Netværksmøde. 9. januar Faglig læsning på skærmen - nye udfordringer for elever og lærere

Transkript

1 Netværksmøde 9. januar 2012 Faglig læsning på skærmen - nye udfordringer for elever og lærere Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet

2 Informationskompetence Tekster på internettet er kendetegnede ved at være multimodale dvs. bestå af både skrift, billeder, ikoner og udpræget brug af design og layout Og de udgør mange genrer og etablerer mange kommunikationssituationer. Når man læser og søger på internettet, står man derfor over for en lang række udfordringer af læsemæssig art, som vi må forberede eleverne på. I foredraget introduceres til, hvad det vil sige at læse på en skærm, hvad det kræver af læsemæssige kompetencer at kunne surfesøge (klikke sig frem til et svar) og fuldtekstsøge (med Google) og forholde sig kritisk vurderende til de fundne tekster. Foredraget giver desuden en række konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med faglig læsning på skærmen. Kompetencemål At give deltagerne redskaber, så de kan planlægge og udføre direkte undervisning i læsning på skærmen. At opnå forudsætninger til at øge den kommunikationskritiske kompetence hos eleverne At kunne arbejde kvalificeret med it i mere projektorganiserede undervisningsformer.

3 Kompetencer i videns- og netværkssamfundet

4 Assessment and teaching of 21 Century Skills st

5 ICILS 2013 ICILS 2013 betragter en persons computer- og informationskompetence som evnen til at anvende computere til at undersøge, skabe og kommunikere med henblik på at deltage effektivt hjemme, i skolen, på arbejdspladsen og i samfundet. Computer- og informationskompetence omfatter både de praktisk-tekniske færdigheder og de kognitive evner til at nå de kommunikative mål.

6

7

8

9

10

11

12

13 Hvordan læser vi en hjemmeside?

14 Hvordan læser man en hjemmeside? Se på disse tre sider og bemærk hvad I bemærker.

15

16 Hvad så I?

17

18 Hvad så I?

19

20 Hvad så I?

21 Hvordan orienterer vi os? Hvad husker vi? Hvor kigger vi først?

22

23 Orienteringslæsestrategier Centrallæsning Hvor opmærksomheden orienteres mod midten af skærmen Periferilæsing Hvor opmærksomheden orienteres mod skærmens periferi Lineær læsning Hvor skærmen læses fra det øverste venstre hjørne mod nederste højre

24 VISUEL GRAMMATIK Grammatik Genkommende træk ved en given modalitet som en kultur har produceret (skrift, billede, gestik osv.) Betydende elementer Placering på fladen (top, bund, venstre, højre, midt) Placering i forhold til andre elementer (inden for, uden for, over, under osv.) Afstande Farver, skrifttype og størrelse osv.

25 Hvad er forskellen på bogen og skærmens tekster? Bogens tekster er oppe-fra-og-ned-orienterede. Man kan skimme og nærlæse. Fra øverst til venstre til nederst til højre. Man kan læse lange tekster Fysisk mærke afstanden mellem to steder i teksten. Skærmens tekster er centralt orienterede Man kan ofte gøre noget med dem Man skal ofte kun bruge dem til at komme videre fra Man skal ofte vælge tekster fra Osv.

26 Læseaspekter, surfing At kunne skimme for at læse korte tekster, ikoner, og andre grafiske elementer. At kunne danne sig hurtigt overblik over multimodale tekster Punktlæse, fravælge, læse skrift, billeder, farver, placering af elementer (struktur), ikoner etc. At kunne forestille sig et rum bag et link dvs. at kunne forestille sig hvilken tekst der vil vise sig

27 Indholdslæsestrategier Fokuslæsning Hvor læseren læser strategisk efter det hun søger Overblikslæsning Hvor læseren danner sig et overblik over teksten foran sig Nærlæsning Hvor læseren læser teksten Skimning Hvor læseren læser teksten for at fornemme hvad den handler om Surfing Hvor læseren flyder med teksten og lader producenten bestemme ruten eller følger den vej hun fanges af i øjeblikket.

28 Surfesøgning er læsning

29 Surferens udfordringer Eks. Jeg kan huske jeg har læst om Ole Tøpholms dialekt på dr.dk/skole Men hvor? Jeg kigger på dr.dk/skole

30 dr.dk/skole

31 Etniske danskeres dialekt Eks. Jeg vil gerne vide noget om de etniske danskeres dialekter. Jeg kigger på sproget.dk

32 Sproget.dk

33 Forberedelse og navigation Vide noget for at få noget at vide Analysere hvordan en side er bygget op Kunne gennemskue struktur og navigationsmetode

34 Fra abstrakt til konkret og omvendt Jeg har et konkret spørgsmål hvilke kategorier er det en del af? Jeg ser en abstrakt kategori er mit konkrete spørgsmål en del af det? Dette er internetsurferens altomfattende spørgsmål Og det er skolens altomfattende opgave!

35 Struktur

36 Sitemap Mål: At kunne forestille sig sitets struktur For at kunne tage stilling til om det giver mening at surfe videre Et sitemap er producentens konception af sitets emne Derfor er det både en læseopgave og en faglig opgave Metode: Tegne sitemaps af andres hjemmesider Tegne sitemaps af egne hjemmesider og bygge dem.

37 Tegn et sitemap Tegn et sitemap af dr.dk/skole eller sproget.dk I hånden Med freemind sourceforge.net/projects/freemind Med tegneprogram

38 Navigation Hvad sker der hvis jeg klikker hér? Hvor er jeg nu henne? Hvordan kommer jeg tilbage? Er der områder jeg ikke har fundet, men som jeg kunne have glæde af? Hele tiden: Mon dette site indeholder noget jeg kan bruge?

39 Navigation i undervisningen Hvem finder først? Hvordan gjorde vi? Hvad gjorde vi galt? Hvordan er denne hjemmeside bygget op?

40 Eksempel Tredje klasse skal på tur til Børnekulturhuset Fyrtøjet i Odense. Eleverne er selv med til at planlægge turen. Sofie, Janne og Søren har hørt at man kan blive ansigtsmalet på Fyrtøjet. Deres lærer viser dem Fyrtøjets hjemmeside og beder dem finde ud af hvor og hvornår det kan ske. De klikker sig ind på Fyrtøjet (

41 Sofie: Janne: Sofie: Søren: Janne: Sofie: Janne: Søren: Øj, det er efterår. Se bladene falder. Se bøgerne. Eventyrskolen. (Kører musen op og ned over bøgerne til venstre, de vokser en for en når musen er ovenover dem) Hop, hop, hop Prøv Tommelise (Janne klikker derind. Her er en bog med teksten til og højtlæsning af H.C. Andersens Tommelise). Nej, det er ikke der (Janne klikker tilbage). Hvad skal vi så? Skal vi prøve nyheder? Ja, det kan vi godt. Det skulle jo stå der på sedlen. Janne klikker ind på nyheder. De går i gang med at læse. Efter en tid skroller de siden nedad og bliver utålmodige der er for meget at læse, og det er for svært. Sofie kalder på læreren.

42 Surfesøgning fordrer at man Forbereder sin surfing, dvs. at man skal gøre sig klart 1. a. b. hvad man vil eller skal finde, og hvordan man forestiller sig at en given side som man har et link til, kan bidrage til denne opgave.

43 Læreren kommer gruppen til hjælp: Er der andre ord for ansigtsmaling? Efter lidt diskussion når eleverne frem til sminke. Hvornår bruger man ansigtsmaling eller sminke? Eleverne foreslår: Når man leger, når der er fest, når man spiller teater... Læreren spørger: Hvad kunne man så kigge efter på hjemmesiden? Eleverne kigger igen på siden

44 Surfesøgning fordrer at man Kan tænke fra det konkrete til det abstrakte og fra det abstrakte til det konkrete, dvs. kan 2. a. b. c. opstille en hypotese om hvilke abstrakte kategorier et konkret spørgsmål kunne falde ind under, gøre sig forestillinger om hvad at givet menupunkt (en given kategori, et givent link) dækker over og kunne vurdere om det søgte kunne falde ind herunder.

45

46 Søren: Dér, under Drama (han peger på et menupunkt i topmenuen). Sofie: Klik på den (Janne klikker, en tekst kommer frem med et billede af en pige der er sminket til skuespil). Søren: SÅ! Nu har vi fundet det! Lærer: Ved I nu, hvad vi skal gøre for at blive ansigtsmalet når vi kommer ind på Fyrtøjet? Sofie: Der, på siden! Nåe nej. Vi må hellere læse det. Sofie læser teksten højt fra en ende af. Janne overtager, så Søren. De er tydeligvis ved at gå i stå, da Søren ser en adresse og et telefonnummer og herefter en henvisning til at man skal læse videre på to andre sider. De klikker ind på dramorløb og kan her læse om priser og forløb for forskellige klassetrin og om, hvordan man bestiller. Endelig er de ved vejs ende!

47 Surfesøgning fordrer at man Kan gennemgå en række links (menupunkter, kategorier i søgeregister osv.) 3. ved at prøve sig frem, og/eller ved at vurdere om den forestilling man gør sig, kan omfatte det fænomen man er på udkig efter. Herunder a. b. vurdere generelle beskrivelser af et site kan det søgte falde ind herunder, vurdere den nære kontekst til et link.

48 At læse og at lade være! Surfesøgning fordrer at man kan: Vurdere hvad der er bag et link Fravælge tekster så hurtigt som muligt! Danne sig et hurtigt overblik over en side Vurdere informationen Hvor er den information jeg forventede at finde? Var det alligevel ikke her? Er det nok? Er det for meget? Er det for overfladisk? For svært? Tage stilling til: Hvordan kommer jeg videre?

49 At læse (indtil videre ) Læs med formål Hvad er mit formål? Teksterne på nettet er sjældent rettet imod mit læseformål så jeg skal kun læse det jeg skal bruge og så videre Læs foreløbigt Løbende vurdere sværhedsgrad, præcision, kvalitet/pålidelighed af oplysninger (var det alligevel ikke her?)

50 Hvad er læsning? Læseforståelse = (Forlæsning + Aflæsning + Medlæsning) x Ordforståelse x Tekstforståelse x Scenarieforståelse x Kontekst x Læseform x Eget projekt

51 Metoder til at læse og lade være VØL: Hvad ved jeg, hvad ønsker jeg at vide, hvad har jeg lært Forberedelse Hvad ved du? Brainstorm, gruppesamtale Mindmap og trædiagram Skriv ned hvad du vil vide Hvad skal du bruge det til? Hvor tror du, du kan finde det?

52 Undervejs Proces Skriv ned hvor du har været (af gode steder) og hvilke typer tekster der var tale om Leksikon Fagtekst Artikel (om dit emne eller et andet emne hvor dit emne omtales?) Spørgsmål/svar Diskussion Personlig oplevelse/tilgang Reklame/omtale af vare Hvad du har lært Og hvad du fandt ud af at du manglede at lære (ændr dit formål undervejs)

53 Forståelse Forståelse Er der ord du ikke forstår? Er der sætninger du ikke forstår? Lad være med at læse alt for meget, du ikke forstår! Spørg dine kammerater og din lærer! Lav en ordbank Fyld på dit mindmap mens du surfer/læser Forklar en kammerat hvad du har læst/lært Learning by teaching Opdager huller i forståelsen

54 Referencer Hvor kommer din viden fra? Beskriv søgeveje Forklar hvorfor du valgte en given side Forklar hvorfor du ikke valgte en given side

55 Og helt almindelig faglig læsning

56 Faglig læsning en ny opgave Læsning i alle fag faglig læsning Udvikling af læsestrategier Vurdering af en teksts egnethed Forberedelse til læsning Støtte under læsning Faglig læsning en ny opgave For børn!

57 Opgaver Hvem finder først? Gå ind på Find et videoklip hvor børn spiller Nattergalen Find et videoklip om hvordan roer bliver til sukker Gå ind på Find ud af hvilke løver der lever i flok Skitser et forløb hvor eleverne lærer at surfesøge samtidig med at de arbejder med et naturfagligt indhold Skriv forløbsskitsen her:

58 Fuldtekstsøgning er også læsning

59 Find en god forklaring på zigzag-modellen Lad os gå på og finde ud af Hvad er zig-zag-modellen inden for medieundervisningen? Hvem har udviklet den? Hvad består den af?

60 Google: Fuldtekstsøgning Google I princippet en kopi af hele internettet Finder de sider søgeordene optræder på Læsning af potentiel tekst Søg med nøgleord, ikke emneord

61 Nøgleord Emneord Er karakteristiske ord i Kategoriserer teksten teksten Sætter i register Særegne og Inddeler efter betydningsfulde for emne/genre/slags netop denne tekst Fx: Fx: De gule sider: vvs, brændehugger, læger, speciallæger brødkrummer, heks, madvarer, rejsemål, pandekagehus, Hans, Grethe.. eventyr, navne

62 Søgeoperatorer i Google -ord stave-ord flere ord bliver * år site:url +/AND Finder sider hvor ordet ikke optræder. Finder sider med stave ord, stave-ord og staveord. Find kun sider hvor ordene står netop i den rækkefølge * repræsenterer hvilket som helst ord, så Google finder: bliver i år, bliver et godt år, bliver 50 år Finder sider hvor et tal i intervallet 1450 til 1470 findes Finder alle sider på hjemmesiden med adressen url behøves ikke i Google, for det er underforstået

63 Fragmentlæsning

64 Googles Gyldne Trekant

65 En fragmentlæser

66 Intertekstuel genreviden For eksempel kan læseren spørge: Ser dette ud til at være: En forside som omtaler søgeordene, men ikke behandler dem yderligere? En side der beskæftiger sig med at andet aspekt af emnet end søgt efter? En nyhedsgruppe eller en nyhedsartikel som måske er forældet, eller kun inkluderer spørgsmålet og ikke svaret? En kommerciel side, fx en boghandler som sælger bøger med søgeordene i titlen? En side som refererer til en anden side som inkluderer søgeordene En personlig hjemmeside som fx er under udarbejdelse

67 Tekstuel viden om sværhedsgrad og stil Fx kan læseren spørge: Ser dette ud til at være: For informelt sprog til at emnet behandles seriøst, eller for formelt til at det er til at forstå, For kort til at komme tilstrækkeligt i dybden med emnet, eller for fortællende til at være præcist For personligt til at være relevant osv.

68 At vælge fra og måske til Fragmentoverblikslæsning for at vælge fra for at finde nye søgeord Fragmentlæsning for at vælge til ved at vurdere en potentiel tekst

69 Var det det jeg søgte? Overblikslæsning Fokuslæsning Skimning Nærlæsning Læsning af layout, design, struktur, professionalisme Kritisk læsning

70 Overblikslæsning

71 Overblikslæsning

72 Overblikslæsning

73 Overblikslæsning

74 Overblikslæsning

75 Vurderingsprocessen En overblikslæsningsfase hvor eleverne danner sig et hurtigt overblik over siden og evt. af links på siden og eventuelt forkaster den alene på det grundlag. En nærmere undersøgelse hvor eleverne hele tiden må balancere mellem at være grundige og ikke bruge uforholdsmæssig lang tid på opgaven og hvor de kan anvende følgende kriterier: Omfang, æstetisk fremtrædelse, tekstens fokus, overskuelighed, og tilgængelighed.

76 Læseaspekter, fuldtekstsøgning Læse en potentiel tekst Fragmentoverblikslæsning Fragmentlæsning Overblikslæsning Fokuslæsning Kritisk læsning

77 Opgaver Find det nye regeringsgrundlag en beskrivelse af faserne i projektarbejde i folkeskolen Find ud af Hvilken 11,6'' bærbare er den bedste lige nu? Hvad hedder den kurdiske oprørsbevægelse som TVstationen ROJ-TV beskyldes for at støtte? Skitser et forløb hvor eleverne arbejder med et emne og samtidig bliver bedre til at bruge Google til fuldtekstsøgning.

78 Kommunikationskritisk læsning

79 ISLAM OG TØRKLÆDER Et emne om ligestilling. Kasper, Jonas og Ida: Islam og kvinders brug af tørklæder. Eleverne søger på Google og finder en side som de synes præsenterer sagen meget godt, så de kopierer en del af teksten og sætter den ind i deres opgave. Der står: Den kvinde som udstiller sit hår betragtes både som uren og som shalmuda (ludder) og er selv skyld i overgreb mod hende, ja hun har selv lagt op til det, og er dermed den, som bærer ansvaret.

80 HVEM SIGER DET? Grundige elever klikker på linket "Hvem er vi?" og læser bl.a. 'islaminfo.dk' er opbygget af en kreds af danske eksperter i islam, der ønsker at formidle regulær vidensinformation. En del artikler er lagt ud til kommentatorer i udlandet. Vidensbasen er tilrettelagt i emner, så informationerne er let tilgængelige for skoleelever og studerende, der fx skal skrive specialer, samt alle, som ønsker regulær information på et sagligt grundlag. Tekster fra muslimske foreninger er lagt ud på siden uredigerede og uden ændringer. Videnskabelige artikler om Koranen og islamisk historie er baseret på den historisk kritiske metode. Religiøse synspunkter er lagt til side.

81 RESUME Eleverne skriver i deres opgave: Islaminfo.dk er en side skrevet af danske eksperter i islam der ønsker at formidle regulær vidensinformation. Det er derfor rigtigt hvad der står på siden.

82 Islaminfo.dk islaminfo.dk er opbygget af en kreds af danske eksperter i islam, der ønsker at formidle regulær vidensinformation. En del artikler er lagt ud til kommentatorer i udlandet.

83 En diskursanalytisk metode Deixis Metafor Modalitet

84 Danske sange... Dansk kultur Sange, historie, sprog, vittigheder

85 Kulturerklæringen For at standse en katastrofal udvikling, som vil undergrave Vesten, vor kultur og vort hidtil homogene samfund, og føre til stadig stigende uro, beder vi befolkningen støtte Danmarks Kulturerklæring. 1. Vort folk har ret til at værne om sin kultur. [...] 4. Den danske kultur er et gode, som ikke må tilsidesættes med henvisning til konventioner eller fremmede kulturer

86 Billedanalyse

87 Forudsætninger, interesser og mål Hvilke forudsætninger har Islaminfobagmændene? Hvilke interesser? Hvilke (konkrete) mål? - eksplicit og implicit.

88 Kommunikationskritisk kompetence at kunne se bag om tekster og sammenhænge og vurdere deres betydning for konteksten at kunne undersøge og begrunde hvorfor noget ser ud som det gør at kunne kritisere konstruktivt at kunne modtage kritik fra andre mennesker

89 Et andet eksempel...

90 Citater Rigspolitiet agerede håndlanger for den irakiske delegation De afviste irakiske flygtninge som kirkeasyls juragruppe har fået kendskab til, kan alle få ophold indenfor gældende dansk lovgivning. Det kræver bare en anden fortolkning, end den der praktiseres under den nuværende regering.

91 Forudsætninger, interesser og mål Hvilke forudsætninger har Kirkeasylbagmændene? Hvilke interesser? Hvilke (konkrete) mål? - eksplicit og implicit.

92 Integrerede reklamer På nettet er der ingen regler for adskillelse af redaktionelt stof og reklamer. Den eneste måde man kan tjene penge på for tiden på nettet, er reklamer. Alt det redaktionelle stof har i den forstand ét formål: At få dig til at klikke på en reklame

93 Fugleognatur.dk

94 Er reklamerne godkendt/blåstemplet? Eleverne må lære at skelne mellem redaktionelt stof og integrerede reklamer

95 Opdragelse til forbrug

96 Kommunikationskritisk kompetence er at analysere indhold (metafor, modalitet, deixis), udtryksmodalitet, platform og institution at kunne analysere argumenter at kunne spørge til kommunikationssituationens objekter og deltagere at kunne undersøge hvilke modsætninger der er på spil i en kommunikationssituation at spørge til initiators, producents, afsenders og distributørs interesser, mål og forudsætninger, samt at kunne sætte sig i den andens sted (empatisk kompetence) og at kunne vurdere konsekvenserne af en kommunikationssituation for deltagerne og andre (etisk kompetence).

97 Kommunikationskritisk kompetence er en indstilling til verden Mistænksomhed Selvstændighed Demokratisk sindelag

98 Opgaver 1) Anna/Anne Franks dagbog Anna Frank skrev dagbog mens hun gemte sig på et loft med sin familie. Dagbogen blev fundet og udgivet af hendes far i Vi vil gerne vide mere om den

99 Er det troværdige sider?

100 Og hvad med denne?

101 Opgaver 2) Palæstina-initiativet Undersøg Hvad er Forudsætninger Interesser Mål

102 Diskuter Hvordan kan man lære eleverne at udvikle den kritiske indstilling/mistænksomhed som gør at de undersøger en hjemmeside en gang til, før de anvender den?

103 Tak for nu Spørgsmål og kommentarer?