Udredning om flammehæmmere og biocider i isoleringsmaterialer

Transkript

1 Udredning om flammehæmmere og biocider i isoleringsmaterialer Marts 2000 Dokument nr.: Revision nr.: 5 Udgivelsesdato: 23 mar 2000 Udarbejdet: AAB/COWI, MOB/COWI, PJN/DTC Kontrolleret: SOM Godkendt: AAB

2 Udredning om flammehæmmere og biocider i isoleringsmaterialer 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Afgrænsningogmetode Afgrænsning Metode 6 3 Isoleringsmaterialernes livsforløb Fremstilling Montering og indbygning af produkter Brug Bortskaffelse 11 4 Anvendte flammehæmmere og biocider Flammehæmmere og biocider i danske produkter Lovgivning og miljømærkning Fysiske-kemiske egenskaber for de undersøgte flammehæmmere og biocider Brandhæmmende egenskaber Mikrobielt hæmmende effekter 20 5 Sundhedsmæssige effekter Borsyre og boraks Aluminiumhydroxid Ammoniumphosphat/-sulfat 30 6 Miljømæssige effekter Boraks Borsyre Ammoniumphosphat/-sulfat og aluminiumhydroxid 34 7 Eksponeringsscenarier Indledning 35

3 2 Udredning om flammehæmmere og biocider i isoleringsmaterialer 7.2 Fase 1: Opførelse og indbygning af isoleringsmaterialerne 36 8 Miljø- og sundhedsvurdering Fase 1: Opførelse og indbygning af isoleringsmaterialerne Fase 2 Brugen af isoleringsmaterialerne Fase 3 Bortskaffelse af isoleringsprodukterne 51 9 Vurdering og rangordning af flammehæmmere og biocider Generel model for miljø- og sundhedsvurdering Andre modeller Konklusion Referencer 62 Bilagsfortegnelse Bilag 1. Forklaring af forkortelser for økotoksikologiske effekter Bilag 2. Detaljerede data for borsyre og boraks

4 Udredning om flammehæmmere og biocider i isoleringsmaterialer 3 1 Indledning Inden for de senere år har områder som energiforbrug og miljøfarlige stoffer været i fokus. Der er stigende aktivitet med anvendelse af miljørigtig projektering i byggeriet og økologisk byggeri har ligeledes vundet indpas. Det har igen medført øget fokus på byggematerialernes energiforbrug og materialernes miljø- og sundhedsbelastninger over hele livsforløbet. Især udledningen af drivhusgasser (CO 2 ) og forbruget af knappe ressourcer er prioriterede områder. Materialer fremstillet af fornyelig ressource eller genanvendte ressourcer, så som isoleringsmaterialer fremstillet af fåreuld, hør eller returpapir, er derfor relevante alternativer til traditionelle materialer fremstillet af ikke fornyelige ressourcer. Dette projekt er et led i Energistyrelsens udviklingsprogram om miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering. Isoleringsmaterialer anvendes i dag i endnu større mængder end hidtil på grund af de øgede krav til isolering af bygninger, for dermed at reducere energiforbruget i driftfasen. Det betyder øget interesse for isoleringsmaterialer fremstillet af fornyelige ressourcer. Anvendelsen af alternative isoleringsmaterialer har fået en øget interesse, især når der er tale om økologisk byggeri. De alternative isoleringsmaterialer er typisk fremstillet af papir, hør og fåreuld. Under begrebet alternative isoleringsmaterialer har isoleringsmaterialer som polystyren og perlite også været nævnt. Det er imidlertid vigtigt, at de anvendte isoleringsmaterialer ikke medfører unødige miljø- og arbejdsmiljøbelastninger under produktion, opførelse, brug og nedrivning. Ved udvikling af alternative isoleringsmaterialer er det vigtigt at kunne dokumentere, at de miljø- og arbejdsmiljømæssigt er forsvarlige alternativer til de traditionelle isoleringsmaterialer som f.eks. mineraluld. Det, der adskiller de alternative produkter fra de traditionelle, er typisk, at de er brandbare og biologisk nedbrydelige. De er derfor ofte tilsat flammehæmmere og biocider for at nedsætte brændbarheden og reducere risikoen for en mikrobiel nedbrydning. Hvilke kemiske stoffer, der anvendes i produktet, kan desuden være afgørende for, om det kan opnå en miljømærkning. En oversigt over kendte og afprøvede flammehæmmere og biocider i isoleringsmaterialer og deres egenskaber vil

5 4 Udredning om flammehæmmere og biocider i isoleringsmaterialer derfor være hensigtsmæssig for at kunne vurdere eksisterende produkter og vurdere nye produkter under udvikling. Formålet med dette projekt er at indsamle og systematisere viden om anvendte og afprøvede flammehæmmere og biocider i isoleringsmaterialer. Formålet er desuden at udvikle en metode til opgørelse, vurdering og sammenligning af stoffernes toksikologiske, indeklimamæssige, arbejdsmiljømæssige og byggetekniske egenskaber. Metoden er tænkt udviklet, så den kan anvendes til generel rangordning af kemiske stoffer i andre byggematerialer og eventuelt andre produkttyper. Ved planlægningen af projektet var det forventet, at der ville være et større antal flammehæmmere og biocider i brug til de alternative isoleringsmaterialer, end det har vist sig at være tilfældet. Projektet er derfor justeret, så der er sat fokus på eksponeringsscenarier for udsættelse for de flammehæmmere og biocider, der anvendes. Samtidigt er den tilgængelige viden omkring disse stoffers miljø- og sundhedseffekter nu samlet og grundigt beskrevet og dermed tilgængelig for andre projekter. Derudover er projektet efter aftale med Energistyrelsen koordineret med andre projekter under samme udviklingsprogram, hvilket ligeledes er medvirkende til ændringer i afgrænsning, herunder hvilke faser i materialernes livscyklus, der indgår i projektet. Projektet er finansieret af Energistyrelsen under "Udviklingsprogram for miljøog arbejdsmiljøvenlig isolering". Dataindsamlingen og rapportering er oprindeligt foregået i efteråret 1998 og primo Projektet er efterfølgende i januar - marts 2000 revideret med hensyn til beregninger for afdampning af borsyre. Der er ikke foretaget en systematisk inddragelse af nyere viden opstået i forbindelse med gennemførelse af udviklingsprogrammet. Der kan således være fremkommet ny viden i andre projekter om markedet for isoleringsmaterialerne og viden om materialernes egenskaber i praksis. Projektet er gennemført af: Anne Abildgaard, COWI, projektleder Morten Birkved, COWI Jesper Kjølholdt, COWI Sonja Hagen Mikkelsen, COWI Pia Juul Nielsen, Dansk Toksikologi Center (DTC)

6 Udredning om flammehæmmere og biocider i isoleringsmaterialer 5 2 Afgrænsning og metode 2.1 Afgrænsning Projektet omhandler biocider og flammehæmmere, som anvendes i isoleringsmaterialer. Isoleringsmaterialer kan være fremstillet af ikke-fornyelige ressourcer, eller der kan være tale om fornyelige ressourcer. Isoleringsmaterialer af ikke-fornyelige ressourcer er typisk mineraluld eller opskummede plastmaterialer. I dette projekt fokuseres udelukkende på isoleringsmaterialer af fornyelige ressourcer. Projektet er koordineret med 2 projekter på SBI omhandlende livscyklusvurdering af alternative isoleringsmaterialer og demonstrationsprojekt for anvendelse af alternative isoleringsmaterialer. I forbindelse med denne koordinering er det aftalt, at SBI gennemfører beregninger efter UMIP metoden /39/. Nærværende projekt koncentrerer sig primært om eksponering, samt miljø- og sundhedsvurdering under opførelse, brug og bortskaffelse for at undgå for store overlap imellem projekterne. Projektet på SBI vedrørende livscyklusvurdering behandler bortskaffelsen mere detaljeret på produktniveau end nærværende projekt. I samarbejde med disse projekter samt leverandørerne på det danske marked, er det besluttet, at følgende isoleringsmaterialer vurderes med henblik på hvilke stoffer, der anvendes som flammehæmmere og biocider: fåreuld hør papirisolering (cellulose) Fåreuld anvendes i to typer efter isoleringstykkelse, hvilket er henholdsvis mindre end 100 mm og over 100 mm. Sidstnævnte type har tekstilforstærkninger og findes i pladeform. Under en tykkelse på 100 mm er der tale om løs fyld. Hør findes ligeledes i to isoleringstykkelser, som begge er forstærket med tekstilfibre. Der er tale om mindre end 100 mm i rulle og over 100 mm i pladeform. Perlite indgår i de 2 projekter, som SBI udfører. Det findes i to typer, henholdsvis uden silikone og med silikone. Der indgår ikke flammehæmmere og biocider i dette produkt. Produktet er derfor ikke relevant i dette projekt.

7 6 Udredning om flammehæmmere og biocider i isoleringsmaterialer Papirisolering/cellulose findes med forskellige indhold af borsyre og med forskellige densiteter. Det er typisk afhængigt af, om der er tale om isolering af loft, hulmur, ydervæg eller terrændæk. I projektet vil der blive foretaget vurdering af isoleringsmaterialerne og deres indhold af flammehæmmere og biocider i forhold til følgende parametre: isoleringsmaterialets tilstand (rulle/plade/granulat) type af biocid/flammehæmmer indhold af biocid/flammehæmmer I dette projekt fokuseres på de stoffer, der i dag anvendes som biocider og flammehæmmere i fåreuld, hør og papirisolering, som er tilgængelige på det danske marked. Projektet omhandler stoffernes effekter i miljøet og arbejdsmiljøet under opførelse og indbygning samt brug og bortskaffelse. Indhold af øvrige stoffer, som enten tilsættes som additiver/fyldstoffer, eller er naturligt indeholdt i råvarerne i form af f.eks. pesticider/biocider fra dyrkning af hør eller fåreavl, behandles ikke i dette projekt. Papirets oprindelse og dermed indhold af forskellige kemiske stoffer fra trykkeriprocesser indgår heller ikke i miljø- og arbejdsmiljøvurderingen. 2.2 Metode Projektet opdeles i følgende faser: Dataindsamling Opgørelse vedrørende stoffernes funktion og tekniske egenskaber Opgørelse af stoffernes miljø- og sundhedseffekter Vurdering og rangordning af de aktuelle stoffer Generel model til vurdering og rangordning af biocider og flammehæmmere Dataindsamling er foretaget ved indledende møde og efterfølgende opfølgning hos danske producenter og leverandører af de udvalgte isoleringsmaterialer, ved søgning i internationale databaser og over internettet. Ved dataindsamlingen er der søgt efter informationer om isoleringsmaterialernes sammensætning herunder indhold af flammehæmmere og biocider (aktive stoffer). Dataindsamlingen er koordineret med SBI ved fælles møde med de danske producenter og leverandører af isoleringsmaterialer. Producenterne er ved den

8 Udredning om flammehæmmere og biocider i isoleringsmaterialer 7 lejlighed blevet orienteret om projektets formål og metode samt hvilke data, der er behov for i projektet, som producenterne kan bidrage med. Producenterne er løbende kontaktet i processen som opfølgning på det indledende møde. Der er søgt efter følgende data for de aktive stoffer: de aktive stoffers fysiske-kemiske egenskaber /35/ brandhæmmende effekter (det var ikke muligt at finde information herom via internettet eller lokalisere en database med disse effekter) biologisk hæmmende effekter /23/ humantoksikologiske effekter /33/, /34/ økotoksikologiske effekter /23/ eksponeringsforhold i miljø, arbejdsmiljø og indeklima (det var ikke muligt at finde information herom via internettet eller lokalisere en database med disse effekter) Opgørelse af miljø- og sundhedseffekter. De indsamlede data anvendes i de efterfølgende opgørelser og vurdering af effekterne i miljøet og arbejdsmiljøet under opførelse og indbygning, brug og bortskaffelse. Der opstilles eksponeringsscenarier for udvalgte isoleringsmaterialer i forskellige relevante former (rulle/plade og løs fyld), som anvendes til at vurdere miljø- og sundhedseffekter i de 3 faser. I de tilfælde, hvor der ikke findes tilstrækkelige data for eksponering, opstilles worst case scenarier til at estimere effekterne i miljø og arbejdsmiljø. Vurdering og rangordning af flammehæmmere og biocider. Der tages udgangspunkt i de vurderinger, der er foretaget på basis af eksponeringsscenarierne. De indgående komponenter i vurderingerne, dvs. effekterne med hensyn til miljø og arbejdsmiljø samt de brandhæmmende og biologisk hæmmende effekter, opstilles i en tabel for de forskellige typer af isoleringsmaterialer. Der foretages en vægtning af de enkelte komponenter, hvorefter de rangordnes. Generel model for miljø- og sundhedsvurdering. Den anvendte metode til rangordning generaliseres, så den kan anvendes til vurdering af kemiske stoffers effekter på miljø (primært økotoksikologi) og arbejdsmiljø.

9 8 Udredning om flammehæmmere og biocider i isoleringsmaterialer 3 Isoleringsmaterialernes livsforløb Projektet omhandler primært biocider og flammehæmmere i isoleringsmaterialer, men det er valgt at medtage en beskrivelse af de materialer, de anvendes i, for at kunne foretage en vurdering af eksponeringsveje og eksponeringsniveauer. Isoleringsmaterialerne er fremstillet af forskellige råmaterialer og med forskelligt indhold af biocider og flammehæmmere. I det følgende afsnit er der foretaget en overordnet gennemgang af materialernes livsforløb fra fremstilling af produkterne til bortskaffelse. Under faserne indbygning, brug og bortskaffelse er de væsentligste forhold omkring miljø og arbejdsmiljø kortfattet beskrevet. Det skal bemærkes, at der på SBI gennemføres en egentlig livscyklusvurdering af de samme isoleringsmaterialer: "Miljøvurdering af isoleringsmetoder". For mere fyldestgørende information og data henvises til dette projekt. Beskrivelserne i den følgende gennemgang af livsforløbet for de 3 materialer er baseret på oplysninger fra leverandører og producenter samt tilgængelig litteratur. 3.1 Fremstilling Fåreuld Produktionen af isoleringsmaterialer af fåreuld foregår i Tyskland. Ulden indsamles fra Tyskland og det øvrige Europa og leveres i baller af vasket uld. Ulden bearbejdes på fabrikken og opdeles i luv og enkeltfibre. Enkeltfibrene anvendes til fremstilling af isoleringsmaterialet. Fibrene lægges i lag på et transportbånd og presses sammen i ruller. Ved en tykkelse over 100 mm (plader) tilsættes polyesterfibre, for at få en bedre sammenhængsstyrke i pladerne. Produktets densitet varierer fra kg/m 3. Ulden har i sig selv indbyggede brandhæmmende egenskaber, men tilsættes også borsalte for at øge brandmodstanden i produktet /2/. Hør Isoleringsmateriale af hør fremstilles ligledes i Tyskland. Der pågår også forsøg i Danmark med fremstilling af isoleringsmateriale af hør, men der findes endnu ikke dansk producerede produkter.

10 Udredning om flammehæmmere og biocider i isoleringsmaterialer 9 Dyrkning af hør sker under anvendelse af såsæd behandlet med et pesticid (thirammiddel eller bejdset). Under dyrkning kan der desuden anvendes ukrudtbekæmpelse, da hørplanten er sårbar. Ved høstning skårlægges høret. Skåret ligger i 3-4 uger, hvor der sker en mikrobiel nedbrydning af laget mellem vedceller og bastfibre. Herefter vendes skåret og samles til baller. Næste trin er en grov afskalning, så fibrene skilles fra. Fibrene behandles yderligere, så der fremkommer enkeltfibre, der anvendes i produktionen af isoleringsmaterialet. Her sker tilsætning af polyester og ammoniumphosphat. Densiteten af produktet er normalt 30 kg/m 3. Et enkelt produkt har dog en densitet 35 kg/m 3 /2/. Papirisolering Papirisolering fremstilles af genbrugspapir (aviser) indsamlet i Danmark eller Østeuropa /3, 4, 5/. Markedspriserne kan i nogle situationer være afgørende for om, papiret kommer fra Danmark eller Østeuropa. Det fremgår ikke af de indsamlede data, hvorvidt der hos producenten sker en registrering af, om det enkelte produkt er fremstillet af dansk eller østeuropæisk papir. Det indsamlede papir sorteres. Papiret føres herefter til en grovkværn, hvor det neddeles. Herfra føres det videre i et lukket system til en mølle /3/, hvor det yderligere findeles. I møllen tilsættes borsalte og øvrige salte. Herfra transporteres det videre til en pakkemaskine og fyldes i plast- eller papirsække. Findeling af papiret kan foregå på lidt forskellige måder. Den ene producent nævner en mølle, en anden nævner en defibreringsproces. Sidstnævnte metode fører ifølge producenten til mindre støvafgivelse /4/. Densiteten af produkterne varierer fra kg/m Montering og indbygning af produkter Fåreuld Fåreulden monteres i vægge og på loft i rulleform eller plade, som de traditionelle isoleringsmaterialer. Under montering og indbygning kan der forventes tilskæring og tilpasning af ruller og plader. Dette kan dels medføre spild og dels afgivelse af støv. Spildet kan i nogen grad opsamles og sendes til deponi eller forbrænding. En mindre del kan forventes, at blive liggende på byggepladsen. Støv udviklet under processen afgives til luften og dermed omgivelserne. Det betyder samtidig en risiko for eksponering af de personer, der udfører isoleringsarbejdet. Der foreligger p.t. ingen data med hensyn til støvafgivelse under montering.

11 10 Udredning om flammehæmmere og biocider i isoleringsmaterialer Hør Hørisolering monteres som fåreuld i plader eller ruller på loft og i vægge. Forholdene er i princippet de samme som for fåreulden. Der kan være tale om spild til omgivelserne, til deponi eller forbrænding samt eksponering af personer med støv. Der foreligger heller ikke her data vedrørende støvafgivelse under montering. Papirisolering Papirisolering indblæses i hulmure, på loft og i etagedæk. Papirsække eller plastsække åbnes og indholdet fyldes på indblæsningsudstyret, herfra blæses det ind i konstruktionen. Ved håndtering af papirsække og påfyldning af udstyr vil der forekomme støvafgivelse og spild til omgivelserne. Spild kan opsamles og genbruges eller gå til deponi eller forbrænding. Støveksponering af personer og miljøet vil forekomme. Ved indblæsningsstedet i konstruktionen vil der ligeledes forekomme støvafgivelse til omgivelser og eksponering af personer, der udfører isoleringsarbejdet. Data for støveksponering er anført i en undersøgelse fra Sverige /24/. Undersøgelsen omhandler analyse af papirisoleringens sammensætning, støvemissioner ved håndtering og ved indblæsningsstedet. Støvmålingerne er udført med personbåret udstyr. Analyse af sammensætningen af papirisoleringen viser et varierende indhold af metaller og tungmetaller samt bor. Borindholdet i papirfibrene varierer i de undersøgte produkter fra 370 mg/kg til mg/kg. Støvniveauet viser et middelniveau for totalstøv på 41 mg/m 3 og 31 mg/m 3 for respirabelt støv. De maksimalt målte værdier er henholdsvis 125 mg/m 3 og 118 mg/m 3. Disse niveauer svarer til en eksponering for bor (regnet som boraks) på henholdsvis 38,4 og 36,4 mg/m 3. Dagsmiddelværdien for udførelse af isoleringsarbejdet er beregnet til: Isoleringsarbejderen (indblæsningsstedet): Maskinpasser (påfyldningssted): 23 mg/m 3 (totalstøv) 17 mg/m 3 (respirabelt støv) 6,7 mg/m 3 (totalstøv) 3,8 mg/m 3 (respirabelt støv) Demonstrationsprojekter Der er planlagt et demonstrationsprojekt på SBI, hvor der indgår brug af hør, fåreuld og papirisolering. Disse projekter vil blive fulgt med en række målinger, herunder måling af støvudvikling under indblæsning/indbygning af isoleringsmaterialet. Der vil sandsynligvis indenfor en overskuelig fremtid foreligge data for eksponering af personer under indbygning af isoleringsmaterialerne.

12 Udredning om flammehæmmere og biocider i isoleringsmaterialer Brug Under brug er materialerne fysisk lukket inde i konstruktionen i hulmur og etagedæk. På lofter ligger materialet typisk uafdækket. I denne fase kan miljøet og personer udsættes for de aktive stoffer, hvis disse afgives til luften. Det gælder for alle 3 materialer - fåreuld, hør og papirisolering. Under brugsfasen påvirkes materialerne med fugt på grund af fugtvariationer over året samt temperaturforskelle igennem hulmuren og på loftet. Kondens vil derfor kunne forekomme. Papirisoleringen er hygroskopisk og vil derfor optage fugten. Papirisoleringen er samtidig biologisk nedbrydelig og kan nedbrydes af mikroorganismer. Borsaltene skal forhindre denne nedbrydning. Det forudsætter dog, at saltene ikke udvaskes af store mængder fugt og heller ikke afgives fra materialet i gasform. Hør og fåreuld er ikke på samme måde hygroskopisk. Risikoen for fugtoptagelse er derfor mindre end for papirisoleringen. 3.4 Bortskaffelse Spild fra tilpasning af materialet og spild ved indblæsning kan opsamles og sendes til deponi eller forbrænding. Ingen af materialerne er klassificeret som farligt affald. De kan derfor sendes til almindelig deponi. Materialernes indhold af de aktive stoffer kan frigives fra deponi til luft, jord og vand. Ved forbrænding omdannes borsaltene til rent bor eller boroxider, der frigives til luften eller opfanges ved røggasrensning på forbrændingsanlægget. Efter brug af materialerne, dvs. ved nedrivning eller ombygning kan materialerne ifølge producenterne genbruges eller genanvendes ved fremstilling af nye produkter. De kan desuden bortskaffes til deponi eller forbrænding. Fra deponi kan de aktive stoffer afgives til luft, jord og vand. Under nedrivning eller ombygning, hvor materialerne fjernes vil der være risiko for udsættelse af de personer, der udfører arbejdet, med støv indeholdende de aktive stoffer. Det forudsætter, at de aktive stoffer stadig er til stede i materialerne.

13 12 Udredning om flammehæmmere og biocider i isoleringsmaterialer 4 Anvendte flammehæmmere og biocider Flammehæmmere tilsættes et materiale for at forsinke antændelsen af materialet eller reducere risikoen for spredning af brand via materialet. Flammehæmmere finder især anvendelse i meget brandbare materialer af organisk oprindelse. Det kan være i plastmaterialer eller materialer fremstillet af brandbare materialer som cellulose (papir), fåreuld og hør. Flammehæmmere kan variere i kemisk sammensætning, der kan opdeles i følgende grupper: bromerede organiske stoffer klorerede organiske stoffer organiske fosfater (klorerede eller ikke-klorerede) uorganiske stoffer Hvorledes flammehæmmere reagerer i materialet er ikke tilstrækkeligt belyst /27/. Stofferne kan enten være kemisk bundet i materialet eller fungere som et additiv, hvor det ikke er kemisk bundet. Hvis stoffet er kemisk bundet vil det ikke have den samme tendens til diffusion som et stof, der fungerer som additiv. I isoleringsmaterialer fremstillet af papir, fåreuld og hør anvendes der typisk uorganiske stoffer. I plastmaterialer vil der ofte være tale om bromerede organiske stoffer. Biocider tilsættes et materiale for at forhindre, at det nedbrydes biologisk under brugen af materialet eller under transport fra producent til forbruger. Biocider anvendes typisk i produkter/materialer af organisk oprindelse, hvor der samtidig er vand eller fugt til stede, som kan initiere en nedbrydning med bakterier eller skimmelsvampe. Både bakterier og skimmelsvampe kræver et vist fugtniveau, for at vækst kan forekomme. Væksten vil kunne indtræffe, når materialets relative fugtindhold overstiger ca. 70 %. Biocider kan være uorganiske eller organiske stoffer af mere eller mindre kompliceret art. Biocider anvendes f.eks. i træbeskyttelsesmidler og som konserveringsmidler i malinger og rengøringsmidler. I isoleringsmaterialer af papir anvendes de for at forhindre nedbrydning af skadedyr og/eller bakterier og skimmelsvampe.

14 Udredning om flammehæmmere og biocider i isoleringsmaterialer Flammehæmmere og biocider i danske produkter I danske produkter, der er fremstillet af fornyelige ressourcer, anvendes der typisk uorganiske flammehæmmere. Flammehæmmerne fungerer som et additiv, dvs. de er ikke kemisk bundet til materialet. Typiske flammehæmmere i disse produkter er stoffer baseret på bor, fosfater og aluminiumhydroxid. Nogle af de anvendte flammehæmmere har to funktioner, idet de også fungerer som biocid. Det gælder for borforbindelser som boraks og borsyre, som typisk er de eneste stoffer, der anvendes som biocider i denne type isoleringsmaterialer af fornyelige ressourcer. De stoffer, der indgår som flammehæmmere og biocider i dansk forhandlede isoleringsmaterialer af fåreuld, hør og papirisolering, er anført i den efterfølgende tabel 1. Data er indsamlet via leverandører og producenter på det danske marked. Tabel 1. Anvendte flammehæmmere og biocider /2, 3, 4, 5/ i danske produkter Materiale Kemisk stof Fåreuld 1,5 % boraks (Na 2 B 4 O 7,10H 2 O) 1,5 % borsyre (H 3 BO 3 ) 1 % urinstofderivat (14 % polyester i plader over 100 mm) Hør 8 % ammoniumphosphat/ - sulfat (18 % polyester) Papirisolering - A (2 producenter) 9 % aluminiumhydroxid 3 % boraks 3 % borsyre Papirisolering - B 9 % borsyre 9 % boraks Papirisolering er fremstillet af genbrugspapir (aviser, blade, m.m.) indsamlet i DK eller evt. i Østeuropa. Et af produkterne af papirisolering fremstilles i Sverige. Fåreuld og hør importeres fra Tyskland af en dansk forhandler.

15 14 Udredning om flammehæmmere og biocider i isoleringsmaterialer Indhentning af data via Internet Der er foretaget søgning på Internettet for at finde sammensætningen på udenlandske produkter og vurdere, om der indgår andre biocider og flammehæmmere end i de danske produkter. Via søgningen er der fundet en række producenter i USA. En producent har også data liggende vedrørende produktsammensætning. Det har ikke været muligt at få nærmere oplysninger fra de øvrige producenter vedrørende indholdsstoffer. Produkter fra International Cellulose Corporation (ICC) indeholder følgende stoffer: Produkt 1: Boraks (Cas.nr ) Borsyre (Cas.nr ) Ulexite (Cas.nr ) (boroxidforbindelse) Produkt 2 Boraks (Cas.nr ) Borsyre (Cas.nr ) Aluminiumsulfat (Cas.nr ) Produkt 3: Boraks (Cas.nr ) Borsyre (Cas.nr ) Der indgår således typisk de samme stoffer, som i de tilsvarende danske produkter. Der er ikke fundet produkter med indhold af andre typer af additiver, hverken i USA, Tyskland eller de nordiske lande. Søgningen har således ikke givet anledning til at udvide med yderligere stoffer, der kan anvendes som flammehæmmere og biocider i fåreuld, hør og papirisolering. Relevante biocider og flammehæmmere Indhentning af data viser, at der er tale om anvendelse af de samme aktive stoffer til flammehæmmere og biocider i produkter, der produceres i de nordiske lande og Tyskland. På basis af den undersøgte litteratur og de tilgængelige leverandørdata fra danske leverandører må det konkluderes, at der er tale om følgende biocider og flammehæmmere: Boraks (Cas.nr ) Borsyre (Cas.nr ) Aluminium hydroxid (Cas.nr )

16 Udredning om flammehæmmere og biocider i isoleringsmaterialer 15 Ammoniumphosphat/ammoniumsulfat (Cas.nr / ) Boraks og borsyre fungere både som flammehæmmere og biocider. De øvrige stoffer (aluminiumhydroxid og ammoniumforbindelser) er flammehæmmere og har ingen biocide effekter. 4.2 Lovgivning og miljømærkning Miljølovgivning Ingen af de fem stoffer borsyre, boraks, ammoniumphoshat/-sulfat eller aluminiumhydroxid er optaget på listen over farlige stoffer /6/. Det betyder ikke, at stofferne dermed er frikendt for at have uønskede effekter med hensyn til sundhed og miljø, men at stofferne p.t. ikke er klassificeret af myndighederne og dermed skal selvvurderes i henhold til gældende kriterier. Miljøstyrelsen vurderer, at borsyre bør klassificeres som reproduktionstoksisk (rep. 2) /7/. Det kan samtidig forventes, at der vil komme et forbud eller anden form for regulering ved anvendelse af borsyre som påstrygningsmiddel. Dette afventer en risikovurdering af udsættelsen for borsyre i forbindelse med påføring. Der vil dog komme et forbud mod, at private anvender denne type midler til påføring. Anvendelsen af borsyre som aktivt stof i imprægneringsmidler vil formentlig ikke blive berørt. Det samme gælder anvendelsen som biologisk aktivt materiale i f.eks. papirisolering. Denne anvendelse til forhindring af biologisk nedbrydning er ikke omfattet af det eksisterende lovgivningssystem, men vil være omfattet af EU's biociddirektiv. En eventuel regulering vil ikke være på tale foreløbig, da det forudsætter en fælles europæisk indsats med henblik på vurdering af stoffets effekter på sundhed og miljø. Arbejdsmiljø I listen over grænseværdier fra Arbejdstilsynet /8/ indgår boraks med en grænseværdi. Grænseværdien for boraks er 2 mg/m 3 i arbejdsmiljøet. For de øvrige stoffer er der ikke grænseværdier i arbejdsmiljøet. Udviklingen af støv under produktion og montering er omfattet af Arbejdstilsynets grænseværdier, da der findes en grænseværdi for organisk støv. Grænseværdien gælder således både for fåreuld, hør og papirisolering, da alle disse produkter er baseret på organisk materiale. Grænseværdien er p.t. 3 mg/m 3 /8/. Miljømærkning Danmark har tilsluttet sig både det europæiske miljømærke Blomsten og det nordiske miljømærke Svanen. Ingen af disse miljømærker har gældende kriterier, der dækker isoleringsmaterialer. Indenfor det europæiske miljømærke Blomsten er der nedsat en gruppe til udvikling af kriterier for isoleringsmaterialer. Arbejdet er imidlertid gået i stå, så der kan forventes at gå nogen tid, før et miljømærke for isoleringsmaterialer er en realitet.

17 16 Udredning om flammehæmmere og biocider i isoleringsmaterialer I forbindelse med udredningsarbejde omkring udvikling af kriterier for miljømærkning af isoleringsmaterialer, er der udarbejdet en rapport, der tager udgangspunkt i livscyklusvurdering af isoleringsmaterialer /1/. Rapporten munder ud i forslag til kriterier for tildeling af miljømærke. I forslaget til kriterier indgår også krav vedrørende additiver i form af flammehæmmere samt udvikling af støv i arbejdsmiljøet. Med hensyn til indhold af flammehæmmere er det foreslået, at kravet er, at bor ikke må ikke indgå i produktet. Forslaget til krav vedrørende eksponering med organisk støv og cellulose er den gældende grænseværdi, dvs. max. 3 mg/m Fysiske-kemiske egenskaber for de undersøgte flammehæmmere og biocider Som udgangspunkt for den primære vurdering af de undersøgte stoffers mulige effekter er deres funktion, fysiske-kemiske egenskaber samt sumformel angivet i nedenstående tabel. Boraks dekomponerer ved temperaturer over 50 C ved tab af krystalvand. Den ene af værdierne () i Tabel 4.1STYLEREFSEQARABERTAL for dette stofs damptryk er for pentahydratformen. Det har ikke været muligt at finde damptrykket for decahydratformen ved stuetemperatur. Det må dog antages, at boraks har et lavere damptryk end borsyre, da boraks har et betydeligt højere smeltepunkt end borsyre. Størrelsesordenen af damptrykket for boraks er som det fremgår af Tabel 4.1STYLEREFSEQARABERTAL forbundet med betragtelige usikkerheder. Der vil i beregninger, der involverer damptrykket af denne forbindelse, blive gjort brug af damptrykket for decahydratformen ved 10 C (1,6 mm Hg). Grunden er, at dette damptryk trods usikkerheden må antages at repræsentere eller ligge tæt på den faktiske værdi af stoffets damptryk.