Slagteriskolen i Roskilde. Lokal Undervisningsplan

Transkript

1 Slagteriskolen i Roskilde Lokal undervisningsplan Slagteriskolen i Roskilde Lokal Undervisningsplan Uddannelsen til Detailslagter Hovedforløb for specialerne Butiksslagter Delikatesseassistent Slagter Planen er under revison 1

2 Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Skolen side 3 Kompetencebegrebet side 4 Uddannelsens formål side 5 Uddannelsens struktur side 6 Praktikerklæring side 7 Fravær side 7 Merit side 7 Supplerende undervisning side 7 Forlængelse af uddannelsen side 8 Delkompetence side 8 Samarbejde med andre skoler side 8 Regler om udstedelse af skolebevis eller svendebrev side 8 Samarbejde virksomhed og skole side 8 Undervisning side 9 Faglig,erhvervsrettet og studierettet påbygning side 9 Skabelon for praksisprojekt side 14 Bedømmelsesplan side 12 Eksempler på bedømmelsesplaner side 14 2

3 Indledning Undervisningsplanen er udarbejdet på baggrund af flg. Bekendtgørelser: Bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser. Bekendtgørelsen om grundfag i erhvervsuddannelserne. Bekendtgørelsen om eksamensordning. Bekendtgørelsen om uddannelsen til detailslagter. Bekendtgørelsen om merit for visse fag i ungdomsuddannelserne. uddannelsens indhold beskrevet som læringsaktiviteter kan ses på: Slagteriskolen i Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Afdeling: Detailafdelingen Maglegårdsvej Roskilde Ansvarlig kontaktperson: Uddannelsesleder Ebbe Lauritsen Revision af den lokale undervisningsplan vil ske ved ændringer i love og bekendtgørelser, ændringer i erhvervslivets krav og efter gennemført undervisning, såfremt lærer- og elevevalueringer taler herfor. Planen godkendes af det lokale uddannelsesudvalg. 3

4 Skolen Den lokale undervisningsplan for detailslagternes hovedforløb har sit fundament i det omfattende arbejde omkring reformen af erhvervsuddannelserne, Reform Strukturen på hovedforløbet og efterfølgende organisering af undervisningen er blevet til ved teamarbejde, enkelte læreres arbejde og ved læreres deltagelse i pædagogikum, der i vid udstrækning har produceret de væsentlige elementer i samarbejde. I Reform 2000 er der fokus på den enkelte elev under overskrifterne: Eleven i centrum og Ansvar for egen læring. Det er retningsgivende for planlægning og afvikling af undervisning og det samme kan siges om de pædagogiske begreber, der følger overskrifterne som for eksempel læring, læringsstil, læringsrum, intelligenser og kompetencer. Kompetencebegrebet Omdrejningspunktet i den pædagogiske praksis på detailslagternes hovedforløb er kompetencebegrebet, og i mere specifik forstand forstået som handekompetencer, hvad der i praksis vil sige, at man er i stand til at handle selvstændigt inden for fagets rammer. Konkret vil det sige, at man kan klare de generelle arbejdsopgaver, der hører til i faget i en almindelig arbejdshverdag både på egen hånd og i samarbejde med andre i de sammenhænge, hvor det er påkrævet. Med det udgangspunkt er der en samlet handlekompetence for en detailslagter, nemlig det som man sammenlagt skal leve op til ved endt uddannelse ifølge bekendtgørelsen for faget og som man får dokumentation på i form af uddannelsesbevis incl. svendeprøvebevis ved afslutning af uddannelsen. Ved struktureringen af skoleperioderne har det været nødvendigt at analysere og opdele kompetencebegrebet for at konstruere helheder af undervisning, der modsvarer de deltagerforudsætninger som eleverne møder. Det betyder, at moduliseringen i form af modulopgaver eller organisering i form af andre undervisningshelheder er planlagt ud fra en konkret vurdering af progression, kontinuitet og problematiseringsgrad på givne tidspunkter af uddannelsen. En kompetencer er udtryk for, at man kan handle hensigtsmæssigt i en given situation. En faglig kompetence er udtryk for, at man kan og ved noget inden for rammerne af et fag. 4

5 Uddannelsens formål Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som detailslagter med et af følgende specialer: 1) Butik. 2) Delikatesse. 3) Fisk og vildt. 4) Slagtning. Uddannelsens mål Det er uddannelsens mål, at den uddannede detailslagter selvstændigt kan forestå den daglige drift af en forretning eller afdeling i en forretning inden for detailhandel med fersk kød, kødprodukter, fisk og vildt, delikatesser samt letfordærvelige levnedsmidler, der naturligt kan henføres til den danske befolknings spisekultur. Desuden er det målet, at den uddannede detailslagter selvstændigt kan udføre de normalt forekommende håndværksmæssige færdigheder, så kvalitet og fødevaresikkerhed følger gældende lovgivning og kan anvende indkøbs- og salgsmetoder samt skabe gode fysiske og psykiske miljøer for kunder og ansatte. Den uddannede med specialet butik skal endvidere kunne planlægge og gennemføre opgaver vedrørende markedsføring, eksponering, salg og betjening. Den uddannede med specialet delikatesse skal endvidere kunne planlægge og gennemføre produktion og tilberedning af charcuterivarer, anretninger, smørrebrød, kolde- og varme retter til salg i butik og ekstern levering. Den uddannede med specialet fisk og vildt skal endvidere kunne planlægge og gennemføre produktion og tilberedning af fisk og vildt til halv- og helfabrikata Den uddannede med specialet slagtning skal endvidere kunne planlægge og gennemføre bedømmelse af levende- og slagtede kødkroppe samt udføre processen på slagtning af svin, kreaturer og slagtedyr til konsum i øvrigt. Relevante love og bekendtgørelser Bek af 15. dec Bekendtgørelse om uddannelsen til detailslagter+ vejledning Bek. 724 af den 25.juli 2000 Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser Bek. 661 af 5. juli 2001 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse til detailslagter Nr juli 2001 Grundfagsbekendtgørelse 5

6 Uddannelsesstruktur Alle, der har gennemført grundforløbet ( Fra jord til bord køkken, hotel, levnedsmiddel ), herunder de uddannelsesspecifikke områdefag der gælder for detailslagteruddannelsen, og som ved den afsluttende helhedsvurdering er blevet erklæret egnet til at fortsætte uddannelsen, har adgang til hovedforløbet. De i bekendtgørelsen nævnte grundfag, områdefag samt bundne specialefag, er blevet beskrevet og omsat til undervisningsfag, således at eleverne gennem både teoretisk og praktisk undervisning, bibringes de fornødne almene, personlige og faglige kompetancer/kvalifikationer til varetagelse af en detailslagters arbejdsfunktioner. På hovedforløbet er helhedsorientering først og fremmest skabt ved at samle fagene i moduler, d.v.s. emnemæssige helheder, hvor fag der er nært beslægtede eller afhængige af hinanden afvikles sideløbende. I hvert modul indgår flere forskellige undervisningsmetoder/læringsformer, således elevernes forskellige læringsstile tilgodeses bedst muligt. Uddannelsens sammenhæng med specialerne Der er udviklet læringsaktiviteter til hver skoleperiode for hvert speciale. Af skemaet nedenfor fremgår hvilke fag, der ligger på den enkelte skoleperiode. Det fremgår af elevplan, hvilke læringsaktiviteter, der er tilknyttet hver enkelt skoleperiode. H1 Grundfag Områdefag H2 Grundfag Områdefag Specialefag H3: Grundfag Områdefag Specialefag Valgfri specialefag H4: Butik, slagter Grundfag Specialefag Svendeprøve delikatesse Svendeprøve Butik og slagter 6

7 Praktikerklæring Efter hver skoleperiode udfylder lærerne en vurdering af eleven. Vurderingen sendes til praktikpladsen med angivelse af, hvilke områder eleven skal arbejde mere med eller er meget god til. Fravær Elevernes tilstedeværelse/fravær noteres ved hver lektions begyndelse i en hold-protokol. Hver uge indsamles protokollen af administrationen, der elektronisk registrerer og følger elevernes fravær. Kontaktlærerne følger løbende deres kontaktelevers fravær og orienterer eleverne herom ved de jævnlige kontaktlærersamtaler. Ved 10 % s fravær sendes brev til både elev og praktiksted, og der følges op med en samtale med kontaktlærer og/eller uddannelsesleder. Såfremt elevens fravær er så højt, at skolen skønner eleven ikke vil kunne gennemføre skoleforløbet, indkaldes til en samtale mellem elev, praktikvært, uddannelsesleder og eventuelt kontaktlærer, hvor elevens fremtidige placering i uddannelsesforløbet klarlægges. Merit Merit i undervisningsfag, eventuelt dele af et undervisningsfag, kan gives såfremt eleven kan dokumentere, at han/hun har gennemført/bestået faget på minimum samme niveau, som der undervises i på hovedforløbet. Det er studievejlederne der godkender merit. Supplerende undervisning Til elever der har vanskeligt ved at læse, skrive, regne eller lignende kan der søges SP-midler (Special Pædagogik støtte). Støtten kan gives i form af en bærbar computer med bøger indlæst på CD-rom, eller som supplerende undervisning, hvor eleven sammen med en lærer, i fred og ro, kan koncentrere sig vanskeligt tilgængeligt stof, få lavet lektier, skrevet opgaver/modulopgaver m.v. Endvidere kan der søges støtte til ekstra lærer, bl.a. i forbindelse med prøver, hvis eleven har dokumenteret behov for en lærer til fx oplæsning af tekst/opgave. 7

8 Forlængelse af uddannelsen Eleven kan få forlænget sin uddannelse/uddannelsesaftale, såfremt eleven ikke består svendeprøven eller ikke har et tilstrækkeligt godt karakter-gennemsnit i undervisningsfagene ved uddannelsens afslutning. Endvidere kan eleven få forlænget sin uddannelse, hvis fx fravær p.g.a. sygdom eller lignede er af en størrelse, hvor det skønnes at elevens udbytte af undervisningen er for ringe eller eleven decideret mangler hele eller dele af et fag. I alle tilfælde vil både skole og praktiksted vurdere, om det er realistisk at eleven vil kunne gennemføre uddannelsen som detailslagter ved at forlænge uddannelsesaftalen. Uddannelsesskift og evt. merit i forbindelse hermed I hvert enkelt tilfælde vurderes elevens kompetencer, og der sammensættes et individuelt forløb for vedkommende Procedure for elever, der ikke består de enkelte fag eller opnår en samlet gennemsnitskarakter. Elever der afbryder en uddannelses har krav på dokumentation for det gennemførte og de opnåede delkarakterer. Delkompetencer Der er ikke delkompetencer på detailslagteruddannelsen Samarbejde med andre skoler. Slagteriskolen har på foranledning af Det Fællesfaglige Udvalg for detailslagter samarbejdet med Holstebro tekniske skole omkring udviklingen af svendeprøvevejledningerne og svendeprøvedisciplinerne. Regler om udstedelse af skolebevis eller svendebrev Jævnfør svendeprøveregulativet for uddannelsen. Samarbejde virksomhed og skole Der er en lærer fra detailteamet, som forestår den personlige kontakt med virksomhederne. Opgaverne er at opsøge virksomhederne for at få en dialog om elevens tilbagemeldinger efter et skoleophold, ogafklare spørgsmål samt informere om forhold vedrørende uddannelsen. Mestrene bliver inviteret, når deres lærling afslutter uddannelsen med svendeprøve. Detailafdelingen udsender to gange om året et informationsbrev (Slagteren) til slagterbranchen, hvor vi informerer om nye tiltag på uddannelsesområdet og om det pædagogiske udviklingsarbejde på skolen. Derudover har Slagteriskolen løbende kontakt med branchen via det lokale uddannelsesudvalg. 8

9 Undervisning Hovedforløbet er ifølge bekendtgørelsen delt op i skoleperioder på 5 uger. Indenfor hver skoleperiode, er læringsaktiviteterne grupperet i temaer, der er af varierende varighed. Indenfor hvert tema, forekommer temaforberedende kurser, projektopgaver, og opgaver af opsamlende karakter. Læringselementerne (målpinde) i den enkelte læringsaktivitet er fordelt efter principper for planlægning af undervisningen og uddannelsens sammenhæng med specialerne. De grundfag, der tilhører hovedforløbet afsluttes på 4. skoleperiode for specialerne butik og slagter, og på 3. skoleperiode for delikatesserne. Områdefagene for specialerne butik og slagter afsluttes på 3. skoleperiode og på 2. skoleperiode for specialet delikatesse. Specialefagene gennemføres fra 2. skoleperiode for alle specialer og afsluttes i den 4. uge på 4. skoleperiode for specialerne butik og slagter, og på 3. skoleperiode for specialet delikatesse. Dette fordi den 5. uge i skoleperioden indgår som forberedelse til svendeprøven, og fagene skal være bestået med karakteren 6 i gennemsnit inden svendeprøven. Faglig, erhvervsrettet og studierettet påbygning. Eleverne på hovedforløbet har mulighed for at vælge valgfrie specialefag indenfor uddannelsen, udover den obligatoriske uge. Der kan vælges i alt 4 uger, hvoraf de 3 uger vil være erhvervsrettet påbygning. 9

10 Skabelon for praksisprojekt Titel Type Længde Mål/rammer almene og personlige kvalifikationer/ kompetencer Butikkens produktionslokale 5 uger Obligatorisk Valgfrit Påbygning Sociale og personlige kompetencer Eleven skal kunne tage selvstændig stilling og deltage aktivt i sociale sammenhæng. Eleven skal i faglige sammenhænge kunne samarbejde, tage initiativ og arbejde fleksibelt. Eleven skal kunne samarbejde med og forstå mennesker med forskellige social og kulturel baggrund. Almene kompetencer Eleven skal udvikle rutine og have forståelse for arbejdsgangen og produktionen af produkter til senere salg i butikken. Metodiske kompetencer Eleven skal udvikle rutine indenfor handel produktion opskæring - delikatesse. Læringskompetencer Eleven arbejder videre med egne læringsprocesser herunder egne lærings- og motivationsmæssige styrker og svagheder. Kommunikative kompetencer Eleven skal opnå rutine i at formidle faglig sammenhæng. Eleven skal kunne tilegne sig og vurdere information. Eleven skal kunne anvende EDB til at finde og behandle data. Mål/rammer - fagligt erhvervsrettede kvalifikationer / kompetencer Manuelle færdigheder Eleven skal udføre de håndværksmæssige færdigheder, der hører faget til. Eleven skal vurdere kvalitet af råvarer og færdigprodukter, samt beherske kalkulationsformer, informationsteknologi og skal grovopskære på rutineniveau Paratviden og forståelse for processer, materialer, værktøj, procedurer Eleven skal anvende paratviden ved valg teknik og metodik Eleven skal vedligeholde udstyr og værktøj Eleven skal planlægge arbejdsprocesser og procedurer, samt 10

11 gennemføre eget arbejde Elevforudsætninger Alle med praktisk erhvervserfaring og praktikplads kan deltage Indhold Du får mulighed for at deltage i fire forskellige praksisprojekter, som hedder: handel, opskæring, produktion og delikatesse. Endvidere skal du i samarbejde med din læreplads og kontaktlærer tilrettelægge et forløb, som passer dig bedst. Læringsform Læringsrum Læreplansfag Simu - projektorienteret Teorilokale, pc-lokale, pølsemageri, opskæringslokale, køkken og butik IT (17t) Erhvervsøkonomi B/FV: (21t) D: (20t) Produktudvikling B/FV: (20t) D: (14t) Charcuteri A B/FV: (19t) D: (22t) Opskæring B/FV: (31t) D: (20t) Kalkulation B/FV: (15t) D: (9t) Pølsemageri (20t) kun B/FV Eksponering/kundebetjening (25t) kun D Partyservice (33t) kun D Valgfag B/FV: (42t) D: (25t) Fagpinde IT Afsluttende færdigheder Færdiggør Excel, samt præsentation af afsluttende opgave. Erhvervsøkonomi Grundlæggende bogholderi Produktudvikling Egen ideer og opskrifter Bogføring manuelt og elektronisk, samt grundlæggende regnskabsføring. Udskæring af skinke efter erfaring og egne ideer. (klumpen og anvendelse af denne). 11

12 Charcuteri A Tilberedning af færdigretter og salater Fremstilling af specialeprodukter Fremstilling af convience Opskæring Grov/detailopskæring af gris Grov/detailopskæring af okse Kalkulation Opskæringskalkulation Produktionskalkulation Skal kunne grundkalkulation med ny bruttoavance og indkøbspris. Skal kunne udregne en Produktionskalkulation Pølsemageri Fremstilling af kogepølser, samt teorien Eksponering/kundebetjening Eksponere varer til salg Partyservice Vejlede kunder ved udespisning/receptioner Udarbejde råvarelister Vejlede og fremstille forskellige specialiteter Valgfag Arbejde med handel produktion, opskæring og delikatesse i team Indholdet peger mod afsluttende prøver Niveau Butiksslagter/delikatesseassistenter fisk/vildt - slagter 12

13 Rutine Evaluering Merit Ansvarlig Evaluering efter endt Praksisprojekt. Der gives karakterer efter 13-skalaen Der er afsluttende bedømmelse i: Grovopskæring grundkalkulation produktudvikling - charcuteri A (kun Delikatesseassistenter) partyservice (kun Delikatesseassistenter) Praksis erfaring eller praktikplads BN OA BMI BT JJ - CCL 13

14 Bedømmelsesplan Faglige mål Der tages udgangspunkt i bekendtgørelsernes målpinde indenfor Grundfagene Områdefagene Specialefagene Valgfrie specialefag Personlige mål. De tre niveauer Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed samt grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine- og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer alene og i samarbejde med andre - under hensyntagen til opgavens art. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet. Daglige og afsluttende evaluering og bedømmelse? Der tages udgangspunkt i afsnittet om evaluering fra skoledelen. Der anvendes 13- skalaen som grundlag for karaktergivning. Niveauerne i uddannelsesvejledningen er udgangspunktet for vurderinger af de personlige kompetencer. Noter og konklusioner bruges som vejledning til eleven og mesteren omkring fokuspunkter for eleven udvikling. 14

15 Daglige Der gennemføres løbende en evaluering processen og de produkter eleven eventuelt har fremstillet. Formålet er en refleksion over det lærte og en mulighed for at sætte fokus i forhold til områder der skal styrkes eller er ok. Afslutninger af læringsaktiviteter I hver læringsaktivitet indgår der målpinde. Der er ikke et fag som alene afsluttes i en læringsaktivitet. Derfor er det en regel, at den vægt et fag indgår med i en læringsaktivitet, er også den vægt karakteren vægtes med i sammentællingen når faget endeligt er afsluttes. Hvordan og hvornår den løbende og den afsluttende bedømmelse gennemføres Efter hver gennemført skoleperiode gives der en delkarakter i de fag, der ikke afsluttes. Delkarakteren indskrives i Easy. 15

16 U- FAG FAG Butikken 3. skoleperiode Grundfag Informationsteknologi Erhvervsøkonomi Produktudvikling 1,1 uge 40,7 timer Salg / service Skriftlig prøve Skriftlig prøve 50 % Praktisk prøve 50 % Områdefag Charcuteri A 1,2 uge 44,4 timer Grovopskæring 1,1 uge 40,7 timer Grundkalkulation 0,5 uge 18,5 timer Pølsemageri 1,1 uge 40,7 timer Specialefag Charcuteri B Detailopskæring 0,9 uge 33,3 timer Eksponering og kundebetj. 1,3 uge 48,1 timer Partyservice 0,9 uge 33,3 timer Ernæringslære / lovgiv. 0,5 uge 18,5 time Praktisk prøve Praktisk prøve Praktisk prøve Skriftlig prøve Valgfag Valgfag (2,5 uger 92,5 timer) Hovedforløb 55,0 timer Valgfri specialefag Evaluering af teoretisk og praktisk projekt 16

17 Standpunktskarakter gives på grundlag af: INDSATS I TIMERNE og Fremtidens butik 4. skoleperiode U-FAG FAG Grundfag Informationsteknologi Erhvervsøkonomi Produktudvikling 1,1 uge 40,7 timer Reklame Salg / service Områdefag Charcuteri 1,2 uge 44,4 timer Grovopskæring 1,7 uge 62,9 timer Grundkalkulation 0,8 uge 29,6 timer Pølsemageri 1,7 uge 62,9 timer Specialefag Butik detail 1,6 uge 59,2 timer Detailopskæring 1,6 uge 59,2 timer Eksponering og kundebetj. Ernæringslære / lovgiv. 1,1 uge 40,7 time Valgfag Valgfag 3,3 uger 122,1 timer Valgfri specialefag Praktisk prøve Praktisk prøve Praktisk prøve Praktisk prøve Skriftlig prøve Evaluering af teoretisk projekt 17