HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013

Transkript

1 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 Sag 105/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Bjørn Elmquist, beskikket) T har indbragt Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitets afgørelse af 9. april 2013, hvorved statsadvokaten afslog Ts anmodning om at få tilladelse til besøg i arresten af en journalist fra TV2 Nyhederne med henblik på et interview. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Børge Dahl, Vibeke Rønne og Lars Hjortnæs. Påstande T har nedlagt påstand om, at det tillades ham at modtage ukontrolleret besøg af journalist Lasse Ravnø, TV2 Nyhederne, subsidiært kontrolleret besøg. Anklagemyndigheden har påstået statsadvokatens afgørelse stadfæstet. Sagsfremstilling T blev anholdt den 8. december 2010 og har siden den 9. december 2010 været varetægtsfængslet. Oprindeligt var han varetægtsfængslet på grundlag af en sigtelse i en straffesag rejst mod ham her i landet for folkedrab begået i Rwanda i Efter Justitsministeriet den 29. juni 2012 havde truffet beslutning om udlevering af T til strafforfølgning i Rwanda for folkedrab begået i Rwanda i 1994, blev han varetægtsfængslet på grundlag af udleveringslovens bestemmelser.

2 - 2 - Retten i Roskilde fandt ved kendelse af 19. november 2012 Justitsministeriets beslutning om, at T kan udleveres til retsforfølgning i Rwanda, lovlig. Østre Landsret stadfæstede byrettens afgørelse ved kendelse af 22. marts Denne kendelse er med Procesbevillingsnævnets tilladelse indbragt for Højesteret. T har anmodet om, at spørgsmålet om besøgstilladelse behandles mundtligt i et offentligt retsmøde. Højesteret imødekom denne anmodning den 16. august Sagen er herefter berammet til mundtlig forhandling den 30. oktober Under udleveringssagen er T senest ved Højesterets kendelse af 23. juli 2013 varetægtsfængslet i medfør af udleveringslovens 17, stk. 3, jf. retsplejelovens 762, stk. 1, nr. 1 og 3, indtil der er afsagt kendelse om udleveringsspørgsmålet. Varetægtsfængslingen efter 762, stk. 1, nr. 3, om risikoen for, at sigtede vil modvirke strafforfølgningen i sagen ved f.eks. at påvirke andre, er i kendelsen begrundet således: På grundlag af oplysningerne i sagen om Ts familie og øvrige netværk med tilknytning til Rwanda finder Højesteret endvidere, at T har mulighed for at vanskeliggøre strafforfølgningen af ham vedrørende de forhold, der har begrundet udleveringsbegæringen fra Rwanda, og at der henset til anklagernes meget alvorlige karakter er bestemte grunde til at antage, at han vil gøre dette. Betingelserne for varetægtsfængsling af T i medfør af udleveringslovens 17, stk. 3, jf. retsplejelovens 762, stk. 1, nr. 3, er derfor tillige opfyldt. Ved mail af 25. marts 2013 anmodede journalist Lasse Ravnø, TV2 Nyhederne, om tilladelse til at interviewe T i arresten. T blev hørt over denne anmodning og meddelte, at han ønskede at lade sig interviewe. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet afslog den 9. april 2013 anmodningen om besøg med henvisning til hensynet til varetægtsfængslingens øjemed. I afgørelsen hedder det bl.a.: Baggrund for afgørelsen og dennes begrundelse 1) For så vidt angår udleveringssagen til Rwanda bemærkes, at De er varetægtsfængslet med henblik på at sikre gennemførelsen af udleveringen til Rwanda, jf. udleve-

3 - 3 - ringslovens 17, stk. 3, og at der således er en forpligtelse til at sikre, at dette sker hurtigt og effektivt. 2) Varetægtsfængslingen er endvidere begrundet i hensyn til den fortsatte efterforskning og retsforfølgning i såvel Rwanda som Danmark. Hverken sagen i Rwanda eller sagen i Danmark er nået dertil, hvor efterforskningen er endeligt afsluttet, ligesom der ikke er taget stilling til, hvilke vidner der skal føres, hverken under den rwandiske straffesag eller under den eventuelle danske straffesag. I forhold til den rwandiske retsforfølgning og efterforskning i forbindelse hermed bemærkes, at de danske myndigheder kun er bekendt med det materiale, der medfulgte udleveringsbegæringen. Straffesagen kendes således ikke i sit fulde omfang og der er derfor ikke indgående kendskab til sagens detaljer og de bevistemaer, der skal belyses i den rwandiske sag. Det vil på den baggrund ikke være muligt selv ikke med et overvåget besøg hos Dem for dansk politi at sikre, at den rwandiske efterforskning ikke kompromitteres gennem et interview. For så vidt angår den danske straffesag, vil denne alene skulle gennemføres, dersom De ikke udleveres til retsforfølgning i Rwanda, men bl.a. har forsvareren for Dem endnu ikke oplyst, hvilke vidner der ønskes ført under den eventuelle danske straffesag. Det kan derfor på nuværende tidspunkt ikke nærmere oplyses, hvornår den danske efterforskning kan anses for afsluttet. Det er blandt andet på den baggrund anklagemyndighedens opfattelse, at efterforskningen vil kunne påvirkes gennem udtalelser fra Dem til medierne, også selv om disse i formen kan synes harmløse. Det forhold, at besøget af journalisten skal finde sted i politiets overværelse findes ikke at ændre herved, idet navnlig bemærkes, at politiet naturligvis ikke kan have nogen indflydelse på, hvad der gengives i medierne. På Ts begæring indbragte Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet sagen for Retten i Roskilde, som ved kendelse af 25. juni 2013 afviste at tage stilling til spørgsmålet om besøgstilladelse, idet spørgsmålet henhørte under Højesteret, hvor udleveringssagen nu verserer. Østre Landsret stadfæstede den 5. juli 2013 Retten i Roskildes kendelse. Herefter indbragte Rigsadvokaten ved skrivelse af 12. juli 2013 statsadvokatens afgørelse for Højesteret. Journalist Lasse Ravnø har i en mail af 25. juni 2013 præciseret temaet for interviewet. Det hedder i mailen: Jeg vil spørge til Ts oplevelse af sin retssag Altså, om han mener, at det er rimeligt, at hans sag skal vare så lang tid, hvad sagen betyder for hans familie og hvordan han

4 - 4 - tror det ender for ham. Hvorfor han ikke blot vender hjem og ser en retssag i øjnene og hvordan han stiller sig til sigtelserne. Da sagen på det tidspunkt, hvor interviewet skal foregå, ikke kan forventes at være afsluttet, er selve skyldsspørgsmålet selvsagt ikke noget, jeg vil bevæge mig langt ind i, men jeg vil selvfølgelig spørge, hvordan han stiller sig til de ting, han er anklaget for. Jeg forventer, at interviewet skal bringes i et eller flere indslag i TV2 Nyhederne/TV2 NEWS. Forklaring T har forklaret, at han ikke under interviewet vil komme med udsagn om sagen, som han ikke allerede er kommet med under retsmøder for åbne døre. Anbringender T har anført, at der ikke foreligger hensyn til efterforskningen, der kan begrunde afslag på besøg. T har siden 1994 haft rig mulighed for at påvirke vidner m.v., hvis dette var hans hensigt. Sagen har været ført for åbne døre og under tilstedeværelse af presserepræsentanter i såvel byret som landsret, hvorfor sagens detaljer allerede er offentligheden bekendt. Der er tale om en meget lang varetægtsfængsling, og dette er bl.a. en del af temaet for interviewet. De norske myndigheder har i en tilsvarende sag vedrørende den rwandiske statsborger Charles Bandora ikke fundet anledning til at begrænse den varetægtsfængsledes ret til at modtage besøg eller begrænse hans ytringsfrihed eller pressefriheden. Henset til sagens principielle karakter, de særligt indgribende konsekvenser, som sagens gang og udfald har for T, samt hensynet til hans ytringsfrihed, pressefriheden og offentlighedens interesse i sagen, er det uproportionalt at fravige udgangspunktet i retsplejelovens 771, stk. 1, grundlovens 77 og den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 10, hvorfor der bør gives tilladelse til besøg af journalisten. I hvert fald bør han, som angivet i den subsidiære påstand, have adgang til et kontrolleret besøg, hvor politiet har mulighed for at bryde ind, hvis der drøftes emner af betydning for efterforskningen. Anklagemyndigheden har anført, at politiet efter retsplejelovens 771, stk. 1, 2. pkt., af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed kan modsætte sig, at arrestanten modtager besøg. Det følger endvidere af mediebekendtgørelsens 3, stk. 2, at politiet af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed kan modsætte sig, at en varetægtsarrestant får tilladelse til at udtale sig

5 - 5 - og i den forbindelse lade sig fotografere til medierne. En adgang for T til at modtage det omhandlede besøg vil give ham mulighed for at udtale sig til offentligheden gennem pressen, hvilket strider mod varetægtsfængslingens øjemed, da der herved er risiko for, at han kan påvirke eller give meddelelser til andre personer. T er tiltalt for at have haft en mere overordnet, koordinerende rolle i forbindelse med folkedrabet i Rwanda. Han har betydelige kontakter i og uden for Rwanda, ligesom han i Danmark har været aktiv i en forening for rwandiske flygtninge, der er imod den nuværende regering i Rwanda. Der er hverken i sagen i Rwanda eller i Danmark taget endelig stilling til, hvilke vidner der skal føres. Omfanget af den rwandiske sag kendes ikke fuldt ud, og derfor kan et overvåget besøg ikke sikre, at den rwandiske sag ikke kompromitteres. Man kan ikke hindre, at journalisten viderebringer det, som T siger under et interview, og et overvåget besøg vil derfor ikke være tilstrækkeligt til at imødegå risikoen for, at T vil benytte interviewet til at vanskeliggøre forfølgningen i sagen. Højesterets begrundelse og resultat Efter retsplejelovens 771, stk. 1, straffuldbyrdelseslovens 59, stk. 1, og 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 379 af 17. maj 2001 om adgangen til kontakt med medierne for indsatte i Kriminalforsorgens institutioner (mediekontaktbekendtgørelsen) har en varetægtsarrestant som udgangspunkt adgang til at modtage besøg af journalister og til at udtale sig til medierne og i den forbindelse lade sig fotografere. Hensyn til varetægtsfængslingens øjemed kan imidlertid efter retsplejelovens 771, stk. 1, og mediekontaktbekendtgørelsens 3, stk. 2, begrunde, at politiet modsætter sig, at en varetægtsarrestant modtager besøg, herunder af journalister med tilladelse til at udtale sig til medierne og i den forbindelse lade sig fotografere. Hensynet til Ts ytringsfrihed og pressens informationsadgang taler med betydelig vægt for, at han kan interviewes til TV2 Nyhederne/TV2 NEWS om sagen. Det må i den forbindelse fremhæves, at T er sigtet for handlinger begået for knap 20 år siden i Rwanda, og at han har været varetægtsfængslet i knap 3 år. Hertil kommer, at forhandlingen af udleveringssagen er foregået for åbne døre, og at T i den forbindelse har afgivet forklaring om sagen under tilstedeværelse af bl.a. repræsentanter fra pressen.

6 - 6 - Højesteret har imidlertid varetægtsfængslet T bl.a. i medfør af retsplejelovens 762, stk. 1, nr. 3. Varetægtsfængslingen efter denne bestemmelse er begrundet i, at T efter oplysningerne i sagen om hans familie og øvrige netværk med tilknytning til Rwanda har mulighed for at vanskeliggøre strafforfølgningen af ham vedrørende det folkedrab, der har begrundet udleveringsbegæringen fra Rwanda, og at der henset til anklagernes meget alvorlige karakter er bestemte grunde til at antage, at han vil gøre dette. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet har vurderet, at det vil kunne skade den fortsatte efterforskning i sagen, hvis journalist Lasse Ravnø får adgang til at foretage det ønskede tv-interview af T. Det er nærmere anklagemyndighedens vurdering, at en adgang for en journalist fra TV2 til at interviewe T om straffe- og udleveringssagen vil give T en mulighed for at få noget sagt, som gennem hans familie eller øvrige netværk med tilknytning til Rwanda kan benyttes til at vanskeliggøre strafforfølgningen af ham vedrørende de forhold, der har begrundet udleveringsbegæringen fra Rwanda, og at der efter sagens særegne art og anklagernes alvorlige karakter er bestemte grunde til at antage, at han vil gøre dette. Højesteret finder ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering. Der er ikke angivet nogen ramme for tv-interviewet, hvorfor det ikke kan tillægges afgørende betydning, at T har afgivet forklaring om sagen i åbne retsmøder. Det er endvidere anklagemyndighedens vurdering, at politiet ikke har et sådant kendskab til forholdene, at påvirkningsrisikoen på tilstrækkelig måde kan imødegås gennem kontrol af besøget fra politiets side. Efter det, der er oplyst om mulige, ikke-navngivne vidner, finder Højesteret heller ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering. Der er således ikke grundlag for at give T tilladelse til at lade sig tv-interviewe om sagen. Dette resultat, som følger af en afvejning af på den ene side hensynene til Ts ytringsfrihed og pressefriheden og på den anden side hensynet til varetægtsfængslingens øjemed at undgå risikoen for påvirkning af andre strider ikke mod grundlovens 77 eller den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 10.

7 - 7 - Højesteret stadfæster herefter Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitets afgørelse af 9. april Thi bestemmes: Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitets afgørelse af 9. april 2013 stadfæstes.