KVINDERS OPLEVELSE AF AT LEVE MED ANGINA PECTORIS OG SMÅKARSYGDOM I HVERDAGEN. Adjunkt, cand.cur. Jane Lange Dalsgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVINDERS OPLEVELSE AF AT LEVE MED ANGINA PECTORIS OG SMÅKARSYGDOM I HVERDAGEN. Adjunkt, cand.cur. Jane Lange Dalsgaard"

Transkript

1 KVINDERS OPLEVELSE AF AT LEVE MED ANGINA PECTORIS OG SMÅKARSYGDOM I HVERDAGEN Adjunkt, cand.cur. Jane Lange Dalsgaard

2 INTRODUKTION Klinisk erfaring hvordan har patienterne det efter udskrivelse, har de stadig lige ondt? Litteraturgennemgang Nedsat livskvalitet, vedvarende symptomer, hyppige genindlæggelser, nedsat arbejdsevne og aktivitetsniveau, depression, angst, risiko for hjertesygdom og tidlig død dårlig prognose Forekommer dobbelt så hyppigt hos kvinder Mangler viden fra et patientperspektiv INTRODUKTION - METODE - RESULTATER - DISKUSSION

3 Cardiac syndrome X, Småkarsygdom, Brystsmerter uden obstruktiv koronarsygdom, Spasme angina, Variant angina, Microvascular angina (MVA), Non-obstructive coronary artery disease, Nonspecific chest pain (NSCD) in patients with normal coronary anatomy, Atypical chest pain, Chest pain with normal coronary anatomy, Recurrent chest pain in the absence of coronary artery disease, Non-cardiac chest pain, Suspected myocardial ischemia in women, Stable microvascular angina, Prinzmetal angina, Coronary Microvascular dysfunction (CMD), Diffuse non-obstructive Coronary Artery Disease, Coronary microvascular dysfunction also known as Syndrome X, Microvascular angina also known as Cardiac syndrome X, Angina pectoris and microvascular disease, Unexplained chest pain, Stable primary microvascular angina, Coronary microvascular dysfunction, mfl. INTRODUKTION - METODE RESULTATER - DISKUSSION

4 FORMÅL At lade kvinderne, med egne ord, fortælle om hvordan de oplever at leve med angina pectoris og småkarsygdom i hverdagen ved at spørge ind til deres levede erfaringer før-, under- og efter udredning/diagnose Blive klogere på hvorfor de udvikler den dårlige prognose med henblik på at kvindernes livskvalitet og livssituation forbedres INTRODUKTION - METODE - RESULTATER - DISKUSSION

5 METODE Individuelle interviews med 10 voksne kvinder i deres eget hjem (på nær én) Inklusion: Brystsmerter 1-3 år, obstruktiv koronarsygdom udelukket ved KAG i kardiologisk afdeling, ingen konkurrerende hjertesygdom, inkluderet i et eksisterende nationalt medicinsk forskningsprojekt Transskription og (igangværende) analyse (ReflectiveLifeworldResearch) INTRODUKTION - METODE RESULTATER - DISKUSSION

6 FORELØBIGE RESULTATER INTRODUKTION - METODE RESULTATER - DISKUSSION

7 AT FØLE SIG USIKKER I SIKRE HÆNDER Kvinderne føler sig i gode og sikre hænder blandt sundhedspersonalet. De føler sig taget alvorligt og anerkendt på deres symptomer Jeg følte mig usikker på om det var noget med hjertet. Det var ikke så rart og jo, jeg var da lidt bange. Men jeg følte mig i gode hænder. Lægerne havde helt styr på hvilke undersøgelser jeg skulle igennem INTRODUKTION - METODE RESULTATER - DISKUSSION/PERSPEKTIV

8 AT MANGLE INFORMATION UDEN NOGEN AT SPØRGE Samtlige kvinder problematiserer at de ikke modtager opfølgende information post diagnostisk og føler sig fuldstændig overladt til sig selv. Fordi de jo stadig har lige ondt Jeg har set mange forskellige læger, og de siger alle sammen noget forskelligt. Men ingen af dem kan fortælle mig, hvor jeg kan få nogle reelle svar på mine spørgsmål INTRODUKTION - METODE - RESULTATER - DISKUSSION

9 AGENDA FOR EGEN SYDOM Når lægernes fokus og opmærksomhed mod udredning og behandling er afsluttet, melder usikkerheden hos kvinderne sig. Hvad skal de nu stille op - de har jo stadig lige ondt. Kvinderne forsøger derfor at finde egnede mestringsstrategier med henblik på, i det mindste, at gøre noget Det bliver flovt i længden at henvende sig til sin egen læge. Fordi hans undersøgelser af mig jo gentagne gange viser at der ikke er noget galt. Selvom jeg jo føler at der er. Det gør mig usikker. Så nu spørger jeg ikke længere. Jeg forsøger selv at løse det. Fx ved at sidde helt stille når det gør ondt, det plejer at hjælpe INTRODUKTION - METODE RESULTATER - DISKUSSION

10 AT BLIVE KRÆNKET PÅ EGEN SELVFORSTÅELSE Under udredning føler kvinderne sig forstået og taget alvorlig af sundhedspersonalet. Fordi symptomerne sættes i relation til mulig alvorlig hjertesygdom. Efter endt udredning og diagnostik oplever kvinderne at der stilles spørgsmålstegn ved deres symptomer, hvorfor de føler sig krænket på egen selvforståelse for de har jo stadig lige ondt Jeg føler ikke at de (sundhedspersonalet) tror på mig længere. De siger at de ikke kan forstå at det gør så ondt, som jeg siger. Når nu de ikke kan finde noget derinde Jeg oplevede at lægen grinede af mig. Det er ikke ok! INTRODUKTION - METODE RESULTATER - DISKUSSION

11 DISKUSSION I det øjeblik hvor patienterne ser ud til at have allermest brug for os, mister vi blikket for dem trods det at de stadig har lige ondt Implikationer for klinisk praksis og videre forskning: Fokus på en overset patientgruppe Etablere et ensartet rehabiliteringstilbud med henblik på at forbedre kvindernes livskvalitet og livssituation INTRODUKTION - METODE FORELØBIGE RESULTATER DISKUSSION

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient

fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?

Læs mere

- Kom og bliv klogere på Hjerteforeningens forskning. v. Professor, overlæge Gunnar H. Gislason Forskningschef i Hjerteforeningen

- Kom og bliv klogere på Hjerteforeningens forskning. v. Professor, overlæge Gunnar H. Gislason Forskningschef i Hjerteforeningen 1 2 - Kom og bliv klogere på Hjerteforeningens forskning v. Professor, overlæge Gunnar H. Gislason Forskningschef i Hjerteforeningen Hvem er Gunnar? 3 Forskningschef i Hjerteforeningen Professor i hjertesygdomme

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse

Læs mere

Jane Lange Dalsgaard

Jane Lange Dalsgaard Kandidatspeciale Kvinders oplevelse af at leve med det kardiologiske syndrom X i hverdagen - en fænomenologisk interviewundersøgelse af Jane Lange Dalsgaard Publikation fra Afdeling for Sygeplejevidenskab,

Læs mere

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledningen er udarbejdet i tilslutning til bekendtgørelse nr. XX af xx/xx-15 om maksimale ventetider

Læs mere

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling

Læs mere

Hvordan undersøger man patientinddragelse

Hvordan undersøger man patientinddragelse Hvordan undersøger man patientinddragelse Anne Erlang, sygeplejerske Karina Schjødt, sygeplejerske Annesofie L. Jensen, klinisk specialist post.doc. Diabetes og Hormonsygdomme, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom

Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom 1. december 2017 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Diagnostisk pakke for alvorlig sygdom 2013-2016 1 / 92 Indhold Diagnostisk pakke for alvorlig sygdom... 1 1. Hovedresultater

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende

Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende Elisabeth Rokkjær Hammer. Hospitalspræst i Palliativt team Fyn og Pædiatrisk Palliativt team,

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet

Læs mere

Foreløbige resultater og erfaringer med anvendelse af telehomecare til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Oktober 2011

Foreløbige resultater og erfaringer med anvendelse af telehomecare til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Oktober 2011 Foreløbige resultater og erfaringer med anvendelse af telehomecare til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Oktober 2011 Projektets formål er at eftervise, at det er muligt, at opnå følgende fordele

Læs mere

Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen. med særligt fokus på angst og depression

Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen. med særligt fokus på angst og depression Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen med særligt fokus på angst og depression Disposition Baggrund Formål Design, metode og teori Hvad fandt jeg frem til Konklusion Baggrund

Læs mere

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne

Læs mere

Den palliative KOL-patients behov

Den palliative KOL-patients behov Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

En værdig død - hvad er det?

En værdig død - hvad er det? ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige

Læs mere

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt

Læs mere

Præsentation og svar på spørgsmål om Familie- og pårørendepakken. LKT-Palliation, marts Henrik Larsen

Præsentation og svar på spørgsmål om Familie- og pårørendepakken. LKT-Palliation, marts Henrik Larsen Præsentation og svar på spørgsmål om Familie- og pårørendepakken LKT-Palliation, marts 2018 Henrik Larsen BAGGRUND FOR PAKKEN Forskningen viser: > 20 procent af de personer, der har mistet en forælder

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for ustabil angina pectoris og akut myokardieinfakt uden ST-elevation Denne vejledning indeholder,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet

Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet Fra forskningsresultater til handlinger i klinisk sygeplejepraksis Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet Marianne N. Grum, klinisk sygeplejespecialist, cand.cur. Akut Kardiologisk afsnit 2144,

Læs mere

ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis

ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal Birthe Daugaard Diagnoseklassifikation Hvilke fordele ser du ved at diagnosekode? Hvad bruger du diagnosekodning til? Hvilke ulemper ser

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Introduktion til øvelse

Introduktion til øvelse Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 1 TERM modellen Introduktion til øvelse Forståelse Lægens bord og Anerkendelse shospital TERM-modellen Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 Forståelse Lægens bord

Læs mere

Hvad sker der, når vi spørger patienterne? - Et patientperspektiv på PRO i klinisk praksis

Hvad sker der, når vi spørger patienterne? - Et patientperspektiv på PRO i klinisk praksis Hvad sker der, når vi spørger patienterne? - Et patientperspektiv på PRO i klinisk praksis PRO seminar april 2019 Caroline Mejdahl, cand.cur, ph.d. VestKronik og AmbuFlex, Arbejdsmedicinsk Universitetsklinik,

Læs mere

R A N D I Ø S T E R G A A R D L A U R S E N J U L I E T H E R E S E G R Ø N H O L T

R A N D I Ø S T E R G A A R D L A U R S E N J U L I E T H E R E S E G R Ø N H O L T FASTHOLDELSE AF BØRN R A N D I Ø S T E R G A A R D L A U R S E N, S Y G E P L E J E R S K E O G J U L I E T H E R E S E G R Ø N H O LT, C A N. S A N., S Y G E P L E J E R S K E M E D S P E C I A L I S

Læs mere

} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder

} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder Gravides håndtering af til- eller fravalget af behandling med antidepressiv medicin for depression - Resultater fra et kvalitativt interviewstudie Lene Nygaard, Cand. scient. San. & Niels Buus, Ph.D 2.2.2014

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN. - status og aktiviteter i 2016 set fra et KL-perspektiv

DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN. - status og aktiviteter i 2016 set fra et KL-perspektiv DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN - status og aktiviteter i 2016 set fra et KL-perspektiv Agenda Lidt om den politiske situation Igangværende aktiviteter og udvalg Refleksioner 01 / LIDT OM

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning

Læs mere

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015

Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015 Dato: 27-07- 2015 Brevid: 2465835 Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015 Som opfølgning på de nationale krav til overholdelse af standardforløbstider for kræft-

Læs mere

Ensomhed og hjertesygdom

Ensomhed og hjertesygdom Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.

Læs mere

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge

Læs mere

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør

Læs mere

Overvågning af udredning og udvalgte. hjerteområdet

Overvågning af udredning og udvalgte. hjerteområdet Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet OPGØRELSE FOR 1. OG 2. KVARTAL 217 217 Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet Opgørelse for 1. og

Læs mere

Vejledning til sundhedspersonale vedrørende mundtlig information til patienten i forbindelse med skriftligt samtykke ved omfattende genetisk analyse

Vejledning til sundhedspersonale vedrørende mundtlig information til patienten i forbindelse med skriftligt samtykke ved omfattende genetisk analyse Vejledning til sundhedspersonale vedrørende mundtlig information til patienten i forbindelse med skriftligt samtykke ved omfattende genetisk analyse 1. udgave Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mindreåriges

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Ulighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen

Ulighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Ulighed i sundhed Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Kortere middellevetid blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Gennemsnitligt 20 år tidligere for

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Thomas Borgå KURSER EFTERÅR 2016 HELT NYE KURSER FOR 2. HALVÅR 2016. Styrk dine kompetencer. Akupunktur TFT Massage Zoneterapi Helsekost

Thomas Borgå KURSER EFTERÅR 2016 HELT NYE KURSER FOR 2. HALVÅR 2016. Styrk dine kompetencer. Akupunktur TFT Massage Zoneterapi Helsekost KURSER EFTERÅR 2016 HELT NYE KURSER FOR 2. HALVÅR 2016 Styrk dine kompetencer Akupunktur TFT Massage Zoneterapi Helsekost Familejournalen d. 7/12-2015: Nu kan jeg se min datter igen tabt på gulvet med

Læs mere

Introduktion til ICPC og datafangst

Introduktion til ICPC og datafangst Introduktion til ICPC og datafangst International Classification of Primary Care Udgives af Wonca s International Classification Committee (WICC) Fordele ved klassifikation Kommunikation og viden Struktur

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer

Nationale kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Arbejdet i Dansk Selskab for Pediatrisk Fysioterapi Derek Curtis PT Msc Phd Adjunkt Bestyrelsesmedlem DSPF Faglig ansvarlig Nationale Kliniske Retningslinjer Nationale

Læs mere

Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark

Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark Hjertemedicinsk klinik Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark Hjertestarterkonference 2017 23. November 2017 Matilde Winther-Jensen, cand.scient, phd-studerende 1 Disposition Hvad mener

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Dansk register for Akut Koronart Syndrom

Dansk register for Akut Koronart Syndrom Dansk register for Akut Koronart Syndrom (DanAKS) Tillæg til dokumentalistrapport dataadgange Version 1.0 Maj/juni 2018 Dansk register for Akut Koronart Syndrom Tillæg til dokumentalistrapport Version

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

Velkommen til årets 5. marts møde. Frede Olesen

Velkommen til årets 5. marts møde. Frede Olesen Velkommen til årets 5. marts møde Hvad blev pengene brugt til i 2013? Sådan fordeles 100 kr. givet til Kræftens Bekæmpelse Forebyggelse Indsatsen for dagens patient Fremtidens patient - forskning Hvad

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Hjerteafsnit, HE Midt Regionshospitalet Viborg 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske

Læs mere

Hvem kan få bevilget et fleksjob?

Hvem kan få bevilget et fleksjob? 13 medlemmer i 2006 54 medlemmer i 2009 Hvad er skånejob? Skånejob er en mulighed, hvis du ikke kan klare et job på almindelige vilkår. Du kan både arbejde på fuldtid og deltid men du skal modtage førtidspension

Læs mere

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Udarbejdet af Studentermedhjælper i det strategiske sundhedsteam Stine Søndergård, Stud. cand. scient. san. publ. Juni 2015 1 1.

Læs mere

Udvalg for Sammenhængende Patientforløb

Udvalg for Sammenhængende Patientforløb Udvalg for Sammenhængende Patientforløb Marianne Stendell Udvalgsformand 1 To hovedudfordringer Der bliver flere ældre og flere der lever med kroniske sygedomme. Patienterne oplever ikke tilstrækkelig

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Center of Excellence Silkeborg

Center of Excellence Silkeborg Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober

Læs mere

Indholdet i den næste halve time

Indholdet i den næste halve time Indholdet i den næste halve time Oversigt over TERM- modellen, Generel introduktion øvelser Inddeling i grupper Oplæg til øvelse 1 TERM-modellen 1. Forståelse 2. Lægens bord og anerkendelse 3. Forhandling

Læs mere

Præhospital forskning i Danmark det er nu vi skal rykke ud!

Præhospital forskning i Danmark det er nu vi skal rykke ud! DEMC7 24.11.2016 Trends i Akutforskningen i Danmark Hvor skal vi hen med den akutmedicinske forskning Præhospital forskning i Danmark det er nu vi skal rykke ud! v. Erika Frischknecht Christensen Professor,

Læs mere

HÆMATOLOGISK AFDELING R

HÆMATOLOGISK AFDELING R Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar

Læs mere

Livet med en ICD. - En undersøgelse af en gruppe menneskers møde i ICD cafeen.

Livet med en ICD. - En undersøgelse af en gruppe menneskers møde i ICD cafeen. Livet med en ICD - En undersøgelse af en gruppe menneskers møde i ICD cafeen. Kardiologisk afdeling 2010 Det tages udgangspunkt i klinisk praksis. et stigende antal danskere får en ICD en hverdag præget

Læs mere

Min mand synes også det har været godt.

Min mand synes også det har været godt. Min mand synes også det har været godt. Pårørende til hjertepatienter har stor glæde ved at deltage i en pårørendegruppe. Det viser erfaringer fra en spørgeskemaundersøgelse i et diplom-afgangsprojekt.

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:

Læs mere

Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet

Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet 19 Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet Opgørelse for 3. kvartal 18 Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet Side /37 Overvågning af udredning

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende

Læs mere

Overvågning af udredning og udvalgte. hjerteområdet

Overvågning af udredning og udvalgte. hjerteområdet Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet OPGØRELSE FOR 3. KVARTAL 17 18 Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet Opgørelse for 3. kvartal 17

Læs mere

Patient-rapporterede outcomes ved udskrivelsen blandt patienter med IHD

Patient-rapporterede outcomes ved udskrivelsen blandt patienter med IHD Herlev og Gentofte Hospital Hjertemedicinsk afdeling Patient-rapporterede outcomes ved udskrivelsen blandt patienter med IHD Resultater fra det nationale DenHeart studie Trine Bernholdt Rasmussen Sygeplejerske,

Læs mere

En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER

En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER En helhjertet indsats Der er helt nødvendigt, at hjerte-kar-området styrkes. Hvert år diagnosticeres ca. 55.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom. Det

Læs mere

Selv-rapporteret helbred ved udskrivelsen blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom

Selv-rapporteret helbred ved udskrivelsen blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom Herlev og Gentofte Hospital Sygeplejesymposiet 17. maj 2017 Selv-rapporteret helbred ved udskrivelsen blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom Resultater fra det nationale DenHeart studie Trine Bernholdt

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Prognosen for patienter med hukommelses klager. Frans Boch Waldorff Praktiserende læge, professor, ph.d. 11. Maj 2015

Prognosen for patienter med hukommelses klager. Frans Boch Waldorff Praktiserende læge, professor, ph.d. 11. Maj 2015 Prognosen for patienter med hukommelses klager Frans Boch Waldorff Praktiserende læge, professor, ph.d. 11. Maj 2015 Glemmer du, så husker jeg Glemmer du, så husker jeg det ord for ord Alting brast, men

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Sygepleje til patienter med småkarsygdomme - kvinder med ondt i hjertet

Sygepleje til patienter med småkarsygdomme - kvinder med ondt i hjertet University College Sjælland sygeplejerskeuddannelse Sygeplejestuderende Rikke Thybo Albrechtsen Studienr. ss2011sb 006 Sygeplejestuderende Mira Begovic Studienr. ss2011sb 043 Opgavetype Bachelorprojekt

Læs mere

BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB

BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB CHRISTINA MOHR JENSEN, PSYKOLOG, PH.D. AALBORG UNIVERSITETS HOSPITAL & AALBORG UNIVERSITET HVORFOR SÆRLIGT SÅRBARE? ADHD symptomer kan nu og her

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Hvordan kan PRO-data skabe værdi? - Et patient- og sygeplejerske perspektiv på PRO-data i daglig klinisk praksis

Hvordan kan PRO-data skabe værdi? - Et patient- og sygeplejerske perspektiv på PRO-data i daglig klinisk praksis Hvordan kan PRO-data skabe værdi? - Et patient- og sygeplejerske perspektiv på PRO-data i daglig klinisk praksis DASYS Dokumentationskonference, september 2019. Caroline Mejdahl, sygeplejerske, cand.cur,

Læs mere

Fra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær

Fra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær Fra sygefravær til produktivt nærvær Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær VIRKSOMHEDENS EGET HR-BEREDSKAB WORKLIFE CARE BEREDSKAB Professionel arbejdsfastholdelse

Læs mere