Modul J. Respiration Den døende

Transkript

1 Modul J Respiration Den døende

2 Plan for i dag Teori om respiration Respiration funktioner Hvordan fungere lungerne (anatomi / fysiologi) Den normale respiration Den unormale respiration Vitalværdier Lungesygdomme Pneumoni KOL inkl. symptomer hos KOL pt. Astma Lungecancer Observation + pleje til den respiratorisk dårlige patient Hvad er en spv opgave og hvad er en VT opgave Demonstration af næsebrille og hudsonmaske Døden Døden i tal At passe en døende patient Istandgørelse af den døde Religion og døden Der vil i undervisningen vises små film, samt arbejdes med cases 2

3 Respiration - funktioner Udveksling af ilt og kuldioxid Syre-base-balance Tale Lugt Temperaturregulering 3

4 Hvordan fungerer lungerne 4

5 Film Hvordan fungerer lungerne 5

6 Overordnet anatomi Det respiratoriske system består af - en konduktiv del (øvre og nedre luftveje) - en respiratorisk del (alveolerne) Lungerne ligger i hver sin thoraxhalvdel på hver side af hjertet Højre lunge har 3 lapper, mens venstre har 2 6

7 Luftvejene Øvre: Næsehule (cavitas nasi) Mundhule (cavum oris) Svælg (pharynx) Nedre: Strube (larynx) Luftrør (trachea) Bronkier (bronchi) Bronkioler (bronchioli) 7

8 De øvre luftveje: 8

9 De nedre luftveje: 9

10 De nedre luftveje: 10

11 Normal respiration Inspiration-Ekspiration-cyklus inspirationer pr. minut 0,4-0,6 liter luft pr. inspiraion (tidalvolumen) 6-7 liter luft pr. minut 11

12 Inspiration en aktiv handling: 12

13 Ekspiration normalt en passiv handling Kan om nødvendigt (ved eks. astma eller emfysem) blive en aktiv proces: 13

14 Gasudveksling Hjertet sørger for at lungernes alveoler præsenteres for afiltet blod: I alveolerne sker selve gasudveklingen: 14

15 Regulering af respirationen - respirationscentret i hjernestammen Input til respirationscenterets kommer fra: Perifere receptorer -kemoreceptorer - strækreceptorer - trykreceptorer Centrale kemoreceptorer Cortex åndedrættet er delvis underlagt viljens kontrol Sympaticus Output til respirationsmusklerne 15

16 Opsummering af lungesygdomme 16

17 Lav ilttension, po 2 Ses bl.a. hos patienter med KOL, astma, pneumoni eller lungeødem. Tilstanden skyldes nedsat gasudvekling. pco 2 vil være normal eller let forhøjet Symptomer Dyspnø anstrengt og hurtig vejrtrækning Rastløshed, pillende, uro Svimmelhed og kvalme Søvntrang Øget puls og BT pga. øget sympaticustonus Huden er kold og klam Cyanose (ses tydeligst på negle og læber) Konfusion pga. cerebral iskæmi Bevidstløshed 17

18 Høj kuldioxidtension, pco 2 Ses sjældent som et isoleret fænomen. Opstår bl.a. ved acidose. - dyspnø - huden varm og rød - konfusion pga. kuldioxidnarkose - hypoventilation Vær dog opmærksom på, at I hyppigst vil støde på patienter med lav po 2 og normal eller kun let forhøjet pco 2. Disse patienter vil altså være kolde og blå, ikke varme og røde 18

19 Forskellige respirationsformer Hypoventilation overfladisk vejrtrækning Hyperventilation hurtig vejrtrækning Kussmauls respiration bl.a. hos patienter i metabolisk acisdose Hurtig og dyb respiration CO 2 udluftes Cheyne-Stokes respiration - hos alvorligt syge og døende Veksler mellem, hurtig dyb, langsom overfladisk og pauser 19

20 Vitalværdierne Normalområder (for raske voksne i hvile): BT: 100/50mmHg - 140/90mmHg Puls: 60-80/min RF: inspirationer/min Iltsaturation: 95% % (se fig. 6-4 side 181) Tp: 36,5-37,5 C Timediurese: > 40 ml/time 20

21 Lungesygdomme Lungebetændelse (pneumoni) KOL Astma Kronisk Bronkitis Emfysem Cancer Lungefibrose Tuberkulose Søvnapnø H1N1-influenza og virus 21

22 Pneumoni Lungevævet er inficeres med bakterier, vira, svampe eller protozoer (sjældent i DK) Mange patienter inficeres på hospitalet Symptomer: - feber - hoste - gul/grønt opspyt - åndenød - evt. smerter 22

23 Film om pneumoni endelse/ 23

24 Behandling af pneumoni Lejring af pt. så vejrtrækning lettes D+R af opspyt Væske vigtigt! Medicinsk behandling med antibiotika Ilt om nødvendigt Mobilisering 24

25 KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Tidligere kaldet rygerlunger Rammer ca. 5% af den danske befolkning KOL-patienter lever i gennemsnit 10 år kortere end befolkningen i almindelighed KOL-patienter tilbringer i gennemsnit de sidste år med tiltagende lungehandicap KOL-patienter optager 20% af de medicinske sengepladser i DK Hver dag dør 10 danskere af KOL Ifølge WHO er KOL den fjerde hyppigste dødsårsag på verdensplan 25

26 KOL/COPD en irreversibel tilstand! 26

27 Film KOL 27

28 Kronisk bronkitis Definition: Hoste og opspyt i mere end 3 måneder om året i mindst to på hinanden følgende år Konstant irritation af vævet giver inflammation: - Hypersekretion - Fibrosedannelse i bronchiolevæggen - Cilier ødelægges så clearence af lungerne nedsættes - Dvs. en fortykket væg med øget slimdannelse, men få cilier 28

29 Kronisk bronkitis 29

30 Film bronkitis 30

31 Emfysem Skyldes nedbrydning af alvolevæggene store, slatne alveoler nedsat overfladeareal til gasudveksling Tobak er den domminerende årsag! Tobak inflammation af vævet øget protease-aktiviteten emfysem Sjælden nedarvet genetisk mangel på α 1 -antitrypsin er årsag til 1% af emfysem-tilfældene 31

32 Emfysem 32

33 Emfysem 33

34 KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Svært ved at komme af med luften (høj kuldioxid, lav ilt) Dyspnø (starter som funktionsdyspnø, senere hviledyspnø) Patienterne bruger accessoriske respirationsmuskler Rygning er som hovedregel årsagen Hyppige luftvejsinfektioner Dårlig almen status 34

35 Sådan kan det føles for en KOLpatient at trække vejret 35

36 Astma Obstruktiv lungelidelse Reversibel Bronkospasmer Hypersekretion Slimhindehævelse Provokeres uspecifikt eller af et allergen Hovedsymptomer: Åndenød, hoste og sejt opspyt, pibende vejrtrækning (i anfald) 36

37 Astma 37

38 Lungekræft Opdeles i småcellet (15%) og ikke-småcellet (85%) Femårsoverlevelsen er 5% Hyppig kræftform i Danmark (ca nye tilfælde pr. år) Symptomer: Hoste, hæmoptyse, smerter, gentagne lungebetændelser, dyspnø, INGEN Operation, kemoterapi, stråler 38

39 Røntgen (oven for) og CT-optagelse (neden for) af den samme patients lunger med få dages mellemrum. Begge billeder viser stor lungetumor I venstre overlap (røde pile). 39

40 Lunge cancer ft/ 40

41 Observation /pleje til den respiratorisk dårlige patient Psykisk pleje: De fleste patienter er ofte meget bange når de bliver respiratorisk dårlige. Det er derfor din opgave at forholde dig i ro og vise patienten at du har kontrol over situationen. Lejring: Siddende i seng eller stol med armene ud fra kroppen (ca. 90 grader) giver pt. mulighed for at bruge de accessoriske respirations muskler vejrtrækning og hosteevne bedres 41

42 Observation /pleje til den respiratorisk dårlige patient Ilt: Tjek jævnligt at pt. får den mængde ilt, der er ordineret. Skru ikke selv på ilten, men kald på sygeplejersken ved faldende SAT/ændringer i pt. s tilstand. Hudsonmasker: Skal jævnligt aftørres for kondensvand. Observer om pt. s hud generes af masken og smør evt. med creme. Næsebriller: Kan genere i og omkring næseborene obs decubitus! Smør evt. med vaseline. 42

43 Observation /pleje til den respiratorisk dårlige patient Mundhygiejne: Patienter, der får ilt, bliver ofte meget tørre i munden. Husk også at smøre læberne. Begræns aktivitetsniveauet til det mest nødvendige hos en meget respiratorisk dårlig patient. Tag evt. vask og mad i små etaper. Undlad at stille spørgsmål, der kræver lange svar. Hoste og dybe vejrtrækninger: Prøv at opfordre pt. til at foretage dybe vejrtrækninger og hoste stagneret slim op. Udluftning: Respiratoriske patienter føler ofte at frisk kølig luft lette vejrtrækningen (andre patienter kan også godt lide frisk luft 43

44 SPV eller VT-opgaver? PEEP: Udføres af patienten selv, men sommetider er det SPVvagtens opgave at sikre, at patienten får det gjort. CPAP: I kan godt blive bedt om at give CPAP til en patient. Det er rent faktisk en ventilatør-opgave,og den kan kun VT er der må udføre denne opgave! Sugning: Er en opgave for sygeplejersker og ventilatører. Gå ikke i gang med at suge selvom I bliver bedt om det (pt. kan få alvorlige skader) 44

45 Huskeliste Hudfarve (bleg, blå, rød) Bevidsthed Type respiration ex: dyspnø - ændringer, hvordan lyder det? Ekspektorat tænk på frie luftveje Iltbrillens / hudsonmaskens placering Lejring af patient Værdier SAT, puls, blodtryk, respirationsfrekvens og tp. ved mistanke om feber. 45

46 Case 1 Børge Børge er en 67 årig mand, som er blevet akut indlagt i dag på lungemedicinsk afdeling pga. KOL i exacerbation. Børge har haft KOL i 8 år, og det er 3. gang i år, at han er indlagt af samme årsag. Børge har hjemmeilt Bor alene Hjemmehjælp og hjemmesygeplejerske dagligt Ved indlæggelsen er Børge akut medtaget: Værdier: Tp 37,8 C, p 100/min, BT 150/90, RF 22, SAT 86% Symptomer: Hviledyspnø, produktiv hoste, cyanose, urolig, rastløs, rodende, angst Børge får 2l O2/min nasalt Børge er bange når personalet går, og han tager hele tiden næsebrillen af, hvorfor der ordineres fast vagt. 1. Hvilke observationer skal gøres? 2. Hvilke grundlæggende sygeplejeopgaver skal udføres? 46

47 Case 2 (Karen) Karen er en 85-åring kvinde, indlagt på ortopædkirurgisk afdeling grundet hoftefraktur efter fald ved stavgang. Hun er blevet opereret i går, og har inden da været totalt sengeliggende i 2 dage. Har aldrig tidligere været indlagt Bor alene og klarer sig selv i det daglige Har et stort socialt netværk og er meget aktiv i den lokale pensionistforening Pludseligt får Karen flg. symptomer: Rød og blussende i ansigtet, taledyspnoisk, let rallende respiration, produktiv hoste, smerter i ryggen, perifer cyanose Træt og ked af det Værdier: Tp 39.8 p 102 BT 130/80 RF 18 SAT 89 % Karen får etableret O2 nasalt 4 l/min og en del af symptomerne bedres. 1. Hvad mon der er sket med Karen? 2. Hvilke grundlæggende sygeplejeopgaver skal udføres? 3. Hvilke observationer skal gøres? 47

48 Case 3 (Bente) Bente er en 65 årig kvinde, som for 8 måneder siden blev diagnosticeret med lungecancer. Hun har nu i 3 uger været indlagt på lungemedicinsk afdeling med stærke smerter, almen svækkelse og hviledyspnø. Canceren er metastaseret til pleura, rygsøjle og lever Canceren er inoperabel og Bente har modtaget strålebehandling uden den store effekt Nu gives palliativ pleje Sløjer af, spiser og drikker intet. Sover det meste af tiden. Værdier: Symptomer: Tp 36,8 C, p 103/min, BT 140/85, RF 28, SAT 89% med ilt Tør hoste, smerteforpint, kold perifer, urolig, depressiv, afmagret. Trækker vejret besværet og uregelmæssigt Bente får 4l O2/min på hudsonmaske Bente har tidligere arbejdet som pædagog, hun er gift og har 3 børn Bentes mand, Ole, er nu medindlagt. Familien var til samtale hos overlægen i dag og blev forberedt på, at Bente nok ikke har lang tid igen Bentes tilstand er ustabil og hun kræver meget pleje, hvorfor der er tilkaldt fast vagt for at aflaste afdelingens faste personale. 1. Hvilke observationer skal gøres? 2. Hvilke grundlæggende sygeplejeopgaver skal udføres? 3. Hvilke bekymringer har I, som FADL-vagter, ved at sidde fast vagt hos denne patient 48

49 Døden Generelt fordeler dødsfaldene i Danmark sig på følgende steder: På hospital: 49% På plejehjem/beskyttet bolig: 25% I eget hjem: 22% Andetsteds: 4% Danskernes middellevetid var i 2007/2008 : 76,3 år for mænd 80,7 år for kvinder. Der er tale om en markant stigning i danskernes levealder, som inden for de sidste seks år op til 2006/2007 er steget ligeså meget som i de foregående 22 år. Kilde: Sundhedsstyrelsen 49

50 Død, istandgørelse af døde Udstyr Handsker og overtrækskittel Udstyr til vask i sengen og mundpleje Bandageudstyr til at dække evt. sår To navnesedler med afdødes navn og andre nødvendige oplysninger, samt snore til at fastgøre sedlerne Rent hvidt lagen Gazebind Bleer Poser til afdødes tøj og værdigenstande Evt. tøj til påklædning af afdøde Forberedelser Tilse at liget er synet, og at dødsattest er udstedt Vask hænderne, tag overtrækskittel og handsker på 50

51 Død, istandgørelse af døde Istandgørelse af den døde Fjern alt sengetøj og dæk patienten med et lagen ved istandgørelsen Læg patienten fladt på ryggen, med ansigtet op og med lemmerne i naturlig position og med armene langs siden Dødsstivhed indtræder i løbet af 2-4 timer efter døden, efter den tid vil det være vanskeligt at lægge den afdøde i ønsket position Fjern evt. mekaniske hjælpemidler, tuber, dræn Luk øjenlågene Rengør munden og sæt evt. tandprotese(r) ind Støt evt. underkæben således, at munden er lukket Klem på urinblæren for at tømme den Læg nye bandager på evt. sår Vask patienten Mænd bør evt. barberes 51

52 Istandgørelse af den døde (forsat) Personlige ejendele fra afdøde skrives op på en liste, gemmes og kontrolleres af en anden person (vidne) Fastgør identifikationssnor og seddel (skal gøres af sygeplejersken) Giv ble eller inkontinensudstyr for at opfange evt. kropsvæske Dæk patienten med lagenet således, at det er nemt for pårørende evt. at se afdøde Fastgør lagnet således, at det ikke falder af under transporten Fastgør også navneseddel på lagenposens ydre side Udarbejd en liste over patientens tøj og ejendele Orienter om, at den afdøde er klar til at blive afhent 52

53 Religion & døden Jødedom Alle døde vil ved tidernes ende genopstå for at stå til regnskab over for Gud, som afgør, hvem der skal leve i evig fortabelse, og hvem der skal leve i Guds rige. Før døden indtræffer Hvis det er muligt, siges den jødiske trosbekendelse sammen med den døende. Hvis ikke, gør de tilstedeværende jøder. Istandgørelsen Medlemmer af det såkaldte broderskab vasker og iklæder den døde en hvid linneddragt, hvorefter den døde lægges i en kiste. Begravelse og udsmykning Jøder bliver jordbegravet i en trækiste uden udsmykning. Blomster og kranse bruges altså ikke. I Danmark sker begravelsen i et kapel, og jøderne bliver begravet på egne kirkegårde eller afdelinger på almindelige kirkegårde. Begravelsen skal finde sted snarest muligt efter dødsfaldet. Det er en måde at vise respekt for den døde. Andre ritualer Ugen efter at døden er indtruffet, sørger de efterladte. Sønnerne af de døde siger hver dag i et år en aramæisk bøn, der priser Gud og derefter på dødsdagen, hvor de også tænder lys. Islam Når en muslim dør, forlader ånden kroppen. På dommedag skal alle dømmes i forhold til deres gerninger, både levende og døde. Den døde får en forsmag på sin dom i graven af to engle, som forhører afdøde. Istandgørelsen Når en muslim er død, læses der op af muslimernes hellige bog Koranen. Liget vaskes af de pårørende svarende til rituelle renselser, som er en del af islam. Derefter bliver den døde iklædt ligklæder. Påklædning bliver udført af en pårørende med samme køn som afdøde. Begravelse og udsmykning Begravelsen skal helst foregå inden for 24 timer efter, at døden er indtruffet og helst i særligt indviet jord. Muslimerne vil som udgangspunkt ikke begraves i en kiste. På den måde kan den døde sidde oprejst, når vedkommende forhøres af to engle i graven (se ovenfor). Afdødes hoved skal være vendt mod Mekka. I Danmark får muslimerne i større byer lov til at begrave deres pårørende i særlige dele af nogle bestemte kirkegårde. Det er dog ikke muligt at begrave afdøde uden en kiste, som er lovbestemt i Danmark - med en enkelt undtagelse i Brøndby ved København, hvor der er bygget en helt særlig begravelsesplads for muslimer, hvor jorden ikke er indviet af den danske kirke, og hvor muslimerne kan blive begravet uden en kiste. Begravelsespladsen ligger i den grønne kile mellem Brøndbyøster og Avedøre ved siden af Hvidovre Hospitals psykiatriske afdeling syd for Brøndbyskoven. Læs mere Andre ritualer Under hele ceremonien fra dødsstedet til gravstedet bliver der læst op af Koranen. 53

54 Religion & døden Buddhisme Døden er en befrielse fra lidelse. Buddhister tror på genfødsel. Inden dette sker, opholder de sig i en af de mange himler eller helveder, der findes. Det nye liv bliver godt eller dårligt afhængigt af det tidligere livs gerninger. Før døden indtræffer Buddhister vil gerne være bevidste under dødens indtræden, fordi de så kan tage afsked med livet på en værdig måde. Begravelse og udsmykning Kremering er den hyppigste begravelsesform hos Buddhisterne. I Danmark bruger buddhisterne de danske kapeller til bisættelse og efterfølgende krematorierne. Mange vælger at få urnen sat i en urnevæg eller et såkaldt Kolumbarium. På den måde undgår de den kristne indviede jord. Kilde : Landsforeningen Liv og død Hinduisme Det er kun legemet, der dør. Sjælen bliver genfødt. Døden er en befrielse, som indtræffer, når man bliver befriet fra genfødselshjulet, Samsara. Før døden indtræffer Hinduer vil gerne omgives af så mange venner og familiemedlemmer, som muligt, når døden indtræffer. Istandgørelse Hinduerne bruger ofte mange renhedsritualer, fordi de mener, at døden er omgivet af urenhed. Den døde vaskes i vand eller mælk i kropsåbningerne, og de pårørende klæder den døde på. Begravelse og udsmykning Den døde brændes, og asken spredes over en af hjemlandets hellige floder helst Ganges. Hinduer i Danmark får ofte sendt urnen hjem, så asken kan blive spredt over en af floderne. Små børn begraves. Andre ritualer I dødsriget, hvor man befinder sig inden genfødslen, er man afhængig af ofringer fra slægtninge. 54