Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=..."

Transkript

1 Page 1 of Fra: Kis Thuesen Sendt: 18. december :06 Til: Cc: Gregers Drôge Bruun Emne: VS: bidrag til RR materialeliste pkt. 7 og 8 Vedhæftede filer: Notat_RR_materialelist_off_privat_pkt8.doc; pressemeddelelse.doc; rapport fra udvalget om vilkår for den udvidede fritvalgsordning på sygehusområdet.pdf; DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005.pdf; Notat fra SST DSI.pdf; N O T A T til Rigsrevisionen_SST.pdf kære henrik hermed en sending mat. jeg har forskelligt som jeg får bragt over til dig i morgen, fredag, med bud. vh kis

2 N O T A T Ministeriet for forebyggelse og sundhed Att. Anders Jørgen Jensen Bidrag fra Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering til rigsrevisionens undersøgelse af private sygehuse. Herunder bidrag på de fra Ministeriet for Sundhed og forebyggelse modtagne spørgsmål. 10. december 2008 j.nr. / /1 Ad 6. Organisationsplaner for ansvar og drift af de kliniske kvalitetsdatabaser og databasen for utilsigtede hændelser Vedrørende kliniske kvalitetsdatabaser. Kliniske Kvalitetsdatabaser ansøger Sundhedsstyrelsen om godkendelse jf. bekendtgørelse nr. 459 af 16/05/2006. Bekendtgørelsen indeholder en række krav for godkendelse. Formålet med Kliniske Kvalitetsdatabaser er at skabe kvalitetsforbedring af behandling og/eller patientforløb for en afgrænset gruppe af patienter. Det daglige ansvar for drift af de kliniske kvalitetsdatabaser ligger dels hos databasens bestyrelse, dels hos databasens dataansvarlige. Ansvar for at sikre indberetning til de kliniske kvalitetsdatabaser ligger hos regionsråd, kommunalbestyrelser, private personer og institutioner, der driver sygehuse, samt praktiserende sundhedspersoner, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 1. Kliniske kvalitetsdatabaser udarbejder årsrapporter som indsendes til Sundhedsstyrelsen. Af årsrapporterne skal det bl.a. fremgå hvorledes arbejdet med databasen forløber, hvordan resultaterne er og hvilke tiltag der gøres for at opnå kvalitetsforbedring af behandling og/eller patientforløb. Det skal ligeledes fremgå hvor stor dækningsgrad der er opnået. Årsrapporterne vurderes i Sundhedsstyrelsen og dersom resultater eller dækningsgrad ikke er tilfredsstillende, kan Sundhedsstyrelsen trække godkendelsen tilbage. Godkendelse af databasen gives sædvanligvis for en 3-årig periode. Ved periodens udløb kan der ansøges om forlængelse af godkendelsen. Tlf Fax E-post Dir. tlf E-post Ad 7. Eventuelt materiale, der kan belyse, hvordan der på Sundhedsministeriets område arbejdes med at følge udviklingen i og risikoen for forekomsten af: fejl og komplikationer genindlæggelser og dødsfald indikationsskred på private sygehuse

3 Siden 1999 har Sundhedsstyrelsen arbejdet med evaluering af den kirurgiske aktivitet og kvalitet i regi af det såkaldte kirurgiprojekt. Formålet med projektet er at belyse kvaliteten inden for udvalgte kirurgiske områder. Dette sker primært ved analyse af data fra Landspatientregistret. Der opgøres en række standardindikatorer, som udtryk for den tidlige postoperative kvalitet, herunder genindlæggelse og mortalitet. Resultaterne publiceres i Ugeskrift for Læger eller internationale tidsskrifter. I det omfang den kirurgiske aktivitet foregår i privat regi indgår den private aktivitet i undersøgelserne på lige fod med aktiviteten i det offentlige sygehusvæsen. Af afsluttede og igangværende projekter, hvor der også varetages kirurgi i privat regi, kan nævnes fedmekirurgi, rygkirurgi, ventralherniekirurgi, brystkræftkirurgi og knæ- og hoftealloplastik. I forbindelse med projektet om rygkirurgi foretages en uddybende undersøgelse, hvor der ved journalgennemgang ses på indikation for operation. Herudover er det besluttet at igangsætte et projekt, som overordnet skal se på organisering af kirurgien mellem det offentlige og private sygehusvæsen. Projektet består af to dele: 1. Aktivitetsopgørelse af udvalgt kirurgi. Fordeling af aktiviteten mellem offentlige og private sygehuse, herunder udviklingen over de seneste år. Finansieringsmåde (selvbetaler, forsikring, offentlig) for operationerne i privat regi. 2. Genindlæggelsesmønster efter 1-2 udvalgte kirurgiske indgreb. Herunder belysning af i hvilket omfang operationer foretaget på private sygehuse fører til genindlæggelser på offentlige sygehuse. Ad 10. De eksisterende regler for indberetning til de kliniske kvalitetsdatabaser og databasen for utilsigtede hændelser. Hvis der er forskellige regler herfor i løbet af de senere år ønsker vi en kort orientering herom, hvorefter vi kan aftale nærmere om ministeriets besvarelse af denne anmodning. Vedrørende kliniske kvalitetsdatabaser. Ansvar for indberetning til Kliniske Kvalitetsdatabaser jf. Bekendtgørelsen nr. 459 af 16/05/2006, 7, stk. 1. er placeret hos regionsråd, kommunalbestyrelser, private personer og institutioner, der driver sygehuse, samt praktiserende sundhedspersoner. Indberetningspligten indebærer, at oplysninger, som kan henføres til bestemte personer, kan videregives til den kliniske kvalitetsdatabase uden samtykke fra personen, jf. 7, stk. 2. Side december 2008 Sundhedsstyrelsen Der er ikke ændret på regler for indberetning for Kliniske Kvalitetsdatabaser siden Bekendtgørelsen trådte i kraft 15. juni 2006.

4 To undersøgelser, fra hhv. Sundhedsstyrelsen og Dansk Sundhedsinstitut, om offentligt betalte behandlinger på private sygehuse i Jes Søgaard, Dansk Sundhedsinsitut Jannie Kilsmark, Dansk Sundhedsinsitut Poul Erik Hansen, Sundhedsstyrelsen 9. oktober 2007 Resume. Både Sundhedsstyrelsen og Dansk Sundhedsinstitut har i år offentliggjort undersøgelse af spørgsmålet om sammensætningen af offentligt betalte patienter eller behandlinger på de private aftalesygehuse 1. Resultaterne af de to undersøgelser er blevet fremstillet som forskellige i offentligheden. På baggrund af Sundhedsstyrelsens undersøgelse er det blevet konkluderet, at de private sygehuse laver cream skimming, mens resultaterne fra Dansk Sundhedsinstitut peger på det modsatte. Konklusionen i nedenstående notat er imidlertid, at de to undersøgelser ikke giver basis for at foretage en generel konklusion om, at de private sygehuse foretager cream skimming. Baggrund I undersøgelsen fra Sundhedsstyrelsen er nogle af de summariske tal blevet tolket som udtryk for cream skimming fra de private aftalesygehuses side. Det er ikke formuleret Sundhedsstyrelsens opgørelse, men tolkningen er sket på baggrund af talpræsentationen i undersøgelsen. Dansk Sundhedsinstitut gennemførte og publicerede før Sundhedsstyrelsens undersøgelse en tilsvarende undersøgelse, som konkluderede, at der ikke forekommer generel cream skimming, men muligvis en vis form for dumping, således at de private sygehuse ikke behandler de tungeste patienter og/eller diagnoser inden for DRG-grupperne. Fravær af generel cream skimming skal forstås som fravær af lavere forventede omkostninger på private aftalesygehuse i forhold til de offentlige sygehuse inden for alle eller de fleste DRG-grupper. Problemstillingen bliver aktuel i en situation, hvor der afregnes med en fast takst til de private aftalesygehuse for grupper af behandlinger, der varierer med hensyn til forventede omkostninger. I sådan et takstsystem kan de private sygehuse have en interesse i at selektere patienter med en lidt mindre behandlingstung lidelse eller diagnose og omvendt fravælge patienterne i den anden ende af behandlingsspektret inden for en given takstgruppe, dvs. en DRG-gruppe for behandling under indlæggelse eller DAGS for ambulante patienter. 1 De to rapporter: Rapport fra udvalget om vilkår for den udvidede fritvalgsordning på sygehusområdet, Indenrigs- og sundhedsministeriet, Bilag II, 2007 og Fritvalgsordning og lighed. Konsekvenser af den udvidede fritvalgsordning for ligheden i patienternes behandlingsadgang, Helene Vibholt, Dansk Sundhedsinstitut, 2007

5 Det skal indledningsvist understreges, at om end udtryk som skimming og dumping har en negativ klang, så er der ikke nødvendigvis noget odiøst i, at de private aftalesygehuse måtte tiltrække lettere patienter eller diagnoser i forhold til offentlige sygehuse. Det kan netop være for sådanne patientgrupper, at de private sygehuse kan specialisere sig at behandle og opnå høj produktivitet og effektivitet. Det skal i så fald blot indregnes i de takster, som de private aftalesygehuse afregnes med. Nedenstående bruges betegnelserne skimming og dumping lidt løst for alle situationer, hvor private aftalesygehuse måtte have flere lettere patienter/diagnoser henholdsvis færre tungere patienter/diagnoser i forhold til de offentlige sygehuse. Dette kan være en misvisende terminologi, idet skimming og dumping betegnelserne faktisk kun kan bruges, når patientselektion er tilstræbt til en for høj afregningstakts. Formål med notatet. Det er formålet med nærværende notat at sammenligne de to undersøgelser. Notatet er bevidst kort og indforstået, dvs. det forudsætter indgående kendskab til problemstillingen og de to undersøgelser, som sammenlignes i notatet. Beskrivelser af de to undersøgelser. Sundhedsstyrelsens og Dansk Sundhedsinstituts undersøgelse om spørgsmålet om cream skimming er forskellige på to hovedområder. Det drejer sig om: 1. Datagrundlaget 2. Beregningsmetoder Ad 1: Datagrundlaget I begge undersøgelser er der brugt data fra Sundhedsstyrelsens observationsperiode omfatter hele 2005 og DSI s kun første otte måneder af Begge undersøgelser fokuserer på DRG-grupper (og i DSI undersøgelsen også DAGS grupper, dvs. takstgrupper for ambulante behandlinger), som skønnes at være relevante i denne sammenhæng, dvs. som garantipatienter. Sundhedsstyrelsens afgræsning af grupperne blev foretaget efter drøftelse i udvalget om vilkår for den udvidede fritvalgsordning og er mere snæver end i DSI undersøgelsen. Det fremgår af nedenstående tabel 2, der indeholder en liste over de inkluderede DRG/DAGS grupper i de to undersøgelser og tabellen indeholder også gruppernes betegnelser. I ingen af undersøgelserne har man haft adgang til de faktiske behandlingsomkostninger på de private aftalesygehuse. Det, man beregner for de private sygehuse i begge undersøgelser, er forventede omkostninger i en given DRG/DAGS gruppe med de diagnose og/eller procedurekoder, som de private sygehuses patienter har. I begge undersøgelser forudsættes det således, at man kan matche DRG gruppe og diagnosekode og/eller procedurekode. Det er vanskeligt, så i begge undersøgelserne er kun en mindre andel af observationsperiodens garantipatienter fra de private aftalesygehuse inkluderede, henholdsvis 10% og 15%. Tabel 1 sammenfatter forskelle i de to undersøgelsers metoder datagrundlag. Bortset fra det begrænsede overlap i de to undersøgelsers udvalgte DRG/DAGS grupper, skulle man faktisk ikke ud fra metodeforskellene forvente den store forskel i resultater med hensyn til cream skimming.

6 Tabel 1. Forskelle i de to undersøgelsers datagrundlag SST DSI Ovservationsperiode Hele 2005 Jan aug 2005 Data Aktivitetsdata 2005 Drg + omk.db 2004 LPR 2005 omk.db 2004 Metode til at beregne forv. Beregner forventede omk. Ud fra tilsvarende diag-kode Beregner forventede omk. Ud fra tilsvarende proc-kode Udvælgelse af drg (p.85-86) (p.54-56) DRG-gr 11 DRG-gr. og 0 DAGS Har dog lave analyse på 31 gr. Ex. ortopædkir. pga. mange nye koder og ændring i gruppering Inkl. en medicinsk gruppe med meget stor forskel i forventet omk. (tabel 1 p.87) 16 DRG-gr. og 6 DAGS-gr. Fokus på kirurgiske Tre fælles grupper Aktivitet dækket Def. af cream skimming 306, 310 og 814 (se tabel 2 nedenfor) 10% af aktivitet under frit sygehus 15% af fritvalgspatienterne valg i 2005 Arbejder kun med begrebet Selektion, som kan opdeles i Cream skimming når priv. Skimmer: vælger de lette hosp. specialiserer deres produktion patienter/diagnoser. ift. de behandlinger, Dumper afviser/undgår de der giver et økonomisk overskud tunge (p.27) (p.84) De to undersøgelser bruger samme mål for forekomst af cream skimming henholdsvis dumping inden for de undersøgte DRG/DAGS grupper, nemlig ratioen af forventede omkostninger på de private aftalesygehuse i forhold til observerede omkostninger på offentlige sygehuse. Herudover gennemfører Dansk Sundhedsinstituts undersøgelse andre analyser og sammenligninger, f.eks. vedr. variabilitet i forventede omkostninger indenfor DRG/DAGS grupperne, som ikke omtales nærmere her. Ad 2. Beregningsmetoder Der er derimod stor forskel i den analysemetode, de to undersøgelser bruger til at sammenfatte forekomsten af cream skimming hhv. dumping på tværs af DRG/DAGS grupper, dvs. i beregningen af og estimationen af summariske skimming mål. I Sundhedsstyrelsens undersøgelse gøres dette ved standardisering. I Dansk Sundhedsinstituts undersøgelse sker det overvejende grafisk. Et umiddelbart mål for cream skimming inden for de enkelte DRG/DAGS grupper kunne være ratioen af forventede omkostninger på de private aftalesygehuse i forhold til observerede omkostninger på offentlige sygehuse. Dette mål bruges også i begge undersøgelser. Disse ratioer er vist i figuren for de takstgrupper, der indgår i undersøgelserne (dvs. samlet for de to undersøgelser).

7 Når denne ratio er under 1, kan det antyde cream skimming, og omvendt, når ratioen er over 1, dvs. at de private hospitaler faktisk modtager lidt tungere patienter/diagnoser i forhold til de offentlige sygehuse. Det fremgår af figuren, at takstgrupperne i begge undersøgelser fordeler sig med ratioer både under 1, en del med ratioer tæt på 1 og nogle med ratioer over 1. De faktiske tal kan ses i tabel 2. For to af de tre DRG grupper, som indgår i begge undersøgelser, har undersøgelserne enslydende resultater, nemlig en ratio på ca. 0,80 for DRG 306 og ca. 1,00 for DRG 814. Derimod er der nogen forskel for DRG 310, nemlig med 0,93 i Sundhedsstyrelsens undersøgelse og ca. 1,00 i Dansk Sundhedsinstituts undersøgelse. Denne sidste forskel kan både skyldes den kortere observationsperiode i Dansk Sundhedsinstituts undersøgelse og de lidt forskellige matchningskriterier. Ratio af forventede omkostninger på aftalesygehuse med observerede omkostninger på offentlige sygehuse 160% Ratio af E(cost,priv) til cost,off 140% 120% Blå fra DSI undersøgelse Røde fra SST undersøgelse % % 60% 40% 20% 0% sst 844sst 306sst 306dsi 886dsi PG01Ddsi PG10Bdsi 208dsi 310sst PG09Adsi 814dsi 814sst 887dsi 850sst 307sst 310dsi 876dsi 878dsi 206dsi 847sst 315sst 881dsi 885dsi PG03Bdsi 890dsi PG01Edsi 877dsi 309dsi 510dsi PG01Fdsi 905dsi 813sst 845sst DRG 814 (medicinske sygdomme i ryggen) indgår kun i Sundhedsstyrelsens undersøgelse og har en meget lav ratio og indgår med stor tyngde (da det er en forholdsvis tung DRG) selv om aktiviteten på de private sygehuse er lav på dette område. Bortset fra denne gruppe er der ikke at være nogen stor forskel mellem de to undersøgelser med hensyn til skimming inden for DRG grupperne og faktisk ingen anledning til forskelle i fortolkning og konklusion. Baggrunden for, at Sundhedsstyrelsens undersøgelse tolkes som cream skimming skal formentlig ses på baggrund af nogle sammenvejninger på tværs af de 11 DRG grupper, som er gengivet i undersøgelsen.

8 TABEL 2. Oversigt over hovedresultater Ratio af Private/ Gruppe* offentlige DRG eller DAGS beskrivelse 841sst 56% Medicinske sygdomme i ryggen 844sst 77% Sene- og muskelbetændelse 306sst 81% Operation på bihuler, øre og processus mastoideus (knoglefremspring ved halsen) 306dsi 82% Operation på bihuler, øre og processus mastoideus (knoglefremspring ved halsen) 886dsi 82% Operation i knæ og underben kat 2 PG01Ddsi 90% Simpel hudoperation PG10Bdsi 93% Simpel procedure på øre, næse eller hals 208dsi 93% Operationer på øjenlåg og øjenomgivelser 310sst 93% Fjernelse af mandler med/uden polypper PG09Adsi 97% Fjernelse eller behandling af nerve 814dsi 97% Operation i håndled og hånd, kat 3 814sst 99% Operation i håndled og hånd, kat 3 887dsi 99% Operation i knæ og underben kat 4 850sst 99% Brud, forvridning og ledskred i overarm og ben excl, fod, pt>17 år 307sst 100% Næseplastic 310dsi 100% Fjernelse af mandler med/uden polypper 876dsi 100% Operation i ryg, kolumna, hals og bækken, kat1 878dsi 100% Operation i ryg, kolumna, hals og bækken, kat3 206dsi 100% Operation for grå stær, m,m, 847sst 100% Brud, forvridning og ledskred i underarm, hånd og fod fod, pt>17 år 315sst 101% Andre operationer på øre, næse, mund og hals 881dsi 102% Oeration i hofte og lår, kat 3 885dsi 104% Operation i knæ og underben kat 3 PG03Bdsi 108% Væskeudtømmelse fra pleura 890dsi 109% Operation i skulder og overarm, kat 3 PG01Edsi 111% Simpel excision og biopsy 877dsi 111% Operation i ryg, kolumna, hals og bækken, kat2 309dsi 112% Diverse indgreb på øre, næse og hals 510dsi 113% Varicer PG01Fdsi 128% Sutur og sårbehandling 905dsi 129% Operation på bryst ved godartede sygdomme, excl biopsi 813sst 139% Operation i håndled og hånd, kat 2 845sst 146% Efterbehandling af sygdomme i skelet, muskler og bindevæv Anmærkninger til tabel 2. *) DRG eller DAGS gruppe, sst betyder at den pågældende DRG og række oplysningerne er taget fra Sundhedsstyrelsens undersøgelse, og dsi at de er taget fra Dansk Sundhedsinstituts undersøgelse. I tabel 1 på side 87 i Sundhedsstyrelsens undersøgelse (bilag II) beregnes gennemsnit for omkostninger på tværs af de 11 grupper, for henholdsvis offentlige sygehuses patienter hhv. private sygehuses patienter. I denne beregning fremstår de private sygehusenes forventede omkostninger kun til at udgør 51 pct. af de offentliges. Det kan imidlertid ikke tolkes som cream skimming, men er også et udtryk for at private sygehuse (ikke overraskende) overvejende opererer i de lettere DRG grupper. Denne opgørelse er imidlertid påvirkelig af den valgte afgræsning. Fjernes DRG 814 (medicinske sygdomme i ryggen) af beregningen bliver forskellen mellem det beregnede gennemsnit for offentlige og private sygehuse indsnævret betydelig, idet de private sygehuses gennemsnit i giver fald kommer til at ligge på 93 pct. s af det offentlige mod de ovennævnte 51. Talmaterialet skal derfor anvendes med en vis varsomhed, og som nævnt indeholder Sundhedsstyrelsens opgørelse ikke en

9 formulering om at materialet giver basis for en generel konklusion om, at de private sygehuse foretager cream skimming. Foretages en standardisering af opgørelserne (efter korrektionen for DRG 814 (medicinske sygdomme i ryggen)), hvor der tages hensyn til at det relative forhold mellem de forskellige patientgrupper ikke er ens for de offentlige og de private sygehuse, mindskes afstanden mellem de to grupper yderligere. Konklusion På denne baggrund er det vores fælles opfattelse, at de to undersøgelser ikke giver basis for at foretage en generel konklusion om, at de private sygehuse foretager cream skimming.

10

11 DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15

12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge København S. Telefon: Telefax: Hjemmeside: Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. ISNN: Titel: Nye tal fra Sundhedsstyrelsen [Online] Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10 Nr. 15, juni

13 Det udvidede frie sygehusvalg 2004 og 2005 (foreløbig opgørelse) Det udvidede frie sygehusvalg Med dette nummer af Nye tal fra Sundhedsstyrelsen offentliggør Sundhedsstyrelsen for første gang opgørelser over personer, der har benyttet det udvidede frie sygehusvalg baseret på indberetninger til Landspatientregisteret. Med virkning fra 1. juni 2002 blev det frie sygehusvalg i Danmark udvidet til også at omfatte private sygehuse og klinikker, både i Danmark og i udlandet, som har indgået en aftale med Amtsrådsforeningen (aftalesygehuse). Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) er også omfattet af ordningen. Vækst i antal personer, der benytter det udvidede frie sygehusvalg I Figur 1 er antallet af personer, der har benyttet sig af det udvidede frie sygehusvalg i 2004 og 2005, illustreret. Antallet af fritvalgspatienter er sat i forhold til det samlede antal personer, der har modtaget behandling i de pågældende år. Figur 1 Antal personer behandlet efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg pr behandlede personer fordelt efter bopælsamt, 2004 og 2005* Frederiksborg Amt Sønderjyllands Amt Storstrøms Amt Viborg Amt Københavns Amt Århus Amt H:S Ribe Amt Hele landet Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Vestsjællands Amt Bornholms Regionskom. Roskilde Amt Fyns Amt Vejle Amt Anm: Behandlede personer, er summen af personer behandlet ikke-akut på offentlige sygehuse eller personer behandlet jf. den udvidede frie sygehusvalgsordning. H:S vedrører personer med bopæl i Københavns og Frederiksberg kommuner. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10 Nr. 15, juni

14 I 2004 udgjorde antallet af personer behandlet efter det udvidede frie sygehusvalg på landsplan 12,8 personer pr behandlede personer, svarende til 1,3 pct. af alle behandlede. I 2005 er andelen vokset til 1,7 pct. af alle behandlede. Af Tabel 1 ses det, at der findes ganske betydelige forskelle på tværs af amterne, hvad angår anvendelsen af det udvidede frie sygehusvalg. Reglerne for det udvidede frie sygehusvalg Det udvidede frie sygehusvalg betyder, at en person, som er henvist til sygehusbehandling, kan vælge at blive behandlet på et af de private aftalesygehuse, hvis patientens bopælsamt ikke, inden for 2 måneder efter at henvisningen er modtaget, kan tilbyde behandling ved amtets egne sygehuse eller et af de sygehuse, som amtet samarbejder med eller sædvanligvis benytter. Der findes dog visse undtagelser for det udvidede frie sygehusvalg. Undtagelserne er al akut sygehusbehandling samt organtransplantation, sterilisation, fertilitetsbehandling, refertilisationsbehandling, høreapparatbehandling, kosmetisk behandling, kønsskifteoperation, psykiatrisk behandling eller ophold på rekonvalescenthjem. Det udvidede frie sygehusvalg omfatter heller ikke forskningsmæssig, eksperimentel eller alternativ behandling. Endelig gælder der særlige regler vedrørende maksimale ventetider for livstruende kræftsygdomme og visse hjertesygdomme. En liste over aftalesygehusene kan ses på hjemmesiden: Datakilder og metode Nærværende publikation er baseret på både de offentlige sygehuses indberetninger og de private aftalesygehuses indberetninger til Landspatientregisteret. De private sygehuse og klinikker har pligt til at indberette den del af deres aktivitet, der ikke er omfattet af den offentlige sygesikring, til Landspatientregisteret. Siden 2004 har Sundhedsstyrelsen indsamlet oplysninger om, hvorvidt en person, der er behandlet på et privat sygehus eller klinik, er en person behandlet efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg (fritvalgspatient). For at et aftalesygehus kan få betaling fra en fritvalgspatients bopælsamt, er det en forudsætning at aktiviteten vedrørende patienten er indberettet til Landspatientregisteret. Personopgørelse Nærværende publikation omhandler personopgørelser. Antallet af personer er talt som antal unikke personer (cpr-numre) i året, som er registreret med kontakter på et sygehus. En person tæller kun med én gang inden for den periode der betragtes. Hvis en person eksempelvis har haft flere kontakter i ét kvartal, tælles personen kun med én gang i opgørelsen for kvartalet. Men har personen været i kontakt med et sygehus i både 1. og 2. kvartal, tælles personen med i begge kvartaler. Er den betragtede periode et år, tæller personen kun med én gang i året, men hvis personen har været i kontakt med et sygehus i både 2004 og 2005, tælles personen med i begge år. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10 Nr. 15, juni

15 Denne opgørelsesmetode bevirker, at det ikke er muligt at summere antallet af personer pr. kvartal i året og få det samlede antal unikke personer i året. En persons alder og bopælsamt er bestemt udfra personens første kontakt i året, dvs. personens alder og bopælsamt er fastsat udfra det første ambulante besøg i året eller den første udskrivningsdato i året. Hvis en person både har været i kontakt med et offentligt sygehus og et privat aftalesygehus, fastsættes personens alder og bopælsamt udfra den første kontakt, hvor personen er behandlet efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg. Publikationen omhandler personer med bopæl i Danmark. Antallet af personer, som har benyttet sig af det udvidede frie sygehusvalg, omhandler alene personer som er behandlet på et dansk aftalesygehus. Det samlede antal behandlede patienter er opgjort på basis af kontakter til offentlige somatiske sygehuse, hvor patienten ikke er blevet indlagt akut. Kvinder, der er indlagt pga. fødsel, er ikke medtaget i opgørelserne. Ligeledes er raske ledsagere og nyfødte ikke medtaget i opgørelserne. Data for 2005 er foreløbige (markeret med *). Kvartalsvise opgørelser Hidtil har antal personer, der er behandlet efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg kun været offentliggjort kvartalsvis. Disse opgørelser har været baseret på Amtsrådsforeningens kvartalsvise indsamling af oplysninger om antal fritvalgspatienter. Med de private aftalesygehuses personidentificerbare indberetninger til Landspatientregisteret, er det blevet muligt at opgøre antal unikke personer i året. Figur Kvartalsvis opgørelse af antal personer behandlet efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg, 2004 og 2005* 1. Kvartal 2. Kvartal 3. Kvartal 4. Kvartal 1. Kvartal 2. Kvartal 3. Kvartal 4. Kvartal Figur 2 viser kvartalsvise opgørelser af antallet af unikke personer, der er blevet behandlet efter reglerne om det udvidede frie sygehusvalg for årene 2004 og Figuren viser en stigende tendens. Stigende antal personer benytter det udvidede frie sygehusvalg Figur 1 og Tabel 1 viser hvor stor en andel, fritvalgspatienterne udgør af det samlede antal personer, der i løbet af de enkelte år har modtaget behandling på et offentligt sygehus eller på et privat sygehus eller klinik efter reglerne om det udvidede frie sygehusvalg. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10 Nr. 15, juni

16 Som det fremgår af Tabel 1 var der i personer, der benyttede det udvidede frie sygehusvalg, svarende til 12,8 personer pr personer, der har modtaget ikke-akut behandling på et offentligt sygehus eller på et privat sygehus eller klinik efter reglerne om det udvidede frie sygehusvalg personer har i 2005 benyttet det udvidede frie sygehusvalg I 2005 benyttede personer det udvidede frie sygehusvalg, hvilket er en stigning på 33,9 pct. i forhold til Også andelen af fritvalgspatienter pr behandlede personer er steget fra 12,8 i 2004 til 16,7 i 2005, hvilket betyder, at hhv. 1,28 pct. og 1,67 pct. af de behandlede personer har benyttet det udvidede frie sygehusvalg. Tabel 1 Antal personer behandlet efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg pr behandlede personer fordelt efter bopælsamt, 2004 og 2005* * Bopælsamt Behandlede personer 1 Heraf fritvalgspatienter Pr Behandlede personer Behandlede personer 1 Heraf fritvalgspetienter Pr Behandlede personer H:S , ,1 Københavns Amt , ,8 Frederiksborg Amt , ,9 Roskilde Amt , ,6 Vestsjællands Amt , ,1 Storstrøms Amt , ,1 Bornholms Regionskom , ,2 Fyns Amt , ,1 Sønderjyllands Amt , ,6 Ribe Amt , ,0 Vejle Amt , ,9 Ringkøbing Amt , ,3 Århus Amt , ,7 Viborg Amt , ,5 Nordjyllands Amt , ,2 Hele landet , ,7 1) Behandlede personer, er summen af personer behandlet ikke-akut på offentlige sygehuse eller personer behandlet jf. den udvidede frie sygehusvalgsordning. H:S vedrører personer med bopæl i Københavns og Frederiksberg kommuner. Til sammenligning fremgår det af en rapport udarbejdet i 2004, hvori det udvidede frie sygehusvalg evalueres 1, at der i ordningens første 1½ år, dvs. perioden 1. juni 2002 til 31. december 2003, var personer, der har benyttet sig af det udvidede frie sygehusvalg på danske aftalesygehuse. Over 30 fritvalgspatienter pr behandlede personer i Frederiksborg Amt i 2005 I 2004 er andelen af fritvalgspatienter pr patienter størst i Ribe, Sønderjyllands og Frederiksborg amter med ca. 20 fritvalgspatienter pr behandlede personer med bopæl i amtet, jf. Tabel 1. I 2005 er andelen af fritvalgspatienter størst i Frederiksborg Amt med 31,9 fritvalgspatienter pr behandlede personer i alt. Sønderjyllands Amt har i ,6 fritvalgspatienter pr behandlede personer i alt. 1 Rapporten hedder: Rapport fra arbejdsgruppen om evaluering af det udvidede frie sygehusvalg, se Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10 Nr. 15, juni

17 Lav andel fritvalgspatienter i Vejle Amt Flest kvinder har benyttet det udvidede frie sygehusvalg Andelen af fritvalgspatienter er lavest i Vejle Amt for begge år med hhv. 2,5 fritvalgspatienter i 2004 og 1,9 fritvalgspatienter i 2005 pr behandlede personer i alt. Tabel 2 viser antal personer behandlet efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg fordelt efter køn og bopælsamt. Som det fremgår af tabellen, er der på landsplan flest kvinder, der benytter det udvidede frie sygehusvalg. I 2004 var 56,0 pct. af fritvalgspatienterne kvinder og i 2005 var andelen 56,6 pct. Det skal dog hertil bemærkes at andelen af kvinder udgør både i 2004 og ,5 pct. af det samlede antal behandlede personer for de pågældende år. Så relativt set er det ca. den samme andel af mænd og kvinder, der benytter sig af det udvidede frie sygehusvalg. Tabel 2 Antal behandlede personer efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg fordelt efter køn og bopælsamt, 2004 og 2005* Bopælsamt * Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt H:S Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskom Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet Samlet antal behandlede patienter, hele landet Figur 3 og Tabel 3 viser, fordelt på aldersgrupper, hvor stor en andel fritvalgspatienterne udgør af det samlede antal personer, der i løbet af de enkelte år har modtaget behandling på et offentligt sygehus eller på et privat sygehus eller klinik efter reglerne om det udvidede frie sygehusvalg. Væksten i antallet af fritvalgspatienter skyldes primært årige Væksten i antallet af personer, der har benyttet det udvidede frie sygehusvalg, fra 2004 til 2005 er primært sket blandt de årige. Blandt personer i alderen 0-19-årige er forbruget af den udvidede frie sygehusvalg stort set uændret, det samme er gældende for personer over 80 år. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10 Nr. 15, juni

18 Figur 3 25 Antal personer behandlet efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg pr behandlede personer fordelt efter aldersgruppe, 2004 og 2005* år 5-9 år år år år år år år år år år år år år år år år 85+ år Anm: Behandlede personer, er summen af personer behandlet ikke-akut på offentlige sygehuse eller personer behandlet jf. den udvidede frie sygehusvalgsordning. H:S vedrører personer med bopæl i Københavns og Frederiksberg kommuner. Flest fritvalgspatienter blandt de årige Antallet af personer behandlet efter den udvidede frie sygehusvalgsordning for begge år er størst i aldersgruppen årige. I 2004 udgør de årige 10,5 pct. og i ,6 pct. af alle fritvalgspatienterne. Aldersgruppen årige udgør godt halvdelen af det samlede antal personer behandlet efter den udvidede frie sygehusvalgsordning i begge år. I 2004 udgør de årige 52,5 pct. og i 2005 udgør denne aldersgruppe 54,8 pct. af fritvalgspatienterne. Andelen af fritvalgspatienter pr behandlede personer er i 2004 størst for aldersgruppen årige og i 2005 er andelen størst for aldersgruppen årige. Gennemsnitsalderen er 50 år i 2005 Gennemsnitsalderen for personer, der har benyttet den udvidede frie sygehusvalgsordning var i år og i 2005 er den steget til 50 år. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10 Nr. 15, juni

19 Tabel 3 Antal personer behandlet efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg pr behandlede personer fordelt efter aldersgrupper, 2004 og 2005* Aldersgruppe Behandlede personer * Heraf Andel pr. Behandlede Heraf fritvalgspersoner fritvalgs- personer personer 1 personer Andel pr personer 0-4 år , ,3 5-9 år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , ,7 85+ år , ,6 Personer i alt , ,7 1) Behandlede personer, er summen af personer behandlet ikke-akut på offentlige sygehuse eller personer behandlet jf. den udvidede frie sygehusvalgs ordning. H:S vedrører personer med bopæl i Københavns og Frederiksberg kommuner. Henvendelse: Pia Frøslev, tlf , Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10 Nr. 15, juni

20 RAPPORT FRA UDVALGET OM VILKÅR FOR DEN UDVI- DEDE FRITVALGSORDNING PÅ SYGEHUSOMRÅDET 3

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Fra: Kis Thuesen. Sendt: 2. juni 2009 15:03. Emne: Pkt. 17. materialeliste. Kis Thuesen

Fra: Kis Thuesen. Sendt: 2. juni 2009 15:03. Emne: Pkt. 17. materialeliste. Kis Thuesen Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:03 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Pkt. 17. materialeliste Fra: Kis Thuesen Sendt: 5. februar 2009 11:01 Til: 'Henrik Lange' Cc: Gregers Drôge Bruun Emne: Pkt. 17. materialeliste

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Folketinget, Christiansborg DK-1240 København K Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 10 3. Patienter, aftaler og takster...

Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 10 3. Patienter, aftaler og takster... Indhold Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Rapportens baggrund og opbygning... 3 1.2. Sammenfatning... 3 1.2.1 Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet (kapitel 2)... 3 1.2.2 Aftaler

Læs mere

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 20 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Valgmuligheder Du har frit sygehusvalg til alle offentlige sygehuse. Skal du vente

Læs mere

Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010

Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 AKTIVITET PÅ PRIVATE SYGEHUSE 2006-2010 2011 Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation af Det Specialiserede Sundhedsvæsen URL: www.sst.dk Emneord: LPR, indberetning, statistik,

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet

Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet I denne pjece kan du læse om: Dine rettigheder og valgmuligheder Frit sygehusvalg Udvidet

Læs mere

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009 Meddelelse nr. 7.02 Emne: Rigsrevisionen har netop offentliggjort Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL)

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S.

Læs mere

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=...

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 01-02-2010 Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:01 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Vedhæftede filer: PDF Beretningsudkast

Læs mere

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Emil Niragira Rasmussen

Emil Niragira Rasmussen Emil Niragira Rasmussen Fra: Svend Særkjær Sendt: 15. juni 2009 09:59 Til: chm@fm.dk Cc: Peter Munch Jensen; Mads Hansen; Lasse Lau Lauridsen FRATRÅDT; Søren Lindemann Aagesen Emne: VS: Rigsrevisionens

Læs mere

15/2008. Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

15/2008. Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse 15/2008 Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse 15/2008 Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne fremsender denne beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011 Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Oktober 2011 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Regionernes forvaltning af fedmeoperationer 17. oktober 2011 RN

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2013

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2013 Når du er henvist til sygehus Gældende fra 1. september 2013 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 4 Ret til hurtig udredning... 5 Hvad indebærer retten til hurtig

Læs mere

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 Regeringen har netop vedtaget en ny lov, som omhandler differentieret behandlingsgaranti og ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet. Denne

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet Marts 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 4. marts 2014 RN 404/14 1. Rigsrevisionen

Læs mere

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for initieret insulinpumpebehandling under specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

REGIONERNES UDBUD AF MR- SCANNINGER

REGIONERNES UDBUD AF MR- SCANNINGER Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2014 INDLEDNING Resume I denne analyse beregnes privathospitalernes gennemsnitlige udbudstakst for MR-scanninger under regionernes

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Når du er henvist til sygehus

Når du er henvist til sygehus Når du er henvist til sygehus Gældende fra 1. januar 2014 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 1 Frit sygehusvalg... 2 Ret til hurtig udredning... 2 Udvidet frit sygehusvalg... 3 Udvidede

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

ygeh hus Gælden Gældende fra 1. januar 2014

ygeh hus Gælden Gældende fra 1. januar 2014 Sy ygeh hus svalg Når du erndehenvist til sygehus Gælden 1. jan nuar 31.. januar 2014 Gældende fra 1. januar 2014 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 3 Ret til

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

PRIVATHOSPITALERNES MARKEDSANDEL ER LAVEST I ÅREVIS

PRIVATHOSPITALERNES MARKEDSANDEL ER LAVEST I ÅREVIS Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 12. april 2013 Privathospitalerne er under pres. På få år er opgang vendt til nedtur, og privathospitalerne melder om ondt i økonomien.

Læs mere

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2014

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2014 Sygehusvalg Når du er henvist til sygehus Gældende 1. januar 31. januar 2014 Gældende fra 1. september 2014 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 4 Ret til hurtig

Læs mere

ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN

ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN 21. februar 2003 Af Anita Vium Resumé: ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN I januar kom Indenrigs- og Sundhedsministeriets rådgivende udvalg også kaldt Kjeld Møller Pedersen udvalget - med en rapport om sundhedsvæsnets

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

På baggrund af denne sondring udarbejdede repræsentanter for de fysio- og ergoterapeutiske faggrupper en gruppering for genoptræningsydelserne.

På baggrund af denne sondring udarbejdede repræsentanter for de fysio- og ergoterapeutiske faggrupper en gruppering for genoptræningsydelserne. BILAG 7 GRUPPERING OG TAKSTBEREGNING FOR GENOPTRÆ- NINGSYDELSER Resume I rapporten fra den sundhedsfaglige arbejdsgruppe om afgræsning af genoptræningsopgaven fra august 2005 1 er der foretaget en opdeling

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Emil Niragira Rasmussen

Emil Niragira Rasmussen Højreklik her for billeder. For at be perso nlige oplysn Outlo ok forhindr hentning af dette internettet. Finansministeriet Emil Niragira Rasmussen Fra: Charlotte Hougaard Møller Sendt: 4. maj 2009 20:45

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

PRIVATHOSPITALERNES UDBUDSTAKST: 43 PCT. AF DRG- TAKSTEN

PRIVATHOSPITALERNES UDBUDSTAKST: 43 PCT. AF DRG- TAKSTEN Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 19. april 2014 PRIVATHOSPITALERNES UDBUDSTAKST: 43 PCT. AF DRG- TAKSTEN 1. INDLEDNING 1.1 Resume Der er i dag flere måder, hvorpå der sendes

Læs mere

Produktiviteten på Sygehus Thy-Mors

Produktiviteten på Sygehus Thy-Mors Produktiviteten på Sygehus Thy-Mors Notat til Sygehus Thy-Mors Jannie Kilsmark Rebecca Zachariae Nielsen Dansk Sundhedsinstitut Juni 2009 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende

Læs mere

Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien.

Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien. Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien Notatet beskriver og dokumenterer de indikatorer, der af Task Force for Psykiatriområdet er foreslået til monitorering af tvang i psykiatrien

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Privat/offentligt samspil i sundhedsvæsenet. Michael Nyhus Andreasen Jes Søgaard Jakob Kjellberg Mette Bastholm Jensen

Privat/offentligt samspil i sundhedsvæsenet. Michael Nyhus Andreasen Jes Søgaard Jakob Kjellberg Mette Bastholm Jensen Privat/offentligt samspil i sundhedsvæsenet Michael Nyhus Andreasen Jes Søgaard Jakob Kjellberg Mette Bastholm Jensen Dansk Sundhedsinstitut April 2009 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er

Læs mere

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt 1 Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2014 Patientunderlag I 2014 var 4.043 patienter visteret til specialtandpleje i 18 af de 19 kommuner

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER

REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27285089 15. juni 2011 REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER 1. INDLEDNING 1.1 Resume Der er i dag flere måder, hvorpå patienter kan sendes fra de

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Branchegruppen for Life Sciences

Branchegruppen for Life Sciences Den 1. juli 2014 Nyhedsbrev Branchegruppen for Life Sciences Nye regler for samarbejde (tilknytning og modtagelse af økonomiske fordele) mellem sundhedspersoner og lægemiddel- og medicoindustrien samt

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav til private sygehuse og klinikker

Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav til private sygehuse og klinikker Bilag 2 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Danske Regioners initiativer vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling

klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling udgivet af: indenrigs- og sundhedsministeriet slotsholmsgade 10-12 1216 københavn k. telefon:

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Styringsaftalen anviser de almindelige principper for beregning af takster for hovedydelser. I nedenstående beskrives de aftalte principperne for takstfastsættelse

Læs mere

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER R E F E R A T Emne 1. 2. møde i nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer Mødedato Onsdag den 30. januar 2012, kl. 13-16 Sted, mødelokale

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005 STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet Velfærdssekretariatet Sagsnr. 262484 Brevid. 1966841 NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet 3. september 2014 Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede den 10. juni 2014 analyse af genoptræningsområdet.

Læs mere

Danica SunDheDSSikring

Danica SunDheDSSikring Danica Sundhedssikring 2 DAnica sundhedssikring DAnica sundhedssikring 3 Danica Sundhedssikring giver dig flere valgmuligheder Bliver du syg eller kommer ud for en ulykke, giver Danica Sundhedssikring

Læs mere

Mads Leth Felsager Jakobsen og Thomas Pallesen

Mads Leth Felsager Jakobsen og Thomas Pallesen politica, 44. årg. nr. 3 2012, 379-399 Mads Leth Felsager Jakobsen og Thomas Pallesen Hvordan får vi flere penge? Og hvordan får vi dem til at slå til? Regionernes eksterne og interne strategier til håndtering

Læs mere

SEKRETARIATET FOR SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN

SEKRETARIATET FOR SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN Rådet for Specialpsykologuddannelsen Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 6. marts 2013 Birte Mikkelsen Birte.mikkelsen@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Referat af 5. møde i Rådet for Specialpsykologuddannelsen

Læs mere