Christian IX s Palæ På Amalienborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Christian IX s Palæ På Amalienborg"

Transkript

1 Christian IX s Palæ På Amalienborg Bygningshistorisk gennemgang af tag og balustrader December 2013

2 Christian IXs Palæ på Amalienborg Bygningshistorisk gennemgang af tag og balustrader Udarbejdet af Kent Alstrup Slotte og Kulturejendomme December

3 Indholdsfortegnelse Indledning 5 Bolig for familierne Løvenskiold og Schack 6 Palæets opførelse 6 Taget 8 Kongehuset overtager Palæet 10 Frederik VI og Marie Sophie Frederikke 10 Tagomlægningen i Efter Frederik VI s død 13 Konklusion 34 Litteratur 35 Noter 36 Residens for Christian IX 16 Nye skorstene 16 Nye loftskamre 17 Ved århundredskiftet 19 Efter Christian IX s død 23 Den store tagudskiftning i 1930 erne 26 Tagsten fra Christiansborg 26 Råd- og svampeskader 28 Mindre arbejder 30 Under og efter besættelsen 32 3

4 4

5 Indledning Til minde om det oldenborgske kongehus 300-års jubilæum i 1749 blev det besluttet at opføre en ny bydel, kaldet Frederiksstaden efter den regerende konge, Frederik V. Bydelens centrale plads skulle bebygges med fire ens palæer omkring en ottekantet plads. Grundene blev foræret gratis til bygherrerne, der alle kom fra den rigeste del af den danske adel. Fig. 1: Amalienborg, Christian IXs Palæ før Gouache. Nationalmuseet. Palæet i pladsens sydøstre hjørne blev påbegyndt af Severin Løvenskiold og fuldført af greve Hans Schack til Schackenborg. Efter have været udlejet til skiftende beboere gennem den sidste del af det 18. århundrede blev dette palæ overtaget af kronprins Frederik (VI) efter Christiansborgs brand i Palæet har siden været residens for to konger og bebos i dag af H.M. Dronningen. Gennem husets 250 år er der foretaget mange små og store reparationsarbejder, såvel som egentlige ombygninger. I den forbindelse er tagene blevet repareret og ved enkelte lejligheder delvist omlagt med nye tegl, nye kviste er kommet til, ligesom der er blevet foretaget udskiftning af sandstenen på tagbalustraderne og genhugning af dennes skulpturelle udsmykning. Om netop taget og balustraden skal det følgende handle. Taget står foran en udskiftning, og i den forbindelse er det formålstjenligt at se på, hvad arkiverne måtte gemme af oplysninger om tidligere reparationsarbejder. Større omlægninger er sket i 1830 og i Om den sidste omlægning vides blandt andet, at de nye tagsten kom fra Christiansborg, hvor man i første omgang havde opgivet at skaffe penge til det planlagte kobbertag. Da det endelig blev besluttet at dække Christiansborgs tag med kobber, kunne tagstenene herfra genbruges på Amalienborg. 5

6 Bolig for familierne Løvenskiold og Schack Palæets opførelse De fire palæer på det nye kongetorv var tegnet af hofarkitekt Nicolai Eigtved. Hvert palæ bestod af en hovedbygning, der var opdelt i en hovedblok i tre etager, der via enetages forbindelsesbygninger blev forbundet med pavilloner i to etager. I forlængelse af disse blev der mod henholdsvis Amaliegade og Frederiksgade bygget lave fløje til køkken og stald. Hovedhuset og pavillonerne fik afvalmede tage belagt med sortglaserede tagsten, omgivet af stenbalustrader med vaser og statuer. Forbindelsesbygningernes terrasser blev på Christian IX s Palæ belagt med blik. Også sidebygningerne fik sorte tagsten. Palæets første bygherre, Løvenskiold, var grundet økonomiske vanskeligheder længe om at få påbegyndt byggeriet af sit palæ. Mens Eigtved havde givet tegningerne, var det marinens bygmester, Philip de Lange, der fik opgaven med at opføre palæet. Kontrakten herom blev sluttet så sent som i august Detaljerne i byggeriets forløb er ikke kendt, men i december 1753 stod huset under tag. Men så var Løvenskiolds økonomi også spændt til bristepunktet, og han måtte sælge palæet, inden det stod færdigt (1). Palæet blev købt af enkegrevinde Anna Sophie Schack. Selv boede hun i Thotts Palæ på Kongens Nytorv, nu den franske ambassade. Palæet på Amalienborg skulle bebos af hendes stedsøn, lensgreve Hans Schack, der stod for at skulle giftes med den mægtige overhofmarskal Moltkes datter. Moltke var en af initiativtagerne til Frederiksstaden og byggede selv det prægtigste af alle pladsens palæer, det sydvestre, lige ved siden af den kommende svigersøn. 6

7 Natten mellem den 4. og 5. december 1753 var der brand i Schacks endnu ufærdige palæ, hvor Hovedbygningen indvendig tilligemed Spærreværket rent afbrændte (2). Meget arbejde måtte derfor gøres om. Som det forlyder i citatet, fremgår det ikke klart, hvad der menes med hovedbygningen. Da husets hovedblok kun var forbundet med pavillonerne ved de lave forbindelsesfløje, kunne man forestille sig, at disse ikke var berørt af katastrofen. De generalattester, hvorpå de medvirkende håndværksmestre har kvitteret for udleverede materialer, og i et vist omfang hvor de var anvendt, er endnu bevaret i Schackenborgs godsarkiv. Til taget medgik der holländische glassirte dach steine (3). På hvert palæ inklusive pavillonerne ligger der ca tagsten. Det er også det antal, der angives ved tagomlægningen i Det tyder på, at også pavillonerne brændte i 1753, og formodentlig er det også gået ud over en del af sidebygningerne. Når der til Moltkes palæ blev leveret tagsten, må tagstenene til samtlige sidebygninger have været regnet med. Fig. 2: Christian IXs Palæ på Amalienborg. Opmåling fra ca Bemærk hvordan nogen med blyant har markeret de fem nye skorstene på tagryggen. De Rosenbergske Mapper, Rigsarkivet. I 1757 stod palæet færdigt i det ydre. I det indre tog det lidt længere tid at få alt færdigt. Den unge grev Schacks bryllup med Ulrica Moltke stod den 7. januar dette år. Selve vielsen foregik i Dronningens Forgemak på Christiansborg, med efterfølgende middag og bal hos overhofmarskalen i dennes palæ på Amalienborg. Om man har nået at få nok beboelsesrum færdige til, at det unge par kunne tilbringe hvedebrødsdagene i deres kommende bolig, vides ikke. I 1756 var palæet blevet inspiceret og vurderet til brug for Stadens Brand Forsikrings Casse (5). Tagkonstruktionen på hovedbygningen betegnes som værende en liggende tagstol, saaledes at de giver Simeterie uden for Taged. Hvis ordet Simeterie skal betyde symmetri, må det skulle forstås som en noget indviklet måde at forklare, at der var tale om et valmtag. I den næste brandvurdering fra 1795 er taget på hovedbygningen beskrevet som værende en til alle Sider liggende Stoel. Dette samt valmtagene på pavillonerne var overalt behængt med sorte glasserede Steen (6). 7

8 Taget Valmtaget var Eigtveds foretrukne tagform, og han anvendte den alle steder, undtagen hvor særlige forhold gjorde sig gældende. For eksempel fik det ældste Kongelige Teater mansardtag, da der skulle være plads til at hejse suffitterne op. På Frederiksdal ses i dag også en mansard, men det er resultatet af en senere ombygning. Fra Eigtveds hånd havde det valmtag. Tagets konstruktion er udført som en såkaldt liggende tagstol. Den havde den fordel, at den gav meget pladsrum under loftet. Til gengæld kræver den svært tømmer og meget arbejde (7). Konstruktionen ses på opmålingerne fra 1840 (fig. 5), samt på fig. 3 og 4. Der er tale om en dobbeltkonstruktion, idet hvert femte eller sjette hovedspær (l) forneden hviler på endnu et spær (a), der omfatter et fodstykke (b) forneden og et rammestykke (c) foroven. De ekstra spær (a) afstives mod hinanden af en spændrigel (e). Denne ligger som en ekstra støtte for hanebåndet. Spændrigelen bæres igen af skrå stivere (g), der udgår fra det ekstra spær (a). Tagets nedre ligebenede trapez af ekstra spær og spændrigel danner således en dobbeltkonstruktion, der bærer tagkonstruktionen og dermed friholder loftsrummet for bærende søjler. Det traditionelle søjle-dragersystems funktion som afstiver i længderetningen ligger også i de ekstra spær, idet disse har skråstivere, der er med til at bære rammestykket (fig. 3, c). Frem for at stå ned midt gennem loftsrummet, ligger der et søjle-dragersystem under hovedspærene hele vejen rundt. Øverst har man lagt et ekstra hanebånd ind. Tagformen kræver et stejlt tag og da vinkelen mellem spær og loftsbjælker ikke bør være mindre end 45, giver det en mønningsvinkel på 90, som på Amalienborg. På snittet fra 1840 ses søjler midt i loftsrummet, såvel forneden som bærende det øverste hanebånd. Om der oprindeligt har været dette langsgående 8

9 søjle-dragersystem, er uvist. Oprindeligt havde hovedpalæet tre skorstene symmetrisk placeret over tagryggen. Det blev ændret til fem midt i 1800-tallet. Pavillonerne ses på alle ældre afbildninger, såvel som i dag, med hver sin skorsten. Både på hovedhuset og på begge pavilloner lå tagrenderne indenfor henholdsvis balustraden og attikaen i hugne sandstensrender belagt med henholdsvis kobber og bly. I den tid familien Schack ejede palæet, blev der sikkert af og til repareret på tag og fag. Kun fra 1780 findes et overslag over nødvendige reparationer. Alle tage skulle overalt efterses og understryges. Hertil forventede man at skulle bruge 200 nye tagsten (8). Fig. 3: Snit af liggende tagstol. Fra Edvard Kolderup: Haandbog i Husbygningskunst. Kristiania Fig. 4: Længdesnit af liggende tagstol. Fra Edvard Kolderup: Haandbog i Husbygningskunst. Kristiania

10 Kongehuset overtager palæet Frederik VI og Marie Sophie Frederikke 26. februar brændte det første Christiansborg, og med et slag stod Kongehuset uden tag over hovedet. Som en midlertidig foranstaltning købte kronen Moltkes og Schacks palæer på Amalienborg, indtil man havde fået bygget et nyt residensslot. Christian VII overtog Moltkes, kronprinsparret Schacks palæ. Der skulle gå mere end tredive år, inden C.F. Hansens slot stod færdigt, og i mellemtiden var man blevet så glade for at bo i de nye omgivelser, at ordningen blev permanent. Pladsforholdene på Amalienborg var selvfølgelig ikke særligt angeneme, men det var mest en ulempe for de ansatte, ligesom de repræsentative lokaler i Christian VII s Palæ var lige lovligt trange. Indtil Christiansborg stod færdigt, måtte større fester afholdes på Det Kongelige Teater. Kongefamilien derimod nød de mere intime forhold. Især kronprinsessen satte pris på ikke at synes så lille på Amalienborg, som hun havde gjort i Kongeetagen på Christiansborg, hvor der var næsten syv meter til loftet. Men der skulle mere plads til. Da Kongen var syg regeredes landet af kronprinsen, og da alle repræsentative funktioner var henlagt til Kongens palæ, var det påkrævet, at der blev etableret forbindelse mellem Kongens og kronprinsens palæer. Den opgave løstes med Harsdorffs kolonnade, men denne krævede i sin tur, at forbindelsesbygningerne blev forhøjet, til stor skade for arkitekturen. De forhøjede mellembygninger blev tækket med bly. (9). Loftet over hovedbygningen blev dog ikke inddraget til beboelse i denne omgang. Først så sent som i blev der fremsat et ønske om at få afskildret et rum på loftet til opbevaring af de bøger og tryksager, der ikke længere kunne rummes i håndbiblioteket i stuen (10). 10

11 Tagomlægningen i 1830 I november 1830 indberetter hofbygmester Hornbech, at taget behøver at blive omlagt. At omlægningen har været tiltrængt, ses af, at Hornbech anslog behovet for nye tagsten til at være styk. Hofbygmesteren bad om at bygnings- og materialforvalter Böhling på Civiletatens Materialgård måtte blive tillagt ordre om at skaffe de nævnte partier sten af prima kvalitet til levering inden 1. juni 1830 (11). Arbejdet må være udført denne sommer, regningerne indsendte Hornbech den 11. januar Disse kom til at lyde på et samlet beløb på rigsdaler, næsten mere end de anslåede Grunden til dette var, at det havde vist sig, at der skulle tusind flere tagsten til, end hofbygmesteren havde kunnet forudse (12). På regningen fra murmester Sibbern fremgår det at taget var blevet aftaget, stenene renset og sorteret. Efter at taget var blevet omlægtet, var tagsten blevet indhugget, forskellet og understrøget. Det tal svarer fint til det antal sten, der ligger på hvert palæ. Hvor mange nye tagsten der kom til, vides ikke nøjagtigt, men flere tusinde nÿe tagsten kunne tyde på at der i hvert fald er blevet anskaffet nye sten i alt. Hvor mange af de oprindelige sten, med suppleringer i forbindelse med løbende vedligehold, der var tilbage efter omlægningen, kan ikke siges. Flere af de oprindelige tagsten kan være udskiftet ved senere omlægninger, da der nu er ca tilbage fra før 1800(13). Fig. 5: Christian IXs Palæ, snit fra opmålingen fra ca De Rosenbergske Mapper, Rigsarkivet. I juli 1830 havde overhofmarskalen anmodet om, at der måtte blive afskildret endnu to rum på loftet, hvor dronningens hofdame frøken Düring kunne henstille noget af det bohave, hun havde med sig. Hofdamen havde hidtil boet i Det Gule Palæ, men flyttede nu ind i Frederik VI s Palæ. Også overhofmesterinde Sehestedt Juul havde brug for et loftsrum (14). I regningen fra Hornbech nævnes hofdamens rum og det til overhofmesterinden. Til de to rum nævnes støbte jernvinduer. I en regning fra november 1831 nævnes fem store tagvinduer i jern med hver ni ruder (15). 11

12 Umiddelbart kunne man tro, der var tale om de runde vinduer, hvoraf man ser to i tagfladen mod pladsen på stik og fotos tilbage fra den tid. I regningen for tømmerarbejdet nævnes nye tagvinduer, hvoraf der skulle være to runde og fire halvrunde. Det passer med opmålingens to runde vinduer og de fire kviste med fladbuede vinduer, der ses to af mod pladsen, samt et i hver gavl. Måske er de mindre tagvinduer kommet til mod pladsen, men kan bare ikke ses nedefra fordi de er placeret bag balustraden. Tagvinduer med ni ruder nævnes i flere glarmesterregninger i den kommende tid. Også vinduer med fire ruder omtales. I tagvinduerne blev der løbende isat nye ruder, og der nævnes både hvidt og grønt glas (16). At man har brugt det billige grønne glas på loftet fremfor de dyrere hvide glas, er forståeligt. I samme ombæring var render og gesimser på pavillonerne samt dækplader og balustrader på hovedpalæet blevet forbittet ved stenhuggermester Dantzers enke. Dertil kom at der var blevet lagt bly i skotrenderne og omkring de nye tagvinduer. På pavillontagene havde det været nødvendigt delvist at omlægge blyrenderne, og de kobberbeklædte luger ind til lofterne måtte også fornyes. I 1836 afskildres endnu et rum på loftet (17). Året efter opstår der brand i en af skorstenene. Hornbech lod efterfølgende skorstenen undersøge af både skorstensfejer og murer. Ingen åbninger eller revner var synlige op gennem etagerne, undtagen på loftet, hvor der sås nogle ridser i skorstenen, som han straks lod fuge over. Jerndøren ind til skorstenen var ødelagt og blev udskiftet, men ellers mente hofbygmesteren ikke, at videre arbejde var fornødent (18). I de kommende år forekommer kun mindre og spredte arbejder, blandt andet reparationer af stenhuggerarbejdet på gesimser og de dækplader, der indrammede kobberrenderne på pavillonerne. Selve kobberrenderne blev også gået efter og udbedret. Af leverancerne af tagsten fra Civiletatens Materialgård ses det, at også tagene blev repareret i det små, ligesom der blev skovlet sne ned fra tagene om vinteren (19). 12

13 Efter Frederik VIs død 3. december 1839 døde Frederik VI. Men langt fra at palæet nu som residens for enkedronningen ville kræve mindre arbejde, skete i første omgang det modsatte. Indtil nu havde palæet jo fungeret sammen med Christian VII s Palæ. Dronningen fik nu eget taffel og egen stald og vognpark. Maden blev tidligere tilberedt i det store køkken i Christian VII s Palæ. Nu blev der indrettet herskabskøkken hos Enkedronningen, ligesom der kom en ny vognremise i gården mod Amaliegade (20). I 1841 blev en del af kobberrenderne på hovedbygningen fornyet, og tagstenene på de berørte steder blev nedtaget, og et interimistisk tag blev opsat, mens arbejdet stod på. Imens blev de nedtagne tagsten renset og sorteret. Når der siges, at tagstenene blev sorteret, må det næsten betyde, at nogle er blevet erstattet af nye, ligesom man benyttede lejligheden til at gennemgå samtlige palæets stentage. Det fremgår ikke nøjagtigt, hvilken del af taget der blev omlagt, men i regningen for tømmerarbejdet omtales sagen således: Paa Hovedbygningen ved Statuen, forfærdiget paa en Strækning af 34 Al. et Interimstag, og derefter optaget den forraadnede Rende. Statuen giver ikke umiddelbart mening, der er jo to statuer på balustraden, foruden vaserne. Men det tyder i hvert fald på, at det er nordsiden ind mod pladsen, der er tale om. De 34 alen svarer til tagets halve længde; om det så er den østlige eller den vestlige del, der menes, kan ikke siges. Fig. 6: Christian IXs Palæ. Opstalt af gavlen. Bemærk den lave taghældning på forbindelsesbygningen, der ses i snit. Fra opmålingen fra ca De Rosenbergske Mapper, Rigsarkivet. Tre bjælker viste sig at være rådne og måtte anladskes, hvilket må forstås sådan, at bjælkeenderne blev udskiftet og derefter samlet med lasker. Andre bjælker, der var knap så skadede af råd, blev forstærket med planker på siderne og sammenboltet. I 1937 fandt man reparationer, som var foretaget på netop denne måde, og som man vurderede til at være fra før De reparationer var primært udført mod haven og i gavlen mod havnen (se side 28). Også tre spær fik lasker og altså formodentlig også udskiftet de rådne ender. 13

14 Derefter blev der lagt en ny, 32 alen lang plankerende med Bræddebeklædning opad Siderne. Nu er der ikke nogen rende af planker, der er så lange som 32 alen. Derimod passer målet på den gangbro, der ligger over tagrenden indenfor balustraden mellem den ene gavl og den store frontispice. Dennes tagflader er belagt med tagsten, men siderne kan godt have fået den omtalte bræddebeklædning; en sådan ses stadig i dag. (21). I 1844 repareres kobberrenderne med lodning og kitning, ligesom nedløbsrørene, og blikbeklædningen over kommunikationsbygningerne og på tagkvistene efterses. Leverancen af 200 sortglaserede tagsten viser igen, at tagene regelmæssigt blev repareret (22). I 1845 nævnes det, at der i løbet af et år er blevet efterset tagsten på palæet med samtlige sidebygninger. Selv medregnet den senere forsvundne vognremise lyder det voldsomt (23). Efter Enkedronningens død i 1852 gik palæet ind i en tolvårig periode med højst vekslende forhold. Beletagen blev overtaget af Højesteret, mens stuetagen kom til at rumme embedsbolig for udenrigsministeren, lokale for rigsretssagen mod ministeriet Ørsted og sundtoldkonferencen. Sidstnævnte resulterede i 1857 i afskaffelsen af Øresundstolden. I resten af palæet var det lejet ud til personer med tilknytning til hoffet og embedsstanden. Den meget intensive brug af huset førte blandt andet til mange skorstensbrande, der kun ved et utroligt held skånede huset fra at blive flammernes rov for anden gang (24). Balustraden med dens skulpturelle udsmykning gennemgik i 1859 en større reparation. I den af professor ved Akademiet og kongelig bygningsinspektør Christian Hansens regning fremgår det, at balustrade og figurer har fået oliefarven afrenset og er blevet restaureret. At arbejdet var blevet en tredjedel dyrere, skyldtes, at skulpturerne havde det dårligere, end man havde kunnet forudse, før arbejdet gik i gang. 14

15 Billedhugger C.J. Rosenfalk havde konstateret, at den indvendige Masse af en stor deel af Figurerne var i en meget skrøbeligere Tilstand idet tildeels de indvendige Steen vare saa for..ede (svært at tyde), at de maatte udtages og paa ny afbedres og afpudses med Portlands-Cement og der tildeels fandtes indvendig forraadnet Træ istedetfor Steen. Et enkelt hoved var blevet støbt af nyt og påsat den eksisterende figur (25). Rosenfalk opregnede 12 vaser, 10 mindre figurer, 2 store figurer og frontispicen. Vaserne og de to store figurer må være skulpturerne på hovedpalæet, de ti små figurer må hentyde til vaser og figurer på pavillonerne. Da der i alt er 16 skulpturer på de to pavilloner, hvortil kommer de lidt nyere fire vaser på forbindelsesbygningerne, må der være en del imellem, der ikke behøvede at blive restaureret. På Ledreborg findes en række putti og vaser fra Amalienborg, købt i 1906, der alle er repareret med Portlandscement (26). Det fremgår ikke, om stenhuggerarbejdet blev malet igen. Ved reparationsarbejdet i 1862 blev tagstenene taget af kvistene og erstattet med blik. Også blyet i stenrenderne på pavillonerne blev erstattet med blik. Rosenfalk indhuggede 100 huller til indstøbning af de stifter, der skulle holde på blikket (27). Under arbejdet med render opdagede man, at bjælkeenderne på den ene pavillon var rådne. Skorstenen var så ustabil, at den måtte nedtages, mens bjælkerne fik nye bjælkeender pålasket. Fig. 7: Christian IXs Palæ, opstalt af østre pavillon. Fra opmålingen fra ca Bemærk den gulmalede port. De Rosenbergske Mapper, Rigsarkivet. 15

16 Residens for Christian IX Nye skorstene Ved tronskiftet i 1863 blev Amalienborg igen fast vinterresidens. Frederik VII havde foretrukket Christiansborg i det omfang han var nødt til at opholde sig i hovedstaden. Nu blev det bestemt at Christian IX skulle flytte fra Det Gule Palæ i Amaliegade til Frederik VI s Palæ. Palæet gennemgik i den forbindelse en større reparation, der primært angik interiørerne. I palæets sydlige hjørne blev der opført en lille kommunikationstrappe til mezzaninen, der senere blev forlænget til loftet. Noget skete der på tagryggen. Gennem en årrække havde palæet været plaget af flere mindre skorstensbrande. Arkitekt på ombygningen, bygningsinspektør Peter Kornerup, vurderede at skorstensrørene var i en så brøstfældig og brandfarlig stand, at en meget grundig reparation var nødvendig. Dette blev til overflod bekræftet ved nedbrydningen. Rørene, der lå i de tykke murede hovedskillerum, var af meget forskellige dimensioner og var trukket i forskellige retninger. Kornerup fandt de eksisterende rør for små, og ville have en indvendig vidde af dem på 9 tommer, opført i helstensmur, da det ansees for de sikkreste, trække bedst og foraarsage sjeldent røg i Værelserne. Derved blev det nødvendigt at foretage betydelige udhugninger i murene for at kunne opføre rørene lodret til tagbjælkerne, som byggeloven krævede. Dele af de gamle rør skulle mures til, og en del af tagstenene måtte tages af. De nye rør kom til at føre fra kælderen til fem nye skorstenspiber frem for de tidligere tre. Også pavillonernes skorstene måtte mures om (28). 16

17 Af regningen over murerarbejdet fremgår det, at der fra loftsbjælkerne blev opført 12 skorstensrør og to emrør. Skorstensrørene var samlet i seks piber, fordelt med tre piber med hver tre rør, to piber med hver to rør og et enkelt emrør. Det antal passer med hovedhusets fem nye skorstene, østre pavillons ene skorsten og emrør. I en regning fra året efter nævnes to emrør (29). Hvorom alting er, så må emrørene høre til køkkenet i østre pavillon. I overslaget havde man dog regnet med en lidt anden fordeling, nemlig to piber med tre rør, to med to rør og to med et rør hver. I dag ses to piber med tre rør og tre piber med to rør på hovedpalæet. De fem af skorstenspiberne var blevet berappet og afskuret med cement. Fod, hoved og brandgesimser var murede og trukne, paalagt og formuret Jerndækplader. Som nævnt var en stor del af tagstenene blevet taget af. Disse blev lagt på igen, og der blev understrøget med cement og kalk samt suppleret med 500 nye tagsten. Der tales også om, at gamle sandstensgesimser var blevet aftaget. Det lyder drabeligt, men da der kun gik to en halv dag med arbejdet, kan der ikke have været tale om nogen større reparation. Fig. 8: Christian IXs Palæ. Fotografi fra 1866 af Budtz Muller & Co. Københavns Museum. Hovedporten, den nærmest Amaliegade, blev forlænget med et fag ud i gården bagved. På den måde blev der plads til, at man kunne lukke portene i begge ender, når vognen holdt for døren, så herskaberne ikke blev udsat for træk. Taget over denne lille udbygning blev belagt med blik (30). Nye loftskamre I 1866 blev der indrettet hele 8 nye kamre på loftet, placeret langs en gang mod havesiden. Til hvert kammer kom der nyt kvistvindue med murede flunker, der blev berappet på ydersiden. Tagfladerne blev dækket med zink. Det samme var enderne af sålbænkene og nogle stolper. De sidste er det uklart, hvad der menes med. 17

18 Ifølge regningen for tømmerarbejdet kom der pløjede skillerum, langs taget blev opsat pløjet beklædning, på hanebjælkerne kom pløjet forskalling, og gulvene fik høvlet og pløjet gulv med påforinger. De otte tagvinduer fik tre planker naglet på siderne af spærene. Vinduerne fik lodposter og to rammer hver med tre ruder. Der var altså tale om større ruder end de palæruder, der ellers præger palæet. Også nye og gamle jernvinduer omtales. Til de nye nævnes det at der var udskaaret i Taget og hugget af Spærene. Ombygningen medførte også ændringer af nogle af skorstensstolene. Der blev udført og opsat tre lysningsrør, vel skorstenslysninger. En trappe til hanebjælkerne blev nedtaget og igen opsat. Flagerne, altså gangbroerne over renderne, blev repareret, ligesom to stakitter blev opsat ved det. Trapperne fra mezzaninen fik påsat rundstokke som gelænder. Fra gammel tid gik den mørke trappe helt op til loftet. Regnskabets omtale af indlægning af nye trin må næsten henvise til forlængelsen af kommunikationstrappen i det sydlige hjørne. Ind til rummene førte døre med hver fire fyldinger. Også fem skabe fik fyldingsdøre. I regningen for smedearbejdet nævnes dog syv aflukker. Men der var selvfølgelig allerede opbevaringsrum tilbage fra Frederik VI s dage. I rummene var der panel i loftet. Ved vinduerne var henlagt vinduesplatter, vel vinduesplader. Over fodlisterne kom der tapet, og kakkelovne opvarmede rummene (31). Året efter blev kvistene mod haven beklædt med zink. Bliktagene over den forlængede hovedport og kommunikationsbygningerne samt tag- og nedløbs render blev efterset både dette år og året efter (32). I 1870 blev alle facader, herunder balustraderne udvendigt, samt vaser og figurer, malet med Comgosilionsfarve, hvad så det er. 18

19 Der var først undermalet med Oliefarve paa de udspækkede Steder efter Murerne og Hovedgesimserne og Cordon.-erne (ulæseligt, måske menes kordongesimser, selv om det ikke ligner noget med gesims ) Schellak og Oliefarve efter Steenhugger-Arbeidet. Tagrender og nedløbsrør blev malet med to gange oliefarve (33). Brugen af shellak må have været et forsøg for at se, om man kunne imprægnere på den måde. Stenhuggerne har jo alle dage kendt til at bruge shellak på gipsfigurer. Som imprægnering af sandsten kan det næppe have været nogen succes, da man næsten ikke kunne undgå at få lukket eventuelle fugtigheder inde. Ifølge Charles Christensens protokol over palæet, blev de to statuer af formentlig Mars og Apollon fornyet i Originalerne skal være overgivet til Kunstindustrimuseet. Ved århundredskiftet Efter århundredskiftet skete der en del på balustraderne. I 1902 stod det så grelt til med midterpartiets balustrader, vaser, figurer og guirlander, at de helt måtte nedtages. Derved blev det opdaget, at også taget havde det særdeles skidt. Fig. 9: Christian IXs Palæ. Plan af loftsetagen med kvistværelserne. Tegningen er udateret, men må være fra før tagomlægningen i Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. I et brev dateret 14. maj 1902 (34) redegjorde den fungerende kongelige bygningsinspektør I.T. Zeltner for situationen. Den netop overståede vinter havde været hård og dermed haft en meget skadelig indflydelse på sandstensarbejderne i tagzonen, især omkring midterpartiet. Her havde det vist sig nødvendigt at foretage midlertidige sikkerhedsforanstaltninger,for at forhindre nedstyrtning af nogle af de mest forvitrede sten. Denne midlertidige løsning var ikke af en karakter, man i længden kunne forlade sig på. Zeltner anbefalede indtrængende, at man ville sætte en større reparation i gang, så snart Kongen tog til udlandet. Besigtigelsen havde vist, at midterpartiets balustrade på hver side af den store våbenkartouche med tilhørende vaser, figurer og guirlander måtte nyhugges. Og da man ikke 19

20 kunne tilråde, at man lod sandstensarbejderne blive stående endnu en vinter, og man var nødt til at opsætte et stillads for at kunne foretage den nødvendige afstivning af hovedgesimsen, kunne man lige så godt sætte arbejdet i gang straks. Arbejdet, mente Zeltner, kunne gøres for kr., forudsat at man ikke under arbejdet stødte på flere problemer som følge af indtrængende regnvand. Af overslaget fremgår det, at hovedgesimsen skulle afstives, to store vaser, to dobbelte og to enkelte figurer, fire guirlander, samt to vinkelpartier af balustraden på hver side af våbenpartiet nedtages. Ydermere skulle flisebelægningen optages og erstattes med beton, og dækkes med asfalt. Balustrader, vaser og figurer skulle nyhugges i Bremersandsten og opsættes, taget istandsættes og stilladser nedtages igen. På ministeriets forespørgsel om, hvorvidt arbejdet kunne udføres billigere end det anførte beløb, svarede Zeltner udførligt i et brev fra juni Heri gjorde han opmærksom på, at det i det hele taget var vanskeligt at lave et nøjagtigt overslag, da man først, når man havde fået stilladset op og fået påbegyndt opbrydningen af sandstensarbejderne, ville vide, hvor slemt det rent faktisk stod til. Ydermere gjorde han det klart, at ud fra den erfaring, man havde med arbejder i gullandsk (gotlandsk) sandsten, der var mere end 150 år gamle, ville det være absolut forkasteligt at forsøge sig med en tilbagehugning, når stenen var så forvitret som her. Zeltners forbehold for, hvad man måtte falde over af andre skader som følge af indtrængende regnvand, viste sig snart at være højst aktuelt. Ved opbrydningen af taget omkring den store våbenkartouche havde man konstateret at murlægter samt bjælke- og spærender var fortæret af råd. Ved en efterfølgende undersøgelse hele taget rundt havde det vist sig, at næsten alt det træværk, der var indmuret i tagetagens ydermure, var kraftigt fortæret af råd eller angrebet af svamp. Dette gjaldt især i siden mod slotspladsen og i de to gavle. Zeltner måtte anmode om, at der blev søgt om kr. på finansloven for At udskyde arbejdet måtte man 20

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

Referat af byggemøde nr. (nr), afholdt den (dato) på byggepladsen.

Referat af byggemøde nr. (nr), afholdt den (dato) på byggepladsen. Byggemødereferat eksempel Sag: (adresse), magasinbygningen (dato) Referat af byggemøde nr. (nr), afholdt den (dato) på byggepladsen. 11.1. Mødedeltagere: Murer, tømrer, bygherre, arkitekt (referent) Ikke

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Tilstandsrapport. Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501

Tilstandsrapport. Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501 Tilstandsrapport Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501 Tilstandsrapporten omhandler bebyggelsen Willemoesgade 32-36, matr.

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Bygherre AB J.M. Thorvald v/ Leif Olsen J.M.Thieles vej 2A, 3. tv 1961 Frederiksberg C

Bygherre AB J.M. Thorvald v/ Leif Olsen J.M.Thieles vej 2A, 3. tv 1961 Frederiksberg C AB J.M. Thorvald Side 1 af 8 Bygherre AB J.M. Thorvald v/ Leif Olsen J.M.Thieles vej 2A, 3. tv 1961 Frederiksberg C Administrator Advokatfirmaet Jørgen Jacobsen & Anders Boelskifte Solbjergvej 3 2000 Frederiksberg

Læs mere

Administrationsgrundlag for Slots- og Ejendomsstyrelsens relationer til civillisten

Administrationsgrundlag for Slots- og Ejendomsstyrelsens relationer til civillisten Slots- og Ejendomsstyrelsen Direktionssekretariatet 20.01.2000 Administrationsgrundlag for Slots- og Ejendomsstyrelsens relationer til civillisten Slots- og Ejendomsstyrelsen fastsætter hermed følgende

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Tillæg til tilstandsrapport

Tillæg til tilstandsrapport Tillæg til tilstandsrapport Adresse Dato Tilstandsrapport løbenr. Kommunenr./ Ejendomsnr. HE-konsulent Grønnemose Alle 59, 2860 Søborg 26. august 2015 H-15-02235-0186 159-50742 2235-Olekjølhede Som sælger

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

GUDHJEM STATIONSBYGNING GUDHJEM MUSEUM

GUDHJEM STATIONSBYGNING GUDHJEM MUSEUM GUDHJEM STATIONSBYGNING GUDHJEM MUSEUM Tagenes istandsættelse Retablering af tagetagens oprindelige indretning Oplæg Undertage understrygning og isolering Niels-Holger Larsen, oktober 2011 Baggrund Det

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse ejendommen E/F Nannasgården I og III - afdeling Nannasgården III

Budget for diverse opgaver til udførelse ejendommen E/F Nannasgården I og III - afdeling Nannasgården III Samlet økonomi Bemærk: Omkostninger til administrator, finansieringsomkostninger og evt. øvrige bygherreomkostninger er ikke medregnet. Alle delpriser er eksklusiv moms. Budget for diverse opgaver til

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26

Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26 E/F Vendsysselgade 24-26 c/o formand Ruben Nielsen Vendsysselgade 24, 2. th. 9000 Aalborg Råd til byggeri. Aalborg, den 19.06.2015 Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26 For Ejerforeningen

Læs mere

SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND.

SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. Om denne rapport Rapporten er udarbejdet på bestilling af Ejerforeningen Søllerød Park, med næstformand Bent Rasmussen som kontaktperson. Besigtigelsen er udført den

Læs mere

Facaderenovering og det der følger med

Facaderenovering og det der følger med Facaderenovering og det der følger med Indledning... 1 Afrensning og oppudsning... 2 Udbedring af revner... 9 Bærejern til indvendig trappe... 13 Kvisten: Råd og rust... 18 Gesimser, sålbænke, sokkel og

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

E/F Gammel Ladegaard

E/F Gammel Ladegaard E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts

Læs mere

BIRGER LUND A S Rådgivende ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre Tlf. 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

BIRGER LUND A S Rådgivende ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre Tlf. 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk BIRGER LUND A S Rådgivende ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre Tlf. 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk Besigtigelsesnotat Rødovre 2012-09-25 Sag nr. A288 ea Vedr.: Emne: A/B Svanevej 25-27 og

Læs mere

AKTIVITETPLAN. Dato: 1012 Sokkel i beton med puds. 131. Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for kontrol af løs puds.

AKTIVITETPLAN. Dato: 1012 Sokkel i beton med puds. 131. Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for kontrol af løs puds. 17/2/2013 AKTIVITETPLAN. Dato: 10 Bygningsbasis. 1012 Sokkel i beton med puds. 131 Placering Type Int. Udgift. Aktivitetsår. B0 E 4 2015 2019 2023 Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

Dansk Bygnings Consult

Dansk Bygnings Consult Tilstandsrapport for ejendommen Edvards Falcks Gade 3-5, København Vurdering af facader, kælder, trapper og tag Rapporten er udført i marts/april 215 Tlf.: 38 86 77 77 eller 2262 89 Firskovvej 6, 1 sal,

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege TILSTANDSVURDERING af 15. juli 2014 Steen Knudsen Rådgivende ingeniør Ledreborg Alle 12 4320 Lejre TLF 40 55 33 42 1 Sammenfatning Hotel/ restaurant Skydevænget Langelinie

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø

TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø TILSTANDSRAPPORT 0.0 INDHOLDSFORTEGNELSE l.0 Indledning side 2 2.0 Konklusion side 3 3.0 Konstruktioner og materialer side 4

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14042

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14042 SKØNSERKLÆRING J.nr. 14042 Besigtigelsesdato: Onsdag, den 17. september 2014, kl. 14:00 Ejendommen: Klager: Beskikket bygningskyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsmødet: Bilag (herunder

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 Arbejder i jeres lejligheder. Byggeriet skrider hastigt frem, og håndværkerne skal snart i gang med arbejderne indvendigt i din lejlighed og ude på altanen. Du bliver

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 Eksempel Energirenovering etageboliger PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 UDGIVET DECEMBER 2014 Nye lejligheder på loftet Nyt skifertag og 16 nye moderne to-etagers taglejligheder med egen terrasse.

Læs mere

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune Hovedgaden 22, Skarrild, 6933 Kibæk udskiftning af dørparti 25.000 kr. inkl. moms. Bygningen er opført i 1916. Mod vejen (øst) fremstår huset, udover nyere tag og tagkonstruktion, med sit originale arkitektoniske

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789 Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Rørrendegård

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8016 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: 1. Manglende udluftning under krybekælder. 2. Fugtskjolder på indvendige vægge. 3. Borebilleangreb,

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13035

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13035 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13035 Besigtigelsesdato: 2013-06-14, fredag kl. 10.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Besigtigelse den: 10. februar 2015 kl. 10.30. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager)

SKØNSERKLÆRING. Besigtigelse den: 10. februar 2015 kl. 10.30. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager) SKØNSERKLÆRING Besigtigelse den: 10. februar 2015 kl. 10.30 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager) Klagers advokat: (I det følgende betegnet som klagers advokat) Beskikket bygningskyndig:

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisions Projektteam Øst Spanteloftvej 16 1439 København K.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisions Projektteam Øst Spanteloftvej 16 1439 København K. Lautrupvang 8 DK 2750 Ballerup Telefon: + 45 44 85 86 00 Telefax: + 45 44 85 86 09 E-mail: goritas@goritas.dk Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisions Projektteam Øst Spanteloftvej

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7217 Oversigt over klagepunkter: 1. Ulovligt gulvafløb. 2. Bagfald på gulv i badeværelset. 3. Utætte fuger i badeværelset. 4. Skade ved loft i badeværelset. 5. Eftergivende gulve

Læs mere

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN TAGET 1.1 TAGDÆKNING Er der huller i tagdækning fx på grund af afblæste tagsten eller tagplader eller smuldrer

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Notat til generalforsamling d. 28. april 2011 - tag- og vandskader.

Notat til generalforsamling d. 28. april 2011 - tag- og vandskader. Notat til generalforsamling d. 28. april 211 - tag- og vandskader. Vinteren 21/211 har desværre forårsaget en del skader på Ejerforeningens tag samt involveret vandskader i 5 lejligheder. Skaderne er sket

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14122

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14122 SKØNSERKLÆRING J.nr. 14122 Besigtigelsesdato: Den 27.11.2014 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

Husbygning til modelbanen.

Husbygning til modelbanen. Husbygning til modelbanen. I de sidste par år har jeg, som nogle nok har opdaget, bygget en del huse til modelbanen, primært Langå og udstillingsanlægget. De fleste af husene er placeret op af bagvæggen

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Bent Ole Laursen 1 EBS - TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Kongensbrovej 8 8881 Thorsø Dato: 12-2-2015 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 710-14738 Matr. nr./ejerlav 9e - idt, 8881 Thorsø EBS sagsnr. 49619

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11037

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11037 SKØNSERKLÆRING J.nr. 11037 Besigtigelsesdato: Tirsdag den 2. august 2011. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

Holmegårdsskolen. Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Holmegårdsskolen. Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Holmegårdsskolen Adresse Placering Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Holmegårdsskolen er opført i 1940 og 1950, og er senere tilbygget i 1961. Bygningerne

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening EF Infanterivej 14 32 8930 Randers NØ Att: Jimmy Christensen Vor sag Vor ref Dato 11156 Infanterivej 14-32 JHJ/jhj 18. november 2011 Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening MultiConsulting

Læs mere

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk MedByg MedByg kan i princippet foregå i alle vores huse. Alt, der bygges i samarbejde med os, er individuelt. Prisen på et individuelt hus er naturligvis også lidt højere, men der er mange forhold, der

Læs mere

Hillerød d. 21. december 2007. RAPPORT Sag: Andelsboligforeningen Slettebjerget Init.: JSH Vedr.: Utætheder ved ovenlys

Hillerød d. 21. december 2007. RAPPORT Sag: Andelsboligforeningen Slettebjerget Init.: JSH Vedr.: Utætheder ved ovenlys Side 1 af 5 RAPPORT Sag: Andelsboligforeningen Slettebjerget Init.: JSH Vedr.: Utætheder ved ovenlys Hillerød d. 21. december 2007 Nærværende rapport er udført for at opsummere tilsyn, udbedringer og fremtidige

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C Referenceliste Mejlgade, Aarhus C Den bevaringsværdige ejendom er oprindeligt fra 1845 og anvendt dels til bolig og dels til erhverv. Ejendommen har de seneste år lidt under manglende vedligeholdelse,

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 8014 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Der mangler aftræk fra toiletrum på 1 sal 2. Der mangler aftræk fra fyrrum 3. Der mangler radiatorer på hele 1 sal 4. Der mangler redningsåbning fra

Læs mere

Case 3: Eksempel på bygningsrenovering Af Mario Jensen, Bygningskonstruktør Qarsoq Tegnestue ApS Opponent Thomas Riis Arkitekt MAA, RIIS ApS.

Case 3: Eksempel på bygningsrenovering Af Mario Jensen, Bygningskonstruktør Qarsoq Tegnestue ApS Opponent Thomas Riis Arkitekt MAA, RIIS ApS. Case 3: Eksempel på bygningsrenovering Af Mario Jensen, Bygningskonstruktør Qarsoq Tegnestue ApS Opponent Thomas Riis Arkitekt MAA, RIIS ApS. Bygningen B-7 Ny herrnhutsbygning opført (1747-48) som missionshus

Læs mere

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun BY DIN EEN SHELTER I BAHAVEN: Og kom helt tæt på naturen 28 Tekst og foto eert Mørk. Tegning: Christian Raun ør Det Selv 12/2003 Shelter betyder beskyttelse, og det er lige præcis, hvad du opnår, hvis

Læs mere

Nørrebrogade. Nørrebrogade. Det skal du vide om Renovering og genhusning

Nørrebrogade. Nørrebrogade. Det skal du vide om Renovering og genhusning Nørrebrogade Nørrebrogade Det skal du vide om Renovering og genhusning Revideret januar 2014 1 Indhold Indhold... 2 Kære beboere... 3 Byggepladskontor og byggeledelse... 4 Arbejdstid... 4 Byggesagens omfang...

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Standardhus Einherjere type VI

Standardhus Einherjere type VI Standardhus Einherjere type VI 2002 Copyright 2002 Thomas Greve / Martin Seliger / Einherjerne Standard hus Type VI 1. Forord 3 2. Intro 4 -Ide -Opbygning 3. Martrialer 5 4 Bygning af elementer -Ramme

Læs mere

Historik for vandskade i værelse(r) mod gade Absalonsgade 24, 4. tv.

Historik for vandskade i værelse(r) mod gade Absalonsgade 24, 4. tv. Historik for vandskade i værelse(r) mod gade Absalonsgade 24, 4. tv. Bemærk: Første skade i begge værelser mod gade. Efterfølgende skader indtil maj 2002 kun i værelse mod gade, der vender ind mod Absalonsgade

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

GRATIS ejendomstjek af ejendommens klimaskærm Notat af besigtigelsen

GRATIS ejendomstjek af ejendommens klimaskærm Notat af besigtigelsen Rådgivende ingeniører FRI arkitekter energirådgivere A/B Damhjørnet Roskildevej 193-201 og Valby Langgade 264-278 2500 Valby Att.: bestyrelsen Dato: 18/5-2015 Vedr.: Emne: GRATIS ejendomstjek af ejendommens

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14069

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14069 SKØNSERKLÆRING J.nr. 14069 Besigtigelsesdato: 2014-09-04 torsdag. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.B.)

Læs mere

Boligudvalget 2010-11 BOU alm. del Bilag 22 Offentligt

Boligudvalget 2010-11 BOU alm. del Bilag 22 Offentligt Boligudvalget 2010-11 BOU alm. del Bilag 22 Offentligt Mulig køber Tlf.: mail nr. Mail BYGKON Højbjerg, den 1. november 2010 Vedrørende Gxxxxvej, 8660 Skanderborg bygningsrapport Bygningsrapport omfattende

Læs mere

Fig. 1. Oversigtsfoto af Istedløven. Skulpturen fremstår irret med sorte områder og pletter.

Fig. 1. Oversigtsfoto af Istedløven. Skulpturen fremstår irret med sorte områder og pletter. Tilstandsrapport Kort om Istedløven Skulpturen Istedløven blev skabt af billedhugger H. W. Bissen til minde om de faldne danske soldater i krigen 1848 1850. Den blev afsløret den 25. juli 1862 på Sankt

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Undertegnede entreprenør tilbyder hermed at udføre nævnte entreprise iht. udbudsmateriale af april 2009.

Undertegnede entreprenør tilbyder hermed at udføre nævnte entreprise iht. udbudsmateriale af april 2009. V. TILBUDSLISTE Ejendom: AB Gunløg Sag nr.: 06.2527.02 af april 2009. Entreprise 1 - Hovedentreprisen Undertegnede entreprenør tilbyder hermed at udføre nævnte entreprise iht. udbudsmateriale af april

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet :

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet : Skønsmandens erklæring 8043 Oversigt over klagepunkter: Pkt.1 Dæk mod krybekælder er ikke udført korrekt. Dampspærre er placeret på undersiden af isolering (den kolde side). Følgeskader i form af lugtgener

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

BYGGETEKNISK GENNEMGANG

BYGGETEKNISK GENNEMGANG YETEKNISK ENNEMN Sælger Carina Obreja Urupvej 1 4140 orup Køber/lejer Ejendom Urupvej 1 4140 orup Ejendom Matr. 1 D Ørninge y, orup Ejend.nr. 155803 Datoer esigtiget 09.04.2015 Ejendom generel beskrivelse

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

INVITATION TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I EJERFORENINGEN RINGPARKEN

INVITATION TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I EJERFORENINGEN RINGPARKEN INVITATION TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I EJERFORENINGEN RINGPARKEN TIL EJERNE I RINGPARKEN 17/12-1998 VEDR: NYT TAG PÅ BLOKKENE I RINGPARKEN Der indkaldes hermed til EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING,

Læs mere

K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P

K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P KIRSEBÆRHAVEN I LYSTRUP OMBYGNING + RENOVERING GPP ARKITEKTER OKTOBER 2009 KIRSEBÆRHAVEN I LYSTRUP Kirsebærhaven er kollegieboliger fra 1988 i en bebyggelse som

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Pejse og brændeovne. Bygningsreglement for småhuse 1998

Pejse og brændeovne. Bygningsreglement for småhuse 1998 Pejse og brændeovne Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 8 en række byggetekniske

Læs mere

Forebyggelse af skader som følge af klimaforandringer

Forebyggelse af skader som følge af klimaforandringer Forebyggelse af skader som følge af klimaforandringer Her får du en oversigt over, hvordan din virksomhed kan sikre sig i god tid inden en skadebegivenhed, og hvad du kan iværksætte hurtigt, hvis skadebegivenheden

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093 Besigtigelsesdato: Torsdag den 19. september 2013 kl. 10:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7204 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Punkterede termoruder. 2. Revnede klinker på fortrappe. 3. Gulvafløb i kælder. 4. Revnede fliser i bruseområde. 5. Intet afløb

Læs mere

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Læs hele monteringsvejledningen igennem, inden du begynder at montere. Dette er en generel monteringsvejledning for Santex Udestue 80-86,

Læs mere

Boligkontoret Århus Afd. 36. Hallssti 19-21 BEBOERINFORMATION. Udskiftning af brugsvandsrør

Boligkontoret Århus Afd. 36. Hallssti 19-21 BEBOERINFORMATION. Udskiftning af brugsvandsrør Boligkontoret Århus Afd. 36. Hallssti 19-21 BEBOERINFORMATION Udskiftning af brugsvandsrør Juni 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Generel information... 3 Hvad skal der laves, når arbejdet går i gang?.... 3 Hvornår

Læs mere

26/12-10 Vandskaden opdages - akutudtørring iværksættes og bygningen sikres

26/12-10 Vandskaden opdages - akutudtørring iværksættes og bygningen sikres 1. Samlet regnskab for vandskaden 1.1. Beskrivelse af vandskaden VUC Aarhus oplevede imellem jul og nytår 2010 en meget omfattende vandskade forårsaget af udstrømmende fjernvarmeland fra bygningens loft.

Læs mere

Beboermøde Ryesgade 25

Beboermøde Ryesgade 25 Beboermøde Ryesgade 25 Beboermødet afholdes på tirsdag den 27. november kl. 19-21 i baghuset Ryesgade 30 (indgang gennem porten i passagen) Oplæg på mødet: 1. Kommunens ønsker til byfornyelsen og til projektet

Læs mere

Vedligeholdelse og renovering af ejendommen Brohusgade 17

Vedligeholdelse og renovering af ejendommen Brohusgade 17 Vedligeholdelse og renovering af ejendommen Brohusgade 17 November 2010 Tag Udskiftning af tagbelægning på tagflader Opretning af underlag på del af tag med svag hældning Opretning af spær, nye lægter

Læs mere