Rapport nr. 2: Syre/base homeostase

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport nr. 2: Syre/base homeostase"

Transkript

1 Rapport nr. 2: Syre/base homeostase Gruppe E2 Instruktør: Sissel Kursusleder: Ulla Friss

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... s. 3 Dagens patient-kasuistisk Teori og Diskussion... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Cykeltræning Teori og Diskussion...s. 8 Maksimal Voluntær Ventilation Teori og Diskussion... s. 13 Konklusion... s. 18 Litteraturliste... s. 19

3 FORMÅL Formålet med øvelsen er at få kendskab til kroppens syre/base homeostase ved hjælp af syre/base parametre i kapillærblod efter hård træning på motioncykel og maksimal voluntær ventilation (MVV) samt at forholde sig til analytisk til en udleveret patientkasuistik. FREMGANGSMÅDE Se øvelsesvejledningen. DAGENS KASUISTIK TEORI OG DISKUSSION Lunger og nyrer er hovedansvarlige for regulation af syre/base-balancen i blodet. Blodet s ph opretholdes i organismen inden for snævre grænser, normalt 7,35-7,45 som også nævnt under cykeltræningens afsnit. Hvis der sker ændringer i ph-værdien over 7,8 eller under 6,8, dør vi simpelthen. 1 Ved for store afvigelser i ph ændres biokemiske reaktioner og fysiologiske processer som er kritiske for kroppens homeostase. For at forhindre dette er organismen udstyret med nogle mekanismer, der justerer syre/base-balancen, nemlig den fysiske-kemiske bufring, hvoraf det vigtigste er bikarbonat/kulsyre. Plasmaproteiner, hæmoglobin og fosfat fungerer ligeledes som buffersystemer. Herefter er den respiratorisk komponent (lungeventilation) ansvarlig for regulation af pco 2 i ekstracellulær fasen, og endelig den renale komponent (via nyrer), der kan udskille enten et syre- eller et base-overskud. 2 Ved forskellige sygdomme optræder der forstyrrelser i syre/base-balancen. Syre/baseforstyrrelser opstår ved f.eks. øgning eller nedsættelse af pco 2 pga. ændringer i den 1 Basal Nyrefysiologien, s Basal Nyrefysiologien, s. 162

4 alveolære ventilation og betegnes respiratorisk; eller de kan opstå ved øgning eller nedsættelse af HCO 3 - pga. ændret tilførsel eller udskillelse af ikke-flygtige syre eller base og kaldes metaboliske. Det kan ses f.eks. ved tab af syre eller base (opkastning, diare). 3 Organismen forsøger altid at kompensere for syre/base-forstyrrelser ved at normalisere ph. F.eks. en metabolisk forstyrrelse vil altid kompenseres respiratorisk, hvorimod en respiratorisk forstyrrelse altid vil kompenseres renalt. 4 Case: En ældre herre indlægges med kendt kronisk lungesygdom pga. diare gennem flere dage. Ved indlæggelse får vi oplyst følgende værdier: ph: 7,35 po 2 : 10 pka pco 2 : 7,8 pka HCO - 3 : 32 mm Patienten får nu lavet A-punktur der viser følgende: ph: 7,30 po 2 : 10pKa pco 2 : 6,5 pka HCO - 3 : 24 mm Vi får oplyst i casen, at patienten har en kendt kronisk lungesygdom. Hans pco 2 er forhøjet med 1,8 5 og ph ligger lige på den nederste grænse: 7,35. Hans HCO - 3 er til gengældt også forhøjet. 6 Og den lidt for lave po 2 fortæller os bare at manden har en kronisk resp. insufficiens. 3 Basal Nyrefysiologien, s Forlæsningsnoter til syre-base-fysiologi, af Ulla Friss 5 Normalværdien for pco 2 er oplyst til øvelsestimen: [4,5-6] 6 Normalværdien for HCO 3 - er oplyst til øvelsestimen: [22-28] mm, gennemsnitsværdien: 24 mm

5 I blodbanen binder H + sig til HCO 3 - og danner kulsyre H 2 CO 3. Den dissocierer herefter til H 2 O og CO 2. Patienten har som nævnt forhøjet CO 2 og har svært ved at udånde den. Dette resulterer i CO 2 i blodet stiger og ph falder. Sagt på en anden måde: Nedsat alveolær ventilation giver forhøjet pco 2 : CO 2 + H 2 O H 2 CO 3 H + + HCO 3 - og ph falder netop som følge at stigning i H +. Vi ved, at patienten har haft lungesygdom længe, fordi vi ved indlæggelse får det at vide at han har en kendt kronisk lungesygdom. Derfor er hans forhøjet HCO 3 - forventeligt, fordi det er tegn på at renalt kompenserer for den forhøjede pco 2 -værdien. Ud fra hans sygehistorie med forhøjet pco 2 er vi ikke i tvivl om, at det drejer sig om respiratorisk acidose. Respiratorisk acidose er en tilstand med primær stigning i pco 2 og fald i ph i arterieblodet. Forhøjet pco 2 i blodet kaldes for hyperkapni. Ligevægtsligningen vil forskydes til venstre: HCO H + H 2 CO 3 H 2 O + CO 2 Tilstanden fremkaldes af nedsat alveolær ventilation. De hyppigste årsager til respiratorisk acidose i klinikken er astma, lungeødem eller kronisk obstruktiv lungelidelse, hvilket den sidste nævnte lidelse kan vores patient muligvis fejle. 7 Teorietisk udvikles renal kompensatoriske respons først i løbet af timer til dage. Sekretion af H + er en forudsætning for reabsorption af HCO - 3. HCO - 3 omdannes til CO 2 og OH - af enzymet carbon anhydrase-iv i lumen, hvorefter passerer de apikale membranen. I tubuluscellen går CO 2 og H 2 O sammen og danner H 2 CO 3, hvorefter der genereres H + og HCO - 3 med hjælp fra carbon anhydrase-ii. H + bliver udskilt til lumen via Na/H + -antiport (NHE) og HCO - 3 passerer gennem basolaterale membranen til blodet. For 7 Basal Nyrefysiologien, s. 175

6 hver H + bliver der brugt, bliver der dannet en HCO - 3, som bliver udskilt i blodbanen. (der - skal huskes at det filtrerede HCO 3 - er ikke den samme HCO 3 der bliver udskilt til blodet). 8 Desuden øges NH 4 + dannelsen i proximale tubulus, når den svage base NH 3 går sammen med H +. NH 3 er anvsarlige for 60 % af den nyddannede HCO 3 -. Denne tilstand betegnes kompenseret respiratorisk acidose. Hos vores patient er der både indeholdet af CO 2 og HCO 3 - øget, således at ph i blodet holdes (næsten) normalt. Biokemisk ses ved kompensationen en stigning i HCO 3 - i blodet og øget syreudskillelsen, hvorfor base excess (BE) er positiv. 9 Patienten bliver nu indlagt med flere dages diare. Der laves en A-punktur for at tage nogle nye blodprøver. Ud fra blodprøverne kan vi se, at ph er faldet under den nederste grænse til 7,30. Det er HCO - 3 også, men til den normale. pco 2 er fortsat let forhøjet men ikke så meget som den tidlige værdi på 7,8. I teorien reguleres ventilation overordnet af centrale og perifere kemoreceptorer, som aktiveres ved ændring i pco 2. når kemoreceptorerne bliver aktiveret, sender der signaler til respirationscentret i medulla oblongata. Øget ventilation medfører hurtigt et fald i pco 2 og dermed delvis normalisering af ph. Den respiratorisk kompensation kan f.eks. være årsagen til det lidt fald, han har i pco 2. men det er ikke nok til hans ph er rettet. Tværimod er den faldet yderligere. 10 Årsagen kan forklares med denne teori, at der sker en parallel og balanceret Na/H + og Cl/HCO 3 - udveksling, hvor NaHCO 3 går til tarmlumen og HCl går til blodet. Patienten 8 Medical Physiology, s Forelæsningsnoter til syre-base-fysiologi, af Ulla Friss 10 Basal Nyrefysiologien, s. 166

7 med diare taber hermed store mængder af NaHCO 3 til fæces og samtidigt tilføres samme HCl til blodet, hvilket kan give acidose. 11 Da hans lungetilstanden ikke er forværret, men har tabt store mængder HCO 3 gennem, er det efter Henderson-Hasselbalch-ligningen tyder på metabolisk acidose (se ligningen under cykeltræningens afsnit). Metabolisk acidose er en tilstand med lav plasma HCO 3 - og nedsat ph. En række årsager kan føre til metabolisk acidose: Nyresvigt, hvor nyren ikke udskiller tilstrækkelige med ikke-flygtige syrer Ved dannelse af excessive mængder af ikke-flygtige syrer i organismen Tilførsel af syre til organismen ved fødeindtagelse eller infusion Tab af base fra kroppen Kompensationen består af en hurtigt respiratorisk komponent og en langsom renal komponent Forelæsningsnoter til syre-base-fysiologi, af Ulla Friss 12 Basal Nyrefysiologien, s. 177

8 CYKELTRÆNING TEORI OG DISKUSSION Resultater Cykeltest ph pco 2 po 2 so 2 HCO 3 - ABE Hæmatokrit (mmhg) (mmhg) (%) (mm) (mm) (%) Normal 7, / /- 4 (k) 7, (NBE) 44 +/- 4 (m) Før 7,4 38, ,5 23,5-0,5 36 Efter 7,15 38, Figur 1 Normalværdier 13 samt værdier målt før og efter cykeltest. ph ph blev målt før forsøget til 7,4, hvilket ligger inden for normalen fra 7,35-7,45. Under forsøget faldt ph fra 7.4 til 7.15, hvilket svarer til et fald på 0,25. ph er defineret som den negative logaritme af H + -koncentrationen ( log H + ), derfor skyldes faldet i ph en stigende mængde H + i blodet. I vores tilfælde skyldes den stigende mængde H + en øget arbejdsbelastning. Her vil musklerne ikke få tilført tilstrækkeligt med O 2 i forhold til forbruget, hvilket fører til anaerobt arbejde. Ved anaerobt arbejde vil pyruvat blive omdannet til lactat vha. lactat dehydrogenase-complex. Ved denne reaktion fra pyruvat til lactat, frigives der H + -ioner hvilket medfører et fald i ph. pco 2 Forbliver på den samme værdi, 38,5 mmhg. I starten af forsøget kunne man forvente en lille stigning i pco 2, pga. den øgede forhøjede H + hvormed vores bufferreaktioner ville gå mod højre, med øget dannelse af CO 2 til følge. H + + HCO 3 - H 2 CO 3 CO 2 + H 2 O H + + buf Hbuf 13 Normalværdier er taget fra gennemgang på øvelsesdagen.

9 Efter et stykke tid vil den respiratoriske kompensation medvirke til, at CO 2 udvaskes med et fald i pco 2 til følge. Ifølge vores resultater forekommer dette fald ikke, idet vi har samme måleværdier før og efter cykeltest for pco 2. Dette må antages at være en fejlkilde, da det er yderst usandsynligt at ramme samme værdier før og efter cykeltest. Som kompensation for stigningen i pco 2, vil den respiratoriske kompensation øges, og en udvaskning af CO 2 vil forekomme. Dette ses ved at vores bufferreaktion er forskudt mod venstre. H + + HCO - 3 H 2 CO 3 H 2 O + CO 2 po 2 Forsøgspersonens po 2 før forsøgsstart blev målt til 56 mmhg. Dette er en meget lav værdi, og må ses som en mere venøs end en arteriel måling. Dette kan skyldes at forsøgspersonens kapillærer ikke var dilateret nok ved blodprøvetagning. Efter forsøget blev po 2 målt til 88 mmhg, hvilket mere ligner normalen. Dette medfører en forhøjelse på 32 mmhg og burde ikke være sket, idet blodets iltmætning er diffusions-begrænset. Som udgangspunkt skulle der ikke have været nogen forskel på de to målinger, men som følge af mere dilaterede kapillærer efter forsøget, fik vi en mere korrekt måling af arterielt po 2. O 2 -sat Saturationen øges fra 88,5 % til 94 % gennem forsøgsperioden. Værdien målt før cykeltesten var lav og kan ses i sammenhæng med den lavt målte po 2. Dette ses igen i sammenhæng med muligheden for at de blodprøver som blev taget før cykeltesten var af mere venøs end arteriel karakter. I teorien er hæmoglobin også før forsøgets start nærmest fuldt mættet, og en stigning i PO 2 påvirker ikke værdien nævneværdigt. Grunden til dette er, at hæmoglobins mætningskurve er sigmoidal, og at selv store udsving i po 2 ikke medfører ændringer i O 2 -sat. Det skal derfor i teorien ikke ses nogen forandring i O 2 -saturationen i løbet af dette forsøg.

10 HCO - 3 HCO - 3, der er en vigtig del af det extracellulære bufferpar, ses her mindsket fra 23,5 mm til 13 mm. Dette svarer til et fald på 10,5, og skyldes bufringen af de nydannede H+ ioner. Desto mere syre der dannes, desto lavere vil HCO - 3 være. H + + HCO 3 - H 2 CO 3 CO 2 + H 2 O H + + buf - Hbuf Vi noterer at denne reaktion ikke kan ses som en permanent regulering, men blot den første forsvarsmekanisme mod fald i ph, som må efterfølges af respiratoriske og evt. renale kompensationer. ABE (actual base excess) ABE defineres som ABB-NBB, hvilket vil sige forskellen mellem koncentrationerne mellem aktuel bufferbase og den normale bufferbase. ABB er altså den aktuelle koncentration af bufferbaser i kroppen. ABB = HCO buf - NBB er den normale, og totale koncentration af bufferbaser i kroppen. NBB = ( )mM = 48 Mm Hvis: ABE > 0, ses overskud af bufferbaser ABE < 0, ses underskud af bufferbaser ABE = 0, ses normal bufferbase koncentration Vi ser at ABE falder fra -0,5 til -15. Altså bliver ABE mere negativ, hvilket betyder at der er et underskud af bufferbaser i kroppen, der igen skyldes HCO buf - reaktioner som buffermekanismer (se forrige punkt). Faldet i ABE udgøres altså delvist af et fald i HCO - 3 (der udgør det åbne buffersystem) og delvist af et fald i buf - (der udgør det lukkede buffersystem). Faldet i HCO - 3 er 10,5, hvorfor faldet i buf - må være: ABE - HCO - 3 fald = buf - fald

11 Således falder buf - med 4 mm. 14,5 10,5 = 4 Sandsynlige bufferreaktioner Reaktionerne forløber i de retninger, som pilene angiver, og medfører at det dannede H + fjernes. Dette sker således både i det åbne og det lukkede buffersystem. H + + HCO - 3 H 2 CO 3 CO 2 + H 2 O H + + buf - Hbuf Diagnose af syre-base forstyrrelsen Der må være tale om en acidose, idet ph falder. For at bestemme årsagen benytter vi os af Henderson-Hasselbalch ligningen: 3 [ HCO ] ph 6,1 log 0,03 pco Et fald i pco 2 vil have medført en større brøk, og dermed øget ph. Dette sker ikke, hvorfor der må være tale om en acidose. Faldet i HCO - 3 viser et fald i den metaboliske komponent, hvilket medfører at vi kan betegne dette som en metabolisk acidose. 2 Kompensationsmekanismer Kemisk buffring Er allerede omtalt flere gange, og vil finde sted efter få sekunder. Respiratorisk kompensation Optræder indenfor minutter, og skyldes at acidosen medfører en aktivering af kemoreceptorer og medfører hyperventilation og udvaskning af CO 2. Ifølge Le Chateliers princip vil følgende reaktion forløbe mod højre og mindske H +, medførende en stigning i ph. H + + HCO - 3 CO 2 + H 2 O

12 Renal kompensation I øvelsesvejledningen henvises der til at tage hensyn til tidsforløbet i øvelsen, hvorfor den renale kompensation ikke omtales yderligere, idet der normalt går et par dage inden denne træder i kraft. Yderligere detaljer om kompensationsmekanismer vil blive omtalt under det kasuistiske afsnit i slutningen af denne rapport.

13 MAKSIMAL VOLUNTÆR VENTILATION (MVV) TEORI OG DISKUSSION Resultater Tema 2 ph pco2/ po2/m SO2% [HCO HcT / mmhg mhg 3-] (mm) ABE/m M % Normalværdie 7,35-7, /-3 Kv: 40 +/- 4 r 14 M: 44 +/- 4 Før MVV 7,42 7, Før MVV (mean) 7, , ,5 Efter MVV 7,55 7, Efter MVV (mean) 7, , Figur 2 - Normalværdier 15 samt værdier målt før og efter hyperventilation. Analyse og beregning af resultaterne ph Inden vores forsøgsperson er begyndt at hyperventilere, ligger dennes ph inden for normalintervallet. Der ses en stigning i ph fra 7,4 til 7,6 efter at forsøgspersonen har hyperventileret. Årsagen til denne stigning er, at kuldioxid bliver udvasket. Når vores forsøgsperson begynder at hyperventilere, sker der følgende reaktion: HCO3 H H 2CO3 H 2O CO 2 NårCO2 bliver udvasket pga. hyperventilationen, forskydes reaktionen mod højre. Det ses at H går ind og reagerer med dermed en stigning i ph. HCO, hvilket medfører et fald i H koncentrationen og 3 15 Normalværdier er taget fra gennemgang på øvelsesdagen.

14 pco 2 Normalintervallet for pco 2 er mmhg, mens det hos forsøgspersonen måles til at være 42 mmhg inden hyperventilationen. Årsagen til denne lidt høje værdi kan være, at forsøgspersonen hypoventilerer inden forsøget starter og dermed udvasker mindre CO 2 end kroppen producerer. Vi ser et drastisk fald i pco 2 fra 42 mmhg til 27 mmhg efter hyperventilationen. Dette stemmer godt overens med, at forsøgspersonen udånder mere CO 2 end kroppen danner. po 2 Der observeres en lavere værdi for po 2 i forhold til normalintervallet ( mmhg) inden forsøgets start (60mmHg). Dette kan igen forklares med at forsøgspersonen hypoventilerer, og dermed optager mindre O 2. Efter hyperventilationen falder po 2 til 45 mmhg, hvilket er overraskende, da gasudvekslingen teoretisk set burde være uforandret. Dette kan forklares med, at forsøgspersonen udånder kraftigere end han indånder. Herved vil ventilation/perfusions ratioen falde, alveolær/arteriel gradienten stige, og værdien for po 2 kan være under normalen. Endvidere kan disse resultater skyldes de måleusikkerheder der var, som følge af den metode vi benyttede til blodudtagningen. Hvis kapillærerne i forsøgspersonens hånd ikke har været dilateret nok, kan blodprøven have indeholdt mere venøst end arterielt blod. so 2 Før forsøget måles saturationen (90,5 %) til at ligge lige under normalintervallet ( %). Efter forsøget ses et markant fald i saturationen ned til 87 %. Ifølge teorien skulle den øgede iltoptagelse til at starte med mætte en større procent af blodet, hvorefter en ligevægt ville indstilles. Da dette ikke er tilfældet, antager vi, at forsøgspersonen som tidligere nævnt udånder kraftigere end han indånder. Forsøgspersonens normale hæmatokritværdi udelukker nedsat antal erythrocytter som værende grund. Andre faktorer kan også gøre sig gældende bl.a. blodprøve med ikke-arterielt blod.

15 HCO 3 - Koncentrationen af HCO 3 er indenfor normalintervallet (22-28 mmhg) ved forsøgets begyndelse, nemlig 27mM. Derefter sker der et fald til 24,5mM. Dette skyldes at HCO 3 forbruges i bufferreaktionen beskrevet nedenfor: HCO3 H H 2CO3 H 2O CO 2 ABE: Aktuel base-excess ABE kan defineres således: Ligning 1: ABE = ABB-NBB, Hvor ABB er den aktuelle bufferbase og NBB er den normale bufferbase. ABE < 0 betyder at man har mindre base end man burde have ABE > 0 betyder at man har mere base end man burde have Ligning 2: NBB = [Buf ] + [HCO 3 ] Hvor HCO 3 og Buf koncentrationerne er normalværdierne: 24mM Ved sammenskrivning af ligning 1 og 2 kan vi udregne [buf ]: Ligning 3: ABE = ABB - ( [Buf ] + [HCO 3 ] ) Buf ABE HCO NBB 3

16 Under forsøget ser vi en ændring i ABE fra 2mM til 4mM. Dette betyder, at der sker en netto baseøgning (ABB stiger): HCO3 H H 2CO3 H 2O CO 2 HBuf H +Buf Som kompensation for tabet af CO 2 og dermed syre, går ligningen ovenfor mod højre. Vores HCO 3 falder med 2,5mM, hvilket fører til at Buf øges med det tilsvarende for at kompensere for tabet af syre. Ved at bruge ligning 3, får vi følgende resultater: Buf ABE HCO NBB 3 Før: 23mM = 2mM 27mM + 48mM Efter: 27,5 mm = 4mM 24,5mM + 48mM Diagnose Forstyrrelsen må være en alkalose, da vi ser en stigning i ph. Hendersson-Hasselbalch ligningen (omtalt i cykeltest-afsnittet) kan bruges til bestemme om forstyrrelsen er metabolisk eller respiratorisk. Da vi ser et fald i CO 2, må forstyrrelsen være en respiratorisk alkalose. HCO3 H H 2CO3 H 2O CO 2 HBuf H +Buf Der sker et fald i H -koncentrationen, hvorefter det protein relaterede buffersystem vil frigøre H for at mindske ændringen. Det sidste buffersystem, er årsag til at ændringen i ph holdes lav.

17 Kompensationsmekanismer Forsøget er kortvarigt. Som ved alle andre syre-base ændringer træder de kemiske og protein relaterede buffermekanismer i kraft øjeblikkeligt. Nyrernes kompensationsmekanismer når ikke at gøre sig gældende, eftersom den renale kompensation bruger timer til dage på at reducere reabsorptionen af HCO 3, for at kompensere for faldet i H - koncentrationen. Idet forstyrrelsen er en respiratorisk alkalose, kan der ikke ske en kompensation via lungerne. Buffer mekanismerne regnes ikke altid som en kompensationsmekanisme, dog er de stadigvæk vigtige, idet der ellers ville være kraftige udsving i ph, når der sker en syre-base påvirkning.

18 KONKLUSION Vi kan ud fra resultaterne konkludere, at man gennem hård træning og maksimale voluntær ventilation kan observere de kortvarige forstyrrelser i syre/base-balancen. Bortset fra de små afvigelser stemmer teorien overens med de parametre, vi får oplyst i blodprøverne. De få afvigelser fra normalen skyldes de før omtalte fejlkilder. Vi har selvfølgelig ikke kunne påvise nogen renal kompensation med parametre, da øvelsen kun varer 4 timer. Øvelsen har været god til at belyse syre/base-forstyrrelser og få kendskab til kroppens syre/base homeostase.

19 LITTERATURLISTE Medical physiology, Walter F- Boron og Emile L. Boulpaep. Elsevier Sauders Basal Nyrefysiologien, Finn Michael Karlsen. Munksgaard Danmark, København 1999 Forelæsningsnoter til syre-base-fysiologi, Ulla Friss Noter ved Øvelsestimen

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

Normal omsætning af syrer og baser. Omsætning af syrer og baser Regulering af syre-base-balancen. ph-regulering. Regulering af ph i blodet

Normal omsætning af syrer og baser. Omsætning af syrer og baser Regulering af syre-base-balancen. ph-regulering. Regulering af ph i blodet 0 0 Normal omsætning af syrer og baser Omsætning af syrer og baser Regulering af syrebasebalanen Syre eller base CO / H CO Dannelse aerobt stofskifte Udskillelse i lungerne (dvs. flygtig syre) H SO føde

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og

Læs mere

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden:

Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden: SRP forløb Ingeniørhøjskolen 3D print dit eget spirometer, og vær med til at redde mennesker fra et liv med uopdaget lungesygdomme. (Se også om dine egne lunger er så sunde som du går og tror) Intro: Kom

Læs mere

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi 1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Del A Formål: Måling af metabolitkonc. i biopsier fra muskelvæv (rotter). Fremgangsmåde: se øvelsesvejleding Vi målte på ATP og PCr. Herudover var der andre

Læs mere

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S Program Hvad er NIV, og hvorfor behandle med NIV Fysiologi og KOL i

Læs mere

Anvendt BioKemi: MM2. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM2- Opsummering. Aminosyrer og proteiner som buffere

Anvendt BioKemi: MM2. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM2- Opsummering. Aminosyrer og proteiner som buffere Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som et kemisk system

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN CALCIUM HOMEOSTASEN 35 % af Ca +2 indholdet i en normal voksen persons kost absorberes gennem mavetarmkanalen. Den ekstracellulære Ca +2 pool indeholder ca. 25 mmol, hvorfra Ca +2 udskilles i urinen. PTH:

Læs mere

Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne

Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne 1 Kan denne mand deltage i en trekking tur, Anapurna rundt (4000-5500 mtr)? 60 årig mand med kendt hjerteinsufficienspå iskæmisk basis. Tidl. AMI x 1 i 2013 beh.

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

Kamilla Lund Berthelsen 300884. Projektperiode: Uge 15-23 2010. Bioanalytikeruddannelsen Professionshøjskolen Metropol

Kamilla Lund Berthelsen 300884. Projektperiode: Uge 15-23 2010. Bioanalytikeruddannelsen Professionshøjskolen Metropol Kamilla Lund Berthelsen 300884 Projektperiode: Uge 15-23 2010 Bioanalytikeruddannelsen Professionshøjskolen Metropol Vejledere: Lise Hansen, Professionshøjskolen Metropol Pernille Munck, Hvidovre hospital,

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

Helhjertet træning. - og et længere liv

Helhjertet træning. - og et længere liv Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage

Læs mere

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast Nyrer og urinveje Nyrernes anatomi Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast bindevævskapsel (capsula fibrosa), og yderligere af et tykt lag fedt. På den mediale

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Studieplan Biomedicin Semester 2

Studieplan Biomedicin Semester 2 OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Biomedicin Semester 2 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Forår 2017 Semester 2 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 3 3. Litteraturliste...

Læs mere

Respiration hos OSA, KOL, OHS

Respiration hos OSA, KOL, OHS Respiration hos OSA, KOL, OHS + lidt om søvn Ole Hilberg Lungemedicinsk afdl. Aarhus Universitets Hospital Respirationsmønstrer Eupnea Normal 12-20 / min Tachypnea h rate Pneumonia, lungeødem, smerter

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Proximal reabsorption

Proximal reabsorption SAU2 Nyrefunktion 2 Undervisning med Charlotte Mehlin Sørensen REABSORPTION I NEFRONET: Al reabsorption i nyrene er drevet af Na/KPumpen! Proksimale tubulus, S1 (figur A): Proksimale tubulus, S3 (figur

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

Funktionsundersøgelser og transportmekanismer i nyren

Funktionsundersøgelser og transportmekanismer i nyren Case 17: Fnktionsndersøgelser og transportmekanismer i nyren Grndig besvarelse 1. Før indgift af Diamox: V 170 µl 20 min 8,5 µl/min GFR U EDTA V PEDTA 252.991 8,5 µ l/ min 1.275 1687 µl/min V GFR 848 µl

Læs mere

Væskebalance og temperaturregulering

Væskebalance og temperaturregulering Væskebalance og temperaturregulering 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Væskebalance og temperaturregulering Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Dosering af anæstesistoffer

Dosering af anæstesistoffer Dosering af anæstesistoffer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 1 Formål Formålet med opgaven er at undersøge hvordan man kan opnå kendskab til koncentrationen af anæstesistoffer i vævet på en person

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol Enzymkinetik Introduktion I disse forsøg skal I arbejde med enzymet alkalisk fosfatase. Fosfataser er meget almindelige i levende organismer og er enzymer med relativt bred substrat specificitet. De katalyserer

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Anvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner

Anvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse Lungesygdomme Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/behandling_af_astma_og_kronisk_obstruktiv_.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/kol_rev.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/akut_exacerbation_af_kol.htm

Læs mere

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og

Læs mere

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016 EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016 Kl. 9.00 12.00 HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. For hver opgave vises antal point der kan

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

MÄling, puls og bestemmelse af kondital

MÄling, puls og bestemmelse af kondital MÄling, puls og bestemmelse af kondital Biologirapport Gruppemedlemmer: Anders F, Anders V, Danielle Bacarda, Rasmus, Nikolaj O, Rune, Klaus & Simon J Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning

Læs mere

Måling af ph i syrer og baser

Måling af ph i syrer og baser Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en

Læs mere

Indregulering af PI(D) regulator i en NBE pillebrænder.

Indregulering af PI(D) regulator i en NBE pillebrænder. ndregulering af (D) regulator i en NBE pillebrænder. praksis er opvarmningsprocessen i en centralvarmekedel så langsom at D-leddet i en Dregulator ikke giver nogen mening, derfor tager denne vejledning

Læs mere

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet Projekt om medicindosering Fra http://www.ruc.dk/imfufa/matematik/deltidsudd_mat/sidefagssupplering_mat/rap_medicinering.pdf/ Lav mindst side 1-4 t.o.m. Med 7 Ar b ejd ssed d el 0 Salt 1 Forestil Jer at

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen ph-beregning side 1 af 6 I lærebogen er der angivet formler til beregning af ph i opløsninger af en stærk syre, en middelstærk syre

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters

Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters A1 A2 En1 En2 An1 An2 SP Intention, Definition, Indikation, Arbejdskrav, Træningsvilkår (ex serier, pauser, vejrtrækninger), Kapacitetsanalyse,

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

med bogen gennem deres egen undervisning, og denne erfaring har ført til ændringer i den rækkefølge stoffet præsenteres. Det er vores opfattelse at

med bogen gennem deres egen undervisning, og denne erfaring har ført til ændringer i den rækkefølge stoffet præsenteres. Det er vores opfattelse at forord Hermed foreligger en ny udgave af Finn Michael Karlsen s Basal nyrefysiologi. Siden udgivelsen i 1999 er der sket en rivende udvikling indenfor fysiologien, herunder nyrefysiologien, og det har

Læs mere

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2 ph = -log [H 3 O + ] poh = -log [OH ] pk s = -log K s pk b = -log K b [H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b m ph + poh = 1 [H 3 O + ][OH ] = 10 1 m 2 pk s + pk b = 1 K s K

Læs mere

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 9. februar 2007 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede

Læs mere

2. del. Reaktionskinetik

2. del. Reaktionskinetik 2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!

Læs mere

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst

Læs mere

Historien om en lille plastikdims (13 2 0.5 cm )

Historien om en lille plastikdims (13 2 0.5 cm ) Historien om en lille plastikdims (13 2 0.5 cm ) pco 2 ph po 2 Oximetri Figur 1 Ved første øjekast ser den ikke ud af noget særligt, men bag denne kuvette gemmer sig en mængde god fysik, biologi og (bio)kemi.

Læs mere

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Blodsukker og energi Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Blodsukker Blodsukker er mængden af sukkerstoffet glukose i blodbanen Den primære energikilde for de fleste mennesker i moderne samfund

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Energiomsætning,i,hvile,og,under,muskelarbejde.,Nyttevirkning., Neutralitetsregulering.,

Energiomsætning,i,hvile,og,under,muskelarbejde.,Nyttevirkning., Neutralitetsregulering., Ann#LouiseStorlund,JenniferLarsson,RaphaelleChemtob,NanaKramp,ChristianEismark, AndersEnglund,MatildaLantzogElifBayramhold408 Energiomsætning,i,hvile,og,under,muskelarbejde.,Nyttevirkning., Neutralitetsregulering.,

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

ph regulering hvor kan det gå galt?

ph regulering hvor kan det gå galt? ph regulering hvor kan det gå galt? Jordbærtemadagen den 18. januar 2013 Anne Krogh Larsen akl@vfl.dk 21631261 ph - i praksis Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage

Læs mere

Stop Astma - Træk vejret frit med

Stop Astma - Træk vejret frit med Stop Astma - Træk vejret frit med Buteyko Åndedræts Metoden Formålet med dette minihæfte er at vække din interesse for en meget virksom relativ ny medicinfri metode til at tage kontrol over astma og mange

Læs mere

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Náttúruvísindadeildin Próvtøka í Human fysiologi Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00 Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Aftast í hvørjari uppgávu stendur hvussu nógv hon

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1.

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1. Figur 1 Nethinden B rterie Vene Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Formand for Øjenforeningen Behandling af diabetisk øjensygdom

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Nethindens gule plet (macula)

Nethindens gule plet (macula) Nethindens gule plet (macula) Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) FIGUR Nethinden Type diabetes (ungdomsdiabetes) en alvorlig risiko for synet f Jakob Grauslund Læge, ph.d.-studerende Odense

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Fælles mål 1 : Tværfaglighed:

Fælles mål 1 : Tværfaglighed: Vands hårdhed Introduktion / Baggrund: Kalk og kridt i Danmarks undergrund har i årtusinder haft vekslende betydning for samfundsøkonomien. I stenalderen var flinten i kridtet et vigtigt råstof til fremstilling

Læs mere

Betændelse i ryggens knogler

Betændelse i ryggens knogler Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Påvirker lysten og evnen til sex. Det kan også godt være, du mener, at du får større selvtillid i takt med at musklerne vokser.

Påvirker lysten og evnen til sex. Det kan også godt være, du mener, at du får større selvtillid i takt med at musklerne vokser. Anabolske steroider Af Fitnews.dk - fredag 02. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/anabolske-steroider/ Påvirker lysten og evnen til sex Det kan godt være, du synes, at din krop bliver større

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Amning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk

Amning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Amning og gulsot Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Indhold Gulsot i tal Fysiologi Fysiologisk gulsot Brystmælk og gulsot Patologisk

Læs mere

Studiespørgsmål til respirationen

Studiespørgsmål til respirationen Studiespørgsmål til respirationen 1. Giv en oversigt over respirationsorganernes funktioner 2. Beskriv lungernes opbygning og redegør for hvor i lungerne gasudveksling finder sted. 3. Hvilken funktion

Læs mere

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1 ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Dokumentation til Kemi for dummies Mike, Mark, Ida, Daniel og Max

Dokumentation til Kemi for dummies Mike, Mark, Ida, Daniel og Max Dokumentation til Kemi for dummies Mike, Mark, Ida, Daniel og Max 1 Indskanning af vores krav til posterne, skrevet på papir: Første udkast til et design af vores poster: Det første udkast er en hurtig

Læs mere

Blodtryk. Materiale Computer (PC) Data acquisition unit (DAS) (IX/228) USB-kabel Puls-plethysmograf (PT-104) Blodtryksmåler (BP-600)

Blodtryk. Materiale Computer (PC) Data acquisition unit (DAS) (IX/228) USB-kabel Puls-plethysmograf (PT-104) Blodtryksmåler (BP-600) Blodtryk Formål At bestemme det systoliske og diastoliske blodtryk hos en rygliggende person (Forsøg 1), samt undersøge tyngdekraftens betydning for blodtrykket og den perifere blodcirkulation (Forsøg

Læs mere

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Overtræning Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Allerede tilbage i midten af det 19. århundrede blev overtræning omtalt af en engelsk videnskabsmand. Han

Læs mere

Studieretningsopgave

Studieretningsopgave Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere