Evalueringsrapport af ACCESS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringsrapport af ACCESS"

Transkript

1 Evalueringsrapport af ACCESS (Acute Combined CarE for Seniors in Sønderjylland) En afrapportering til Sundhedsstyrelsen for satspuljemidler til styrkelse af samarbejde mellem regioner, kommuner og almen praksis vedrørende subakutte/akutte tilbud Version 1.1

2 Læsevejledning Efter en indledning til ACCESS-projektet (kapitel 1), hvor baggrunden, de involverede parter og projektets mål beskrives, følger tre kapitler, hvor projektets delelementer gennemgås. Disse tre kapitler henvender sig hovedsageligt til den læser, der ønsker en detaljeret gennemgang af resultaterne. Det første af disse kapitler (kapitel 2) er dels en evaluering af det randomiserede kliniske studie, der undersøger forskelle når det er den praktiserende læge eller den medicinske speciallæge i et akutambulatorium der er behandlingsansvarlig for det akutte patientforløb, dels en evaluering af de to kommunale akuttilbud akutteam i hjemmet eller akutplads på plejecenter. Begge studier belyses i forhold til antallet af akutte medicinske indlæggelser, funktionstab og patient- og pårørendetilfredshed. Det tredje kapitel er en kvalitativ telemedicinsk evaluering af projektet og det fjerde kapitel en erfaringsopsamling fra ACCESS. Bilagene uddyber disse tre kapitler for de, der ønsker at gå i detaljer på det operationelle niveau. Rapporten afsluttes med en overordnet diskussion af projektet (kapitel 5) og henvender sig ligesom kapitel 1 til alle interesserede. Kapitel 1 og 5 kan med fordel læses i sammenhæng. Diskussionen indeholder også anbefalinger for fremtidig samarbejde mellem region, kommuner og praktiserende læger i forhold til den akut syge ældre medicinske patient. Resumeet i starten af rapporten henvender sig hovedsageligt til beslutningstagere på området. Bilag 16 er en oversigt over projektets regnskab. 2

3 Marts 2015 Forord Det var med en vis stolthed, at vi modtog støtte fra Sundhedsstyrelsens pulje til styrkelse af samarbejde mellem regioner, kommuner og almen praksis vedrørende subakutte/akutte tilbud. Det gav os mulighed for at afprøve nye samarbejdsformer for den ældre akutte medicinske patient og forbedre patientforløbet. Et så omfattende projekt som ACCESS bygger på et rigtig godt samarbejde - og det har vi i det Sønderjyske. Det lokale samordningsforum for Sygehus Sønderjylland-området (SOF i Syd) har støttet op om projektet som styregruppe og banet vejen for nye samarbejdsformer. Selve projektet er blevet udviklet gennem projektgruppen og op mod 10 undergrupper. Vi vil gerne sende en stor tak til medarbejdere på ACCESS-projektet i Haderslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg kommuner, almen praksis og på Sygehus Sønderjylland for deres engagement og mod på at prøve nye tiltag af. Trods færre inkluderede patienter end planlagt er evalueringen kommet frem til spændende resultater, som kan bidrage til udviklingen af nye subakutte/akutte tilbud i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Det er derfor med stor glæde, at vi på vegne af SOF i Syd kan præsentere resultaterne af ACCESS-projektet i denne evalueringsrapport. Rigtig god læselyst Med venlig hilsen Formandskabet for SOF i Syd Sygehus Sønderjylland Jakob Kyndal Direktør for Social og Sundhed Aabenraa Kommune Rapporten er udarbejdet af postdoc, ph.d. Helene Skjøt-Arkil og forskningsleder, overlæge lektor, ph.d. Christian Backer Mogensen, Enheden for Akutforskning på Sygehus Sønderjylland, diplomingeniør i sundhedsteknologi, kandidatstuderende Marie Birkemose, Tromsø Universitetsamt, konsulent, ph.d. Birgitte Nørgaard, Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet. 3

4 Indhold Læsevejledning... 2 Forord... 3 Resumé... 6 Summary Hvad er baggrunden for ACCESS-projektet? Indledning Målbeskrivelse Effektevaluering Hvor mange patienter er potentiel målgruppe for projektet? Metode Etiske problemstillinger Patientkarakteristik Egen læge eller akut hospitalsambulatorium? Er der forskel på de to kommunale akuttilbud? Evaluering af telemedicinske tiltag Baggrund for evaluering Metode Resultater Diskussion Konklusion Erfaringsopsamling fra ACCESS en programteoretisk analyse Metode og data Programteoretisk analyse Diskussion Sammenfatning Diskussion og konklusion Resume af resultater fra kapitel 2, 3 og Hvor blev patienterne af? Bør et akutambulatorium indgå i fremtidige planer? Hvilket kommunalt akuttilbud kan ACCESS anbefale? Er teknologi løsningen for akutte patienter? Begrænsninger i ACCESS projektet Organisatorisk forskning Litteraturhenvisning

5 7. Bilag Bilag 1 Mundtlig information til borgeren om ACCESS-projektet... Bilag 2a Brev til borgere i Haderslev og Sønderborg Kommuner... Bilag 2b Brev til borgere i Aabenraa og Tønder Kommuner... Bilag 3 Samtykkeerklæring habile... Bilag 4 Samtykkeerklæring inhabile... Bilag 5a Brev til pårørende i Haderslev og Sønderborg Kommuner... Bilag 5b Brev til pårørende i Aabenraa og Tønder Kommuner... Bilag 6 Flowdiagram til praktiserende læger... Bilag 7 Flowdiagram til akutplads... Bilag 8 Flowdiagram til akutteam... Bilag 9 2-aftale mellem Region Syddanmark og PLO Syddanmark... Bilag 10 Flowdiagram til akutambulatorium... Bilag 11 Sundhedsstyrelsens vejledning... Bilag 12 Spørgeskema dag 7... Bilag 13 Flowdiagram til udfører af test dag 0 og dag 7... Bilag 14 ACCESS-manualen... Bilag 15 Anbefaling fra Multi Praksis Udvalget... Bilag 16 Regnskab... 5

6 Resumé Sundhedstilbuddet til akutte ældre medicinske patienter er usammenhængende og ukoordineret. Den praktiserende læge er tovholder for patienten men udfordres af vanskelig kommunikation i forhold til de øvrige sektorer og en travl hverdag ofte uden mulighed for at se patienten her og nu. Komprimerede indlæggelser, samt risikoen for informationstab ved overgang fra sekundær til primær sektor kan resultere i sub-optimale udrednings- og behandlingsforløb for især ældre patienter med komplekse medicinske problemstillinger. Kommunerne har iværksat initiativer, der sikrer patienterne et alternativ til indlæggelse, men som ikke fokuserer specifikt på tværsektorielt samspil og som ikke er evalueret. ACCESS-projektet (Acute Combined CarE for Seniors in Soenderjylland) er et fælles sønderjysk projekt mellem Sygehus Sønderjylland, praktiserende læger i sygehusets optageområde og de fire kommuner: Haderslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg. Projektets mål var at evaluere forskellige samarbejdsformer på tværs af sektorer med fokus på borgere over 65 år med akut opstået medicinsk sygdom, der kræver øjeblikkelig indsættende øget sundhedsfaglig indsats. Problemstillingerne var: I) Hvor mange medicinsk syge ældre vil benytte et akut indsættende kommunalt tilbud som alternativ til indlæggelse, og hvad er deres karakteristika? II) Er der forskel på hvis en medicinsk speciallæge på sygehuset er ansvarlig for udredning og behandling sammenlignet med, hvis det er den praktiserende læge? III) Er der forskel på at etablere sig kommunalt med akutpladser på plejecenter eller med akutteam i eget hjem? IV) Er teknologi løsningen for denne gruppe patienter? og V) Hvilken erfaring kan vi opsamle omkring udvikling og implementering af de konkrete interventioner i ACCESS? Projektet var et randomiseret klinisk studie, hvor den primære effektparameter var antallet af indlæggelser inden for 7 dage, afhængigt af om et akut medicinsk speciallægeambulatorium eller den praktiserende læge var behandlingsansvarlig. Samtidig blev dødelighed, mentale og fysiske ændringer, samt patient- og pårørendetilfredshed belyst som sekundære effektparametre. De indsamlede data blev også anvendt til at vurdere, hvilken betydning henholdsvis et kommunalt akutteam og akutpladser havde på samme effektparametre. Evaluering af telemonitorering, videokommunikation og hotline mellem hjemmesygeplejerske og speciallæge, blev vurderet kvalitativt og udført som en procesrevaluering. Processen omkring udvikling og implementering af de konkrete interventioner i ACCESS blev analyseret kvalitativt ved brug af en programteoretisk analyse. Der blev inkluderet langt færre patienter end forventet i alt 131. Der var tydelige kommunale forskelle og et mønster, der viste, at når det kommunale akuttilbud var veletableret og havde opnået accept, foregik brugen af tilbuddet udenom projektet. Identifikation af målgruppen var 6

7 udfordrende for det involverede personale og randomiseringen blev oplevet som en barriere for inklusion. ACCESS blev benyttet overvejende af kvinder med en høj alder og dagligt hjælp i hjemmet. Ud fra triage blev de inkluderede patienter vurderet lige så syge som gennemsnitlige indlagte patienter. Halvdelen af patienterne kunne klare sig selv efter 48 timers behandling og omkring en fjerdedel havde brug for ekstra hjælp i hjemmet eller et ophold på plejecenter i længere tid end 48 timer. Mænd blev endvidere indlagt dobbelt så hyppigt som kvinder. Sygehusets speciallæger indlagde næsten halvdelen af patienterne umiddelbart efter udredning i akutambulatorium, mens de praktiserende læger kun indlagde en fjerdedel. Der fandtes ingen signifikant forskel i dødelighed, fysisk eller mental restituering mellem de to behandlingsformer, men det lave patientantal kan have skjult reelle forskelle. Et akutambulatorium fører altså tilsyneladende til flere akutte indlæggelser af ældre medicinske patienter. Der var ikke signifikant forskel på antallet af indlæggelser i de to kommunale akuttilbud, og der var heller ikke forskel på, hvor hurtigt patienterne kom sig mentalt og fysisk eller på dødlighed og tilfredshed. Disse resultater kan være udtryk for, at akutteam og akutpladser er ligeværdige tilbud, men kan også skyldes, at patientantallet ikke er stort nok til at vise reelle forskelle. Hotline, videokommunikation og telemonitorering havde begrænset anvendelse i projektet, hvilket hovedsageligt skyldtes et manglende reelt behov blandt brugerne og tekniske vanskeligheder. Evalueringen af de telemedicinske tiltag kan på denne baggrund ikke konkludere noget om telemedicinske løsningers anvendelighed i akutfunktioner. ACCESS har bidraget til et positivt og udviklende tværsektorielt samarbejde, der har øget opmærksomheden på hvordan et godt patientforløb understøttes organisatorisk, hvordan relationel koordinering og kendskab på tværs giver gode patientforløb og på interne og eksterne overgange herunder det lægelige ansvar. ACCESS har endvidere været med til at løfte de sundhedsfaglige basiskompetencer og bidraget til et fælles sprog. 7

8 Summary The public healthcare service to elderly patients with acute medical conditions is uncoordinated. The General Practitioner (GP) is responsible for the patient but is challenged by difficult communications with other health care sectors and has a busy workday often without the ability to see the patient immediately. Short admissions, as well as the risk of loss of information at the transfer from secondary to primary sector, may result in sub-optimal diagnosis and treatment pathways, especially for elderly patients with complex medical issues. The municipalities have implemented initiatives to ensure an alternative to hospitalization, but this acute municipal care did not focus specifically on cross-sectorial collaboration and has not been evaluated. The ACCESS Project (Acute Combine CarE for Seniors in South Jutland) is a joint project between the Hospital of Southern Jutland, GP s in the hospital s admission area and the four municipalities: Haderslev, Aabenraa, Tønder and Sønderborg. The aim of the project was to evaluate various cross-sectorial collaborations with a focus on people over age 65 with acute medical illness requiring immediate increased health care activities. The project objectives were to evaluate: I) How many medically ill elderly will use an acute municipal care as an alternative to hospitalization, and what are their characteristics? II) Is there a difference if a medical specialist at the hospital is responsible for the examination and treatment instead of the GP? III) Is there a difference between treatment at a municipal acute care centre and home treatment from an acute care team? IV) Is technology the solution for this group of patients, and V) What experience can we gather from the development and implementation of the specific interventions in ACCESS? The project design was a randomized clinical trial in which the primary outcome was the number of admissions within 7 days, depending on whether a medical specialist (the intervention) or the GP was responsible for the treatment. Simultaneously, mortality, mental and physical changes as well as the satisfaction of the patient and relatives were registered as secondary outcomes. The collected data were also used to assess the impact of treatment from municipal acute care centre or acute care team on the same outcomes. The assessment of telemonitoring, telecommunication and hotline between nurse and specialist, was evaluated by qualitative methods. The process of development and implementation of specific interventions in ACCESS was analysed qualitatively using a program theoretical analysis. Fewer patients than expected were included - a total of 131 patients. There were clear differences between the municipalities and a pattern showing, that when the municipal acute care was well established and had gain acceptance, the enrolment process of patients bypassed the project. 8

9 Identification of the target group was challenging for the involved staff and the randomization was perceived as a barrier to inclusion. ACCESS was used predominantly by women of high age with daily need of help at home. By triage assessment, the included patients were rated as ill as the average hospitalised patients. Half of the patients was able to take care of themselves after 48 hours of treatment, and about a quarter needed extra help at home or an extended stay at the care centre. Men were hospitalised twice as often as women. Half of the patients examined by the hospital s medical specialists were admitted immediately, while only a quarter of the patients examined by the GP were admitted. There were no significant difference in mortality, physical or mental restoration between the patients treated by the medical specialist and the GP, but the low number of participants may have hidden real differences. Thus, a hospital based outpatient clinic appears to increase the number of acute admissions of elderly medical patients. There was no significant difference in the numbers of admissions in the two municipal acute care treatments, and there was no difference in how quickly patients recovered mentally and physically or in mortality and satisfaction. These results may indicate, that the acute care team and acute care centre offers an equally good treatment but may also be due to the patient number not being large enough to indicate real differences. Hotline, telecommunication and telemonitoring had a limited use in the project mainly due to lack of a real need among users and technical difficulties. The ACCESS project is thus not able to conclude anything concerning telemedicine solutions and their applicability in acute functions. The ACCESS Project has contributed to a positive and developing intersectorial collaboration that has increased attention to how a good patient care is supported organizationally, how relational coordination and knowledge sharing provide good patient care and internal and external transitions, including medical responsibility. ACCESS has also helped to raise the basic competencies of healthcare professionals and contributed to a common professional language. 9

10 Baggrund for ACCESS-projektet Kapitel 1 Udarbejdet af: Helene Skjøt-Arkil, postdoc, ph.d. Christian Backer Mogensen, forskningsleder, overlæge, lektor, ph.d. Enheden for Akutforskning, Sygehus Sønderjylland 10

11 1. Hvad er baggrunden for ACCESS-projektet? 1.1. Indledning Det er en kompleks opgave at etablere et sammenhængende udrednings- og behandlingstilbud til den ældre akutte medicinske patient. Patienten kan have adskillige sygdomme, som håndteres i hvert sit regi. Den praktiserende læge er tovholder for patienten og har fulgt denne længst tid, men udfordres af en vanskelig kommunikation i forhold til de øvrige sektorer, f.eks. pga. forsinkede udskrivelsesbreve, en travl hverdag ofte uden mulighed for at se patienten her og nu og en åbningstid begrænset til dagstid på hverdage. Udredning og behandling kræver nogle gange avanceret viden og undersøgelsesteknologi, som kun findes på sygehusene. Korte og komprimerede indlæggelser, med risiko for informationstab ved overgang fra sekundær til primær sektor kan dog resultere i sub-optimale udrednings- og behandlingsforløb for især ældre patienter med komplekse medicinske problemstillinger. Patienten restitueres hurtigst og bedst og risikerer færre komplikationer, i form af infektioner og inaktivitet ved at forblive i eget hjem.[1-6] Kommunalt sundhedspersonale kender langt fra alle borgere, har ikke let adgang til lægefaglig bistand med kendskab til patienten døgnet rundt og kun en begrænset mandskabsmæssig og teknologisk mulighed for at kunne overvåge patienten hjemme. Andelen af ældre borgere i befolkningen er stigende, hvilket øger efterspørgslen på medicinske sundhedsydelser. I Danmark er der stor variation i antallet af hospitalsindlæggelser og - genindlæggelser mellem de forskellige regioner og kommuner for denne gruppe patienter. Samtidig viser undersøgelser at det sundhedstilbud som sygehuse, praktiserende læger og kommuner tilsammen udbyder, er usammenhængende og ukoordineret (Ministeriet for Sundhed og forebyggelse 2009). Kommunalreformen har betydet færre og større kommuner med kræfter til at løse de nye sundhedsopgaver. Nedlægning af sygehuse og centralisering af akutte funktioner har givet længere afstande til akut undersøgelse og behandling og en risiko for mindre kommunikation og kendskab mellem almen praksis, kommuner og sygehus. Alle overstående udfordringer genkendes i Sønderjylland, hvor demografien er præget af en lav befolkningstæthed i den vestlige del med mange ældre borgere og op til 70 km til nærmeste sygehus (Figur 1), mens den østlige del har en stor befolkningstæthed omkring byerne Haderslev, 11

12 Aabenraa og Sønderborg. Akutsygehusets placering i Aabenraa i foråret 2014 har øget transportafstanden mellem patienter og sygehus og mindsket kendskabet mellem kommuner, almen praksis og sygehuse. Figur 1 Folketal for de årige, årige og årige i de fire Sønderjyske Kommuner. 1. Kvartal Datakilde: Danmarks Statistikbank De sønderjyske kommuner har, tilskyndet af blandt andet sundhedsaftalerne, iværksat initiativer, der støtter det borgernære tilbud og samarbejdet omkring patienten, herunder etablering af akutteams, der behandler borgeren hjemme, og akutpladser på plejecentre. Sønderborg Akutteam begyndte 3. september 2012 og har 10 akutsygeplejersker tilknyttet. Haderslev Akutteam blev etableret 1. oktober 2012 og består af 6 akutsygeplejersker. Tønder Kommune etablerede 4 døgndækkende akutpladser i tilknytning til 2 kortidscentre i Skærbæk og Højer i efteråret Aabenraa Kommune etablerede 3 akutpladser på et special- og rehabiliteringscenter i Rødekro 1. september Såvel akutpladser som akutteams sigter på at reducere antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser ved at sikre patienterne et alternativt behandlingstilbud i kommunerne i stedet for en indlæggelse på sygehuset. Disse kommunale akuttiltag har ikke specifikt fokuseret på samspillet mellem kommune, almen praksis og sygehus, ligesom evalueringen af tilbuddene har haft et beskedent omfang. Dermed har de fire kommuner valgt løsninger, som ligner udviklingen i resten af Danmark, enten akutpladser eller akutteams. Udfordringen er, at der aldrig er foretaget undersøgelser, som belyser forskellene mellem de to typer akuttilbud. 12

13 Som følge af den demografiske udvikling har de fleste patienter fået længere til sygehuset. Samtidig er de praktiserende lægers mulighed for at behandle de akut syge patienter begrænset til dagstid og af manglende udstyr til mere avanceret diagnostik. Det er derfor et åbent spørgsmål om det er mest hensigtsmæssigt at syge ældre medicinske patienter, med risiko for akut behov for øget observation og behandling, der kan medføre indlæggelse, som måske håndteres af den praktiserende læge eller sygehusets speciallæger i det akutte forløb. Den stigende andel af ældre borgere og nye krav til de sundhedsprofessionelle vil påvirke fremtidens sundhedsydelser. Telemedicin betragtes som en nærliggende løsning på de samfundsmæssige udfordringer fremtidens sundhedsvæsen står over for, med potentiale til at forbedre adgangen til sundhedsydelser og reducere omkostninger, samtidig med at behandlingsniveauet opretholdes eller forbedres[7-9]. Regeringen, Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner (DR) er enige om, at telemedicin skal være en integreret del af fremtidens sundhedsydelser, og de har sammen udarbejdet en national handlingsplan for udbredelsen af telemedicinske løsninger[10]. ACCESS-projektet (Acute Combined CarE for Seniors in Soenderjylland) er et fælles sønderjysk projekt mellem Sygehus Sønderjylland, de praktiserende læger i Sygehus Sønderjyllands optageområde og de fire sønderjyske kommuner: Haderslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg. ACCESS-projektet handler om samarbejde på tværs af sektorerne og med fokus på borgere over 65 år med akut opstået medicinsk sygdom, der kræver en øjeblikkeligt indsættende øget sundhedsfaglig indsats. ACCESS-projektets styregruppe er Det lokale samordningsforum for Sygehus Sønderjylland-område (SOF i Syd), som er et samarbejdsforum på ledelsesniveau mellem sygehuset, de fire kommuner og praksisrepræsentanter. ACCESS-projektet imødekommer den Nationale Handlingsplan for Den Ældre Medicinske Patient med sit fokus på at reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser og styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet[11]. Handlingsplanen er et af de centrale elementer i regeringens satspuljeaftale på sundhedsområdet 1, som adresserer de udfordringer, der kan være i mødet mellem den ældre akutte patient og sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsen ønskede i 2012 et øget fokus på styrkelse af samarbejdet mellem regioner, kommuner og almen praksis vedrørende subakutte/akutte tilbud, hvorfor ACCESS-projektet blev bevilliget støtte i december Meddelt fra Sundhedsstyrelsen den 20. december Reference nummer J /3 13

14 ACCESS-projektets planlægning begyndte 1. januar 2013 og i november 2013 startede inklusionen af patienter som sluttede 1. marts Målbeskrivelse ACCESS-projektets hypotese var, at nye samarbejdsformer vil resultere i forbedret patientforløb for den akutte ældre medicinske patient. De 4 sønderjyske kommuner Haderslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg, ønskede sammen med almen praksis i samme område og med Sygehus Sønderjylland at etablere et projekt, der indenfor de allerede eksisterende strukturelle, organisatoriske og kommunikative rammer havde til hovedformål at udvikle og afprøve, hvilke af en række forskellige samarbejdsformer på tværs af sektorer og akutte tilbud, der kunne reducere akutte (gen)indlæggelser, funktionstab og samtidig styrke sammenhængen i patientforløbet. Delmålene var: Hvor mange medicinsk syge ældre vil benytte et akut indsættende kommunalt tilbud som alternativ til indlæggelse, og hvad er deres karakteristika Evaluering af forskelle mellem medicinsk speciallæge på sygehuset og praktiserende læge, når de er ansvarlige for udredning og behandling af akut medicinsk syge ældre Evaluering af forskellen mellem kommunalt akutteam og akutplads på center Evaluering af ekstra tiltag for hjemmesygeplejen til håndteringen af den akut syge ældre borger, herunder hotline til den medicinske speciallæge, telemonitorering og videokommunikation Analyse af processen omkring udvikling og implementering af de konkrete interventioner i ACCESS-projektet 14

15 Effektevaluering Kapitel 2 Udarbejdet af: Helene Skjøt-Arkil, postdoc, ph.d. Christian Backer Mogensen, forskningsleder, overlæge, lektor, ph.d. Enheden for Akutforskning, Sygehus Sønderjylland 15

16 2. Effektevaluering 2.1. Hvor mange patienter er potentiel målgruppe for projektet? Det antages i den Nationale Handlingsplan for Den Ældre Medicinske Patient, at der er uhensigtsmæssige akutte indlæggelsesforløb for ældre medicinske patienter[11]. Det formodes at disse indlæggelser især findes blandt de korte indlæggelser. På Sygehus Sønderjylland kan akutte medicinske patienter modtages i den Fælles Akutmodtagelse (FAM) i Aabenraa, Akut medicinsk visitation (AMVA) i Sønderborg og Medicinsk Daghospital i Tønder. Indtil oktober 2014 blev borgere i Haderslev visiterede til Medicinsk Akut Modtagelse (MAM), men efter lukningen af Haderslev Sygehus skal borgere i Haderslev til FAM. Trods usikkerhed i data pga. ændret registreringspraksis blev det vurderet, at akutte indlæggelser blandt borgere over 65 år i Sygehus Sønderjyllands optageområde i 2012 udgjorde ca indlæggelser (eksklusiv kardiologiske og neurologiske (Tabel 1)), svarende til 60% af alle medicinske indlæggelser. Disse var jævnt fordelt over hele året. 80% af indlæggelserne fandt sted i den praktiserende læges åbningstid, som på hverdage kan have åbent kl. 8-18, heraf varede 62% af indlæggelserne under 3 døgn. Det betød at 13 patienter over 65 år ville blive indlagt i de praktiserende lægers åbningstid på hverdage, svarende til patienter om året. Hvis 25% kan konverteres til ambulante forløb, svarende til 812 patienter pr år, kunne den samlede indlæggelsesfrekvens i denne aldersgruppe reduceres med 8%. Tabel 1 Akutte medicinske indlæggelser for patienter >65år pr fordelt på de 3 sygehusmatrikler - 0- *1%!" " #!! $%# # & # '' ' &( # #'! '!(( " (! )%*+#)% *+),*#!''#&#+% %-./ % 16

17 2.2. Metode Studiepopulation Målgruppen var ældre borgere fra hele Sygehus Sønderjyllands optageområde, der udviklede en så alvorlig akut formodet medicinsk tilstand at praktiserende læge eller kommunalt sundhedspersonale skønnede, at tilstanden krævede indlæggelse eller et akut øget tilbud i hjemmet. Inklusionskriterierne var: Alle borgere i sygehus Sønderjyllands optageområde som er fyldt 65 år, (eller 60 år med betydelig komorbiditet) Egen læge skal være tilgængelig de første hverdage efter inklusion Borgere med formodet medicinsk lidelse. Eksklusionskriterierne var: Borgere, hvor egen læge vurderer, at der er absolut indlæggelsesindikation. Borgere, som vurderes af anden læge end egen læge(hus) på inklusionstidspunktet. Den kommunale kapacitet til modtagelse af akutte patienter eller sygehusets kapacitet til akutvurdering er optaget af andre akutte patienter. Borgere, som ikke er i stand til at give et informeret samtykke, og hvis inhabil, ikke har pårørende, der kan give stedfortrædende samtykke. Borgere på plejehjem, da de i forvejen har plejere tilstede døgnet rundt Borgere, der indenfor de sidste 3 måneder har været inkluderet i ACCESS Design Delmålene kan opdeles i 4 hovedspørgsmål. Hovedspørgsmål 1 om hvem der skal udrede og behandle patienterne - egen læge eller sygehuset - blev undersøgt i lodtrækningsforsøg- et randomiseret kontrolleret studie (RCT). Hovedspørgsmål 2 om, hvordan patienterne skal passes efterfølgende - i eget hjem af et akutteam eller på en akutplads på et plejecenter - blev analyseret via en sammenligning af de to kohorter i de respektive kommunale tilbud. Hovedspørgsmål 3 om ekstra IT-tiltag var tiltænkt at være en del af RCT, men blev i forløbet ændret til en kvalitativ evaluering, mens hovedspørgsmål 4, der evaluerer de nye samarbejdsformer er en kvalitativ evaluering, Det overordnede design for ACCESS projektet er således et randomiseret kontrolleret studie (RCT), hvor patienterne blev randomiseret til en af to behandlingsformer: 17

18 I. Det kommunale akuttilbud, hvor egen læge er behandlingsansvarlig II. Det kommunale akuttilbud hvor medicinsk speciallæge på det lokale akutambulatorium er behandlingsansvarlig. Dernæst blev der i disse to tilbud randomiseret til +/- ekstra tiltag (hotline, videokommunikation, telemonitorering). Randomiseringen blev stratificeret mellem de kommunale tilbud: akutteam (Haderslev og Sønderborg) og akutplads (Aabenraa og Tønder). I Figur 2 viser hvorledes randomiseringen foregik og vil bliver uddybet i de efterfølgende afsnit. Af organisatoriske grunde blev der foretaget en randomisering i blokke af 12 forløb. Figur 2 Illustration af randomisering af ACCESS-patienter, samt kommunikationsvejene i inklusionen af patienter. 18

19 Behandlingstilbuddet i projektet gjaldt i 48 timer, hvorefter patienten enten blev afsluttet eller henvist til de allerede eksisterende tilbud (øget hjælp i hjemmet, aflastningsplads eller indlæggelse). Patienten kunne til enhver tid indlægges på sygehuset, hvis behandlingstilbuddet ikke var tilstrækkeligt i forhold til patientens tilstand og behov. Der blev foretaget forskellige test og registreringer på inklusionsdagen, ved afslutning af den akutte behandling, en uge efter inklusionsdagen og 3 måneder efter inklusion (Figur 3). Figur 3 Patient flow i ACCESS-projektet Patientinklusion og randomisering Henvisning til projektet skete via den praktiserende læge og kunne foregå på hverdage i den praktiserende læges åbningstid. Inklusionen af borgeren til projektet skete ved at den praktiserende læge så patienten i sin praksis, talte med patienten i telefonen, var på hjemmebesøg eller blev kontaktet af hjemmesygeplejersken, der var hos borgeren. For at inkludere borgeren til projektet, var den praktiserende læge ikke fysisk nødt at se borgeren, men kunne gøre det igennem hjemmesygeplejen (Figur 2 illustrerer kommunikationsvejene ved 19

20 inklusion). Det kunne være, at lægen havde set patienten få dage eller uger forinden, eller havde et godt kendskab til patienten i øvrigt. Lægen kunne derfor kontakte hjemmesygeplejersken, som i løbet af en time tilså patienten, målte vitale værdier, vurderede patienten og meldte tilbage til lægen. Det kunne også være, at det var hjemmesygeplejen, der var på besøg hos borgeren, og som kontaktede den praktiserende læge, fordi patientens tilstand krævede akut behandling. Lægen, eventuelt i samråd med hjemmesygeplejersken, vurderede om borgeren opfyldte inklusions- og eksklusionskriterierne til at deltage i projektet. Det var den praktiserende læge eller en kommunal sygeplejerske i hjemmet, der ved fysisk tilstedeværelse sammen med patienten orienterede patienten om projektet både mundtligt og skriftligt via udarbejdet informationsmateriale (bilag 1, 2a og 2b). En samtykkeerklæring blev indhentet fra borgeren inden deltagelsen i projektet kunne finde sted (bilag 3). Da der var tale om en akut situation, var betænkningstiden kort før det skriftlige samtykke blev indhentet. En stort del af de ældre medicinske patienter, der bliver indlagt er akut/midlertidigt- eller varigt inhabile patienter. Det var derfor vigtigt for projektet, at inhabile patienter havde mulighed for også at blive inkluderet, selvom der så skulle indhentet stedfortrædende samtykke fra både nærmeste pårørende og egen læge (bilag 4). Inhabile personer i projektet blev informeret og inddraget i drøftelserne af projektet mundtligt af egen praktiserende læge eller hjemmesygeplejerske i et omfang, der var tilpasset patientens forståelsesevne og med udgangspunkt i projektets skriftlige informationsmateriale til inhabile patienter (bilag 5a og 5b). Det var den praktiserende læge eller hjemmesygeplejerske, der ringede til ACCESS-visitatoren, som foretog randomiseringen af behandlingstilbuddene (se illustration i Figur 2). Var det hjemmesygeplejen, der ringede, blev den praktiserende læge informeret om, hvilket behandlingstilbud borgeren blev randomiseret til. Som fælles redskab, blev der udarbejdet flowdiagram til almen praksis (bilag 6) og til hjemmesygeplejerskerne i Aabenraa og Tønder (bilag 7) og i Haderslev og Sønderborg (bilag 8) ACCESS-visitatoren stod for at skabe kontakt mellem akutambulatoriet og den praktiserende læge/hjemmesygeplejerske samt informere det kommunale akuttilbud om, hvornår de kunne regne med at modtage patienten. Det var også ACCESS-visitatoren der stod for at oprette patienter i telemonitoreringsportalen samt bestille patienttransport til akutambulatorierne eller til og fra de kommunale akutpladser via Patientbefordringen eller Falck. 20

(ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland)

(ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland) (ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland) Projektet kan følges på: accessprojektet.dk 2 ACCESS-projektet Samarbejde mellem de 4 sønderjyske kommuner, almen praksis i samme område og

Læs mere

Tillægs-ansøgning til ACCESS-projektet - Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland

Tillægs-ansøgning til ACCESS-projektet - Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Tillægs-ansøgning til ACCESS-projektet - Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Styrkelse af samarbejde mellem regioner, kommuner og almen praksis vedrørende subakutte/akutte tilbud- Udarbejdet

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS)

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Kliniske erfaringer fra projekt Access v/ Overlæge Christian Backer Mogensen, Sygehus Sønderjylland Projektet kan følges på: accessprojektet.dk

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse Tværsektoriel Forskningsenhed Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse Oktober 2015 Titel: Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Telemedicinske erfaringer fra ACCESS-projektet

Telemedicinske erfaringer fra ACCESS-projektet Telemedicinske erfaringer fra ACCESS-projektet Marie Birkemose, Diplomingeniør I sundhedsteknologi Masterstudent I Telemedicine and E-health ved Universitet I Tromsø Agenda Mit første møde med Access-projektet

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Der er ca. 76.000 indbyggere i Sønderborg Kommune Disposition Fase 1 Idéudvikling og afklaring Fase 2 Planlægning Fase 3 Implementering

Læs mere

National handlingsplan for den ældre medicinske patient

National handlingsplan for den ældre medicinske patient 22. december 2011 National handlingsplan for den ældre medicinske patient Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der er behov for en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Parterne

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Vejledende instruks. Fælles sønderjysk projekt om den akutte ældre medicinske patient - ACCESS-projektet. 2. udgave version 3.

Vejledende instruks. Fælles sønderjysk projekt om den akutte ældre medicinske patient - ACCESS-projektet. 2. udgave version 3. Vejledende instruks Fælles sønderjysk projekt om den akutte ældre medicinske patient - ACCESS-projektet 2. udgave version 3., Oktober 2014 Forord Denne 2. udgave er en revideret udgave af ACCESSinstruksbogen,

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland en vej til et mindre komplekst sundhedsvæsen Maria Hammer Olsen, MI EPJ-Chef, Departementet for sundhed og infrastruktur, Grønland Henrik Lindholm, MI

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Direktionen Herlev Hospital 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Helle Christiansen Adresse:

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Ansatte i TFE Lone Schou, ph.d. studerende Christina Emme, ph.d. studerende Anna Svarre Jakobsen, ph.d. studerende Steffen Hogg Christensen,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

- og bedre informerede klinikere

- og bedre informerede klinikere Selvhjulpne patienter - og bedre informerede klinikere Finn Kensing Center for IT Innovation Københavns Universitet Dias 1 Udgangspunkt Udfordring: Flere kronikere og behandlingstilbud - ikke flere klinikere

Læs mere

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri Psykiatrisk Rådgivningstelefon Patienter og pårørende, der står i en akut psykiatrisk krise, kan ringe til Psykiatrisk

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om

Læs mere

Hvordan kan man evaluere telemedicin?

Hvordan kan man evaluere telemedicin? Hvordan kan man evaluere telemedicin? Kristian Kidholm 1 MTV-enheden, Odense Universitetshospital ? Indhold Hvorfor evaluere velfærdsteknologi og telemedicin? MAST - De tre trin Trin 1. Forudgående vurdering

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen E kommunikation Praktiserende læge Michel kjeldsen 04-05-2012 Kommunal e-kommunikation Definition Ved e kommunikation forstås MedCom standarderne: Korrespondancebrev System Receptfornyelse (Sygehus)henvisning

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Digital sundhed Status og perspektiver. v/ Konst. Cheflæge Kent Kleinschmidt

Digital sundhed Status og perspektiver. v/ Konst. Cheflæge Kent Kleinschmidt Digital sundhed Status og perspektiver v/ Konst. Cheflæge Kent Kleinschmidt Hvad er digitaliseret i Sundhedsvæsenet? Laboratorie systemet Røntgen systemet Elektronisk patient journal (EPJ) i primær sektoren

Læs mere

Udviklingsperspek-ver

Udviklingsperspek-ver Udviklingsperspek-ver Det nære sundhedsvæsen - Eksempel fra Holstebro 90 % Det nære sundhedsvæsen KL s konference 10. nov. 2014 Om delega-on og kommunal praksis på området 10 % Sygehusvæsen Anders Kjærulff

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Marie Bartholdy, Cand.jur., De videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Et informeret samtykke 2, nr. 10:

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Center for Sundhedsinnovation

Center for Sundhedsinnovation Center for Sundhedsinnovation Business case for Telemedicin Behandling over afstand Christian Graversen, DI ITEK 30. December 2011 Version 1.0 Business case for Telemedicin Behandling over afstand 1. Ledelsesresume

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Referat fra møde i kommunalt lægeligt udvalg den 18. maj 2015.

Referat fra møde i kommunalt lægeligt udvalg den 18. maj 2015. 6.5 Til repræsentanter for de praktiserende læger og repræsentanter fra direktionen i Holstebro Kommune Dato: 18.05.2015 J. nr.: 29.30.16-P35-1-15 Henv. til: Kirsten V. Løgsted Tlf.: 9611 4107 fra møde

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere