Politikerforslag. Budget

Transkript

1 Politikerforslag Budget

2 Politikerspørgsmål budget (mio. kr.) Udvalg Nr. Tekst Fremsat af Økonomiudvalget P101 Ekstra byggerådgiver Socialdemokraterne P102 Byggesagstider Venstre P103 Juridisk bistand SF P104 Hvor mange penge bruger vi på eksterne konsulenter ved ansættelser Socialdemokraterne P105 Gratis byggesagsbehandling Liberal Alliance P106 Lean medarbejder i administrationen Liberal Alliance P107 Projektmidler til Grenaa Havn Liberal Alliance P108 Hvad udgør budgettet for rengøring af kommunens 3 adm. bygninger Liberal Alliance P109 Microlån til personer på overførselsindkomst SF Økonomiudvalget Total Arbejdsmarkedsudvalget P201 Kan sager gøres hurtigere klar til rehabiliteringsteamet Arbejdsmarkedsudvalget P202 IKV/RKV - kompetencevurdering Socialdemokraterne P203 Socialøkonomiske virksomheder og kommunale beskæftigelsesprojekter SF P204 Revalidering SF Arbejdsmarkedsudvalget Total Børne- og ungdomsudvalget P301 Børnepasning Socialdemokraterne P302 Reduktion af lukkedage i daginstitutioner Socialdemokraterne P303 Opnormering på dagpasningsområdet SF P304 Fritidspas SF P305 Udvidelse af juniorklubtilbuddene Socialdemokraterne P306 Gæstedagpleje i område Auning Børne- og ungdomsudvalget P307 Fortsættelse af fritidspasordningen Børne- og ungdomsudvalget P308 Uddybende begrundelse for flytning af Djurslandsskolens afdeling i Fjellerup og Venstre Stenvad til Voldby Skole Børne- og ungdomsudvalget Total Kultur- og udviklingsudvalget P401 Analyse af fritidsområdet Socialdemokraterne P402 Multiaktivitetspladser Socialdemokraterne P403 Kunststofbane i Auning Socialdemokraterne P404 FC Djursland Socialdemokraterne P405 Pavillonen Regionalt spillested i Socialdemokraterne P406 Kulturby 2017 og Norddjurs Kommune Socialdemokraterne Side 1

3 Udvalg Nr. Tekst Fremsat af Kultur- og udviklingsudvalget P407 Ansættelse af fundraiser Socialdemokraterne / Venstre P408 Gebyrordningen 0-14 årige Socialdemokraterne P409 Lokaler - Lyngby skytteforening Socialdemokraterne P410 Grenaa Idrætscenter / opgradering Socialdemokraterne P411 Tarzanbane Socialdemokraterne 200 P412 Legeområde - Grenaa rådhus Socialdemokraterne 250 P413 Kulturperronen Socialdemokraterne P414 Grenaa Svømmehal - Mobillift Socialdemokraterne 100 P415 Blå flag station Socialdemokraterne P416 Kulturskolen SF P417 Lokalt teater for børn og unge SF P418 Ungdomsunivers Socialdemokraterne P419 Kystfiskeri Djursland Socialdemokraterne P420 Nyt stadion i Auning - mere plads til skolen Liberal Alliance Kultur- og udviklingsudvalget Total Miljø- og teknikudvalget P501 Asfalt - Nordkystvejen, Skiffard til Grenaa og slidlag gennem Lyngby Socialdemokraterne P502 Promenade langs havet fra Brovej til Klitgårdsvej Socialdemokraterne 360 P503 Statusgennemgang af kommunens veje (asfalt) Socialdemokraterne P505 P-plads v/ den Blå Kutter Socialdemokraterne 300 P506 P-plads Klitgårdsvej i Bønnerup Socialdemokraterne 400 P507 Etablering af P-pladser ved Fjellerup strand Socialdemokraterne 400 P508 Opgradering af Nordsø-stien mellem Fjellerup-Bønnerup-Gjerrild Socialdemokraterne 220 P509 Forlængelse af Nordsøstien til Fjordcenteret Socialdemokraterne P510 Toilet ved Klitgårdsvej i Bønnerup Socialdemokraterne 325 P511 Trafiksikkerhed Lyngby bymidte Socialdemokraterne 150 P512 Fartdæmpende foranstaltninger i mindre gennemkørselsbyer Socialdemokraterne 200 P513 Trafikpæle ved indgange til gågader Socialdemokraterne 340 P514 Kolindsund SF P515 Internationale flag Socialdemokraterne P516 Udbyhøjfærgen Socialdemokraterne P517 Cykelsti Ålsrode - Mølleskolen Socialdemokraterne P518 Cykelsti Grenaa Havn - Grenaa bymidte Socialdemokraterne P519 Cykelsti Voldby - Grenaa Socialdemokraterne P520 Cykelsti - Ring - Ø.Alling-cykelstien Socialdemokraterne 800 P521 Cykelsti Glesborg - Ørum Socialdemokraterne Side 2

4 Udvalg Nr. Tekst Fremsat af Miljø- og teknikudvalget P522 Cykelsti Auning Socialdemokraterne P523 Analyse af pendlerpotentiale i Nordjurs Kommune Socialdemokraterne 300 P524 Renovering Enslevgården Socialdemokraterne P525 LEAN Socialdemokraterne 450 P526 Cykel pendler P-pladser SF P527 Kampagne - Hold din kommune ren Socialdemokraterne P528 Asfalt på vejen bag politigården til stadion Venstre P529 Gratis bybus i Grenaa Venstre P530 Trafiksikkerhed - forbedring af trekantforholdene ved Auning Skole Liberal Alliance P531 Gratis færgefart - Udbyhøj og Voer færger Liberal Alliance P532 Hvad udgør budgettet til græsklipning af grønne arealer Liberal Alliance Miljø- og teknikudvalget Total Erhvervsudvalget P601 Vurdering af Kattegatcentrets vedligeholdelsesbehov Erhvervsudvalget Erhvervsudvalget Total Voksen- og plejeudvalget P701 Misbrug Socialdemokraterne P702 STU-ordning Socialdemokraterne P703 EL-biler i hjemmeplejen SF P704 Opnormering indenfor handicap og psykiatri SF P705 Særlige ungetilbud Socialdemokraterne P706 Puljebeløb til handicap- og psykiatriområdet - ungetilbud VPU P707 Puljebeløb til styrkelse af misbrugsbehandling VPU P708 Puljebeløb til ledsagelses- og netværkstilbud VPU P709 Frivillighedsmidler SF P710 Gratis prævention til unge Socialdemokraterne P711 Seksuel sundhed blandt unge Socialdemokraterne P712 Nye mobiltelefoner til hjemmeplejen Venstre P713 Vedligeholdelsestræning i hjemmeplejen Venstre Voksen- og plejeudvalget Total Hovedtotal Side 3

5 Økonomiudvalget

6 Titel: Ekstra byggerådgivere Nr. P101 (Mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter Indtægter Netto Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller S Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Økonomi: Ansættelse af byggerådgivere Forvaltningens svar: Forvaltningen arbejder på en besvarelse.

7 Økonomiudvalget Titel: Byggesagstider Nr. P102 (Mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,650 1,650 1,650 1, Indtægter Netto 1,650 1,650 1,650 1,650 Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt ja Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller V Venstre Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Venstre har det indtryk, at hver gang der ikke er politisk fokus på byggesagstider, så øges tiden. Hvad skal der tilføres af midler/årsværk, for at der stort set er straksbehandling og godkendelse af ukomplicerede byggesager? Forvaltningens svar: En straks-sagsbehandling vil kun være muligt i de sager, der ikke kræver dispensationer, nabohøringer mv. Det er der rigtig mange af sagerne, der gør. I de helt ukomplicerede og fyldestgørende sager har forvaltningen gennem de seneste 6 måneder haft en sagsbehandlingstid på arbejdsdage. I sammenligning med landsgennemsnittet er byggesagsbehandlingen i Norddjurs Kommune effektiv. Der er et konstant fokus på at fastholde en effektiv opgaveløsning og området følges tæt ledelsesmæssigt. Der er løbende fokus på, om de nødvendige ressourcer er til rådighed eller om der skal tilføres yderligere ressourcer, lige som det er sket med tilførsel af i alt 2 årsværk inden for det seneste halvandet år. De 2 årsværk, der er tilført som følge af det store politiske fokus på området, har resulteret i kortere sagsbehandlingstider i Det tyder på, at den gamle pukkel af uafsluttede sager vil blive nedbragt med op til 40 % inden udgangen af året. Med ovennævnte forbehold in mente er det forvaltningens vurdering, at en egentlig straksbehandling vil forudsætte ansættelse af yderligere 3 sagsbehandlere, således at der anvendes ressourcer svarende til lige over landsgennemsnittet. Det forudses, at der i givet fald vil forekomme perioder, hvor personaleressourcerne ikke vil kunne udnyttes maksimalt, da sagsmængden varerier over tid. Alternativt kan en straks-sagsbehandling indføres ved at tilføre færre ressourcer, dvs. 0-3 Årsværk, mod at prioritere de fuldt belyste, ukomplicerede sager frem for andre byggesager, som til gengæld vil få en tilsvarende længere sagsbehandlingstid. 2

8 Økonomiudvalget Titel: Juridisk bistand Nr. P103 (Mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter Indtægter Netto Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt - Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller SF Socialistisk Folkeparti Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: En vurdering af i hvilket omfang juridisk bistand kan løses af egne ansatte og i hvilket omfang det kan ydes i udbud eller andet, hvor også lokale virksomheder kan byde. SF ønsker en oversigt over hvor megen ekstern juridisk rådgivning, der er indkøbt de seneste år. Forvaltningens svar: Udgifter til juridisk bistand i Neden for er kommunens udgifter til ekstern juridisk bistand i årene 2012 og 2013 opgjort. Listen tager afsæt i de advokatfirmaer, kommunen har benyttet sig af i perioden. Der er ikke lavet en tilbundsgående gennemgang af de enkelte fakturaer fra de respektive firmaer, og tallene kan derfor også indeholde advokatydelser, der ikke er egentlig juridisk bistand. Der er dog formentlig tale om mindre beløb. Udgifter til juridisk bistand (advokater) År Udgift (mio. kr.) , ,6 Ekstern juridisk bistand benyttes primært inden for følgende områder: Udbudsområdet Energi, teknik og miljøområdet Sygedagpengesager Personalesager Klagesager vedr. kommunale afgørelser 3

9 Økonomiudvalget Kommunens egne juristers mulighed for at løse opgaverne I forvaltningen i Norddjurs Kommune er der ansat fire jurister med sagsbehandlende funktioner - to i direktionssekretariatet og en i hhv. indkøbsafdelingen og HR. Endvidere er det besluttet, at der også skal ansættes en jurist i jobcentret. Disse behandler juridiske spørgsmål på en lang række områder, men har deres primære kompetencer inden for deres respektive ansættelsesområder. Kommunens opgaveportefølje er imidlertid af meget varieret karakter, hvorfor det er vanskeligt at dække de nødvendige juridiske kompetencer inden for alle områder. Der vil derfor tilbagevendende være behov for ekstern juridisk bistand til sager, der kræver stærkt specialiseret viden. Kommunen vurderer dog løbende, om et juridisk speciale er så efterspurgt, at det vil være hensigtsmæssigt at ansætte egen jurist til området. Det kunne fx blive tilfældet på indkøbsområdet i takt med, at flere områder sættes i udbud og Norddjurs Kommune indtræder i det kommunale indkøbsfællesskab, Jysk Fællesindkøb. Mulighed for at lokale kan byde på opgaver vedr. juridisk bistand Der er i kommunen ikke tradition for, at opgaverne vedr. juridisk bistand udbydes. I udbudsdirektivet er køb af advokatydelser placeret i det såkaldte bilag IIB, som angiver de tjenesteydelser, der er undtaget fra udbud. Dette betyder som udgangspunkt, at advokatbistand ikke er udbudspligtig uanset størrelsen af indkøbet. Endvidere er opgaverne ofte så specialiserede, at der kun er få potentielle leverandører af den pågældende juridiske ydelse. Der er ikke noget principielt til hinder for at benytte lokale firmaer, og de benyttes da også i dag, typisk til mindre opgaver. Sandsynligheden for at der lokalt (inden for kommunens grænser) kan findes juridisk assistance til de mere komplicerede sager, er dog erfaringsmæssigt meget lille. De større og mere specialiserede advokatfirmaer, der normalt varetager den slags sager, har fortrinsvis hjemme i landets største byer. Et eksempel herpå er det aarhusianske Advokatfirmaet Energi g Miljø I/S, der ofte bruges på miljøområdet, hvor de er eksperter. Et andet eksempel er advokatfirmaet Bech-Bruun (Aarhus/København), der bruges i udbudstekniske spørgsmål, hvor de har de krævede kompetencer. På visse områder er ikke bare den juriske bistand men også de lokale kommunale forhold af så specialiseret karakter, at det giver god mening at benytte sig af samme firma, eller endda samme personer, fra gang til gang. Med andre ord vil kvaliteten af den modtagne bistand øges i takt med, at advokaten/firmaet uddyber sit kendskab til kommunen og dens juridiske problemstillinger. Og der vil også være bedre mulighed for at opnå rabat på rådgivningen. Et eksempel herpå er den rabataftale, kommunen har med advokatfirmaet Bech-Bruun. Konklusion Kommunens opgaveportefølje er af meget varieret karakter, og som følge heraf er den juridiske bistand ofte meget specialiseret. Det vurderes derfor, at kommunen ikke vil kunne opnå besparelser på ekstern juridisk bistand ved i stedet at ansætte egne jurister. 4

10 Økonomiudvalget Titel: Hvor mange penge bruger vi på eksterne konsulenter ved ansættelser Nr. P104 (Mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter Indtægter Netto Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt - Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller A Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Hvor mange penge bruger vi på eksterne konsulenter ved ansættelser Forvaltningens svar: Som udgangspunktet benytter kommunen sig af konsulentfirmaer ved ansættelser direktører. Endvidere kan der anvendes ekstern rådgivning ved ansættelse af chefer, hvis det vurderes, at rekrutteringsopgaven er vanskeligt, og som minimum skal der altid udarbejdes en personprofil. Til at bistå med udarbejdelse af personprofiler i øvrige ansættelser har kommunen uddannet en af sine HR-konsulenter, men det kan af ressourcemæssige grunde kun ske i få tilfælde, og kun på niveauet under chefniveau. I årene 2012 og 2013 er der anvendt ekstern konsulentbistand ved rekruttering af i alt tre forvaltningschefer og en direktør. Udgiften pr. ansættelse har ligget på ca kr. med en samlet udgift til de fire ansættelser på ca kr., svarende til kr. pr. år. Udgifterne dækker den egentlige konsulentydelse, mens annoncering ikke er inkluderet. 5

11 Økonomiudvalget Titel: Gratis byggesagsbehandling Nr. P105 (Mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,000 0,000 0,000 0, Indtægter 2,100 2,100 2,100 2,100 Netto 2,100 2,100 2,100 2,100 Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller I Liberal Alliance Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Vi ønsker en beregning af, hvad det vil koste kommunen at tilbyde gratis byggesagsbehandling for private og erhvervslivet. Forvaltningens svar: Norddjurs Kommune opkræver i dag gebyr for byggesagsbehandlingen som en kombination af faste takster og fast pris pr. m 2. Regeringen har ved ændring af byggeloven den 12. juni 2013 besluttet, at kommunerne senest 1. januar 2015 skal opkræve byggesagsgebyrer på baggrund af det faktiske tidsforbrug på den enkelte sag. Småbygninger som udhuse, carporte, garager og lignende kan stadig faktureres efter fast gebyr. Det er kommunen, der fastlægger gebyrniveauet, og den kan derfor vælge helt eller delvist at gøre sagsbehandlingen gratis(*). Hvis man vælger denne løsning, vil den umiddelbare nettoomkostning være tab af de byggesagsgebyrer, der ellers ville være blevet opkrævet. Udgiften på 2,1 mio. kr. svarer til de indtægter, kommunen havde på byggesagsgebyrer i (*) I hvilket omfang kommunerne selv kan bestemme gebyrniveauet og evt. tilbyde gratis byggesagsbehandling, kan blive påvirket af følgende aftale mellem regeringen og KL: Desuden er regeringen og KL i forlængelse af vækstudspil samt de fælles udvalgsarbejder om henholdsvis kommunal erhvervsfremme og om incitamenter til økonomisk udvikling enige om at gennemføre følgende: Harmonisering af gebyrmodel for byggesager: Regeringen og KL enige om, at gennemføre en ensartet gebyrmodel på tværs af alle kommuner. Der udarbejdes en konkret model, der drøftes af parterne efter sommerferien med henblik på fremsættelse af den nødvendige lovgivning i efteråret 2014 (Aftale om kommunernes økonomi for 2015). 6

12 Økonomiudvalget Titel: Lean medarbejder i administrationen Nr. P106 (Mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,600 0,600 0,600 0, Indtægter Netto 0,600 0,600 0,600 0,600 Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller I Liberal Alliance Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Vi ønsker at afsætte kr til ansættelse af en Lean-medarbejder, der skal fokusere på at optimere den kommunale administration. Forvaltningens svar: En lean-konsulent vil kunne hjælpe organisationen med konkret/systematisk at fastholde fokus på kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen. En lean-konsulent er tovholder på processer, hvor arbejdsgange undersøges og kortlægges, hvorefter brugerne er med til at finde og beslutte, hvordan arbejdsgangene kan forbedres. Forbedringerne kan både være med fokus på kvalitet i opgaveløsningen og med fokus på tidsforbrug/effektivitet i opgaveløsningen. Lean-konsulenten har mange forskellige værktøjer, der kan sætte skub i processen og kender de metoder, som kan bruges til at fjerne fejl og spildtid. Lean-konsulenten er ikke fagspecifik, og samme person kan derfor bruges på alle fagområder. I Norddjurs kommune tages der løbende nye metoder i brug for at sikre en effektiv administration. I disse år er der blandt andet et betydeligt fokus på it-løsninger til forbedring af såvel de forvaltningsinterne processer som den borgerrettede service. I forhold til de borgerrettede opgaver følger kommunen bølgeplanerne for overgang til obligatorisk digital selvbetjening. Heri ligger, at en lang række personlige borgerhenvendelser og papirbaserede ansøgninger erstattes af online-løsninger. 7

13 Økonomiudvalget Titel: Projektmidler til Grenaa havn Nr. P107 (Mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 2, Indtægter Netto 2,000 Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt (Udfyldes af forvaltningen) Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller I Liberal Alliance Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Vi ønsker at afsætte 2 mio. kr. som projektmidler til Grenå Havn. Projektet skal belyse mulighed for oprettelse af nye færgeruter fra et eller flere af de baltiske lande til Grenå. Grenå Havns bestyrelse udarbejder kommissorium for projektet. Forvaltningen skal ligeledes udarbejde et notat, der beskriver, hvordan Norddjurs Kommune lovligt kan tilføre Grenå Havn kr. 2 mio. kr. til ovennævnte projekt. Forvaltningens svar: Forvaltningen er i gang med at udarbejde et notat. 8

14 Økonomiudvalget Titel: Hvad udgør budgettet for rengøring af kommunens 3. adm. bygninger Nr. P108 (Mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter Indtægter Netto Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller I Liberal Alliance Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Til brug for beregning af udliciteringspotentiale ønsker vi følgende belyst: Hvad er budgettet for rengøring af kommunens 3 administrationsbygninger (Allingåbro, Glesborg samt Grenå) Forvaltningens svar: Udgifterne til rengøring af de tre administrationsbygninger lå i 2013 på ca. 1,8 mio. kr. Beløbet indeholder udgifter til lønninger og rengøringsmaterialer. Flere af rengøringsassistenterne har desuden andre funktioner i kommunen: En stilling er delt mellem rengøring og kommunens kantineordning i Allingåbro således, at en medarbejder i Allingåbro primært har kantinefunktion, men dagligt deltager i rengøringsopgaven alt efter mødeaktiviteten den pågældende dag. En stilling i Glesborg er ligeledes delt med en medarbejder, der primært har kantinefunktion, men derudover timer i rengøringen. Rengøringen af Norddjurs Kommunes administrationsbygninger forestås i dag af kommunalt ansat rengøringspersonale. I 2011 blev rengøringen (bl.a. time- og lønforbrug) analyseret af rådgivningsfirmaet Servicemægleren A/S. Konklusionen var, at der ved en udlicitering af rengøringen kunne spares 16,8 %, svarende til kr. årligt. På baggrund af analysen blev rengøringen af administrationsbygningerne delvist omorganiseret i Ændringerne er fortsat gældende i dag. Den største ændring var, at rengøringen af rådhuset i Grenaa blev beskåret med 25 timer ugentligt, svarende til 23 %. For de øvrige bygninger var der tale om mindre justeringer. 9

15 Økonomiudvalget Titel: Mikrolån til personer på overførselsindkomst Nr. P109 (Mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,550 0,550 0,550 0, Indtægter Netto 0,550 0,550 0,550 0,550 Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Nej Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller SF Socialistisk Folkeparti Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Mulighederne for jobskabelse ved brug af mikrolån på samme eller lignende måde som i Århus Kommune. Der ønskes oplysninger om erfaringerne i Aarhus, m.h.t. beskæftigelse og selvforsørgelse og hvad ordningen koster kommunen. Forvaltningens svar: Aarhus Kommune iværksatte i 2010 i samarbejde Socialt udviklingscenter Projekt mikrolån 2.0. Projekt mikrolån 2.0. er en videreudvikling af projekt Mikrolån 1.0. som Socialt Udviklingscenter gennemførte i ligeledes i samarbejde med Aarhus Kommune. Projekt mikrolån 2.0. blev afsluttet i juni 2012 og blev finansieret via midler fra Socialministeriet. Det overordnede formål med projektet har været at skabe sociale og økonomiske rammer for, at udsatte mennesker, der under normale omstændigheder ikke vurderes som kreditværdige og derfor ikke har mulighed for at optage lån til at starte egen virksomhed, får mulighed for at etablere sig i selvstændig beskæftigelse via mikrolån, coaching, forretningsrådgivning samt opbygning af social kapital. Med andre ord har projektets formål på den lange bane været at skabe mulighed for, at mikrolån bliver et reelt og blivende værktøj i beskæftigelsesindsatsen for udsatte borgere. Projektets målgruppe har været personer med andre problemer end ledighed, der modtager kontanthjælp, førtidspension, revalidering eller sygedagpenge. Målgruppen kan med andre ord beskrives som socialt udsatte mennesker. Med socialt udsatte menes mennesker med sammensatte og komplekse problemstillinger, der fx lever i isolation eller generelt befinder sig i en svær livssituation, herunder mennesker med sindslidelse. Udfordringer omkring deltagernes kompetencer til at realisere en virksomhedsidé blev forsøgt løst ved at målrette projektet til personer, der i høj grad vurderedes at være i stand til at håndtere de personlige problemer eller lidelser de har (ud over ledighed), og som derfor måtte formodes at have parathed i forhold til at starte selvstændig virksomhed. Projektet blev derfor målrettet matchgruppe 2 i nuværende matchgruppesystem. 10

16 Økonomiudvalget Forløbet var således opbygget: Rekruttering af Mikrolånere herunder grundig udvælgelsesproces fra 60 ansøgere til 19 deltagere i undervisningsforløb Udarbejdelse af personprofiler Regnskabskursus for potentielle mikrolånere Udarbejdelse af forretningsplaner Etablering af banksamarbejde med Merkur Bank Undervisning i markedsføring Iværksætterkursus fire dages internat Indstilling til og udbetaling af mikrolån til 10 projektdeltagere Udvidelse af gruppen med yderligere 2 virksomheder Informationsmøde om forsikring for erhverv Kursus i SKAT for mikrolånere Momskursus for mikrolånere Etablering af samarbejde med systemet e-moms et brugervenligt og billigt onlinebaseret regnskabssystem Informationsmøde om revision Produktion af hjemmesider og visitkort til alle virksomheder Netværksdage for mikrolånere med fokus på erfaringsudveksling og gensidig sparring Ud af de udvalgte 19 personer gennemførte 13 af dem uddannelsesforløbet, hvoraf de 10 fik godkendt indstillingen om at kunne optage et lån. Der kom 2 personer ekstra til undervejs i forløbet, hvilket betyder, at 12 personer fik tilbud om at optage mikrolån. 4 deltagere ud af 12 var selvforsørgende ved projektets ophør. 3 af disse personer i egen virksomhed etableret i forbindelse med projektet og én gennem løn ifm. uddannelse. Ved afslutningen af projektet blev der lavet en økonomisk beregning af projektet. Med udgangspunkt i de omkostninger, indsatsen har haft i Aarhus kommune, viser beregningerne, at der er en økonomisk gevinst, hvis blot 6 % af deltagerne bliver selvforsørgende i en 5-årig periode. Det vil sige, at hvis 1,2 person ud af et hold på 20 borgere efterfølgende er selvforsørgende i 5 år, har investeringen tjent sig hjem. Nedenstående tabel viser Århus Kommunes beregninger af, hvor meget kommunen skal investere og hvor stor den kommunale gevinst vil være ved forskellige persongrupper. 11

17 Økonomiudvalget Kilde: De viste afkast skal ses i forhold til de merudgifter, mikrolånsprojektet medfører i det første år i forhold til en traditionel indsats. For hver kontanthjælpsmodtager, der succesfuldt deltager i mikrolånsprojektet, er der således tale om et afkast på ca kr. over en seksårig periode (projektperioden + 5 efterfølgende år). For førtidspensionister, som kun opnår en indtjening på kr. årligt, er den økonomiske gevinst for kommunen kun kr. (det over en 6-årige periode), mens gevinsten er større, hvis førtidspensionisten opnår en indtægt på mindst kr., nemlig kr. Ekstraudgifterne i år 0 for kontanthjælpsmodtagere, der deltager i projektet, består i større udgifter til mikrolånsprojektet end traditionel aktiveringsindsats, men dette opvejes næsten af en større statsrefusion, fordi de får aktive tilbud i hele det første år. Når der alligevel er tale om en merudgift på kr., skyldes det især tilskuddet på kr. til opstart af selvstændig virksomhed. Det forudsættes, at deltagerne kommer i beskæftigelse med fuld selvforsørgelse og en indkomst på kr. efter den etårige projektperiode (kontanthjælpsmodtagere). For førtidspensionisternes vedkommende er merudgiften i forhold til en traditionel indsats væsentlig større. Dette skyldes, at førtidspensionister normalt ikke får andet end deres pension og ikke får tilbudt aktivering. For førtidspensionister, der deltager i mikrolånsprojektet, regnes der med, at de opnår en indtægt i størrelsesordenen kr., idet det ud fra de hidtidige erfaringer synes urealistisk, at de kan opnå fuld selvforsørgelse. Førtidspensionister, som ikke deltager i projektet, forventes at fortsætte på førtidspension uden indtægter ved siden af. Grundberegningen er baseret på, at deltagerne i de første 5 år efter afslutningen af projektet er i hel eller delvis beskæftigelse, mens det forudsættes, at de pågældende uden projektet ville have været uden erhvervsmæssig indtægt. 12

18 Økonomiudvalget I Aarhus kommune har man på baggrund af projektets gode erfaringer valgt at gøre mikrolån til et permanent tilbud i beskæftigelsesindsatsen. Den social- og erhvervsfaglige medarbejder, som var ansat i projektet, er fra projektophør fastansat i kommunen til at videreføre tilbuddet. Der er blevet udpeget en tovholder for iværksættervirksomhed i hver afdeling, således at tilbuddet bredes ud i jobcenteret. Tovholdergruppen skal fungere som en samarbejdende enhed i jobcenteret på tværs af de eksisterende afdelinger. Projektmedarbejderen der står for projektet hos Aarhus Kommune kan købes på konsulentbasis til hjælp med at opstarte projektet i andre kommuner. I Norddjurs Kommune vil den umiddelbare udgift til projektet vedrøre ansættelse af en projektleder. Derudover kan der komme udgifter til konsulentydelser i forbindelse med opstarten, fx leveret af Aarhus Kommune. Der er ikke foretaget et skøn over, hvad selve microlånsprojektet kan medføre af investeringer og økonomiske gevinster. 13

19 Arbejdsmarkedsudvalget

20 Arbejdsmarkedsudvalget Titel: Kan sager gøres hurtigere klar til rehabiliteringsteamet Nr. P201 (mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,550 0, Indtægter Netto 0,550 0, Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller AU Arbejdsmarkedsudvalget Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Arbejdsmarkedsudvalget ønsker at få vurderet, om flere sager kan gøres hurtigere klar til rehabiliteringsteamet. Udvalget ønsker belyst gevinster og omkostninger både menneskeligt og økonomisk Forvaltningens svar: Rehabiliteringsteamet blev nedsat primo 2013 som en konsekvens af førtidspensionsreformen. I forhold til tidligere stiller det tværfaglige rehabiliteringsteam præcise krav til den kommunale opgaveløsning og organisering. Teamet rådgiver og indstiller i sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension og sikrer, at borgere i ressourceforløb får en skræddersyet og tværfaglig indsats på tværs af beskæftigelses-, social-, uddannelses- og sundhedsområdet. Forud for mødet i rehabiliteringsteamet skal forvaltningen sammen med borgeren udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del med udgangspunkt i de oplysninger, som allerede foreligger i kommunen og med udgangspunkt i borgerens egen vurdering af den samlede situation. Derudover skal forvaltningen som en del af rehabiliteringsplanens forberedende del indhente borgerens praktiserende læges vurdering af borgerens helbred i forhold til at kunne arbejde. Lovgivningen stiller alene krav om, at den forberedende del af rehabiliteringsplanen skal udarbejdes, når forvaltningen vurderer, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet. Rehabiliteringsteamet indstiller til kommunen, om borgeren skal have et ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension. Forvaltningen skal kunne træffe afgørelse i sagen på baggrund af teamets indstilling og oplysningerne i rehabiliteringsplanens forberedende del, og forvaltningen skal endvidere kunne udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel på baggrund af teamets indstilling. 1

21 Arbejdsmarkedsudvalget For at rehabiliteringsteamet kan behandle sagen og for, at forvaltningen efterfølgende kan tilrettelægge indsatsen er det væsentligt, at den forberedende del er udarbejdet, således at borgerens sag er tilstrækkeligt oplyst. Der er i forbindelse med implementeringen af førtidspensionsreformen ændret i organiseringen af opgaverne samt udarbejdet nye procedurer, skabeloner og arbejdsgange, så der sikres et sagsflow. Der foretages fortsat justeringer heraf. Ved etableringen af rehabiliteringsteamet har det været nødvendigt ikke blot at vurdere alle nye sager i forhold til nye procedurer, men ligeledes allerede eksisterende sager. I forvaltningen har der dermed været en dobbelt udfordring både med at tilpasse sig nye arbejdsgange og med at gennemgå alle både nye og eksisterende sager efter de nye procedurer og retningslinjer. Forvaltningen er endvidere afhængig af at skulle indhente oplysninger og vurderinger fra sundhedsvæsnet. Den nye sagsbehandling opleves dermed mere ressourcekrævende end tidligere. Derudover har arbejdsmarkedsforvaltningen i samme periode været udfordret af dels at skulle implementere reformer på andre områder dels, at der har været et stigende antal kontant- og uddannelseshjælpssager. I 2012 var der i gennemsnit 73 nye kontanthjælpssager pr. måned, mens tallet i 2013 var 84 sager pr. måned. Alene i andet halvår af 2013 var der 89 nye sager pr. måned. I perioden januar til maj 2014 har der været 93 nye kontant- og uddannelseshjælpssager. Derudover har forvaltningen i efteråret 2013 omvisiteret den tidligere gruppe af kontanthjælpsmodtagere i henholdsvis uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Pr. 1. august 2014 er der på kontanthjælpsområdet sket et fald i antallet sager pr. medarbejder på baggrund af omrokeringer og nyansættelser. Således er sagsantallet i ungeteamet i gennemsnit 38 sager pr. medarbejder og i voksenteamet i gennemsnit 55 sager pr. medarbejder. Administrative udgifter: Det vurderes, at der i forvaltningen er tilrettelagt de nødvendige procedurer mv. som fremadrettet kan sikre et sagsflow til rehabiliteringsteamet. Endvidere er det i kommunalbestyrelsens besluttet, at Jobcenter Norddjurs tilføres yderligere medarbejderressourcer, som følge af et belastet arbejdsmiljø i afdelingen. Det drejer sig om ansættelse af en jurist til besvarelse af henvendelser/klager fra borgere, en medarbejder på kontanthjælpsområdet og en tidsbegrænset ansættelse på ydelsesområdet. Udfordringen på kort sigt er, dels at forvaltningen skal have indarbejdet de nye arbejdsgange, herunder den større skriftelighed i udarbejdelse af den forberedende del af rehabiliteringsplaner dels at den eksisterende sagsmængde pr. medarbejder skal nedbringes. Ved i en 2 årig overgangsperiode at tilføre yderligere en medarbejder er det vurderingen, at sagsarbejdet pr. medarbejder kan nedbringes, og at nogle sager kan færdiggøres til rehabili- 2

22 Arbejdsmarkedsudvalget teringsteamet tidligere end hidtil. Det er forventningen, at en yderligere medarbejder vil kunne nedbringe sagsmængden med gennemsnitligt 10 sager pr. medarbejder. Udgiften udgør 0,6 mio. kr. for et årsværk. På sigt er det forventningen, at førtidspensions- og fleksjobreformen samt kontanthjælpsreformen er blevet forankret. Endvidere vurderes, at kontanthjælpsreformen vil medføre at flere sager vedrørende unge vil få et uddannelsessigte frem for at skulle vurderes af rehabiliteringsteamet. Forsørgelsesudgifter: Alle, der deltager i ressourceforløb, får en ydelse ressourceforløbsydelse på samme niveau som deres hidtidige ydelse. Fx vil kontanthjælpsmodtagere, der får et ressourceforløb, modtage en ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau. For sygedagpengemodtagere eller ledighedsydelsesmodtagere, der visitereres til ressourceforløb, udgør ressourceforløbsydelsen et månedligt beløb svarende til den hidtidige ydelse. Ydelsen kan blive justeret undervejs i forløbet. Hvis en person på kontanthjælp fx får et barn undervejs i forløbet, bliver ressourceforløbsydelse hævet til kontanthjælpsniveau på forsørgersats. Modtagere af ressourceforløbsydelse har endvidere ret til ferie og har i ferieperioden ret til at tage til udlandet. Der er dermed ingen direkte økonomiske konsekvenser i forhold til den kommunale forsørgelsesudgift før og efter visitering til ressourceforløb. Dog kan det for kontanthjælpsmodtagere have betydning at ressourceforløbsydelsen i modsætning til kontanthjælp ikke er afhængig af hverken formue eller ægtefællens/samleverens indkomst. Menneskelige konsekvenser: En hurtigere afklaring af sager til rehabiliteringsteamet vil i nogle tilfælde betyde, at borgeren på et tidligere tidspunkt får vished om det videre forløb. Afhængig af rehabiliteringsteamets indstilling kan en hurtigere sagsgang dermed betyde, at borgeren tidligere visiteres til eksempelvis et ressourceforløb. En hurtigere afklaring fordrer dog, at de muligheder som ligger i beskæftigelseslovgivningen samt serviceloven først er udtømte. Endvidere at oplysninger kan indhentes fra sundhedsvæsnet uden lange ventetider. 3

23 Arbejdsmarkedsudvalget Titel: IKV/RKV kompetencevurdering Nr. P202 (mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 3,700 3,700 3,700 3, Indtægter Netto 3,700 3,700 3,700 3,700 Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Nej Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller S Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Hvad vil det koste, at give en garanti for ledige dagpengemodtagere til at få foretaget en IKV/RKV (individuel og real kompetencevurdering) umiddelbart efter ledighed her indtrådt? (Altså udover 6 ugers selvvalgt for ledige dagpengemodtagere). Hvad vil samme tilbud koste i forhold til kontanthjælpsmodtagere? Forvaltningens svar: Formålet med IKV/RKV (individuel og real kompetencevurdering) er, at give den enkelte en formel og anerkendt vurdering af realkompetencer f.eks. i forhold til uddannelsesmål. I en IKV/RKV anvendes en individuel og bred tilgang, som tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, ønsker og behov både i forhold til job og uddannelse. Sigtet er, at den enkelte opnår realistisk afstemning af kompetencer på den ene side og uddannelses- og jobønsker på den anden. Forsikrede ledige kan i dag vælge at deltage i individuel kompetencevurdering efter reglerne om 6 ugers selvvalgt uddannelse. For øvrige ledige gælder, at det er kommunens jobcenter, som i forbindelse med en målrettet indsats kan give den ledige et tilbud om IKV/RKV. Dette gælder for gruppen af kontanthjælpsmodtagere. Det er uddannelsesinstitutioner, som gennemfører IKV/RKV. En IKV tager typisk 1-2 dage og den gennemsnitlige deltagerpris er oplyst til ca kr. 4

24 Arbejdsmarkedsudvalget På baggrund af antal nye forløb i 2013 og en deltagerpris på kr. kan der foretages en skønsmæssig beregning af den samlede kommunale udgift til IKV/RKV, såfremt tilbuddet blev givet til alle nyledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere: Udgift til IKV/RKV (mio. kr.): Forsikrede ledige (1.350 kr. x nye forløb pr år) 2,7 Kontanthjælpsmodtagere (1.350 kr. x 723 nye forløb pr år) 1,0 = Udgift i alt 3,7 I beregningen er forudsat, at alle ledige på hhv. dagpenge og kontant- og uddannelseshjælp garanteres en IKV/RKV umiddelbart efter ledighedens indtrædelse. Der er i beregningen således ikke modregnet for den andel af de forsikrede ledige, som allerede i dag vælger en IKV/RKV i forbindelse med 6 ugers selvvalgt uddannelse. Endvidere er forudsat, at udgifter til en garanti for IKV/RKV ligger udover driftsloftet, idet der er tale om en ekstraordinær indsats. For udgifter over driftsloftet bærer kommunen selv 100 procent af udgiften, mens der er 50 procent statsrefusion for udgifter under driftsloftet. Der gøres øvrigt opmærksom på, at lovgivningen præciserer, at den enkelte ledige skal behandles individuelt, og at aktiveringsindsatsen skal tilrettelægges efter den enkeltes ønsker og behov. En garanti for en IKV/RKV til alle ledige umiddelbart efter at ledigheden er indtrådt kan derfor være i strid med beskæftigelseslovgivningens intention om et individuelt aktiveringsforløb. 5

25 Arbejdsmarkedsudvalget Titel: Socialøkonomiske virksomheder og kommunale beskæftigelsesprojekter Nr. P203 (mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter Indtægter Netto Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja, adm. udgifter (udgifter til forsørgelse og Antal fuldtidsstillinger indsats er udenfor) Parti / forslagsstiller SF Socialistisk Folkeparti Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Forslag til konkrete indsatser, der kan sikre borgere fastholdelse eller mulighed for varig tilbagevending til arbejdsmarkedet. Herunder: - anvendelse af socialøkonomiske virksomheder og kommunale beskæftigelsesprojekter. Om kommunale projekter ønskes en vurdering af, hvorledes Norddjurs kan igangsætte nye job-muligheder, og samtidig 1) respektere at faste opgaver løses af almindelige ansættelser og 2) undgå at misbrug på områder hvor der er sket personalereduktioner. Forvaltningens svar: Socialøkonomiske virksomheder: Jobcenter Norddjurs kan i lighed med øvrige private og offentlige virksomheder samarbejde med socialøkonomiske virksomheder om den beskæftigelsesrettede indsats. Socialøkonomiske virksomheder kan defineres som private virksomheder, der driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme særlige sociale formål jf. anbefalingsrapport fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder. Virksomhederne producerer og sælger varer eller tjenesteydelser på et marked med henblik på at fremme det sociale formål, og geninvester det meste eller hele overskuddet fra denne forretning i virksomheden eller dens formål. Det sociale formål kan f.eks. være beskæftigelse af udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Målgruppen kan være personer med fysiske eller psykiske handicap, hjerneskadede, hjemløse eller misbrugere. Jobcentret kan med udgangspunkt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samarbejde med socialøkonomiske virksomheder om at fastholde eller hjælpe ledige tilbage i beskæftigelse f.eks. gennem virksomhedspraktik eller løntilskud. En anden mulighed for samarbejde er, at socialøkonomiske virksomheder kan gennemfører særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for udsatte ledige, som betales af jobcentret, forud 6

26 Arbejdsmarkedsudvalget for at de kan tilbyde dem ansættelse i virksomheden eller med henblik på at give dem et bedre udgangspunkt for at søge job i andre virksomheder. Det kan dermed være en del af de socialøkonomiske virksomheders forretningsmodel, at de både tjener penge på at gennemføre disse forløb, som normalt finansieres af kommunen, og at de også leverer andre ydelser eller produkter, der afsættes på almindelige markedsvilkår. Fordelene ved et samarbejde med socialøkonomiske virksomheder kan være, at denne type virksomheder er rummelige, fordi de ofte er i stand til at tage særlige hensyn i det daglige arbejde, og at de derigennem formår at skabe jobs til særligt udsatte borgere. En del socialøkonomiske virksomheder har desuden en særlig viden og ekspertise i forhold til at opkvalificere og ansætte borgere med bestemte handicaps eller problemstillinger. Endelig kan borgere, der ellers har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, bliver inkluderet i et meningsfuldt arbejdsfællesskab. Det gælder imidlertid for socialøkonomiske virksomheder som for alle øvrige private og offentlige virksomheder, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik eller ansatte med løntilskud (jf. beskæftigelseslovens 48 og 62). Udover et samarbejde mellem det kommunale jobcenter og den socialøkonomiske virksomhed om beskæftigelsesindsatsen kan kommunen støtte virksomheder af denne type gennem køb af ydelser. På dette punkt beskrives den kommunale udbudspraksis imidlertid som en barriere, da udbudsreglerne er for ufleksible til at tilgodese de socialøkonomiske virksomheder. Specifikt peges på, at der er usikkerhed i forhold til om sociale hensyn kan inddrages ved kommunale indkøb, eksempelvis igennem brug af sociale klausuler i rammeaftaler eller mindre udbud. Alternativet til socialøkonomiske virksomheder er ordninger, som støtter almindelige virksomheder i at tage et større socialt ansvar. Fra 2013 er det for eksempel blevet mulig at etablere såkaldte minifleksjobs. Et fleksjob er et almindeligt arbejde i en privat eller offentlig virksomhed til personer med varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet. Den nye fleksjobmodel gør det muligt for almindelige virksomheder at finde plads til personer med nedsat arbejdsevne i få timer pr. uge. Modellen bidrager dermed til at etablere et mere rummeligt arbejdsmarked. Indsatser og kommunale projekter: Generelt så er formålet med den aktive beskæftigelsesindsats ikke kun i Norddjurs Kommune men også landspolitisk, at give ledige de nødvendige kompetencer til, at de fastholdes eller kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Dette skal ske ved en indsats, som sikrer den ledige den korteste vej tilbage på arbejdsmarkedet og til selvforsørgelse. Det er dermed ikke en selvstændig målsætning at øge udbuddet af jobs/arbejdspladser, som fastholder ledige i offentlig forsørgelse. 7

27 Arbejdsmarkedsudvalget Ledige på kanten af arbejdsmarkedet og langtidsledige er to selvstændige indsatsområder i Jobcenter Norddjurs beskæftigelsesplan, hvor beskæftigelsesministeren har opstillet særlige beskæftigelsesmål. For ledige på kanten af arbejdsmarkedet er målsætning for 2014 at begrænse tilgangen af personer til førtidspension fra sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og kontanthjælp mest muligt. Med baggrund i de opnåede resultater i 2012 og den nye fleksjob- og førtidspensionsreform er indsatsen i 2014 blevet udvidet. Reformen af førtidspensionsområdet medvirker til at begrænse antallet af personer særligt unge, der tidligere er overgået til førtidspension. Med baggrund i reformen har Jobcenter Norddjurs derudover fokus på, at der på tværs af forvaltninger, herunder også den regionale sundhedssektor, arbejdes med løsningsmuligheder for, at borgeren bliver en del af det ordinære arbejdsmarked inden eventuel overgang til førtidspension. Konkret kan nævnes, at flere er kommet i fleksjob i offentlige og private virksomheder. Derudover åbner muligheden for at tilkende et ressourceforløb et mere tværfagligt forløb, som kan forbedre den lediges mulighed for at vendte tilbage til arbejdsmarkedet. Indsatsen kan endvidere suppleres med forskellige støtteordninger, som mentor, hjælpemidler mv. Disse ordninger kan endvidere anvendes i forbindelse med at fastholde beskæftigede i job. For langtidsledige er målsætningen for 2014 at reducere antallet af langtidsledige med en virksomhedsrettet indsats understøttet af en målrettet kompetenceudvikling. Indsatsen er en fortsættelse og nytænkning af den tidlige indsats over for målgruppen af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. På den baggrund tilstræbes, at ledige indkaldes til samtale tidligere end de lovbundne krav og inden for de første 14 dages ledighed. Dermed kan der hurtigt tilrettelægges en indsats sammen med borgeren. Dette understøttes med en model for at screene de ledige, som kan være i risiko for at blive langtidsledige. Derudover har Norddjurs Kommune vedtaget en målsætning om at nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger gennem en udvidet indsats i forhold til at fastholde sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsen her har blandt andet fokus på brug af delvis raskmelding og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Endvidere er der fokus på at få afklaret langtidssygemeldte til fleksjob. Den virksomhedsrettede indsats foregår både i de private virksomheder og i offentlige institutioner og administration. Et andet indsatsområde er en styrkelse af samarbejdet med private virksomheder om beskæftigelsesindsatsen. En forudsætning for en god virksomhedsrettet aktivering er, at jobcentret har et godt kendskab og en tæt kontakt til de lokale virksomheder. Der skal udarbejdes en virksomhedsstrategi, som skal understøtte dialogen med virksomhederne. Endvidere 8

28 Arbejdsmarkedsudvalget skal samarbejdet med virksomhederne udbygges med udgangspunkt i virksomhedscentre og partnerskabsaftaler. Jobcenter Norddjurs havde i 2013 aftale med 38 virksomheder om knap 100 aktiveringspladser. Det lokale beskæftigelsesråd (LBR) og Norddjurs Kommune vil i samarbejde med Djurslands Erhvervsråd arbejde for, at virksomhedsindsatsen udvides, så flere unge får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Den virksomhedsrettede indsats er endvidere målrettet Norddjurs Kommune som offentlig arbejdsgiver. Indsatsen omfatter virksomhedspraktik, løntilskud og nyttejobs. Kommunen skal som arbejdsgiver stille et vist antal løntilskudsstillinger til rådighed for jobcentret. Endvidere har Norddjurs Kommune etableret en række vikarjobs i forbindelse med jobrotationsprojekter i kommunen, hvor ledige har mulighed for ansættelse i vikariater, mens fastansatte er på uddannelse. Derudover har kommunen ansatte i fleksjob og skånejob, og der eksisterer særlige arbejdsmarkedsordninger som servicejob og seniorjob, som giver en særlig gruppe af ledige ret til ansættelse i kommunen. 9

29 Arbejdsmarkedsudvalget Titel: Revalidering Nr. P204 (mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter Indtægter Netto Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Nej Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller SF Socialistisk Folkeparti Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Hvilke muligheder er der for revalideringsstøtte til teoretisk, mellemlang og videregående uddannelse, så borgeren kan styrke sin varige tilknytning til arbejdsmarkedet Forvaltningens svar: I henhold til Lov om aktiv socialpolitik 46 så er revalidering erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. En person, der er berettiget til sådan hjælp, kaldes en revalidend. Endvidere følger af 46, stk. 2, at kommunen giver tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne (Lov om aktiv socialpolitik) eller anden lovgivning, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv. Der er dermed tre betingelser, der skal være opfyldte for, at der kan bevilges revalideringsstøtte til teoretisk, mellemlang og videregående uddannelse. For det første er det en betingelse, at personen har begrænsninger i arbejdsevnen. Begrænsningerne kan have mange forskellige årsager og kan skyldes fysiske, psykiske og/eller sociale faktorer. Uanset hvilke faktorer, der indgår, er det afgørende for vurderingen, hvorledes disse faktorer i det konkrete tilfælde påvirker arbejdsevnen. For det andet er det en betingelse for at yde hjælp efter 46, at der er en realistisk mulighed for, at denne hjælp vil kunne bringe personen ind i eller tilbage til en erhvervsmæssig tilværelse eller bidrage til en væsentlig forbedring af personens erhvervsmæssige situation. Endelig for det tredje så skal kommunen kun bevilge revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter lov om aktiv socialpolitik eller anden lovgivning, herunder lov om en aktiv 10

30 Arbejdsmarkedsudvalget beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at personen kan klare sig selv. Hvorvidt en person er berettiget til revalideringsstøtte til teoretisk, mellemlang og videregående uddannelse afhænger derfor af en konkret vurdering af, om det beskæftigelsesrettede formål opfyldes, herunder om hele viften af tilbud for at bringe personer hurtigst og kortest muligt tilbage på arbejdsmarkedet er opbrugte. For at eksemplificere dette beskrives nedenfor en række afgørelse fra Ankestyrelsen. I en sag har Ankestyrelsen lagt vægt på, at formålet med revalidering var, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet. Efter oplysningerne om ansøgers helbredsmæssige forhold, skønnede Ankestyrelsen, at en uddannelse til sygeplejerske ikke kunne medvirke til, at ansøger kunne fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, da de skånehensyn, som ansøger havde behov for, ikke kunne tilgodeses ved arbejdet som sygeplejerske (A-23-99). I A vurderede Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at ansøger allerede havde en erhvervsmæssig erfaring, der medførte, at hun kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet uden forudgående omskoling eller lignende. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i Principafgørelse fastslået, at der i forhold til revalidering skal foretages en bred vurdering af, hvad der kan anses som et passende arbejde. Udvalget bemærkede i den forbindelse, at der også skulle søges arbejde, som ansøger ikke var uddannet til, men som ansøger ville kunne varetage, eventuelt via en kort oplæring. Det forhold, at ansøger havde en uddannelse, som ikke længere kunne bruges, gav ikke i sig selv ret til en ny uddannelse. Personer, der er under uddannelse, skal som udgangspunkt bruge de almindelige uddannelses- og arbejdsmarkedsordninger, jf. Principafgørelse A Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at en studerende i sygdomsperioder under et uddannelsesforløb som udgangspunkt skulle anvende de almindelige ordninger bl.a. Statens Uddannelsesstøtte, også i situationer, hvor studiet måtte forlænges på grund af sygdom. Der blev lagt vægt på den gunstige prognose for helbredelse, og at der ikke var tale om en meget betydelig forlængelse af studiet. 11

31 Børne- og ungdomsudvalget

32 Børne- og ungdomsudvalget Titel: Børnepasning Nr. P301 (Mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter -2,084-2,084-2,084-2, Indtægter 16,280 16,280 16,280 16,280 Netto 14,196 14,196 14,196 14,196 Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja Antal fuldtidsstillinger 10,6 10,6 10,6 10,6 Parti / forslagsstiller A Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Beregning på gratis SFO / alternativt meget billig SFO Økonomi, hvis der er fælles prisniveau på SFO og dagpleje. Hvilken økonomisk konsekvens er der for administrationen ved, at ændre praksis i Norddjurs' pladsanvisning fra prioritering efter "ældste barn først til mølle" til "først indskrevne barn først til mølle". Kræver det f.eks. færre/flere årsværk at ændre praksis, eller er der blot tale om en system-forandring? Forvaltningens svar: 1) Beregning på gratis SFO / alternativt meget billig SFO Økonomi, hvis der er fælles prisniveau på SFO og dagpleje. Forældrebetalingstaksten til SFO en er i forbindelse med folkeskolereformen blevet genberegnet, så forældrebetalingstaksten reduceres svarende til reduktionen i åbningstiden. Desuden har Kommunalbestyrelsen d. 17. juni 2014 besluttet at forældrebetalingsandelen nedsættes fra 73 pct. til 62 pct. Dette medfører, at forældrebetalingen i 2015 nedsættes til kr. pr. måned i 11 måneder. Hvis forældrebetalingstaksten reduceres til 0 kr., medfører det merudgifter på 14,2 mio. kr.(netto). Hvis forældrebetalingstaksten f.eks. sættes til 500 kr., medfører det merudgifter på 10,0 mio. kr. (netto). Hvis taksten for en SFO-plads skal svare til taksten for en børnehaveplads, som forventes at blive kr., vil det medføre merindtægt på 1,7 mio. kr. (netto). Der blev til budget afsat 1,5 mio. kr. i 2014 og 3,0 mio. kr. i overslagsårene til nedsættelse af forældrebetalingstaksten og tilpasning af økonomien i SFO ved et eventuelt frafald. Kommunalbestyrelsen besluttede d. 17. juni 2014, at forældrebetalingsandelen nedsættes fra 73 pct. til 62 pct., finansieret med 2,0 mio. kr. af det afsatte beløb på 3,0 kr. i overslagsårene. 1

33 Børne- og ungdomsudvalget Hvis forældrebetalingen ændres til hhv kr., 500 kr. og 0 kr. om måneden vil indtægterne være følgende: Indtægt - for børn i almen SFO: Takst pr. mdr. i 11 mdr Forældrebetaling Søskenderabat Økonomisk friplads Samlet (i kr.) (- = indtægter / + = udgifter) Ændring af forældrebetalingstaksten påvirker også taksten for børn i SFO i specialklasser og Djurslandsskolen, da taksterne er ens for børn i de to tilbud. Ved en ændring af taksten til 0 kr., vil der netto være mindre indtægter på 0,4 mio. kr. i form af manglende forældrebetaling inkl. mindre udgifter til søskenderabat og økonomisk friplads. Desuden vil der være en afledt effekt for børn, der har sociale fripladser. Her vil der opnås en besparelse, da kommunen vil mindske sine udgifter til social friplads på 0,8 mio. kr. ved en takst på 0 kr. Hvis forældrebetalingstaksten reduceres til 0 kr. kan der muligvis ske en større tilmelding til SFO, hvilket kan medføre et større behov for personaleressourcer. På nuværende tidspunkt benytter 85,2 pct. af eleverne i klasse sig af almen SFO. Hvis taksten fastsættes til 0 kr., og det antages, at alle elever derved har adgang til SFO, vil en lineær forøgelse af personaleressourcerne medføre en merudgift på 3,7 mio. kr. Hvis det antages, at personalebehovet er på 95 pct. ved en takst på 500 kr., vil det medføre en merudgift på 3,6 mio. kr. Ved en takstændring til kr. forventes efterspørgslen ikke at skabe behov for yderligere personaleressourcer. 2

34 Børne- og ungdomsudvalget I nedenstående tabel er de samlede økonomiske konsekvenser opstillet: (I kr.) Forældrebetaling, søskenderabat og Fastholdelse af takst på kr. Ændring af takst fra til kr. Ændring af takst fra til 500 kr. Ændring af takst fra til 0 kr. økonomisk friplads for børn i almen SFO Personaleudgifter til almen SFO Forældrebetaling, søskenderabat og økonomisk friplads for børn i special SFO Social friplads klasses fritidstilbud Samlet (- = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt) Det skal bemærkes, at ovenstående merudgifter er ekskl. de resterende 1,0 mio.kr af de oprindelige 3,0 mio. kr., som er afsat i overslagsårene til nedsættelse af forældrebetalingstaksten og tilpasning af økonomien i SFO. Merudgiften for en takst på henholdsvis 500 kr. og 0 kr. vil reduceres til henholdsvis 8,9 mio. kr. og 13,2 mio. kr., hvis de resterende 1,0 mio. kr. medregnes. På nogle af skolerne/børnebyerne er der et tilbud til 4. klasserne i SFO, som finansieres af forældrebetalingsindtægterne. Hvis SFO-taksten sættes til 0 kr., vil det medføre en manglende finansiering på 0,4 mio. kr., mens der ved en takst på 500 kr. vil mangle en finansiering på 0,2 mio. kr. Det er frivilligt for den enkelte skole/børneby, om der oprettes et tilbud til 4. klasserne i SFO. 2) Hvilken økonomisk konsekvens er der for administrationen ved at ændre praksis i Norddjurs' pladsanvisning fra prioritering efter "ældste barn først til mølle" til "først indskrevne barn først til mølle". Kræver det f.eks. færre/flere årsværk at ændre praksis, eller er der blot tale om en system-forandring? Forvaltningen forventer ikke væsentlige ændringer i antallet af årsværk i pladsanvisningen som følge af en indførelse af først indskrevne barn først til mølle -princippet. I dag anviser og visiterer pladsanvisningen pladserne efter børnenes alder og ved en ændring af dette princip, vil konsekvensen først og fremmest blive, at rækkefølgen af børnene vil være anderledes på ventelisterne. Anvisningen og visiteringen vil stadig skulle ske på samme måde rent arbejdsmæssigt, hvor pladserne tildeles på baggrund af ventelisten og nogle nærmere fastsatte kriterier. Hvis der med ændringen samtidig indføres et it-system, som kan håndtere det ændrede anvisningsprincip, vil der muligvis kunne opnås en større grad af automatisering af arbejdsgangene. Hvorvidt dette vil kunne medføre en besparelse er usikkert, da der dels vil være udgif- 3

35 Børne- og ungdomsudvalget ter forbundet med anskaffelse og licens til et it-system og dels er der usikkerhed om graden af effektivisering af arbejdsgangen. I dag styrer pladsanvisningen kapaciteten og økonomien i kommunens dagtilbud ved, at der løbende øges/reduceres i kapaciteten i daginstitutionerne, når der sker ændringer i børnetallet. Omvendt tilstræbes det at holde kapaciteten og økonomien nogenlunde konstant i dagplejen. Dette skyldes, at det er mindre omkostningsfuldt at ændre i kapaciteten i daginstitutionerne frem for i dagplejen, idet kapacitetstilpasninger i dagplejen oftere kræver nyansættelser eller fyringer, mens man i daginstitutionerne, hvor ressourcerne reguleres ved merindskrivningspuljen i ressourcefordelingsmodellen, bedre kan tilpasse kapaciteten. Hvis der indføres et først indskrevne barn først til mølle -princip, som også gælder ved skifte fra dagpleje/vuggestue til børnehave, vil det ikke længere være muligt at sikre kapacitets- og økonomistyringen ved, at daginstitutionerne er buffer, som det er beskrevet ovenfor. Det kan oplyses, at der på børne- og ungdomsudvalgets møde den 27. august 2014 er et punkt vedrørende: Drøftelse af evaluering af principper for optagelse af børn i dagpasningstilbud. Det skal bemærkes, at der ved en ændring af anvisningsprincippet kan ske en skævvridning i tildelingen af dagtilbudspladser. Det vil muligvis oftere være mere ressourcestærke forældre, der får skrevet deres børn op tidligt. En konsekvens heraf kan blive, at de ressourcesvage forældre kan risikere at få tildelt pladser langt fra deres bopæl, ligesom der kan opstå institutioner, hvor børnesammensætningen primært udgøres af børn af mindre ressourcestærke forældre. 4

36 Børne- og ungdomsudvalget Titel: Reduktion af lukkedage i daginstitutioner Nr. P302 (Mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,670 1,670 1,670 1, Indtægter -0,310-0,310-0,310-0,310 Netto 1,360 1,360 1,360 1,360 Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja Antal fuldtidsstillinger 3,5 3,5 3,5 3,5 Parti / forslagsstiller A Socialdemokratiet Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Tidligere beslutning belyses, idet beslutning herom tidligere er truffet. Er der yderligere nødvendig økonomi knyttet hertil. Forvaltningens svar: KL og regeringen blev med økonomiaftalerne for 2009 og 2010 enige om, at løsrevne lukkedage skal afskaffes. Det betyder, at lukkedage herefter udelukkende kan placeres på dage med lavt fremmøde blandt de indskrevne børn. Kommunen skal derfor fastsætte kriterier for lavt fremmøde, således at en lukkedag alene kan afholdes, hvis pasningsbehovet i den enkelte institution vurderes at ligge indenfor disse kriterier. Kommunalbestyrelsen vedtog den 1. juni 2010 kriterierne for lavt fremmøde blandt børn i institutionerne: I dagtilbud med mere end 50 børn skal fremmødet være mindre end 20 % af de indskrevne børn for, at der er tale om lavt fremmøde. I dagtilbud med mindre end 50 børn skal fremmødet være på færre end 10 af de indskrevne børn for, at der er tale om lavt fremmøde. Forældrebestyrelsen inddrages i beslutningen om lukkedage og deres placering. Forældre med pasningsbehov på de dage, hvor barnets dagtilbud holder lukket, skal have et tilbud om pasning i et andet dagtilbud. Samtidig med, at dagtilbuddet fastsætter lukkedage, skal der indgås aftale om alternativ pasning for forældre med pasningsbehov på dage, hvor der er lukket i deres barns dagtilbud, og forældrene skal i god tid orienteres om, hvor der tilbydes alternativ pasning. Pædagogiske dage kan alene placeres på dage, hvor der ifølge kriterierne er lavt fremmøde i institutionen, og alternativ pasning skal i disse tilfælde tilbydes forældre med behov for pasning. I Norddjurs Kommune er der som udgangspunkt ikke lukkedage på dagtilbudsområdet. Det er således muligt, at få sit barn passet alle dage med undtagelse af lørdage, søndage, helligda- 5

37 Børne- og ungdomsudvalget ge, d. 5. juni og d. 24. december. Enkelte institutioner kan holde lukket på andre dage i løbet af året, men skal gøre det i overensstemmelse med de ovenstående præciserede kriterier. På tidspunkter, hvor en institution holder lukket, vil det i stedet være muligt for forældrene at få barnet passet i en anden institution. Daginstitutionerne i Norddjurs Kommune har i gennemsnit 15 dage om året, hvor der holdes lukket, men hvor det er muligt at opnå alternativ pasning for forældrene. De 15 dage omhandler fredagen efter Kr. himmelfartsdag, dage mellem jul og nytår, samt to uger i sommerferien. Hvis alle institutionerne skal holde åbent i disse dage, medfører det personaleudgifter på 1,2 mio. kr. Åbningstiden i institutionerne er på 51,5 timer om ugen og med forudsætningen om, at der mindst skal være to medarbejdere på arbejde, vil det kræve 2,78 medarbejdere at dække en uge. Personalebehovet kan være forskelligt fra institution til institution alt efter antal børn i institutionen. I gennemsnit forventes børn pr. måned i perioden juni-august i institutionerne. For at beregne personalebehovet er institutionerne opdelt i tre grupper: under 40 børn, børn og over 60 børn. Det er opgjort i P303 Opnormering på dagpasningsområdet, at der i dag er 7,2 barn pr. voksen. Hvis denne normering også skal gælde på de nuværende lukkedage, vil der gennemsnitlig være følgende personalebehov: Antal institutioner Personalebehov ved Antal børn ved 20 pct. fremmøde Gruppering af institutioner pr. maj pct. fremmøde hos børnene pr. institution Personalebehov i alle institutioner Under 40 børn 6 6,0 2,78 16,68 40 til 60 børn 8 10,0 2,78 22,24 Over 60 børn 6 14,0 2,78 16,68 I alt 20 55,60 En gennemsnitsløn for personalet i daginstitutionerne er kr. om året, hvilket svarer til en lønudgift på kr. pr. dag. Når det forudsættes at fremmødet vil være på 20 pct. af børnene i de anførte lukkedage vil merudgiften blive: 55,6 personale * kr./dag * 15 dage. Dvs. en udgift til personaleomkostninger på ca. 1,2 mio. kr. Børnenes fremmøde på 20 pct. i ovenstående er baseret på et skøn. Det kan være vanskeligt at vurdere i hvilken grad, fremmødet vil påvirkes af, at børnenes daglige pasningstilbud er åben. 6

38 Børne- og ungdomsudvalget En forøgelse af personalenormeringen vil have en afledt effekt på forældrebetaling på 0,3 mio.kr. samt på fripladser og søskenderabat på 0,1 mio. kr. Der forventes afledte udgifter til el, vand, varme og rengøring på 0,3 mio. kr. for institutionerne samlet set for at holde åbent ekstra 15 dage om året. Den samlede kommunale merudgift ved afskaffelse af lukkedage forventes således at være på ca. 1,3 mio. kr. En afskaffelse af lukkedage udelukkende i sommerferien vil medføre merudgifter på 0,9 mio. kr. 7

39 Børne- og ungdomsudvalget Titel: Opnormering på dagpasningsområdet Nr. P303 (Mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 3,900 3,900 3,900 3, Indtægter -0,900-0,900-0,900-0,900 Netto 3,000 3,000 3,000 3,000 Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja Antal fuldtidsstillinger 8,5 8,5 8,5 8,5 Parti / forslagsstiller SF Socialistisk Folkeparti Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: 1) En vurdering af, hvad opnormering på f.eks. 3 mio. kr. efter børnetal vil betyde for daginstitutionerne. 2) En vurdering af hvad kravene om dokumentation herunder anvendelsen af dokumentationsredskabet Infoba og trivsel- og inklusionsmålinger betyder. Hvor meget tid går fra børnene til arbejdet med dokumentationen. Forslaget sigter ikke på at afskaffe dokumentation, men at afklare konsekvenser for tiden med børnene. 3) Hvor vil en opnormering på 3 mio. kr. placere Norddjurs i forhold til normering i landets øvrige kommuner, og hvor ligger vi nu? Forvaltningens svar: 1) En vurdering af, hvad opnormering på f.eks. 3 mio. kr. fordelt efter børnetal vil betyde for daginstitutionerne. En beregning af effekten ved en opnormering på 3,0 mio. kr. viser, at normeringen i kommunens daginstitutioner samlet vil forøges med 8,5 voksne, når det forudsættes, at fordelingen mellem pædagoger og medhjælpere er den samme som i dag. En opnormering på 3,0 mio. kr. vil medføre, at der vil være 6,8 børn pr. voksen beregnet som gennemsnit af vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner, hvor der i dag er 7,2 børn pr. voksen. Det betyder i gennemsnit 3,3 minutter ekstra voksentid pr. barn pr. dag. En gruppe på 10 børn vil med andre ord få 33 minutter ekstra voksentid om dagen. Det skal bemærkes, at den beregnede forøgelse af voksentid bygger på en forudsætning om, at opnormeringen fordeles ligeligt mellem børnene. I beregningen af barn pr. voksen er der ikke sondret mellem de forskellige aldersgrupper i institutionerne, hvorfor angivelsen er udtryk for et overordnet gennemsnit. Det er forudsat i beregningen, at opnormeringen på 3,0 mio. kr. vil medføre merindtægter på forældrebetaling på 0,8 mio. kr. Modsat vil kommunen få afledte udgifter til fripladser og 8

40 Børne- og ungdomsudvalget søskenderabat på 0,3 mio. kr. Nettoudgifterne til en opnormering på 3,0 mio. kr. vil derfor være på 2,5 mio. kr. jf. nedenstående tabel. Finansiering af opnormering i daginstitutioner (1.000 kr. i 2015 priser) Udgifter Opnormering Afledte udgifter til fripladser og søskenderabat 250 Indtægter Forældrebetaling 25 pct. af opnormeringen -750 Kommunens nettoudgift Hvis nettoudgiften for kommunen i stedet samlet skal være på 3,0 mio. kr. vil det betyde, at opnormeringen skal være på 3,6 mio. kr. grundet den afledte effekt af forældrebetalingen. Det vil samtidig medføre, at der vil være 6,7 børn pr. voksen beregnet som gennemsnit af vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner, hvor der i dag er 7,2 børn pr. voksen. Det betyder i gennemsnit 4 minutter ekstra voksentid pr. barn pr. dag. Finansiering af opnormering i daginstitutioner (1.000 kr. i 2015 priser) Udgifter Opnormering Afledte udgifter til fripladser og søskenderabat 296 Indtægter Forældrebetaling 25 pct. af opnormeringen -900 Kommunens nettoudgift ) En vurdering af hvad kravene om dokumentation herunder anvendelsen af dokumentationsredskabet Infoba og trivsel-og inklusionsmålinger betyder. Hvor meget tid går fra børnene til arbejdet med dokumentationen. Forslaget sigter ikke på at afskaffe dokumentation, men at afklare konsekvenser for tiden med børnene. Fra skole- og dagtilbudsafdelingens side er der stillet krav om, at alle børn skal have vurderet deres inklusionsmiljø og deres trivsel 2 gange om året fra januar Denne vurdering sker gennem brug af redskaberne Inklusionsmiljø og Trivsel. Ligeledes er der via den politisk vedtagne Kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering et krav om, at alle 3-årige og alle 5-årige skal sprogvurderes. Endelig er der qua Dagtilbudsloven et krav om, at alle daginstitutioner skal udarbejde pædagogiske læreplaner for institutionen som helhed - og ikke for det enkelte barn - hvert andet år. Nedenfor følger et skøn over, hvor meget tid personalet bruger på dokumentation i løbet af et år pr. barn i forhold til de ovenstående nævnte krav. I skønnet er der ikke taget højde for 9

41 Børne- og ungdomsudvalget den tid, personalet bruger til anden dokumentation, f.eks. udarbejdelse af handleplaner, indstillinger til PPR mm. Dokumentation Anslået tidsforbrug for det pædagogiske personale Inklusionsmiljø 2 personaler x 2 timer pr. barn x 2 gange om året = 8 timer i alt om året pr. barn i daginstitutionen* Trivsel 2 personaler x 2 timer pr. barn x 2 gange om året = 8 timer i alt om året pr. barn i daginstitutionen* Sprogvurdering 1 personale x 2 timer pr. barn ved hhv. 3 år og 5 år = 4 timer i alt pr. barn i løbet af barnets tid i daginstitutionen Pædagogiske læreplaner Alle personaler i en daginstitution x 6 timer hvert andet år * Der beregnes med 2 personaler pr. barn i vurderingerne af børnenes inklusionsmiljø og trivsel. For at understøtte den faglige refleksion i disse vurderinger anbefales det, at medarbejderen ikke sidder alene med vurderingerne, men netop kan have en faglig refleksion sammen med en kollega. I forlængelse af de ovenstående tal skal det understreges, at brugen af redskaberne Inklusionsmiljø og Trivsel ikke er fuldt implementeret endnu, hvilket skyldes IT- og personalemæssige udfordringer. Det er forvaltningens forventning, at tidsforbruget pr. barn vil falde til det halve dvs. ca. 4 timer pr. barn om året i forhold til disse to redskaber. Det skal bemærkes, at personalets dokumentation og refleksion over egen praksis i forhold til børnene er en afgørende faktor for, at personalet kan levere høj kvalitet i daginstitutionerne til gavn for børnenes trivsel og læring. 3) Hvor vil en opnormering på 3 mio. kr. placere Norddjurs i forhold til normering i landets øvrige kommuner, og hvor ligger vi nu? Norddjurs Kommunes nettoudgifter til børnepasning ligger ifølge ECO-nøgletallene på kr. pr. 0-5 årige for budget 2014, mens sammenligningskommunerne ifølge ECO-nøgletallene ligger på kr. (netto) pr. 0-5 årige for budget En opnormering på 3,0 mio. kr. (brutto)/2,5 mio. kr. (netto) vil betyde, at Norddjurs Kommunes nøgletal vil stige til kr. (netto) pr. 0-5 årige. Mens en opnormering på 3,6 mio. kr. (brutto)/3,0 mio. kr. (netto) vil betyde, at Norddjurs Kommunes nettoudgifter vil stige til kr. (netto) pr. 0-5 årige. 10

42 Børne- og ungdomsudvalget Titel: Fritidspas Nr. P304 (Mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,545 0,545 0,545 0, Indtægter Netto 0,545 0,545 0,545 0,545 Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja Antal fuldtidsstillinger 1,0 1,0 1,0 1,0 Parti / forslagsstiller SF Socialistisk folkeparti Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Fritidspas fortsætter i Hvad koster det at fortsætte på 2013-niveau? Kan det fortsætte på dette niveau med færre ressourcer, nu hvor det er indarbejdet og samarbejdet med fritidslivet er indarbejdet? Forvaltningens svar: Projekt Fritidsvejledning med fritidspas er et 4 årigt satspuljeprojekt støttet af Socialstyrelsen. Projektet er et tilbud til børn og unge mellem 6 og 17 år i Norddjurs Kommune. Projektet har til formål at få flere ikke-fritidsaktive børn og unge til at deltage i en fritidsaktivitet gennem fritidsvejledning og uddeling af fritidspas, som er et økonomisk tilskud. Projektet har været økonomisk støttet af Socialstyrelsen med i alt 3,3 mio. kr. over 4 år. Norddjurs Kommunes sundheds- og omsorgsområde medfinansierer sammen med bl.a. UngNorddjurs ca. 1,0 mio. kr. i form af personaleressourcer til ordningen. Projektet med den nuværende finansieringsform løber indtil udgangen af I løbet af forsøgsperioden har 341 unge anvendt ordningen og graden af udsathed fremgår i det følgende, ligesom fastholdelsesgraden blandt de unge er angivet: Målgrupper Antal unge som har anvendt eller er i ordningen Fastholdelsesprocent et år efter første kontakt med fritidsvejleder * Let udsatte % Gråzone % Stærkt udsatte % I alt % *Procenten er baseret på samtlige 158 unge, som på nuværende tidspunkt har været igennem ordningen. 11

43 Børne- og ungdomsudvalget En forlængelse af fritidspasordningen vil medføre årlige omkostninger på 0,65 mio. kr., som dækker ca. 1 fritidsvejlederstilling, udgifter til fritidspas på 0,1 mio. kr. samt øvrige udgifter til PR, kørsel mv. Der er allerede afsat et budget på 0,1 mio.kr. til fritidspas i hvert af årene , så de samlede årlige udgifter bliver på 0,55 mio. kr. Omkostningerne ved en fortsættelse af fritidspasordningen er mindre, end da projektet blev støttet gennem Socialstyrelsen. Dette skyldes, at der vurderes at være et mindre behov for personaleressourcer til f.eks. metodeudvikling, evaluering, dokumentation og registrering. 12

44 Børne- og ungdomsudvalget Titel: Udvidelse af juniorklubtilbuddene Nr. P305 (Mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 4,050 3,600 3,600 3, Indtægter -0,800-0,800-0,800-0,800 Netto 3,250 2,800 2,800 2,800 Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja Antal fuldtidsstillinger 6,8 6,8 6,8 6,8 Parti / forslagsstiller A Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: På baggrund af folkeskolereformen reduceres juniorklubbernes åbningstid. På den baggrund ønskes en beregning af, hvad det koster at have et morgenmodul på 2 timer i de etablerede juniorklubtilbud, inkl. det kommende i midten samt, hvad det koster at have juniorklubtilbud i alle skoledistrikter med og uden morgenmodul på 2 timer. Forvaltningens svar: Der er på nuværende tidspunkt fire juniorklubtilbud i Norddjurs Kommune, som er placeret i Auning, Ørsted og to i Grenaa. Desuden etableres der et tilbud i Ørum i UngNorddjurs lokaler pr. august Hvis der skal være juniorklubtilbud i alle skoledistrikter, vil det medføre etablering af yderligere fem klubber. De samlede udgifter til oprettelse af 5 juniorklubtilbud med et morgenmodul medfører udgifter på 3,3 mio. kr. i 2015 og 2,8 mio. kr. i overslagsårene. I forbindelse med folkeskolereformen bliver åbningstiden i juniorklubberne reduceret med 2 timer om eftermiddagen (kl ). En etablering af et morgenmodul på 2 timer vil kræve de samme drifts- og personaleressourcer, som juniorklubberne er blevet reduceret med i forbindelse med gennemførslen af folkeskolereformen. Det betyder, at et morgenmodul vil medføre udgifter på 1,1 mio. kr. om året for de fem juniorklubber, der pt. er i kommunen. Hvis der etableres yderligere 5 juniorklubber, vil udgiften blive på 2,2 mio. kr. Der er foretaget en vurdering af, hvad det koster at etablere én juniorklub med en maks. normering på 30 børn. 13

45 Børne- og ungdomsudvalget Anlægsudgifter/etablerings år: Anlægsudgifter - Etablering Inventar Aktivitetsmaterialer Kontorudstyr herunder IT Årlige driftsudgifter Personale (2 medarbejdere) Drift Vedligehold af inventar El, vand, varme og rengøring Beregning af driftsudgifterne til de nyetablerede klubber til el, vand, varme og rengøring vil være i niveauet kr. pr. tilbud, dvs. en samlet omkostning på i alt kr. Etablering af fem nye juniorklubber medfører årlige driftsudgifter på 3,6 mio. kr. og anlægsudgifter i forbindelse med etableringen af tilbuddene på 0,5 mio. kr. Med etableringen af nye juniorklubtilbud vil kommunens forældrebetalingsindtægter øges. Med en forventning om udnyttelse af den fulde normering i alle klubber med en takst pr. barn på 465 kr. pr. måned i 11 måneder for budget 2015, vil merindtægten være på ca. 0,8 mio. kr. årligt. Oversigt over de økonomiske konsekvenser (netto) ved oprettelse af fem juniorklubber: (I kr.) (netto) timers morgenmodul i nuværende 5 juniorklubber Nye juniorklubtilbud, hvor der vil være et morgenmodul Nye juniorklubtilbud, hvor der ikke vil være et morgenmodul De samlede udgifter i 2015 er større end overslagsårene. Dette skyldes, at der er indregnet etableringsudgifter for 5 juniorklubber i Det skal bemærkes, at beregningen er foretaget under forudsætning af, at der allerede findes eksisterende lokaler, som vil være velegnede til at rumme de 5 nye juniorklubber. 14

46 Børne- og ungdomsudvalget Titel: Gæstedagpleje i område Auning Nr. P306 (Mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,133 1,133 1,133 1, Indtægter -0,708-0,708-0,708-0,708 Netto 0,425 0,425 0,425 0,425 Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller Børne- og ungdomsudvalget Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: I forbindelse med den fortsatte anvendelse af Skovvang i Auning ønsker børne- og ungdomsudvalget at få belyst muligheden for, at der også etableres gæstedagpleje i den nye daginstitution eller i Skovvang. Forvaltningens svar: Gæstedagpleje i område Auning kan etableres på to måder: Model 1 Gæstedagpleje i Auning i den nye institution Fordele: Pædagogisk og fagligt vil overgangen fra dagpleje til børnehave blive mere sammenhængende for det enkelte barn, da gæstedagplejen fysisk vil være placeret i den nye institution i Auning. Større mulighed for faglig sparring med andre faggrupper. Større fleksibilitet både fysisk og økonomisk i forhold til anvendelse af personaleressourcerne. Bedre servicetilbud til forældrene. Større stabilitet og kontinuitet i gæstedagplejen. Bedre arbejdsmiljø for dagplejerne /herunder forventet mindre sygefravær. Stordriftsfordele. Udfordringer: Begrænset mulighed for fagligt og socialt fællesskab for de ansatte i gæstedagplejen med øvrige dagplejere i Område Auning, da legestuen fysisk er placeret et andet sted. 15

47 Børne- og ungdomsudvalget Oprettelse af en gæstedagpleje i den nye institution kan få betydning for kapaciteten og tilbuddet af vuggestuepladser og kan medføre en merudgift til dagplejen, da de nødvendige børnehavepladser skal tilbydes. Antal børn: 10. Der henvises til revideret aftale angående etablering af Gæstedagplejehus indgået mellem FOA og Norddjurs Kommune den Åbningstid: kl Fredag til kl I forhold til det det enkelte barn er der indgået en plejetidsaftale på max. 48 timer. Denne aftale overføres til gæstedagplejen hvilket betyder, at enkelte børn kommer tidligt om morgen (morgentid) kl og bliver hentet om eftermiddagen, mens andre børn kommer senere på formiddagen og bliver hentet senest kl (eftermiddagstid). Ansættelser: 2 medarbejdere á 37 timer ugentligt Der henvises her til dagplejeoverenskomsten protokollat 3 Gæstedagplejehuse, hvori der står, at gæstedagplejere inden for den fastsatte arbejdstid er forpligtet til at modtage op til 5 børn i gæstedagpleje. Det betyder, at der i de fleste timer skal være min. 2 gæstedagplejere tilstede ved 10 børn, med mindre der indgås en aftale om dispensation (antal børn) med FOA. Det anbefales, at der indgås en aftale, så ydretimerne i gæstedagplejen dækkes i et samarbejde primært med personalet ansat i vuggestuen, da det vil medføre, at gæstedagplejen kan dækkes med 2 fuldtidsansatte. Øvrige beregninger er baseret på en indgået aftale eller beslutning om dette. Økonomi: Der henvises til revideret aftale ang. etablering af Gæstedagplejehus indgået mellem FOA og Norddjurs Kommune den , hvori det fremgår, at en ansat i et gæstedagplejehus er omfattet af dagplejens forhåndsaftale, som indeholder et funktionstillæg for fleksibilitet: årligt, koordinerende opgaver: 2 løntrin, Mad og budgetansvarlig: 2 løntrin. Anslået årlig udgift: Antal medarbejdere Årlig udgift 1 medarbejder á 37 timer ugentligt med ovenstående funktionstillæg og erfaring 1 medarbejder á 37 timer ugentligt med funktionstillæg for fleksibilitet etc. I alt

48 Børne- og ungdomsudvalget Anslået årlig indtægt: Indtægten i dispositionsvederlag er baseret på data over udbetaling af dispositionsvederlag i 2013 på i alt kr. med et gennemsnit pr. måned på 90 børn indmeldt i dagplejen i 2013 = kr. årligt pr. barn. Indtægt vedrørende Årlig indtægt Dispositionsvederlag ved 10 børn Omplacering af 2 dagplejer til gæstedagplejen I alt Vikar ved Sygdom, kursus, afspadsering og ferieafholdelse: Gæstedagpleje placeret i den ny institution i Auning vil øge fleksibiliteten og muligheden for brugen af øvrige personaleressourcer i Område Auning, da der kun er 2 medarbejdere i gæstedagplejen. Gæstedagplejen følger Område Aunings øvrige lukkedage og uger, hvor der er sammenpasning i Område Auning. Anslået årlig udgift: Begrundet i 2 medarbejdere i gæstedagplejen, kalkuleres der med: 9 ugers vikar årligt pr. ansat = 666 timers vikar om året = 13 timers vikar ugentligt x 150 kr.pr time = kr. Vand, varme, el m.m. Vand, varme, el m.m. er indeholdt i den afsatte budgetramme til drift af den nye institution i Auning. Forplejning materialeudgifter m.m. I en gæstedagpleje er barnet på fuld kost. Der forventes både til forplejning og øvrige udgifter, at der kan hentes ca. 5 kr. pr. barn pr. dag i stordriftsfordele. Anslået årlig udgift: Pr. barn ved 10 børn i gæstedagpleje pr. dag til kost inklusiv diverse = 15 kr. 10 børn x 15 kr. x 5 dage = 750 kr. pr uge. Årlig udgift= kr. x 12 måneder = Udgifter i alt ved model 1 ( kr kr kr.) = Indtægter i alt ved model 1= Netto kr kr kr kr. 17

49 Børne- og ungdomsudvalget Model 2 Gæstedagpleje i Skovvang Fordele: Tæt fysisk sammenhæng med legestuegrupperne, hvilket vil give børnene et tættere kendskab og fællesskab med de øvrige børn i dagplejen og til de andre dagplejere i Område Auning. Bedre mulighed for fagligt og socialt fællesskab for de ansatte i gæstedagplejen med øvrige dagplejere i Område Auning, da gæstedagplejen fysisk er tæt ved legestuen. Rolige omgivelser, da brugen af Skovvang og legestuegrupperne vil bestå af mindre grupper og på bestemte tidspunkter på dagen. Dagplejepædagogerne vil være placeret fysisk tæt på gæstedagplejen. Bedre servicetilbud til forældrene. Større stabilitet og kontinuitet i gæstedagplejen. Bedre arbejdsmiljø for dagplejerne / herunder forventet mindre sygefravær. Udfordringer: Overgangen fra dagpleje til børnehave vil kræve en mere struktureret planlægning og organisering, da gæstedagplejen fysisk vil være placeret i afstand til den nye institution i Auning. Begrænset fleksibilitet i muligheden for anvendelse af øvrige personaleressourcer i Område Auning. Antal børn: 10. Der henvises til revideret aftale ang. etablering af Gæstedagplejehus indgået mellem FOA og Norddjurs Kommune den Åbningstid: kl Fredag til kl I forhold til det enkelte barn er der indgået en plejetidsaftale på max. 48 timer. Denne aftale overføres til gæstedagplejen hvilket betyder, at enkelte børn kommer tidligt om morgen (morgentid) kl og bliver hentet om eftermiddagen, mens andre børn kommer senere på formiddagen og bliver hentet senest kl (eftermiddagstid). Administrativt vil det blive en yderst vanskelig opgave, at tilbyde gæstedagpleje til børn med samme plejetidsaftale og vil sandsynligvis medføre en skrævvridning i forhold til andre forældres behov for gæstedagpleje. Ansættelser: 3 dagplejere á 37 timer ugentligt Der henvises her til dagplejeoverenskomsten protokollat 3 Gæstedagplejehuse, hvori der står, at gæstedagplejere inden for den fastsatte arbejdstid er forpligtet til at modtage op til 5 børn i gæstedagpleje. Det betyder, at der i de fleste timer skal være min. 2 x gæstedagplejere tilstede ved 10 børn, med mindre der indgås en aftale om dispensation (antal børn) med FOA. 18

50 Børne- og ungdomsudvalget Økonomi: Der henvises til revideret aftale ang. etablering af Gæstedagplejehus indgået mellem FOA og Norddjurs Kommune den hvori det fremgår, at en ansat i et gæstedagplejehus er omfattet af dagplejens forhåndsaftale, som indeholder et funktionstillæg for fleksibilitet: årligt, koordinerende opgaver: 2 løntrin, Mad og budgetansvarlig: 2 løntrin. Anslået årlig udgift: Antal medarbejdere Årlig udgift 1 medarbejder á 37 timer ugentligt med ovenstående funktionstillæg og erfaring 2 medarbejder á 37 timer ugentligt med funktionstillæg for fleksibilitet etc. I alt Anslået årlig indtægt: Indtægten i dispositionsvederlag, er baseret på data over udbetaling af dispositionsvederlag i 2013 på i alt kr. med et gennemsnit pr. måned på 90 børn indmeldt i dagplejen i 2013 = kr. årligt pr. barn. Indtægt vedrørende Årlig indtægt Dispositionsvederlag ved 10 børn Omplacering af 2 dagplejer til gæstedagplejen I alt Vikar ved sygdom, kursus, afspadsering og ferieafholdelse: Gæstedagplejen placeret i Skovvang vil begrænse muligheden for brugen af øvrige personaleressourcer i Område Auning begrundet i gæstedagplejens fysiske placering i Skovvang. Gæstedagplejen forventes åbnet året rundt (inklusiv sommerferien) med undtagelse af helligedage og øvrige lukkedage, hvor der er sammenpasning i Område Auning. Anslået årlig udgift: Budgetmæssigt kalkuleres her med: 9 uger vikar årligt pr. ansat = 999 timers vikar = 20 timers vikar ugentligt x 150 kr.pr time = kr. Udgiften kan reguleres ned ved, at lukke gæstedagplejen ned i 3 uger i sommerferie. Vand, varme, el m.m. Vand, varme, el m.m. er indeholdt i den afsatte budgetramme til drift af Skovvang (Spættehus). 19

51 Børne- og ungdomsudvalget Forplejning materialeudgifter m.m. I en gæstedagpleje er barnet på fuld kost. Derudover vil der være et ekstra forbrug (ud over legestuegruppernes forbrug) af køkkenruller, klude etc. Anslået årlig udgift: Pr. barn ved 10 børn i gæstedagpleje pr. dag til kost inklusiv diverse = 20 kr. 10 børn x 20 kr. x 5 dage = kr. pr uge. Årlig udgift= kr. x 12 måneder= Udgifter i alt ved model 2 ( kr kr kr.) = Indtægter i alt ved model 2 = Netto kr kr kr kr. 20

52 Børne- og ungdomsudvalget Titel: Fortsættelse af fritidspasordningen Nr. P307 (Mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,545 0,545 0,545 0, Indtægter Netto 0,545 0,545 0,545 0,545 Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja Antal fuldtidsstillinger 1,0 1,0 1,0 1,0 Parti / forslagsstiller Børne- og ungdomsudvalget Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: På baggrund af kommunalbestyrelsens beslutning i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 og den heraf følgende udmøntningsplan har børne- og ungdomsudvalget på sit møde d. 25. juni 2014 behandlet en evaluering af fritidspasordningen. Børne- og ungdomsudvalget besluttede på baggrund af evalueringen, at der skal udarbejdes et forslag til budget 2015 om en fortsættelse af fritidspasordningen i Norddjurs Kommune. Forvaltningens svar: Projekt Fritidsvejledning med fritidspas er et 4 årigt satspuljeprojekt støttet af Socialstyrelsen. Projektet er et tilbud til børn og unge mellem 6 og 17 år i Norddjurs Kommune. Projektet har til formål at få flere ikke-fritidsaktive børn og unge til at deltage i en fritidsaktivitet gennem fritidsvejledning og uddeling af fritidspas, som er et økonomisk tilskud. Projektet har været økonomisk støttet af Socialstyrelsen med i alt 3,3 mio. kr. over 4 år. Norddjurs Kommunes sundheds- og omsorgsområde medfinansierer sammen med bl.a. UngNorddjurs ca. 1,0 mio. kr. i form af personaleressourcer til ordningen. Projektet med den nuværende finansieringsform løber indtil udgangen af I løbet af forsøgsperioden har 341 unge anvendt ordningen og graden af udsathed fremgår i det følgende, ligesom fastholdelsesgraden blandt de unge er angivet: 21

53 Børne- og ungdomsudvalget Målgrupper Antal unge som har anvendt eller er i ordningen Fastholdelsesprocent et år efter første kontakt med fritidsvejleder * Let udsatte % Gråzone % Stærkt udsatte % I alt % *Procenten er baseret på samtlige 158 unge, som på nuværende tidspunkt har været igennem ordningen. En forlængelse af fritidspasordningen vil medføre årlige omkostninger på 0,65 mio. kr., som dækker ca. 1 fritidsvejlederstilling, udgifter til fritidspas på 0,1 mio. kr. samt øvrige udgifter til PR, kørsel mv. Der er allerede afsat et budget på 0,1 mio.kr. til fritidspas i hvert af årene , så de samlede årlige udgifter bliver på 0,55 mio. kr. Omkostningerne ved en fortsættelse af fritidspasordningen er mindre, end da projektet blev støttet gennem Socialstyrelsen. Dette skyldes, at der vurderes at være et mindre behov for personaleressourcer til f.eks. metodeudvikling, evaluering, dokumentation og registrering. Børne- og ungdomsudvalget behandlede på sit møde den 25. juni 2014 en evaluering af ordningen, som er indsat nedenfor. 22

54 Børne- og ungdomsudvalget Titel: Uddybende begrundelse for flytning af Djurslandsskolens afdelinger i Fjellerup og Stenvad til Voldby Skole Nr. P308 (Mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter Indtægter Netto Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller Venstre Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 17. juni 2014 et forslag til en udmøntning af anlægspuljen på skole- og dagtilbudsområdet. Samtidig godkendte kommunalbestyrelsen, at planen indgår i det videre arbejde med budget I planen indgår en renovering og ombygning af Voldby Skole med henblik på at flytte Djurslandsskolens nuværende aktiviteter i Stenvad og Fjellerup til en adresse i Voldby. Der ønskes en uddybende begrundelse for at flytte aktiviteterne til Voldby Skole. Forvaltningens svar: Det er Djurslandsskolens og forvaltningens vurdering, at lokalerne på Voldby Skole vil være velegnede til at rumme eleverne fra Djurslandsskolens Stenvad- og Fjellerup-afdelinger. Dette skyldes, at: 1. Eleverne som går på Djurslandsskolens afdelinger i Fjellerup og Stenvad primært er børn, som har bopæl i Grenaa-området og på Møllebækkens afdeling i Dalstrup. En flytning af de to afdelinger til Voldby vil derfor medføre, at et stort antal børn får kortere transporttid. En kortere transporttid vil kunne give en besparelse i transportudgifterne, og det vil give børnene en kortere tid i busser og taxa er. Flere af børnene har enetransport, da transporten for disse børn er en belastning. En flytning kan således også forventes at påvirke børnenes mentale tilstand positivt pga. kortere transporttid. De ændrede transportafstande er illustreret i nedenstående kortudsnit. 23

55 Børne- og ungdomsudvalget 2. Ved en flytning til og ombygning af Voldby Skole vil Djurslandsskolens behov for fysiske rammer opfyldes. Derudover vil Voldby Skoles eksisterende udenomsarealer og idrætsfaciliteter kunne opfylde Djurslandsskolens behov. Udgifterne til en ombygning og istandsættelse af Voldby Skole, så knap m2 er til rådighed for Djurslandsskolen, forventes at blive ca. 14,5 mio. kr., hvilket giver en m2-pris på ca kr. Hvis de samme m2 skal tilvejebringes via nybyggeri, vil udgiften forventelig være ca. 42 mio. kr., svarende til m2-pris på ca kr. (Beregningen er foretaget på baggrund af udgifterne til opførelse af den nye daginstitution i Grenaa) I forbindelse med nybyggeri må det formodes, at det vil være muligt at opnå en mere hensigtsmæssig indretning end i det eksisterende byggeri i Voldby, så der kun vil være behov for f.eks m2. Dette vil medføre en udgift på ca. 32,5 mio. kr. 24

56 Kultur- og udviklingsudvalget

57 Kultur- og udviklingsudvalget Titel: Analyse af fritidsområdet Nr. P401 (mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,500 0,500 0,500 0, Indtægter Netto Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller A Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: I referatet fra kultur- og udviklingsudvalget d. 28. april nævnes det, at kultur- og udviklingsudvalget har bestilt en særskilt analyse af folkeoplysningsområdet. Supplerende har A tilføjet: Der reserveres et beløb (størrelse ikke fastlagt), der kan trækkes på såfremt analysen afdækker væsentlige behov. Ubrugt beløb går tilbage i kassen. Områder, der kan kræve yderligere økonomi: - driftsmidler til multihaller ved anvisning efter folkeoplysningsloven. - mulighed for lokaletilskud til foreningers egne klublokaler - underskud på gebyrordning Forvaltningens svar: Der blev på kultur- og udviklingsudvalgets møde d. 26. maj truffet endelig afgørelse vedr. kommissorium på det folkeoplysende område, herunder også endelig beslutning vedr. bestilling af særskilt analyse ved ekstern rådgiver på en del af kommissoriet/fase 2 i analysen. Analysen er derfor igangsat umiddelbart efter endelig beslutning og afsluttes i oktober måned med efterfølgende politisk behandling i november og december Fase 1 indsamling af data (intern opgave): 1. Renoveringspuljen, leder- og instruktørpuljen og udviklingspuljen 2. Potentialer i ny webportal 3. Lokaletilskudspuljen og behovet for egne lokaler 4. Gebyrbetaling og aktivitetstilskud Fase 2 analyse (ekstern opgave): 5. Skolernes brug af idrætsanlæg og betaling herfor 6. Kommunale tilskud til multihuse og lokaleanvisning hertil 7. Kommunens betaling for timer til foreningsbrug i hallerne 8. Driftsaftaler med idrætshaller og tilskudsmodel 1

58 Kultur- og udviklingsudvalget Titel: Multiaktivitetspladser Nr. P402 (mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,250 0,250 0,250 0, Indtægter Netto 0,250 0,250 0,250 0,250 Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Anlæg Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller A Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Der ønskes eksempler herpå og økonomi belyst. Samtidig ønskes belyst, om der er mulighed for at søge af eksterne midler f.eks. fra ministerier region eller EU. Det er udendørs områder i landsbyerne, ligesom i Ørsted. På silogrunden. Forvaltningens svar: Økonomien i projekter vil være afhængig af pladsernes størrelse, de lokale ønsker og de muligheder, der rent fysisk og planmæssigt er for aktiviteter. Som et eksempel kan nævnes den såkaldte silogrund i Ørsted: Grunden blev i 2012 ryddet for de overflødiggjorte bygninger. Udgiften til nedrivning blev dækket af midler fra den såkaldte nedrivningspulje. Herudover har kommunalbestyrelsen bevilget 0,450 mio. kr. til etablering af pladsen, og der er supplerende indhentet medfinansiering på 0,225 mio. kr. af byfornyelsesmidler og borgerne har rejst de resterende midler 0,125 mio. kr bl.a. via Elro-fonden. I alt 0,800 mio. kr. Der er udover de økonomiske midler anvendt betydelig frivillig arbejdskraft som ikke er kapitaliseret. Nedrivningspuljen er erstattet af Landsbypuljen, som giver mulighed for både nedrivning og opkøb af ejendomme, som enten kan nedrives eller renoveres. Landsbymidlerne kan ikke anvendes til at etablere multifunktionspladser for. De kan kun bruges til at skabe muligheden. Områdefornyelsesmidler kan bringes i anvendelse i forbindelse indretning af torve og pladser, som har en multifunktionel anvendelse (Grenaa og Auning). Der vil i forbindelse med etablering af projekter være mulighed for at søge tilskud via relevante fonde. Finansiering via fonde, byfornyelsesmidler kræver altid kommunal medfinansiering. Der er for nuværende ikke mulighed for at søge LAG-midler, da den nuværende LAG-periode er udløbet, og det endnu ikke står klart, hvilke muligheder, der bliver fremadrettet. 2

59 Kultur- og udviklingsudvalget Titel: Kunststofbane i Auning Nr. P403 (mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 3, Indtægter Netto 3,500 Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Anlæg Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller A Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Hvad vil det koste at anlægge kunststofbane i Auning. (Er der mulighed for delvis ekstern finansiering f.eks. puljer) Forvaltningens svar: Prisen for en kunstgræsbane er mellem 2,5 mio. kr. 6 mio. kr., men typisk vil en kunstgræsbane koste ca. 3-3,5 mio. kr. Kunstgræsbanen ved Grenaa Idrætscenter kostede ca. 3,2 mio. kr. at etablere inkl. lys, hegn og delvis maskinpark til driften. En pris afhænger af mange faktorer, bl.a. hvor langt væk overskudsjorden skal køres væk, jordbundsforhold herunder behov for dræn, udstyr til anlægget, græstype etc. DBU har de seneste år udbudt forskellige puljer, der kunne støtte udviklingen af kunstgræsbaner rundt omkring i Danmark. Ved etableringen af kunstgræsbanen i Grenaa fik kommunen tilskud på 1,0 mio. kr. fra DBU. Der er pt. ingen pulje at søge til dette formål under DBU. Ved anlæg af kunstgræsbane skal det overvejes, hvor banen kan ligge, og hvad det koster at drifte den og dermed hvad det koster brugerne, at benytte banen. Der er nyligt anlagt nyt træningsareal med automatisk vandingsanlæg i Auning. Dette område vil ikke kunne benyttes til en kunststofbane. Der er ledige kommunale arealer mellem Auning Hallerne og Datagraf og på den sydlige side af Industrivej. Arealet på sydsiden af Industrivej etableres som erstatning for cirkuspladsen, hvor erstatnings-boldbane er anlagt. Derfor er det reelt kun arealet mellem Auning Hallerne og Datagraf, som er kommunal ejet. 3

60 Kultur- og udviklingsudvalget Titel: FC Djursland Nr. P404 (mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,400 0,400 0,400 0, Indtægter Netto 0,400 0,400 0,400 0,400 Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller A Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Det ønskes belyst, hvad en evt. partnerskabsaftale med FC Djursland kan indeholde og økonomi. Eksempler fra andre lignende ordninger ønskes. Forvaltningens svar: FC Djursland tilkendegiver, at de forestiller sig et samarbejde med Norddjurs Kommune på lige fod med hovedsponsoren Djurslands Bank, dvs. et beløb på ca. 0,4 mio. kr. årligt. Beløbet kan evt. opdeles i en ren eksponerings-pakke og en pakke hvor man køber ydelser af FC Djursland. Statsamtet har ved forskellige lejligheder udtalt sig om lovligheden af kommuners indgåelse af sponsoraftaler. I den forbindelse bliver det fremhævet, at aftalerne skal indgås efter markedsvilkår, og at kommunen skal modtage eksponering og ydelser, der modsvarer sponsoratets størrelse. Bilag til forslaget redegør for eksempler på modydelser på et kommunalt sponsorat. Bilag til forslag om sponsorat for FC Djursland Som modydelse for et kommunalt sponsorat vil FCD eksempelvis kunne tilbyde: At eksponere Norddjurs Kommune med logo som hovedsponsor i alle sammenhænge på lige fod med andre hovedsponsorer Djurslands Bank og Puma. At tilbyde gratis adgang for kommunens børn og unge under 18 år til samtlige FC Djurslands kampe på Grenaa Stadion. Dette kan blandt andet styres ved fremvisning af sundhedskort. At aktivt arbejde for at Norddjurs kommune eksponeres i TV og landsdækkende medier i forbindelse med FCD s kampe i divisions- og pokalkampe. At markedsføre Norddjurs Kommune i form af logo på hjemmeside, samt på spilletøj og 4

61 Kultur- og udviklingsudvalget træningstøj for følgende hold: 1. hold senior herre, 1. hold U19 herre, 1. hold U17 herre, 1. hold U16 herre. Logo placeres på ryg efter nærmere aftale. At eksponere Norddjurs Kommune på officiel plakat, i program, på tryksager og på alt andet markedsføringsmateriale. At eksponere Norddjurs Kommune i radio reklamer på lige fod med de andre hovedsponsorer. At sikre eksponering af Norddjurs Kommune via stationære bander og/eller rullebander med teksten Norddjurs Kommune støtter sporten, som placeres i den bedst mulige kameravinkel i forbindelse med alle hjemmekampe. At indarbejde en informationsside i alle officielle programmer, til brug for oplysning om aktiviteter i Norddjurs Kommune m.m. At alle pressemeddelelser fra FCD sendes til Norddjurs Kommune til orientering senest samtidig med, at de sendes til pressen. At omtale Norddjurs Kommune på FCD s hjemmeside At Norddjurs Kommune kan omtale samt benytte billeder fra FCD s kampe i forbindelse med Kommunens markedsføring. At Norddjurs Kommune mindst 1 gange årligt kan bruge minimum 3 spillere fra FCD s hold i den bedst placerede række i sundheds- og forebyggelseskampagner mv. rettet mod børn og unge med henblik på større gennemslagskraft hos målgruppen. Dette skal dog aftales i rimelig tid af hensyn til planlagte aktiviteter og i respekt for overenskomster/aftaler indgået med Spillerforeningen. At minimum 2 spillere fra FCD s hold i den bedst placerede række og eventuelt træner/sportschef mindst 1 gang årligt uden beregning besøger skoler og SFO er i Norddjurs Kommune, som ønsker det, for at sætte fokus på idræt og bevægelse. At Norddjurs Kommune herudover får mulighed for at arrangere events efter nærmere aftale. 5

62 Kultur- og udviklingsudvalget Titel: Pavillonen Regionalt spillested i 2017 Nr. P405 (mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter Indtægter Netto Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller A Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Med udgangspunkt i, at det forventes at pavillonen bliver godkendt som regionalt spillested i 2017, ønskes overslag over udbygning (efterfølgende faser) pris og forberedelse til regionalt spillested samt efterfølgende økonomi på vedligeholdelse af pavillonen (efterslæb) Forvaltningens svar: Pavillonen har i februar 2012 ansøgt om at blive regionalt spillested. Der lå i den forbindelse en ansøgning til Norddjurs Kommune om et yderligere driftstilskud på 0,3 mio. kr. årligt, som ville medføre et øget årligt tilskud fra staten på ca. 0,9 mio. kr. Kommunen afgav erklæring, men uden tilsagn om øget kommunalt tilskud. Desuden er det fremhævet i kommuneerklæringen, at kommunen har betalt 7,4 mio. kr. til 1. etape af det samlede anlægsprojekt for at bidrage til at pavillonen fortsat har tidssvarende rammer. Pavillonen fik afslag på ansøgningen om at blive regionalt spillested. I kølvandet på processen blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en økonomianalyse for stedet, hvilket skete i et samarbejde mellem Pavillonen og Norddjurs Kommune. Analysen er afleveret til Pavillonens bestyrelse. Forvaltningen gør opmærksom på, at forvaltningen ikke har modtaget dokumentation for, at der er en sammenhæng mellem Pavillonens ønsker om udbygning med mulighederne for, at blive udpeget som regionalt spillested, men har kendskab til Pavillonens ønsker om at arbejde med talentudvikling. Der er således ikke en sammenhæng mellem etablering af lokalscene og mulighederne for at blive regionalt spillested. Lokalscenen skal primært fungere som en mulighed for at lokale kulturaktører og talenter kan udfolde sig. En ansøgning til regionalt spillested må forventes at ville kræve en særskilt kommunal medfinansiering i øget driftstilskud. Kravene til det seneste udbud af regionale spillesteder var, at stederne har et speciale/en særlig profil. I kravene til de senest udpegede af regionale spillesteder blev der 6

63 Kultur- og udviklingsudvalget lagt vægt på formidling, præsentation, profilering og udvikling af rytmisk musik lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Den seneste udpegning faldt på 17 eksisterende og to nye spillesteder i Hillerød og Esbjerg. Fordelingen på de 19 steder er: Hillerød, Roskilde, Vordingborg og 5 steder i København, Frederikshavn, Herning, Esbjerg, Kolding, Sønderborg og 3 steder i Aarhus samt Odense og Bornholm. Såfremt udbygningen af Pavillonen bunder i en bestemt retning stedet skal udvikle sig i, kan sammenhængen til ønskerne om at blive regionalt spillested bringes i spil. Anlægsudgifter: Der henvises til det i forvejen udarbejdede anlægsforslag, som efterfølgende skal kvalificeres i samarbejde med Pavillonen. Driftsudgifter: Det er ikke muligt på kort sigt at sige noget kvalificeret om dette derfor henvises til Pavillonens tidligere oplæg om 0,3 mio. kr. M.h.t. spørgsmålet om et evt. efterslæb på vedligehold af Pavillonens bygningsmasse kan forvaltningen oplyse, at der er foretaget en række ting m.h.t. facader, kloakproblemer m.v., og at Pavillonen generelt set i forhold til situationen for øvrige kommunale bygninger ikke har et større efterslæb vedrørende klimaskærmen og tekniske installationer. Der er i 2014 igangsat ekstraordinære vedligeholdelsesarbejder for ca. 0,25 mio. kr. På listen over fortsat resterende tiltrængte opgaver er: Reparation og maling af pudset murværk, nyt lag overpap på tagpaptag, udvendig renovering af gl. pavillonbygning, udskiftning/renovering af ventilationsanlæg samt ny belysning i idrætshal i alt arbejder for ca. 1,5 mio. kr. Indvendig vedligeholdelse er Pavillonen selv ansvarlig for. 7

64 Kultur- og udviklingsudvalget Titel: Kulturby 2017 og Norddjurs Kommune Nr. P406 (mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,250 0,250 0, Indtægter??? Netto Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller A Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Det ønskes belyst, hvilke indsatser og hvilke økonomiske konsekvenser Kulturby 2017 vil få for Norddjurs kommune. Forvaltningens svar: Titlen som Europæisk Kulturhovedstad er en af de mest prestigefyldte kulturbegivenheder i Europa og tilmed meget synlig. Hvert år udnævnes to europæiske lande af EU til at være værtslande for en Europæisk Kulturhovedstad. I 2017 er det, udover Danmark, også Cypern, hvor byen Pafos er udnævnt. Kulturhovedstad Aarhus 2017 støttes af Region Midtjylland og samtlige kommuner i regionen, herunder også af Norddjurs Kommune. Kommunalbestyrelsen har den 14. juni 2011 besluttet at bevilge 1,254 mio. kr. til projektet fordelt over årene 2013 til og med Beløbet er afsat i budgettet. Det er aftalt mellem kommunerne og Kulturby Aarhus, at en kommune får min. projekter til en værdi af sin investering, såfremt parter hjemhørende i en kommune ansøger projekter af tilstrækkelig høj kvalitet, som korresponderer med kulturby konceptets hovedtemaer. Såfremt Norddjurs Kommune ønsker at afsætte yderligere midler til medfinansiering af projekter sker dette ud over medfinansieringsaftalen med Kulturby Aarhus Der er intet til hindre for at supplerende midler anvendes til at søge medfinansiering af kulturbypuljer. Forvaltningen har ikke foreslået et konkret beløb men vurderer at yderligere midler til projekter vil betyde, at der vil blive genereret nye projekter i Norddjurs, som vil søge såvel kommunal finansiering som midler fra kulturbypuljer. Temaet for Aarhus 2017 er RETHINK eller på dansk GENTÆNK. RETHINK signalerer, at Aarhus 2017 vil iværksætte et kulturelt laboratorium i hele regionen, hvor nytænkning og alternative løsninger kan udvikle sig og rodfæstes. Aarhus 2017 er mere end et kunst- og kulturprojekt. Projektet vil bl.a. sætte fokus på byudvikling, integration, erhvervsudvikling, turisme, infrastruktur og internationale samarbejder. Kulturhovedstaden handler om at inddrage og deltagerne på tværs af kendte konstellationer. 8

65 Kultur- og udviklingsudvalget Der bliver tale om en mangfoldighed af projekter, som har det fælles kendetegn, at vi prøver nye metoder af, tager ny temaer op og arbejder sammen på nye måder, som kan bidrage med nyt til kulturlivet. Der kommer ekstra turbo på kulturlivet i Norddjurs med Aarhus som kulturhovedstad Her nogle eksempler på oplæg om 2017-projekter, som kulturelle aktører i Norddjurs Kommune arbejder med: - Museum Østjylland ønsker at inddrage besøgende til at være aktive medproducenter på et museums permanente basisudstilling - Gammel Estrup Herregårdsmuseet åbner Porten til Europa. Her gentænkes og genfortælles historien om de internationale træk ved vore herregårde særligt fremhæves to herregårdes europæiske historie og træk en herregård i Danmark og en i Tjekkiet - Havets Hus indgår i et samarbejde for oplevelses- og formidlingscentre med temaet Re-duce, Re-use og Recycle med det formål at skabe oplevelse og læring, der påvirker til at tænke og handle mere bæredygtigt - Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup gentænker måltidet set i et historisk og europæisk perspektiv - Kraftværket.com, som er et fælles gadeidrætsprojekt for Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune, vil gentænke gadeidrætten og være en foregangsfacilitet for unge udøvere af gadeidræt - Norddjurs Kommune er med i projekt Gentænk landsbyen, som tager fat på de udfordringer, som mange landområder står i. Her får lokalområder og landsbyer mulighed for at komme i kontakt med landsbyer i Europa - Ruter og spor er et kulturcykelsamarbejde sammen med Aarhus og 5 andre kommuner omkring Aarhus med det mål at skabe en cykelrute på 400 km i området forbi væsentlige kultur- og naturområder - Bibliotekerne er med i et fælles biblioteksprojekt Demokratiets søjler med det sigte at gentænke bibliotekernes rolle som en af demokratiets grundpiller. Kulturby Aarhus har et budget på 500 mio. kr., som blandt andet kommer fra de midtjyske kommuner, Region Midtjylland og EU. Budgettet forudsætter en statslig bevilling på 200 mio. kr. Der er givet et tilsagn om en statslig bevilling på 145 mio. kr. Norddjurs Kommunes bidrag lyder på 1,254 mio. kr. Forventningen er, at der kommer projektmidler retur til Norddjurs Kommune i mindst samme omfang. De økonomiske effekter ved Aarhus 2017 forventes også at blive betydelige. COWI har i to rapporter vurderet de forventede økonomiske effekter ved Aarhus Økonomiske gevinster ved øget turisme COWI har vurderet de økonomiske effekter, der skabes som følge af, at der kommer flere besøgende til Regionen i forbindelse med kulturhovedstadsprojektet. 9

66 Kultur- og udviklingsudvalget I rapporten fra april 2011 konkluderer COWI, at de økonomiske effekter ved flere turister er: der skabes knap 1500 nye arbejdspladser der skabes en øget omsætning på over 1 mia. kr. i den private sektor primært i hotel og restaurationsbranchen, men også i butikker og transportsektor mv. der skabes en værditilvækst i den private sektor på 500 mio. kr. ca. 1/3 af den offentlige investering kommer retur i de offentlige kasser i form af øget provenu (skatter og afgifter) Arbejdsmarkedsgevinster COWI har også beregnet de arbejdsmarkedsmæssige gevinster ved Aarhus I en rapport fra august 2011 konkluderer COWI, at: kommunerne i Region Midtjylland over en 6 årig periode vil opnå en nettobesparelse på 105 millioner som følge af de nye arbejdspladser, der skabes, dels i 2017-fonden, dels i de mange projekter, der gennemføres under Aarhus værtskabet alene i Aarhus kunne spare kommunekassen for 183 millioner kroner i reduceret dagpengebetaling. Det skyldes, at projektet vil skabe nye job i Regionen heraf alene ca jobs i den private sektor i Aarhus Kommune. værtskabet vil for de alle 19 deltagende kommuner i region Midtjylland løber op i besparelsen på samlet set 263 millioner kroner, hertil kommer øget skatteprovenu på ca. 42 mio. kr. 10

67 Kultur- og udviklingsudvalget Titel: Ansættelse af Fundraiser Nr. P407 (mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter Indtægter Netto Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller A og V Socialdemokraterne og Venstre Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Pris: Ansættelse til Fundraising for foreninger, klubber og frivillige Og/eller Overordnet ønskes Fundraising styrket. Dette kan se ved ansættelse eller styrkelse i de enkelte forvaltninger med fokus på fundraising. Økonomi ønskes belyst. Forvaltningens svar: Forvaltningen har opstillet 3 scenarier for spørgsmålet Scenarium 1 Forvaltningen har investeret i adgang til puljeguiden.dk i 2013 og 2014 og giver via denne portal foreninger mulighed for let overblik og søgning på puljemidler. Sideløbende med dette afholdes der 1-2 kurser i fundraising med henblik på at styrke samarbejdspartnernes kompetencer i at skrive gode ansøgninger. Det skal bemærkes, at forvaltningen kun har mulighed for at give juridiske enheder i form af foreninger adgang til værktøjet. Enkeltpersoner er udelukket fra adgang. En række foreninger har benyttet sig af tilbuddet, men der kan laves en langt mere struktureret tilgang til oplæring af foreninger i fundraising. Værktøjerne og kurser skal medvirke til at gøre foreningerne i stand til selv at fundraise. Derfor vurderer forvaltningen ikke, at der er tale om et fuldtidsjob i forhold til servicering af foreninger alene på fundraising-området. Stillingen kan derfor kombineres enten med en opnormering på fritids- og kulturkonsulentområdet eller med en fundraiser og projektudvikling på større projekter i udviklingsforvaltningen. Det kunne være større naturgenopretningsprojekter, formidlingsprojekter, turismeog erhvervsudvikling, byudviklingsprojekter o.lign. 11

68 Kultur- og udviklingsudvalget Der er i 2014 givet 0,02 mio. kr. fra Folkeoplysningens Udviklingspulje til udarbejdelse af en prøvemodel, hvor Norddjurs Idrætsråd står som primær tovholder på kvalitetstjek af fundsansøgninger fra foreninger, der er medlem af Norddjurs Idrætsråd - bl.a. via inddragelse af professionel fundraiser. Kultur- og udviklingsafdelingen fungerer som sparringspartner for Norddjurs Idrætsråd i denne sammenhæng. Model for proceduren for sagsbehandling af indkomne ansøgninger er pt. under udvikling. De fleste fonde kræver egenfinansiering enten via kontante midler eller medarbejderressourcer. Fundraising kræver derfor, at det enten er muligt at anvende eksisterende puljemidler til egenfinansiering eller, at der afsættes nye midler. Fundraising skal dog som grundprincip ses som en mulighed for at geare eksisterende midler, så projekter kan løses i højere kvalitet eller med et bredere indhold. En halvtids udviklingskonsulent på fundraising opgaven generelt i udviklingsforvaltningen skal kunne understøtte større udviklingsprojekter i forhold til koordinering, samarbejde mellem forskellige interessenter og investorer, finansiering og sammenhæng med Norddjurs Kommunes planstrategi og kommuneplan og øvrige politikker og strategier. Udviklingskonsulenten skal endvidere beskæftige sig med at få eksterne midler til udviklingsprojekter til Norddjurs som supplement til de midler, der kan rejses lokalt. Den foreslåede udgiftsramme indeholder ansættelse af fuldtidsansat, afledte personalemæssige omkostninger og finansiering af kurser i fundraising for foreninger. Scenarium 2 Såfremt der er tale om en fuldtids fundraiser, der går på tværs af fagområder i hele kommunen, vil alle forvaltninger kunne benytte sig af kompetencen, og ansættelsesstedet behøver nødvendigvis ikke at være i udviklingsforvaltningen. Den foreslåede udgiftsramme indeholder ansættelse af fuldtidsansat, afledte personalemæssige omkostninger og finansiering af puljeguiden.dk. Scenarium 3 Den økonomiske ramme anvendes til at styrke fundraising-kompetencerne hos en udvalgt gruppe af medarbejdere på tværs i organisationen, hvor medarbejderne uddanner sig til fundraisere, og der etableres et internt netværk af fundraisere. Konsekvens for service: Bedre service over for foreninger og dermed mulighed for at flere aktiviteter kan drives af de frivillige kræfter. I kombination med opnormering på kultur- og fritidsområdet kan det give flere muligheder for at sætte udviklingsaktiviteter i gang på dette område eller i kombination med fundraising i udviklingsforvaltningen bedre muligheder for at sætte udviklingsaktiviteter i gang generelt. I forbindelse med fælles fundraiser eller etablering af fundraisernetværk i kommunen forventes bedre muligheder for at sætte udviklingsaktiviteter i gang i hele organisationen. 12

69 Kultur- og udviklingsudvalget Titel: Gebyrordningen 0 14 årige Nr. P408 (mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter Indtægter 0,049 0,049 0,049 0,049 Netto 0,049 0,049 0,049 0,049 Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller A Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Vi ønsker beregning på følgende. 1. at trække 0-14 åriges betaling ud af gebyrordningen / jvf. lokaletilskud. Alle ses som led i forventet SFO nedgang og ønsket medlemstilgang til foreningerne. 2. at trække svage gruppers betaling ud af gebyrordningen / jvf. lokaletilskud. Fritidspasmålgruppen kan ses sammenhæng med evt. fortsættelse af Fritidspasordningen. 3. at trække betalingen ud for svage børn og unge med handicap /jvf. lokale tilskud Forvaltningens svar: 1. Det vil være lovligt indenfor folkeoplysningsloven at differentiere betalingen til gebyrordningen, således at 0 14 årige ikke skal betale gebyr til kommunen. Pt. betaler alle foreningsmedlemmer gebyr. En konkret beregning på, hvor meget dette belaster gebyrordningen og det samlede budget på fritidsområdet kræver, at der indhentes fødselsdata på samtlige foreningsmedlemmer, hvilket vil være en større opgave. Der indhentes pt. kun fødselsdata på foreningsmedlemmer i det tilfælde, at forvaltningen har mistanke om snyd i forhold til antallet af medlemmer under 25 år i en forening. 25 år er den maksimale alder, hvor der gives kommunalt tilskud jf. folkeoplysningsloven. Der vil herefter skulle tages stilling til om området skal tilføres de manglende gebyrindtægter eller om disse skal findes ved øget gebyr hos øvrige foreningsmedlemmer, lavere aktivitetstilskud eller ændrede regler for lokaletilskud. 2. Der gøres opmærksom på, at der på det folkeoplysende område generelt, og i Norddjurs Kommune specifikt, ikke skelnes mellem almindelige grupper og svage eller handicappede grupper. Sidstnævnte grupper hører under serviceloven i velfærdsforvaltningen, hvor man bl.a. forvalter 18 og 79 midler. Som udgangspunkt er de børn der har mulighed for at deltage i Fritidspas det man kan kalde svage børn dog set i et bredt spektrum. 13

70 Kultur- og udviklingsudvalget Der er lige nu 350 børn registreret i fritidspas. Heraf er 289 børn 14 år eller derunder. 3. Se pkt. 2. Gebyrordningen er opdelt i fire kategorier, afhængig af hvilken aktivitet den enkelte person er tilmeldt. Taksterne for de fire kategorier udgør følgende: Kat. 1 = 177 kr. Kat. 2 = 355 kr. Kat. 3 = 88 kr. Kat. 4 = 60 kr. Der er pt. ingen registrering af hvilken kategori de 289 børn under 14 år tilhører, hvorfor der er beregnet en gennemsnitlig takst på 170 kr. Fritages børnene under 14 år for betaling af gebyr medfører dette en mindreindtægt i kommunes gebyrordning på ca. 0,049 mio. kr. årligt. Der gøres endvidere opmærksom på, at der på fritidsområdet er igangsat en analyse, der vil berøre dette emne. Alle tre forslag vil medføre anvendelse af flere ressourcer til at administrere folkeoplysningsområdet. Det præcise ressourceforbrug kendes ikke, og vil bl.a. afhænge af valget af den konkrete model. 14

71 Kultur- og udviklingsudvalget Titel: Lokaler Lyngby Skytteforening Nr. P409 (mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter Indtægter Netto Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller A Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Det undersøges om Lyngby Skytteforening kan etableres i lokale under Toubroskolen økonomi? Forvaltningens svar: Lyngby Skytteforening afvikler deres aktiviteter i lokale under skolen. Udover skydelokale er der stillet et lokale til rådighed til social aktivitet/opholdsrum. Da foreningen har haft en medlemsfremgang de sidste par år, er der ønske om et større lokale, da det kniber med pladsen, når alle er samlet. Foreningen har konkret været i dialog med skolen om at bytte det nuværende opholdsrum til et større lokale, som er beliggende overfor det nuværende opholdsrum. Forvaltningen har ikke modtaget nogen forespørgsel fra foreningen vedr. behov for større lokale, men har været i telefonisk dialog med foreningen i forbindelse med dette politikerforslag. Det er blevet oplyst, at lokalet overfor pt. ikke er ledigt, da det benyttes af skolepersonalet (pedellen) til omklædning, og delvis til opbevaringsrum. Forvaltningen vil kun i det omfang at der er egnede, ledige lokaler til rådighed på skolen kunne anvise foreningen til dette og i så fald vil det ikke koste foreningen penge. Det er skolen, der afgør om et lokale er ledigt eller ej til brug for foreninger. Forvaltningen foreslår, at alle ønsker om udvidelse af lokaler og etablering af nye indgår i en igangværende analyse af fritidsområdet. 15

72 Kultur- og udviklingsudvalget Titel: Grenaa Idrætscenter / opgradering Nr. P410 (mio.kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 10, Indtægter Netto 10,500 Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Anlæg Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller A Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Det undersøges og økonomivurderes, hvad det vil koste at etablere en multihal til springgymnastik i eller i forbindelse med - Grenaa Idrætscenter. Etablering af volleyballbane(r). Forvaltningens svar: Etablering i forbindelse med: 1. springsal på 30 x 15 m i alt 450 m2 vil ca. koste 8,9 mio. kr. ex moms. 2. springhal på 20 x 40 m i alt 800 m2 vil ca. koste 10,5 mio. kr. ex moms. Springhallen eller springsalen bør etableres som en del af Grenaa Idrætscenter dvs. sammenhængende med de øvrige faciliteter i idrætscenteret. Prisen er et skøn, og kan variere meget, da det afhænger af indhold og udformning og desuden om der tænkes på konkret tilbygning. Spørgsmålet er ikke defineret præcist og prisen vil afhænge af præcise krav til udformning og indhold. Den eksisterende træningshal kan ikke inddrages til ombygning til ren springhal på grund af aktivitetsniveauet i den. Træningshallen er f.eks. fuldt udlejet i vinterhalvåret til skoler m.v. Etablering af volleyballbane(r). Såfremt der tænkes på indendørs volleybaner, så har GIC allerede 6 indendørs volleybaner, 3 i hver hal samt en opvisningsbane i hver hal. Hvis det er udendørs beachvolleybaner, så findes der ved GIC 1 bane. Etablering af en beachvolleybane koster ca. 0,035 mio. kr. ex moms. Afledte driftsudgifter Beregning af afledte driftsudgifter er endnu ikke foretaget. 16

73 Kultur- og udviklingsudvalget Titel: Tarzanbane Nr. P411 (mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0, Indtægter Netto 0,200 Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Anlæg Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller A Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Etablering af Tarzanbane imellem træerne i anlægget i Grenaa. (Tænkt som et samarbejde med Grenaa Produktionsskole. samme model som Grenaa Marinas Legeplads) Forvaltningens svar: Der findes i forvejen en ny legeplads i Anlægget opstillet i dec til i alt 0,2 mio. kr. Der bliver i løbet af den næste måned opstillet yderligere en dobbeltgynge og et kolbøttestativ doneret af Lions Club for i alt 0,025 mio. kr. Indvielse forventes når de sidste redskaber er oppe. Legepladsen henvender sig både til dagplejemødre og skolebørn i alle aldre. Tarzanbane er i øvrigt et vidt begreb, idet den kan udformes på utallige måder og i mange forskellige materialer. Aktivitets- og legepladser kan koste alt mellem 0,2 mio. kr. til 1,0 mio. kr. En mere præcis pris vil kræve en nærmere kravspecifikation til selve anlægget. Et evt. samarbejde med Produktionsskolen vil bero på, at omkostningerne til anlægget er under 0,300 mio.kr. ellers skal dette sendes i udbud. Forvaltningen har ikke kendskab til, at produktionsskolen byder ind på kommunale opgaver men et samarbejde kan lade sig gøre, hvis dette passer ind i skolens undervisning eller forløb. Legeredskaber fremstillet af Produktionsskolen har tidligere kunnet opnå de krævede sikkerhedsgodkendelser. Sagsgang på etablering - til oplysning Hvis anlægsbeløbet er over 0,3 mio. kr. skal der udarbejdes udbudsmateriale. Der skal ansøges om en byggetilladelse på alle nye redskaber. Sagsbehandlingstiden er mellem 3-12 uger afhængigt af om der er fejl eller mangler i ansøgningen. Man skal huske at sagsbehandlingen ikke kan komme i gang før der foreligger tegninger, og disse foreligger sent i forløbet, hvis der er en udbudsrunde. Området ligger i landzone, og dette kan forlænge sagsbehandlingen med 4 uger plus yderligere 4 uger til offentlig høring. Anlægget ligger i fredskov der er 4 ugers offentlig høring på en tilladelse Legepladsredskaber har en leveringstid på mellem 3-8 uger. 17

74 Kultur- og udviklingsudvalget Titel: Legeområde Grenaa Rådhus. Nr. P412 (mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0, Indtægter Netto 0,250 Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Anlæg Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller A Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Etablering af legeområde. (Puttes ind i byfornyelsesprojektet). Forvaltningens svar: Pladsen foran rådhuset er en del af områdefornyelses-programmet for Grenaa Midtby. Der igangsættes en proces sensommeren 2014 med omdannelse af Torvet, pladsen foran rådhuset, gården til Arresten og gågaderne, hvor interessenter inddrages og forslag udarbejdes. I løbet af det næste år vil borgere og interessenter blive inddraget i processen for at skabe flest mulige anvendelsesmuligheder for flest muligt på pladsen foran rådhuset. En fastlåsning til legeplads alene er i modstrid med programmets hensigter, men muligheden for en legeplads foreligger, såfremt det er det, en kommende proces peger på. KUU og ØK har på deres møde i maj, igangsat en midlertidig plan for pladsen, hvor hækkene fjernes og indrettes så den kan tages i brug fra først på sommeren. Pladsen foran rådhuset vil indgå i en samlet plan for pladserne og gaderne omkring kirken. Der vil, ud over resultaterne fra inddragelsesprocessen, være fokus på fleksibilitet, oplevelser og gode opholdsmuligheder. Der er samlet afsat over 6,5 mio. kr. til gennemførsel af projekterne under temaet Den attraktive midtby i områdefornyelsen. Et legeområde med faldunderlag kan fås for ca. 0,200-0,250 mio.kr. alt efter hvor mange aktiviteter, der skal bygges på. 18

75 Kultur- og udviklingsudvalget Titel: Kulturperronen Nr. P413 (mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 6, Indtægter Netto 6, Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Anlæg Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller A Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Multisal (tidligere planlagt) i forbindelse med kulturperronen. Økonomi belyses. Forvaltningens svar: Forslaget indgår som et anlægsforslag A411. Kultur- og udviklingsudvalget har den 26. maj 2014 prioriteret forslaget som nr. 8. til en pris af 6,20 mio. kr. 19

76 Kultur- og udviklingsudvalget Titel: Grenaa Svømmehal - mobillift Nr. P414 (mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0, Indtægter Netto 0,100 Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller A Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Etablering af mobillift Grenaa Svømmehal, undersøges om Grenaa Svømmehal er interesseret Forvaltningens svar: Grenaa Idrætscenter er interesseret i at få en mobillift til at hjælpe handicappede i og op af bassinerne. Pris på mobillift er ca. 0,1 mio. kr. ex. moms. 20

77 Kultur- og udviklingsudvalget Titel: Blå flag station Nr. P415 (mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 2, Indtægter Netto 2,000 Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Anlæg Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller A Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Det ønskes økonomisk belyst, hvordan en eventuel overtagelse af Blå Flag Station kan muliggøres. Forvaltningens svar: Norddjurs Kommune har indgået aftale med Kyst- og Fjordcentret om at medvirke til naturformidling i Norddjurs Kommune. En del af naturformidlingen foregår i skolernes sommerferie med udgangspunkt i Blå Flag centret (Blå Flag station) ved Fjellerup Strand. Blå Flag centret ejes af Arne Sander Mikkelsen, Assentoft. Ejendommen består af 2 bygninger dels selve Blå Flag centret og dels en bygning, hvorfra der foregår sommerhusudlejning, ligesom der er indrettet en butik i bygningen. Norddjurs Kommune lejer Blå Flag centret, som også rummer offentlige toiletter. Årlig husleje udgør 0,045 mio. kr. Der vil fortsat være driftsudgifter på bygningerne og en lejeindtægt fra bygningen, hvor der foregår sommerhusudlejning på estimeret 0,07 mio. kr. Ejeren af bygningerne har tidligere meddelt, at Norddjurs Kommune kan købe bygningerne for 2 mio. kr., men prisen skal forhandles ved en evt. realitetsforhandling. Afledte driftsudgifter En lejeindtægt vil medføre afledte driftsindtægter for 0,07 mio. kr. årligt. Sagen var på ØK den 12. august 2014 men blev udsat. 21

78 Kultur- og udviklingsudvalget Titel: Kulturskolen Nr. P416 (mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter Indtægter Netto Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller SF Socialistisk Folkeparti Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Kulturskolen: Hvad koster det at fjerne ventelisten? Forvaltningens svar: Kulturskolens venteliste i indeværende sæson 13/14 er på 54 elever. Dette trods et supplerende tilskud på 0,1 mio. kr. årligt, som blev tildelt i forbindelse med budget En bevilling på 0,17 mio. kr. betyder, at yderligere 54 børn/unge kan gå i kulturskolen i En stigende bevilling vil betyde mulighed for yderligere optag, som forventes med baggrund i, at kulturskolen fortsat udvikler sit tilbud. Ved fjernelse af den nuværende venteliste kan det have som konsekvens, at der genereres en ny venteliste, idet potentielle elever i dag ikke søger tilbuddet, fordi ventelisten er relativ stor. 22

79 Kultur- og udviklingsudvalget Titel: Lokalt teater for Børn og Unge Nr. P417 (mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,220 0,220 0,220 0, Indtægter -0,110-0,110-0,110-0,110 Netto 0,110 0,110 0,110 0,110 Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller SF Socialistisk Folkeparti Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Praktisk mulighed for samarbejdsaftale med Syddjurs Egnsteater, så Norddjurs yder et tilskud og sikres et antal forestillinger/teateraktiviteter billigt for relevante målgrupper i Norddjurs. Teatret i Rønde laver især forestillinger for børn og unge. Eventuelle andre incitamenter til i Norddjurs at bruge teatret i Rønde. Forvaltningens svar: Forvaltningen baserer sit svar på tidligere udarbejdede redegørelser og på et tidligere samarbejde med det daværende Teaterkompagniet nu Syddjurs Egnsteater om samarbejdsmodeller til skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune. Der er tidligere udarbejdet samarbejdsmodeller for børnehaver og skoler i Norddjurs Kommune med prissætning, information og undervisningsmateriale. Udgiften varierede mellem kr. og kr. i 2009-priser for 10 forestillinger afhængig af undervisningsforløb mm., hvorfra kunne trækkes 50% i statstilskud. Budgetforslag 2015 samt overslagsårene udgør udgiften til eksempelvis at indgå samarbejdsmodel med Syddjurs Egnsteater og skoler i Norddjurs Kommune som beskrevet. Det kan oplyses, At Syddjurs Egnsteater stadig er meget interesseret i at indgå i et samarbejde, og gerne udarbejder nye oplæg til samarbejdsmodeller, At de primære naturlige samarbejdspartnere er kommunens skoler og dagtilbud, således at teatertilbuddene tilrettelægges og koordineres med øvrige aktiviteter på skoler og dagtilbud, men at kultur- og udviklingsafdelingen gerne formidler og indgår i et samarbejde, At Norddjurs Kommunes kulturpulje for 2014 har finansieret 3 gratis forestillinger fra Syddjurs Egnsteater til opførelse på Gammel Estrup Herregårdsmuseet og Baunhøj Mølle pris netto i alt kr., 23

80 Kultur- og udviklingsudvalget At At At At Syddjurs Egnsteaters forestillinger er statsgodkendte, og følgelig udløser 50% i tilskud af kommunale udgifter, altså efter fradrag af evt. entrè, Kultur- og udviklingsafdelingen i forvejen har samarbejde med Syddjurs Egnsteater om Aarhus 2017 projekter og muligheden for tilrettelæggelse af landsteaterfestival i 2018 i samarbejde med Syddjurs Kommune, Et samarbejde med Syddjurs Egnsteater vil styrke de samarbejder på Djursland, der i forvejen findes mellem Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune på kultur- og fritidsområdet, og et samarbejde understøtter opretholdelsen af et egnsteater på Djursland. 24

81 Kultur- og udviklingsudvalget Titel: Ungdomsunivers Nr. P418 (mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1, Indtægter Netto 1, Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Anlæg Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller A Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Det afdækkes, om der er yderligere behov for at realisere vores ungdomsunivers. Forvaltningens svar: Forvaltningen undersøger behov for yderligere finansiering. Der kan være tale om følgende: 1. Flytning af server og køleanlæg til tidligere toiletbygning i Markedsgade. Ved etablering af niveaufri adgang for handicaptilgængelighed og åbning mod Torvet ønskes etableret indgang i gavl af Arresten og fjernelse af mur mellem Arrest og det gamle rådhus. I hjørne-gårdrummet er placeret køleanlæg for kommunale servere, der er placeret på første sal i det gamle rådhus. Servere foreslås flyttet til den tidligere toiletbygning i Markedsgade og dermed vil det være muligt at nedbryde mur ud mod torvet, etablere indgang til Arrest og bruge hjørnet mellem Arrest og det gamle rådhus til mobilt sceneanlæg. Den tidligere toiletbygning er forsynet med ståldøre og der er ca 25 kvadratmeter til rådighed i bygningen. Bygningen huser også en transformatorstation. Der skal foretages en rydning af toiletbygning og renovering af gulv og vægge samt indføring af fibernet for til servere, flytning af servere og køleanlæg. Alternativt kan køleanlægget beskyttes, hvis kulturstyrelsen vil tillade, at der opsættes en eller anden for form beskyttende boks uden på den fredede bygning. 25

82 Kultur- og udviklingsudvalget Udover etablering af niveaufri adgang vil en flytning af servere og køleanlæg kunne opfylde de ønsker, der er om at etablere fleksibelt og flytbart scenerum ind mod de to bygninger eller etablering af et glasparti, som ønsket af handelsstandsforening og andre interessenter. Sidstnævnte under forudsætning af, at tilladelse til tilbygning til fredet bygning kan opnås hos Kulturstyrelsen. - Handicaptoilet indrettet i Den Gamle Arrest ved ombygning af eksisterende toilet/baderum: 0,200 mio. kr. - Ombygning af tidligere toiletbygning i Markedsgade, herunder, lofter, gulve, vægge, el, maling: 0,150 mio. kr. - Flytning af eksisterende server på Det Gamle Rådhus til Markedsgade, herunder føring af kabler, evt. opgravning og genetablering belægninger 0,150 mio. kr. 2. Gårdrum Gårdrummet er bebygget med et værksted, der forhindrer en optimal udnyttelse af den udendørsfacilitet, og som ønskes fjernet. Belægningen trænger ligeledes til en renovering. Der er en niveauforskel i gårdrummet på ca. 1 m, som skal udlignes for at opnå den optimale udnyttelse af gårdrummet. Der er afsat midler til renovering af gårdrum af områdefornyelsesmidler til Grenaa midtby. Der vil formodentlig ikke være behov for supplerende midler, forudsat, at der ikke kommer væsentlige ønsker om særlige installationer i forhold til ungdomshuset. - Rydning og genetablering af gårdrum i Den Gamle Arrest, herunder rydning, nivelering af terræn, evt. ramper indbygget i terrænet, hævelse af lyskasser m.m. 0,300 mio. kr. 3. Yderligere handicaptilgængelighed elevator og handicaptoilet. Såfremt der ud over bygningsreglementets regler ønskes yderligere tilgængelighed eksempelvis elevator i bygningen kræver dette yderligere finansiering. Der er ikke handicaptoilet i Arresten og det gamle rådhus. Handicappede henvises til rådhusets handicapvenlige toilet. Såfremt der ønskes indrettet handicapvenligt toilet, foreslår forvaltningen et fælles toilet for de to bygninger enten i rummene i Arresten, hvor der er indrettet toilet og brusekabine eller i det gamle rådhus ved indretning af handicapvenligt toilet i bygningen ind mod Arresten. - Etablering af elevator. Det skal gøres opmærksom på, at den skal tænkes ind i den del af den gamle arrest, som ikke er omfattet af fredningen. Der vil næppe blive givet lov til etablering af elevator i den fredede del. En elevator koster ca. 0,250 mio. kr pr. etage. I arresten er der en kælder, stue, 1. sal og en tagetage 1 mio. kr. Det er for elevatoren, så kommer der en pris på ombygningen. Det er helt afhængig hvor den placeres (ydervægge der skal ændres på, gulve, vægge, lofter) 0,5 mio. kr. 26

83 Kultur- og udviklingsudvalget Titel: Kystfisker Djursland Nr. P419 (mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,875 0,938 0,938 0, Indtægter Netto 0,875 0,938 0,938 0,938 Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt ja Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller A Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Sportsfiskerforeningen har haft en artikel i avisen, hvor foreningen omtaler potentialerne for lystfiskeri langs Djurslands kyst. På Fyn hedder det "Havørred Fyn" og ved Limfjorden "Havørred Limfjorden". A ønsker belyst, hvordan et fælles projekt med Syddjurs kan gribes an. Forvaltningens svar: Forvaltningen tager udgangspunkt i, at det der ønskes, er en model for kystfiskerturisme, som henter inspiration i Havørredeldorado Fyn. Projektet på Fyn har været i gang siden Projektet har indeholdt vandløbsforbedringer, facilitetsudvikling hos kommercielle aktører, facilitetsudvikling langs kysten, guidning og markedsføring. Kystfiskerturisme på Djursland skal udvikles i samarbejde med Syddjurs Kommune og Destination Djursland. Nedenstående skal derfor opfattes som en fælles opgave og økonomien som et fælles anliggende for de to kommuner. I dette forslag er foretaget et skøn over økonomi ud fra følgende udgiftsposter: Projektleder inkl. personaleomkostninger 0,650 mio. kr. Udviklingsomkostninger: digital information, indholdsproduktion etc. 0,500 mio. kr. Markedsføring 0,500 mio. kr. stigende til 0,625 mio. kr. Udgifter til koordinering, studieture og møder 0,100 mio. kr. Norddjurs Kommunes andel er indsat i tabellen. Følgende elementer vil være med til at højne kvaliteten af lystfiskerproduktet på Djursland: - Projektledelse - Facilitetsforbedringer langs kysten - p-pladser, fiskerensepladser 27

84 Kultur- og udviklingsudvalget - Samarbejde med kommercielle aktører om facilitetsforbedringer på overnatningssteder evt. kystfiskernetværk om markedsføring og certificering - Markedsføring af lystfiskerturismeproduktet i særlige fag- og feriemedier - Uddannelse af guider - Forbedringer af vandløb med henblik på at skabe mulige ynglepladser for havørreder 28

85 Kultur- og udviklingsudvalget Titel: Nyt stadion i Auning Nr. P420 (mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 3, Indtægter Netto 3, = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Anlæg Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller I Liberal Alliance Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Vi ønsker en økonomisk vurdering af, hvor meget det vil koste at inddrage Auning Stadion og tillægge arealet Auning Skole, således skolens udenomsarealer bliver væsentligt større. Derudover en økonomisk beregning af at lave et nyt stadion, samt et forslag til hvor et stadion evt. kunne placeres omkring Auning Idrætscenter. Forvaltningens svar består af 3 scenarier: Forvaltningens beregninger beror på et skøn, da der er flere elementer i en flytning, der skal tages højde for. Scenarium 1: (Prisoverslag 3,1 mio. kr.) Ny fodboldbane inklusive atletikfaciliteter flyttes til træningsbanen umiddelbart syd for nuværende stadion. Som erstatning for det inddragede areal udlægges ny træningsbane umiddelbart øst for Auning Idrætscenter og nord for ny børnehave. Der er på de resterende arealer mod syd ud mod Industrivej allerede anlagt ny boldbane som erstatningsbane for areal inddraget til børnehave. Det må dog bemærkes, at det foreslåede areal til den nye træningsbane øst for Auning Idrætscenter i dag anvendes af SFO. Det må derfor påregnes, at SFO i fremtiden også skal have plads på det areal, som bliver en del af de udvidede opholdsarealer for Auning Skole. Desuden er der en petanquebane, som skal have en ny placering, men det vurderes, at der kan findes en ny placering i nærområdet. Norddjurs Kommune ejer arealet som kan anvendes til nyt stadion, og er angivet på vedlagte kort. Faciliteten vil blive placeret i umiddelbar nærhed af Auning Idrætscenter og brugerne af anlægget må derfor påregne at skulle anvende omklædningsfaciliteter i idrætscenter og tidsmæssigt. 29

86 Kultur- og udviklingsudvalget Scenarium 2: (Prisoverslag 2,6 mio. kr.) Opvisningsbanen etableres på den nye træningsbane ved Industrivej. En indretning opvisningsbane med her indebærer, at der skal ændres væsentlig på det vandingsanlæg, der er etableret her med økonomisk udgift til følge. Scenarium 3: Der foretages en nøje gennemgang af brugen af eksisterende stadion og træningsbaner gennem dialog med idrætsforening, skole og idrætscenter. Et resultat heraf kunne være, at der ikke nødvendigvis skal etableres en ny træningsbane øst for Auning idrætscenter, men blot ske en optimering af brugen af området vest for idrætscentret og syd for skolen. Der skal alligevel afsættes midler til et nyt stadion enten i henhold til scenarie et eller scenarie 2. For alle 3 scenarier gælder, at der i de økonomiske beregninger ikke er taget højde for eventuelle udgifter til ændring af eksisterende stadion til udenomsarealer til skolen. Festpladsen syd for Auning Idrætscenter er ved etablering af erstatningsbanen nedlagt, og der skal derfor også etableres erstatning for denne plads. Denne foreslås anbragt på den anden side af Industrivej i landzone på kommunalt ejet areal. Økonomi til el vand og kloak er overslagsmæssigt beregnet til kr. 30

87 Miljø- og teknikudvalget

88 Miljø- og teknikudvalget Titel: Asfalt Nordkystvejen, Skiffard til Grenaa og slidlag gennem Lyngby Nr. P501 (Mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 22, Indtægter Netto 22, Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Anlæg Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller A Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Der ønskes pris på følgende: 1) Nordkystvejen (restfinansiering) 2) Skiffard til Grenaa 3) Slidlag gennem Lyngby Forvaltningens svar: 1) Nordkystvejen: Pris på Nordkystvejen har været på MTU den 27/ Pris ca. 15,2 mio. kr. udover de i anlægsforslag A516 foreslåede 8,0 mio. kr. over 4 år. 2) Skiffard til Grenaa: Forvaltningen antager, at der er tale om Kanalvej fra A16 til kommunegrænsen inden Skiffard. Strækningen er meter. Pris for udlægning af nyt slidlag på strækningen er ca. 6,6 mio. kr. 3) Slidlag gennem Lyngby: Forvaltningen antager, at der ønskes pris på nyt slidlag kun på Lyngbyvej som går igennem byen. Strækningen er 755 meter. Pris for udlægning af nyt slidlag på strækningen er ca. 0,680 mio. kr. Der henvises til P511, der omhandler trafiksikkerhed i Lyngby, for nærmere koordinering. 1

89 Miljø- og teknikudvalget Titel: Promenade langs havet fra Brovej til Klitgårdsvej Nr. P502 (Mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0, Indtægter Netto 0, Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja eller anlæg Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller A Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Pris på Promenade langs havet fra Brovej til Klitgårdsvej (et stykke vej med gangsti- cykelstikørebane) Forvaltningens svar: Vejstrækningen er i dag asfalteret og med en fælles cykel- gangsti. En asfaltering af eksisterende vej og cykelsti koster 0,36 mio. kr. Hvis vej og sti skal udvides, skal miljømyndigheder tages i ed først i forhold til strandbeskyttelse mv. 2

90 Miljø- og teknikudvalget Titel: Statusgennemgang af kommunens veje (asfalt) Nr. P503 (Mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter Indtægter Netto Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller A Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Der ønskes pris for en gennemførelse/ oversigt over status på vores veje generelt (asfalt). (Evt. markering f.eks. 1-5 med standard og behov) Forvaltningens svar: Forvaltningen er pt. i gang med at registrere kommunens vejnet og inddatere dette i kommunens vejdatasystem. De registrerede data skal danne grundlag for udarbejdelse af en rapport, som beskriver den samlede vejtilstand i kommunen. Pt. forventes det, at rapporten kan udarbejdes og fremlægges politisk i slutningen af 1. kvartal

91 Miljø- og teknikudvalget Titel: P-plads ved Den Blå Kutter Nr. P505 (Mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0, Indtægter Netto 0, Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja eller anlæg Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller A Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Pris for Etablering af P-plads v/den blå kutter i Bønnerup (etableres med stabilgrus) Forvaltningens svar: Pris på stabilgrusbelagt parkeringsplads er på kr. pr. parkeringsplads. Prisen for en p- plads til 20 biler vil f.eks. være 0,3 mio. kr., derudover kommer evt. køb af areal, hvis det er nødvendigt. Endvidere skal der tages forbehold for fredninger, natur- og miljøhensyn. Kommunen ejer egnede arealer både syd og øst for Den Blå Kutter. 4

92 Miljø- og teknikudvalget Titel: P-plads Klitgårdsvej i Bønnerup Nr. P506 (Mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0, Indtægter Netto 0, Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja eller anlæg Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller A Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Pris for P-plads for enden af Klitgårdsvej Forvaltningens svar: Pris på parkeringsplads med asfaltbelægning er på kr. pr. parkeringsplads. En parkeringsplads til f.eks. 20 biler koster 0,4 mio. kr. Arealet ved Klitgårdsvej ejes af Aarhus Kommune. Det vides ikke om- og i givet fald til hvilken pris, jorden kan erhverves. Endvidere skal der tages forbehold for fredninger, natur- og miljøhensyn. 5

93 Miljø- og teknikudvalget Titel: Etablering af P-pladser ved Fjellerup Strand Nr. P507 (Mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0, Indtægter Netto 0, Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja eller anlæg Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller A Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Pris for etablering af P-pladser ved Fjellerup stand. (evt. inddragelse/køb af areal skal indgå i den økonomiske beregning). Forvaltningens svar: Pris på parkeringsplads med asfaltbelægning er på kr. pr. parkeringsplads. En parkeringsplads til f.eks. 20 biler koster 0,4 mio. kr. Derudover kommer evt. køb af areal. Endvidere skal der tages forbehold for fredninger, natur- og miljøhensyn. Forvaltningen har været i dialog med Fjellerup Borgerforening. Forskellige muligheder har været drøftet i forhold til den kaotiske sommerparkering. For sommeren 2014 blev det aftalt, at udarbejde plakater til opsætning langs strande, som gjorde opmærksom på, at man ikke må parkere ved Klitvej, men skal benytte de indrettede p-pladser. Ulovlig parkering kan medføre bøde. Desuden havde forvaltningen en aftale om, at forsøge at opnå aftale med en privat lodsejer om at kunne benytte et strandnært areal til parkering, hvis behovet skulle opstå. Ifølge Fjellerup Borgerforening er der p-pladser nok, men det betyder, at man skal gå fra p- pladsen til stranden. Den største udfordring er de dage, hvor der er kræmmermarked, idet det er p-pladsen, der benyttes til dette. Fjellerup Borgerforening overvejer, om det er muligt at finde et andet areal til kræmmermarked, så p-pladsen bevares intakt. Der er god dialog mellem forvaltningen og Fjellerup borgerforening. De tiltag, der er gjort i denne sommer, evalueres inden næste sæson. 6

94 Miljø- og teknikudvalget Titel: Opgradering af Nordsø-stien mellem Fjellerup-Bønnerup-Gjerrild Nr. P508 (Mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0, Indtægter Netto 0, Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja eller anlæg Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller A Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Pris for opgradering af Nordsø-Stien Fjellerup Bønnerup Gjerrild (2 sporet). Forvaltningens svar: På strækningen fra Fjellerup til Bønnerup er der i dag en 2 sporet sti i form af et gammelt hjulspor. Der er indgået frivillig aftale med lodsejeren om færdsel, skiltning og vedligeholdelse. Hvis der ønskes en to-sporet kyststi på den sidste del af strækningen fra Bønnerup til Gjerrild, vil det kræve, at stibredden udvides fra de nuværende 2 meter til 3 meter. På Strækningen fra Bønnerup til Gjerrild er der tinglyst en deklaration, om færdsel, skiltning og vedligeholdelse i 2 meters bredde. En udvidelse af stien til 2 spor, kræver jorderhvervelse, opbygning af stianlæg samt etablering af erstatningsnatur. Prisoverslag er kr. inkl. Jorderhvervelsen. Hvis der alternativt ønskes en dobbeltrettet sti på strækningen fra Bønnerup til Gjerrild, så kan forvaltningen oplyse at stien i maj 2014 er renoveret som den del af den ordinære drift, således at der er udlagt nyt stigrus i 2 meters bredde. Renoveringen af strækningen betyder at stien nu er udlagt som en dobbeltrettet sti. 7

95 Miljø- og teknikudvalget Titel: Forlængelse af Nordsøstien til Kyst- og Fjordcentret Nr. P509 (Mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 45, Indtægter Netto 45, Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Anlæg Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller A Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Pris for at Nordsøstien forlænges til Kyst- og Fjordcentret. Forvaltningens svar: Det antages, at der ønskes et 2 sporet cykelegnet stiforløb anlagt så kystnært som muligt. Stien anlægges med grus-belægning. Prisen på en ny-etableret kystnær sti med en bredde på 3 meter er ca kr. pr. meter. Kyststrækningen fra Fjellerup til Kyst- og Fjordcentret ved Voer Færgested er ca. 35 km. Det giver en anlægssum på ca. 45 mio. kr. Strækningen fra Udbyhøj til Kyst- og Fjordcentret indgår i budgettet, da den eksisterende Lodssti på strækningen blot er et trampespor i dag, der vedligeholdes med klipning af vegetation samt afmærkning. Nordsøstien er en vandringsrute markeret i marken så kystnært som muligt - på store strækninger i vandkanten. I projektet er de eksisterende lokale kyststier så vidt mulig inddraget. Ruten er blevet til på frivillighed fra lodsejerne og ikke gennem ekspropriation hvorfor der er mange hensyn, der har haft indflydelse på rutens forløb, som vi kender den i dag. Nordsøstien er en international vandrerute der alene har omfattet formidling og tilgængelighed og altså ikke anlæg af stistrækninger. 8

96 Miljø- og teknikudvalget Titel: Toilet ved Klitgårdsvej i Bønnerup Nr. P510 Mio.kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0, Indtægter Netto 0, Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Anlæg Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller A Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Pris: Toilet etableres ved Klitgårdsvej Forvaltningens svar: Omkostningerne til etablering af toiletbygning med to brusepladser på gavlen af bygningen vil andrage ca ,00 kr. excl. grundkøb og tilslutningsafgifter til el vand og kloak. Omkostningerne til etablering af toilet uden brusepladser på gavlen vil andrage ca ,00 kr. excl. grundkøb og tilslutningsafgifter til el vand og kloak. 9

97 Miljø- og teknikudvalget Titel: Trafiksikkerhed Lyngby bymidte Nr. P511 (Mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0, Indtægter Netto 0, Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja eller anlæg Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller A Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Det ønskes belyst, hvad trafiksikkerhedsmæssigt tiltag af krydset i Lyngby bymidte vil koste. Forvaltningens svar: Krydset er ikke uheldsbelastet og derfor ikke med på den prioriterede liste i trafiksikkerhedsplan Inden krydset evt. bygges om, bør der undersøges sammenhæng med cykelstiforbindelse til Toubroskolen, nyt slidlag gennem Lyngby samt evt. hastighedsdæmpende foranstaltninger gennem byen. En hævet flade i krydset vil koste 0,150 mio. kr. En rundkørsel vil koste 2,5 mio. kr. 10

98 Miljø- og teknikudvalget Titel: Fartdæmpende foranstaltninger i mindre gennemkørselsbyer Nr. P512 (Mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0, Indtægter Netto 0, Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja eller anlæg Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller A Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Etablering af fartdæmpende foranstaltninger i mindre gennemkørselsbyer f.eks. Ålsø, Åstrup, Gjesing, Vivild m.fl. Der ønskes pris på de steder (mindre byer), hvor der i kommunens mindre byer ikke p.t. er foranstaltninger. Forvaltningens svar: Trafikplanen fra 2009 oplister en række byer, hvor der bør etableres bygennemfarter/ hastighedsdæmpende foranstaltninger. Hvad og hvor meget der skal laves, varierer fra by til by. Derudover bør etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger kombineres med en asfaltering gennem pågældende by samt evt. opretning af kantsten og evt. ny gadebelysning. Der er lavet hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af bump igennem Enslev og Ørsted. I Enslev kostede de kr. og i Ørsted kr. 11

99 Miljø- og teknikudvalget Titel: Trafikpæle ved indgange til gågader Nr. P513 (Mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0, Indtægter Netto 0, Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja eller anlæg Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller A Socialdemokraterne Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: Etablering af trafikpæl ved indgange til gågader som mekanisk op/ned eller opstiling/nedtagning manuel fra entreprenør gården. Forvaltningens svar: Der forudsættes i svaret, at der placeres pullerter ved 2 gader i Grenaa. For at hindre bilers kørsel skal der sættes 3 pullerter op i hver ende af gaden. 2 faste nedgravede pullerter og 1 fleksibel pullert. Her kan der så vælges mellem flere udgaver. Der findes både en halv- og en helautomatisk udgave. I den helautomatiske udgave, der her regnes med, kan pullerten indstilles til at åbne og lukke på et bestemt tidspunkt på dagen. (Denne model findes i Randers). Desuden kan den åbnes med en fjernbetjening. Disse modeller kræver en strømforsyning, der maksimalt placeres 25 m væk. Pullerterne kan males i en ønsket farve, men ellers leveres de i ubehandlet støbejern som får en rusten farve. Der er her valgt en umalet pullert med en højde på 75 cm og dia. på 20 cm (de findes også i 50 cm højde og alternativt også i en diameter på 25 cm). I opsætningen er indregnet opgravning og reetablering af belægning, montering af pullert inkl. støbning, gravning af rende til strømkabel og tilslutning af el. Der skal til placering af pullerter i 2 gader bruges: 8 stk. fastmonteret pullert Ø20 x 75cm á kr kr. 4 stk. fleksibel pullert Ø20 x 75cm á kr. I alt (oprundet til hele 1.000) kr. Opsætning er svær at estimere, da det nøjagtige forhold ikke kendes, men en gennemsnitspris vil være omkring kr. pr. pullert I alt kr. Den totale udgift er kr. 12

100 Miljø- og teknikudvalget Titel: Kolindsund Nr. P514 (Mio. kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1, Indtægter Netto 1, Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Ja eller anlæg Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller SF Socialistisk Folkeparti Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: 1,0 mio. kr. til sekretariatsbetjening og afklaring af processen med Kolindsund-scenarierne. Forvaltningen bedes oplyse om fonde og finansieringsmuligheder til fremme af Kolindsundvisioner, herunder den nye naturfond. Forvaltningens svar: Nord- og Syddjurs kommuner har tidligere undersøgt mulighederne for ekstern finansiering af naturgenopretning i Kolindsund. Der er udarbejdet et notat, som blev politisk behandlet i juni Notatet er vedlagt. Miljø- og teknikudvalget besluttede på mødet den 20. juni 2011, at der skulle tages politisk stilling til finansiering og det videre arbejde i forbindelse med vedtagelse af budget Da Kolindsund aktiviteter ikke har været indarbejdet i hverken budget 2012 eller sendere budgetter, har forvaltningen ikke arbejdet videre med sagen. Alt materiale er samlet på en offentlig tilgængelig hjemmeside udarbejdet af de to kommuner: En ajourføring af notatet om finansieringsmuligheder vil være ressourcekrævende. Forvaltningen vurderer dog, at der fortsat findes muligheder for at stat, EU og private fonde vil indgå i et naturgenopretningsprojekt. Dertil kommer at folketinget arbejder på at nedsætte en naturfond, med en startkapital på 875 mio. kr., hvor der sandsynligvis også vil være mulighed for støtte. Lovgrundlaget for naturfonden er endnu ikke på plads, lige som fondens formål endnu ikke er endeligt fastsat. Det forventes dog at den nye naturfond vil få til formål at skabe bedre sammenhæng mellem de nuværende naturarealer og forbedre forholdene for naturtyper og dyre- og plantearter, som er sårbare og truede. Dog forventes det at fonden typisk kun vil opkøbe arealer, som i dag forvaltes ekstensivt eller har begrænset landbrugsmæssig betydning. 13

101 Miljø- og teknikudvalget NOTAT Om financieringsmuligheder for evt. Kolindsund - Fase 2 4. januar Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne for Kolindsund. Opgaven er opdelt i 2 faser: 1. Kortlægning af eksisterende viden. 2. Udfyldning af identificerede områder (hvor viden ikke er opdateret eller ikke eksisterende) og belysning af de tre udpegede scenarier for Kolindsund. I kommissoriet er der udpeget 3 scenarier, som skal belyses: Scenarie 1: Genskabelse af Kolindsund - som før udtørring i 1870 med havets overflade som vandstandskote. Scenarie 2: Etablering af vådområder/søer/tekniske anlæg/omlægning til ekstensivt landbrug i Kolindsund. Scenarie 3: Bevarelse af nuværende kulturlandskab og erhvervsstruktur. Nærværende notat er en kort opsummering af fase 1 og et input til den videre politiske beslutningsproces. 2. Eksisterende viden og vidensbehov Der foreligger en del data omkring Kolindsund, men på flere områder er data enten forældet, ikke fyldestgørende eller ikke anvendelige i forhold til, at de skal anvendes som grundlag til en fremtidsanalyse for mulighederne i Kolindsund. Der skal indsamles supplerende data og viden om: Vandbalance - Overfladevand / pumpning / grundvand / saltvandsproblematik Mineraliseringsrate CO2 og metan regnskab for området Biologi, natur og vandkvalitet Næringsstoffer (fosfor og kvælstof) Tekniske anlæg m.m. (incl. affaldsdeponier, nedsivningsanlæg etc.) Landskabet, lufthavn jordfordeling mv. Demografi (befolkningsanalyse, sammensætning, udvikling, potentiale osv.) Klimatilpasning Et væsentligt aspekt vedrørende vurdering af fremtidsmulighederne for Kolindsund er endvidere, at ændring i klima og afledte følger heraf kan få en overordentlig stor betydning for fremtidsmulighederne i Kolindsund. Disse kan faktisk blive styrende for det fremtidige valg af anvendelsen, og der skal derfor beregnes en del scenarier med varierende randbetingelse (vandstandsstigning i Kattegat, evt. sluse ved Grenaa, vandkvalitet ved øget temperatur eller varierende saltvandindtrængning osv.) Alle scenarier afledt af klimaændringer, politiske ønsker m.v. skal vurderes indbyrdes i forhold til samfundsmæssige gevinster og økonomiske betragtninger. Det er her vigtigt at gøre sig klart, at værdisætningen ikke er statisk, så betragtningerne skal i varierende udstrækningen omfatte en fremskrivning af værdierne i forhold til, hvordan vi tror verdenen ser ud om f.eks. 25 eller 50 år. 14