Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=..."

Transkript

1 Page 1 of Fra: Kis Thuesen Sendt: 18. december :06 Til: Cc: Gregers Drôge Bruun Emne: VS: bidrag til RR materialeliste pkt. 7 og 8 Vedhæftede filer: Notat_RR_materialelist_off_privat_pkt8.doc; pressemeddelelse.doc; rapport fra udvalget om vilkår for den udvidede fritvalgsordning på sygehusområdet.pdf; DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005.pdf; Notat fra SST DSI.pdf; N O T A T til Rigsrevisionen_SST.pdf kære henrik hermed en sending mat. jeg har forskelligt som jeg får bragt over til dig i morgen, fredag, med bud. vh kis

2 N O T A T Ministeriet for forebyggelse og sundhed Att. Anders Jørgen Jensen Bidrag fra Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering til rigsrevisionens undersøgelse af private sygehuse. Herunder bidrag på de fra Ministeriet for Sundhed og forebyggelse modtagne spørgsmål. 10. december 2008 j.nr. / /1 Ad 6. Organisationsplaner for ansvar og drift af de kliniske kvalitetsdatabaser og databasen for utilsigtede hændelser Vedrørende kliniske kvalitetsdatabaser. Kliniske Kvalitetsdatabaser ansøger Sundhedsstyrelsen om godkendelse jf. bekendtgørelse nr. 459 af 16/05/2006. Bekendtgørelsen indeholder en række krav for godkendelse. Formålet med Kliniske Kvalitetsdatabaser er at skabe kvalitetsforbedring af behandling og/eller patientforløb for en afgrænset gruppe af patienter. Det daglige ansvar for drift af de kliniske kvalitetsdatabaser ligger dels hos databasens bestyrelse, dels hos databasens dataansvarlige. Ansvar for at sikre indberetning til de kliniske kvalitetsdatabaser ligger hos regionsråd, kommunalbestyrelser, private personer og institutioner, der driver sygehuse, samt praktiserende sundhedspersoner, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 1. Kliniske kvalitetsdatabaser udarbejder årsrapporter som indsendes til Sundhedsstyrelsen. Af årsrapporterne skal det bl.a. fremgå hvorledes arbejdet med databasen forløber, hvordan resultaterne er og hvilke tiltag der gøres for at opnå kvalitetsforbedring af behandling og/eller patientforløb. Det skal ligeledes fremgå hvor stor dækningsgrad der er opnået. Årsrapporterne vurderes i Sundhedsstyrelsen og dersom resultater eller dækningsgrad ikke er tilfredsstillende, kan Sundhedsstyrelsen trække godkendelsen tilbage. Godkendelse af databasen gives sædvanligvis for en 3-årig periode. Ved periodens udløb kan der ansøges om forlængelse af godkendelsen. Tlf Fax E-post Dir. tlf E-post Ad 7. Eventuelt materiale, der kan belyse, hvordan der på Sundhedsministeriets område arbejdes med at følge udviklingen i og risikoen for forekomsten af: fejl og komplikationer genindlæggelser og dødsfald indikationsskred på private sygehuse

3 Siden 1999 har Sundhedsstyrelsen arbejdet med evaluering af den kirurgiske aktivitet og kvalitet i regi af det såkaldte kirurgiprojekt. Formålet med projektet er at belyse kvaliteten inden for udvalgte kirurgiske områder. Dette sker primært ved analyse af data fra Landspatientregistret. Der opgøres en række standardindikatorer, som udtryk for den tidlige postoperative kvalitet, herunder genindlæggelse og mortalitet. Resultaterne publiceres i Ugeskrift for Læger eller internationale tidsskrifter. I det omfang den kirurgiske aktivitet foregår i privat regi indgår den private aktivitet i undersøgelserne på lige fod med aktiviteten i det offentlige sygehusvæsen. Af afsluttede og igangværende projekter, hvor der også varetages kirurgi i privat regi, kan nævnes fedmekirurgi, rygkirurgi, ventralherniekirurgi, brystkræftkirurgi og knæ- og hoftealloplastik. I forbindelse med projektet om rygkirurgi foretages en uddybende undersøgelse, hvor der ved journalgennemgang ses på indikation for operation. Herudover er det besluttet at igangsætte et projekt, som overordnet skal se på organisering af kirurgien mellem det offentlige og private sygehusvæsen. Projektet består af to dele: 1. Aktivitetsopgørelse af udvalgt kirurgi. Fordeling af aktiviteten mellem offentlige og private sygehuse, herunder udviklingen over de seneste år. Finansieringsmåde (selvbetaler, forsikring, offentlig) for operationerne i privat regi. 2. Genindlæggelsesmønster efter 1-2 udvalgte kirurgiske indgreb. Herunder belysning af i hvilket omfang operationer foretaget på private sygehuse fører til genindlæggelser på offentlige sygehuse. Ad 10. De eksisterende regler for indberetning til de kliniske kvalitetsdatabaser og databasen for utilsigtede hændelser. Hvis der er forskellige regler herfor i løbet af de senere år ønsker vi en kort orientering herom, hvorefter vi kan aftale nærmere om ministeriets besvarelse af denne anmodning. Vedrørende kliniske kvalitetsdatabaser. Ansvar for indberetning til Kliniske Kvalitetsdatabaser jf. Bekendtgørelsen nr. 459 af 16/05/2006, 7, stk. 1. er placeret hos regionsråd, kommunalbestyrelser, private personer og institutioner, der driver sygehuse, samt praktiserende sundhedspersoner. Indberetningspligten indebærer, at oplysninger, som kan henføres til bestemte personer, kan videregives til den kliniske kvalitetsdatabase uden samtykke fra personen, jf. 7, stk. 2. Side december 2008 Sundhedsstyrelsen Der er ikke ændret på regler for indberetning for Kliniske Kvalitetsdatabaser siden Bekendtgørelsen trådte i kraft 15. juni 2006.

4 To undersøgelser, fra hhv. Sundhedsstyrelsen og Dansk Sundhedsinstitut, om offentligt betalte behandlinger på private sygehuse i Jes Søgaard, Dansk Sundhedsinsitut Jannie Kilsmark, Dansk Sundhedsinsitut Poul Erik Hansen, Sundhedsstyrelsen 9. oktober 2007 Resume. Både Sundhedsstyrelsen og Dansk Sundhedsinstitut har i år offentliggjort undersøgelse af spørgsmålet om sammensætningen af offentligt betalte patienter eller behandlinger på de private aftalesygehuse 1. Resultaterne af de to undersøgelser er blevet fremstillet som forskellige i offentligheden. På baggrund af Sundhedsstyrelsens undersøgelse er det blevet konkluderet, at de private sygehuse laver cream skimming, mens resultaterne fra Dansk Sundhedsinstitut peger på det modsatte. Konklusionen i nedenstående notat er imidlertid, at de to undersøgelser ikke giver basis for at foretage en generel konklusion om, at de private sygehuse foretager cream skimming. Baggrund I undersøgelsen fra Sundhedsstyrelsen er nogle af de summariske tal blevet tolket som udtryk for cream skimming fra de private aftalesygehuses side. Det er ikke formuleret Sundhedsstyrelsens opgørelse, men tolkningen er sket på baggrund af talpræsentationen i undersøgelsen. Dansk Sundhedsinstitut gennemførte og publicerede før Sundhedsstyrelsens undersøgelse en tilsvarende undersøgelse, som konkluderede, at der ikke forekommer generel cream skimming, men muligvis en vis form for dumping, således at de private sygehuse ikke behandler de tungeste patienter og/eller diagnoser inden for DRG-grupperne. Fravær af generel cream skimming skal forstås som fravær af lavere forventede omkostninger på private aftalesygehuse i forhold til de offentlige sygehuse inden for alle eller de fleste DRG-grupper. Problemstillingen bliver aktuel i en situation, hvor der afregnes med en fast takst til de private aftalesygehuse for grupper af behandlinger, der varierer med hensyn til forventede omkostninger. I sådan et takstsystem kan de private sygehuse have en interesse i at selektere patienter med en lidt mindre behandlingstung lidelse eller diagnose og omvendt fravælge patienterne i den anden ende af behandlingsspektret inden for en given takstgruppe, dvs. en DRG-gruppe for behandling under indlæggelse eller DAGS for ambulante patienter. 1 De to rapporter: Rapport fra udvalget om vilkår for den udvidede fritvalgsordning på sygehusområdet, Indenrigs- og sundhedsministeriet, Bilag II, 2007 og Fritvalgsordning og lighed. Konsekvenser af den udvidede fritvalgsordning for ligheden i patienternes behandlingsadgang, Helene Vibholt, Dansk Sundhedsinstitut, 2007

5 Det skal indledningsvist understreges, at om end udtryk som skimming og dumping har en negativ klang, så er der ikke nødvendigvis noget odiøst i, at de private aftalesygehuse måtte tiltrække lettere patienter eller diagnoser i forhold til offentlige sygehuse. Det kan netop være for sådanne patientgrupper, at de private sygehuse kan specialisere sig at behandle og opnå høj produktivitet og effektivitet. Det skal i så fald blot indregnes i de takster, som de private aftalesygehuse afregnes med. Nedenstående bruges betegnelserne skimming og dumping lidt løst for alle situationer, hvor private aftalesygehuse måtte have flere lettere patienter/diagnoser henholdsvis færre tungere patienter/diagnoser i forhold til de offentlige sygehuse. Dette kan være en misvisende terminologi, idet skimming og dumping betegnelserne faktisk kun kan bruges, når patientselektion er tilstræbt til en for høj afregningstakts. Formål med notatet. Det er formålet med nærværende notat at sammenligne de to undersøgelser. Notatet er bevidst kort og indforstået, dvs. det forudsætter indgående kendskab til problemstillingen og de to undersøgelser, som sammenlignes i notatet. Beskrivelser af de to undersøgelser. Sundhedsstyrelsens og Dansk Sundhedsinstituts undersøgelse om spørgsmålet om cream skimming er forskellige på to hovedområder. Det drejer sig om: 1. Datagrundlaget 2. Beregningsmetoder Ad 1: Datagrundlaget I begge undersøgelser er der brugt data fra Sundhedsstyrelsens observationsperiode omfatter hele 2005 og DSI s kun første otte måneder af Begge undersøgelser fokuserer på DRG-grupper (og i DSI undersøgelsen også DAGS grupper, dvs. takstgrupper for ambulante behandlinger), som skønnes at være relevante i denne sammenhæng, dvs. som garantipatienter. Sundhedsstyrelsens afgræsning af grupperne blev foretaget efter drøftelse i udvalget om vilkår for den udvidede fritvalgsordning og er mere snæver end i DSI undersøgelsen. Det fremgår af nedenstående tabel 2, der indeholder en liste over de inkluderede DRG/DAGS grupper i de to undersøgelser og tabellen indeholder også gruppernes betegnelser. I ingen af undersøgelserne har man haft adgang til de faktiske behandlingsomkostninger på de private aftalesygehuse. Det, man beregner for de private sygehuse i begge undersøgelser, er forventede omkostninger i en given DRG/DAGS gruppe med de diagnose og/eller procedurekoder, som de private sygehuses patienter har. I begge undersøgelser forudsættes det således, at man kan matche DRG gruppe og diagnosekode og/eller procedurekode. Det er vanskeligt, så i begge undersøgelserne er kun en mindre andel af observationsperiodens garantipatienter fra de private aftalesygehuse inkluderede, henholdsvis 10% og 15%. Tabel 1 sammenfatter forskelle i de to undersøgelsers metoder datagrundlag. Bortset fra det begrænsede overlap i de to undersøgelsers udvalgte DRG/DAGS grupper, skulle man faktisk ikke ud fra metodeforskellene forvente den store forskel i resultater med hensyn til cream skimming.

6 Tabel 1. Forskelle i de to undersøgelsers datagrundlag SST DSI Ovservationsperiode Hele 2005 Jan aug 2005 Data Aktivitetsdata 2005 Drg + omk.db 2004 LPR 2005 omk.db 2004 Metode til at beregne forv. Beregner forventede omk. Ud fra tilsvarende diag-kode Beregner forventede omk. Ud fra tilsvarende proc-kode Udvælgelse af drg (p.85-86) (p.54-56) DRG-gr 11 DRG-gr. og 0 DAGS Har dog lave analyse på 31 gr. Ex. ortopædkir. pga. mange nye koder og ændring i gruppering Inkl. en medicinsk gruppe med meget stor forskel i forventet omk. (tabel 1 p.87) 16 DRG-gr. og 6 DAGS-gr. Fokus på kirurgiske Tre fælles grupper Aktivitet dækket Def. af cream skimming 306, 310 og 814 (se tabel 2 nedenfor) 10% af aktivitet under frit sygehus 15% af fritvalgspatienterne valg i 2005 Arbejder kun med begrebet Selektion, som kan opdeles i Cream skimming når priv. Skimmer: vælger de lette hosp. specialiserer deres produktion patienter/diagnoser. ift. de behandlinger, Dumper afviser/undgår de der giver et økonomisk overskud tunge (p.27) (p.84) De to undersøgelser bruger samme mål for forekomst af cream skimming henholdsvis dumping inden for de undersøgte DRG/DAGS grupper, nemlig ratioen af forventede omkostninger på de private aftalesygehuse i forhold til observerede omkostninger på offentlige sygehuse. Herudover gennemfører Dansk Sundhedsinstituts undersøgelse andre analyser og sammenligninger, f.eks. vedr. variabilitet i forventede omkostninger indenfor DRG/DAGS grupperne, som ikke omtales nærmere her. Ad 2. Beregningsmetoder Der er derimod stor forskel i den analysemetode, de to undersøgelser bruger til at sammenfatte forekomsten af cream skimming hhv. dumping på tværs af DRG/DAGS grupper, dvs. i beregningen af og estimationen af summariske skimming mål. I Sundhedsstyrelsens undersøgelse gøres dette ved standardisering. I Dansk Sundhedsinstituts undersøgelse sker det overvejende grafisk. Et umiddelbart mål for cream skimming inden for de enkelte DRG/DAGS grupper kunne være ratioen af forventede omkostninger på de private aftalesygehuse i forhold til observerede omkostninger på offentlige sygehuse. Dette mål bruges også i begge undersøgelser. Disse ratioer er vist i figuren for de takstgrupper, der indgår i undersøgelserne (dvs. samlet for de to undersøgelser).

7 Når denne ratio er under 1, kan det antyde cream skimming, og omvendt, når ratioen er over 1, dvs. at de private hospitaler faktisk modtager lidt tungere patienter/diagnoser i forhold til de offentlige sygehuse. Det fremgår af figuren, at takstgrupperne i begge undersøgelser fordeler sig med ratioer både under 1, en del med ratioer tæt på 1 og nogle med ratioer over 1. De faktiske tal kan ses i tabel 2. For to af de tre DRG grupper, som indgår i begge undersøgelser, har undersøgelserne enslydende resultater, nemlig en ratio på ca. 0,80 for DRG 306 og ca. 1,00 for DRG 814. Derimod er der nogen forskel for DRG 310, nemlig med 0,93 i Sundhedsstyrelsens undersøgelse og ca. 1,00 i Dansk Sundhedsinstituts undersøgelse. Denne sidste forskel kan både skyldes den kortere observationsperiode i Dansk Sundhedsinstituts undersøgelse og de lidt forskellige matchningskriterier. Ratio af forventede omkostninger på aftalesygehuse med observerede omkostninger på offentlige sygehuse 160% Ratio af E(cost,priv) til cost,off 140% 120% Blå fra DSI undersøgelse Røde fra SST undersøgelse % % 60% 40% 20% 0% sst 844sst 306sst 306dsi 886dsi PG01Ddsi PG10Bdsi 208dsi 310sst PG09Adsi 814dsi 814sst 887dsi 850sst 307sst 310dsi 876dsi 878dsi 206dsi 847sst 315sst 881dsi 885dsi PG03Bdsi 890dsi PG01Edsi 877dsi 309dsi 510dsi PG01Fdsi 905dsi 813sst 845sst DRG 814 (medicinske sygdomme i ryggen) indgår kun i Sundhedsstyrelsens undersøgelse og har en meget lav ratio og indgår med stor tyngde (da det er en forholdsvis tung DRG) selv om aktiviteten på de private sygehuse er lav på dette område. Bortset fra denne gruppe er der ikke at være nogen stor forskel mellem de to undersøgelser med hensyn til skimming inden for DRG grupperne og faktisk ingen anledning til forskelle i fortolkning og konklusion. Baggrunden for, at Sundhedsstyrelsens undersøgelse tolkes som cream skimming skal formentlig ses på baggrund af nogle sammenvejninger på tværs af de 11 DRG grupper, som er gengivet i undersøgelsen.

8 TABEL 2. Oversigt over hovedresultater Ratio af Private/ Gruppe* offentlige DRG eller DAGS beskrivelse 841sst 56% Medicinske sygdomme i ryggen 844sst 77% Sene- og muskelbetændelse 306sst 81% Operation på bihuler, øre og processus mastoideus (knoglefremspring ved halsen) 306dsi 82% Operation på bihuler, øre og processus mastoideus (knoglefremspring ved halsen) 886dsi 82% Operation i knæ og underben kat 2 PG01Ddsi 90% Simpel hudoperation PG10Bdsi 93% Simpel procedure på øre, næse eller hals 208dsi 93% Operationer på øjenlåg og øjenomgivelser 310sst 93% Fjernelse af mandler med/uden polypper PG09Adsi 97% Fjernelse eller behandling af nerve 814dsi 97% Operation i håndled og hånd, kat 3 814sst 99% Operation i håndled og hånd, kat 3 887dsi 99% Operation i knæ og underben kat 4 850sst 99% Brud, forvridning og ledskred i overarm og ben excl, fod, pt>17 år 307sst 100% Næseplastic 310dsi 100% Fjernelse af mandler med/uden polypper 876dsi 100% Operation i ryg, kolumna, hals og bækken, kat1 878dsi 100% Operation i ryg, kolumna, hals og bækken, kat3 206dsi 100% Operation for grå stær, m,m, 847sst 100% Brud, forvridning og ledskred i underarm, hånd og fod fod, pt>17 år 315sst 101% Andre operationer på øre, næse, mund og hals 881dsi 102% Oeration i hofte og lår, kat 3 885dsi 104% Operation i knæ og underben kat 3 PG03Bdsi 108% Væskeudtømmelse fra pleura 890dsi 109% Operation i skulder og overarm, kat 3 PG01Edsi 111% Simpel excision og biopsy 877dsi 111% Operation i ryg, kolumna, hals og bækken, kat2 309dsi 112% Diverse indgreb på øre, næse og hals 510dsi 113% Varicer PG01Fdsi 128% Sutur og sårbehandling 905dsi 129% Operation på bryst ved godartede sygdomme, excl biopsi 813sst 139% Operation i håndled og hånd, kat 2 845sst 146% Efterbehandling af sygdomme i skelet, muskler og bindevæv Anmærkninger til tabel 2. *) DRG eller DAGS gruppe, sst betyder at den pågældende DRG og række oplysningerne er taget fra Sundhedsstyrelsens undersøgelse, og dsi at de er taget fra Dansk Sundhedsinstituts undersøgelse. I tabel 1 på side 87 i Sundhedsstyrelsens undersøgelse (bilag II) beregnes gennemsnit for omkostninger på tværs af de 11 grupper, for henholdsvis offentlige sygehuses patienter hhv. private sygehuses patienter. I denne beregning fremstår de private sygehusenes forventede omkostninger kun til at udgør 51 pct. af de offentliges. Det kan imidlertid ikke tolkes som cream skimming, men er også et udtryk for at private sygehuse (ikke overraskende) overvejende opererer i de lettere DRG grupper. Denne opgørelse er imidlertid påvirkelig af den valgte afgræsning. Fjernes DRG 814 (medicinske sygdomme i ryggen) af beregningen bliver forskellen mellem det beregnede gennemsnit for offentlige og private sygehuse indsnævret betydelig, idet de private sygehuses gennemsnit i giver fald kommer til at ligge på 93 pct. s af det offentlige mod de ovennævnte 51. Talmaterialet skal derfor anvendes med en vis varsomhed, og som nævnt indeholder Sundhedsstyrelsens opgørelse ikke en

9 formulering om at materialet giver basis for en generel konklusion om, at de private sygehuse foretager cream skimming. Foretages en standardisering af opgørelserne (efter korrektionen for DRG 814 (medicinske sygdomme i ryggen)), hvor der tages hensyn til at det relative forhold mellem de forskellige patientgrupper ikke er ens for de offentlige og de private sygehuse, mindskes afstanden mellem de to grupper yderligere. Konklusion På denne baggrund er det vores fælles opfattelse, at de to undersøgelser ikke giver basis for at foretage en generel konklusion om, at de private sygehuse foretager cream skimming.

10

11 DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15

12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge København S. Telefon: Telefax: Hjemmeside: Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. ISNN: Titel: Nye tal fra Sundhedsstyrelsen [Online] Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10 Nr. 15, juni

13 Det udvidede frie sygehusvalg 2004 og 2005 (foreløbig opgørelse) Det udvidede frie sygehusvalg Med dette nummer af Nye tal fra Sundhedsstyrelsen offentliggør Sundhedsstyrelsen for første gang opgørelser over personer, der har benyttet det udvidede frie sygehusvalg baseret på indberetninger til Landspatientregisteret. Med virkning fra 1. juni 2002 blev det frie sygehusvalg i Danmark udvidet til også at omfatte private sygehuse og klinikker, både i Danmark og i udlandet, som har indgået en aftale med Amtsrådsforeningen (aftalesygehuse). Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) er også omfattet af ordningen. Vækst i antal personer, der benytter det udvidede frie sygehusvalg I Figur 1 er antallet af personer, der har benyttet sig af det udvidede frie sygehusvalg i 2004 og 2005, illustreret. Antallet af fritvalgspatienter er sat i forhold til det samlede antal personer, der har modtaget behandling i de pågældende år. Figur 1 Antal personer behandlet efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg pr behandlede personer fordelt efter bopælsamt, 2004 og 2005* Frederiksborg Amt Sønderjyllands Amt Storstrøms Amt Viborg Amt Københavns Amt Århus Amt H:S Ribe Amt Hele landet Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Vestsjællands Amt Bornholms Regionskom. Roskilde Amt Fyns Amt Vejle Amt Anm: Behandlede personer, er summen af personer behandlet ikke-akut på offentlige sygehuse eller personer behandlet jf. den udvidede frie sygehusvalgsordning. H:S vedrører personer med bopæl i Københavns og Frederiksberg kommuner. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10 Nr. 15, juni

14 I 2004 udgjorde antallet af personer behandlet efter det udvidede frie sygehusvalg på landsplan 12,8 personer pr behandlede personer, svarende til 1,3 pct. af alle behandlede. I 2005 er andelen vokset til 1,7 pct. af alle behandlede. Af Tabel 1 ses det, at der findes ganske betydelige forskelle på tværs af amterne, hvad angår anvendelsen af det udvidede frie sygehusvalg. Reglerne for det udvidede frie sygehusvalg Det udvidede frie sygehusvalg betyder, at en person, som er henvist til sygehusbehandling, kan vælge at blive behandlet på et af de private aftalesygehuse, hvis patientens bopælsamt ikke, inden for 2 måneder efter at henvisningen er modtaget, kan tilbyde behandling ved amtets egne sygehuse eller et af de sygehuse, som amtet samarbejder med eller sædvanligvis benytter. Der findes dog visse undtagelser for det udvidede frie sygehusvalg. Undtagelserne er al akut sygehusbehandling samt organtransplantation, sterilisation, fertilitetsbehandling, refertilisationsbehandling, høreapparatbehandling, kosmetisk behandling, kønsskifteoperation, psykiatrisk behandling eller ophold på rekonvalescenthjem. Det udvidede frie sygehusvalg omfatter heller ikke forskningsmæssig, eksperimentel eller alternativ behandling. Endelig gælder der særlige regler vedrørende maksimale ventetider for livstruende kræftsygdomme og visse hjertesygdomme. En liste over aftalesygehusene kan ses på hjemmesiden: Datakilder og metode Nærværende publikation er baseret på både de offentlige sygehuses indberetninger og de private aftalesygehuses indberetninger til Landspatientregisteret. De private sygehuse og klinikker har pligt til at indberette den del af deres aktivitet, der ikke er omfattet af den offentlige sygesikring, til Landspatientregisteret. Siden 2004 har Sundhedsstyrelsen indsamlet oplysninger om, hvorvidt en person, der er behandlet på et privat sygehus eller klinik, er en person behandlet efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg (fritvalgspatient). For at et aftalesygehus kan få betaling fra en fritvalgspatients bopælsamt, er det en forudsætning at aktiviteten vedrørende patienten er indberettet til Landspatientregisteret. Personopgørelse Nærværende publikation omhandler personopgørelser. Antallet af personer er talt som antal unikke personer (cpr-numre) i året, som er registreret med kontakter på et sygehus. En person tæller kun med én gang inden for den periode der betragtes. Hvis en person eksempelvis har haft flere kontakter i ét kvartal, tælles personen kun med én gang i opgørelsen for kvartalet. Men har personen været i kontakt med et sygehus i både 1. og 2. kvartal, tælles personen med i begge kvartaler. Er den betragtede periode et år, tæller personen kun med én gang i året, men hvis personen har været i kontakt med et sygehus i både 2004 og 2005, tælles personen med i begge år. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10 Nr. 15, juni

15 Denne opgørelsesmetode bevirker, at det ikke er muligt at summere antallet af personer pr. kvartal i året og få det samlede antal unikke personer i året. En persons alder og bopælsamt er bestemt udfra personens første kontakt i året, dvs. personens alder og bopælsamt er fastsat udfra det første ambulante besøg i året eller den første udskrivningsdato i året. Hvis en person både har været i kontakt med et offentligt sygehus og et privat aftalesygehus, fastsættes personens alder og bopælsamt udfra den første kontakt, hvor personen er behandlet efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg. Publikationen omhandler personer med bopæl i Danmark. Antallet af personer, som har benyttet sig af det udvidede frie sygehusvalg, omhandler alene personer som er behandlet på et dansk aftalesygehus. Det samlede antal behandlede patienter er opgjort på basis af kontakter til offentlige somatiske sygehuse, hvor patienten ikke er blevet indlagt akut. Kvinder, der er indlagt pga. fødsel, er ikke medtaget i opgørelserne. Ligeledes er raske ledsagere og nyfødte ikke medtaget i opgørelserne. Data for 2005 er foreløbige (markeret med *). Kvartalsvise opgørelser Hidtil har antal personer, der er behandlet efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg kun været offentliggjort kvartalsvis. Disse opgørelser har været baseret på Amtsrådsforeningens kvartalsvise indsamling af oplysninger om antal fritvalgspatienter. Med de private aftalesygehuses personidentificerbare indberetninger til Landspatientregisteret, er det blevet muligt at opgøre antal unikke personer i året. Figur Kvartalsvis opgørelse af antal personer behandlet efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg, 2004 og 2005* 1. Kvartal 2. Kvartal 3. Kvartal 4. Kvartal 1. Kvartal 2. Kvartal 3. Kvartal 4. Kvartal Figur 2 viser kvartalsvise opgørelser af antallet af unikke personer, der er blevet behandlet efter reglerne om det udvidede frie sygehusvalg for årene 2004 og Figuren viser en stigende tendens. Stigende antal personer benytter det udvidede frie sygehusvalg Figur 1 og Tabel 1 viser hvor stor en andel, fritvalgspatienterne udgør af det samlede antal personer, der i løbet af de enkelte år har modtaget behandling på et offentligt sygehus eller på et privat sygehus eller klinik efter reglerne om det udvidede frie sygehusvalg. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10 Nr. 15, juni

16 Som det fremgår af Tabel 1 var der i personer, der benyttede det udvidede frie sygehusvalg, svarende til 12,8 personer pr personer, der har modtaget ikke-akut behandling på et offentligt sygehus eller på et privat sygehus eller klinik efter reglerne om det udvidede frie sygehusvalg personer har i 2005 benyttet det udvidede frie sygehusvalg I 2005 benyttede personer det udvidede frie sygehusvalg, hvilket er en stigning på 33,9 pct. i forhold til Også andelen af fritvalgspatienter pr behandlede personer er steget fra 12,8 i 2004 til 16,7 i 2005, hvilket betyder, at hhv. 1,28 pct. og 1,67 pct. af de behandlede personer har benyttet det udvidede frie sygehusvalg. Tabel 1 Antal personer behandlet efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg pr behandlede personer fordelt efter bopælsamt, 2004 og 2005* * Bopælsamt Behandlede personer 1 Heraf fritvalgspatienter Pr Behandlede personer Behandlede personer 1 Heraf fritvalgspetienter Pr Behandlede personer H:S , ,1 Københavns Amt , ,8 Frederiksborg Amt , ,9 Roskilde Amt , ,6 Vestsjællands Amt , ,1 Storstrøms Amt , ,1 Bornholms Regionskom , ,2 Fyns Amt , ,1 Sønderjyllands Amt , ,6 Ribe Amt , ,0 Vejle Amt , ,9 Ringkøbing Amt , ,3 Århus Amt , ,7 Viborg Amt , ,5 Nordjyllands Amt , ,2 Hele landet , ,7 1) Behandlede personer, er summen af personer behandlet ikke-akut på offentlige sygehuse eller personer behandlet jf. den udvidede frie sygehusvalgsordning. H:S vedrører personer med bopæl i Københavns og Frederiksberg kommuner. Til sammenligning fremgår det af en rapport udarbejdet i 2004, hvori det udvidede frie sygehusvalg evalueres 1, at der i ordningens første 1½ år, dvs. perioden 1. juni 2002 til 31. december 2003, var personer, der har benyttet sig af det udvidede frie sygehusvalg på danske aftalesygehuse. Over 30 fritvalgspatienter pr behandlede personer i Frederiksborg Amt i 2005 I 2004 er andelen af fritvalgspatienter pr patienter størst i Ribe, Sønderjyllands og Frederiksborg amter med ca. 20 fritvalgspatienter pr behandlede personer med bopæl i amtet, jf. Tabel 1. I 2005 er andelen af fritvalgspatienter størst i Frederiksborg Amt med 31,9 fritvalgspatienter pr behandlede personer i alt. Sønderjyllands Amt har i ,6 fritvalgspatienter pr behandlede personer i alt. 1 Rapporten hedder: Rapport fra arbejdsgruppen om evaluering af det udvidede frie sygehusvalg, se Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10 Nr. 15, juni

17 Lav andel fritvalgspatienter i Vejle Amt Flest kvinder har benyttet det udvidede frie sygehusvalg Andelen af fritvalgspatienter er lavest i Vejle Amt for begge år med hhv. 2,5 fritvalgspatienter i 2004 og 1,9 fritvalgspatienter i 2005 pr behandlede personer i alt. Tabel 2 viser antal personer behandlet efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg fordelt efter køn og bopælsamt. Som det fremgår af tabellen, er der på landsplan flest kvinder, der benytter det udvidede frie sygehusvalg. I 2004 var 56,0 pct. af fritvalgspatienterne kvinder og i 2005 var andelen 56,6 pct. Det skal dog hertil bemærkes at andelen af kvinder udgør både i 2004 og ,5 pct. af det samlede antal behandlede personer for de pågældende år. Så relativt set er det ca. den samme andel af mænd og kvinder, der benytter sig af det udvidede frie sygehusvalg. Tabel 2 Antal behandlede personer efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg fordelt efter køn og bopælsamt, 2004 og 2005* Bopælsamt * Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt H:S Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskom Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet Samlet antal behandlede patienter, hele landet Figur 3 og Tabel 3 viser, fordelt på aldersgrupper, hvor stor en andel fritvalgspatienterne udgør af det samlede antal personer, der i løbet af de enkelte år har modtaget behandling på et offentligt sygehus eller på et privat sygehus eller klinik efter reglerne om det udvidede frie sygehusvalg. Væksten i antallet af fritvalgspatienter skyldes primært årige Væksten i antallet af personer, der har benyttet det udvidede frie sygehusvalg, fra 2004 til 2005 er primært sket blandt de årige. Blandt personer i alderen 0-19-årige er forbruget af den udvidede frie sygehusvalg stort set uændret, det samme er gældende for personer over 80 år. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10 Nr. 15, juni

18 Figur 3 25 Antal personer behandlet efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg pr behandlede personer fordelt efter aldersgruppe, 2004 og 2005* år 5-9 år år år år år år år år år år år år år år år år 85+ år Anm: Behandlede personer, er summen af personer behandlet ikke-akut på offentlige sygehuse eller personer behandlet jf. den udvidede frie sygehusvalgsordning. H:S vedrører personer med bopæl i Københavns og Frederiksberg kommuner. Flest fritvalgspatienter blandt de årige Antallet af personer behandlet efter den udvidede frie sygehusvalgsordning for begge år er størst i aldersgruppen årige. I 2004 udgør de årige 10,5 pct. og i ,6 pct. af alle fritvalgspatienterne. Aldersgruppen årige udgør godt halvdelen af det samlede antal personer behandlet efter den udvidede frie sygehusvalgsordning i begge år. I 2004 udgør de årige 52,5 pct. og i 2005 udgør denne aldersgruppe 54,8 pct. af fritvalgspatienterne. Andelen af fritvalgspatienter pr behandlede personer er i 2004 størst for aldersgruppen årige og i 2005 er andelen størst for aldersgruppen årige. Gennemsnitsalderen er 50 år i 2005 Gennemsnitsalderen for personer, der har benyttet den udvidede frie sygehusvalgsordning var i år og i 2005 er den steget til 50 år. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10 Nr. 15, juni

19 Tabel 3 Antal personer behandlet efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg pr behandlede personer fordelt efter aldersgrupper, 2004 og 2005* Aldersgruppe Behandlede personer * Heraf Andel pr. Behandlede Heraf fritvalgspersoner fritvalgs- personer personer 1 personer Andel pr personer 0-4 år , ,3 5-9 år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , ,7 85+ år , ,6 Personer i alt , ,7 1) Behandlede personer, er summen af personer behandlet ikke-akut på offentlige sygehuse eller personer behandlet jf. den udvidede frie sygehusvalgs ordning. H:S vedrører personer med bopæl i Københavns og Frederiksberg kommuner. Henvendelse: Pia Frøslev, tlf , Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10 Nr. 15, juni

20 RAPPORT FRA UDVALGET OM VILKÅR FOR DEN UDVI- DEDE FRITVALGSORDNING PÅ SYGEHUSOMRÅDET 3

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006*

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

RAPPORT FRA UDVALGET OM VILKÅR FOR DEN UDVI- DEDE FRITVALGSORDNING PÅ SYGEHUSOMRÅDET

RAPPORT FRA UDVALGET OM VILKÅR FOR DEN UDVI- DEDE FRITVALGSORDNING PÅ SYGEHUSOMRÅDET RAPPORT FRA UDVALGET OM VILKÅR FOR DEN UDVI- DEDE FRITVALGSORDNING PÅ SYGEHUSOMRÅDET 3 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax:

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 2 Henvendelse kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon: 72 26

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Fra: Kis Thuesen. Sendt: 2. juni 2009 15:03. Emne: Pkt. 17. materialeliste. Kis Thuesen

Fra: Kis Thuesen. Sendt: 2. juni 2009 15:03. Emne: Pkt. 17. materialeliste. Kis Thuesen Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:03 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Pkt. 17. materialeliste Fra: Kis Thuesen Sendt: 5. februar 2009 11:01 Til: 'Henrik Lange' Cc: Gregers Drôge Bruun Emne: Pkt. 17. materialeliste

Læs mere

Løn i Sygehusvæsenet (foreløbig opgørelse)

Løn i Sygehusvæsenet (foreløbig opgørelse) Løn i Sygehusvæsenet 2000-2003 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Emil Niragira Rasmussen

Emil Niragira Rasmussen Emil Niragira Rasmussen Fra: Michael Medom Hansen Sendt: 4. oktober 2010 19:42 Til: Søren Hasselpflug; kkn@stm.dk Cc: Frederikke Beer; Kristian Wendelboe; Emil Niragira Rasmussen; Kristoffer Böttzauw;

Læs mere

MISDANNELSESREGISTERET *

MISDANNELSESREGISTERET * MISDANNELSESREGISTERET 1994-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05

RIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05 RIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om ventetider i sygehussektoren (beretning nr. 1/02) 1. I mit notat til statsrevisorerne

Læs mere

Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret

Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret 17-06-2015 Sag nr. 15/618 Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret til hurtig udredning. De nuværende aftaler

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 1998-2002 2003:8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse)

ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse) ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

ANVENDELSEN AF TVANG I PSYKIATRIEN 2004 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 18

ANVENDELSEN AF TVANG I PSYKIATRIEN 2004 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 18 ANVENDELSEN AF TVANG I PSYKIATRIEN 2004 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

SKADESTUERNES VIRKSOMHED 2004. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 15

SKADESTUERNES VIRKSOMHED 2004. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 15 SKADESTUERNES VIRKSOMHED 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

SYGEHUSFØDSLER, INDGREB OG KOMPLIKATIONER 2004

SYGEHUSFØDSLER, INDGREB OG KOMPLIKATIONER 2004 SYGEHUSFØDSLER, INDGREB OG KOMPLIKATIONER 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Fødselsregisteret :23

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Fødselsregisteret :23 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret 1973-2003 2004:23 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for patienter med psykiske lidelser, 4. kvartal 2015

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for patienter med psykiske lidelser, 4. kvartal 2015 Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for patienter med psykiske lidelser,

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter, 3. kvartal 2015

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter, 3. kvartal 2015 Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 3. december 15 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 3. kvartal 15 Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter,

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Folketinget, Christiansborg DK-1240 København K Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg.

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg. N O T A T 08-01-2009 Ny model for udvidet frit sygehusvalg Budskaber I en situation med stigende knaphed på uddannet personale er det yderst tvivlsomt, om alle patienter fremover kan behandles indenfor

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 17

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 17 RADIOLOGISKE YDELSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2003 OG 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Afregning med private sygehuse - overvejelser omkring modelramme med udbud og referencetakster

Afregning med private sygehuse - overvejelser omkring modelramme med udbud og referencetakster Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 4. december 2008 Kontor: Sundhedsøkonomisk kt. J.nr.: Sagsbeh.: mha/saa Fil-navn: Dokument 1 Afregning med private sygehuse - overvejelser omkring modelramme

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven 2008/1 LSF 31 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Fremsat den 9. oktober 2008 af ministeren

Læs mere

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 01-02-2010 Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:02 Til: Kis Thuesen Emne: VS: privat/offentlig Vedhæftede

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005

STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005 STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 23 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1

Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1 Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006

DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006 DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Fyns Amt 14. februar 2005 Sundhedssekretariatet 2-16-00-180-2002 SDu. Ny vejledning til klinikken om håndtering af frit og udvidet frit sygehusvalg

Fyns Amt 14. februar 2005 Sundhedssekretariatet 2-16-00-180-2002 SDu. Ny vejledning til klinikken om håndtering af frit og udvidet frit sygehusvalg Fyns Amt 14. februar 2005 Sundhedssekretariatet 2-16-00-180-2002 SDu Ny vejledning til klinikken om håndtering af frit og udvidet frit sygehusvalg Denne vejledning om håndtering af frit og udvidet frit

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører

Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører N O T A T Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører Regionernes udbudsrunder (udbud af behandlinger, red.) i forbindelse med suspensionen af det udvidede frie valg har vist, at der er

Læs mere

12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2003:20. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2003:20. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 Anvendelse af tvang i psykiatrien 2002 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999

Læs mere

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at N O T A T Regionernes brug af private leverandører En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at - 50 procent af regionernes driftsudgifter går til private svarende til 56,2 mia.

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 Visitation og overflytning af danske patienter med kulilteog røgforgiftning 1991 1992

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. behandling af recidiv varicer og varicer med komplikationer, herunder kirurgisk behandling samt endovenøs laser eller radiofrekvensbehandling

Læs mere

http://capweb02/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=...

http://capweb02/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... http://capweb02/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 26-10-2010 Fra: Henrik Lange [hel@rigsrevisionen.dk] Sendt: 15. juni 2009 09:54 Til: Kis Thuesen; John Erik

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. December 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. December 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse December 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer. 1.

Læs mere

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 20 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

retsinformation.dk - BEK nr 459 af 16/05/2006

retsinformation.dk - BEK nr 459 af 16/05/2006 Side 1 af 5 Den fulde tekst Bekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser I medfør af 2, 3, stk. 1 og 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 900 af 10. november 2003

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller

Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Takststyring er blevet brugt i regionerne fra første dag, regionerne overtog ansvaret for det danske sundhedsvæsen. Baggrunden var, at takststyring eksplicit

Læs mere

Kendelse. mod. Tvisten

Kendelse. mod. Tvisten Voldgiftsnævnet for de udvidede fritvalgsordninger Kendelse i sag om fastsættelse af takster efter det udvidede frie sygehusvalg for aftaler mellem Danske Regioner og medlemmer af Brancheforeningen for

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

FYSIO- OG ERGOTERAPEUTISKE YDELSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2004 OG 2005* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 12

FYSIO- OG ERGOTERAPEUTISKE YDELSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2004 OG 2005* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 12 FYSIO- OG ERGOTERAPEUTISKE YDELSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2004 OG 2005* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Til: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50

Læs mere

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2009 Takstberegning for sygehusene Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning;

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende Det kan være svært at overskue de mange regler i det danske sundhedssystem. Hvilke rettigheder har jeg når jeg er henvist til et offentligt sygehus

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 2004:6 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 6, april 2004 0 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67

Læs mere

Region Midtjylland. Udmøntning af differentierede produktivitetskrav til budget Bilag. til Regionsrådets møde den 16. januar Punkt nr.

Region Midtjylland. Udmøntning af differentierede produktivitetskrav til budget Bilag. til Regionsrådets møde den 16. januar Punkt nr. Region Midtjylland Udmøntning af differentierede produktivitetskrav til budget 2008 Bilag til Regionsrådets møde den 16. januar 2008 Punkt nr. 9 NOTAT Regionshuset Viborg Sundhedsstaben Sundhedsøkonomi

Læs mere

Nøgletal for sundhed Juni 2007

Nøgletal for sundhed Juni 2007 Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

1. Indenrigs- og Sundhedsministeriets samarbejde med Rigsrevisionen

1. Indenrigs- og Sundhedsministeriets samarbejde med Rigsrevisionen Faktanotat til samråd den 29. oktober 2010 1. Indenrigs- og Sundhedsministeriets samarbejde med Rigsrevisionen Årsagen til, at udredningsarbejdet ikke blev udleveret til Rigsrevisionen Ministeriet fandt

Læs mere

ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET

ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET - Juni 2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet ISBN nr.: 978-87-7601-297-7 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Baggrund for arbejdet og arbejdsgruppens

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7.

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7. Region Midtjylland Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren Bilag til Regionsrådets møde den 7. februar 2007 Punkt nr. 0 # $% & ' # # ( % % % ' ( ' % $ ) * + $,--./ /( &0 2

Læs mere

Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010

Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 AKTIVITET PÅ PRIVATE SYGEHUSE 2006-2010 2011 Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation af Det Specialiserede Sundhedsvæsen URL: www.sst.dk Emneord: LPR, indberetning, statistik,

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 Anvendelse af tvang i psykiatrien 2001 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999

Læs mere

sundhedsvæsenets resultater Resumé

sundhedsvæsenets resultater Resumé 2014 Indblik i sundhedsvæsenets resultater Resumé Indblik i sundhedsvæsenets resultater - resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:

Læs mere

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Valgmuligheder Du har frit sygehusvalg til alle offentlige sygehuse. Skal du vente

Læs mere

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=...

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 01-02-2010 Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:00 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Revisionsnotat i Word 97

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Ventetid til operationer

Ventetid til operationer Kapitel 5 49 Ventetid til operationer Ventetid til behandling er en vigtig del i patienternes oplevelse af et velfungerende sundhedsvæsen og har været et politisk fokusområde igennem flere år. Som resultat

Læs mere