KL og UVM. Fælles rammearkitektur for folkeskoleområdet. (Udkast under udarbejdelse)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KL og UVM. Fælles rammearkitektur for folkeskoleområdet. (Udkast under udarbejdelse)"

Transkript

1 Bilag 3: Udkast til fælles rammearkitektur for folkeskoleområdet, version 0.4 (Bilag til dagsordenspunkt 4: Fælles rammearkitektur på skoleområdet) KL og UVM Fælles rammearkitektur for folkeskoleområdet (Udkast under udarbejdelse) Forfattere: Nikolaj Malkov, KL; Niels Fogde, UNI-C UNI C og KL

2 3 Informationsobjekter (svarende til informationskolonnen i OIO-reolen) Indhold 1 Mål, strategi og retning for rammearkitekturen Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Fælleskommunale arkitekturmål Fælleskommunale strategiske mål for folkeskoleområdet Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for folkeskolen UVMs digitaliseringsstrategi Rammearkitektur for folkeskoleområdet Applikationer og services fra stat/uvm (svarende til applikationskolonnen i OIO-reolen) Fælles mål Centrale Elevplaner Centrale digitale læringsmål EMU.dk Trivselsmålinger UVM/ /evaluering/vaerktoejer.dk Materielplatformen Træneren Øvrige videnportaler SkoDa emuseum Uddannelsesguide Vejledning Optagelse Uddannelsesaftaler Institutionsregister ESDH Love og Regler FAP (Folkeskolens Afgangsprøver) Nationale test DOPLO Digital Opgavelogistik SkoleKom SkoleIntra SkolePorten Datavarehus Statistik SAS UngeDB

3 4.1 Læring UNI-Login UNI-Radius Decentral serviceplatform Anden serviceplatform Nem-Login Kommunale applikationer og services Stat/Fællesoffentlige applikationer og services Statens Arkiver Borger.dk Virk.dk Serviceplatforme og beskedfordelere Informationsobjekter (svarende til informationskolonnen i OIO-reolen) Beskrivelse af hvert informationsobjekt Retskilde (Love, regler, vedtægter, bekendtgørelser) Organisation (institution, skole, kommune, afdeling, UVM, KL, etc.) Uddannelse Fag (Undervisning, Læring, fagmodul, emne) Læringsforløb, (Klasse, hold, gruppe, etc.) Uddannelsesservices i den fælleskommunale rammearkitektur Ressource- og Facilitetsstyring (Kalender & Aktiviteter) Læremiddel Person [CPR] Informationsobjekter fordelt på systemer/forretningsservices Informationsobjekter fordelt på systemer/forretningsservices fra Stat/UVM Informationsobjekter fordelt på systemer/forretningsservices fra Kommune/Skole Informationsobjekter fordelt på systemer/forretningsservices fra xxxxx 53 4 Processer (svarende til forretningskolonnen i OIO-reolen) Læring Administration Test, Prøver & Eksamen Rapportering & Statistik Kommunikation & Videndeling Bilag OIO-Reolen

4 3 Informationsobjekter (svarende til informationskolonnen i OIO-reolen) 1 Mål, strategi og retning for rammearkitekturen Formålet med rammearkitekturen er at skabe et fælles overblik over it-understøttelsen til i og omkring folkeskolen. Det fælles overblik indbefatter kommuner og skoler, Stat/UVM samt behovet for fællesoffentlige it-services og skal herudover danne grundlag og vejledning for itleverandører og andre interessenter på skoleområdet. Rammearkitekturen følger fællesoffentlige principper, metoder, standarder og vejledninger i: OIO arkitekturguiden, Digitaliseringsstyrelsen Den fælleskommunale Rammearkitektur, KL Modelleringskoncept for grunddata, udgivet af? I indeværende, indledende fase (dette dokument) udarbejdes en konceptuel rammearkitektur i henhold til OIO-reolen svarende til række 1 i Figur 1. OIO-reolen iht. OIO arkitekturguiden. Figur 1. OIO-reolen iht. OIO arkitekturguiden 4

5 4.1 Læring 1.1 Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi sætter retningen for kommunernes digitale udvikling i årene Strategien består af tre sammenhængende dele: en tværgående strategi fire fagområdestrategier en samlet handlings- og investeringsplan En del af den tværgående strategi er bl.a. fem fælles arkitekturmål, og under strategien for børne- og ungeområdet findes de strategiske mål for folkeskoleområdet Fælleskommunale arkitekturmål De fem generelle arkitekturmål for arkitekturstyringen i kommunerne er: 1. Kommunerne vil have sammenhængende it. Det er grundlaget for attraktive brugeroplevelser for borgere og medarbejdere og for effektive arbejdsgange 2. Kommunerne vil udvikle ressourcebevidst med mulighed for at genbruge funktioner og data på tværs. 3. Kommunerne vil bygge til forandring. Løsningerne skal være bygget, så de er lette og billige at tilpasse ved eks. lovændringer. 4. Kommunerne vil have flere leverandører for at skabe konkurrence og innovation. 5. Kommunerne vil have driftsstabile, pålidelige og sikre løsninger, så borgere og medarbejdere kan have tillid til den digitale opgaveløsning De fem arkitekturmål er udmøntet i 25 fælleskommunale it-arkitekturprincipper 1, der er vist i skemaet nedenfor. 1 5

6 3 Informationsobjekter (svarende til informationskolonnen i OIO-reolen) Figur 2. De fælleskommunale it-arkitekturprincipper og arkitekturmål og deres reference til OIO arkitekturområderne Fælleskommunale strategiske mål for folkeskoleområdet De strategiske mål for digitalisering af folkeskoleområdet i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi fordeler sig på fire områder: 1. EFFEKTIV INFRASTRUKTUR I FOLKESKOLEN Der er investeret massivt gennem mange år i it-udstyr i folkeskolen. Men mange steder er udstyret vanskeligt at benytte, når fx netværk ikke fungerer. I de kommende år vil der derfor skulle bruges en større del af it-investeringerne til at sikre stabile løsninger og en fuld udbredelse. 6

7 4.1 Læring 2. ØGET ANVENDELSE AF DIGITALE LÆREMIDLER Der findes allerede digitale værktøjer, der tilpasser læringen til barnets kompetencer. Det giver mulighed for, at it-værktøjer kan understøtte vurderingen af børnenes læringsbehov og kompetencer og så indrette læringsmidlerne herefter. Det betyder, at der ud over de fælles læringsmål kan være fokus på elevernes individuelle læringsmål. Hertil kommer en væsentlig effektivisering, bl.a. fordi læreren får bedre muligheder for at tilrettelægge elevernes læring og kan have mere fokus på elevsamtaler om læringsmål og læringsstrategi, hvilket vil øge elevernes læringsudbytte. Frem mod 2015 tages initiativ til, at kommunerne og staten samarbejder om at accelerere udviklingen af digitale læringsmidler og programmer. Digitalisering skal ikke kun være et hjælperedskab i de eksisterende læringssituationer, men derimod være grundlag for udvikling af nye læringsformer. 3. NYE LÆRINGSFORMER I dag er klasseundervisningen en udbredt læringsform. I takt med, at teknologien gør det lettere at arbejde uafhængigt af sted, kan den traditionelle form med klasseundervisning ændres og suppleres. Det betyder, at læreren kan tilrettelægge læringsforløb på tværs af klasser, årgange og skoler. 4. DIGITAL KOMMUNIKATION OG VIDENDELING Digitale løsninger til kommunikation og videndeling er allerede udbredt på alle landets skoler. Dialogen mellem forældre og skole, lærere og elever og lærerne indbyrdes er i vis udstrækning allerede digital. Teknologi og de grundlæggende færdigheder er således allerede udbredt. Det er derfor et mål at udbrede anvendelsen af den eksisterende teknologi til alle skoler og alle klasser. Kommunerne tager derfor initiativ til at dokumentere, at der frem mod 2015 sker en øget udbredelse af den digitale videndeling og kommunikation. Målet er, at i 2013 er 90% af den skriftelige kommunikationen mellem skole og hjem digital. Det kræver en kommunal indsats at sikre denne udbredelse. Men det forudsætter også, at forældrenes tilgang til anvendelse af digitale løsninger ændres. Det kan kommunerne bidrage til ved at løfte forventninger til, at forældre benytter de digitale kanaler, der er til rådighed. De digitale løsninger skal udvikles til at kunne modtage en NemId-login, og samtidig skal hele grundlaget for de eksisterende løsninger revurderes for at vurdere, om denne platform er den rigtige at arbejde videre på, inden kravene til de digitale løsninger konkretiseres. Det bør også vurderes, om de digitale løsninger skal indeholde den videndelings base, som skal danne grundlag for dialog og videndeling mellem alle landets lærere. 1.2 Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for folkeskolen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi indeholder fire initiativer for folkeskolen: 1. STØTTE TIL INDKØB AF DIGITALE LÆREMIDLER For at øge efterspørgslen på digitale læremidler og dermed understøtte 7

8 3 Informationsobjekter (svarende til informationskolonnen i OIO-reolen) markedet afsættes midler til indkøb af digitale læremidler. Regeringen og kommunerne vil samtidig skabe rammer for, at der inden udgangen af 2012 etableres en eller flere markedsbaserede distributionsplatforme (fx en slags app-stores ), der kan gøre adgangen til de digitale læremidler for lærere og elever nem og overskuelig. 2. ADGANG TIL VELFUNGERENDE IT I UNDERVISNINGEN Alle elever skal i 2014 have adgang til velfungerende it, så de kan benytte digitale læremidler i undervisningen. Skolernes trådløse internet udbygges, så det er sikkert, stabilt og med tilstrækkelig kapacitet for alle elever i Skolerne stiller desuden udstyr til rådighed for enkelte elever, der ikke selv har mulighed for at medbringe egne digitale enheder (pc, tablet computer o.l.). 3. KLARE MÅL FOR ANVENDELSEN AF IT OG DIGITALE LÆREMIDLER OG LÆRINGSMÅL Elever, lærere og forældre skal have et klart billede af, hvad eleverne skal lære i form af læringsmål. Læringsmålene skal digitaliseres, så de er lette at finde for elever, lærere og forældre, og det samtidig er nemt at finde de digitale læremidler, som opfylder lærings-målene. Endvidere skal kommunerne og skolernes ledelse sætte klare mål for og følge op på brugen af it og digitale læremidler i undervisningen. 4. FORSKNING I IT-BASEREDE LÆRINGSFORMER (DEMONSTRATIONSSKOLER) Den traditionelle undervisning skal ikke bare videreføres med strøm på. Forsøg og forskning skal bl.a. give præcis viden om, hvordan lærerne mest effektivt kan tilrettelægge og understøtte under visningen ved hjælp af digitale læremidler og digitalt baserede læringsforløb. Udviklingen baseres bl.a. på forsøg på digitale demonstrations-skoler. 1.3 UVMs digitaliseringsstrategi UVM vil via it, analyser og videndeling understøtte fagligt stærke uddannelser til alle. UVMs digitaliseringsstrategi indeholder tre fokusområder: 1. ØGE ANVENDELSEN AF IT I UNDERVISNING OG LÆRING UVM udarbejder og implementerer i samarbejde med relevante interessenter de nationale og tværoffentlige strategier for anvendelse af it i undervisningssystemet. Herunder medvirke til at skoler og uddannelsesinstitutioner øger anvendelsen af digitale læremidler samt bidrager til at styrke kompetencer for anvendelse af it for pædagoger, lærere og ledere. 2. UNDERSTØTTE EFFEKTIVE SKOLER OG INSTITUTIONER UVM samarbejder med skoler og institutioner om at skabe overblik over procedurer og databehov med henblik på at optimere forretningsprocesser. På ungdoms- og efteruddannelsesområdet etablerer og drifter UVM en central infrastruktur og datamodel, der sikrer en ensartet og valid dataindberetning i 8

9 4.1 Læring overensstemmelse med gældende myndighedskrav, og er ansvarlig for levering af centrale tjenester til institutioner, virksomheder og elever. UVM vil endvidere sikre et velfungerende marked for it-systemer til uddannelsesinstitutionerne gennem opstilling af tværgående krav og retningslinjer. 3. SIKRE GRUNDLAG FOR EN SAMMENHÆNGENDE MINISTERIEL STYRING OG OPGAVELØSNING UNI-C varetager ministeriets koncern it-funktion, herunder ministeriets samlede it-budget, porteføljestyring af igangsatte it-projekter samt ansvaret for ministeriets it-arkitektur, standarder, drift, infrastruktur og sikkerhed. UVM sikrer via 9

10 3 Informationsobjekter (svarende til informationskolonnen i OIO-reolen) 4. UNI-C, at styringsmæssigt centrale data opsamles ensartet og effektivt fra decentrale kilder, og varetager etablering og drift af et fælles datavarehus, som skal udgøre et tværgående grundlag for den ministerielle styring og opgaveløsning. 2 Rammearkitektur for folkeskoleområdet Rammearkitektur for folkeskoleområdet svarende til række 1 og Applikationskolonnen i OIO-reolen er illustreret i Figur 3. Oplæg til rammearkitektur for folkeskolen. Illustrationen viser de forretningsservices it-løsninger - som kommuner, en skole selv, Stat/UVM og fællesoffentlige udbydere stiller til rådighed for skoler eller anvender på folkeskoleområdet. Derudover er It-løsningerne grupperet efter deres overordnede, primære anvendelsesområde: Læring Administration Test Prøver & Eksamen Kommunikation Rapportering & Statistik Infrastruktur It-løsningerne kan enten være traditionelle (legacy) it-systemer eller it-løsninger implementeret som it-services iht. kravene og anbefalingerne i OIO og den fælleskommunale rammearkitektur. 10

11 4.1 Læring Figur 3. Oplæg til rammearkitektur for folkeskolen Placeringen af it-løsninger/forretningsservices viser, hvem (UVM, kommuner, skolen selv eller fællesoffentligt) der er ansvarlig eller styrende for indholdet af og kravene til funktionalitet og udførelse af forretningsservicen. Figuren viser ikke, hvem der udfører it-drift af en forretningsservice eller om den kommer fra eller er udviklet (programmeret) af en privat itleverandør eller af UVM eller internt af f.eks. et lærerteam. 2.1 Applikationer og services fra stat/uvm (svarende til applikationskolonnen i OIO-reolen) I dette afsnit gennemgås Stat/UVMs it-løsninger it-systemer til folkeskolen Fælles mål Løsningen: Hvad har vi her i Stat/UVM ud over web-servicen? Status: (ny, gammel, gammeldags, SOA-parat, teknologistatus, mv.?) 11

12 3 Informationsobjekter (svarende til informationskolonnen i OIO-reolen) Planer for løsningen: Fælles Mål skal forenkles, så det bliver tydeligere for lærere, ledere, forældre og elever, hvad det forventes, at den enkelte elev kan på hvert klassetrin. Målene skal understøtte varieret undervisning og øget brug af it-baseret undervisning, og målene skal i højere grad kommunikeres digitalt og understøttes med konkrete eksempler på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges. Beskrivelse: Fælles Mål omfatter mål og indholdsbeskrivelser for børnehaveklassen samt reviderede fagformål, slutmål (centrale kundskabs- og færdighedsområder), trinmål og læseplaner for skolens fag og emner. Slutmål og trinmål markerer det enkelte fags progression. De er ifølge folkeskoleloven fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Ud over de bindende mål udsendes vejledende læseplaner med beskrivelse af indholdet i undervisningen. Når de lokale læseplaner er endeligt godkendt af kommunalbestyrelsen, bliver også de bindende og dermed fælles for den enkelte skole. Fælles Mål indeholder endvidere undervisningsvejledninger for alle fag og emner med mange gode råd til lærerne. Ud over de fagspecifikke indholdsområder sættes der i vejledningerne fokus på undervisningsdifferentiering, evaluering, specialundervisning, tosprogede elever, faglig læsning og tværfagligt samarbejde. Desuden beskrives relevant inddragelse af de fire tværgående dimensioner: den praktisk/musiske dimension, den internationale dimension, it- og mediekompetencer samt miljø og bæredygtig udvikling. Fælles Mål - webservice Fælles Mål-webservicen giver adgang til et sæt af faglige tekster til folkeskolens fag og emner, nemlig de bindende fælles nationale slut- og trinmål samt de bindende indholdsbeskrivelser for børnehaveklassen. Webservicen giver på en let og fleksibel måde elektronisk adgang til de nævnte tekster, så forskellige systemer, som benyttes af lærere og elever, og leverandører af planlægningssystemer i øvrigt til folkeskoleområdet, kan hente disse tekster. Teksterne er placeret i filer i XML-format. Og det er disse filer, man kan forespørge, filtrere og hente gennem webservicen. Fælles Mål-webservicen er en integreret del af flere systemer til folkeskoleområdet Centrale Elevplaner Løsningen: Stat/UVM stiller en it-løsning til rådighed for oprettelse og vedligeholdelse af elevplaner. Stat/UVMs elevplan er en minimumsløsning, der stilles til rådighed under SkoleIntra. Såvel kommuner som private aktører tilbyder mere avancerede it-løsninger til elevplaner, som i så fald vil anskaffet af kommunen eller skolen selv og figurere i Kommune/skole-domænet, jf. Figur 3. Derudover kan der skrives elevplaner i SkoleIntra, jf. afsnit om skoleintra. Status: Planer for løsningen: Beskrivelse: Folkeskolens elevplaner skal både være med til at sikre, at faglige problemer opdages i tide, og at dygtige elever stimuleres efter behov. 12

13 4.1 Læring Hver elev skal fra børnehaveklassen til og med 7. klassetrin have en elevplan til brug for løbende evaluering. Elevplanen skal indeholde resultater af evalueringen og den opfølgning, man beslutter på baggrund af resultaterne. Formålene med elevplaner er (ifølge bekendtgørelse nr. 750 af 13. juli): at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse (folkeskolelovens 18) at styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen (folkeskolelovens 13) at styrke samarbejdet mellem skole og hjem Elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan for elever på 8. og 9. klassetrin blev, med virkning fra august 2009, samlet i én elev- og uddannelsesplan. Indholdet af det nye dokument vil svare til indholdet af den tidligere elevplan og uddannelsesplan på disse klassetrin. På 10. klassetrin er der som hidtil alene krav om udarbejdelse af en uddannelsesplan. Elevplanen skal være skriftlig, og den skal udleveres regelmæssigt til elevens forældre. Med regelmæssigt menes der mindst én gang per skoleår. Elevplanen skal indeholde to dele en statusdel og en opfølgningsdel: Statusdel: Elevplanens statusdel skal indeholde oplysninger om resultater af den løbende evaluering i undervisning i alle fag Opfølgningsdel: Elevplanens opfølgningsdel skal indeholde oplysninger om den besluttede opfølgning på resultaterne af den løbende evaluering og de nationale test. Det er vigtigt, at elevplanerne afspejler et fokus på faglige mål i undervisningen. Elevplanens opfølgningsdel må ikke glemmes. Det fremadrettede perspektiv er afgørende for, at den enkelte elev bringes videre i forhold til sin læring. At elevplanen alene skal indeholde oplysninger, der har betydning for arbejdet med at følge op på og forbedre effekterne af undervisning, betyder, at elevplanen skal tilpasses den enkelte elev ud fra en individuel vurdering af elevens samlede faglige og sociale situation. Det vil sige, at det varierer fra elev til elev, hvor meget der skrives ud for hvert fag. I nogle fag vil man kunne nøjes med få linjer. Elevplanen bør udformes kort og præcist. Det styrker brugervenligheden i forhold til lærere, elev og forældre. Resultater af de nationale test er fortrolige, og derfor bør den skriftlige tilbagemelding til forældrene om barnets testresultat holdes adskilt fra elevplanen. Men elevplanen skal som nævnt indeholde en beskrivelse af opfølgningen på resultaterne af den løbende evaluering, og her vil resultatet af de nationale test indgå i den enkelte lærers samlede vurdering. Elevplanen kan indeholde aftaler om, hvordan forældre i øvrigt kan bidrage til, at eleven får en god skolegang. Bekendtgørelsen nævner som eksempel aftaler om, at eleven møder til tiden, at eleven medbringer de nødvendige undervisningsmidler, eller at eleven møder udhvilet. Elevplanen kan også indeholde oplysninger om andre forhold, der er relateret til elevens adfærd i undervisningssituationen og skolens dagligdag. 13

14 3 Informationsobjekter (svarende til informationskolonnen i OIO-reolen) Sikkerhedskrav ved anvendelse af elektronisk databehandling Når behandling af personoplysninger helt eller delvist foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, gælder lov om behandling af personoplysninger (persondataloven), som administreres af Datatilsynet. Dette indebærer, at der skal iagttages særlige sikkerhedskrav helt på linje med, når lærerne i dag anvender pc'er og internettet i forbindelse med deres varetagelse af opgaver som den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, skole-hjemsamarbejde med videre. Hvis der er behov for at lagre elevplanerne i elektronisk form, skal dette ske i et system, der lever op til særlige sikkerhedskrav. Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at de dokumentarkiver, der anvendes, overholder sikkerhedskravene i persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen (bekendtgørelsens regler er gengivet og kommenteret i sikkerhedsvejledningen). Er man som bruger i tvivl om, hvorvidt der er tilstrækkelig sikkerhed i de it-systemer, skolen anvender, til at elevplanen kan gemmes elektronisk, anbefales det at få spørgsmålet afklaret på skolen og i kommunen Centrale digitale læringsmål Løsningen: Hvad har vi her i Stat/UVM? Status:? Planer for løsningen:? Beskrivelse: Målsætningen er, at læringsmålene skal kunne kobles til digitale læremidler. Evaluerings- og testmuligheder skal knyttes til de digitale læringsmål, så elever, lærere og forældre får hurtig feedback på resultater af læring og undervisning. Lærere, elever og forældre kan derfor bruge de digitale læringsmål til at drøfte og samarbejde om elevens læring på et mere kvalificeret grundlag end i dag. Der er derfor behov for et større fokus på, hvordan øget brug af it og digitale læremidler kan medvirke til både en faglig, pædagogisk og økonomisk gevinst på de enkelte folkeskoler. For at sikre en samlet prioritering og klar linje i skolernes brug af digitale læremidler i undervisningen er det centralt, at skolernes ledelser sætter tydelige mål for anvendelsen af it i undervisningen. Skolerne skal blandt andet opfordre forældre og elever til, at eleverne medbringer egne bærbare enheder i skolen samt sikre, at lærernes undervisning er tilrettelagt, så det er meningsfuldt for eleverne at medbringe eget udstyr EMU.dk Løsningen: EMU er Danmarks undervisningsportal og indgangen til undervisning og læring på nettet. Status: EMU.dk får status af vidensportal for folkeskolen. I den forbindelse samles det indhold, der er om folkeskolen både på EMU og en række af ministeriets hjemmesider. Indholdet skal understøtte, at skolens undervisning baseres på den bedste viden og tager udgangspunkt i de nye Fælles Mål for folkeskolen. EMU.dk vil fortsat også have indhold rettet mod ungdomsuddannelserne og fra oktober 2013 også dagtilbud. 14

15 4.1 Læring Planer for løsningen: EMU gøres nu til et endnu bedre sted at finde inspiration til undervisning og læring. Derfor udvikles en ny EMU-portal, hvor det er nemmere og hurtigere at finde inspiration og ressourcer, og hvor man hurtigt får overblik over relevante emner inden for sit fag og på tværs af uddannelsesområder, fag og emner. Samtidig lanceres et helt nyt område for dagtilbud på EMU for at øge videndelingen på dagtilbudsområdet. Indholdet deles op i mindre moduler/sider, der tilknyttes en række metadata som fx uddannelsesområde, fag og emner, og det gør det langt mere fleksibelt at finde netop det indhold, der er relevant i en given sammenhæng. Der ryddes op i det eksisterende indhold, så det efter omlægningen fremstår opdateret og aktuelt. Det er også et vigtigt mål, at indholdet kan vises på de større tablets. Den nye EMU udvikles i open source-værktøjet Drupal. For at komme frem til det bedst mulige resultat, samarbejde med en række brugergrupper, redaktører og samarbejdspartnere, der - med ønsker og gode råd - alle er med til at forme den nye portal. Den nye portal forventes lanceret i oktober Beskrivelse: EMU har især fokus på at videndele, herunder formidle best practise og give inspiration til, hvordan it kan bruges didaktisk til at understøtte de faglige mål. Et andet væsentligt formål er at give skolerne en samlet indgang til de bedste gratis initiativer og ressourcer på nettet. Vision: EMU.dk understøtter og motiverer til undervisning af høj kvalitet og med inddragelse af it, så lysten til læring styrkes. Mission: EMU.dk skal som Danmarks undervisningsportal enkelt og overskueligt samle og formidle undervisnings- og læringsressourcer med udgangspunkt i uddannelsernes mål og motivere til den bedste anvendelse af pædagogisk it og udvikling af undervisningen. Med missionen udtrykker vi, hvem vi er, og hvad vi vil gøre for hvem, så vi med størst sandsynlighed arbejder i retning af visionen. EMU er primært for undervisere, som kan anvende portalens indhold til forberedelse, gennemførelse og udvikling af undervisningen. Sekundær målgruppe er børn, unge og voksne i en læringssituation, og de bliver typisk guidet af underviserne i brugen af ressourcerne på EMU. Den tertiære målgruppe er øvrige uddannelsesinteressenter. Indhold EMU indeholder en masse inspiration til brug i undervisningen, bl.a.: Faglige temaer Undervisningsforløb Link til gode læringsressourcer på nettet Gode eksempler Værktøjer Udveksling af erfaringer Nyheder Indgange EMU har særlige indgange til de forskellige målgrupper: 15

16 3 Informationsobjekter (svarende til informationskolonnen i OIO-reolen) Elever i klasse Elever i klasse Elever i klasse Lærere i grundskolen Gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede uddannelser Læreruddannelsen Voksenuddannelser Tjenester Dertil kommer et større antal tværgående, tilknyttede tjenester, som du finder i EMUs blå bjælke øverst på alle EMUs sider. Eksempelvis: SkoleKom: Landsdækkende mail-, konference- og videndelingssystem. SkoDa: En samling frikøbte betalingsressourcer som fx Infomedia, Polfoto og Faktalink. Materialeplatformen: Samlet katalog over danske læremidler samt en mulighed for at undervisere kan dele deres egne materialer med hinanden. Træneren: Lektiehjælpstjeneste med træningsmoduler til grundskolen, ungdomsuddannelserne og voksenuddannelserne. Udviklingsdatabasen: Database med resultater af de seneste års forsøgs- og udviklingsprojekter på alle uddannelsesområder. e-museum: Museumstjeneste med digital adgang til museernes informationer om fortidsminder i Danmark. Produceres i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen Trivselsmålinger Løsningen: Hvad har vi her i Stat/UVM? Status:? Planer for løsningen:? Beskrivelse:? UVM/ /evaluering/vaerktoejer.dk Løsningen: Til støtte for evaluering stiller UVM en hjemmeside til rådighed med værktøjer til evaluering. Status:? Planer for løsningen:? Beskrivelse: Løsningen findes på: Figur 4 viser et udsnit af linket med overblik over forskellige værktøjer. 16

17 4.1 Læring Figur 4. Oversigt over værktøjer til evaluering i folkeskolen Materielplatformen Løsningen: Materialeplatformen er placeret under EMU Danmarks undervisningsportal, og drives af UNI-C og udvikles i samarbejde med repræsentanter for branchen og brugersiden. Formålet med Materielplatformen er at etablere en samlet indgang (portal, katalog) til alle læringsressourcer og undervisningsmaterialer, som er relevante for elever og lærere i forbindelse med undervisningen på alle klassetrin. Alle organisationer, forlag og øvrige interessenter herunder lærere - der producerer undervisningsmaterialer, sikres plads på portalen. Status:? Planer for løsningen:? Beskrivelse: Materialeplatformen indeholder beskrivelser af alle typer undervisningsmaterialer til den danske undervisningssektor. Læringsressourcerne kan være betalingsmateriale såvel som gratis materiale. 17

18 3 Informationsobjekter (svarende til informationskolonnen i OIO-reolen) Materialeplatformen dækker alle uddannelsesområder under Undervisningsministeriet. Materialeplatformen er opdelt i to indholdshovedområder: Læremidler Lærer til lærer Alle udviklere af læremidler kan ansøge om at blive oprettet som producent på Materialeplatformen. Som producent får man adgang til at registrere materialer under hovedområdet Læremidler. Både producenter og undervisere kan bidrage til hovedområdet Lærer til lærer Træneren Løsningen: Formålet med træneren er at give muligheder for at træne færdigheder individuelt og i eget tempo hjemme (evt. med støtte fra forældre), på lektiecafeer, i fritidsklubber, mv. Eleverne kan med træningsmodulerne selv øve færdigheder med udgangspunkt i den læring, der er foregået i undervisningen. Træneren er udviklet af Undervisningsministeriet, og det er UNI-C, der har ansvaret for udvikling og drift. Status:? Planer for løsningen:? Beskrivelse: Træneren indeholder en række træningsmoduler i form af interaktive øvelser og instruktionsvideoer/animationer til udvalgte fag i grundskolen, de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne og voksenuddannelserne. Træningsmodulerne er enten frikøbt fra forlag og læremiddelproducenter eller de er i forvejen frit tilgængelige på nettet. Alt materiale på Træneren er således gratis tilgængeligt. Modulerne på Træneren kan normalt afvikles i de mest benyttede browsere som: Internet Explorer 7 og nyere, Firefox 3.0 og nyere samt Safari 3.2 og nyere. Nogle af modulerne forudsætter installation af et plugin fx Flash, Shockwave eller Java. Der er nedsat en styregruppe med repræsentanter fra ministeriets departement og UNI-C. Det er ministeriets fagkonsulenter, der har udvalgt fag og de faglige færdigheder, der skal findes træningsmoduler til. UNI-C har en række faglige konsulenter til at finde og kvalitetssikre træningsmoduler for de enkelte fag Øvrige videnportaler Løsningen: Hvad har vi her i Stat/UVM? er det mange af de som ligger inde under Materielplatformen? Status:? Planer for løsningen:? Beskrivelse:? 18

19 4.1 Læring SkoDa Løsningen: SkoDa er Skolernes Databaseservice, som giver lærere og elever adgang til søgning i store, eksterne, professionelle databaser. SkoDas drift betales ved hjælp af brugerbetaling. Status:? Planer for løsningen:? Beskrivelse: Mange skoler landet over har tegnet abonnement på SkoDa, og det giver lærere og elever adgang til søgning i store, eksterne, professionelle databaser. Til grundskolens brug er der verdens største engelsksprogede opslagsværk til rådighed for de ældste klasser. Til de videregående uddannelser er der mulighed for at søge informationer i mere specialiserede databaser både på dansk og engelsk. SkoDa er hele tiden i bevægelse. Databaserne omformes og udvikles, og nye kommer til. Hos SkoDa tilstræbes en fordeling af baserne så alle skoleformer bliver tilgodeset. Databasernes indhold kan frit benyttes i forbindelse med skolens undervisning og man kan frit downloade disse informationsmaterialer. Derudover kan man også få leveret større mængder af forskellige brochurer og inspirationsmateriale. Det er billigere og i bedre kvalitet, end hvis man selv printer materialet ud emuseum Løsningen: Internetportalen e-museum.dk giver adgang til undervisningsmaterialer fra science centre samt de statslige og statsanerkendte museer. Status:? Planer for løsningen:? Beskrivelse: Museer og science centre udgør videnscentre og alternative læringsmiljøer, som med fordel kan anvendes i undervisningen. Derfor har Undervisningsministeriet og Kulturministeriet oprettet e-museum.dk så der skabes øget adgang til undervisningsmidler fra de statslige og statsanerkendte museer samt science centrene. Målgruppen for portalen er: lærere og de ældste elever i grundskolen lærere og elever på ungdomsuddannelserne samt lærerseminarierne 19

20 3 Informationsobjekter (svarende til informationskolonnen i OIO-reolen) E-museum.dk giver også adgang til interaktive kort, der viser det danske kulturlandskab, det vil sige registrerede fund og fortidsminder på land og til havs, fra fredede gravhøje til sunkne skibe Uddannelsesguide Løsningen: På UddannelsesGuiden - ug.dk - findes information om ordinær uddannelse, voksen- og efteruddannelse samt job og arbejdsmarkedsforhold i Danmark. Status:? Planer for løsningen:? Beskrivelse: UddannelsesGuiden er udviklet af Schultz Information, som også har udviklet og drevet den første udgave af UddannelsesGuiden siden UddannelsesGuiden samler alle artikler fra den tidligere vejledningsportal, ug.dk, og artikler fra voksenuddannelsesdatabasen vidar.dk. Ug.dk dækker hermed det samlede udbud af ordinære uddannelser i Danmark. Schultz Information leverer det redaktionelle indhold til vejledningsportalen, der omfatter omkring artikler. Hertil kommer de aktuelle udbud af hold på voksen- og efteruddannelser. Holdene indberettes af de udbydende institutioner og varierer i antal mellem UddannelsesGuidens mål er at levere præcis og opdateret information til alle, der søger oplysninger om job, uddannelse, erhverv og arbejdsmarked. Oplysningerne er strukturerede så de retter sig mod specifikke målgrupper, børn og unge som søger ungdomsuddannelse, unge og voksne uddannelsessøgende, voksne der søger kurser og efteruddannelse samt vejledere og andre med interesse for uddannelsesforhold. Portalens indhold tilhører Undervisningsministeriet. Dybe link til sider i ug.dk er velkomne Vejledning Løsningen: Vejledning er det nyeste vejledningstilbud, som Undervisningsministeriet tilbyder i tilknytning til ug.dk. Her kan unge, deres forældre og andre, få afklaret spørgsmål om uddannelsesvalg og uddannelsessystemets opbygning. På UVMs hjemmeside uvm.dk findes et link, som indeholder en oversigt over forskellige muligheder for uddannelsesvejledning jf. Figur 5 nedenfor. Status:? Planer for løsningen:? 20

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Dette dokument beskriver variablene i det institutionsregisterudtræk, som UNI-C stiller til rådighed via adressen http://statweb.uni-c.dk/instregudtraek/

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Forberedelse

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Forberedelse Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Forberedelse Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

N O TAT. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen

N O TAT. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen N O TAT Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er folkeskolen et betydeligt fokusområde. Der er iværksat 3 initiativer, der tilsammen skal forbedre

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde tirsdag d. 29. oktober 2013 kl. 19-21.30 i Frokoststuen

Referat af skolebestyrelsesmøde tirsdag d. 29. oktober 2013 kl. 19-21.30 i Frokoststuen Referat af skolebestyrelsesmøde tirsdag d. 29. oktober 2013 kl. 19-21.30 i Frokoststuen Mølleskolen tlf. 87-943100 www.moelleskolen-ry.dk Formand: Lone Dalsgaard André Fraværende: Poul 22-2013/14: 5 min.

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Bilag 1. Status for it i folkeskolen

Bilag 1. Status for it i folkeskolen Bilag 1. Status for it i folkeskolen KL-analyse af it-udgifter i folkeskolen Frederikssund kommune har sammen med 19 andre kommuner, deltaget i en KL-analyse omkring itomkostninger på folkeskoleområdet.

Læs mere

Oftest stillede spørgsmål

Oftest stillede spørgsmål Oftest stillede spørgsmål Her finder du svaret på nogle væsentlige spørgsmål vedrørede brugen af Historiefaget.dk. Tekniske spørgsmål Elevernes navne stemmer ikke overens med deres eget Der kan være to

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Vejledning til Elevplan for virksomheder

Vejledning til Elevplan for virksomheder 1 Vejledning til Elevplan for virksomheder Læsevejledning Denne vejledning er delt op i tre dele: Første del er for alle og indeholder de funktioner, som alle virksomhedersmedarbejdere har. Anden del indeholder

Læs mere

Vejledning til Elevplan for virksomheder

Vejledning til Elevplan for virksomheder Version: 07.03.2015 1 Vejledning til Elevplan for virksomheder Læsevejledning Denne vejledning er delt op i tre dele: Første del er for alle og indeholder de funktioner, som alle virksomhedsmedarbejdere

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Vejledning om avanceret afhentning. i Digital Post på Virk.dk.

Vejledning om avanceret afhentning. i Digital Post på Virk.dk. Vejledning om avanceret afhentning og sortering i Digital Post på Virk.dk. Denne vejledning beskriver, hvordan virksomheder, foreninger m.v. med et CVR-nummer kan modtage Digital Post, herunder hvordan

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Elevplankonference september 2014

Elevplankonference september 2014 Elevplankonference september 2014 Den årlige Elevplankonference afholdes igen i år på Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ. Målgruppen for konferencen er medarbejderne og ledere på institutioner,

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Forældreinformation om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen.

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Ændringer uddannelsesvejledning 2014

Ændringer uddannelsesvejledning 2014 Ændringer uddannelsesvejledning 2014 I forbindelse med skolereformen er der også kommet en ny vejledningsreform. Den er udarbejdet for at tilgodese blandt andet nævnte kriterier: - Fremrykket uddannelsesparathedsvurdering

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Børn og Unge

Digitaliseringsstrategi for Børn og Unge Digitaliseringsstrategi for Børn og Unge Børn og Unge arbejder for, at alle børn og unge fra 0 til 18 år bliver så dygtige de kan, får lige muligheder og trives. Digitaliseringsstrategien understøtter

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Projekt Skole-IT generation II

Projekt Skole-IT generation II Projekt Skole-IT generation II PUC 1. Indledning og motivation... 3 1.1 Projektets rammesætning... 3 1.2 SkoleIT generation I... 3 2. Tekniske resultatmål... 4 4. Implementeringsstrategi og styring på

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse Indhold: 1. Indledning/baggrund 2. Lovgivning og præsentation af de særlige forløb 3. Oversigt over de særlige forløb 4. Procedure 5. Aftale

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

evejledning og UddannelsesGuiden Elsebeth Nygaard elsebeth.nygaard@uni-c.dk kontor for Digital Vejledning

evejledning og UddannelsesGuiden Elsebeth Nygaard elsebeth.nygaard@uni-c.dk kontor for Digital Vejledning evejledning og UddannelsesGuiden Elsebeth Nygaard elsebeth.nygaard@uni-c.dk kontor for Digital Vejledning Det danske vejledningssystem Elever i folkeskolens 7.-10. klasser Unge under 25 år, som ikke har

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Den enkle vej til. Virk.dk. Effektive indberetningsløsninger til det digitale Danmark. www.capevo.dk

Den enkle vej til. Virk.dk. Effektive indberetningsløsninger til det digitale Danmark. www.capevo.dk Den enkle vej til Virk.dk Effektive indberetningsløsninger til det digitale Danmark. www.capevo.dk Lad os gøre arbejdet Digital selvbetjening og indberetning på Virk.dk forenkler arbejdsgangene og giver

Læs mere

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Den 11. marts 2015 Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Denne orientering drejer sig om følgende kurser/efteruddannelse: 1. Kursus i ministeriets sprogvurderingsmateriale til børnehaveklassen (se

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Ansøgervejledning for ansøgere, der har forladt skolen. Brugervejledning til Optagelse.dk

Ansøgervejledning for ansøgere, der har forladt skolen. Brugervejledning til Optagelse.dk Ansøgervejledning for ansøgere, der har forladt skolen Brugervejledning til Optagelse.dk Ansøgervejledning for ansøgere, der har forladt skolen Brugervejledning til Optagelse.dk Forfatter: Ulrik Sølgaard-Nielsen

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. 30. juni 2014. Nr. 840.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. 30. juni 2014. Nr. 840. Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 840. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv I medfør af 2, stk. 3, 3, stk. 6, 4, stk. 4, 5, stk. 5, 10, stk.

Læs mere

Revideret hjælpeplan 2015

Revideret hjælpeplan 2015 Revideret hjælpeplan 2015 Revideret hjælpeplan for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Med målsætningen om 80/100 pct. digital kommunikation mellem borgere/virksomheder og det offentlige, har

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: SOSU-Uddannelsen som e-læring 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Poul M. Christensen E-mail: poc@aarhus.dk Telefon: 51186460

Læs mere