Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden:"

Transkript

1 SRP forløb Ingeniørhøjskolen 3D print dit eget spirometer, og vær med til at redde mennesker fra et liv med uopdaget lungesygdomme. (Se også om dine egne lunger er så sunde som du går og tror) Intro: Kom og vær med til at 3D printe fremtidens medicotekniske udstyr, og prøv dem af på din egen krop! I krigszoner og naturkatastrofe-ramte områder er der stort behov for akut diagnose og behandling af syge mennesker, og lægerne der står bag fronten har ofte ikke udstyret til at kunne stille den korrekte diagnose. De nye transportable 3D printere åbner op for en helt ny verden, som muliggør at læger og sundhedspersonale nemt, hurtigt og billigt kan printe det medicinske udstyr som de står og mangler lige nu og her i de akutte situationer. På dette SRP forløb vil eleverne udvikle deres eget spirometer og herefter printe det på en 3D printer. Eleverne vil efter en grundig gennemgang af lungernes anatomi og sygdomme i lungerne, herunder KOL, astma, emfysem og bronkitis, være i stand til at anvende deres eget printet spirometer til at måle egen lungefunktion og dermed direkte få et indtryk af om deres egne lunger er optimale i forhold til deres alder, køn og højde. Mens spirometeret printes vil eleverne også få en introduktion til de muligheder man har som studerende på IHA, ved at se de laboratorier og rum vi har inden for sundheds- og medicoteknologi. Undervejs vil der også blive mulighed for at afprøve et oximeter og se hvordan forskellige fysiske øvelser har indvirkning på iltniveauet i blodet. Til slut vil der blive lavet en afrunding af emnet hvor eleverne får en endelig forståelse for hvor vigtigt og nemt det er at fremstille simple teknologier (såsom spirometre og oximetre)- som ikke kun kan redde liv i Danmark ved hurtig diagnose af KOL, men som også kan give lægerne i udsatte områder et nemt og billigt redskab til hurtig behandling af personer med skader på lungerne.

2 Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden: Teori oversigt: - Lungernes anatomi o Herunder eksempler på emfysem, astma, bronkitis og KOL o Skader på lungerne efter naturkatastofer og krig o Iltudvekslingen og hvordan KOL påvirker dette - Teori omkring FVC, FEV1 og ratio mellem disse - Teori omkring 3D printning - Teori omkring oximeter o Herunder hvordan KOL påvirker resultaterne Forsøgsbeskrivelse oversigt: - Kort intro til AutoCad - Færdiggørelse af et spirometer i AutoCad - Opstart af print af spirometer - Mens der printes: o Forsøg med oximeteret o Udregninger af forventet VC, FVC og FEV1 hos den enkelte person o Kort intro til andre medicotekniske ting der kan printes på 3D printer o Evt rundvisning på katrinebjerg med besøg på de forskellige laboratorier - Efter print: o Brug af spirometer til at måle egen lungefunktion o Sammenligning af resultater fra målingen med teoretiske værdier

3 Teori: I følgende afsnit vil der blive gennemgået teori omkring luftvejenes anatomi og fysiologi, samt om hvordan forskellige sygdomme kan påvirke iltudvekslingen. Hvis du har haft biologi på B eller A niveau vil det meste af det nok være velkendt, men jeg klart anbefale at du lige genopfrisker din viden ved at gennemgå følgende teori, så du er klar til undervisningen på Ingeniørhøjskolen. Luftvejenes anatomi og fysiologi intro: Jeg vil anbefale at du ser følgende video som har en varighed på 10min og 56 sek. Den giver et kort indblik i hvordan lungerne og luftvejene er opbygget, og vil give en god basal forståelse for iltudvekslingen, som der kommer mere teori om senere i dette afsnit. https://www.youtube.com/watch?v=bskdl6ztbqm Gasudveksling: Ved ventilationen sørger kroppen for at luften i lungerne altid fornyes. Luften er en blanding af forskellige luftarter hvor O2 indholdet er circa 21% mens CO2 indholdet kun er ca. 0,04%. For bedre at forstå luftudvekslingen skal man huske fra biologiundervisningen at: 1. at opløsningen af en gas i en væske er proportional med partialtrykket af gassen over opløsningen (Henrys lov) 2. at partialtrykket for en bestemt luftart svarer til deltrykket for denne luftart i en luftblanding og at det er proportionelt til luftartens proportionelle mængder (Raoults lov) Det betyder at luftarters transport fra luften til blodet og omvendt sker ved hjælp af diffusion, og jo større forskellen er i koncentrationen af en gas i mellem blodet og luften, jo hurtigere sker diffusionen(udvekslingen). I de øvre luftveje og indtil bronkier er O2 partialtrykket (po2) lig med 21kPa og CO2 partialtrykket (pco2) er lig med 0,04kPa, ligesom i atmosfæren. I lungealveolerne er po2 lavere (13,3 kpa) og pco2 højere (5,3 kpa) fordi ikke alt luften fra alveolerne skiftes ved respiration- man har altid circa 150ml gammel luft plus 350 ml ren ny luft. Det er ikke et problem fordi i det venøse blod er po2 = 5,3 kpa og pco2= 6,1kPa og derfor kan O2 diffundere i blodet mens CO2 diffundere den modsatte vej til alveoleluften. Figur 1 Tegning af en alveole med luftudveksling Luftarter kan kun i ringe grad opløses i vand, men i blodet findes erytrocytterne som dramatisk øger både CO2 og O2 opløsningen. Hæmoglobin i erytrocytterne er i stand til at binde O2 der er opløst i vand på hæme gruppen på en reversibel måde: det betyder at O2 bindes til hæmoglobin i lungerkapillær hvor po2 er stor (og derfor kan mere ilt opløses fra luften), og ilt slippes i kroppens kapillærer fra blodet til vævet, fordi po2 er lavere da de omgivende celler i vævet bruger ilten. I vævskapillærerne diffundere CO2 så i blodet og igen

4 ind i erytrocytterne, som indeholder kulsyreanhydrase enzymet. Enzymet binder den opløste CO2 med vand til kulsyre, som er meget vand opløselig fordi den kan spaltes til H+ og HCO3-, og kan derfor mere CO2 diffundere i blodet. Når blodet igen kommer til lungekapillærene, hvor pco2 er lav, kan CO2 diffundere i alveoleluften. Koncentrationen af opløst CO2 nedsættes derfor og hæmmer kulsyreanhydrase. For at alt dette kan ske kræves det at der er optimal ph balance i cellerne, da gasarterne (CO2, pco2, H+ og HCO3-) alle er syre eller base dannende, og dermed ikke kan diffundere over i kapillærerne hvis der er ubalance i ph værdien. For kort at nedsummere det ovenstående: Der er CO2 i blodet, som vi gerne skal have ud af kroppen gennem udåndingen. CO2 kan vandre over i lungerne mens at O2 vandrer fra lungerne og ud i blodet. Udover at forsyne kroppen med ilt, er lungerne også med til at regulere syre-base-balancen i kroppen. Hvis der er for meget syre, trækkes vejret hurtigere og dybere (hyperventilation) for at få mere kuldioxid ud af kroppen. Kuldioxid virker nemlig som en slags syre i blodet. Hvis der er for meget base, trækkes vejret langsommere og mere overfladisk for at holde på syren. Syre-base-forstyrrelser ses ved mange forskellige sygdomme som f.eks. nyresvigt og sukkersyge, men faktisk er det meget hyppigt en sygdom i lungerne, der skaber ubalancen. Hvis lungerne ikke kan lufte den normale kuldioxidmængde ud, opstår der forstyrrelser i syre-base-balancen. Dette ses f.eks. ved forværring af KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, Rygerlunger). Hvad er KOL? Følgende video giver en kort forklaring på hvad KOL (Kronisk obstruktiv lungesygdom) er. Vær opmærksom på at KOL er forkortet COPD på engelsk, som står for Chronic Obstructive Pulmonary Disease. Videoen har en varighed på 4 min og er på engelsk: https://www.youtube.com/watch?v=2nbpqsilg5e Kort opsummering fra videoen: KOL er en sygdom som ca danskere er ramt af, og som ca. 64 mio mennesker lider af over hele verden. Diagnosen KOL gives hvis man er ramt af både emfysem og bronkitis. Emfysem er hvor lungerne bliver mere stive, samt hvor alveolerne ødelægges, således at der er mindre areal hvor gasudvekslingen kan ske. Bronkitis er er en betændelsestilstand som kan komme af forskellige årsager. Der skabes utroligt meget vedvarende slim i luftvejene, således at der ikke kan passere særligt meget luft igennem lungerne. De fleste personer med bronkitis hoster utroligt meget, da lungerne er irriteret over slimen og forsøger at få det op. Dette medfører at lungernes muskelvæv er meget træt af alt det hoste, hvorved at det bliver mere besværet at trække vejret generelt.

5 Iltudveksling og KOL: I forrige afsnit blev der kort gennemgået hvordan ilt og kuldioxid udveksles i lungerne via alveolerne og kapillærerne, samt hvad KOL er. Hvis nu man har KOL er denne udveksling af O2 og CO2 ikke optimal, og der sker følgende omkring alveolerne og kapillærerne i lungerne: Der er tale om et V/Q misforhold i lungerne når man lider af KOL og herunder astma, bronkitis og emfysem. V/Q forholdet er et forhold der beskriver mængden af luft (V for ventilation) og mængden af blod (Q ) som når ud til alveolerne. Dette forhold skal gerne være 1:1, således at der er lige meget luft og blod i og omkring alveolerne, således at gasudvekslingen af O2 og CO2 kan ske Figur 2 V/Q misforhold når man lider af KOL optimalt. På figur 2 ser man 3 alveoler med tilhørende kapillærere nedenunder. Alveolen til venstre har en obstruktion som er typisk hos personer med KOL, bronkitis og allergier som giver slim i luftvejene. Her kan der ikke passere så megt luft igennem alveolen, da der er en blokade af slim i alveolens forsyningsveje. Der kommer dermed ikke særligt meget ilt ud i blodet ved denne alveole. Alveolen i midten er helt normal, hvor der sker optimal udveksling af ilt og kuldioxid. Alveolen til højre har obstruktion i kapillærerne, som typisk ses ved KOL. De små blodkar er meget sammentrukne, og der kan dermed ikke ske særligt meget udveksling af kuldioxid. Dvs. når man har KOL sker der en meget uheldig sammenblanding af de 3 ovenstående alveoler, og det medfører at man ikke får særligt meget ilt ud i kroppen, men samtidig kan man heller ikke komme af med sin kuldioxid! Kroppens ph niveau sænkes da der ophobes CO2, og det kan medføre at kroppens celler ikke fungerer optimalt, og gasudvekslingen nedsættes yderligere. Det er dermed en ond cirkel, da øget CO2 og nedsat ilt i kroppen medfører yderligere følgesygdomme såsom sukkersyge, nyresvigt, og især hjerteproblemer, pga. den manglende ilt. FVC og FEV1: De vigtigste målinger, som registreres ved spirometri, er forceret vital kapacitet (FVC) og forceret eksspiratorisk volumen i det første sekund (FEV1): FVC FVC siger noget om, hvor store dine lunger er, eller rettere sagt, hvor meget du maksimalt kan puste ud af lungerne. Lav FVC ses ved mange forskellige lungesygdomme. FVC udtrykkes ofte som % af normalværdien, hvor man har korrigeret for alder, højde og køn. Det vil sige, at 100 % betyder, at værdien er normal, mens 50 % angiver, at FVC er reduceret til halvdelen af det normale.

6 FEV1 FEV1 angiver den mængde luft, som du maksimalt kan puste ud af lungerne i første sekund, efter at du har fyldt dem helt med luft. Værdien er især nedsat, hvis luftvejene er forsnævrede - som det ses ved KOL og ved astma. FEV1 angives også som % af normalværdien. Ved KOLsygdommen udtrykkes sygdommens sværhedsgrad ved at betragte FEV1 i forhold til forventet værdi. Hvis FEV1 er nedsat til under 50 % af den forventede værdi, har man svær KOL. FEV1 /FVC Brøken FEV1/FVC udregnes for at sammenligne lungestørrelsen med luftvejenes åbningsgrad. Hvis denne brøk er under 0,7 (eller 70 %) siger man, at der foreligger luftvejsforsnævring (luftvejsobstruktion). I disse tilfælde kan man anvende luftvejsudvidende medicin, som kan være med til at åbne luftvejene og dermed lette vejrtrækningen. Forsøgsbeskrivelse: Der arbejdes med 2 forsøg hvor det ene forsøg strækker sig over hele undervisningsperioden, hvor det andet forsøg foregår mens at spirometret printes. (varighed på print: 85min) Forsøget over hele perioden benævnes neden for som spirometer forsøget, og forsøget mens der printes benævnes oximeter forsøget.

7 Spirometer forsøget Formål: At designe og 3D printe et spirometer ved hjælp af AutoCad og MakerBot 3D printer. Herunder få en forståelse for 3D printning, samt afprøve det færdigprintet spirometer til måling af lungefunktion på egen krop. Til slut sammenlignes målingerne med normalværdier. Apparatur: - AutoCad - 3D printer MakerBot - Spirometerprogram i LabView Fremgangsmåde: 1. Vha. AutoCad og hjælp fra undeviser færdiggøres designet af et spirometer 2. Der dannes 2 filer i AutoCad som 3D printeren skal anvende. 3. Plastikmateriale påfyldes 3D printeren 4. 3D printeren indstilles til print 5. Filer indlæses via USB nøgle 6. Print opstartes Efter print: 7. Det færdigprintet spirometer tjekkes for evt. fejl 8. Ledninger og AC/DC konverter tilsluttes spirometeret 9. Program der kan vise lungefunktion opstartes og spirometeret tilsluttes 10. Hver enkelt elev foretager en lungetest ved at puste i spirometeret 11. Resultater og grafer i programmet gemmes, og det noteres hvilke resultater der hører til hvilken elev 12. De udregnet værdier for VC, FEV1 og FVC for hver elev sammenlignes med resultaterne fra lungetesten foretaget via spirometeret Databehandling: Grafen fra målingerne med spirometeret analyseres ved at identificere FEV1, FVC og VC på grafen. Herefter sammenlignes de fundne værdier med de beregnet teoretiske værdier, og det diskuteres som de to værdier stemmer overens, og hvordan værdierne og graferne ville se ud hvis nu eleverne led af en lungesygdom. Oximeter forsøget Formål: At give eleverne et indblik i hvordan man kan påvirke kroppens iltniveau, og hvad de forskellige lungesygdomme gør ved dette ilt niveau. Apparatur: - Nonin Oximeter - Steder og ting til fysisk udfoldende (trapper, håndvægte, lang gang til løb, stopur)

8 Fremgangsmåde: 1. Oximeteret påføres på højre eller venstre pegefinger 2. Hvilepulsen og iltniveauet noteres 3. Der foretages forskellige forsøg som hver enkelt elev selv formulerer, for at ændre på pulsen og iltniveauet. F.eks. kunne man prøve at holde vejret i lang tid og se om iltniveuet falder, eller løbe hurtigt op af trapper og se hvordan iltniveauet måske falder i starten og øges efter kort tid. 4. Værdier for puls og iltniveau noteres undervejs 5. De noteret værdier diskuteres og de sammenlignes med normale værdier 6. Værdierne sammenlignes med værdier fra syge personer som lider af lunge og hjerte sygdomme 7. Eleverne foretager de samme øvelser, dog denne gang hvor de kun må opnå de værdier som personer med lunge og hjertesygdomme har 8. Det diskuteres hvilke begræsninger sådanne sygdomme sætter for en normal hverdag Databehandling: Værdierne noteret fra elevernes forsøg diskuteres og sammenlignes med normalværdier. Eventuelle fejlkilder ved sådanne målinger kan diskuteres hvis tiden er til det. Herefter sammenlignes der med værdier fra personer som er diagnostiseret med forskellige lunge og hjertesygdomme, og eleverne foretager de samme forsøg som før, dog hvor de skal overholde de samme værdier som hos de syge personer. Dette anvendes til at give eleverne et indblik i hvilke begrænsninger der er i hverdagen for personer med kroniske hjerte og lungesygdomme.

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse Lungesygdomme Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/behandling_af_astma_og_kronisk_obstruktiv_.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/kol_rev.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/akut_exacerbation_af_kol.htm

Læs mere

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og

Læs mere

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S Program Hvad er NIV, og hvorfor behandle med NIV Fysiologi og KOL i

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

KOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse

KOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse KOL -Undervisning Velkommen og god fornøjelse Lungefysiologi Hvad er sygdommen Emfysemer beskadigelse af lungevævets elastiske fibre, hvilket sænker lungekapaciteten KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet,

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet

Læs mere

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Dyr i bevægelse Arbejdsark til eleverne

Dyr i bevægelse Arbejdsark til eleverne Måling af iltforbrug hos rotte eller hamster i aktivitet Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt. Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej fra indånding til udånding hos

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere

Mindmap og opgavekort 0l Stjerneløb

Mindmap og opgavekort 0l Stjerneløb Mindmap og opgavekort 0l Stjerneløb Her finder du 4 opgavekort, som du bruger 0l stjerneløbet. Del klassen op i 4 grupper. Afsæt 5 minuber 0l hver post. På næste side finder du et oversigtskort 0l stjerneløb

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt. Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej fra indånding til udånding hos

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Normal omsætning af syrer og baser. Omsætning af syrer og baser Regulering af syre-base-balancen. ph-regulering. Regulering af ph i blodet

Normal omsætning af syrer og baser. Omsætning af syrer og baser Regulering af syre-base-balancen. ph-regulering. Regulering af ph i blodet 0 0 Normal omsætning af syrer og baser Omsætning af syrer og baser Regulering af syrebasebalanen Syre eller base CO / H CO Dannelse aerobt stofskifte Udskillelse i lungerne (dvs. flygtig syre) H SO føde

Læs mere

ASTMA POWER INHALATOR UNGE FORSKERE 2016 PETER BJØRN REISBY & VILLADS LECANDA TRAUTNER. 7. klasse Skt Josef Skole, Roskilde

ASTMA POWER INHALATOR UNGE FORSKERE 2016 PETER BJØRN REISBY & VILLADS LECANDA TRAUTNER. 7. klasse Skt Josef Skole, Roskilde UNGE FORSKERE 2016 7. klasse Skt Josef Skole, Roskilde Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Formål SIDE 3 Problemformulering SIDE 3 Fakta og teori bag astma SIDE 3 Hypotese SIDE 5 Resultater SIDE 6 Databehandling

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

HTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007

HTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007 1 Fag: Biologi C Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium / HTX Klasse: 1.4 Navn: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Eksperimenter udført af: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Dato: Afleveres d. Hjertet.

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Del A Formål: Måling af metabolitkonc. i biopsier fra muskelvæv (rotter). Fremgangsmåde: se øvelsesvejleding Vi målte på ATP og PCr. Herudover var der andre

Læs mere

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække!

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Konferencen Er hygiejnen hjemme? Rådet for bedre hygiejne, Christiansborg 10.sep. 2015 Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Sundhedsfaglig

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Akut nødhjælp til ældre og handicappede 42922 Udviklet af: Bjarne Friis Pedersen Århus Social- og Sundhedsskole Olof Palmes Allé 8200 Århus N Tlf.: 87 41 26 26 Oktober

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Bedre fordøjelse, sundere ryg, mindre stress, bedre søvn listen over fordele er lang og du skal blot forbedre noget, du alligevel gør 20.000 gange hver eneste dag:

Læs mere

Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning

Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo Respiration og stofskifte Side 1 af 9 I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to

Læs mere

Målinger af stofskifte

Målinger af stofskifte Målinger af stofskifte vha. Udstyr fra Skolebutik.dk Formål: Denne vejledning giver dig mulighed for at bestemme 1) Lungeventilationen i liter pr minut. 2) Iltforbruget i liter pr minut. 3) Carbondioxidproduktionen

Læs mere

Stop Astma - Træk vejret frit med

Stop Astma - Træk vejret frit med Stop Astma - Træk vejret frit med Buteyko Åndedræts Metoden Formålet med dette minihæfte er at vække din interesse for en meget virksom relativ ny medicinfri metode til at tage kontrol over astma og mange

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. HVAD ER ASTMA?

Læs mere

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning Terapiafdelingen Patienter med KOL Patientvejledning Hvad er KOL? KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Symptomerne er åndenød, hoste, øget slimproduktion og nedsat aktivitetsniveau. Når man har

Læs mere

Evaluering, Cand.scient.san Fagintegreret kursus 4, 2. semester. Foråret Respondenter: 19/30 (63,33 %)

Evaluering, Cand.scient.san Fagintegreret kursus 4, 2. semester. Foråret Respondenter: 19/30 (63,33 %) Evaluering, Cand.scient.san Fagintegreret kursus 4, 2. semester Respondenter: 19/30 (63,33 %) Spg. 1 - Hvilket hold er du på? Antal Procent Grafisk illustration Eva Prescotts hold 7 35 % Sebastian Lund

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Lungeforenlngen og Matas danskere har syge lunger Sådan passer du på dlne lunger

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Lungeforenlngen og Matas danskere har syge lunger Sådan passer du på dlne lunger Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Lungeforenlngen og Matas l kampen mod lungesygdomme 600.000 danskere har syge lunger Sådan passer du på dlne lunger Tjek lungerne, før det er for sent

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

KOL-bogen. Vejledning til patienter og pårørende. Lungeforeningen : : : 1

KOL-bogen. Vejledning til patienter og pårørende.  Lungeforeningen :  :  : 1 KOL-bogen Vejledning til patienter og pårørende www.lunge.dk Lungeforeningen : www.lunge.dk : www.facebook.com/lungeforeningen : 1 Indhold Hvad er KOL...3 Symptomer ved KOL...6 Hvordan stilles diagnosen

Læs mere

Puls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2

Puls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2 Efterbehandlingsark 1 Hjertet som en pumpe Begreber: Puls = hjertets frekvens = antal slag pr. minut Slagvolumen = volumen af det blod, der pumpes ud ved hvert hjerteslag Minutvolumen = volumen af det

Læs mere

Respiration og stofskifte

Respiration og stofskifte Respiration og stofskifte I Zoo skal I måle organismers respiration vha. to forskellige metoder, og derudfra beregne organismernes stofskifte. Formålet med forsøgene er at undersøge, hvad organismernes

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM PIA HOLLAND GJØRUP 03-11-14

KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM PIA HOLLAND GJØRUP 03-11-14 KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM PIA HOLLAND GJØRUP 03-11-14 DISPOSITION BAGGRUND ANATOMI Svælget (pharynx) Struben (larynx) Trachea Bronkiesystemet Alveolerne Lunge-kredsløbet ANATOMI Trachea 2 hovedbronchier

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B Århus Universitetshospital Afhænger af undersøgelsesmetoden og af typen af lungesygdom 40-90% har lungefibrose 70% nedsat lungefunktion 33% symptomgivende

Læs mere

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information og træning til patienter der er opereret i lungerne Ved den operation du har fået foretaget, har man skåret i brystkassen, og det betyder,

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

Grundlæggende dykkerfysik. Luftens sammensætning Luftens egenskaber Tryk Boyles lov Trykkets betydning

Grundlæggende dykkerfysik. Luftens sammensætning Luftens egenskaber Tryk Boyles lov Trykkets betydning Grundlæggende dykkerfysik Luftens sammensætning Luftens egenskaber Tryk Boyles lov Trykkets betydning Luftens sammensætning Oxygen O2 Nitrogen N2 Øvrige Kuldioxid Hydrogen Ædelgasser Vanddampe Forurening

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Spiromagic Brugermanual

Spiromagic Brugermanual Spiromagic Brugermanual Spiromagic ApS 1 Oversigt over indhold Spiromagic Brugermanual... 1 1 Introduktion... 2 2 Pakkens indhold... 3 3 Forventet anvendelse... 3 4 Vigtig ekstrainfo for brugere... 3 5

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Respirationsfysiologi

Respirationsfysiologi Respirationsfysiologi Gruppe: C2-33; Asma, Sara, Mia og Yaima - 3. semester, efterår 2007 Instruktør: Christian Wang Afleveringsfrist: d. 2/10-2007 Rapporten er siden blevet opdateret d. 10/10-2007 af

Læs mere

Rapport nr. 2: Syre/base homeostase

Rapport nr. 2: Syre/base homeostase Rapport nr. 2: Syre/base homeostase Gruppe E2 Instruktør: Sissel Kursusleder: Ulla Friss INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... s. 3 Dagens patient-kasuistisk Teori og Diskussion... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Cykeltræning

Læs mere

Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken

Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken Du er blevet opereret i mavesækken gennem et snit i din mave og brystkasse. Operationen er foregået tæt på dit mellemgulv, og det betyder,

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

Pust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder

Pust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder Pust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder Har du behov for yderligere rådgivning i energibesparende arbejdsmetoder, har du mulighed for at få kontakt til en ergoterapeut i kommunen eller på

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB Brænder nderøg - effekter påp helbredet Jakob BønlB nløkke, læge l PhD, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Formand Foreningen Miljø og Folkesundhed under Dansk Selskab for Folkesundhed. Fotografi:

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

Patientinformation. Iltbehandling

Patientinformation. Iltbehandling Patientinformation Iltbehandling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Iltkoncentrator Hvorfor iltbehandling Når lungefunktionen er så dårlig, at iltindholdet i blodet er vedvarende nedsat, kan det blive

Læs mere

Hvilke værdier får vi?

Hvilke værdier får vi? Hvilke værdier får vi? Spirometri med måling af FEV 1 og FVC Beregning af FEV 1 /FVC% Rumfang FEV 1 FVC 0 1 Tid Tolkning af spirometri FEV 1 : normal hvis > 80% af forventet værdi FVC: normal hvis > 80%

Læs mere

din hverdag pustliv.dk

din hverdag pustliv.dk » Hoste? Åndenød?» Pustlivi din hverdag pustliv.dk 1 2 3 4 Et lungetjek foregår hos lægen og tager kun 10 minutter. Hos lægen puster du i et apparat, der måler din lungefunktion. Det gør ikke ondt, og

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

Studiespørgsmål til respirationen

Studiespørgsmål til respirationen Studiespørgsmål til respirationen 1. Giv en oversigt over respirationsorganernes funktioner 2. Beskriv lungernes opbygning og redegør for hvor i lungerne gasudveksling finder sted. 3. Hvilken funktion

Læs mere

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Kurser. Kursus 1. Mål At styrke den enkelte elevs faglighed

Kurser. Kursus 1. Mål At styrke den enkelte elevs faglighed Kurser Mål At styrke den enkelte elevs faglighed Indhold Der afholdes 4 gange 4 kurser af 3 lektioners varighed i løbet af skoleåret. Kurserne er delt op i et humanistisk og et naturfagligt forløb. Kurserne

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

ERS-arbejdsgruppen til etablering af et europæisk spirometri-kørekort

ERS-arbejdsgruppen til etablering af et europæisk spirometri-kørekort ERS-arbejdsgruppen til etablering af et europæisk spirometri-kørekort Kære sundhedspersonale involveret i spirometri. Den uddannelsesmæssige arbejdsgruppe Det Europæiske Certifikationsprogram i Spirometri,

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere