FGU Prøvevejledning for samfundsfag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FGU Prøvevejledning for samfundsfag"

Transkript

1 FGU Prøvevejledning for samfundsfag

2 Indhold 1. Indledning Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse Afsluttende prøve... 5 Prøvens fokus... 5 Rammerne for prøven Eksaminationsgrundlag Bedømmelsesgrundlag Bedømmelseskriterier Eksempel på portfolioprøve i samfundsfag på E-niveau Bilag: Guide til god praksis ved prøveafholdelse i faget

3 1. Indledning Denne vejledning udfolder, forklarer og eksemplificerer nogle af bestemmelserne om prøverne i FGUlæreplanen for samfundsfag, men vejledningen indfører ikke nye bindende krav. Vejledningen udfolder hermed læreplanens afsnit 4.2 Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt og afsnit 4.3 Afsluttende prøve. 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt Faglig dokumentation Den faglige dokumentation spiller en væsentlig rolle i undervisningen både i forbindelse med den løbende evaluering og vejledning af eleven og i forbindelse med afslutningen af undervisningen, hvis elevens standpunkt her skal bedømmes. Dokumentationen er en del af bedømmelsesgrundlaget både for den løbende evaluering og for det afsluttende standpunkt. Faglig dokumentation i samfundsfag Den faglige dokumentation vil typisk omfatte notater og digitale fremstillinger i forbindelse med interviews eller projektrapporter inkl. fotodokumentation og udklip fra forskellige nyheder i relation til den praksis, eleven har arbejdet med. Dokumentationen skal indeholde samfundsfagsfaglige problemstillinger fra hverdagslivet eller arbejdslivet, og den skal demonstrere viden om grundlæggende fagsprog og samfundsfaglige fagbegreber. Der skal arbejdes med progression i dokumentationen på G-, E- og D-niveau. Eksempler: På G-niveau: notater og fotos fra interviews eller rollespil i forbindelse med arbejdet med politiske partier På E-niveau: link til videoer, artikler eller udsendelser samt elevens notater og skitser i forbindelse med arbejdet med politiske partier På D-niveau: projektrapport, der indeholder selvproducerede skriftlige eller digitale produkter, i forbindelse med arbejdet med politiske partier. De nærmere krav til og rammer for den faglige dokumentation fastsættes og beskrives på institutionsniveau. Når institutionen (lederen/lærerne) vælger dokumentationsform skal der ud over faglige hensyn også tages hensyn til elevens evner og muligheder for at dokumentere sin læring og sit arbejde. Læreren må derfor differentiere i forhold til det konkrete arbejde, som eleven udfører, og i forhold til hvad eleven kan præstere. Det er ligeledes vigtigt at arbejde med progression i dokumentationen, så eleven løbende afprøver forskellige dokumentationsformer og gradvis øger kompleksiteten og korrektheden i dokumentationen, så elevens evne til at udforme dokumentationen ud fra de krav, der stilles til form og indhold, gradvis øges. 2

4 Afsluttende standpunktsbedømmelse Eleven skal have en standpunktsbedømmelse i samfundsfag, når eleven afslutter faget, hvis faget ikke er udtrukket til prøve for den enkelte elev. Det fremgår af elevens forløbsplan, hvilket niveau eleven skal afslutte samfundsfag på. Elevens faglige dokumentation indgår som bedømmelsesgrundlag for standpunktsbedømmelsen. Endvidere bedømmes eleven på baggrund af sin præstation i undervisningen. Den afsluttende standpunktsbedømmelse er en absolut karakter, der skal vise elevens aktuelle standpunkt målt i forhold til undervisningens mål. Bedømmelsen af en elev må ikke foregå ved en sammenligning med de øvrige elevers kunnen. Dokumentationen skal bidrage til bedømmelse af elevens standpunkt ved afslutningen af et niveau, men udgør ikke hele bedømmelsesgrundlaget. Samfundsfag indeholder videns-, færdigheds- og kompetencemål inden for de forskellige samfundsfaglige områder, hvor eleven også skal bedømmes, som bedst udspiller sig og lader sig bedømme i den daglige undervisning og i de arbejds- og læreprocesser, som eleverne gennemfører. Den type af mål skal også inddrages i bedømmelsen. Det kan fx handle om, hvordan eleven benytter faglige begreber, når eleven redegør for det faglige stof eller deltager i diskussioner. Der kan også være undervisningsmål som eleven er blevet undervist ud fra i starten af uddannelsesforløbet der ligeledes skal inddrages i den afsluttende bedømmelse. Det kan være emner eller fagligt indhold, som er blevet bearbejdet i den første del af undervisningen, men som ikke indgår senere i forløbet, og elevens præstation inden for dette emne skal indgå i bedømmelsen. Fx har eleven lært om magtens tredeling i begyndelsen af forløbet, og det forventes, at eleven kan benytte sig af denne viden senere i forløbet. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at man ikke på denne måde utilsigtet kommer til at bedømme eleven ud fra de kompetencer, som eleven havde i begyndelsen af undervisningen, da standpunktsbedømmelsen altid skal afspejle elevens kompetencer på bedømmelsestidspunktet. 3

5 Elevens dokumentation vil således sjældent kunne danne grundlag for bedømmelsen af alle de mål, som samfundsfag omfatter. Derfor skal der tages højde for fagets forskelligartede kompetencer og konkret tages stilling til, hvordan bedømmelsen skal foregå. I den forbindelse er det afgørende at tage stilling til konkrete bedømmelseskriterier, som angiver, hvad der lægges vægt på i bedømmelsen. De overordnede bedømmelseskriterier, som de fremgår af læreplanen for samfundsfag, ses i skemaet nedenfor. Bedømmelseskriterierne for standpunktsbedømmelsen er de samme som for prøven. Bedømmelseskriterier på G-, E- og D-niveau, jf. læreplanen G-niveau E-niveau D-niveau Eleven kan: Eleven kan: Eleven kan: demonstrere relevant brug af faglige begreber udtrykke sig i et korrekt fagligt sprog indgå i dialog om de faglige problemstillinger fra hverdagslivet eller arbejdslivet tage stilling til relevante faglige problemstillinger fra hverdagslivet eller arbejdslivet inddrage erhvervsmæssige og samfundsfaglige forhold i præsentationen. redegøre for enkle samfundsfaglige begreber og modeller tage stilling til relevante, aktuelle og faglige problemstillinger fra hverdagslivet eller arbejdslivet inddrage erhvervsmæssige og samfundsfaglige forhold i præsentationen. diskutere og udtrykke sig klart og præcist i et korrekt fagligt sprog vise forståelse for og anvende samfundsfaglige begreber og modeller demonstrere overblik og faglige sammenhænge forholde sig kritisk til samfundsmæssige problemstillinger på et fagligt grundlag perspektivere faget i forhold til erhvervsfaglige og samfundsfaglige forhold. Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. De overordnede bedømmelseskriterier vil ofte skulle konkretiseres på den enkelte institution i forhold til den kontekst, som samfundsfag foregår i, så eleven og læreren ved, præcis hvad der lægges vægt på i bedømmelsen. Bedømmelseskriterier er i sin enkelhed det, man lægger vægt på ved en bedømmelse, men det er altid vigtigt, at læreren bruger sin professionelle faglighed til at vurdere elevens samlede kompetencer inden for faget, når der gives en karakter. 4

6 3. Afsluttende prøve I samfundsfag er den afsluttende prøve en portfolioprøve. Læreplanen for samfundsfag beskriver de overordnede rammer for prøven. Derudover skal man tage stilling til en række forhold, når man som lærer planlægger og gennemfører en konkret prøve i samfundsfag. Det er for at sikre, at eleven er klar over, hvordan prøven foregår, og hvordan eleven bliver bedømt, og for at sikre, at man kan gennemføre en sikker og fair prøve. Prøvens fokus En prøve vil altid have karakter af en stikprøve, da det sjældent vil være muligt at afprøve eleven i alle de mål, som eleven skal have nået i undervisningen, men elevens præsentationsportfolio skal afspejle elevens kompetencer inden for flest mulige af fagets mål. Derfor bliver lærerens vejledning af eleven helt central, når der arbejdes med udvælgelse og klargøring af materiale til portfolioen. Præsentationsportfolioen skal udarbejdes gennem en proces, hvor læreren vejleder eleven, så portfolioen får et fokus, som rammer fagets væsentligste mål. En god portfolioprøve forudsætter derfor et sikkert fagligt blik for, hvordan målene kan bringes i spil i prøvesammenhæng. Her bliver valget af eksaminationsgrundlag, det vil sige det faglige stof eller materiale, der eksamineres ud fra, og af bedømmelsesgrundlag, det vil sige de produkter, processer eller præstationer, der bedømmes med henblik på en karakter, derfor helt afgørende. Holdnings- og vidensbaseret dialog og kommunikation er centrale elementer i samfundsfag, og derfor skal dette medtænkes i prøveudformningen. Ved at inddrage de hverdagsaktuelle emner og problemstillinger, som relaterer sig til elevens dokumentation og den praksis, eleven har arbejdet med, får eleven mulighed for at sætte ord på og blive bevidst om, hvordan samfundsfaglige begreber og arbejdsmetoder kan bruges til at løse problemerne lokalt og globalt. Rammerne for prøven Portfolioprøven skal beskrives helt konkret af institutionen, og den faglige kontekst skal være synlig i prøvebeskrivelsen. Det er vigtigt, at forholde sig til prøvens rammer, herunder faserne før prøven, under prøven og efter prøven. Bilag 1 indeholder en tjekliste, som kan anvendes til at sikre, at der er taget stilling til en række centrale forhold med væsentlig betydning for prøvens planlægning og gennemførelse. Institutionen skal kunne dokumentere beskrivelsen af prøven, så den kan formidles til censor og til lærerne på FGU-institutionen. 5

7 3.1 Eksaminationsgrundlag Eksaminationsgrundlaget i samfundsfag er elevens præsentationsportfolio. Eleven har forud for prøven udarbejdet og valgt materiale til præsentationsportfolioen ud fra sin arbejdsportfolio. Præsentationsportfolioen er det faglige stof eller materiale, der eksamineres ud fra, og som skal gøre det muligt for eksaminanden at demonstrere de opnåede kompetencer præsentationsportfolioen er det, man taler med eleven om. Præsentationsportfolioen skal give eksaminator og censor mulighed for at iagttage elevens arbejde, indgå i dialog med eleven og stille spørgsmål, som aktiverer og udfordrer elevens kompetencer. For eleven skal præsentationsportfolioen give mulighed for at vise praktiske kompetencer, besvare spørgsmål, forklare og argumentere. Portfolioens indhold opbygges på baggrund af undervisningens indhold. Materialet skal afspejle eksaminandens aktuelle standpunkt. At vejlede eleven forudsætter et sikkert fagligt blik for, hvordan de faglige mål kan bringes i spil under den efterfølgende eksamination. Spørgsmål, som er væsentlige at overveje og tage stilling til, når eleven vejledes i forbindelse med sit arbejde med præsentationsportfolioen: Giver det valgte materiale i præsentationsportfolioen gode muligheder for at bringe de faglige mål, som eleven skal bedømmes ud fra, i spil? Kræver indholdet i præsentationsportfolioen særlige fysiske rammer eller redskaber? Den gode præsentationsportfolio kan fx indeholde følgende elementer: En praktisk opgave En teoretisk opgave eller model Et produkt En arbejdsproces En synopsis Et projekt En praktikerfaring. 6

8 3.2 Bedømmelsesgrundlag Det er afgørende at skelne mellem eksaminationsgrundlaget og bedømmelsesgrundlaget. Kort sagt er eksaminationsgrundlaget det, der eksamineres ud fra, altså præsentationsportfolioen, og bedømmelsesgrundlaget er eksaminandens mundtlige præstation og præsentationsportfolioen. I samfundsfag kan den mundtlige præstation og præsentationsportfolioen vægtes forskelligt som bedømmelsesgrundlag på de forskellige niveauer. Eksempelvis forventes det på G-niveau, at hovedvægten er på den mundtlige præstation, og at eleven støtter sig til sin portfolio og læreren kan desuden vælge at inddrage elementer fra portfolioen i eksaminationen, hvor det er hensigtsmæssigt. På D-niveau forventes det, at den mundtlige præstation og præsentationsportfolioen vægtes ens, da der på dette niveau skal være mere fokus på den skriftlige dimension. Den faglige dialog kan med fordel handle om de skriftlige elementer fra præsentationsportfolioen. Desuden skal der fokuseres på at inddrage den praksis i eksaminationen, som eleven har arbejdet med for at skabe en sammenhæng til den undervisning, som eleven har modtaget. Eksaminator, censor og eleven skal alle være helt klar over, hvad der tæller med i bedømmelsen og hermed om der er en særlig vægtning mellem den mundtlige præstation og præstationsportfolioen. Når både præsentationsportfolioen og elevens mundtlige præstation indgår i bedømmelsen, kan det være relevant, at institutionen (lederen/lærerne) fastsætter og beskriver bestemmelser for, hvad der tæller med hvilken vægt ved karakterfastsættelsen. Karakterfastsættelsen skal foregå på baggrund af elevens præstation og en vurdering af, hvordan den matcher niveauerne i karakterskalaen. Derfor spiller eksaminations- og bedømmelsesgrundlaget også en afgørende rolle med hensyn til at kunne vurdere forskellige grader af målopfyldelse. Den dygtige elev skal have mulighed for at kunne præstere til karakteren 12, og den mindre dygtige elev skal have mulighed for at kunne bevise, at præstationen netop er bestået. Bedømmelsen og begrundelsen herfor kræver en god forståelse af karakterskalaens niveaubeskrivelser, og at bedømmerne er enige om, hvad der er væsentlige og mindre væsentlige styrker og mangler ved en elevs præstation. Derfor er det afgørende at fastsætte og være enige om prøvens bedømmelseskriterier. 7

9 3.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad elevens præstation lever op til de faglige mål. Bedømmelseskriterierne er det, eksaminator og censor lægger vægt på i bedømmelsen, og der skal være en tydelig sammenhæng mellem prøvens mål og bedømmelseskriterierne. I forbindelse med bedømmelsen skal der være formuleret bedømmelseskriterier, som sikrer, at bedømmerne fokuserer på det samme ved elevens præstation. Ellers kan bedømmelsen blive tilfældig, og der kan opstå store uenigheder mellem eksaminator og censor om, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er vigtigt. Bedømmelseskriterierne skal med andre ord sikre, at det, som eksaminator og censor kigger på/lytter efter, er det samme. Bedømmelseskriterierne skal bidrage til at fastholde det faglige fokus i forbindelse med prøven og sikre, at det er de væsentligste faglige mål, der bedømmes ud fra. Samtidig er det vigtigt, at bedømmerne bruger deres professionelle faglighed til at vurdere elevens præstation, så bedømmelsen bliver foretaget ud fra en helhedsvurdering af de elementer, der indgår i prøven. Bedømmelseskriterierne skal være fastsat af den prøveafholdende institution, og eleven og censor skal være orienteret om dem. Kriterierne skal tage udgangspunkt i de kriterier, der er fastsat i læreplanen, og skal være konkretiseret med henblik på den aktuelle prøve. Den prøveafholdende institution har både retten og pligten til at fastsætte og konkretisere den enkelte prøves bedømmelseskriterier, og eksaminator og censor skal bedømme ud fra de fastsatte kriterier. Med dette udgangspunkt er det væsentligt, at man i forbindelse med prøveplanlægningen overvejer følgende: Hvordan er sammenhængen mellem prøvens fokus, bedømmelsesgrundlaget og bedømmelseskriterierne? Hvordan kan bedømmelseskriterierne beskrives så enkelt og forståeligt som muligt? Hvordan forklares kriterierne for eleven? Er censor informeret om bedømmelseskriterierne? Nedenfor gives eksempler på, hvordan nogle af bedømmelseskriterierne kan konkretiseres yderligere: 8

10 Eksempel på konkretisering af udvalgte bedømmelseskriterier Kriterier Konkretisering Eleven kan: Demonstrere relevant brug af faglige begreber (G-niveau) Tage stilling til relevante faglige problemstillinger fra hverdagslivet eller arbejdslivet (G-niveau) Inddrage erhvervsmæssige og samfundsfaglige forhold i præsentationen (E-niveau) Diskutere og udtrykke sig klart og præcist i et korrekt fagligt sprog (D-niveau) Der lægges vægt på, at: Eleven kan referere til demokratibegrebet, magtens tredeling, de politiske beslutningsprocesser og rollefordelingen mellem stat, region og kommune Eleven på et grundlæggende niveau kan anvende sociologiske forklaringsmodeller til at redegøre for sociale og kulturelle forskelle i samfundet (og i den sammenhæng kan anvende begreber som social arv, ulighed, sociale klasser eller integration på en hensigtsmæssig måde) Eleven på et grundlæggende niveau kan redegøre for konsekvenser af forskellige produktionsformer ved at anvende faglige begreber som ressourcer og forbrug Eleven kan beskrive begreber som udbud og efterspørgsel og gøre rede for den danske velfærdsmodel på et grundlæggende niveau Der lægges vægt på, at: Eleven kan komme med enkle eksempler på ændringer i samfundsudviklingen og deres betydning for os som medborgere Eleven kan identificere sin egen rolle og sine egne indflydelsesmuligheder, når det gælder bæredygtige løsninger på samfundets problemer Eleven kan afprøve sine egne synspunkter og lytte til andres synspunkter og holdninger Eleven kan beskrive forskellige grupper i samfundet og redegøre for sociale og kulturelle forskelle og de problemer, der knytter sig til dette felt Eleven kan tage stilling til de udfordringer, som den danske økonomi og det danske velfærdssystem står over for Der lægges vægt på, at: Eleven kan beskrive sammenhængen mellem samfundsøkonomien og virksomhedernes udvikling Eleven kan komme med eksempler på internationaliseringens betydning for Danmark og de danske virksomheder, herunder arbejdskraftens fri bevægelighed og outsourcing. Eleven kan formidle sin viden om arbejdsmiljø og økonomiske forhold Der lægges vægt på, at: Eleven kan beskrive samfundsmæssige problemstillinger ved at anvende faglige begreber, argumentere for sine egne synspunkter og formidle andres holdninger og argumenters Eleven kan tage selvstændigt stilling til samfundsfaglige problemstillinger, der 9

11 Kriterier Eleven kan: Forholde sig kritisk til samfundsmæssige problemstillinger på et fagligt grundlag (Dniveau) Konkretisering fx er relateret til en praksis, eleven har arbejdet med. Eleven i en diskussion kan understøtte sin anvendelse af de faglige begreber med en hensigtsmæssig anvendelse af data eller modeller Der lægges vægt på, at: Eleven kan indhente viden om aktuelle samfundsmæssige forhold fra forskellige medier, forholde sig til denne viden og videreformidle den Eleven kan forholde sig til forskellige kilder og deres troværdighed Eleven kan perspektivere den valgte problemstilling til andre samfundsmæssige sammenhænge og problemstillinger inden for det opgivne stof Eleven kan forholde sig til den måde, hvorpå de forskellige medier bearbejder nyheder på Eleven kan bedømme troværdigheden af forskellige udsagn i samfundsdebatten 4. Eksempel på portfolioprøve i samfundsfag på E-niveau Undervisningsforløb FGU-institutionen skal have en strategi for genbrug og affaldshåndtering, og der er nedsat en gruppe, der skal udforme strategien. Eleverne arbejder i et undervisningsforløb med en praksis omkring genbrug, som har som mål, at eleverne skal komme med anbefalinger til FGU-institutionens strategi for genbrug og håndtering af affald, som skal præsenteres for den nedsatte arbejdsgruppe. Eleverne indgår over en periode i at få overblik over, veje, håndtere og sortere alt skolens affald i forskellige materialer træ, metal, glas, plastik og madvarer og køre det relevante materiale på genbrugsstationen. Eleverne dokumenterer arbejdet undervejs og tager billeder af processerne og beregner mængden af materiale. Eleverne arbejder med understøttelse fra læreren sideløbende med at udforske og fordybe sig i nedenstående spørgsmål gennem interview, deskresearch og diskussioner: 10

12 Hvorfor/hvordan genbruger vi? Hvad gør genbrugspladsen med affaldet? Overblik over arbejdsprocessen effektivitet og samarbejde Hvad ville der ske i verden, hvis vi ikke genbrugte? Forskellige landes holdninger til skrald og genbrug Klima i forbindelse med skraldehåndtering Udregning af materialeforbrug og -spild Økonomien i arbejdet Sikkerhed og ergonomi i forbindelse med opgaven Værkstederne på FGUinstitutionens indretning ift. affaldssortering og faglærernes holdninger til affaldshåndtering Eleverne fordyber sig således i forløbet i de samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser af forbruget og inddrager begreber som forbrug, økonomiske kredsløb, bæredygtighed og miljøpolitik. Eleverne udarbejder i grupper PowerPoint-præsentationer, som grupperne holder for arbejdsgruppen, der skal arbejde videre med FGU-institutionens strategi for genbrug og affaldshåndtering. I præsentationerne indgår de faglige emner, problemstillinger og begreber, samt elevernes anbefalinger til FGU-institutionens strategi. Eleverne udarbejder desuden notater som bilag til præsentationerne, der uddyber de faglige emner. PowerPoint-præsentation, uddybende notater, andre notater fra arbejdet og billeder fra processen samles i den enkelte elevs arbejdsportfolio. Forberedelse til prøven Umiddelbart efter at eksamensdatoen er offentliggjort, udleverer læreren et dokument til eleverne, hvori læreren beskriver processen frem mod prøven. Her starter arbejdet med præsentationsportfolioen, og der afsættes to uger til det. Eleverne skal i dette tilfælde til eksamen enkeltvis, så hver enkelt elev arbejder med sin præsentationsportfolio og får vejledning af læreren. Præsentationsportfolioen skal indeholde dokumentation for elevens arbejde med to forskellige emner med tydelige samfundsfaglige problemstillinger og temaer fra hverdagslivet eller arbejdslivet. Arbejdet med genbrug indgår som det ene emne. Lærerne vejleder eleven til at udvælge de relevante dokumenter og materialer fra arbejdsportfolioen og kvalificerer elevens arbejde ved at hjælpe med at udvælge de relevante teorier og fokusere på de faglige kompetencer. I forhold til forløbet omkring genbrug er det fx relevant, at eleven kan vise sine opnåede kompetencer til at: 11

13 Identificere og arbejde med samfundsmæssige processer og problemstillinger omkring miljø og genbrug Forholde sig til og diskutere samspillet mellem individ og samfund Forholde sig til sin rolle som aktiv medborger i det danske samfund Forklare forbrug og dets betydning i forhold til miljø og bæredygtighed. Læreren indsamler og sender præsentationsportfolioerne til censor. Under prøven Prøven begynder med, at eleven fremlægger sin præsentationsportfolio med de to emner på maksimum 10 minutter, og herefter indledes en samtale med lærer og censor. Under prøven kan eleven også inddrage mediernes rolle i samfundsdebatten om bæredygtighed og vores forbrugsvaner. Både eksaminator og censor kan stille uddybende spørgsmål under samtalen. Efter ca. 25 minutter slutter oplægget og samtalen med eleven, og læreren og censor voterer. 12

14 Bilag: Guide til god praksis ved prøveafholdelse i faget Den nedenstående tjekliste anvendes i forbindelse med prøveplanlægningen. Ikke alle punkter vil være lige relevante ved alle prøver det afhænger af den konkrete prøves form og kontekst. Det er en god ide at skrive de vigtigste beslutninger om prøven ned, så de kan deles med censor og mellem lærerne på FGU-institutionen. Før prøven Hvad skal prøvens fokus være? Hvad skal bedømmelseskriterierne være? Skal der være tale om en individuel prøve eller en gruppeprøve? Ved gruppeprøve: Hvor mange elever er der i gruppen [NB: Husk at følge antallet i læreplanen], og hvordan skal de samarbejde? Hvordan udarbejdes eksaminationsgrundlaget? Er der særlige krav til eleverne for at kunne deltage i prøven? Skal læreren godkende elevarbejde, der skal indgå som eksaminationsgrundlag? Hvornår starter prøven? Udarbejder eleverne noget i undervisningen, som de medbringer til prøven? Eller starter prøven med udlevering af en opgave, som skal løses samme dag? Tidsramme for prøven: Er der forberedelse, og hvad er rammerne for denne? Er der særlige krav til, hvilke fysiske rammer prøven skal foregå inden for? Hvilke hjælpemidler har eleverne til rådighed? Er der nogle elever, der skal have særlige prøvevilkår? Skal der være en tidsplan for elevernes arbejde på dagen? Hvor mange elever kan være til prøve samtidig? Hvordan informeres censor, og hvad skal censor informeres om? 13

15 Hvordan sendes der materiale til censor (hvis materialet indgår som bedømmelsesgrundlag)? Hvilke praktiske informationer skal censor have? Hvordan forberedes eleverne til prøven undervejs og i den sidste afsluttende fase af undervisningen? Under prøven Hvem er den prøveansvarlige, som kan tilkaldes i problematiske situationer? Læreren er eksaminator, men hvad er censors rolle? Hvordan skal kommunikationen med eleverne være? Hvordan skabes der en god og tryg prøvesituation? Hvordan får eleverne de bedste muligheder for at vise, hvad de kan? Hvad skal eksaminator og censor iagttage? Hvordan holder eksaminator og censor styr på iagttagelser og vurderinger af den enkelte elev anvendes der skemaer eller andre værktøjer? Hvordan sikres det, at eleverne får de samme (ens) muligheder under prøven? Efter prøven Hvornår og hvordan voteres der? Hvordan meddeles bedømmelsen til eleverne? Hvordan håndteres uenighed om bedømmelsen? Hvem tager sig af elever, der ikke består? Hvem oplyser om muligheden for omprøve? Hvordan udformes, underskrives og afleveres karakterlister? Hvilke erfaringer gav prøvens udformning? Giver disse erfaringer anledning til ændringer i prøvetilrettelæggelsen og prøveafholdelsen? 14

16 15

FGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab

FGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab FGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab Indhold 1. Indledning 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt 2 Faglig dokumentation 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse 2 3. Afsluttende prøve

Læs mere

FGU. Prøvevejledning for dansk

FGU. Prøvevejledning for dansk FGU Prøvevejledning for dansk Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende prøve... 5 Prøvens

Læs mere

FGU Prøvevejledning for PASE

FGU Prøvevejledning for PASE FGU Prøvevejledning for PASE Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 2 3. Afsluttende prøve... 5 Prøvens

Læs mere

FGU Prøvevejledning for handel og kundeservice

FGU Prøvevejledning for handel og kundeservice FGU Prøvevejledning for handel og kundeservice Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende

Læs mere

FGU Prøvevejledning for miljø og genbrug

FGU Prøvevejledning for miljø og genbrug FGU Prøvevejledning for miljø og genbrug Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende prøve...

Læs mere

FGU Prøvevejledning for engelsk

FGU Prøvevejledning for engelsk FGU Prøvevejledning for engelsk Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende prøve... 7

Læs mere

FGU Prøvevejledning for motor og mekanik

FGU Prøvevejledning for motor og mekanik FGU Prøvevejledning for motor og mekanik Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende prøve...

Læs mere

FGU Prøvevejledning for teknologiforstå else

FGU Prøvevejledning for teknologiforstå else FGU Prøvevejledning for teknologiforstå else Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende

Læs mere

FGU Prøvevejledning for omsorg og sundhed

FGU Prøvevejledning for omsorg og sundhed FGU Prøvevejledning for omsorg og sundhed Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende

Læs mere

Læreplan Samfundsfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Samfundsfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Samfundsfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget er et dannelsesfag der, på et praktisk og teoretisk grundlag, giver viden

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

FGU Prøvevejledning for mad og ernæring

FGU Prøvevejledning for mad og ernæring FGU Prøvevejledning for mad og ernæring Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende prøve...

Læs mere

FGU. Prøvevejledning for dansk som andetsprog

FGU. Prøvevejledning for dansk som andetsprog FGU Prøvevejledning for dansk som andetsprog Indhold 1. Indledning 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt 2 Faglig dokumentation 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse 2 3. Afsluttende prøve 6 Prøvens

Læs mere

FGU Prøvevejledning for byg, bolig og anlæg

FGU Prøvevejledning for byg, bolig og anlæg FGU Prøvevejledning for byg, bolig og anlæg Indhold 1. Indledning 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt 2 Faglig dokumentation 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse 3 3. Afsluttende prøve 5 Prøvens

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

FGU Prøvevejledning for matematik

FGU Prøvevejledning for matematik FGU Prøvevejledning for matematik Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende prøve...

Læs mere

FGU Prøvevejledning for service og transport

FGU Prøvevejledning for service og transport FGU Prøvevejledning for service og transport Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende

Læs mere

FGU Prøvevejledning for musisk og kunstnerisk produktion

FGU Prøvevejledning for musisk og kunstnerisk produktion FGU Prøvevejledning for musisk og kunstnerisk produktion Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3

Læs mere

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder

Læs mere

FGU Prøvevejledning for jordbrug, skovbrug og fiskeri

FGU Prøvevejledning for jordbrug, skovbrug og fiskeri FGU Prøvevejledning for jordbrug, skovbrug og fiskeri Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3.

Læs mere

FGU Prøvevejledning for industri

FGU Prøvevejledning for industri FGU Prøvevejledning for industri Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 2 3. Afsluttende prøve...

Læs mere

Klare MÅL. Fysik F/E

Klare MÅL. Fysik F/E Klare MÅL Fysik F/E 2 Fysik F/E Fagets Mål niveau F 1. Eleven har kendskab til brug af fysikkens grundlæggende love, formler og begreber i forbindelse med eksperimenter og til løsning af enkle teoretiske

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C

PRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C PRØVEVEJLEDNING Naturfag Niveau F, E og C Gældende for hold med start efter 1. januar 2017 Indhold Formål... 2 Mål... 2 Forudsætning for prøven... 2 Prøveform... 2 Prøvens tilrettelæggelse... 2 Eksaminationsgrundlag...

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Læreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Engelsk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et kommunikationsfag, som giver viden, færdigheder og kompetencer inden for sprog, kultur og samfundsforhold. På en praksisrettet og procesorienteret

Læs mere

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Fagbilag Omsorg og Sundhed Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Klare MÅL. Dansk D/C

Klare MÅL. Dansk D/C Klare MÅL Dansk D/C Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på C-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:

Læs mere

Fagbilag Miljø og genbrug

Fagbilag Miljø og genbrug Fagbilag Miljø og genbrug 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til miljø og genbrug. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset

Læs mere

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål...

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C PRØVEVEJLEDNING Dansk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Klare MÅL. Dansk F/E

Klare MÅL. Dansk F/E Klare MÅL Dansk F/E Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på E-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Samfundsfag niveau C

PRØVEVEJLEDNING. Samfundsfag niveau C PRØVEVEJLEDNING Samfundsfag niveau C Gældende for hold med start efter 1. august 2016 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 3 Vejledning... 4 Eksaminationsgrundlag...

Læs mere

Fagbilag Service og transport

Fagbilag Service og transport Fagbilag Service og transport 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til service og transport, herunder søfart mv. Der arbejdes

Læs mere

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Psykologi Niveau C

PRØVEVEJLEDNING. Psykologi Niveau C PRØVEVEJLEDNING Psykologi Niveau C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Eksaminationsgrundlag... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 3

Læs mere

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i Dansk C-niveau. Pædagogisk assistentuddannelsen. Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i:

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i Dansk C-niveau. Pædagogisk assistentuddannelsen. Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Dato: 30.03.2016 Redigeret d. 13.03.2018 Prøvevejledning Grundfagsprøve i Dansk C-niveau Pædagogisk assistentuddannelsen Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Undervisningsministeriet

Læs mere

Fagbilag Kommunikation og medier

Fagbilag Kommunikation og medier Fagbilag Kommunikation og medier 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder og fagområder indenfor kommunikation og medier. Der arbejdes med et eksemplarisk

Læs mere

Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til jordbrug, skovbrug og fiskeri. Der arbejdes

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. på GF2 SSA. Elev

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. på GF2 SSA. Elev rev september 2019 /AHI Prøvevejledning for grundforløbsprøven på GF2 SSA Elev Grundforløbsprøven er obligatorisk. Grundforløbet afsluttes med en prøve der ud fra undervisningen på Grundforløbet Formål:

Læs mere

Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C

Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Gælder for alle elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016, bilag 4 Beskrivelse af prøven Der afholdes

Læs mere

Prøvevejledning for afsluttende prøve GF2 PA. Elev

Prøvevejledning for afsluttende prøve GF2 PA. Elev Prøvevejledning for afsluttende prøve GF2 PA Elev Grundforløbsprøven er obligatorisk. Grundforløbet afsluttes med en prøve der, ud fra temaer og emner fra undervisningen på Grundforløbet, tager udgangspunkt

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål:...

Læs mere

FGU Prøvevejledning for naturfag

FGU Prøvevejledning for naturfag FGU Prøvevejledning for naturfag Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende prøve...

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Nov. 2017 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER FOR PRØVER... 3

Læs mere

Prøvebeskrivelse. Grundfagsprøve i naturfag niveau E. GF2 SOSU hjælper og assistent

Prøvebeskrivelse. Grundfagsprøve i naturfag niveau E. GF2 SOSU hjælper og assistent Prøvebeskrivelse Grundfagsprøve i naturfag niveau E GF2 SOSU hjælper og assistent Beskrivelse af prøven Prøveform 2: Den afsluttende prøve i naturfag er en 24-timers prøve. En arbejdsdag før prøven trækkes

Læs mere

Læreplan Matematik. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Matematik. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Matematik 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I FGU-matematik arbejdes med praktiske og anvendelsesorienterede emner fra hverdagslivet, erhvervslivet og samfundslivet gennem modellering og problembehandling.

Læs mere

Fagbilag Musisk og kunstnerisk produktion

Fagbilag Musisk og kunstnerisk produktion Fagbilag Musisk og kunstnerisk produktion 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema relaterer sig til kunstnerisk produktion og dertil beslægtede fagområder. Uanset om det drejer sig om scenekunst,

Læs mere

Fagbilag Handel og kundeservice

Fagbilag Handel og kundeservice Fagbilag Handel og kundeservice 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til kontor, handel og kundeservice. Der arbejdes med et

Læs mere

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i fysik på C-niveau GF2 EUX. Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af:

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i fysik på C-niveau GF2 EUX. Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af: Dato: 04-05.2018 Prøvevejledning Grundfagsprøve i fysik på C-niveau GF2 EUX Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 367 af 19/04/2016)

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Oprettet april 2018 Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010

Læs mere

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Oprettet april 2018 Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010

Læs mere

Prøvebeskrivelse Samfundsfag, niveau C

Prøvebeskrivelse Samfundsfag, niveau C Prøvebeskrivelse Samfundsfag, niveau C (Gælder for PA-elever/hold startet før august 2019) Beskrivelse af prøven Som dokumentation for arbejdet med faget udarbejder eleven et projekt. Der afholdes mundtlig

Læs mere

Eksamensprojekt for dansk på grundforløb 1

Eksamensprojekt for dansk på grundforløb 1 Eksamensprojekt for dansk på grundforløb 1 Eksamensform Eksamen er mundtlig og varer 30 min incl. lodtrækning af eksamensopgave (dokumentation) og karaktervotering. Mindst 2 uger før du skal til eksamen,

Læs mere

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus)

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Formål Formålet med prøven er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for uddannelsen og dens

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven på Grundforløb 2 SSH og SSA. Online. Elev og censor. SOSU Esbjerg

Prøvevejledning for grundforløbsprøven på Grundforløb 2 SSH og SSA. Online. Elev og censor. SOSU Esbjerg Prøvevejledning for grundforløbsprøven på Grundforløb 2 SSH og SSA Online Elev og censor SOSU Esbjerg Grundforløbsprøven er obligatorisk. Grundforløbet afsluttes med en prøve der ud fra onlineundervisningen

Læs mere

Fagbilag Motor og mekanik

Fagbilag Motor og mekanik Fagbilag Motor og mekanik 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til motor, mekanik og teknik. Der arbejdes med et eksemplarisk

Læs mere

Kombineret ungdomsuddannelse Inspirationsmateriale til Præsentationsportfolio og portfolioprøve.

Kombineret ungdomsuddannelse Inspirationsmateriale til Præsentationsportfolio og portfolioprøve. Kombineret ungdomsuddannelse Inspirationsmateriale til Præsentationsportfolio og portfolioprøve. 1: Indledning I dette notat præsenterer arbejdsgruppen en overordnet ramme for, hvordan arbejdet med præsentationsportfolioen

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen

Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen 23.- 9.- 2013 Oplæg vedr.: Kvalitet i erhvervsuddannelserne Erfaringer fra Kvalitetspatruljen 7-trinsskalaen Regler og procedurer (Censorrollen)

Læs mere

Prøvevejledning for uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA. Elev

Prøvevejledning for uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA. Elev Prøvevejledning for uddannelsesspecifikt fag Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA Elev Grundforløbsprøven er obligatorisk. Grundforløbet afsluttes med en prøve der ud fra undervisningen på

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

Kombineret Ungdomsuddannelse. Retningslinjer for præsentationsportfolio og portfolioprøve til brug for eksaminatorer og censorer.

Kombineret Ungdomsuddannelse. Retningslinjer for præsentationsportfolio og portfolioprøve til brug for eksaminatorer og censorer. Kombineret Ungdomsuddannelse Retningslinjer for præsentationsportfolio og portfolioprøve til brug for eksaminatorer og censorer. 1 Indledning Materialet tager udgangspunkt i BEK nr 793 af 23/06/2015 (Bekendtgørelse

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Afsætning A hhx, august 2017

Afsætning A hhx, august 2017 Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.

Læs mere

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Censor

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Censor Prøvevejledning for den afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen Censor Formål: Formålet med eksamen er at dokumentere og bedømme, i hvilken grad eleven opfylder uddannelsens kompetencemål,

Læs mere

Prøvevejledning for afsluttende prøve. Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA. Elev

Prøvevejledning for afsluttende prøve. Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA. Elev Prøvevejledning for afsluttende prøve Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA Elev Grundforløbsprøven er obligatorisk. Grundforløbet afsluttes med en prøve der ud fra undervisningen på Grundforløbet,

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

FGU Prøvevejledning for turisme, kultur og fritid

FGU Prøvevejledning for turisme, kultur og fritid FGU Prøvevejledning for turisme, kultur og fritid Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende

Læs mere

Skabelon til prøveformen Portfolio

Skabelon til prøveformen Portfolio Skabelon til prøveformen Portfolio Skabelon: Portfolio Information og vejledning om prøveformen til udviklerne Portfolio er en prøveform, hvor deltageren dokumenterer en samling af f.eks. produkter, opgaver

Læs mere

Klare MÅL. Matematik D/C

Klare MÅL. Matematik D/C Klare MÅL Matematik D/C 2 Matematik F/E Mål for undervisningen - Niveau D 1. Eleven kan anvende matematisk modellering til løsning af opgaver og undersøgelse af spørgsmål fra erhverv, hverdag eller samfund,

Læs mere

Prøvebestemmelser Grundfagsprøver

Prøvebestemmelser Grundfagsprøver Prøvebestemmelser Grundfagsprøver Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Social- og sundhedsassistent Januar 2017 SOSU OJ 1 Prøvebestemmelser for prøve i grundfag, Social- og Sundhedsuddannelsen, Social-

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN 3 BESTEMMELSER

Læs mere

Bilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017

Bilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Social- og sundhedshjælper uddannelsen Gældende fra Januar 2017 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i kemi på C-niveau GF2 EUX. Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af:

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i kemi på C-niveau GF2 EUX. Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af: Dato: 15.01.2018 Prøvevejledning Grundfagsprøve i kemi på C-niveau GF2 EUX Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 367 af 19/04/2016) (hovedbekendtgørelsen)

Læs mere

Fagbilag Turisme, kultur og fritid

Fagbilag Turisme, kultur og fritid Fagbilag Turisme, kultur og fritid 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til event, oplevelse, entreprenørskab, kunst og kultur.

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Klare MÅL. Matematik F/E

Klare MÅL. Matematik F/E Klare MÅL Matematik F/E 2 Mål for undervisningen Niveau F 1. Eleven kan foretage matematisk modellering til løsning af praktiske opgaver fra erhverv, hverdag eller samfund 2. Eleven kan genkende matematikken

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Prøvevejledning til den afsluttende prøve

Prøvevejledning til den afsluttende prøve Prøvevejledning til den afsluttende prøve Den pædagogiske assistentuddannelse Formål At give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens opnåede erhvervsfaglige kompetencer som fremgår af uddannelsens

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2008/2009 Jan Clausen Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........4 Struktur på faget innovation C.6 Evaluering 8 Kilder...8 2 Indledning Hvorfor priorieteres

Læs mere

Tillæg til LUP FOR. Grundforløb 1 EUX

Tillæg til LUP FOR. Grundforløb 1 EUX Tillæg til LUP FOR Grundforløb 1 EUX Gældende for hold startet efter 1. august 2018 EUX Velfærd Grundforløbets 1. del Dette er et tillæg til de lokale undervisningsplaner. Her beskrives EUX Velfærd GF1

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af undervisningsforløb GF1: Projekt 1. Titel Kort dækkende titel Arbejdsmarkedet og CSR - social ansvarlighed i virksomheder.

Skabelon til beskrivelse af undervisningsforløb GF1: Projekt 1. Titel Kort dækkende titel Arbejdsmarkedet og CSR - social ansvarlighed i virksomheder. Skabelon til beskrivelse af undervisningsforløb GF1: Projekt 1 LUP niveau 3 Titel Kort dækkende titel Arbejdsmarkedet og CSR - social ansvarlighed i virksomheder. Deltagere EUX GF 1 Præsentation af forløbet

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Engelsk Niveau F, E, D og C

PRØVEVEJLEDNING. Engelsk Niveau F, E, D og C PRØVEVEJLEDNING Engelsk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Birthe Fog Bern Fagkonsulent i Studieområdet og Kommunikation/IT FAQs om prøve i Studieområdet (SO) på htx

Birthe Fog Bern Fagkonsulent i Studieområdet og Kommunikation/IT FAQs om prøve i Studieområdet (SO) på htx FAQs om prøve i Studieområdet (SO) på htx Senest opdateret: september 2013 Svarene i FAQs om prøve i studieområdet har karakter af råd og vink fra fagkonsulenten, og er baseret på læreplanen og eksamensbekendtgørelsen.

Læs mere

Prøve Pædagogisk assistentuddannelse Uddannelses specifikke fag

Prøve Pædagogisk assistentuddannelse Uddannelses specifikke fag August 2016 Prøve Pædagogisk assistentuddannelse Uddannelses specifikke fag Prøvens lovgrundlag Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelsen om den pædagogiske assistentuddannelse

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Mandag den 26. november, kl.11.50 12.30, i auditoriet: Skolen informerer 2hf om KS-eksamen, og eleverne får udleveret denne skrivelse. KS-eksamen

Læs mere

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i engelsk på F-, D- og C-niveau GF1 og GF1 EUX

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i engelsk på F-, D- og C-niveau GF1 og GF1 EUX Dato: 27.10.2016 Prøvevejledning Grundfagsprøve i engelsk på F-, D- og C-niveau GF1 og GF1 EUX Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om prøver og eksamen i

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Serviceassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Serviceassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis som eleverne

Læs mere