KL og UVM. Fælles rammearkitektur for folkeskoleområdet. (Udkast under udarbejdelse)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KL og UVM. Fælles rammearkitektur for folkeskoleområdet. (Udkast under udarbejdelse)"

Transkript

1 Bilag 3: Udkast til fælles rammearkitektur for folkeskoleområdet, version 0.4 (Bilag til dagsordenspunkt 4: Fælles rammearkitektur på skoleområdet) KL og UVM Fælles rammearkitektur for folkeskoleområdet (Udkast under udarbejdelse) Forfattere: Nikolaj Malkov, KL; Niels Fogde, UNI-C UNI C og KL

2 3 Informationsobjekter (svarende til informationskolonnen i OIO-reolen) Indhold 1 Mål, strategi og retning for rammearkitekturen Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Fælleskommunale arkitekturmål Fælleskommunale strategiske mål for folkeskoleområdet Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for folkeskolen UVMs digitaliseringsstrategi Rammearkitektur for folkeskoleområdet Applikationer og services fra stat/uvm (svarende til applikationskolonnen i OIO-reolen) Fælles mål Centrale Elevplaner Centrale digitale læringsmål EMU.dk Trivselsmålinger UVM/ /evaluering/vaerktoejer.dk Materielplatformen Træneren Øvrige videnportaler SkoDa emuseum Uddannelsesguide Vejledning Optagelse Uddannelsesaftaler Institutionsregister ESDH Love og Regler FAP (Folkeskolens Afgangsprøver) Nationale test DOPLO Digital Opgavelogistik SkoleKom SkoleIntra SkolePorten Datavarehus Statistik SAS UngeDB

3 4.1 Læring UNI-Login UNI-Radius Decentral serviceplatform Anden serviceplatform Nem-Login Kommunale applikationer og services Stat/Fællesoffentlige applikationer og services Statens Arkiver Borger.dk Virk.dk Serviceplatforme og beskedfordelere Informationsobjekter (svarende til informationskolonnen i OIO-reolen) Beskrivelse af hvert informationsobjekt Retskilde (Love, regler, vedtægter, bekendtgørelser) Organisation (institution, skole, kommune, afdeling, UVM, KL, etc.) Uddannelse Fag (Undervisning, Læring, fagmodul, emne) Læringsforløb, (Klasse, hold, gruppe, etc.) Uddannelsesservices i den fælleskommunale rammearkitektur Ressource- og Facilitetsstyring (Kalender & Aktiviteter) Læremiddel Person [CPR] Informationsobjekter fordelt på systemer/forretningsservices Informationsobjekter fordelt på systemer/forretningsservices fra Stat/UVM Informationsobjekter fordelt på systemer/forretningsservices fra Kommune/Skole Informationsobjekter fordelt på systemer/forretningsservices fra xxxxx 53 4 Processer (svarende til forretningskolonnen i OIO-reolen) Læring Administration Test, Prøver & Eksamen Rapportering & Statistik Kommunikation & Videndeling Bilag OIO-Reolen

4 3 Informationsobjekter (svarende til informationskolonnen i OIO-reolen) 1 Mål, strategi og retning for rammearkitekturen Formålet med rammearkitekturen er at skabe et fælles overblik over it-understøttelsen til i og omkring folkeskolen. Det fælles overblik indbefatter kommuner og skoler, Stat/UVM samt behovet for fællesoffentlige it-services og skal herudover danne grundlag og vejledning for itleverandører og andre interessenter på skoleområdet. Rammearkitekturen følger fællesoffentlige principper, metoder, standarder og vejledninger i: OIO arkitekturguiden, Digitaliseringsstyrelsen Den fælleskommunale Rammearkitektur, KL Modelleringskoncept for grunddata, udgivet af? I indeværende, indledende fase (dette dokument) udarbejdes en konceptuel rammearkitektur i henhold til OIO-reolen svarende til række 1 i Figur 1. OIO-reolen iht. OIO arkitekturguiden. Figur 1. OIO-reolen iht. OIO arkitekturguiden 4

5 4.1 Læring 1.1 Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi sætter retningen for kommunernes digitale udvikling i årene Strategien består af tre sammenhængende dele: en tværgående strategi fire fagområdestrategier en samlet handlings- og investeringsplan En del af den tværgående strategi er bl.a. fem fælles arkitekturmål, og under strategien for børne- og ungeområdet findes de strategiske mål for folkeskoleområdet Fælleskommunale arkitekturmål De fem generelle arkitekturmål for arkitekturstyringen i kommunerne er: 1. Kommunerne vil have sammenhængende it. Det er grundlaget for attraktive brugeroplevelser for borgere og medarbejdere og for effektive arbejdsgange 2. Kommunerne vil udvikle ressourcebevidst med mulighed for at genbruge funktioner og data på tværs. 3. Kommunerne vil bygge til forandring. Løsningerne skal være bygget, så de er lette og billige at tilpasse ved eks. lovændringer. 4. Kommunerne vil have flere leverandører for at skabe konkurrence og innovation. 5. Kommunerne vil have driftsstabile, pålidelige og sikre løsninger, så borgere og medarbejdere kan have tillid til den digitale opgaveløsning De fem arkitekturmål er udmøntet i 25 fælleskommunale it-arkitekturprincipper 1, der er vist i skemaet nedenfor. 1 5

6 3 Informationsobjekter (svarende til informationskolonnen i OIO-reolen) Figur 2. De fælleskommunale it-arkitekturprincipper og arkitekturmål og deres reference til OIO arkitekturområderne Fælleskommunale strategiske mål for folkeskoleområdet De strategiske mål for digitalisering af folkeskoleområdet i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi fordeler sig på fire områder: 1. EFFEKTIV INFRASTRUKTUR I FOLKESKOLEN Der er investeret massivt gennem mange år i it-udstyr i folkeskolen. Men mange steder er udstyret vanskeligt at benytte, når fx netværk ikke fungerer. I de kommende år vil der derfor skulle bruges en større del af it-investeringerne til at sikre stabile løsninger og en fuld udbredelse. 6

7 4.1 Læring 2. ØGET ANVENDELSE AF DIGITALE LÆREMIDLER Der findes allerede digitale værktøjer, der tilpasser læringen til barnets kompetencer. Det giver mulighed for, at it-værktøjer kan understøtte vurderingen af børnenes læringsbehov og kompetencer og så indrette læringsmidlerne herefter. Det betyder, at der ud over de fælles læringsmål kan være fokus på elevernes individuelle læringsmål. Hertil kommer en væsentlig effektivisering, bl.a. fordi læreren får bedre muligheder for at tilrettelægge elevernes læring og kan have mere fokus på elevsamtaler om læringsmål og læringsstrategi, hvilket vil øge elevernes læringsudbytte. Frem mod 2015 tages initiativ til, at kommunerne og staten samarbejder om at accelerere udviklingen af digitale læringsmidler og programmer. Digitalisering skal ikke kun være et hjælperedskab i de eksisterende læringssituationer, men derimod være grundlag for udvikling af nye læringsformer. 3. NYE LÆRINGSFORMER I dag er klasseundervisningen en udbredt læringsform. I takt med, at teknologien gør det lettere at arbejde uafhængigt af sted, kan den traditionelle form med klasseundervisning ændres og suppleres. Det betyder, at læreren kan tilrettelægge læringsforløb på tværs af klasser, årgange og skoler. 4. DIGITAL KOMMUNIKATION OG VIDENDELING Digitale løsninger til kommunikation og videndeling er allerede udbredt på alle landets skoler. Dialogen mellem forældre og skole, lærere og elever og lærerne indbyrdes er i vis udstrækning allerede digital. Teknologi og de grundlæggende færdigheder er således allerede udbredt. Det er derfor et mål at udbrede anvendelsen af den eksisterende teknologi til alle skoler og alle klasser. Kommunerne tager derfor initiativ til at dokumentere, at der frem mod 2015 sker en øget udbredelse af den digitale videndeling og kommunikation. Målet er, at i 2013 er 90% af den skriftelige kommunikationen mellem skole og hjem digital. Det kræver en kommunal indsats at sikre denne udbredelse. Men det forudsætter også, at forældrenes tilgang til anvendelse af digitale løsninger ændres. Det kan kommunerne bidrage til ved at løfte forventninger til, at forældre benytter de digitale kanaler, der er til rådighed. De digitale løsninger skal udvikles til at kunne modtage en NemId-login, og samtidig skal hele grundlaget for de eksisterende løsninger revurderes for at vurdere, om denne platform er den rigtige at arbejde videre på, inden kravene til de digitale løsninger konkretiseres. Det bør også vurderes, om de digitale løsninger skal indeholde den videndelings base, som skal danne grundlag for dialog og videndeling mellem alle landets lærere. 1.2 Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for folkeskolen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi indeholder fire initiativer for folkeskolen: 1. STØTTE TIL INDKØB AF DIGITALE LÆREMIDLER For at øge efterspørgslen på digitale læremidler og dermed understøtte 7

8 3 Informationsobjekter (svarende til informationskolonnen i OIO-reolen) markedet afsættes midler til indkøb af digitale læremidler. Regeringen og kommunerne vil samtidig skabe rammer for, at der inden udgangen af 2012 etableres en eller flere markedsbaserede distributionsplatforme (fx en slags app-stores ), der kan gøre adgangen til de digitale læremidler for lærere og elever nem og overskuelig. 2. ADGANG TIL VELFUNGERENDE IT I UNDERVISNINGEN Alle elever skal i 2014 have adgang til velfungerende it, så de kan benytte digitale læremidler i undervisningen. Skolernes trådløse internet udbygges, så det er sikkert, stabilt og med tilstrækkelig kapacitet for alle elever i Skolerne stiller desuden udstyr til rådighed for enkelte elever, der ikke selv har mulighed for at medbringe egne digitale enheder (pc, tablet computer o.l.). 3. KLARE MÅL FOR ANVENDELSEN AF IT OG DIGITALE LÆREMIDLER OG LÆRINGSMÅL Elever, lærere og forældre skal have et klart billede af, hvad eleverne skal lære i form af læringsmål. Læringsmålene skal digitaliseres, så de er lette at finde for elever, lærere og forældre, og det samtidig er nemt at finde de digitale læremidler, som opfylder lærings-målene. Endvidere skal kommunerne og skolernes ledelse sætte klare mål for og følge op på brugen af it og digitale læremidler i undervisningen. 4. FORSKNING I IT-BASEREDE LÆRINGSFORMER (DEMONSTRATIONSSKOLER) Den traditionelle undervisning skal ikke bare videreføres med strøm på. Forsøg og forskning skal bl.a. give præcis viden om, hvordan lærerne mest effektivt kan tilrettelægge og understøtte under visningen ved hjælp af digitale læremidler og digitalt baserede læringsforløb. Udviklingen baseres bl.a. på forsøg på digitale demonstrations-skoler. 1.3 UVMs digitaliseringsstrategi UVM vil via it, analyser og videndeling understøtte fagligt stærke uddannelser til alle. UVMs digitaliseringsstrategi indeholder tre fokusområder: 1. ØGE ANVENDELSEN AF IT I UNDERVISNING OG LÆRING UVM udarbejder og implementerer i samarbejde med relevante interessenter de nationale og tværoffentlige strategier for anvendelse af it i undervisningssystemet. Herunder medvirke til at skoler og uddannelsesinstitutioner øger anvendelsen af digitale læremidler samt bidrager til at styrke kompetencer for anvendelse af it for pædagoger, lærere og ledere. 2. UNDERSTØTTE EFFEKTIVE SKOLER OG INSTITUTIONER UVM samarbejder med skoler og institutioner om at skabe overblik over procedurer og databehov med henblik på at optimere forretningsprocesser. På ungdoms- og efteruddannelsesområdet etablerer og drifter UVM en central infrastruktur og datamodel, der sikrer en ensartet og valid dataindberetning i 8

9 4.1 Læring overensstemmelse med gældende myndighedskrav, og er ansvarlig for levering af centrale tjenester til institutioner, virksomheder og elever. UVM vil endvidere sikre et velfungerende marked for it-systemer til uddannelsesinstitutionerne gennem opstilling af tværgående krav og retningslinjer. 3. SIKRE GRUNDLAG FOR EN SAMMENHÆNGENDE MINISTERIEL STYRING OG OPGAVELØSNING UNI-C varetager ministeriets koncern it-funktion, herunder ministeriets samlede it-budget, porteføljestyring af igangsatte it-projekter samt ansvaret for ministeriets it-arkitektur, standarder, drift, infrastruktur og sikkerhed. UVM sikrer via 9

10 3 Informationsobjekter (svarende til informationskolonnen i OIO-reolen) 4. UNI-C, at styringsmæssigt centrale data opsamles ensartet og effektivt fra decentrale kilder, og varetager etablering og drift af et fælles datavarehus, som skal udgøre et tværgående grundlag for den ministerielle styring og opgaveløsning. 2 Rammearkitektur for folkeskoleområdet Rammearkitektur for folkeskoleområdet svarende til række 1 og Applikationskolonnen i OIO-reolen er illustreret i Figur 3. Oplæg til rammearkitektur for folkeskolen. Illustrationen viser de forretningsservices it-løsninger - som kommuner, en skole selv, Stat/UVM og fællesoffentlige udbydere stiller til rådighed for skoler eller anvender på folkeskoleområdet. Derudover er It-løsningerne grupperet efter deres overordnede, primære anvendelsesområde: Læring Administration Test Prøver & Eksamen Kommunikation Rapportering & Statistik Infrastruktur It-løsningerne kan enten være traditionelle (legacy) it-systemer eller it-løsninger implementeret som it-services iht. kravene og anbefalingerne i OIO og den fælleskommunale rammearkitektur. 10

11 4.1 Læring Figur 3. Oplæg til rammearkitektur for folkeskolen Placeringen af it-løsninger/forretningsservices viser, hvem (UVM, kommuner, skolen selv eller fællesoffentligt) der er ansvarlig eller styrende for indholdet af og kravene til funktionalitet og udførelse af forretningsservicen. Figuren viser ikke, hvem der udfører it-drift af en forretningsservice eller om den kommer fra eller er udviklet (programmeret) af en privat itleverandør eller af UVM eller internt af f.eks. et lærerteam. 2.1 Applikationer og services fra stat/uvm (svarende til applikationskolonnen i OIO-reolen) I dette afsnit gennemgås Stat/UVMs it-løsninger it-systemer til folkeskolen Fælles mål Løsningen: Hvad har vi her i Stat/UVM ud over web-servicen? Status: (ny, gammel, gammeldags, SOA-parat, teknologistatus, mv.?) 11

12 3 Informationsobjekter (svarende til informationskolonnen i OIO-reolen) Planer for løsningen: Fælles Mål skal forenkles, så det bliver tydeligere for lærere, ledere, forældre og elever, hvad det forventes, at den enkelte elev kan på hvert klassetrin. Målene skal understøtte varieret undervisning og øget brug af it-baseret undervisning, og målene skal i højere grad kommunikeres digitalt og understøttes med konkrete eksempler på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges. Beskrivelse: Fælles Mål omfatter mål og indholdsbeskrivelser for børnehaveklassen samt reviderede fagformål, slutmål (centrale kundskabs- og færdighedsområder), trinmål og læseplaner for skolens fag og emner. Slutmål og trinmål markerer det enkelte fags progression. De er ifølge folkeskoleloven fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Ud over de bindende mål udsendes vejledende læseplaner med beskrivelse af indholdet i undervisningen. Når de lokale læseplaner er endeligt godkendt af kommunalbestyrelsen, bliver også de bindende og dermed fælles for den enkelte skole. Fælles Mål indeholder endvidere undervisningsvejledninger for alle fag og emner med mange gode råd til lærerne. Ud over de fagspecifikke indholdsområder sættes der i vejledningerne fokus på undervisningsdifferentiering, evaluering, specialundervisning, tosprogede elever, faglig læsning og tværfagligt samarbejde. Desuden beskrives relevant inddragelse af de fire tværgående dimensioner: den praktisk/musiske dimension, den internationale dimension, it- og mediekompetencer samt miljø og bæredygtig udvikling. Fælles Mål - webservice Fælles Mål-webservicen giver adgang til et sæt af faglige tekster til folkeskolens fag og emner, nemlig de bindende fælles nationale slut- og trinmål samt de bindende indholdsbeskrivelser for børnehaveklassen. Webservicen giver på en let og fleksibel måde elektronisk adgang til de nævnte tekster, så forskellige systemer, som benyttes af lærere og elever, og leverandører af planlægningssystemer i øvrigt til folkeskoleområdet, kan hente disse tekster. Teksterne er placeret i filer i XML-format. Og det er disse filer, man kan forespørge, filtrere og hente gennem webservicen. Fælles Mål-webservicen er en integreret del af flere systemer til folkeskoleområdet Centrale Elevplaner Løsningen: Stat/UVM stiller en it-løsning til rådighed for oprettelse og vedligeholdelse af elevplaner. Stat/UVMs elevplan er en minimumsløsning, der stilles til rådighed under SkoleIntra. Såvel kommuner som private aktører tilbyder mere avancerede it-løsninger til elevplaner, som i så fald vil anskaffet af kommunen eller skolen selv og figurere i Kommune/skole-domænet, jf. Figur 3. Derudover kan der skrives elevplaner i SkoleIntra, jf. afsnit om skoleintra. Status: Planer for løsningen: Beskrivelse: Folkeskolens elevplaner skal både være med til at sikre, at faglige problemer opdages i tide, og at dygtige elever stimuleres efter behov. 12

13 4.1 Læring Hver elev skal fra børnehaveklassen til og med 7. klassetrin have en elevplan til brug for løbende evaluering. Elevplanen skal indeholde resultater af evalueringen og den opfølgning, man beslutter på baggrund af resultaterne. Formålene med elevplaner er (ifølge bekendtgørelse nr. 750 af 13. juli): at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse (folkeskolelovens 18) at styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen (folkeskolelovens 13) at styrke samarbejdet mellem skole og hjem Elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan for elever på 8. og 9. klassetrin blev, med virkning fra august 2009, samlet i én elev- og uddannelsesplan. Indholdet af det nye dokument vil svare til indholdet af den tidligere elevplan og uddannelsesplan på disse klassetrin. På 10. klassetrin er der som hidtil alene krav om udarbejdelse af en uddannelsesplan. Elevplanen skal være skriftlig, og den skal udleveres regelmæssigt til elevens forældre. Med regelmæssigt menes der mindst én gang per skoleår. Elevplanen skal indeholde to dele en statusdel og en opfølgningsdel: Statusdel: Elevplanens statusdel skal indeholde oplysninger om resultater af den løbende evaluering i undervisning i alle fag Opfølgningsdel: Elevplanens opfølgningsdel skal indeholde oplysninger om den besluttede opfølgning på resultaterne af den løbende evaluering og de nationale test. Det er vigtigt, at elevplanerne afspejler et fokus på faglige mål i undervisningen. Elevplanens opfølgningsdel må ikke glemmes. Det fremadrettede perspektiv er afgørende for, at den enkelte elev bringes videre i forhold til sin læring. At elevplanen alene skal indeholde oplysninger, der har betydning for arbejdet med at følge op på og forbedre effekterne af undervisning, betyder, at elevplanen skal tilpasses den enkelte elev ud fra en individuel vurdering af elevens samlede faglige og sociale situation. Det vil sige, at det varierer fra elev til elev, hvor meget der skrives ud for hvert fag. I nogle fag vil man kunne nøjes med få linjer. Elevplanen bør udformes kort og præcist. Det styrker brugervenligheden i forhold til lærere, elev og forældre. Resultater af de nationale test er fortrolige, og derfor bør den skriftlige tilbagemelding til forældrene om barnets testresultat holdes adskilt fra elevplanen. Men elevplanen skal som nævnt indeholde en beskrivelse af opfølgningen på resultaterne af den løbende evaluering, og her vil resultatet af de nationale test indgå i den enkelte lærers samlede vurdering. Elevplanen kan indeholde aftaler om, hvordan forældre i øvrigt kan bidrage til, at eleven får en god skolegang. Bekendtgørelsen nævner som eksempel aftaler om, at eleven møder til tiden, at eleven medbringer de nødvendige undervisningsmidler, eller at eleven møder udhvilet. Elevplanen kan også indeholde oplysninger om andre forhold, der er relateret til elevens adfærd i undervisningssituationen og skolens dagligdag. 13

14 3 Informationsobjekter (svarende til informationskolonnen i OIO-reolen) Sikkerhedskrav ved anvendelse af elektronisk databehandling Når behandling af personoplysninger helt eller delvist foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, gælder lov om behandling af personoplysninger (persondataloven), som administreres af Datatilsynet. Dette indebærer, at der skal iagttages særlige sikkerhedskrav helt på linje med, når lærerne i dag anvender pc'er og internettet i forbindelse med deres varetagelse af opgaver som den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, skole-hjemsamarbejde med videre. Hvis der er behov for at lagre elevplanerne i elektronisk form, skal dette ske i et system, der lever op til særlige sikkerhedskrav. Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at de dokumentarkiver, der anvendes, overholder sikkerhedskravene i persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen (bekendtgørelsens regler er gengivet og kommenteret i sikkerhedsvejledningen). Er man som bruger i tvivl om, hvorvidt der er tilstrækkelig sikkerhed i de it-systemer, skolen anvender, til at elevplanen kan gemmes elektronisk, anbefales det at få spørgsmålet afklaret på skolen og i kommunen Centrale digitale læringsmål Løsningen: Hvad har vi her i Stat/UVM? Status:? Planer for løsningen:? Beskrivelse: Målsætningen er, at læringsmålene skal kunne kobles til digitale læremidler. Evaluerings- og testmuligheder skal knyttes til de digitale læringsmål, så elever, lærere og forældre får hurtig feedback på resultater af læring og undervisning. Lærere, elever og forældre kan derfor bruge de digitale læringsmål til at drøfte og samarbejde om elevens læring på et mere kvalificeret grundlag end i dag. Der er derfor behov for et større fokus på, hvordan øget brug af it og digitale læremidler kan medvirke til både en faglig, pædagogisk og økonomisk gevinst på de enkelte folkeskoler. For at sikre en samlet prioritering og klar linje i skolernes brug af digitale læremidler i undervisningen er det centralt, at skolernes ledelser sætter tydelige mål for anvendelsen af it i undervisningen. Skolerne skal blandt andet opfordre forældre og elever til, at eleverne medbringer egne bærbare enheder i skolen samt sikre, at lærernes undervisning er tilrettelagt, så det er meningsfuldt for eleverne at medbringe eget udstyr EMU.dk Løsningen: EMU er Danmarks undervisningsportal og indgangen til undervisning og læring på nettet. Status: EMU.dk får status af vidensportal for folkeskolen. I den forbindelse samles det indhold, der er om folkeskolen både på EMU og en række af ministeriets hjemmesider. Indholdet skal understøtte, at skolens undervisning baseres på den bedste viden og tager udgangspunkt i de nye Fælles Mål for folkeskolen. EMU.dk vil fortsat også have indhold rettet mod ungdomsuddannelserne og fra oktober 2013 også dagtilbud. 14

15 4.1 Læring Planer for løsningen: EMU gøres nu til et endnu bedre sted at finde inspiration til undervisning og læring. Derfor udvikles en ny EMU-portal, hvor det er nemmere og hurtigere at finde inspiration og ressourcer, og hvor man hurtigt får overblik over relevante emner inden for sit fag og på tværs af uddannelsesområder, fag og emner. Samtidig lanceres et helt nyt område for dagtilbud på EMU for at øge videndelingen på dagtilbudsområdet. Indholdet deles op i mindre moduler/sider, der tilknyttes en række metadata som fx uddannelsesområde, fag og emner, og det gør det langt mere fleksibelt at finde netop det indhold, der er relevant i en given sammenhæng. Der ryddes op i det eksisterende indhold, så det efter omlægningen fremstår opdateret og aktuelt. Det er også et vigtigt mål, at indholdet kan vises på de større tablets. Den nye EMU udvikles i open source-værktøjet Drupal. For at komme frem til det bedst mulige resultat, samarbejde med en række brugergrupper, redaktører og samarbejdspartnere, der - med ønsker og gode råd - alle er med til at forme den nye portal. Den nye portal forventes lanceret i oktober Beskrivelse: EMU har især fokus på at videndele, herunder formidle best practise og give inspiration til, hvordan it kan bruges didaktisk til at understøtte de faglige mål. Et andet væsentligt formål er at give skolerne en samlet indgang til de bedste gratis initiativer og ressourcer på nettet. Vision: EMU.dk understøtter og motiverer til undervisning af høj kvalitet og med inddragelse af it, så lysten til læring styrkes. Mission: EMU.dk skal som Danmarks undervisningsportal enkelt og overskueligt samle og formidle undervisnings- og læringsressourcer med udgangspunkt i uddannelsernes mål og motivere til den bedste anvendelse af pædagogisk it og udvikling af undervisningen. Med missionen udtrykker vi, hvem vi er, og hvad vi vil gøre for hvem, så vi med størst sandsynlighed arbejder i retning af visionen. EMU er primært for undervisere, som kan anvende portalens indhold til forberedelse, gennemførelse og udvikling af undervisningen. Sekundær målgruppe er børn, unge og voksne i en læringssituation, og de bliver typisk guidet af underviserne i brugen af ressourcerne på EMU. Den tertiære målgruppe er øvrige uddannelsesinteressenter. Indhold EMU indeholder en masse inspiration til brug i undervisningen, bl.a.: Faglige temaer Undervisningsforløb Link til gode læringsressourcer på nettet Gode eksempler Værktøjer Udveksling af erfaringer Nyheder Indgange EMU har særlige indgange til de forskellige målgrupper: 15

16 3 Informationsobjekter (svarende til informationskolonnen i OIO-reolen) Elever i klasse Elever i klasse Elever i klasse Lærere i grundskolen Gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede uddannelser Læreruddannelsen Voksenuddannelser Tjenester Dertil kommer et større antal tværgående, tilknyttede tjenester, som du finder i EMUs blå bjælke øverst på alle EMUs sider. Eksempelvis: SkoleKom: Landsdækkende mail-, konference- og videndelingssystem. SkoDa: En samling frikøbte betalingsressourcer som fx Infomedia, Polfoto og Faktalink. Materialeplatformen: Samlet katalog over danske læremidler samt en mulighed for at undervisere kan dele deres egne materialer med hinanden. Træneren: Lektiehjælpstjeneste med træningsmoduler til grundskolen, ungdomsuddannelserne og voksenuddannelserne. Udviklingsdatabasen: Database med resultater af de seneste års forsøgs- og udviklingsprojekter på alle uddannelsesområder. e-museum: Museumstjeneste med digital adgang til museernes informationer om fortidsminder i Danmark. Produceres i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen Trivselsmålinger Løsningen: Hvad har vi her i Stat/UVM? Status:? Planer for løsningen:? Beskrivelse:? UVM/ /evaluering/vaerktoejer.dk Løsningen: Til støtte for evaluering stiller UVM en hjemmeside til rådighed med værktøjer til evaluering. Status:? Planer for løsningen:? Beskrivelse: Løsningen findes på: Figur 4 viser et udsnit af linket med overblik over forskellige værktøjer. 16

17 4.1 Læring Figur 4. Oversigt over værktøjer til evaluering i folkeskolen Materielplatformen Løsningen: Materialeplatformen er placeret under EMU Danmarks undervisningsportal, og drives af UNI-C og udvikles i samarbejde med repræsentanter for branchen og brugersiden. Formålet med Materielplatformen er at etablere en samlet indgang (portal, katalog) til alle læringsressourcer og undervisningsmaterialer, som er relevante for elever og lærere i forbindelse med undervisningen på alle klassetrin. Alle organisationer, forlag og øvrige interessenter herunder lærere - der producerer undervisningsmaterialer, sikres plads på portalen. Status:? Planer for løsningen:? Beskrivelse: Materialeplatformen indeholder beskrivelser af alle typer undervisningsmaterialer til den danske undervisningssektor. Læringsressourcerne kan være betalingsmateriale såvel som gratis materiale. 17

18 3 Informationsobjekter (svarende til informationskolonnen i OIO-reolen) Materialeplatformen dækker alle uddannelsesområder under Undervisningsministeriet. Materialeplatformen er opdelt i to indholdshovedområder: Læremidler Lærer til lærer Alle udviklere af læremidler kan ansøge om at blive oprettet som producent på Materialeplatformen. Som producent får man adgang til at registrere materialer under hovedområdet Læremidler. Både producenter og undervisere kan bidrage til hovedområdet Lærer til lærer Træneren Løsningen: Formålet med træneren er at give muligheder for at træne færdigheder individuelt og i eget tempo hjemme (evt. med støtte fra forældre), på lektiecafeer, i fritidsklubber, mv. Eleverne kan med træningsmodulerne selv øve færdigheder med udgangspunkt i den læring, der er foregået i undervisningen. Træneren er udviklet af Undervisningsministeriet, og det er UNI-C, der har ansvaret for udvikling og drift. Status:? Planer for løsningen:? Beskrivelse: Træneren indeholder en række træningsmoduler i form af interaktive øvelser og instruktionsvideoer/animationer til udvalgte fag i grundskolen, de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne og voksenuddannelserne. Træningsmodulerne er enten frikøbt fra forlag og læremiddelproducenter eller de er i forvejen frit tilgængelige på nettet. Alt materiale på Træneren er således gratis tilgængeligt. Modulerne på Træneren kan normalt afvikles i de mest benyttede browsere som: Internet Explorer 7 og nyere, Firefox 3.0 og nyere samt Safari 3.2 og nyere. Nogle af modulerne forudsætter installation af et plugin fx Flash, Shockwave eller Java. Der er nedsat en styregruppe med repræsentanter fra ministeriets departement og UNI-C. Det er ministeriets fagkonsulenter, der har udvalgt fag og de faglige færdigheder, der skal findes træningsmoduler til. UNI-C har en række faglige konsulenter til at finde og kvalitetssikre træningsmoduler for de enkelte fag Øvrige videnportaler Løsningen: Hvad har vi her i Stat/UVM? er det mange af de som ligger inde under Materielplatformen? Status:? Planer for løsningen:? Beskrivelse:? 18

19 4.1 Læring SkoDa Løsningen: SkoDa er Skolernes Databaseservice, som giver lærere og elever adgang til søgning i store, eksterne, professionelle databaser. SkoDas drift betales ved hjælp af brugerbetaling. Status:? Planer for løsningen:? Beskrivelse: Mange skoler landet over har tegnet abonnement på SkoDa, og det giver lærere og elever adgang til søgning i store, eksterne, professionelle databaser. Til grundskolens brug er der verdens største engelsksprogede opslagsværk til rådighed for de ældste klasser. Til de videregående uddannelser er der mulighed for at søge informationer i mere specialiserede databaser både på dansk og engelsk. SkoDa er hele tiden i bevægelse. Databaserne omformes og udvikles, og nye kommer til. Hos SkoDa tilstræbes en fordeling af baserne så alle skoleformer bliver tilgodeset. Databasernes indhold kan frit benyttes i forbindelse med skolens undervisning og man kan frit downloade disse informationsmaterialer. Derudover kan man også få leveret større mængder af forskellige brochurer og inspirationsmateriale. Det er billigere og i bedre kvalitet, end hvis man selv printer materialet ud emuseum Løsningen: Internetportalen e-museum.dk giver adgang til undervisningsmaterialer fra science centre samt de statslige og statsanerkendte museer. Status:? Planer for løsningen:? Beskrivelse: Museer og science centre udgør videnscentre og alternative læringsmiljøer, som med fordel kan anvendes i undervisningen. Derfor har Undervisningsministeriet og Kulturministeriet oprettet e-museum.dk så der skabes øget adgang til undervisningsmidler fra de statslige og statsanerkendte museer samt science centrene. Målgruppen for portalen er: lærere og de ældste elever i grundskolen lærere og elever på ungdomsuddannelserne samt lærerseminarierne 19

20 3 Informationsobjekter (svarende til informationskolonnen i OIO-reolen) E-museum.dk giver også adgang til interaktive kort, der viser det danske kulturlandskab, det vil sige registrerede fund og fortidsminder på land og til havs, fra fredede gravhøje til sunkne skibe Uddannelsesguide Løsningen: På UddannelsesGuiden - ug.dk - findes information om ordinær uddannelse, voksen- og efteruddannelse samt job og arbejdsmarkedsforhold i Danmark. Status:? Planer for løsningen:? Beskrivelse: UddannelsesGuiden er udviklet af Schultz Information, som også har udviklet og drevet den første udgave af UddannelsesGuiden siden UddannelsesGuiden samler alle artikler fra den tidligere vejledningsportal, ug.dk, og artikler fra voksenuddannelsesdatabasen vidar.dk. Ug.dk dækker hermed det samlede udbud af ordinære uddannelser i Danmark. Schultz Information leverer det redaktionelle indhold til vejledningsportalen, der omfatter omkring artikler. Hertil kommer de aktuelle udbud af hold på voksen- og efteruddannelser. Holdene indberettes af de udbydende institutioner og varierer i antal mellem UddannelsesGuidens mål er at levere præcis og opdateret information til alle, der søger oplysninger om job, uddannelse, erhverv og arbejdsmarked. Oplysningerne er strukturerede så de retter sig mod specifikke målgrupper, børn og unge som søger ungdomsuddannelse, unge og voksne uddannelsessøgende, voksne der søger kurser og efteruddannelse samt vejledere og andre med interesse for uddannelsesforhold. Portalens indhold tilhører Undervisningsministeriet. Dybe link til sider i ug.dk er velkomne Vejledning Løsningen: Vejledning er det nyeste vejledningstilbud, som Undervisningsministeriet tilbyder i tilknytning til ug.dk. Her kan unge, deres forældre og andre, få afklaret spørgsmål om uddannelsesvalg og uddannelsessystemets opbygning. På UVMs hjemmeside uvm.dk findes et link, som indeholder en oversigt over forskellige muligheder for uddannelsesvejledning jf. Figur 5 nedenfor. Status:? Planer for løsningen:? 20

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,

Læs mere

Børne-, Unge- og Familieudvalget

Børne-, Unge- og Familieudvalget Børne-, Unge- og Familieudvalget Tillægsreferat Dato 03. februar 2015 Mødetidspunkt 17:00 Sluttidspunkt 19:00 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 1, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører elevplaner

Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører elevplaner Elevplaner Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører elevplaner 2.2. En samlet elevplan med fokus på læringsmål 2.2.1. Gældende ret Efter folkeskolelovens 13, stk. 1, skal eleverne og forældrene

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder) Center for Børn og Undervisning 3. april 2013 Analyse af det fremtidige IT-behov på skoleområdet Efter indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget samt Økonomi- og Planudvalget behandlede Byrådet den

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Notat LHP /-

Notat LHP /- Notat 12-04-2010 LHP /- Vedrørende: Materialeplatformen 2009 2010 (Udkast 2) Fordeling: Styregruppen for Materialeplatformen, UNI C Skrevet af: Leo Højsholt-Poulsen Version nr.: 0.92 Materialeplatformen

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf.

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf. Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet 28. maj 2014 Koncept for brugerportalsinitiativ Digital

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune

Digitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune Digitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune 2016-2019 Godkendt d.xx.xx.xx 1. Indledning Lemvig Kommune arbejder for, at alle børn og unge lærer og trives. Digitalisering er et nødvendigt

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Digitalisering i folkeskolen

Digitalisering i folkeskolen Digitalisering i folkeskolen udfordringer og perspektiver Martin Isenbecker - afdelingschef i Uddannelsesstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning books will soon be obsolete in the schools It is

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

It. Strategi og handlingsplan 2008-10

It. Strategi og handlingsplan 2008-10 Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan

Læs mere

Brugerportalinitiativet

Brugerportalinitiativet Brugerportalinitiativet Kontoret for Digitalisering og Borgerbetjening Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf. 3370 3370 www.kl.dk Brugerportalinitiativet fremtidens digitale platforme for

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Center for Børn og Undervisning September 2012 Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Ishøj Kommunes

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge

Læs mere

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4

Læs mere

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014 It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning December, 2006 Indhold 3 Indledning 3 Baggrund 4 Planlægning af undervisningen i idræt 4 Evaluering 5 Udtalelser 6 Eksempler på udtalelser

Læs mere

Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet

Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet Dagtilbudsområdet Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Dagtilbud og Kultur Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet 2014-2015 1 Side 2 / 6 Indledning Denne udviklingsaftale er indgået mellem Chefen for

Læs mere

Arkitekturarbejdet for brugerportalinitiativet. Dialogforum 22. April 2015 Nikolaj Malkov, KL Chefkonsulent/forretningsarkitekt

Arkitekturarbejdet for brugerportalinitiativet. Dialogforum 22. April 2015 Nikolaj Malkov, KL Chefkonsulent/forretningsarkitekt Arkitekturarbejdet for brugerportalinitiativet Dialogforum 22. April 2015 Nikolaj Malkov, KL Chefkonsulent/forretningsarkitekt Status pt. for arkitektur og standarder Fællesoffentlig standardiseringsgruppe

Læs mere

De nationale test foråret National præstationsprofil

De nationale test foråret National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk 10-11-2014 Side 1 Baggrund Finansieringen af Ungepakke 2 udløb med udgangen af 2013 I Aftalen om et fagligt løft af

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

Skole-it-strategi Forslag, november 2011

Skole-it-strategi Forslag, november 2011 Skole-it-strategi 2012 2015 Forslag, november 2011 Glostrup Kommune skole-it-strategi 2012-2015 Side 1 af 11 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 MÅL MED SKOLE-IT 5 2.1 FOKUSOMRÅDER 7 3 PEJLEMÆRKER OG HENSIGTSERKLÆRINGER

Læs mere

Brugerportalinitiativet

Brugerportalinitiativet Brugerportalinitiativet Konference om digital samarbejdsplatform og læringsplatform den 23. april 2015 Sted: Comwell Middelfart Kontoret for Digitalisering og Borgerbetjening Weidekampsgade 10 Postboks

Læs mere

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune 2015-2018 1. Strategiens formål og baggrund Digitaliserings- og IT-strategien skal udgøre rammen og skabe fælles retning for anvendelsen

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for

Læs mere

Ydelsesoversigt 2014-15. Ungdommens Uddannelsesvejledning København

Ydelsesoversigt 2014-15. Ungdommens Uddannelsesvejledning København Ydelsesoversigt 2014-15 Ungdommens Uddannelsesvejledning København Beskrivelse af samarbejde og ansvar mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning København og grundskolerne 2014-15 Baggrund for samarbejdsbeskrivelsen

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc

Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering i Region Nordjylland (ESDH) Lovgivning/aftalegrundlag Politikken

Læs mere

IT-vejledning. 1. Overordnet formål. Teknisk

IT-vejledning. 1. Overordnet formål. Teknisk 1. Overordnet formål Med projektet ønsker vi at fastholde og styrke Vestergårdsskolens position som den førende folkeskole i Aarhus Kommune på det pædagogiske IT-område og undersøge tabletcomputerens potentiale

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

KL UDSPIL. Fremtidens digitale løsninger for skoler og daginstitutioner BRUGERPORTALSINITIATIVET

KL UDSPIL. Fremtidens digitale løsninger for skoler og daginstitutioner BRUGERPORTALSINITIATIVET KL UDSPIL Fremtidens digitale løsninger BRUGERPORTALSINITIATIVET 2 Fremtidens digitale løsninger Brugerportalsinitiativet fremtidens digitale løsninger Som et led i den senere års fokus på at gøre folkeskolen

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Læringsplatform - Brugerportalsinitiativet

Læringsplatform - Brugerportalsinitiativet Introduktion Læringsplatform - Brugerportalsinitiativet Gitte Stoltenberg (KL) 7/10 2015 Park-Inn, København Eksterne digitale læremidler Introduktion Fællesoffentlig samarbejdsplatform med UNI-Login (bla.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

Harmoniseret ramme for. elevplaner. ved Sønderborg Kommunes. folkeskoler

Harmoniseret ramme for. elevplaner. ved Sønderborg Kommunes. folkeskoler Harmoniseret ramme for elevplaner ved Sønderborg Kommunes folkeskoler Børn & Uddannelse Uddannelse Maj 2009 Sag 09/21538 /FB Indstillet af Børn & Uddannelsesudvalget 1. september 2009 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 ½ Forslag til It-strategi på skoleområdet Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 It-strategi Bornholms Regionskommunes skolevæsen Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Pejlemærker... 4 Infrastruktur

Læs mere

UNI C og læringsressourcer

UNI C og læringsressourcer UNI C og læringsressourcer CIL maj 2010 Leo Højsholt-Poulsen Leo.hojsholt-poulsen@uni-c.dk UNI C 06-05-2010 2 1 Hvordan er forholdet mellem EMU og indholdsservices EMU portalen EMU-universer, fagsider

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Dette dokument beskriver variablene i det institutionsregisterudtræk, som UNI-C stiller til rådighed via adressen http://statweb.uni-c.dk/instregudtraek/

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 7. oktober 2015 Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Formål Som EnergiMetropol er der i Esbjerg en klar strategi for at understøtte virksomhederne

Læs mere

FOU-ANSØGNING 2011. Ansøger: Aalborg Handelsskole. Projektansøgningen er udviklet i samarbejde mellem: Tietgenskolen, Odense. Århus Købmandsskole

FOU-ANSØGNING 2011. Ansøger: Aalborg Handelsskole. Projektansøgningen er udviklet i samarbejde mellem: Tietgenskolen, Odense. Århus Købmandsskole FOU-ANSØGNING 2011 Titel: Sikring af kvalitet i Skolepraktik gennem udvikling af et værktøj til at fastholde og formidle god praksis på skolerne og blandt skolepraktikoplæringsansvarlige på den enkelte

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 839. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8,

Læs mere

Den danske strategi for it i folkeskolen

Den danske strategi for it i folkeskolen Den danske strategi for it i folkeskolen Jakob Harder, Vicedirektør Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring It i den nye folkeskole It er et middel til at nå målet

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

BEK nr 876 af 07/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 876 af 07/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 876 af 07/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 059.97G.251 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere