Ligeløn for job af samme værdi

Transkript

1

2 Ligeløn for job af samme værdi

3 This page intentionally left blank

4 Byrial Rastad Bjørst Ligeløn for job af samme værdi Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2005

5 Ligeløn for job af samme værdi 1. udgave 2005 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne bog eller dele heraf er uden forlagets skriftlige samtykke ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Omslag: Morten Højmark Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damm s Forlagsbogbinderi, Randers Printed in Denmark Udgivet med støtte fra Det Finneske Legat Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lyngbyvej 17 Postboks København Ø Telefon: Telefax: forlag@djoef.dk Om omslaget Sammen med Danfoss-sagen er Royal-Copenhagen den mest interessante sag om ligeløn, der hidtil er blevet ført i Danmark. Under denne sag sammenlignede nogle kvindelige porcelænsmalere (der blandt andet malede musselmalet porcelæn) sig med en gruppe mandlige drejere. Juridisk set omhandlede sagen sammenligning af forskelligartede job og sammenligning af typisk kvindelige og mandlige evner som styrke og fingerfærdighed. Sagen satte endvidere fokus på saglighed i lønfastsættelse som forudsætning for ligeløn. Det musselmalede mønster har ikke alene nær tilknytning til en central retssag om ligeløn. På bagsiden gengives en paptallerken, der blev malet for at skaffe penge til strejkekassen under porcelænsarbejdernes store strejke i Det musselmalede mønster symboliserer således også de kvindelige porcelænsarbejderes faglige kamp for ligeløn. Blåmalerne på Royal Copenhagen takkes for hjælp med udarbejdelse af forsiden. ABA takkes for fotografi af tallerkenen.

6 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord I Indledning og metode Kapitel 1. Indledning Løngabet Afhandlingens opbygning Kapitel 2. Problemformulering og metode Lighed formel og reel Ligestillingsret/kvinderet Gældende ret Dynamikken i ligelønnen Dynamik i det fysiske rum Dynamik i de typer arbejde det er muligt at sammenligne Dynamik i lønbegrebet Krav om saglighed i lønfastsættelsen Sammenfatning vedrørende et alment saglighedskrav Retspolitik Retskilder EU-ret, forrang, direkte anvendelighed og tolkning Tolkning af EF-domstolens domme Generaladvokatens forslag til afgørelser Voldgiftskendelser og domme Love og overenskomster Svensk og engelsk ret Litteratur Historiske afsnit

7 Indholdsfortegnelse 2.7 Afgrænsning/udgrænsning Løn Pension Referencer Kopiering Internettet II Historisk og juridisk baggrund Kapitel 3. Folkeretten ligelønnens udspring Indledning Indskrænkninger ILO opbygning og funktion ILO s overvågningssystem Klager indgivet af organisationer, art Klager indgivet af medlemslande og styrelsesrådet, art Konklusion på ILO s overvågningssystem Konvention nr. 100 s tilblivelseshistorie Forberedelse til arbejdskonferencens 1950-samling Relative job performance Over-all value Job content Foreløbige konklusioner vedrørende definitionerne Arbejdskonferencens samling i Forberedelse af arbejdskonferencens 1951-samling Arbejdskonferencens samling Konklusioner vedrørende ILO-konvention nr Efterarbejder og ILO s opfølgning på konventionen Folkeretlige retsakter, der kun inddrages i begrænset omfang. 87 Kapitel 4. Ligelønsretten i EU en historisk introduktion Rom-traktaten 1957, art. 119 og opfølgning herpå Ligelønsdirektivet Domstolsaktivisme EF-domstolens retspraksis Lovgiver vender tilbage Konklusion

8 Indholdsfortegnelse Kapitel 5. Ligelønnens gennemførelse i Sverige Ligelønnens spændingsfelt Udvikling i retsgrundlag ILO-konvention nr Jämställdhetslagen (1979) Jämställdhetslagens regler om løn (1979 loven) ændringen i jämställdhetslagen EØS-aftalen en kort overgang ændringen i jämställdhetslagen År 2000-ændringen i jämställdhetslagen Undtagelsesmuligheder Aktivt ligestillingsarbejde Sammenfattende analyse af svensk ret En individuel indgangsvinkel til ligelønnen Forsvar for de kollektive overenskomster JÄMO Svensk ret og EU-retten Samlet konklusion Kapitel 6. Ligelønnens gennemførelse i Danmark Udgangspunktet for ligelønsdebatten ved krigens slutning Dansk Kvindesamfund De samvirkende Fagforbunds og Dansk Arbejdsgiverforenings udgangspunkt Konklusion på ligelønsdebatten kort efter krigen Ministeriets og parternes reaktion på ILO s arbejde med konvention nr Turen går til Genève, arbejdskonferencens samling Arbejdet før og ved arbejdskonferencens 1951-samling Udviklingen efter vedtagelsen af ILO-konvention nr Udviklingen efter de første forhandlingers sammenbrud Forsørgertillægget i staten Danmarks ratifikation af ILO-konvention nr Ligelønsrådet Ligelønsudvalget af Udvikling mod ligeløn EF-medlemskabet og ligelønnen

9 Indholdsfortegnelse 6.7 Overenskomstforhandlingerne i Forhandlingerne om ligelønnens indførelse DA s position under de tekniske forhandlinger LO s position under de tekniske forhandlinger Forhandlingerne mellem fag- og brancheorganisationerne Overenskomstforhandlingerne i overenskomsten i et økonomisk og menneskeretligt perspektiv Hvorfor kom ligelønnen i netop 1973? Forløbet op til ligelønsloven Ministeriets bevæggrunde til valg af formuleringen»samme arbejde« Bevæggrunde hos LO til valg af formuleringen»samme arbejde« Bevæggrunde hos DA til valg af formuleringen»samme arbejde« Konklusion, indførelsen af ligeløn Andre problemer i 1976-loven Ligestillingsrådet: Sagen for EF-domstolen Den engelske traktatbrudssag Den danske traktatbrudssag, beviser og anbringender Dommen Efterfølgende tiltag Ligestillingsnævnet Ligelønsstatistik, deltid og omvendt bevisbyrde Konklusion vedrørende ligelønnens gennemførelse i Danmark III Materiel og processuel ligelønsret Kapitel 7. Arbejde af samme værdi Skal job og person bedømmes sammen eller hver for sig? Konklusion på EF-rettens grundlag for vurdering af arbejdets værdi Arbejdets værdi, job eller person i dansk ret Arbejdets værdi, job eller person i dansk retspraksis

10 Indholdsfortegnelse Arbejdets værdi, job eller person i svensk ret Arbejdets værdi, job eller person i svensk retspraksis Jobbets værdi et spørgsmål om vurdering Jobvurdering nogle grundbegreber ILO og jobvurdering EU og jobvurdering EF-domstolens praksis Jobvurdering i svensk ret Danske regler om jobvurdering Vejledende principper for jobvurdering Jobvurdering i dansk retspraksis Sammenligneligt arbejde er der en grænse? Medfører jobbets natur, at der er en absolut grænse for, hvilke job der kan sammenlignes? Skal den eller de personer, som en arbejdstager ønsker at sammenligne sig med, være ansat hos samme arbejdsgiver? Ligeløn uden sammenligningsperson eller med hypotetisk sammenligningsperson Det tidsmæssige aspekt Kapitel 8. Bevisbyrde Teoretisk problematisering Ekelöfs bevisteori E. Tybjergs overvejelser vedrørende bevisbyrdefordeling Tre modeller for placeringen af bevisbyrden i ligelønssager Model Model Model Bevisbyrde i EF-domstolens praksis Konklusion på bevisbyrdefordelingen i EF-domstolens praksis Bevisbyrdedirektivets regler om bevisbyrde Analyse af direktivet Bevisbyrdens placering i henhold til Ekelöf, hensynet til sagens oplysning Bevisbyrdens placering i henhold til Ekelöf, bestemmelsens formål

11 Indholdsfortegnelse Bevisbyrdens placering i henhold til Tybjerg Foreløbig konklusion Præcisering af bevisreglernes betydning Konklusion Bevisbyrde i dansk ret Bevisbyrde i dansk retspraksis Bevisbyrde i svensk ret Bevisbyrdedirektivet i Svensk ret Sveriges indarbejdelse af bevisbyrdedirektivet Skelningen mellem job og person konklusion Kapitel 9. Årsagssammenhæng Direkte og indirekte diskrimination Tilregnelse Direkte diskrimination Indirekte diskrimination Bevisbyrdedirektivets definition af indirekte diskrimination Skelningen mellem direkte og indirekte diskrimination Kollektive overenskomster og skelningen Generelle principper for bedømmelse af årsagssammenhæng Årsagssammenhæng direkte diskrimination Saglighed i lønfastsættelsen? Lighedsgrundsætningen Kollektive overenskomsters betydning for vurdering af årsagssammenhæng Det tidsmæssige og geografiske udgangspunkt for bedømmelse af lønnen Geografiske forskelle Arbejdsgivers bevis vedrørende årsagssammenhæng, direkte diskrimination Årsagssammenhæng indirekte diskrimination Sagsøgtes mulighed for at retfærdiggøre direkte diskrimination Positiv særbehandling Positiv særbehandling indenfor ligelønsområdet Birds Eye Walls-, Abdoulaye- og Griesmar-sagerne sager om positiv særbehandling Sammenlignelighed et krav om repræsentativitet?

12 Indholdsfortegnelse 9.8 Begrænsning gennem en skærpelse af kravene til årsagssammenhæng Overenskomsters betydning ved job med vidt forskelligt indhold Kollektive overenskomster og årsagssammenhæng i svensk ret Forskellige prioriteringer i overenskomster Det individuelle markedsargument Arbejdsgivers materielle redegørelsespligt Kapitel 10. Meritvurdering Anciennitet/erfaring, deltid Begrænsninger for funktionærlovens anvendelsesområde Deltid og overarbejde Deltidsdirektivet Flittighed, hurtighed, akkord Sygdom og fravær Graviditet og barsel Fuld løn under barsel Sygdom og gener betinget af graviditet eller barsel Almene følger af graviditet og barsel Fleksibilitet, samarbejdsvillighed og omstillingsevne Uddannelse Rødcirkling Konklusion meriter Kapitel 11. Ligelønsproces Den skandinaviske diskurs om det arbejdsretlige processystem De faglige voldgifter og ligelønnen Ligelønssagernes karakter De faglige voldgifters retspleje og sammensætning Begrænsede appelmuligheder Ligestillingsnævnet Nævnets kompetence Afgørelsernes retsvirkning

13 Indholdsfortegnelse 11.3 Passivitet og forældelse Almene passivitetsovervejelser Efterbetalingskrav et tilsvarende krav? Passivitet i faglig voldgift og almindelige domstole Passivitet i dansk retspraksis Passivitet før sagen rejses Passivitet under sagens behandling Konklusion vedrørende passivitet Forældelse Kapitel 12. Aktivt ligestillingsarbejde Lønoplysninger Beskyttelse af personoplysninger Mainstreaming Mainstreamings anvendelsesområde Viden, undersøgelsespligt Evaluering og kontrol Svenske erfaringer med aktivt ligestillingsarbejde Konklusioner vedrørende aktivt ligestillingsarbejde i Sverige Konklusion aktivt ligestillingsarbejde IV Konklusioner Kapitel 13. Konklusioner Ligelønnens gennemførelse i Sverige Ligelønnens gennemførelse i Danmark Arbejdets værdi = jobbets værdi Jobvurdering Bevisbyrde Direkte og indirekte diskrimination Årsagssammenhæng Positiv særbehandling Arbejdsgivers materielle redegørelsespligt Meriter Ligelønsproces Passivitet Aktivt ligestillingsarbejde

14 Indholdsfortegnelse Sammenfatning ligelønsretten år Anbefalede politiske tiltag Kapitel 14. Summary in English The implementation of equal pay in Sweden The implementation of equal pay in Denmark Value of the work = value of the job Job evaluation Onus Direct and indirect discrimination Causal relation Affirmative action The employer s duty of substantial explanation Merits Process of equal pay Laches Active measures to ensure equality Forkortelser Litteratur Årsberetninger m.v Årsberetninger Betænkninger og udredninger Danmark Norge Sverige Domme m.v Domme fra EF-domstolen Domme fra EFTA-domstolen Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Trykt national domspraksis Danmark England Norge Sverige

15 Utrykt domspraksis Danmark Sverige Kendelser fra faglig voldgift Ombudsmandsudtalelser Stikordsregister

16 Forord Den 8. december 1999 var min fader på vej til sit arbejde, da han blev påkørt frontalt. Med hans død forsvandt min udsigt til et frugtbart samarbejde med ham. Dødens pludselige ankomst fik det til at stå klart for mig, at det ikke er ligegyldigt, hvad vi bruger vores liv på. Hvis vi vil gøre en forskel, så gælder det om at komme i gang. I morgen kan det være for sent. I januar 2000 ankom en ny Jens Bjørst til verden og i 2002 fulgte Thorvald Gisli efter. I februar 2001 påbegyndte jeg arbejdet med denne ph.d.- afhandling, som nu i 2005 endelig kommer på tryk. Vel giver det ingen mening at sammenligne børn og en bog. Men de har dog det til fælles, at de fra min side er fulgt med et håb. Det er mit håb med denne bog, at den vil kaste lys over en særdeles svær problematik, samt at den vil lede til et aktivt arbejde for ligeløn hos arbejdsgivere, i fagforeninger, og på virksomhederne. Lønnen har stor betydning for, hvorledes vi indretter vores liv. Skal vi have ligestilling i familien, fordrer det, at vi sikrer ligestillingen på arbejdsmarkedet (og vice versa). Jeg vil gerne takke min vejleder professor dr.jur. Jens Kristiansen for at tro på mine ideer gennem hele forløbet. Jeg vil takke Det Juridiske Fakultet for et godt forskningsmiljø med ro og en behagelig omgangstone. Endelig vil jeg takke DA, LO, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv samt Beskæftigelsesministeriet for hjælp og adgang til arkiverne. Vigtigst af alt vil jeg dog takke min kone Málfríður Gísladóttir for at have bakket mig op i hele forløbet, og mine børn for at acceptere, at deres fader til tider har været noget åndsfraværende. Jeg takker Det Finneske Legat for støtte til udgivelse af denne bog. Frederiksberg 18. februar

17 This page intentionally left blank

18 I Indledning og metode