Mål i Budget 2018 Børn og Unge

Transkript

1 Mål i Budget 2018 Børn og Unge Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn og unge i udsatte positioner i et hverdagsliv. Udfordring Det er vigtigt at skabe fællesskaber, hvor alle slags børn forstår børns forskelligheder. Det ruster børn og unge til at blive samfundsborgere, der kan rumme forskellighed. Primo 2017 er 1,9 pct. af børn i dagtilbud visiteret til et specialpædagogisk dagtilbud og ved begyndelsen af skoleåret 2016/2017 var 4,9 pct. af folkeskoleleverne i et specialundervisningstilbud. På skoleområdet har antallet af elever, der visiteres til specialtilbud været stigende og i skoleåret 2017/2018 vil andelen stige. Der er derfor behov for en målrettet arbejde med inklusion for hele 0-18 års området, og i særdeles på skoleområdet. Mål Risikoen for, at det er nødvendigt at ekskludere børn og unge i udsatte positioner fra de almene skoler og dagtilbud særligt høj. Der er derfor brug for selvstændigt fokus på inklusion af disse børn og unge. Endvidere er det vigtigt for børn og unge i udsatte positioner at vokse op i et hverdagsmiljø, da det påvirker børnenes fremtidige muligheder for som voksen at indgå i almindelige fællesskaber. I 2016 var 12 pct. af de socialt udsatte, anbragte børn i Herning Kommune anbragt på en institution. Der skal arbejdes for øget inklusion, samt at flere børn og unge i udsatte positioner skal inkluderes i et almenmiljø, både hvad angår dagtilbud og skoler, fritid og opvækstrammer. De konkrete mål er, at inklusionsgraden i dagtilbud og skoler stiger fra 2017 (endnu ikke opgjort) til 2018, og at andelen af børn i socialt udsatte positioner anbragt på institution falder fra 2017 til Veje til målet Indsatserne for at arbejde for målet om, at alle børn skal være en del af fællesskabet er organiseret i Herningmodellen Børn og Unge. Modellen bygger på forskning og evidens og tager udgangspunkt i en fælles indsatstrappe samt et forebyggende og inkluderende mindset. I 2018 er der særligt fokus på følgende konkrete indsatser: Investering i dagtilbud National og international forskning peger på, at tidlige indsatser i dagtilbud er en gevinst både for den enkelte og samfundet. Opnår barnet gode færdigheder i dagtilbuddet, har det bedre forudsætninger for læring i skolen. Dagtilbud ændrer børnenes livsforløb, men kun i positiv retning, hvis de er af høj kvalitet. Frem til 2020 er der fokus på: Højkvalitetsdagtilbud (herunder medarbejdernes kompetencer og indsatser) Bevægelsen fra aktivitetsmål til læringsmål målbevidst læring Bevidst anvendelse af data og digitalisering Øget forældresamarbejde 1

2 Øget forældre- og netværksinddragelse Forældre- og netværksinddragelse og -samarbejde er nogle af de mest betydningsfulde faktorer ift. barnets trivsel og læring. Frem til 2020 skal der arbejdes med: Inddragelse af forældre fremfor udelukkende en informerende tilgang, så løsninger findes i samarbejde med familien og netværket. Tydelig forventningsafstemning til roller og ansvar gennem forældreintroduktion, og tildeling af mest muligt ansvar til forældrene og netværket. Fælles visioner og mål til forældresamarbejdet i hele dagtilbuddet/skolen. Forældrene tilbydes aktive og betydningsfulde positioner i arbejdet med barnet/børnefællesskabets trivsel og læring med henblik på at styrke den faglige, sociale og kulturelle kapital og livsduelighed. Et fælles forebyggende og inkluderende mindset Frem til 2020 arbejder alle i Børn og Unge på at tage ejerskab over mindsettet om, at alle børn og unge har ret til et almindeligt hverdagsliv og til at være en aktiv del af fællesskabet, og på at anvende det i den daglige praksis. Det indebærer: Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet. Inklusionsarbejdet er for alle børn ikke blot de børn, der kommer fra et specialtilbud til almenområdet alle børns trivsel skal sikres. Respekt for forskelligheder diversitet i børnegruppen er en ressource. Forældrene er en ressource både ift. det enkelte barn og børnefællesskabet. Den nuværende visitationspraksis skal revurderes, herunder incitamentsstrukturerne i den nuværende styringsmodel. En fælles indsatstrappe Børn og unge skal have en opvækst så tæt på hverdagsmiljøet som muligt. Det understøtter Børn og Unge ved en kordineret og sammenhængende støtte og indsats til det enkelte barn/ung og barnets/den unges hverdagsmiljø. Det betyder: Fokus på forebyggelse og tidlig indsats i alle kommunale tilbud. Mere indgribende foranstaltninger kan være nødvendig, men fokus er på snarest mulig at bringe barnet tættere på hverdagslivet igen. Udredning og indsatser koordineres tværprofessionelt i Børn og Unge med forældre og barn i centrum og med inddragelse af andre forvaltninger, når det er hensigtsmæssigt. Indsatser tilrettelægges ud fra familiens/barnets/den unges præmisser således indsatsen opleves sammenhængende og meningsfuld. 2

3 Status på opfyldelse af mål Andelen af børn i dagtilbud, der er går i en specialgruppe fremgår af nedenstående tabel Andel 0-6 årige børn i specialgruppe 1,2% 1,0% 1,1% Andel SFO/FH-børn i specialgruppe 3,0% 2,8% 2,8% I alt Dagtilbudsområdet 1,93% 1,80% 2,0% Tabellen viser, at primo 2019 var 2,0 pct. af alle børn i på hele dagtilbudsområdet i specialgrupper, hvilket er en stigning på 0,2-procentpoint i forhold til sidste år. De 2,0 pct. er sammensat af, at 1,1 pct. af børnene på 0-6 års området og 2,8 pct. af børnene på fritidshjem/sfo-området er i specialgrupper. Tabellen nedenfor viser antallet af elever, der går i en specialundervisningsklasse som andel af alle folkeskoleelever i kommunen. Det vil sige, at elever på fri- og efterskoler ikke tæller med, når andelene beregnes. Såfremt de blev regnet med i elevgrundlaget, ville andelen være mindre. Andel elever der går i en specialundervisningsklasse ,1% 4,9% 5,0% 5,1% Tabellen viser, at på skoleområdet var det i ,1 pct. af eleverne i Herning Kommunes folkeskoler, der gik i en specialklasse, mens det sidste år var 5,0 pct. Ovenstående tabeller viser altså, at det ikke er gået fremad med målet om, at inkludere flere børn i skoler og dagtilbud. Tværtimod er den seneste udvikling, at en større andel børn/elever modtager specialtilbud i Herning Kommune. Det er derfor i høj grad relevant at fortsætte arbejdet med, at alle børn skal være en del af fællesskabet. Det indebærer en række indsatser, som på forskellig vis arbejder for, at så mange børn som muligt under hensyntagen til deres forskellige vilkår og behov kan indgå i almindelige fællesskaber. I den forbindelse er det værd at nævne, at Børne- og Familieudvalget har vedtaget en ny tildelingsmodel på skoleområdet, der understøtter skolernes muligheder og ansvar for at inkludere så mange børn som muligt. Selvfølgelig med den præmis, at nogle børn bedst udvikler sig i et specialiseret tilbud. I løbet af foråret vil kommunens hidtidige inklusionsstrategi blive evalueret, og på baggrund heraf vil der blive udarbejde en ny strategi for de kommende år. Tabellen nedenfor viser andelen af anbragte børn, der er anbragt på institution År Andel institutionsanbragte 12% 7% 5% I 2018 er det lykkedes at nedbringe andelen af fra 7 pct. af de anbragte til 5 pct. af de anbragte. I 2016 var andelen 12 pct. Med udgangspunkt i Herningmodellen for børn og unge i udsatte positioner arbejdes der generelt i alle sociale børnesager med, at børn og unge skal have en opvækst så tæt på hverdagsmiljøet som muligt. 3

4 Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal blive så dygtige, de kan. - Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse - Børn og unge skal opnå at blive selvforsørgende som voksne - Fokus på sundhedsfremme og forebyggelse skal sikre, at alle børn bliver livsduelige Udfordring Det er afgørende at arbejde for, at alle børn bliver så dygtige, de kan. Fra de dygtigste børn til dem, der i størst grad udfordres af krav om læring. Langt færre børn og unge i udsatte positioner gennemfører en uddannelse, sammenlignet med resten af befolkningen. Forskning viser, at skole og uddannelse er væsentlige beskyttelsesfaktorer i forhold til undgå, at sårbare børn og unge havner i større sociale problemer og opnår at blive selvforsøgende som voksen. Der er således brug for et særligt fokus på denne målgruppe. Mål I 2016 var 88 pct. af de unge i Herning Kommune, der afsluttede folkeskolens 9. klasse i 2014 i gang med en ungdomsuddannelse. En ungdomsuddannelse er betydningsfuld for en persons fremtidige muligheder for at opnå varig beskæftigelse som voksen. I 2016 var andelen af børn, der fik mindst 2 i gennemsnit i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver 90 pct. Andelen af elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse, skal hæves fra 2017 til Andelen af elever, der får mindst 2 i gennemsnit i dansk- og matematik ved folkeskolens afgangsprøver skal hæves fra 2017 til Veje til målet Indsatserne for at arbejde for målet om, at alle børn skal blive så dygtige de kan er også organiseret i Herningmodellen Børn og Unge. Der er udarbejdet strategi- og handleplaner for sprog og læsning; IT og medier; samt matematik og natur. I 2018 er der særligt fokus på følgende konkrete indsatser: Fokus på læring Alle børn og unge skal have muligheder for at lære og udvikle sig. Derfor arbejdes med målbevidst læring og pædagogisk ledelse af målbevidst læring i både dagtilbud og skole. Børnenes læring understøttes via datainformeret viden om progression i læringen. Frem til 2020 arbejdes med: Udvikling af målbevidst didaktisk praksis i dagtilbud og skole Data- og forskningsinformeret didaktisk praksis o Sprogvurdering af alle 5 årige børn i dagtilbud o Fokus på overgange fra dagtilbud til skole via data o Kompetenceudvikling af skoleledere i brug af data o Kompetenceudvikling af vejledere i målbevidst læring Arbejde med alle børns progression og skolernes løfteevne Intensiv indsats for unge i ungdomsskolen, Læringslokomotivet Fokus på indsats for ordblinde Fokus på at understøtte dagtilbud og skoler i arbejdet med pædago- 4

5 gisk ledelse og målbevidst læring. Øget forældre- og netværksinddragelse Forældrene spiller en vigtig rolle ift. at støtte op om barnets læring i dagtilbuddet og skolen. Forskning peger på, at det øger børnenes læringsudbytte, hvis forældrene understøtter læringen i hjemmet. Frem til 2020 arbejdes der med: Tydeliggøre over for forældrene, hvordan de kan understøtte deres børns læring. Fælles visioner og mål til forældresamarbejdet i hele dagtilbuddet/skolen. Forældrene tilbydes aktive og betydningsfulde positioner i arbejdet med barnet/børnefællesskabets læring med henblik på at styrke den faglige, sociale og kulturelle kapital. Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhed er en vigtig beskyttelsesfaktor for børn og unge også når det gælder læring. Derfor er særlig fokus på: Tandsundhed Sundhedspleje og sundhedsscreeninger Mental sundhed Overvægt blandt børn Kost, rygning, alkohol/stoffer og motion Særligt fokus på sundhed hos børn og unge i udsatte positioner og/eller børn og unge anbragt uden for hjemmet. Fokus på skolegang for børn i udsatte positioner Skolegang er ligeledes en vigtig beskyttelsesfaktor for børn og unge i udsatte positioner og/eller børn og unge anbragt ude for hjemmet: Vejledning til plejefamilier om hvordan de understøtter plejebørns skolefærdigheder. Understøttende undervisning på skolerne Samarbejde med Folkebibliotekerne om læse-indsatser Lektiecafeer Status på opfyldelse af mål Andelen af en 9. klassesårgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, er i Herning Kommune på 82,8 pct. af de elever, der afsluttede 9. klasse i Det er en stigning i forhold til de tidligere år. For 2015-årgangen var forventningen: 81,3 pct. Det er også højere end forventningen på landsplan på 78,8 pct. 9. klasses årgang (afsluttet) Drenge Herning Kommune 77,8% 78,5% 78,0% 79,3% - hele landet 75,0% 74,6% 75,1% 74,8% Piger Herning Kommune 85,5% 86,6% 84,6% 86,6% - hele landet 82,1% 82,0% 82,3% 83,0% I alt Herning Kommune 81,6% 82,3% 81,3% 82,8% - hele landet 78,5% 78,2% 78,6% 78,8% I forhold til målopfyldelsen er det værd at nævne, at det er omdiskuteret, hvordan man følger op på andelen af unge, der gennemfører en ung- 5

6 domsuddannelse. Ovenfor er anvendt Ministeriet for Børn, Undervisnings og Ligestillings prognosemodel, hvor resultaterne generelt ligger forholdsvist lavt. Eksempelvis er andelen af 9. klassesårgangen 2016, der 15 måneder efter endt folkeskoleuddannelse er i gang med en ungdomsuddannelse, på 88,5 pct. Men uanset opgørelsesmetode viser begge resultater, at der fortsat er brug for fokus på de indsatser, der understøtter, at alle børn bliver så dygtige de kan, herunder det nationale mål om, at 95 pct. af en årgang får en ungdomsuddannelse. Andelen af elever, der har fået mindst 2 i gennemsnit i dansk- og matematik ved folkeskolens afgangsprøver fremgår af nedenstående tabel. År Herning Kommune 89,7% 90,8% 90,1% Hele landet 89,5% 88,1% 89,4% Tabellen viser et lille fald i andelen af elever med mindst 2 i gennemsnit fra 2017 til 2018, men overordnet set ligger andelen forholdsvist stabilt. Andelen ligger en smule over landsgennemsnittet. I sig selv er en ungdomsuddannelse jo ikke et endeligt mål, men at alle unge bliver så dygtige de kan og til både egen og samfundets gavn bidrager på arbejdsmarkedet. Blandt andet arbejdes der derfor også særligt målrettet med at øge andelen af unge, der vælger erhvervsuddannelser. Nedenstående tabel viser søgningen til ungdomsuddannelser i de seneste år. År Gymnasiale udd. 71,8% 74,3% 75,4% 71,2% EUD 18,7% 19,5% 17,9% 21,6% STU 1,8% 0,5% 1,1% 1,5% Øvrige 7,7% 5,7% 5,5% 5,6% Tabellen viser, at søgningen til erhvervsuddannelserne er steget i Det er dog samtidig med dette centralt at arbejde med at fastholde de unge i uddannelse, så uddannelserne også fuldføres. I forhold til børn i udsatte positioner arbejdes, der under Herningmodellerne for både skole og for børn i udsatte positioner specifikt med at understøtte udsatte elevers skolegang. Da dette er en centralt beskyttelsesfaktor i forhold til elevernes udvikling på trods af vanskeligere livsvilkår end mange af deres skolekammerater. Derfor indgår status for og understøttelse af skole/ungdomsuddannelse i alle sociale børnesager i CBL. 6