet, at de nye tagsten kom fra Christiansborg, hvor man i første omgang havde opgivet at skaffe penge til det planlagte kobbertag. Da det endelig blev besluttet at dække Christiansborgs tag med kobber, kunne tagstenene herfra genbruges på Amalienborg. 5
6 Bolig for familierne Løvenskiold og Schack Palæets opførelse De fire palæer på det nye kongetorv var tegnet af hofarkitekt Nicolai Eigtved. Hvert palæ bestod af en hovedbygning, der var opdelt i en hovedblok i tre etager, der via enetages forbindelsesbygninger blev forbundet med pavilloner i to etager. I forlængelse af disse blev der mod henholdsvis Amaliegade og Frederiksgade bygget lave fløje til køkken og stald. Hovedhuset og pavillonerne fik afvalmede tage belagt med sortglaserede tagsten, omgivet af stenbalustrader med vaser og statuer. Forbindelsesbygningernes terrasser blev på Christian IX s Palæ belagt med blik. Også sidebygningerne fik sorte tagsten. Palæets første bygherre, Løvenskiold, var grundet økonomiske vanskeligheder længe om at få påbegyndt byggeriet af sit palæ. Mens Eigtved havde givet tegningerne, var det marinens bygmester, Philip de Lange, der fik opgaven med at opføre palæet. Kontrakten herom blev sluttet så sent som i august Detaljerne i byggeriets forløb er ikke kendt, men i december 1753 stod huset under tag. Men så var Løvenskiolds økonomi også spændt til bristepunktet, og han måtte sælge palæet, inden det stod færdigt (1). Palæet blev købt af enkegrevinde Anna Sophie Schack. Selv boede hun i Thotts Palæ på Kongens Nytorv, nu den franske ambassade. Palæet på Amalienborg skulle bebos af hendes stedsøn, lensgreve Hans Schack, der stod for at skulle giftes med den mægtige overhofmarskal Moltkes datter. Moltke var en af initiativtagerne til Frederiksstaden og byggede selv det prægtigste af alle pladsens palæer, det sydvestre, lige ved siden af den kommende svigersøn. 6
7 Natten mellem den 4. og 5. december 1753 var der brand i Schacks endnu ufærdige palæ, hvor Hovedbygningen indvendig tilligemed Spærreværket rent afbrændte (2). Meget arbejde måtte derfor gøres om. Som det forlyder i citatet, fremgår det ikke klart, hvad der menes med hovedbygningen. Da husets hovedblok kun var forbundet med pavillonerne ved de lave forbindelsesfløje, kunne man forestille sig, at disse ikke var berørt af katastrofen. De generalattester, hvorpå de medvirkende håndværksmestre har kvitteret for udleverede materialer, og i et vist omfang hvor de var anvendt, er endnu bevaret i Schackenborgs godsarkiv. Til taget medgik der holländische glassirte dach steine (3). På hvert palæ inklusive pavillonerne ligger der ca tagsten. Det er også det antal, der angives ved tagomlægningen i Det tyder på, at også pavillonerne brændte i 1753, og formodentlig er det også gået ud over en del af sidebygningerne. Når der til Moltkes palæ blev leveret tagsten, må tagstenene til samtlige sidebygninger have været regnet med. Fig. 2: Christian IXs Palæ på Amalienborg. Opmåling fra ca Bemærk hvordan nogen med blyant har markeret de fem nye skorstene på tagryggen. De Rosenbergske Mapper, Rigsarkivet. I 1757 stod palæet færdigt i det ydre. I det indre tog det lidt længere tid at få alt færdigt. Den unge grev Schacks bryllup med Ulrica Moltke stod den 7. januar dette år. Selve vielsen foregik i Dronningens Forgemak på Christiansborg, med efterfølgende middag og bal hos overhofmarskalen i dennes palæ på Amalienborg. Om man har nået at få nok beboelsesrum færdige til, at det unge par kunne tilbringe hvedebrødsdagene i deres kommende bolig, vides ikke. I 1756 var palæet blevet inspiceret og vurderet til brug for Stadens Brand Forsikrings Casse (5). Tagkonstruktionen på hovedbygningen betegnes som værende en liggende tagstol, saaledes at de giver Simeterie uden for Taged. Hvis ordet Simeterie skal betyde symmetri, må det skulle forstås som en noget indviklet måde at forklare, at der var tale om et valmtag. I den næste brandvurdering fra 1795 er taget på hovedbygningen beskrevet som værende en til alle Sider liggende Stoel. Dette samt valmtagene på pavillonerne var overalt behængt med sorte glasserede Steen (6). 7
8 Taget Valmtaget var Eigtveds foretrukne tagform, og han anvendte den alle steder, undtagen hvor særlige forhold gjorde sig gældende. For eksempel fik det ældste Kongelige Teater mansardtag, da der skulle være plads til at hejse suffitterne op. På Frederiksdal ses i dag også en mansard, men det er resultatet af en senere ombygning. Fra Eigtveds hånd havde det valmtag. Tagets konstruktion er udført som en såkaldt liggende tagstol. Den havde den fordel, at den gav meget pladsrum under loftet. Til gengæld kræver den svært tømmer og meget arbejde (7). Konstruktionen ses på opmålingerne fra 1840 (fig. 5), samt på fig. 3 og 4. Der er tale om en dobbeltkonstruktion, idet hvert femte eller sjette hovedspær (l) forneden hviler på endnu et spær (a), der omfatter et fodstykke (b) forneden og et rammestykke (c) foroven. De ekstra spær (a) afstives mod hinanden af en spændrigel (e). Denne ligger som en ekstra støtte for hanebåndet. Spændrigelen bæres igen af skrå stivere (g), der udgår fra det ekstra spær (a). Tagets nedre ligebenede trapez af ekstra spær og spændrigel danner således en dobbeltkonstruktion, der bærer tagkonstruktionen og dermed friholder loftsrummet for bærende søjler. Det traditionelle søjle-dragersystems funktion som afstiver i længderetningen ligger også i de ekstra spær, idet disse har skråstivere, der er med til at bære rammestykket (fig. 3, c). Frem for at stå ned midt gennem loftsrummet, ligger der et søjle-dragersystem under hovedspærene hele vejen rundt. Øverst har man lagt et ekstra hanebånd ind. Tagformen kræver et stejlt tag og da vinkelen mellem spær og loftsbjælker ikke bør være mindre end 45, giver det en mønningsvinkel på 90, som på Amalienborg. På snittet fra 1840 ses søjler midt i loftsrummet, såvel forneden som bærende det øverste hanebånd. Om der oprindeligt har været dette langsgående 8
9 søjle-dragersystem, er uvist. Oprindeligt havde hovedpalæet tre skorstene symmetrisk placeret over tagryggen. Det blev ændret til fem midt i 1800-tallet. Pavillonerne ses på alle ældre afbildninger, såvel som i dag, med hver sin skorsten. Både på hovedhuset og på begge pavilloner lå tagrenderne indenfor henholdsvis balustraden og attikaen i hugne sandstensrender belagt med henholdsvis kobber og bly. I den tid familien Schack ejede palæet, blev der sikkert af og til repareret på tag og fag. Kun fra 1780 findes et overslag over nødvendige reparationer. Alle tage skulle overalt efterses og understryges. Hertil forventede man at skulle bruge 200 nye tagsten (8). Fig. 3: Snit af liggende tagstol. Fra Edvard Kolderup: Haandbog i Husbygningskunst. Kristiania Fig. 4: Længdesnit af liggende tagstol. Fra Edvard Kolderup: Haandbog i Husbygningskunst. Kristiania
10 Kongehuset overtager palæet Frederik VI og Marie Sophie Frederikke 26. februar brændte det første Christiansborg, og med et slag stod Kongehuset uden tag over hovedet. Som en midlertidig foranstaltning købte kronen Moltkes og Schacks palæer på Amalienborg, indtil man havde fået bygget et nyt residensslot. Christian VII overtog Moltkes, kronprinsparret Schacks palæ. Der skulle gå mere end tredive år, inden C.F. Hansens slot stod færdigt, og i mellemtiden var man blevet så glade for at bo i de nye omgivelser, at ordningen blev permanent. Pladsforholdene på Amalienborg var selvfølgelig ikke særligt angeneme, men det var mest en ulempe for de ansatte, ligesom de repræsentative lokaler i Christian VII s Palæ var lige lovligt trange. Indtil Christiansborg stod færdigt, måtte større fester afholdes på Det Kongelige Teater. Kongefamilien derimod nød de mere intime forhold. Især kronprinsessen satte pris på ikke at synes så lille på Amalienborg, som hun havde gjort i Kongeetagen på Christiansborg, hvor der var næsten syv meter til loftet. Men der skulle mere plads til. Da Kongen var syg regeredes landet af kronprinsen, og da alle repræsentative funktioner var henlagt til Kongens palæ, var det påkrævet, at der blev etableret forbindelse mellem Kongens og kronprinsens palæer. Den opgave løstes med Harsdorffs kolonnade, men denne krævede i sin tur, at forbindelsesbygningerne blev forhøjet, til stor skade for arkitekturen. De forhøjede mellembygninger blev tækket med bly. (9). Loftet over hovedbygningen blev dog ikke inddraget til beboelse i denne omgang. Først så sent som i blev der fremsat et ønske om at få afskildret et rum på loftet til opbevaring af de bøger og tryksager, der ikke længere kunne rummes i håndbiblioteket i stuen (10). 10
11 Tagomlægningen i 1830 I november 1830 indberetter hofbygmester Hornbech, at taget behøver at blive omlagt. At omlægningen har været tiltrængt, ses af, at Hornbech anslog behovet for nye tagsten til at være styk. Hofbygmesteren bad om at bygnings- og materialforvalter Böhling på Civiletatens Materialgård måtte blive tillagt ordre om at skaffe de nævnte partier sten af prima kvalitet til levering inden 1. juni 1830 (11). Arbejdet må være udført denne sommer, regningerne indsendte Hornbech den 11. januar Disse kom til at lyde på et samlet beløb på rigsdaler, næsten mere end de anslåede Grunden til dette var, at det havde vist sig, at der skulle tusind flere tagsten til, end hofbygmesteren havde kunnet forudse (12). På regningen fra murmester Sibbern fremgår det at taget var blevet aftaget, stenene renset og sorteret. Efter at taget var blevet omlægtet, var tagsten blevet indhugget, forskellet og understrøget. Det tal svarer fint til det antal sten, der ligger på hvert palæ. Hvor mange nye tagsten der kom til, vides ikke nøjagtigt, men flere tusinde nÿe tagsten kunne tyde på at der i hvert fald er blevet anskaffet nye sten i alt. Hvor mange af de oprindelige sten, med suppleringer i forbindelse med løbende vedligehold, der var tilbage efter omlægningen, kan ikke siges. Flere af de oprindelige tagsten kan være udskiftet ved senere omlægninger, da der nu er ca tilbage fra før 1800(13). Fig. 5: Christian IXs Palæ, snit fra opmålingen fra ca De Rosenbergske Mapper, Rigsarkivet. I juli 1830 havde overhofmarskalen anmodet om, at der måtte blive afskildret endnu to rum på loftet, hvor dronningens hofdame frøken Düring kunne henstille noget af det bohave, hun havde med sig. Hofdamen havde hidtil boet i Det Gule Palæ, men flyttede nu ind i Frederik VI s Palæ. Også overhofmesterinde Sehestedt Juul havde brug for et loftsrum (14). I regningen fra Hornbech nævnes hofdamens rum og det til overhofmesterinden. Til de to rum nævnes støbte jernvinduer. I en regning fra november 1831 nævnes fem store tagvinduer i jern med hver ni ruder (15). 11
12 Umiddelbart kunne man tro, der var tale om de runde vinduer, hvoraf man ser to i tagfladen mod pladsen på stik og fotos tilbage fra den tid. I regningen for tømmerarbejdet nævnes nye tagvinduer, hvoraf der skulle være to runde og fire halvrunde. Det passer med opmålingens to runde vinduer og de fire kviste med fladbuede vinduer, der ses to af mod pladsen, samt et i hver gavl. Måske er de mindre tagvinduer kommet til mod pladsen, men kan bare ikke ses nedefra fordi de er placeret bag balustraden. Tagvinduer med ni ruder nævnes i flere glarmesterregninger i den kommende tid. Også vinduer med fire ruder omtales. I tagvinduerne blev der løbende isat nye ruder, og der nævnes både hvidt og grønt glas (16). At man har brugt det billige grønne glas på loftet fremfor de dyrere hvide glas, er forståeligt. I samme ombæring var render og gesimser på pavillonerne samt dækplader og balustrader på hovedpalæet blevet forbittet ved stenhuggermester Dantzers enke. Dertil kom at der var blevet lagt bly i skotrenderne og omkring de nye tagvinduer. På pavillontagene havde det været nødvendigt delvist at omlægge blyrenderne, og de kobberbeklædte luger ind til lofterne måtte også fornyes. I 1836 afskildres endnu et rum på loftet (17). Året efter opstår der brand i en af skorstenene. Hornbech lod efterfølgende skorstenen undersøge af både skorstensfejer og murer. Ingen åbninger eller revner var synlige op gennem etagerne, undtagen på loftet, hvor der sås nogle ridser i skorstenen, som han straks lod fuge over. Jerndøren ind til skorstenen var ødelagt og blev udskiftet, men ellers mente hofbygmesteren ikke, at videre arbejde var fornødent (18). I de kommende år forekommer kun mindre og spredte arbejder, blandt andet reparationer af stenhuggerarbejdet på gesimser og de dækplader, der indrammede kobberrenderne på pavillonerne. Selve kobberrenderne blev også gået efter og udbedret. Af leverancerne af tagsten fra Civiletatens Materialgård ses det, at også tagene blev repareret i det små, ligesom der blev skovlet sne ned fra tagene om vinteren (19). 12
13 Efter Frederik VIs død 3. december 1839 døde Frederik VI. Men langt fra at palæet nu som residens for enkedronningen ville kræve mindre arbejde, skete i første omgang det modsatte. Indtil nu havde palæet jo fungeret sammen med Christian VII s Palæ. Dronningen fik nu eget taffel og egen stald og vognpark. Maden blev tidligere tilberedt i det store køkken i Christian VII s Palæ. Nu blev der indrettet herskabskøkken hos Enkedronningen, ligesom der kom en ny vognremise i gården mod Amaliegade (20). I 1841 blev en del af kobberrenderne på hovedbygningen fornyet, og tagstenene på de berørte steder blev nedtaget, og et interimistisk tag blev opsat, mens arbejdet stod på. Imens blev de nedtagne tagsten renset og sorteret. Når der siges, at tagstenene blev sorteret, må det næsten betyde, at nogle er blevet erstattet af nye, ligesom man benyttede lejligheden til at gennemgå samtlige palæets stentage. Det fremgår ikke nøjagtigt, hvilken del af taget der blev omlagt, men i regningen for tømmerarbejdet omtales sagen således: Paa Hovedbygningen ved Statuen, forfærdiget paa en Strækning af 34 Al. et Interimstag, og derefter optaget den forraadnede Rende. Statuen giver ikke umiddelbart mening, der er jo to statuer på balustraden, foruden vaserne. Men det tyder i hvert fald på, at det er nordsiden ind mod pladsen, der er tale om. De 34 alen svarer til tagets halve længde; om det så er den østlige eller den vestlige del, der menes, kan ikke siges. Fig. 6: Christian IXs Palæ. Opstalt af gavlen. Bemærk den lave taghældning på forbindelsesbygningen, der ses i snit. Fra opmålingen fra ca De Rosenbergske Mapper, Rigsarkivet. Tre bjælker viste sig at være rådne og måtte anladskes, hvilket må forstås sådan, at bjælkeenderne blev udskiftet og derefter samlet med lasker. Andre bjælker, der var knap så skadede af råd, blev forstærket med planker på siderne og sammenboltet. I 1937 fandt man reparationer, som var foretaget på netop denne måde, og som man vurderede til at være fra før De reparationer var primært udført mod haven og i gavlen mod havnen (se side 28). Også tre spær fik lasker og altså formodentlig også udskiftet de rådne ender. 13
14 Derefter blev der lagt en ny, 32 alen lang plankerende med Bræddebeklædning opad Siderne. Nu er der ikke nogen rende af planker, der er så lange som 32 alen. Derimod passer målet på den gangbro, der ligger over tagrenden indenfor balustraden mellem den ene gavl og den store frontispice. Dennes tagflader er belagt med tagsten, men siderne kan godt have fået den omtalte bræddebeklædning; en sådan ses stadig i dag. (21). I 1844 repareres kobberrenderne med lodning og kitning, ligesom nedløbsrørene, og blikbeklædningen over kommunikationsbygningerne og på tagkvistene efterses. Leverancen af 200 sortglaserede tagsten viser igen, at tagene regelmæssigt blev repareret (22). I 1845 nævnes det, at der i løbet af et år er blevet efterset tagsten på palæet med samtlige sidebygninger. Selv medregnet den senere forsvundne vognremise lyder det voldsomt (23). Efter Enkedronningens død i 1852 gik palæet ind i en tolvårig periode med højst vekslende forhold. Beletagen blev overtaget af Højesteret, mens stuetagen kom til at rumme embedsbolig for udenrigsministeren, lokale for rigsretssagen mod ministeriet Ørsted og sundtoldkonferencen. Sidstnævnte resulterede i 1857 i afskaffelsen af Øresundstolden. I resten af palæet var det lejet ud til personer med tilknytning til hoffet og embedsstanden. Den meget intensive brug af huset førte blandt andet til mange skorstensbrande, der kun ved et utroligt held skånede huset fra at blive flammernes rov for anden gang (24). Balustraden med dens skulpturelle udsmykning gennemgik i 1859 en større reparation. I den af professor ved Akademiet og kongelig bygningsinspektør Christian Hansens regning fremgår det, at balustrade og figurer har fået oliefarven afrenset og er blevet restaureret. At arbejdet var blevet en tredjedel dyrere, skyldtes, at skulpturerne havde det dårligere, end man havde kunnet forudse, før arbejdet gik i gang. 14
15 Billedhugger C.J. Rosenfalk havde konstateret, at den indvendige Masse af en stor deel af Figurerne var i en meget skrøbeligere Tilstand idet tildeels de indvendige Steen vare saa for..ede (svært at tyde), at de maatte udtages og paa ny afbedres og afpudses med Portlands-Cement og der tildeels fandtes indvendig forraadnet Træ istedetfor Steen. Et enkelt hoved var blevet støbt af nyt og påsat den eksisterende figur (25). Rosenfalk opregnede 12 vaser, 10 mindre figurer, 2 store figurer og frontispicen. Vaserne og de to store figurer må være skulpturerne på hovedpalæet, de ti små figurer må hentyde til vaser og figurer på pavillonerne. Da der i alt er 16 skulpturer på de to pavilloner, hvortil kommer de lidt nyere fire vaser på forbindelsesbygningerne, må der være en del imellem, der ikke behøvede at blive restaureret. På Ledreborg findes en række putti og vaser fra Amalienborg, købt i 1906, der alle er repareret med Portlandscement (26). Det fremgår ikke, om stenhuggerarbejdet blev malet igen. Ved reparationsarbejdet i 1862 blev tagstenene taget af kvistene og erstattet med blik. Også blyet i stenrenderne på pavillonerne blev erstattet med blik. Rosenfalk indhuggede 100 huller til indstøbning af de stifter, der skulle holde på blikket (27). Under arbejdet med render opdagede man, at bjælkeenderne på den ene pavillon var rådne. Skorstenen var så ustabil, at den måtte nedtages, mens bjælkerne fik nye bjælkeender pålasket. Fig. 7: Christian IXs Palæ, opstalt af østre pavillon. Fra opmålingen fra ca Bemærk den gulmalede port. De Rosenbergske Mapper, Rigsarkivet. 15
16 Residens for Christian IX Nye skorstene Ved tronskiftet i 1863 blev Amalienborg igen fast vinterresidens. Frederik VII havde foretrukket Christiansborg i det omfang han var nødt til at opholde sig i hovedstaden. Nu blev det bestemt at Christian IX skulle flytte fra Det Gule Palæ i Amaliegade til Frederik VI s Palæ. Palæet gennemgik i den forbindelse en større reparation, der primært angik interiørerne. I palæets sydlige hjørne blev der opført en lille kommunikationstrappe til mezzaninen, der senere blev forlænget til loftet. Noget skete der på tagryggen. Gennem en årrække havde palæet været plaget af flere mindre skorstensbrande. Arkitekt på ombygningen, bygningsinspektør Peter Kornerup, vurderede at skorstensrørene var i en så brøstfældig og brandfarlig stand, at en meget grundig reparation var nødvendig. Dette blev til overflod bekræftet ved nedbrydningen. Rørene, der lå i de tykke murede hovedskillerum, var af meget forskellige dimensioner og var trukket i forskellige retninger. Kornerup fandt de eksisterende rør for små, og ville have en indvendig vidde af dem på 9 tommer, opført i helstensmur, da det ansees for de sikkreste, trække bedst og foraarsage sjeldent røg i Værelserne. Derved blev det nødvendigt at foretage betydelige udhugninger i murene for at kunne opføre rørene lodret til tagbjælkerne, som byggeloven krævede. Dele af de gamle rør skulle mures til, og en del af tagstenene måtte tages af. De nye rør kom til at føre fra kælderen til fem nye skorstenspiber frem for de tidligere tre. Også pavillonernes skorstene måtte mures om (28). 16
17 Af regningen over murerarbejdet fremgår det, at der fra loftsbjælkerne blev opført 12 skorstensrør og to emrør. Skorstensrørene var samlet i seks piber, fordelt med tre piber med hver tre rør, to piber med hver to rør og et enkelt emrør. Det antal passer med hovedhusets fem nye skorstene, østre pavillons ene skorsten og emrør. I en regning fra året efter nævnes to emrør (29). Hvorom alting er, så må emrørene høre til køkkenet i østre pavillon. I overslaget havde man dog regnet med en lidt anden fordeling, nemlig to piber med tre rør, to med to rør og to med et rør hver. I dag ses to piber med tre rør og tre piber med to rør på hovedpalæet. De fem af skorstenspiberne var blevet berappet og afskuret med cement. Fod, hoved og brandgesimser var murede og trukne, paalagt og formuret Jerndækplader. Som nævnt var en stor del af tagstenene blevet taget af. Disse blev lagt på igen, og der blev understrøget med cement og kalk samt suppleret med 500 nye tagsten. Der tales også om, at gamle sandstensgesimser var blevet aftaget. Det lyder drabeligt, men da der kun gik to en halv dag med arbejdet, kan der ikke have været tale om nogen større reparation. Fig. 8: Christian IXs Palæ. Fotografi fra 1866 af Budtz Muller & Co. Københavns Museum. Hovedporten, den nærmest Amaliegade, blev forlænget med et fag ud i gården bagved. På den måde blev der plads til, at man kunne lukke portene i begge ender, når vognen holdt for døren, så herskaberne ikke blev udsat for træk. Taget over denne lille udbygning blev belagt med blik (30). Nye loftskamre I 1866 blev der indrettet hele 8 nye kamre på loftet, placeret langs en gang mod havesiden. Til hvert kammer kom der nyt kvistvindue med murede flunker, der blev berappet på ydersiden. Tagfladerne blev dækket med zink. Det samme var enderne af sålbænkene og nogle stolper. De sidste er det uklart, hvad der menes med. 17
18 Ifølge regningen for tømmerarbejdet kom der pløjede skillerum, langs taget blev opsat pløjet beklædning, på hanebjælkerne kom pløjet forskalling, og gulvene fik høvlet og pløjet gulv med påforinger. De otte tagvinduer fik tre planker naglet på siderne af spærene. Vinduerne fik lodposter og to rammer hver med tre ruder. Der var altså tale om større ruder end de palæruder, der ellers præger palæet. Også nye og gamle jernvinduer omtales. Til de nye nævnes det at der var udskaaret i Taget og hugget af Spærene. Ombygningen medførte også ændringer af nogle af skorstensstolene. Der blev udført og opsat tre lysningsrør, vel skorstenslysninger. En trappe til hanebjælkerne blev nedtaget og igen opsat. Flagerne, altså gangbroerne over renderne, blev repareret, ligesom to stakitter blev opsat ved det. Trapperne fra mezzaninen fik påsat rundstokke som gelænder. Fra gammel tid gik den mørke trappe helt op til loftet. Regnskabets omtale af indlægning af nye trin må næsten henvise til forlængelsen af kommunikationstrappen i det sydlige hjørne. Ind til rummene førte døre med hver fire fyldinger. Også fem skabe fik fyldingsdøre. I regningen for smedearbejdet nævnes dog syv aflukker. Men der var selvfølgelig allerede opbevaringsrum tilbage fra Frederik VI s dage. I rummene var der panel i loftet. Ved vinduerne var henlagt vinduesplatter, vel vinduesplader. Over fodlisterne kom der tapet, og kakkelovne opvarmede rummene (31). Året efter blev kvistene mod haven beklædt med zink. Bliktagene over den forlængede hovedport og kommunikationsbygningerne samt tag- og nedløbs render blev efterset både dette år og året efter (32). I 1870 blev alle facader, herunder balustraderne udvendigt, samt vaser og figurer, malet med Comgosilionsfarve, hvad så det er. 18
19 Der var først undermalet med Oliefarve paa de udspækkede Steder efter Murerne og Hovedgesimserne og Cordon.-erne (ulæseligt, måske menes kordongesimser, selv om det ikke ligner noget med gesims ) Schellak og Oliefarve efter Steenhugger-Arbeidet. Tagrender og nedløbsrør blev malet med to gange oliefarve (33). Brugen af shellak må have været et forsøg for at se, om man kunne imprægnere på den måde. Stenhuggerne har jo alle dage kendt til at bruge shellak på gipsfigurer. Som imprægnering af sandsten kan det næppe have været nogen succes, da man næsten ikke kunne undgå at få lukket eventuelle fugtigheder inde. Ifølge Charles Christensens protokol over palæet, blev de to statuer af formentlig Mars og Apollon fornyet i Originalerne skal være overgivet til Kunstindustrimuseet. Ved århundredskiftet Efter århundredskiftet skete der en del på balustraderne. I 1902 stod det så grelt til med midterpartiets balustrader, vaser, figurer og guirlander, at de helt måtte nedtages. Derved blev det opdaget, at også taget havde det særdeles skidt. Fig. 9: Christian IXs Palæ. Plan af loftsetagen med kvistværelserne. Tegningen er udateret, men må være fra før tagomlægningen i Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. I et brev dateret 14. maj 1902 (34) redegjorde den fungerende kongelige bygningsinspektør I.T. Zeltner for situationen. Den netop overståede vinter havde været hård og dermed haft en meget skadelig indflydelse på sandstensarbejderne i tagzonen, især omkring midterpartiet. Her havde det vist sig nødvendigt at foretage midlertidige sikkerhedsforanstaltninger,for at forhindre nedstyrtning af nogle af de mest forvitrede sten. Denne midlertidige løsning var ikke af en karakter, man i længden kunne forlade sig på. Zeltner anbefalede indtrængende, at man ville sætte en større reparation i gang, så snart Kongen tog til udlandet. Besigtigelsen havde vist, at midterpartiets balustrade på hver side af den store våbenkartouche med tilhørende vaser, figurer og guirlander måtte nyhugges. Og da man ikke 19
20 kunne tilråde, at man lod sandstensarbejderne blive stående endnu en vinter, og man var nødt til at opsætte et stillads for at kunne foretage den nødvendige afstivning af hovedgesimsen, kunne man lige så godt sætte arbejdet i gang straks. Arbejdet, mente Zeltner, kunne gøres for kr., forudsat at man ikke under arbejdet stødte på flere problemer som følge af indtrængende regnvand. Af overslaget fremgår det, at hovedgesimsen skulle afstives, to store vaser, to dobbelte og to enkelte figurer, fire guirlander, samt to vinkelpartier af balustraden på hver side af våbenpartiet nedtages. Ydermere skulle flisebelægningen optages og erstattes med beton, og dækkes med asfalt. Balustrader, vaser og figurer skulle nyhugges i Bremersandsten og opsættes, taget istandsættes og stilladser nedtages igen. På ministeriets forespørgsel om, hvorvidt arbejdet kunne udføres billigere end det anførte beløb, svarede Zeltner udførligt i et brev fra juni Heri gjorde han opmærksom på, at det i det hele taget var vanskeligt at lave et nøjagtigt overslag, da man først, når man havde fået stilladset op og fået påbegyndt opbrydningen af sandstensarbejderne, ville vide, hvor slemt det rent faktisk stod til. Ydermere gjorde han det klart, at ud fra den erfaring, man havde med arbejder i gullandsk (gotlandsk) sandsten, der var mere end 150 år gamle, ville det være absolut forkasteligt at forsøge sig med en tilbagehugning, når stenen var så forvitret som her. Zeltners forbehold for, hvad man måtte falde over af andre skader som følge af indtrængende regnvand, viste sig snart at være højst aktuelt. Ved opbrydningen af taget omkring den store våbenkartouche havde man konstateret at murlægter samt bjælke- og spærender var fortæret af råd. Ved en efterfølgende undersøgelse hele taget rundt havde det vist sig, at næsten alt det træværk, der var indmuret i tagetagens ydermure, var kraftigt fortæret af råd eller angrebet af svamp. Dette gjaldt især i siden mod slotspladsen og i de to gavle. Zeltner måtte anmode om, at der blev søgt om kr. på finansloven for At udskyde arbejdet måtte man 20
Tips til taget - renovering og vedligeholdelse
Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode
Læs mereReferat af byggemøde nr. (nr), afholdt den (dato) på byggepladsen.
Byggemødereferat eksempel Sag: (adresse), magasinbygningen (dato) Referat af byggemøde nr. (nr), afholdt den (dato) på byggepladsen. 11.1. Mødedeltagere: Murer, tømrer, bygherre, arkitekt (referent) Ikke
Læs mereKONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN
KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.
Læs mereBygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune
Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender
Læs mereSvanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København
Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk
Læs mereSkønsmandens erklæring
8092 Oversigt over klagepunkter: Vejret på besigtigelsestidspunktet: 1. Unøjagtig udfyldning af sælgeroplysninger. 2. Fugt i kælder. 3. Skade på trapper. 4. Råd i vinduer og døre samt punkterede ruder.
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DEN BORGERLIGE VELGØRENHEDS STIFTELSE, PRÆSTØ VORDINGNBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 09.02.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/390-0001
Læs mereSkifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers
Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Fredningsforslaget omfatter: Skifteretten i Randers, tidl. Herredsretten, opført 1862. Skifteretten i Randers, facade mod Tøjhushavevej Forslagsstiller:
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereSKØNSERKLÆRING J. nr Skønsmandens erklæring
SKØNSERKLÆRING J. nr. 9149 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: På baggrund af klageskema af xx.xx.2009, betragtes følgende som klagepunkt. Bygning A: 1. Revne mellem murværk og let væg i
Læs mereBYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015
BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken
Læs mereNedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken.
SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Registrering ved NHL og møde med MHN/JOK 17.6.15 Arbejdets stade Byggeplads er etableret med skure og stillads, vand og el. TILSYN - NOTAT
Læs mere1 Indledning. 2 Baggrund MEMO
MEMO TITEL Andelsbofællesskabet Forsøgsgården - Vandindtrængning ved kviste DATO 21. august 2013 TIL Andelsbofællesskabet Forsøgsgården KOPI FRA Erik Beck Jensen PROJEKTNR A022959-014 ADRESSE COWI A/S
Læs mereSkønsmandens erklæring
Skønsmandens erklæring 7277 Oversigt over klagepunkter: 1. Revner i klinker på væg i badeværelse 2. Råd i dobbeltdør på 1. sal og råd i skydedør i stueetage 3. Afskalninger på sokkel 4. Træ gennemtæret
Læs mereSkønsmandens erklæring
Skønsmandens erklæring 7129 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1.Skimmelsvampe på vægge i køkken og gangen, konstateret fugt/vand i hulmur. 2. Opfugtning af murkrone og gavl mod syd. 3.Hjørne
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. J.nr. 650/2008 Hejls sogn, Nr. Tysting hrd., Vejle amt., Stednr. 17.07.02, SB nr. Rapport ved museumsinspektør Nils
Læs mereSkønsmandens erklæring
Skønsmandens erklæring 7227 Oversigt over klagepunkter 1. 2. 3. Vandindtrængen ved skotrende mod øst Utætheder i tagbelægningen Utætte tagrender og tagnedløb Vejret på besigtigelsestidspunktet Regnbyger
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R ØSTERGADE 9 GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 12.11.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund Kommune
Læs mereSVANEMØLLEN Svaneke.
SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med
Læs mereTilstandsrapport. Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501
Tilstandsrapport Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501 Tilstandsrapporten omhandler bebyggelsen Willemoesgade 32-36, matr.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009
Læs mereRUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte
RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere
Læs mereTillæg til tilstandsrapport
Tillæg til tilstandsrapport Adresse Dato Tilstandsrapport løbenr. Kommunenr./ Ejendomsnr. HE-konsulent Grønnemose Alle 59, 2860 Søborg 26. august 2015 H-15-02235-0186 159-50742 2235-Olekjølhede Som sælger
Læs mereBygherre AB J.M. Thorvald v/ Leif Olsen J.M.Thieles vej 2A, 3. tv 1961 Frederiksberg C
AB J.M. Thorvald Side 1 af 8 Bygherre AB J.M. Thorvald v/ Leif Olsen J.M.Thieles vej 2A, 3. tv 1961 Frederiksberg C Administrator Advokatfirmaet Jørgen Jacobsen & Anders Boelskifte Solbjergvej 3 2000 Frederiksberg
Læs mereNotat vedrørende renovering af Bakkegården tag.
Maj 2015. Notat vedrørende renovering af Bakkegården tag. Flemming Christiansen Center for Trafik og Ejendomme Rådmandshaven 23 marts 2015. Notat. Notat fra bygningsgennemgang på plejecentret Bakkegården,
Læs mereRØDEGÅRD, FORPAGTERBOLIG UNDER DRAGSHOLM ODSHERRED KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R RØDEGÅRD, FORPAGTERBOLIG UNDER DRAGSHOLM ODSHERRED KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 26.03.2014 Besigtiget af: Jannie Rosenberg Bendsen Journalnummer: 2014-7.82.07/306-0001 Kommune:
Læs mereAdministrationsgrundlag for Slots- og Ejendomsstyrelsens relationer til civillisten
Slots- og Ejendomsstyrelsen Direktionssekretariatet 20.01.2000 Administrationsgrundlag for Slots- og Ejendomsstyrelsens relationer til civillisten Slots- og Ejendomsstyrelsen fastsætter hermed følgende
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr
SKØNSERKLÆRING J.nr. 17046 Besigtigelsesdato: Mandag den 12.06.2017, kl. 11 00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som den
Læs mereOVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner
OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget
Læs mereHuset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster
Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr
SKØNSERKLÆRING J.nr. 11060 Besigtigelsesdato: 4. august 2011, kl. 15.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R MELLEMGADE 52 AALBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 19.10.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/851-0001 Kommune: Aalborg Kommune Adresse:
Læs mereFanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4B. Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage
Hæfte 4B Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage Husene af denne type fra omkring 1880-1900 fremtræder ret enkle i form og udstyr. Udsmykningen består af ret enkle, trukne (profilerede)
Læs mereSå starter turen. Vi var 78, det fylder pænt på gårdspladsen. Men det betød også at vi var nødt til at dele os i to hold.
Et andet Kronborg Den 7. juni 2008 var en rigtig sommermorgen. Det var den morgen vi skulle op og se det Kronborg man normalt ikke ser. Vi var der i god tid, så vi slentrede over voldgraven ind gennem
Læs mereSkønsmandens erklæring
Skønsmandens erklæring 7161 Oversigt over klagepunkter: 1. Mangelfulde bærende konstruktioner i garagen plus vægge. 2. Bærende konstruktion i stue. 3a. Bærende træbjælke i etageadskillelse. 3b. Bærende
Læs mereSØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND.
SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. Om denne rapport Rapporten er udarbejdet på bestilling af Ejerforeningen Søllerød Park, med næstformand Bent Rasmussen som kontaktperson. Besigtigelsen er udført den
Læs mereBARONESSENS HUS KØGE KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BARONESSENS HUS KØGE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 14.10.2016 Besigtiget af: Tine Meyling Journalnummer: 2011-7.82.07/259-0001 Kommune: Køge Kommune Adresse: Brogade 22,
Læs mereSKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring
SKØNSERKLÆRING J.nr. 9105 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Ad. 1. På havesiden er belægningen og terrassen ført op over sokkelhøjden. Ad. 2. Bjælken, der er synlig i udhæng og synligt
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SLOTSGADE 13 NYBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.06.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/450-0001 Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Slotsgade
Læs mereJeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. "
Hej Claus Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. Jeg beskriver her projektet, oppefra og ned (ca.): Huset er på
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:
Læs mereKjærstrupvej 24, 2500 Valby - Terrasser Kontakt: Thomas Bjørn Jensen, tlf. 21716151, email bjorn75@sol.dk
Kjærstrupvej 24, 2500 Valby - Terrasser Terrasser Terrasse i baghave (ca. 15 kvm) Opbygge terasse i træ, hævet 10-20 cm over fliser Lukkes inde med terrassebrædder på siderne Skal udføres i hårdttræ, Ipé,
Læs mereB må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven
RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.
Læs mereKÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11
KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 Arbejder i jeres lejligheder. Byggeriet skrider hastigt frem, og håndværkerne skal snart i gang med arbejderne indvendigt i din lejlighed og ude på altanen. Du bliver
Læs mereRØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen
RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr
SKØNSERKLÆRING J.nr. 17010 Besigtigelsesdato: Onsdag den 29. marts 2017 kl. 09:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som
Læs mere0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr. 11147
SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147 Besigtigelsesdato: Tirsdag den 9. oktober 2012 kl. 13:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som
Læs mereEksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen
Eksempel 1 ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) UDGIVET JUNI 2012 Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange Dette eksempel viser, hvordan beslutningen om energirenoveringen
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:
Læs mereBROGADE 26 KØGE KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BROGADE 26 KØGE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 14.10.2016 Besigtiget af: Tine Meyling Journalnummer: 2011-7.82.07/259-0001 Kommune: Køge Kommune Adresse: Brogade 26, 4600
Læs mereEngstrandskolen. Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.
Engstrandskolen Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Engstrandskolen er bygget i 1978 i 2 etaper, og er renoveret i 2003. Bygningerne
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R LAPPEN 30 HELSINGØR KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 13.05.2013 Besigtiget af: Jannie Rosenberg Bendsen Journalnummer: 2011-7.82.07/217-0001 Kommune: Helsingør Kommune Adresse:
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R ADELGADE 23, NYSTED GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 13.10.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr. 14097
SKØNSERKLÆRING J.nr. 14097 Besigtigelsesdato: 2014-10-13 Mandag den 13. oktober 2014 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som
Læs mereBygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1
Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og
Læs mereSKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG
SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES
Læs mereBesigtigelsen er gennemført af Flemming Sørensen fra Søren Garde Rådgivning d. 18. februar 2015.
Notat Til: Aalborg Kommune Fra: Flemming Sørensen, Søren Garde Rådgivning. Vedr. Besigtigelse af ejendommen Dokkedalvej 30, Mou, 9280 Storvorde. Dato: 12. marts 2015 Adressen blev besigtiget med henblik
Læs mereE/F Gammel Ladegaard
E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts
Læs mereDør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.
RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,
Læs mereArkitektsyn 2013 BYGNING NR. 724. Øster Voldgade 3. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund
Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 724 Øster Voldgade 3 Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Øster Voldgade 3 Dato: 01.02.2013
Læs mere1-18 Haunstrupgård Renovering. Informationsmøde d. 5. marts
1-18 Haunstrupgård Renovering Informationsmøde d. 5. marts Forslag om renovering er fremsendt. På mødet d. 21. marts skal det besluttes om renoveringen skal igangsættes. Ekstra ordinært afdelingsmøde d.
Læs mereDUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr
1 SKØNSERKLÆRING J.nr. 16140 Besigtigelsesdato: 12. januar 2017, kl. 10.00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningssagkyndig: (I det følgende betegnet som indklagede
Læs mereGUIDE HOLD LIV I DIT GAMLE TAG
GUIDE HOLD LIV I DIT GAMLE TAG 2 HOLD LIV I DIT GAMLE TAG BLIV EKSPERT PÅ DIT EGET TAG Det behøver hverken være svært eller tidskrævende at holde liv i dit gamle tag. Til gengæld har et velholdt tag betydning
Læs mereB skal males i. C skal males
RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 21 C. RENDSAGERVEJ 11-283. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,
Læs mereSAG: Udskiftning af tag og renovering af facader BYGH.: Holstebro Kommune Ole Juul Thomassen ENTREPRENØR: TØMRERMESTER ERIK JENSEN ApS
PROJEKT-BESKRIVELSE Lokalhistorisk Arkiv Vinderup Tag og facaderenovering Side 1 af 13 GENEREL ORIENTERING... 3 TAGRENOVERING... 4 LEVERING/OPSTILLING AF FACADESTILLADS... 4 NEDBRYDNING... 5 TAGKONSTRUKTION...
Læs mereSkønsmandens erklæring J. nr. 8086
J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet
Læs mereSkønsmandens erklæring
Skønsmandens erklæring 8107 Oversigt over klagepunkter: Vejret på besigtigelsestidspunktet: 1. Fugtig kældervæg mod syd. 2. Utæt hjørne i tagpap ved skorsten samt fugt i mur i stue. 3. Lyskassevange revnet
Læs mereH A N D L I N G S P L A N
H A N D L I N G S P L A N ADELGADE 18 KALUNDBORG KOMMUNE 2 OPLYSNINGER OM DENNE HANDLINGSPLAN Handlingsplanens overordnede formål er at bringe de fredede bygninger i en god vedligeholdelsesmæssig stand
Læs mereHusbygning til modelbanen.
Husbygning til modelbanen. I de sidste par år har jeg, som nogle nok har opdaget, bygget en del huse til modelbanen, primært Langå og udstillingsanlægget. De fleste af husene er placeret op af bagvæggen
Læs mereBesigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26
E/F Vendsysselgade 24-26 c/o formand Ruben Nielsen Vendsysselgade 24, 2. th. 9000 Aalborg Råd til byggeri. Aalborg, den 19.06.2015 Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26 For Ejerforeningen
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr. 13004
SKØNSERKLÆRING J.nr. 13004 Besigtigelsesdato: Den 27.02.2013, kl. 14 00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede
Læs mereSKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring
SKØNSERKLÆRING J.nr. 9114 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Vejret på besigtigelsestidspunktet: 1. Er væg i tagetage mod nord til badeværelse isoleret. 2. Er dampspærre i tagetage monteret
Læs mereRUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014
RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har
Læs mereNår du skal fjerne en væg
Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene
Læs mereKlerkegården. Det skal du vide om udskiftning af varmeanlægget
Klerkegården Det skal du vide om udskiftning af varmeanlægget Indhold Hvad bliver nyt i din bolig? Side 4 Arbejdet udføres i to omgange Side 4 Reparationer udføres bedst muligt Side 5 Her kan du stille
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr
SKØNSERKLÆRING J.nr. 14075 Besigtigelsesdato: Ejendommen er besigtiget mandag d. 28. august 2014 i tidsrummet mellem kl. 14.00 og 15.45 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr
SKØNSERKLÆRING J.nr. 13009 Besigtigelsesdato: Fredag, den 5. april 2013, kl. 10.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som
Læs mereSkønsmandens erklæring
Skønsmandens erklæring 7217 Oversigt over klagepunkter: 1. Ulovligt gulvafløb. 2. Bagfald på gulv i badeværelset. 3. Utætte fuger i badeværelset. 4. Skade ved loft i badeværelset. 5. Eftergivende gulve
Læs mereSKØNSERKLÆRING. Besigtigelse den: 6. juli 2012 kl. 10.00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager)
SKØNSERKLÆRING Besigtigelse den: 6. juli 2012 kl. 10.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager) Klagers advokat: (I det følgende betegnet som klagers advokat) Beskikket bygningskyndig:
Læs mereBudget for diverse opgaver til udførelse ejendommen E/F Nannasgården I og III - afdeling Nannasgården III
Samlet økonomi Bemærk: Omkostninger til administrator, finansieringsomkostninger og evt. øvrige bygherreomkostninger er ikke medregnet. Alle delpriser er eksklusiv moms. Budget for diverse opgaver til
Læs mereGUDHJEM STATIONSBYGNING GUDHJEM MUSEUM
GUDHJEM STATIONSBYGNING GUDHJEM MUSEUM Tagenes istandsættelse Retablering af tagetagens oprindelige indretning Oplæg Undertage understrygning og isolering Niels-Holger Larsen, oktober 2011 Baggrund Det
Læs mereInfanterivej 14-32, Randers bygningssyn
Ejerforeningen Infanterivej v/ Jimmy Christiansen Infanterivej 14-32, Randers bygningssyn marts 2008 Udgivelsesdato : 6. marts 2008 Projekt : 12.8964.01 Udarbejdet : Peter Frilund Kontrolleret : Godkendt
Læs mereA/B Valkyrien 2200 København N
A/B Valkyrien 2200 København N Vurdering af omkostninger ved forlængelse af tagets restlevetid Ejendommen er opført omkring 1925, Tagkonstruktion og tagbelægninger er fra ejendommes opførelsestidspunkt
Læs mereBygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013
af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget
Læs mereGennemgang 3 stk. beton kranbaner og en kran på Maglemølle i Næstved Registrering af betonskader og overslag. Initialer JMP PEI SVHE PHA
Notat Dato: 24.04.2017 Projekt nr.: 100 71 21 T: +45 2528 1853 E: pha@moe.dk Projekt: Emne: Gennemgang 3 stk. beton kranbaner og en kran på Maglemølle i Næstved Registrering af betonskader og overslag
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr
SKØNSERKLÆRING J.nr. 16196 Besigtigelsesdato: Ejendommen er besigtiget fredag d. 16. august 2017 i tidsrummet mellem kl. 10:00 og 11:00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.)
Læs mereSkønsmandens erklæring
Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: 1. Hængende gavlspær Klagers påstand: Klager mener ikke, at den bygningssagkyndige har beskrevet forholdet korrekt i tilstandsrapporten. Klager mener
Læs mereSKØNSERKLÆRING. J.nr. 9071. Skønsmandens erklæring
SKØNSERKLÆRING J.nr. 9071 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. Tæring i radiator i værelse Skader i murværk under skydedør Revner i vægge
Læs mereOverdækningen er bygget, så den passer til huset, fordi vi har brugt samme materiale og malet med samme farve.
LET SVÆRHEDSGRD: Opgaven er ikke svær. Du skal bare bruge vaterpas og tommestok flittigt. TIDSFORRUG: Selve arbejdet kan udføres på to enkelte arbejdsdage med flere dages mellemrum (tørretid for stolpebetonen).
Læs mereKulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne
Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BISPEGÅRDEN GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.11.2010 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2010-7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund Kommune Adresse:
Læs mereBLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 10.03.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/450-0001 Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Blegdamsgade
Læs mereKære beboere i Tranehaven
Boligorganisationen Tranemosegård Kære beboere i Tranehaven Vi er nu næsten færdige med renoveringen af blok 4, nr. 2-8, der er dog stadig delvist stillads pga. materialehejsen, som benyttes til blok 5.
Læs mereTillæg til tilstandsrapport
Tillæg til tilstandsrapport Adresse Dato Tilstandsrapport løbenr. Kommunenr./ Ejendomsnr. HE- konsulent Jacob Bulls Alle 120, 2860 Søborg 01-12- 2014 H- 14-02517- 0329 159-62988 Morten Aagesen Som sælger
Læs mereSKØNSERKLÆRING J. nr. 10018
SKØNSERKLÆRING J. nr. 10018 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: Den byggesagkyndiges forklaring: 1. Mur under tag i begge gavle er ikke afsluttet, hvorfor dyr og fugle kan
Læs mereAKTIVITETPLAN. Dato: 1012 Sokkel i beton med puds. 131. Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for kontrol af løs puds.
17/2/2013 AKTIVITETPLAN. Dato: 10 Bygningsbasis. 1012 Sokkel i beton med puds. 131 Placering Type Int. Udgift. Aktivitetsår. B0 E 4 2015 2019 2023 Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for
Læs mereSkønsmandens erklæring
1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.
Læs mereArkitektsyn 2013 BYGNING NR. 790,2. FARMA, Universitetsparken 2 (bygn. 17, 18)
Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 790,2 FARMA, Universitetsparken 2 (bygn. 17, 18) Mikkelsen arkitekter A/S Arne Jacobsen Allé 17, Ørestad City 2300 København S Tlf.: 24 45 53 60 Bygnings navn: Nørre Allé
Læs mere