Videreudvikling af malkesystem

Transkript

1 Videreudvikling af malkesystem Udvikling af stationaer separationsmalker. Et grzesrodsforsknings projekt af Adolf Handrup Mgllevejen Fjerritslev. Projekt jnr. 93S-2462-AOO-00893

2 Indhold: Baggrund og målsætning Teori Beskrivelse af mrelkesepareringssystem Projektets gennemførelse Tidsforbrug Sammenligning celletal chr Sammenligning celletal chr Resultater Resultater i forhold til målsætning Resultatemes praktiske og videnskabelige betydning Nye problemstillinger side 3 side 3 side 4 side 5 side 5 side 7 side 8 side 9 side 9 side 10 side 10 Bilag bilag 1 Skematisk tegning af separationsmalker uden pulsator bilag 2 bilag 3 Skematisk tegning af separationsmalker med pulsator Skematisk tegning af separationsmalker i brug. 2

3 E Græsrodsforskningsprojekt Videreudvikling af malkesystem Baggrund og målsætning: Med baggrund i et ønske om at sænke den leverede mælks indhold af celler, opstod ideen at hvis man på en nem måde kan fraseparere mælk fra enkelt kirtler med højt celletal, burde celletallet i den leverede mælk kunne sænkes uden at der skal framalkes store mængder mælk. Der findes allerede separatorer som kan sættes ind mellem pattekop og men de er besværlige at anvende, og yderliger er placeringen uheldig da separaotrens tank placeres på gulvet lige foran koens yver, hvilket giver en stor risiko for væltning hvis koen står uroligt. Yderligere er det uheldigt at anvende samme pattekop til kirtler med højt celletal, da risikoen for at er inficeret med bakterier der kan smitte raske kirtler er betydelig. Målsætningen med projektet er derfor at udvikle et mælkesepareringssystem der kan fra separerer mælk fra enkeltkirtler. Anlægget skal være enkelt og hurtigt at anvende. Teori Celler i mælken er en blanding af hvide blodlegemer og afstødte dele af det mælkeproducerende væv. Celletallet er et tal for hvor mange døde celler og hvide blodlegemer der er pr ml mælk. En stigning i celletallet, som følge af en bakteriel infektion er et udtryk for en stigning i antallet af hvide blodlegemer. Koens yver består af 4 uafhængige mælkekirtler. Det betyder at den leverede mælks indhold af celler er en sammenblanding af 4 forskellige mælkemængder med fire forskellige indhold af celler. Mælkekvalitetsrådgiver Knud Valther, Hjørring har opstillet følgende eksempel : Koens daglige ydelse er 35 kg mzelk og celletallet er 2,9 mill. Fordelt på enkelt kirtler: Venstre forpat: 10 kg med celletal Højre forpat: 10 kg med celletal Venstre bagpat: 10 kg med celletal Højre bagpat: 5 kg med celletal Ved at malke højre bagpat separat vil der kunne leveres 30 kg mælk med et celletal på fra de tre raske kirtler. 3

4 Beskrivelse af Mselkeseparingssystem. Separatmalkeren består af en ombygget spande malker uden pulsator, istedet for alm malkesæt er tilsluttet to enkelt patkopper med egen mælkeslange. (bilag 1) Mælkeslangen deles i to lige efter spandemalkeren med et Y rør (1). Hver mælkeslange bør være så lang at separat malkeren kan bruges i hele malkestalden uden det er nødvendigt at flytte spanden. I overgangen mellem patgummi og maelkeslange sættes en 90 graders bøjning (2) hvori der bores et 0,8-1,0 mm hul til luftindtag. Luftindtaget skal være ca 5-6 liter luft. Vakuum i slangen når pattekoppen er proppet til må max være 40 KPA. Slangen kan lukkes og åbnes ved hjælp af en klemme på mælkeslangen (3), eller man kan vælge at proppe koppen af. Systemet er enkelt at bruge da man bare propper pattekopen på det normale malkesæt til, og sætter separatmalkeren på patten i stedet. Pulsator slangen fra den afproppede pattekop monteres på separatmalkeren, således sikres den samme pulsering på alle 4 patter. Selv om der er automatisk aftagning, sker der ikke andet end at separatmalkeren sidder tilbage når malkesættet er taget af. Separatmalkeren tages af manuelt når kirtlen er tømt. Separatmalker kan også bygges med egen pulsator, hvilket giver en endnu lettere brug da man helt slipper for pa- og afmontering af pulsatorslange.(bilag 2) Bruges separatmalker med egen pulsator vil der ikke være ens pulsering på alle 4 kirtler. I følge maelkekvalitets rådgiver Knud Valther, Hjørring betyder det imidlertid ikke noget for kvaliteten af malkningen, dog forudsættes at pulsatome kører med samme takt. Systemet kan bruges både i malkestalde og bindestalde.(bilag 3) I en bindestald kan man vælge at have så lange mælkeslanger, at spanden kan stå på service vognen. 4

5 , Viderudvikling af malkesystem Bilag 1 Skematisk tegning af separationsmalker uden pulsator.

6 -- T I Videreudvikling af malkesystem Bilag 2 Skematisk tegning af separationsmalker med pulsator. - -

7 Videreudvikling af malkesystem Bilag 3 Skematisk tegning af separationsmalker i brug J

8 Projektetes gennemførelse: Anlægget opstilles og afprøves i 2 stalde Hos Adolf Handrup Møllevejen 53, 9690 Fjerritslev Rødbroget besætning på 40 køer, dybstrøelse, 2 * 4 sildebensmalkestald, kun en malker. Hos Jens Nielsen, Agdrupvej 201, 9830 Tars. Sortbroget besætning på ca 120 køer, dybstroelse, 2 * 10 sildebensmalkestald med kraftfodertildeling, flere skiftende malkere. I begge besætninger laves registrering på tidsforbruget ved benyttelse af separationsanlægget. Der laves en sammenligning over celletal i en periode på uger i henholdsvis 1999 og Tidsforbrug: Adolf Handrup: I 8 sek I 30 sek I I 5 sek I 9 sek

9 Gennemsnitlig påsætningstid uden separator: 9 sekunder. Gennemsnitlig påsætningstid med separator: 25 sekunder. Jens Nielsen: Uden Separator 13 sek 12 sek 10 sek 15 sek 13 sek 8 sek 1Med Separator 26 sek I 28 sek I 27 sek I 36 sek I 28 sek I 34 sek I 13 sek 10 sek 10 sek 11 sek 15 sek d Gennemsnitlig påsætningstid uden separator: 12 sekunder. Gennemsnitlig påsætningstid med separator: 30 sekunder. I begge besætninger tog påsætning af malkesæt ved brug af separatoren mellem det dobbelte og tredobbelte tid i forhold til påsætning uden separator. I begge tilfælde er den forbrugte mer tid så lille at det i praksis ikke betyder noget for den samlede malketid. 6

10 Sammenligning af celletal uge 25 ti og 2000 Adolf Handrup chr Celletal chr uge25til471999og i. 8 r*i :., A ', '_ 20 e; A.* c A\.,,. A * ; XI A. * :,A L * A * uge nr 1999 A 2000 Gennemsnitligt celletal uge 25 ti147 i 1999: Gennemsnitligt celletal uge 25 til 47 i 2000:

11 Sammenligning af celletal uge 25 ti og 2000 Jens Nielsen chr g50 0 $40 % 530 al = $20 Celletal chr uge 25 til og ' uge nr A 2000 Gennemsnitligt celletal uge 25 til 47 i 1999: Gennemsnitligt celletal uge 25 til 47 i 2000:

12 I Resultater Hos begge mælkeproducenter faldt det gennemsnitlige celletal efter installering af den faste separatmalker. Udgangspunktet var dog meget forskelligt. Hos Adolf Handrup var celletallet ikke genstand for den store opmaxksomhed for ideen til separatmalkeren blev fostret, det eneste mål var at holde sig under et geomettisk gennemsnit på , og fordi der var en enkelt malinger der overskred grænsen var der ingen grund til ekstra ordinær indsats. Der var generelt ingen problemer med yverbetændelser Efter installering af separatmalkeren er celletallet kommet i fokus og er der mistanke om forhøjet celletal på en enkelt kirtel bruges separatmalkeren konsekvent. Det ses tydeligt i udviklingen af celletallet at jo længere tid separatmalkeren har været i brug jo mere stabilt ligger celletallet lavt, og de sidste 10 uger af sammenlignings perioden ligger celletallet konstant under Hos Jens Nielsen var udgangspunktet noget anderledes, her har der været problemer med celletallet gennem længere tid, og et gennemsnit på i den første sammenlignings periode I forbindelse med installation af separatmalkeren var der besøg af den lokale mælkekvalitets rådgiver Knud Valther, her blev alle køer gennemgået og problemkirtler udpeget, dette resulterede i at celletallet i en periode på ca 10 uger 1% lavere end året for, men herefter ligger celletallet stort set på niveau med året for. Resultater vurderet i forhold til projektets målsætning: Målsætningen om at udvikle en separat malker der er enkel i brug er lykkeds fint, og der er allerede mellem 25 og 30 malkeproducenter i det nordjyske der benytter anlægget. De fleste har dog arbejdet videre med udviklingen og bruger versionen med egen pulsator. Målsætningen om at brugen af separatmalkeren skal nedsætte den leverede mælks indhold af celler, er kun lykkes delvis. I besætninger uden store problemer, kan brugen af separations malkeren, sænke celletallet yderligere, således at celletallet i den leverede mælk altid vil ligge under og således konstant være af kvalitet lx. I besætninger med celletalsproblemer, vil der typisk være mange køer med forhojet celletal på alle kirtler, og der for vil separatmalkeren ikke lose problemet. Hvis celletallet skal ned i besætniger med celletals problemer, skal årsagen til det forhøjede celletal findes, erkendes og der skal handles, her kan brugen af separations malker være en del af handlingen, men vil aldrig være løsningen på problemet. 9

13 Resultaternes praktiske og videnskabelige betydning: Projektet har udviklet et redskab der gør det meget nemt at fraseparerer mælk fra enkelt kirtler, det er så hurtigt at bruge at det ikke "ødelægger" en rationel arbejdsrutine ved malkningen. Udviklingen af separatinsanlægget vil ved korrekt brug give en nedsættelse af celletallet i den mælk der leveres til mejeriet. Årsagen til forhøjet celletal i den enkelte mælkekirtel er komplekst. Malkerutine, fodring, staldindretning, staldklima, staldhygiejne og averlig disponering er alle faktorer der påvirker koen og risikoen for at der udvikles mastitis. For at levere mælk med et konstant lavt celletal skal landmanden derfor hele tiden være opmærksom på de ovennævnte faktorer, og forsøge at optimerer alle faktorer. Alle faktorer kan ikke være optimale på alle tidspunkter, og her er det vigtigt at landmanden med det samme konstaterer problememe. Her kan separationsmalkeren være et redskab til at sikre at cellemælk ikke bliver leveret til mejeriet, ligeledes vil en konssekvent brug af separations malkeren til kirtler med forhojet celletal, forebygge en smitteoverforelse af bakterier fra ko til ko. Denne effekt skal ikke undervurderes som en vigtig sidegevinst ved konsekvent brug af separations malkeren. Projektet har ingen videnskabelig betydning. Hvilke nye problemstillinger har projektet eventuelt afdzekket: For at få den fulde effekt af separationsmalkeren, og derved et lavt celletal i den leverede mælk, kræves at malkeren på en sikker made kan identificerer kirtler, med højt celletal. Det er ved skjult mastitis celletallet begynder at stige, samtidig er det svært at konstaterer, da der ikke umidelbart kan konstateres forandringer i mælken Der findes metoder der kan synliggøre om der er forandringer i mælken. Der findes CMT testen hvor der tilsættes en væske til en mælkeprøve, ved forhojet celletal ændres konsistensen af væsken. Metoden er billig i anvendelse, men kræver en hvis øvelse for at konstatere begyndende celletals stigninger, og den er tidskrævende. Der findes også malkeanlæg der kan male mælkens ledningsevne og derved kan give varsel om begyndende problemer, men det kræver en temmelig stor investering og vil typisk kun være aktuelt ved nybygninger, og i store besætninger Endelig findes en håndmodel der måler ledningsevnen, den er billig i anskaffelse og rimelig 10

14 enkel at bruge, men er ikke sikker i brug, da ledningsevne ikke er ens fra ko til ko, dvs. at man skal kunne huske koens tal for at konstaterer en stigning. Den sikreste metode til at konstaterer forhøjet celletal er en konsekvent brug af CMT testen på alle køer, hvor der er den mindste mistanke, men rent praktisk er CMT testen for besværlig at bruge og vil for de fleste landmænd give et forstyrrende bræk i malkningen, og derfor bruges CMT testen ikke konsekvent. Det vil være oplagt at udvikle en CMT tester der er lige så enkel i brug som et almindeligt kontrolmål den skal være lille og handy og væsken skal kunne tilsættes med et enkelt tryk på en knap, det ville givetvis kunne forbedre en del landmænds motivation for at bruge CMT testen, og kunne derved lette konstateringen af celletalsniveauet på enkeltkirtels niveau. Dette ville kunne muliggøre en optimal brug af separations anlægget og derved medvirke til en generel forbedring af mælkekvaliteten. 11