[ ] =10 7,4 = 40nM )
|
|
- Helge Groth
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol = 0, mmol Normal ph i urinen: 4,5 8 (oftest 6) Flygtige syre: Kan udskilles via lungerne (eks. kuldioxid) Ikke flygtige syrer: Dannes først og fremmest ved metabolisme af aminosyrer Ved en typisk animalsk kost overstiger syre produktionen base produktionen, og der produceres dagligt ca. 80 mmol ikke flygtig syre Forsvarssystemer over for syre base forstyrrelser: 1. KEMISK BUFRING Det enkelte buffersystems kapacitet, dvs. dets evne til at modvirke ændringer i ph, afhænger af bufferens pk og koncentration Buffersystemer: Ekstracellulære buffersystemer: Stærk syre + Bufring bufferbase af ikke buffersyre flygtig svag + syre base (HA) o Stærk syre (tilføres systemet) + bufferbase (forbruges og skal gendannes) Svag base (Na salte, udskilles af nyren) + buffersyre (ph falder stadig, men i mindre grad) Buffersalt Stærk syre Svag syre Neutralt salt o Bikarbonatbuffersystemet: Reguleres både af lunger og nyrer! Systemet pk værdi er 6,1, og ved ph = pk er syre og basekomponenterne lige store! Vil bufre bedst i området 6,1 ± 1 (altså ph: 5,1 7,1) Hvor! Bufferligningen: ph = pk + log [ basefor A kan være ] t. ex: SO 2 4, Cl [ syreform] [! ph = pk + log HCO 3] α P CO 2 (Henderson Hasselbalchs! ligning) Bufring af ikkeflygtige syrer opbruger kroppens buffersystemer I plasma ved 37 C, er pk = 6,1 og α = 0,23 (totalkonc. af CO 2 i mmol/l, P CO2=1kPa)! Nydannet bikarbonat erstatter den bikarbonat, som bliver forbrugt i forbindelse med bufring i organismen af det daglige ikke flygtige syreoverskud. Også andre bufferbaser, der tabes ved bufring, erstattes omdirekte gennem nydannelsen af HCO 3 : HCl + NaHCO 3 H 2 CO 3 + NaCl H 2 O + CO 2 + NaCl Intracellulære buffersystemer o Proteinbuffersystemer! 60 70% af den totale kemiske bufring finder sted intracellulært, og størstedelen kan tilskrives intracellulære proteiner! Bufferproteiner har pk værdi tæt på den intracellulære ph! Eks. hæmoglobin. Efter hæmoglobin har afgivet sin ilt, omdannes det fra oxyhæmoglobin til deoxyhæmoglobin, Deoxyhæm: Er en svagere syre end oxyhæm., og har en højere affinitet til H+ => H+ binder til deoxyhæm => hvilket medfører at faldet i ph i det venøse blod bliver minimeret o Fosfatbuffersystemet! pk er 6,8! Vigtig intracellulært og i den renale tubulusvæske! Hvor hver H +, der reagerer med sekundær fosfat (HPO 4 2 ) og danner primært fosfat (H 2PO 4 ), sker der samtidig en nydannelse af bikarbonat til blodbanen! HCl (svag syre) + NaHPO 4 (svag base) NaH 2 PO 4 (svag syre) + NaCl (salt) 1
2 2. DET RESPIRATORISKE KOMPONENT: Hurtig og effektiv, inden for minutter Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Ansvarlig for % af den samlede indsats for normalisering af ph, ved en primær ændring i ph Høj H + (lav ph) => stim. respiratorisk center, øget respiration => Nedsat P CO2 => Nedsat H + koncentration 3. DET LANGSOMT VIRKENDE RENALE KOMPONENT Renal behandling af bikarbonat ved normal CO 2 tension Udskillelse af ikke flygtig syre eller base: Ca. 80 mmol ikke flygtig syre i stofskiftet Reabsorption af bikarbonat dagligt: GFR plasma[hco 3 ] =180 l d 24 mmol l = 4320 mmol d Fig.: Renal behandling af bikarbonat ved normal CO 2 tension Proksimal reabsorption af bikarbonat For hver H + der secerneres ud i tubuli, seerneres der tilsvarende en HCO 3 til blodet. Der sker ikke nogen nettoudskillelse af H + Netto reabsorberes HCO 3 med en vis mængde Na + og vand. Syreoverskud: Nyren reabsorberer alt det filtrerede HCO 3, og samtidig udskilles H + i urinen Baseoverskud: Nyren reabsorberer IKKE hele den udfiltrerede HCO 3 mængde => HCO 3 udskilles med urinen Hver dag filtreres 180 l x 24 mmol/l = 4320 mmol HCO 3 2
3 Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Bikarbonat reabsorption i det tykke ascenderende ben af Henles slynge HCO 3 + H + H 2 O+CO 2 Nyren de novo danner bikarbonat ved at udskille protoner bundet til ammoniak (ammonium) NH 4+ udskillelse: mmol/d H+ bindes i tubulusvæsken, enten ved at binde protonen til buffersystemet i tubulusvæsken, eller ved at udskille som stærk base NH 3. NH 4 + (ammonium) vil i cellen være i ligevægt med NH 3 (ammoniak): NH 4 + < > NH 3 + H + (reaktion forskudt mod venstre) Non ionic diffusion and trapping : Samlerørenes luminale membran er ikke permeabel for NH 4 +, hvorfor de dannede ammoniumioner er fanget i lumen og elimineres med urinen. Den totale renale syreudskillelse Resultat: For hver molekyle glutamin, der metaboliseres, passerer 2 NH 4 + ioner fra proksimale tubulus og videre til udskillelse i urinen, mens 2 HCO 3 ioner passerer over i de peritubulære kapillærer. Der dannes dermed nyt HCO 3, mens H + elimineres som NH 4 + Den totale renale syreudskillelse: TA U + NH 4+ HCO 3 3
4 Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Leverens samarbejde med nyren: Acidosiske forhold: Stimulerer en renale glutaminase, hvorved store mængder glutamin omdannes til NH 4 +. o Glutaminnedbrydningen skifter fra lever til nyre (i de proksimale tubulus celler) o Nyren udskiller NH + 4 ioner og udskiller HCO 3 til ekstracellulærfasen Alkaliske forhold: o Glutaminnedbrydningen skiftes overvejrende til at ske i leveren (glutamin og HCO 3 bruges til produktion af urinstof i leveren) o Nitrogen fra glutamin inkorporeres i urinstof under forbrug af HCO 3. o NH + 4 produktionen hæmmes 4
5 FORSTYRRELSER AF SYRE BASE BALANCEN: Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Forstyrrelser af syrebase balancen se espiratorisk etabolisk ose espiratorisk etabolisk Respiratorisk acidose (ph < 7.4) Kompensation af en respiratorisk acidose (ph < 7.4) P C O2 C O 2 koncentrationen i E C V stiger L igevægten > 40 mmhg forskydes mod høj re > 5,3 kpa [H + ] stiger ph falder Det renale kompensatoriske respons er flere dage om at udvikles P C O2 CO 2 koncentrationen i ECV øges [H > 40 mmhg + [H ] falder + ] stiger ph ph normaliseres falder > 5,3 kpa Øget renal dannelse af Ligevægten forskydes mod mod høj venstre bicarbonat ph < 7.4 Kompensation af respiratorisk acidose 1. Bufring (ekstra og intracellulær) 2. Årsag: Nedsat alveolær ventilation 3. Forøget tubulær H+ og NH4+ sekretion (langsom renal kompensation ved at øge udskillelsen af ikke flygtig syre) (CO2 stimulerer den tubulære syre sekretion og dermed reabsorptionen og de novo dannelsen af bikarbonat) Kompensation af respiratorisk alkalose 1. Bufring (ekstra og intracellulær) 2. Årsag: Øget alveolær ventilation 3. Nedsat H+ sekretion (NH4+) forøget HCO 3 ekskretion. 4. Respiratorisk alkalose fører til nedsat tubulær bikarbonat reabsorption i tubuli og samtidig øger sekretion af bikarbonat via intercalated (indskuds) celler Øget udskillelse af HCO 3, hvormed der tabes base fra ekstracellulærfasen. (Langsom renal kompensation med fald i udskillelsen af ikke flygtig syre). 5
6 Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Ikkerespiratorisk (metabolisk) acidose Kompensation af en ikkerespiratorisk (metabolisk) acidose Kompensation Øget tab elleraf metabolisk Ventilationen øges acidose Ligevægten forskydes mod højre forbrug af bikarbonat Lumen C O 2 tensionen falder ph < 7.4 LL igevægten forskydes mod høj venstre Øget Øget renal tab eller generering forbrug af af bikarbonat bikarbonat Blod Kompensation af metabolisk acidose 1. Bufring 2. Årsager: % udskillelse af tilstrækkelig syre; Øget dannelse af syre i kroppen; Tilførsel af syre til kroppen; Tab af base fra kroppen 3. Forøget VA 4. Forøget renal NH4+ sekretion og de novo syntes af HCO3. (Ikke ved nyresvigt) 5. Forøget Stim. respirationscenter tubulær => øget H + ventilation og NH 4 + sekretion [H + ] stiger ph falder Fald i ekstracellulærvæsken ph => stigning i intra. H + konc. => øget H + sekretion [H + ] stiger falder ph falder normaliseres Metabolisk alkalose kompensation Årsag: Eksterne tab af syre; Eksogen tilførsel af base ph hæm. Respirationscenter Nedsat resp PCO2 stim af HCO3 reabsorption) Faldende HCO3 reabs (hurtigt) og stim af beta indskudsceller (dagar). Metabolisk alkalose ved volumentab og kaliumtab er svær at kompensere, pga: 1. Dehydrering HCO 3 reabs proksimalt. 2. Dehydrering Aldosteron a. Stimulering af H + ATPase b. Stim af ENAC neg lumen udskillelse af H + 3. Opkastning kaliumtab Stim af K/H exchange i alfa indskudsceller Behandles med væskeinfusion (+K + ) Huskeregel for metabolisk eller respiratorisk syre base forstyrrelser: 6
Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN
CALCIUM HOMEOSTASEN 35 % af Ca +2 indholdet i en normal voksen persons kost absorberes gennem mavetarmkanalen. Den ekstracellulære Ca +2 pool indeholder ca. 25 mmol, hvorfra Ca +2 udskilles i urinen. PTH:
Læs mereNormal omsætning af syrer og baser. Omsætning af syrer og baser Regulering af syre-base-balancen. ph-regulering. Regulering af ph i blodet
0 0 Normal omsætning af syrer og baser Omsætning af syrer og baser Regulering af syrebasebalanen Syre eller base CO / H CO Dannelse aerobt stofskifte Udskillelse i lungerne (dvs. flygtig syre) H SO føde
Læs mereRapport nr. 2: Syre/base homeostase
Rapport nr. 2: Syre/base homeostase Gruppe E2 Instruktør: Sissel Kursusleder: Ulla Friss INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... s. 3 Dagens patient-kasuistisk Teori og Diskussion... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Cykeltræning
Læs mereProximal reabsorption
SAU2 Nyrefunktion 2 Undervisning med Charlotte Mehlin Sørensen REABSORPTION I NEFRONET: Al reabsorption i nyrene er drevet af Na/KPumpen! Proksimale tubulus, S1 (figur A): Proksimale tubulus, S3 (figur
Læs mereFISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
Læs meremed bogen gennem deres egen undervisning, og denne erfaring har ført til ændringer i den rækkefølge stoffet præsenteres. Det er vores opfattelse at
forord Hermed foreligger en ny udgave af Finn Michael Karlsen s Basal nyrefysiologi. Siden udgivelsen i 1999 er der sket en rivende udvikling indenfor fysiologien, herunder nyrefysiologien, og det har
Læs mereVæskebalance og temperaturregulering
Væskebalance og temperaturregulering 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Væskebalance og temperaturregulering Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af
Læs mereNyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast
Nyrer og urinveje Nyrernes anatomi Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast bindevævskapsel (capsula fibrosa), og yderligere af et tykt lag fedt. På den mediale
Læs mereFISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
Læs mere!"#$%&'($))*#+& !"#$%#&'%'(#)*+,*-'(# ,-. ./0. C Ur C in = 0,45. Koncentrering og fortynding af urin:
Koncentrering og fortynding af urin:!"#$%#&'%'(#)*+,*-'(#!"#$%&'($))*#+&./0,-. Urinstof: Urinstof filtreres frit over glomerulusmembranen. Urinstof- permeabiliteten er meget lav i kortikale samlerør og
Læs mereFunktionsundersøgelser og transportmekanismer i nyren
Case 17: Fnktionsndersøgelser og transportmekanismer i nyren Grndig besvarelse 1. Før indgift af Diamox: V 170 µl 20 min 8,5 µl/min GFR U EDTA V PEDTA 252.991 8,5 µ l/ min 1.275 1687 µl/min V GFR 848 µl
Læs mereAnvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer
Læs mereEksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi
1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.
Læs mereDefinition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +
Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder
Læs mere[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2
ph = -log [H 3 O + ] poh = -log [OH ] pk s = -log K s pk b = -log K b [H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b m ph + poh = 1 [H 3 O + ][OH ] = 10 1 m 2 pk s + pk b = 1 K s K
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereNyrerne anatomi. Nyrerne. Nyrerne. Nyrerne. Nefronet. Nyrerne. Ann Mosegaard Bak, læge April 2010. Udskillelse af metaboliske affaldsprodukter
anatomi Ann Mosegaard Bak, læge April 2010 2 Udskillelse af metaboliske affaldsprodukter Fjernelse af fremmede substanser herunder medicin Regulation af det ekstracellulære væskevolumen og den totale væskemængde
Læs mereDykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!
Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og sæler
Læs mere03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi
Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og
Læs mereStudiespørgsmål til nyrer og urinveje
Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et
Læs mereAnvendt BioKemi: MM2. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM2- Opsummering. Aminosyrer og proteiner som buffere
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som et kemisk system
Læs mereSommereksamen Eksamensdato: Tid: kl Vigtige oplysninger:
Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Nyrerne og urinvejene achelor 6. semester ksamensdato: 27.06.2011 Tid: kl. 09.00-11.00 edømmelsesform bestået/ikke bestået Vigtige oplysninger:
Læs mereSvarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.
Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr
Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mereLitteratur: Naturfag Niveau D og C, H. Andersen og O. B. Pedersen, Munksgaard, 2016 Grundlæggende kemi intro (kap 2)
Læringsmål Naturfag C niveau Litteratur: Naturfag Niveau D og C, H. Andersen og O. B. Pedersen, Munksgaard, 2016 Grundlæggende kemi intro (kap 2) Du forklarer, hvad et atoms opbygning er ved hjælp af det
Læs mereNyrerne - anatomi. Nyrerne. Nyrerne. Nyrerne. Nefronet. Nyrerne. Ann Mosegaard Bak, læge April 2010. Udskillelse af metaboliske affaldsprodukter
- anatomi Ann Mosegaard Bak, læge April 2010 2 Udskillelse af metaboliske affaldsprodukter Fjernelse af fremmede substanser herunder medicin Regulation af det ekstracellulære væskevolumen og den totale
Læs mereKamilla Lund Berthelsen 300884. Projektperiode: Uge 15-23 2010. Bioanalytikeruddannelsen Professionshøjskolen Metropol
Kamilla Lund Berthelsen 300884 Projektperiode: Uge 15-23 2010 Bioanalytikeruddannelsen Professionshøjskolen Metropol Vejledere: Lise Hansen, Professionshøjskolen Metropol Pernille Munck, Hvidovre hospital,
Læs mereKredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration
Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af
Læs mereFagmål. Naturfag. C niveau
Fagmål Naturfag C niveau 1. Selvstændigt kan vælge og anvende naturfaglige begreber og modeller på udvalgte naturog erhvervsfaglige problemstillinger 2. selvstændigt kan vælge og anvende matematik til
Læs mereDagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14
Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet
Læs mereSundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal
Læs mereAnvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer
Læs mereDet sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:
Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt
Læs mereAf anomalier nævnes der dobbelt pelvis, dobbelt urether, cystenyre, hesteskonyre (sammenvoksning af de nedre nyrepoler) og kagenyre (sammensmeltning).
Homeostase Embryologi Nyrerne er udviklet fra nefrogene kam, der er en fortykkelse i intermediære mesoderm på coelumhulens bagvæg. 3 let overlappende nyresystemer anlægges i en craniel-caudal sekvens i
Læs mereKredsløb, lunger og metabolisme i højderne
Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne 1 Kan denne mand deltage i en trekking tur, Anapurna rundt (4000-5500 mtr)? 60 årig mand med kendt hjerteinsufficienspå iskæmisk basis. Tidl. AMI x 1 i 2013 beh.
Læs mereOpgaver til: 6. Syrer og baser
Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO
Læs mere19. Mandag Blod og lymfesystem del 2
19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal
Læs mereBlodets kemi. Bioteknologi 4. Figurer. Tema 8
Bioteknologi 4 Figurer Tema 8 Blodets kemi Bioteknologi 4 ISBN: 978-87-90363-50-5 Nucleus Forlag ApS Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner
Læs mereLægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse
Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 1: Anatomi og fysiologi Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek,
Læs mereEn kvindelig deltager i Boston Marathon
Nyrerne - vand- og saltbalance Uddrag af Fysiologibogen - den levende krop. 1. udgave Forfatter: Søren Mortensen Illustrationer: Henning Dalhoff Søren Mortensen og Nucleus Forlag ApS Copyright: Brug af
Læs mereAppendix D: Introduktion til ph
Appendix D: Introduktion til ph Landbruget har længe haft problemer med ammoniak emission i stalden, tanken og i marken. Der er basalt set to faktorer der spiller ind i hvor stor emissionen er, ph i gyllen
Læs mere1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)
Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens
Læs mere1 osmol (osm) = 1 mol (6,02*10 23 ) af solutpartikler - Et udtryk for antallet af osmotisk aktive partikler I en opløsning
Væskebalance (kap 10-11) 1 sml (sm) = 1 ml (6,02*10 23 ) af slutpartikler - Et udtryk fr antallet af smtisk aktive partikler I en pløsning Osmtisk tryk: - Det tryk, sm netp frhindrer den smtiske betingede
Læs mereAminosyrer. Ionstyrke. Bufferkapacitet.
Aminosyrer. onstyrke. Bufferkapacitet. Biologisk vigtige aminosyrer er af formen H 2 N CH(R) COOH, hvor sidekæden R f. eks. kan indeholde alifatiske grupper som methyl eller ethyl, eller den kan indeholde
Læs mereStress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.
Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset
Læs mereDanish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR
Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der
Læs mereEksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1
Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er
Læs mereMenneskets væskefaser
Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem
Læs mereBlodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen
Blodsukker og energi Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Blodsukker Blodsukker er mængden af sukkerstoffet glukose i blodbanen Den primære energikilde for de fleste mennesker i moderne samfund
Læs mereNIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S
NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S Program Hvad er NIV, og hvorfor behandle med NIV Fysiologi og KOL i
Læs mereEKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016
EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016 Kl. 9.00 12.00 HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. For hver opgave vises antal point der kan
Læs mereStudieplan Biomedicin Semester 2
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Biomedicin Semester 2 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Forår 2017 Semester 2 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 3 3. Litteraturliste...
Læs mereEnergiomsætning,i,hvile,og,under,muskelarbejde.,Nyttevirkning., Neutralitetsregulering.,
Ann#LouiseStorlund,JenniferLarsson,RaphaelleChemtob,NanaKramp,ChristianEismark, AndersEnglund,MatildaLantzogElifBayramhold408 Energiomsætning,i,hvile,og,under,muskelarbejde.,Nyttevirkning., Neutralitetsregulering.,
Læs mereModulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2018
Modulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2018 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, kliniske øvelser
Læs mereOrganismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:
Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden
Læs mereTorben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg
Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer
Læs mereØVELSE 8. NYREFUNKTIONEN. Øvelsen udføres som en video-demonstration af nyrefunktion på bedøvet rotte
Øvelse 8. NYREFUNKTIONEN Side 6-1 ØVELSE 8. NYREFUNKTIONEN Øvelsen udføres som en video-demonstration af nyrefunktion på bedøvet rotte Formål Øvelsens formål er at demonstrere visse fundamentale træk af
Læs mereRE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)
SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 9. februar 2007 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede
Læs mereTest Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012
BMB502, Enzymer og membraner, efterår 11. f Tests, Surveys and Pools Tests Test Canvas : Eksamen i BMB502 Januar 2012 Edit Mode is: Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 Create Reuse Upload s Settings
Læs mereModul 09a F902a-2. Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet
Modul 09a F902a-2 Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet Søren Frank Jørgensen Lektor Navn Navnesen Titel Side 1 Afdelning 10 august 2009 Ændringer til næste gang. FO i dysreg er nu lidt
Læs merePatientinformation. Nyrernes funktion
Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af
Læs mereTIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen
ph -styring Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph-styring Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage næringsstoffer og regulere optagelsen
Læs mereStore og lille kredsløb
Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereCase opgave : Almen Kemi for Biovidenskab
Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab af Morten J. Bjerrum, Kemisk Institut, KU Part 1: rødvin og hvidvin set fra et kemisk synspunkt Vin indeholder ethanol. Dersom vin henstår uden prop bliver indholdet
Læs mereAnatomi. Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III
ANATOMI Anatomi Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III Anatomi eksamen & Om eksamen SKR EX Om eksamen MU EX Om eksamen - se på hjemmesiden SKR EX klik Om alm. skriftlig eksamen ALM SKR EX (MC)
Læs mereApril 2008. Rapport nr. 1: Nyreøvelse. Påvisning af relativ uafhængighed under vandbelastning
April 2008 Rapport nr. 1: Nyreøvelse Påvisning af relativ uafhængighed under vandbelastning Syddansk Universitet Gruppe E2 25-04-2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 FORMÅL S. 3 2.0 FORBEREDELSE OG FORLØB S. 3
Læs mereGlandula thyroideas funktion
www.manan.dk - Side 1 af 7 - Glandula thyroideas funktion 1) Fordelingsrummet for proteinbundet jod svarer til volumen af plasmaproteinerne i legemet. Hvilket er ca. 4% af kropsvægten. 2) Jod kan findes
Læs mere,OWýRJýFDUERQGLR[LG ,QWURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL. Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner.
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ,OWýRJýFDUERQGLR[LG Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner. Disse tre forbindelser kan samles under det overordnede
Læs mereStudieplan Biomedicin Semester 2
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Biomedicin Semester 2 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Forår 2017 Semester 2 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 3 3. Litteraturliste...
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereSommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået
Sommereksamen 2011 Titel på kursus: e endokrine organer I Uddannelse: achelor Semester: 2. semester ksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 edømmelsesform estået-/ikke bestået Vigtige oplysninger:
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs merePróvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast
Náttúruvísindadeildin Próvtøka í Human fysiologi Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00 Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Aftast í hvørjari uppgávu stendur hvussu nógv hon
Læs mereNoter til kemi A-niveau
Noter til kemi A-niveau Grundlæggende kemi til opgaveregning 2.0 Af Martin Sparre INDHOLD 2 Indhold 1 Kemiske ligevægte 3 1.1 En simpel kemisk ligevægt.................... 3 1.2 Forskydning af ligevægte.....................
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet
Læs mereKronisk nyreinsufficiens og prædialysefase
Kronisk nyreinsufficiens og prædialysefase Sygeplejerske Mette Morsing Klinik P, RH. klinik P 2016 1 Program Anatomi/Fysiologi Behandlingsforløb i klinik P Årsager til nyreinsufficiens/nyresvigt Behandlingsmuligheder
Læs mereb) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne.
Opgave besvarelse : karakteren 00 Opgave 1 A) Cellekernen indeholder vores arvemateriale og det er i cellekernen arvematerialet kopieres. Endoplasmatisk reticulum indeholder ribosomer hvorpå proteinerne
Læs mereEksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014
Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Spørgsmål 1. og 15. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. og 16. Det periodiske
Læs mereModulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2017
Modulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2017 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, kliniske øvelser
Læs mereBLOD OG LYMFESYSTEMET 2 LECTION 10. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2
BLOD OG LYMFESYSTEMET 2 LECTION 10 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2 Dagens emner Blodets buffereffekt (stødpudeeffekt) Det parakapillære kredsløb Lymfekredsløbet Lymfoidt væv Blodets buffereffekt
Læs mereSyrer, baser og salte:
Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk
Læs mere14. Mandag Endokrine kirtler del 2
14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.
Læs mereSyv transmembrane receptorer
Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion
Læs mereVideo: Administrationsveje 2 patientens perspektiv. Video: Administrationsveje 3 den professionelles perspektiv
Modulplan for modul 1.2, Basal farmakologi, efteråret 2017 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, videoer, studiesal og workshops og andet som findes
Læs mereHomeostase. Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien.
Homeostase Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien. Homeostase er opretholdelse af et konstant indre miljø i organismen på trods af ændringer
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereRegulatoriske mekanismer i energistofskiftet
Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Del A Formål: Måling af metabolitkonc. i biopsier fra muskelvæv (rotter). Fremgangsmåde: se øvelsesvejleding Vi målte på ATP og PCr. Herudover var der andre
Læs mereAurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG
Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG Opgave 4.8 Brug tabellen over styrkeeksponenter til at finde pk S og pk B for følgende amfolytter, og afgør i hvert tilfælde, om amfolytten
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mere[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]
Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville
Læs mereOversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden:
SRP forløb Ingeniørhøjskolen 3D print dit eget spirometer, og vær med til at redde mennesker fra et liv med uopdaget lungesygdomme. (Se også om dine egne lunger er så sunde som du går og tror) Intro: Kom
Læs mereVandkvalitet og kontrol
Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos
Læs mereProgressionsark for Anatomi og fysiologi
Progressionsark for Anatomi og fysiologi 1. Semester Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semestrets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje
Læs mereBrugsvejledning for 7827.10 dialyseslange
Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og
Læs mereAus dem Staats.Seruminstitut in Kopenhagen. Über Carbhämoglobin. Von. O. M. Henriques. Mit 47 Textabbifdungen
Über Carbhämoglobin Aus dem Staats.Seruminstitut in Kopenhagen Über Carbhämoglobin Von O. M. Henriques Mit 47 Textabbifdungen I Sonderdrudi aus den Ergebnissen der Physiologie - Band XXVIII Herausgegeben
Læs mereModulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2018
Modulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2018 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, kliniske øvelser
Læs mereLuftvejslidelser, hoste og nedsat præstation
Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation Det er vigtigt at vide som hesteejer, at det som udgangspunkt altid er unormalt for hesten at have hoste eller bilyde i forbindelse med vejrtrækning, enten
Læs mere