Nyhedsbrev nr. Kære medlem. Århus. Skolelederforening. Stefan Møller Christiansen Formand. 4 Oktober 2011
|
|
- Tilde Frederiksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Århus Skolelederforening Nyhedsbrev nr. 4 Oktober 2011 Kære medlem Det er tid til et nyt nyhedsbrev, det første i dette skoleår. At det falder sammen med den anden store besparelse på mindre end et år, (den tredje, hvis vi tager den tvungne opsparing med), er tilfældigt. Under normale omstændigheder er det Århus Skolelederforenings holdning, at en rammebesparelse er den bedste måde, hvorpå man kan gennemføre en besparelse. Det gælder ikke denne gang. Skoleområdet er hårdt ramt af de besparelser, der blev vedtaget i forbindelse med budget , og vi har i bestyrelsen en frygt for, at der er skoler, der ikke vil kunne klare denne besparelse uden at gå under minimumstimetallet. En frygt, som vi i skrivende stund, er ved at undersøge berettigelsen af. Derfor støtter vi tanken om en strukturanalyse med det udgangspunkt, at det skal undersøges, om der kan spares penge gennem stordriftsfordele. Hvis vi som skolens ledere skal drive skole under de nye økonomiske betingelser, skal der for alvor tænkes nyt. Det gælder såvel struktur, et øget samarbejde mellem SFO og undervisning med fuld udnyttelse af de resurser, der samlet set er til rådighed, som en fuld udnyttelse af det gode potentiale, som lærernes arbejdstidsaftale A08 har. Vi skal have en vision for det arbejde, og derfor vil vi opfordre den nye rådmand, Kristian Würtz, til at genoptage det arbejde, som den tidligere rådmand søsatte under navnet, Århus Konsensus. Vi vil opfordre til, at der etableres et partnerskab med henblik på at skabe en vision om fremtidens folkeskole i Århus. Dette nummer handler om god skoleledelse, og de opgaver, der ligger ude i fremtiden. Nyhedsbrevet indeholder forskellige artikler, hvor henholdsvis rådmand, en skoleleder, en administrativ leder og en pædagogisk leder giver deres bud på de vigtigste opgaver for de århusianske skoleledelser i de kommende år. Dermed er det et bidrag til den debat om god skoleledelse, der forhåbentlig vil optage de enkelte ledelsesteam i den kommende tid. Forvaltningen og skolelederforeningen har i fællesskab sat fokus på en ny stillingsbeskrivelse for skolelederen og dermed også på ledelsesteamets funktion. I øjeblikket afvikles der en række workshops med henholdsvis elever, forældre, samarbejdspartnere og medarbejdere med henblik på at afdække de forventninger, der er. Arbejdet med stillingsprofilen kulminerer ved årets Bygholm konference, hvor det er udgangspunktet. God fornøjelse med læsningen og på gensyn på Bygholm. Stefan Møller Christiansen Formand
2 I dette nummer kan du læse om: Mere kvalitet for samme ressource side 2-3 En omelet kræver, at man slår æggene i stykker side 4-5 Fælles skolekultur kræver tydelig ledelse side 6-7 Arbejdstidsaftalen fordrer nyt ledelsesbegreb side 8-9 Eksperters benspænd kvalificerer udviklingen side Kort nyt side 12 Mere kvalitet for samme ressource Rådmand for Børn og Unge, Kristian Würtz, håber, at oktobers sparerunde bliver den sidste i en rum tid, men han ser ikke tegn på, at der i den nærmeste fremtid vil blive tilført flere ressourcer til skoleområdet. Den store udfordring de næste år bliver derfor at skabe mere kvalitet for den eksisterende ressource. Kristian Würtz er nemlig overbevist om, at samfundets krav om mere kvalitet i opgaveløsningen fremover vil have mindst samme styrke som nu. Jeg tror, der vil være en stigende forventning om, at vi er gode, siger han og fortæller, at skolen efter hans opfattelse historisk set er blevet bedre og bedre, og at han forventer, at den udvikling vil fortsætte. Ledelsesopgaven er således til at få øje på. Uigennemsigtige kvalitetskrav Det kan dog ifølge Kristian Würtz være vanskeligt at få et entydigt billede af, hvad en god skole er. Han mener, at en række parametre er i spil, når man skal bedømme en skole, og nogle af parametrene er vanskelige at måle på. Det er for flat bare at måle på karakteren, siger han og forklarer, at ting som for eksempel børnenes trivsel og hele dannelsesaspektet er lige så vigtigt, når en skole skal bedømmes. For Kristian Würtz er det afgørende, at Side 2
3 det konkrete møde mellem lærer og elev fungerer, og at lærerne oplever, at der er tillid til, at de løser opgaven på bedste vis. Der er ikke mange, der ved, hvem der var rådmand, da de gik i skole, men mange kan huske en god lærer, og det er jo det, der er byggestenen i en god skole, siger Kristian Würtz og forklarer, at det stiller krav til hele organisationen også på makroniveau. Ledelsesopgaven bliver således at skabe rammerne for, at mødet mellem lærer og elev kan fungere. Ledelse i lokalområdet Men ledelsesopgaven forandres ifølge Kristian Würtz i disse år blandt andet som en konsekvens af den måde Børn og Unge er organiseret. Skolelederen skal i højere grad end tidligere være en del af hele lokalområdet, så skoleledelse nu også bliver at skabe sammenhæng mellem for eksempel daginstitutionsområdet og skolen. At samarbejde med lokale foreninger og erhvervsliv. Samt at sikre en kontinuitet i hele børnenes liv fra de begynder på skolen til de forhåbentligt er i gang med og afslutter en ungdomsuddannelse. Lederen skal langt mere end tidligere lede ud af skolen, og det kan selvfølgelig give turbulens på de indre linjer, siger Kristian Würtz og forklarer, at en nyere undersøgelse viser, at mange nye lærere angiver for stor afstand til ledelsen som et væsentligt problem i skolen. Ledelsen er her konkret spændt ud mellem forventninger, der kan være vanskelige at forene. En beskrivelse af lederens rolle kunne være med til at skabe mere klarhed i denne forbindelse, siger Kristian Würtz. Jeg tror, der vil være en stigende forventning om, at vi er gode Kristian Würtz: Skolen er en succes, når den får skabt positive relationer mellem mennesker. Side 3
4 En omelet kræver, at man slår æggene i stykker Skoleleder Torben Jensen på Gammelgaardsskolen ser ledelsesopgaven i et systemisk lys, og i den forbindelse er en af de store udfordringer at skabe den nødvendige refleksion hos medarbejderne. En opgave der kræver, at den enkelte medarbejder er indstillet på at åbne sig og reflektere over egen praksis sammen med kolleger og ledelse. Målet er et forpligtende fællesskab. Omeletten er et godt billede på fællesskabet, de ansatte er så æggene, siger Torben Jensen og forklarer, at han har lånt billedet fra en forælder, og at fælleskabet kun kan udvikles, hvis den enkelte lærer er villig til at investere noget af det, der er gemt bag skallen. Decentrale løsninger er bedst Torben Jensen ser en stigende kompleksitet som den største udfordring for dagens skole. Flere børn med diagnoser, en multikulturel udfordring og stigende efterspørgsel på individuelle løsninger, er bare noget af det, der møder skolen, siger Torben Jensen og forklarer, at samfundets evne til at producere mere viden om en række relevante problemer udfordrer skolerne på en ofte meget håndgribelig måde. Han er ovebevist om, at de personer, der er tættest på en konkret problemstilling, er de bedste til at løse den, og han ser et tæt samarbejde mellem de professionelle som nødvendigt. Et velfungerende teamsamarbejde er rigtig vigtigt, og det stiller krav til ledelsen om uddelegering af beslutningskompetencer og om at vise tillid til de ansatte, siger han. Tillid og den røde tråd Men ledelsen har ifølge Torben Jensen også en stærk forpligtigelse til at sikre en rød tråd i skolens arbejde. Det er skidt, hvis alle team udvikler sig til autonome enheder, der trækker hver sin vej, så ledelsen skal skitsere rammerne, siger han og fortæller, at han tilstræber at møde de ansatte, eleverne og forældrene med en grundlæggende tillid og med det udgangspunkt, at alle mennesker ønsker at gøre det så godt som muligt. Stærk feedback kultur nødvendig Tilliden og en høj grad af uddelegering kræver, at man har en skarp feedback kultur, siger Torben Jensen og fortæller, at feedback er tænkt ind i skolens or- Side 4
5 Torben Jensen satser på at få alle omkring skolen til at spille med på den samme melodi. Det kræver en organisation, der bygger på tillid. ganisationsstruktur. Han nævner et tæt samarbejde med tillidsfolkene og stor lydhørhed overfor forældres henvendelser som et par af de vigtige brikker i feedback arbejdet. Blinde pletter I den systemiske tænkning er man opmærksom på, at kommunikationen i en organisation er præget af blinde pletter. For Torben Jensen er det vigtigt at huske på, også når man arbejder med feedback. Det er vigtigt, at alle på skolen udsættes for passende forstyrrelser, siger han og fortæller, at Gammelgaardsskolen arbejder efter LP-modellen, som blandt andet er bevidst om problemet med individets blinde plet. Forstyrrelser i ledelsesarbejdet Torben Jensen er fuldt på det rene med, at han selv har blinde pletter. For at blive bedre til at se tingene i andre perspektiver opsøger han derfor forstyrrelserne. Jeg bruger blandt andet skolens forældre til at udfordre mine egne opfattelser, siger han og fortæller, at han i forbindelse med, at han holder oplæg for forældre ofte bliver kontaktet af nogen fra salen. Ofte nogen som har en interessant vinkel på, hvad skolens opgave er. En anden forstyrrelse, som Torben Jensen sætter pris på, er samarbejdet med en personlig coach. Her prøver han de aktuelle udfordringer af og får inspiration til nye opskrifter på omeletten. Jeg bruger blandt andet skolens forældre til at udfordre mine egne opfattelser Side 5
6 Fælles skolekultur kræver tydelig ledelse De mange modsatrettede interesser og krav som stilles til folkeskolen udfordrer ifølge pædagogisk leder på Kragelundskolen, Marianne Berg, den fælles skolekultur. Hun ser det som en stor udfordring at fastholde og udvikle det fælles på skolen, og ledelsens opgave er gennem dialog at give tydelig bud på, hvad der har værdi. Det er vigtigt, at man vælger en vej og er rigtig tydelig om den, siger Marianne Berg og forklarer, at det tydelige fordrer massiv kommunikation, så personalet hele tiden er klar over, hvad vej skolen skal. Vi taler rigtig meget her på skolen, og det er vigtigt, at talestrømmen hele tiden signalerer ønsket om et oprigtigt samarbejde, siger hun. Udvikling understøtter professionalitet At personalet på skolen føler sig værdsat og respekteret er ifølge Marianne Berg helt nødvendigt, hvis skolen skal udvikle Vi ønsker, at lærerne udvikler deres teamsamarbejde, og så er vi jo nødt til at gå foran og arbejde eksemplarisk i vores eget ledelsesteam sig. Men udviklingen kræver, at der også sker forstyrrelser. At den pædagogiske praksis udfordres. Og det er ledelsens opgave at sikre, at det sker. Vores kommunikation skal være fokuseret på nye pædagogiske tiltag, så skolen i høj grad er på forkant med den nyeste udvikling, siger Marianne Berg Side 6
7 og forklarer, at når det lykkes skaber det også et bedre arbejdsmiljø, fordi det udbygger lærernes fornemmelse for deres egen professionalitet. Ledelsen skal arbejde eksemplarisk Ledelsens professionalitet ligger ifølge Marianne Berg i at skabe de gode relationer og være tydelig i kommunikationen. I den sammenhæng finder hun det desuden vigtigt, at ledelsen går foran med gode eksempler. Vi ønsker, at lærerne udvikler deres teamsamarbejde, og så er vi jo nødt til at gå foran og arbejde eksemplarisk i vores eget ledelsesteam, siger hun og fortæller, at det ind imellem udfordres af Børn&Unges signaler om, hvor vigtigt skolens ledelsesteam er. Ledelsesteamet skal prioriteres Marianne Berg håber, at den kommende beskrivelse af skolelederens rolle tydeligt markerer, hvilken opgave skolelederen har i forhold til sit ledelsesteam. Skolelederen leder mere og mere ud af skolen, og det giver ind imellem lidt usikkerhed internt, siger hun og fortæller, at en afklaring kan skabe klarhed om, hvem der gør hvad. Det vigtige er, at vi internt i vores eget team har en fælles holdning til retningen, så kan vi jo godt arbejde i forhold til forskellige samarbejdspartnere, bare vi ved, at vi trækker samme vej, siger Marianne Berg. Det er vigtigt, at man vælger en vej og er rigtig tydelig om den Marianne Berg: Ledelsen skal sikre, at den pædagogiske praksis udfordres Side 7
8 Arbejdstidsaftalen fordrer nyt ledelsesbegreb Den nuværende arbejdstidsaftale giver lærerne en høj grad af indflydelse på, hvordan deres arbejde skal udføres. Det betyder ifølge Mikkel Als, der er administrativ leder på Jellebakkeskolen, at ledelsesbegrebet skal genopfindes. Han mener, at ledelse tidligere primært foregik gennem tildelingen af ressourcer, men med den nuværende arbejdstidsaftale sker vellykket ledelse gennem processer, hvor ledelsen i dialog med lærere og andre medarbejdere sætter ord på, hvad der er vigtigt og værdifuldt. Tidligere kunne vi tildele timer til et område, vi gerne ville have prioriteret, og på den måde vise lærere, forældre og politikere, at det her var vigtigt, siger Mikkel Als og forklarer, at det nu er nødvendigt at argumentere for, hvorfor der er noget, der er vigtigere end andet. God ledelse Når man ikke mere kan lede med timer som middel, må noget andet ifølge Mikkel Als sættes i stedet. Her peger han på, at god ledelse er karakteriseret ved at skabe tydelige rammer, inden for hvilke opgaven skal løses. Ved at sikre den nødvendige og tilstrækkelige forventningsafklaring. Og ved at lederen kan skabe en dialog med lærerne om opgaven. Vel at mærke en dialog, hvor lederen tydeligt gør opmærksom på, hvad han finder værdifuldt. Vi skal faktisk være meget dygtigere som ledere end før, og når vi er det, får vi fokus på målene, indholdet og opgaveløsningen frem for på, hvor meget tid, der er afsat til en opgave, siger Mikkel Als. Lederuddannelse Han er klar over, at det stiller nye krav til ledelsens uddannelse og mener, at det er vigtigt, at både nye, men også ledere, der har været længe i faget, får en tilstrækkelig uddannelse. Med de krav, der stilles til skoleledere, giver det god mening, at vi rekrutterer lederne med en fagprofessionel bag- Side 8
9 Ledelsesbegrebet skal ifølge Mikkel Als genopfindes, og det er lederne allerede godt i gang med. grund, men det er nødvendigt, at de bliver udstyret med mere generelle ledelseskvalifikationer, siger Mikkel Als og fortæller, at den fagprofessionelle baggrund ikke automatisk gør nogen til en god leder. Han finder det uhyre vigtigt, at dagens ledere er i stand til at udfordre deres egen praksis. Hele tiden reflektere over den og tilpasse den til opgaven. Organisatorisk udfordring I den forbindelse ser Mikkel Als en udfordring i B&U s struktur, hvor han ser skolelederen i højere og højere grad få opgaver, der peger ud af skolen og ind i lokalområdet. Det betyder, at ledelsesteamet på den enkelte skole bliver sat i en ny situation og skal finde nye måder at fungere på. Forventningsafstemning bliver helt essentielt i denne sammenhæng, siger Mikkel Als og forklarer, at det er vigtigt, at en kommende beskrivelse af skolelederens rolle er skarp og præcis. Når den er det, mener han, at det enkelte ledelsesteam kan spejle sig i beskrivelsen og finde frem til den optimale måde at fungere på. Før kunne vi lede gennem timer, nu skal vi lede via dialog Side 9
10 Eksperters benspænd kvalificerer udviklingen Side 10 På Fjordsgades Skole forstyrrer tre eksperter i et Advisory Board skolens ledelse, når der tænkes fremtidens skole Fjordsgades Skole er i gang med at bygge fremtidens skole. Et nyt skolebyggeri er i støbeskeen, men fremtidens skole er ifølge skolens leder, Jette Bjørn, ikke kun et spørgsmål om nye bygninger, men i lige så høj grad en mental proces. Vi skulle bygge en ny skole også selv om byrådet ikke havde besluttet, at der skulle nye bygninger til, siger hun og fortæller, at nutidens skole i for høj grad hænger fast i industrisamfundets tankegods. På Fjordsgades Skole har det betydet, at hele personalet i to omgange har været på visionscamp, og at der arbejdes meget bevidst med at udvikle ny pædagogisk praksis. For at kvalificere ledelsens arbejde med at udvikle skolen har Jette Bjørn allieret sig med tre eksperter, som hun har knyttet til skolen i et såkaldt Advisory Board. De tre eksperter, Ann Elisabeth Knudsen, Hans Henrik Knoop og Steen Hildebrandt, er valgt, så de supplerer hinanden, siger Jette Bjørn og fortæller, at board`et foreløbigt har haft tre møder af et par timers varighed, og at deres opgave er at udfordre og kvalificere ledelsens arbejde med skoleudvikling. Kvalificerende forstyrrelser Jette bjørn fortæller, at ledelsen for eksempel på seneste møde bad Advisory Board om at forholde sig til de konkrete planer for skolens udvikling, som lige nu kaldes skolens grundlag. De tre eksperter kommenterede planerne fra hver deres vinkel og pegede på, hvilke elementer i planen der forskningsmæssigt er undersøgt, og hvor skolen eventuelt betræder uopdaget land. Eksperterne stillede de kloge spørgsmål og udfordrede vores ideer. På den måde fik vi en meget fin teoretisk afprøvning af vores konkrete planer, siger Jette Bjørn og fortæller, at styrken i Advisory Board`s rådgivning netop ligger i den direkte kobling mellem egen praksis og forskningsbaseret teori. Udbyttet er ikke håndfast Jette bjørn vurderer, at de tre eksperters rådgivning er særdeles givtig,
11 men det kan være svært at pege på de præcise resultater af arbejdet. Resultaterne er ikke sådan håndfaste, for sådan er det ikke at snakke med forskere, siger hun og forklarer, at når ledelsesteamet mødes, er der ofte en, der bringer noget af det, en af de tre forskere har sagt, på banen. På den måde bruges eksperternes råd. Advisory Board kommer således til at fungere som en form for tænketank udelukkende med fokus på Fjordsgades Skoles udvikling. Det giver os en mulighed for at stoppe op og skærpe vores fokus på, hvor fremtidens skole skal bevæge sig hen, siger Jette Bjørn. Anbefaling til andre Der er ikke aktuelt planer om, hvor længe boarded skal fungere, men så længe det er med til at inspirere og flytte på fastgroede opfattelser og procedurer, ser Jette Bjørn ingen grund til at opsige samarbejdet. Det afgørende er, om Advisory Board kan kvalificere vores refleksioner, siger hun. Og foreløbigt har det været en succes, som Jette Bjørn gerne anbefaler andre ledelsesteam at tage op. Det giver os en mulighed for at stoppe op og skærpe vores fokus på, hvor fremtidens skole skal bevæge sig hen Jette Bjærn: Advisory Board stiller kloge spørgsmål og udfordrer vores praksis.
12 Generalforsamling Kort Nyt Observation af undervisningen Skolelederforeningen centralt har udarbejdet et materiale, der kan bruges i observationen af undervisningen. Se det under følgende link: Bygholmkonferencen Husk Bygholm Konferencen, som i år er torsdag den 27. og fredag den 28. oktober. Temaet i år er god skoleledelse. Temamøde på Skarrildhus Henholdsvis tirsdag den 29. november og torsdag den 1. december afholdes der temamøde med Marianne Nykjær Madsen på Skarrildhus sammen med tillidsrepræsenanter for ÅLF. Sæt kryds i kalenderen. Onsdag den 7. marts er der generalforsamling i Århus Skolelederforening. I den forbindelse er der valg til bestyrelsen. Der følger nærmere information herom, men sæt kryds i kalenderen. Foreningen har brug for at vide, hvad I tænker. Kun på den måde kan vi fremme jeres synspunkter. Derfor, mød talstærkt op. Opfordring Nyhedsbrev nr. 4 oktober 2011 Ansvarshavende: Stefan Møller Christiansen Tekster, billeder og layout: Svend Krogsgaard Jensen Hvis medlemmer har gode forslag til medlemsarrangementer, så hører både bestyrelse og skolelederrepræsentanter gerne om det. Skolelederforeningen er jeres forening, og vi vil gerne høre både ros, ris og gode forslag til, hvordan foreningen opleves nærværende og god for medlemmerne. Side 12
Invitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereGeneralforsamling 2014 Formandens beretning
Hvem er I? Hvad vil I? Generalforsamling 2014 Formandens beretning Sådan spurgte Henrik Vinther bestyrelsen, på et møde vi havde inviteret ham til i november. DTLAa har nu eksisteret i 6 år, og vi har
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereSkolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7
Indhold Skolelederen juni 2014... s. 2 Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6 Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Legepatruljen på tur på Vejle Idrætshøjskole 15. maj 2014 Skolenyt jul
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereJuni måneds nyhedsbrev til forældre
Juni måneds nyhedsbrev til forældre 9. klasses sidste skoledag Torsdag havde 9.G sidste skoledag. Det blev en super god dag med morgenmad, fantastiske parodier af lærerne, en flot fotoserie som lærerne
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereKogebog for god nordisk skoleudvikling
Kogebog for god nordisk skoleudvikling Frederiksberg Ny skole November 2012 Hvad skal på menuen i vidensamfundets dannelses og uddannelsesinstitutioner? Hvordan sikrer vi vores børn og unge den rette kostsammensætning,
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereNyhedsbrev. Tilbageblik på et fantastisk skoleår. Artikler af særlig interesse:
Juni 2009 Nyhedsbrev Artikler af særlig interesse: ForældreIntra2 Profilanalyse Tilbageblik på et fantastisk skoleår Indhold: Tines leder side 1 ForældreIntra side 2 Profilanalyse side 3 Datoer side 4
Læs mereRO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder
Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs mereREKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN Er du
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereNyhedsbrev nr. 37. www.norreskov-skolen.dk Nørreskov-Skolen, den 17. november 2011. Udviklingsplanen er nu vedtaget
www.norreskov-skolen.dk Nørreskov-Skolen, den 17. november 2011 Nyhedsbrev nr. 37 Udviklingsplanen er nu vedtaget Skolens udviklingsplan, som jeg orienterede om i sidste nyhedsbrev, er nu endelig vedtaget
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereSkolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016
Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016 Det har igen - været et travlt år på skolen, denne gang ikke mindst pga. Byggeriet af børnehaven og faglokalerne. Men måske er det på sin plads
Læs mereSYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3
SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereHG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016
HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal og afdelinger 2. HG s vision og værdier
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereYHEDSBREV Vestjysk Motocross Club, Tinghedevej 7, 6715 Esbjerg N www.vmcc.dk
1 6. j uni 2 0 0 9 Numme r 2 YHEDSBREV Vestjysk Motocross Club, Tinghedevej 7, 6715 Esbjerg N www.vmcc.dk Opdatering Kære medlemmer, bruger, sponsorer og andre interessenter af Vestjysk MotoCross Club.
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereVores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen
Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereKompetenceprofiler for
Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereSF Ungdom GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG
GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG INDEN I TAGER AF STED, SÅ HUSK: Undersøg, hvornår der er pause op uddannelsesstedet, og hvornår I kan regne med, at der er mange mennesker at tale med. Ring evt. til skolen
Læs mereI dette forår indsamles krav til næste års overenskomstforhandlinger, og også her skal vi fortsat arbejde fokuseret.
1 Ane Søegaard Formand I de 2 år, jeg har været formand for Frederiksberg Kommunelærerforening, har jeg haft som mål at styrke foreningens position og indflydelse overalt, hvor vi færdes. Vi er som faggruppe
Læs mereEvaluering af ressourcepædagoger
Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske
Læs mereSammenfatning af Høring vedr. fremtidig organisering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Sammenfatning af Høring vedr. fremtidig organisering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Høringen er udsendt til: KLF, BUPL, FOA, Socialrådgiverforeningen, Psykolog Foreningen, institutioner, skoler,
Læs mereEr fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?
Henrik Mortensen August 2006 Temadag 2006 Aalborghallen 8. august 2006 Indledende oplæg Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Velkommen tilbage fra sommerferie velkommen tilbage til et nyt skoleår
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereGUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE
GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE Til dig som er netværksleder - eller overvejer at blive det Dit navn: KOMMUNAL Kære netværksleder Denne guide er til dig, der er netværksleder i et af HK Kommunals faglige netværk
Læs mereTale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole
Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole Kære afgangselever I skal vide, at vi her på skolen er stolte af jer! Gennem jeres skoleforløb har I bidraget til skolens udvikling. Til hverdag
Læs mereLæreres Læring. Aktionsforskning i praksis
Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereUddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder
! Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder Dokumentnr.: 727-2015-137306 side 1 Uddannelsesplan 1. niveau Saksild Skole og børnehus - Odder Kultur og særkende: Sidst redigeret
Læs mereKODEKS TIL EFTERTANKE...
KODEKS TIL EFTERTANKE... KODEKS FOR GOD SKOLELEDELSE god skoleledelse er... Kodeks til eftertanke Kodeks for god skoleledelse er et udviklingsarbejde, der sætter ramme om det samlede ledelsesmæssige ansvar
Læs mereLæringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne
Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.
Læs mereDen dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!
Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger
Læs mereKære forældre og elever
Kære forældre og elever Jeg sidder her en torsdag aften og skal skrive mit indlæg til månedsnyt hvad skal jeg skrive??? De forskelige teams har skrevet om februar måneds begivenheder, jeg har fyldt huller
Læs mereSAMMEN. Lad os gøre det
Lad os gøre det SAMMEN Med en ridemæssig baggrund og mange års erfaring, er Claus Toftgaard efterhånden rutineret i at lære hesten øvelser. Han har dog de senere år fundet det meget mere interessant at
Læs mereFællesskaber for Alle, Aarhusmodellen
Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,
Læs merevirum skole bestyrelsens årsberetning 2007/2008
1 virum skole bestyrelsens årsberetning 2007/2008 2 Virum Skoles vision udarbejdet 2006 Virum Skole er skolen, som tør, vil og kan udvikle egen praksis, så eleverne er i stand til at leve i en verden i
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereNovember måneds nyhedsbrev til forældre
November måneds nyhedsbrev til forældre Avisen i Undervisningen Kære forældre. 8. årgang på Lindebjergskolen deltager hvert år i en landsdækkende konkurrence om at producere en avis med et bestemt tema.
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereKort præsentation af kandidater. Skolebestyrelsesvalg 2014 Tingstrup Skole
Kort præsentation af kandidater Skolebestyrelsesvalg 2014 Tingstrup Skole Skolebestyrelsesvalg 2014 På valgmødet i april var der 9 forældre, der meldte sig som kandidater til skolebestyrelsesvalget. En
Læs mereMentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth
Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:
Læs mereTeenager, Sport. Leder?
Teenager, Sport. Leder? Målrettet lederuddannelse for de 14-19 årringe i idrættens verden Morgendagens ledere kan findes og udvikles i idrættens verden hvis vi vil! Oplæg til en excellent proces udarbejdet
Læs mereVALLENSBÆK LÆRERKREDS
Blækklatten november 2015 VALLENSBÆK LÆRERKREDS Hovedstyrelsesvalget 2015 Hvert 4. år afholdes der valg til DLF s hovedstyrelse. Præsentation af kandidater: Præsentation af kandidaterne bliver bragt i
Læs mereOpsamling på Temadag 17. december 2014
Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet
Læs mereCool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med?
STØTTET AF TILMELD DIG TIL COOL CAMP 2016 - EN CAMP FOR SØSKENDE TIL KRÆFTRAMTE Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med? Cool Camp er en camp for 20 søskende til kræftramte
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereVision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs mereVisible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere
Visible Learning plus Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere Hvad er Visible Learning plus? Baseret på John Hatties forskning Er et omfattende skoleudviklingsprogram
Læs mereHvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer
Præsentation Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Visionen Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed,
Læs mereDybkær Specialskole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09
Dybkær Specialskole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Dybkær Specialskoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder,
Læs mereInteressetilkendegivelse for en plads i Junioreliten 2014
Interessetilkendegivelse for en plads i Junioreliten 2014 Til: Kopi til: TC-Løbere TC-trænere Personlige trænere Forældre. Junioreliten er DOF s brutto-juniorlandshold. Det er et træningstilbud til de
Læs mereDet uundgåelige. Det politiske ønske er at få tilført ressourcer til:
Det uundgåelige Ændring af skolestrukturen har altid givet anledning til debat. Erfaringsmæssigt ved vi, at det er en særdeles svær opgave at få en fordomsfri debat om mulighederne for at ændre skolestrukturen.
Læs mereINSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereSærligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.
Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereFolketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen
Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereTemanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv
Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så
Læs mereSkole Hjem Nr. 189 December 2006
Skole Hjem Nr. 189 December 2006 1 Afsked Det er ikke første gang og bliver måske heller ikke sidste gang i dette skoleår, at vi i Kontakt må skrive om afsked. Det skyldes hovedsagelig, at flere nu har
Læs mereTema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?
Tema 5: Læringsledelse Fase A: Nuværende praksis 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Fase B: Analyse og vurdering Hvad kendetegner jeres
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs merePersonale: Christa er ansat som pædagogmedhjælper
Personale: Christa er ansat som pædagogmedhjælper i perioden den 13.1.2011-30.6.2011. Christa er indtil den 31.3.2011tilknytte t 1.årgang. Derefter skal hun med 2.årgang over i SFO hjørnet. Ditte Jensen
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereRathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau
Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune
Læs mereI Haderslev Idrætsråd er vi meget glade for at samarbejdet med NORDEA, som gør det muligt at prisen også får et økonomisk indhold.
Haderslev Idrætsråd Nyhedsbrev september 2012 Årets bredde-idrætsforening Bestyrelsen i HIR har fundet årets bredde idrætsforening. Der var indkommet 13 meget fornemme og velbegrundede indstillinger til
Læs mereInklusion og forældresamarbejde
Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereSøren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR
Søren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR Skolens naturfaglige profil Fra fragmenteret indsats Ingen bevidst profil/strategi Den naturfaglige profil skifter fra
Læs mereInterview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1
1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 7 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december 2014. Interviewet var en
Læs merePersonalepolitisk grundlag
Personalepolitisk grundlag Baggrund Køge Kommune er rammen om en mangfoldighed af opgaver og fagligheder, som ledes af ét byråd valgt af kommunens borgere. Vi er én arbejdsplads med meget forskellige arbejdsvilkår
Læs mereJob- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune
Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele
Læs mereSkriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg
Læs mere