Modul J. Respiration Den døende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modul J. Respiration Den døende"

Transkript

1 Modul J Respiration Den døende

2 Plan for i dag Teori om respiration Respiration funktioner Hvordan fungere lungerne (anatomi / fysiologi) Den normale respiration Den unormale respiration Vitalværdier Lungesygdomme Pneumoni KOL inkl. symptomer hos KOL pt. Astma Lungecancer Observation + pleje til den respiratorisk dårlige patient Hvad er en spv opgave og hvad er en VT opgave Demonstration af næsebrille og hudsonmaske Døden Døden i tal At passe en døende patient Istandgørelse af den døde Religion og døden Der vil i undervisningen vises små film, samt arbejdes med cases 2

3 Respiration - funktioner Udveksling af ilt og kuldioxid Syre-base-balance Tale Lugt Temperaturregulering 3

4 Hvordan fungerer lungerne https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-aaa/lunger/illustrationer/animationer/hvordanfungerer-lungerne/ 4

5 Film Hvordan fungerer lungerne https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-aaa/lunger/illustrationer/animationer/hvordanfungerer-lungerne/ 5

6 Overordnet anatomi Det respiratoriske system består af - en konduktiv del (øvre og nedre luftveje) - en respiratorisk del (alveolerne) Lungerne ligger i hver sin thoraxhalvdel på hver side af hjertet Højre lunge har 3 lapper, mens venstre har 2 6

7 Luftvejene Øvre: Næsehule (cavitas nasi) Mundhule (cavum oris) Svælg (pharynx) Nedre: Strube (larynx) Luftrør (trachea) Bronkier (bronchi) Bronkioler (bronchioli) 7

8 De øvre luftveje: 8

9 De nedre luftveje: 9

10 De nedre luftveje: 10

11 Normal respiration Inspiration-Ekspiration-cyklus inspirationer pr. minut 0,4-0,6 liter luft pr. inspiraion (tidalvolumen) 6-7 liter luft pr. minut 11

12 Inspiration en aktiv handling: 12

13 Ekspiration normalt en passiv handling Kan om nødvendigt (ved eks. astma eller emfysem) blive en aktiv proces: 13

14 Gasudveksling Hjertet sørger for at lungernes alveoler præsenteres for afiltet blod: I alveolerne sker selve gasudveklingen: 14

15 Regulering af respirationen - respirationscentret i hjernestammen Input til respirationscenterets kommer fra: Perifere receptorer -kemoreceptorer - strækreceptorer - trykreceptorer Centrale kemoreceptorer Cortex åndedrættet er delvis underlagt viljens kontrol Sympaticus Output til respirationsmusklerne 15

16 Opsummering af lungesygdomme 16

17 Lav ilttension, po 2 Ses bl.a. hos patienter med KOL, astma, pneumoni eller lungeødem. Tilstanden skyldes nedsat gasudvekling. pco 2 vil være normal eller let forhøjet Symptomer Dyspnø anstrengt og hurtig vejrtrækning Rastløshed, pillende, uro Svimmelhed og kvalme Søvntrang Øget puls og BT pga. øget sympaticustonus Huden er kold og klam Cyanose (ses tydeligst på negle og læber) Konfusion pga. cerebral iskæmi Bevidstløshed 17

18 Høj kuldioxidtension, pco 2 Ses sjældent som et isoleret fænomen. Opstår bl.a. ved acidose. - dyspnø - huden varm og rød - konfusion pga. kuldioxidnarkose - hypoventilation Vær dog opmærksom på, at I hyppigst vil støde på patienter med lav po 2 og normal eller kun let forhøjet pco 2. Disse patienter vil altså være kolde og blå, ikke varme og røde 18

19 Forskellige respirationsformer Hypoventilation overfladisk vejrtrækning Hyperventilation hurtig vejrtrækning Kussmauls respiration bl.a. hos patienter i metabolisk acisdose Hurtig og dyb respiration CO 2 udluftes Cheyne-Stokes respiration - hos alvorligt syge og døende Veksler mellem, hurtig dyb, langsom overfladisk og pauser 19

20 Vitalværdierne Normalområder (for raske voksne i hvile): BT: 100/50mmHg - 140/90mmHg Puls: 60-80/min RF: inspirationer/min Iltsaturation: 95% % (se fig. 6-4 side 181) Tp: 36,5-37,5 C Timediurese: > 40 ml/time 20

21 Lungesygdomme Lungebetændelse (pneumoni) KOL Astma Kronisk Bronkitis Emfysem Cancer Lungefibrose Tuberkulose Søvnapnø H1N1-influenza og virus 21

22 Pneumoni Lungevævet er inficeres med bakterier, vira, svampe eller protozoer (sjældent i DK) Mange patienter inficeres på hospitalet Symptomer: - feber - hoste - gul/grønt opspyt - åndenød - evt. smerter 22

23 Film om pneumoni https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-aaa/lunger/illustrationer/animationer/lungebeta endelse/ 23

24 Behandling af pneumoni Lejring af pt. så vejrtrækning lettes D+R af opspyt Væske vigtigt! Medicinsk behandling med antibiotika Ilt om nødvendigt Mobilisering 24

25 KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Tidligere kaldet rygerlunger Rammer ca. 5% af den danske befolkning KOL-patienter lever i gennemsnit 10 år kortere end befolkningen i almindelighed KOL-patienter tilbringer i gennemsnit de sidste år med tiltagende lungehandicap KOL-patienter optager 20% af de medicinske sengepladser i DK Hver dag dør 10 danskere af KOL Ifølge WHO er KOL den fjerde hyppigste dødsårsag på verdensplan 25

26 KOL/COPD en irreversibel tilstand! 26

27 Film KOL https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-aaa/lunger/illustrationer/animationer/kol/ 27

28 Kronisk bronkitis Definition: Hoste og opspyt i mere end 3 måneder om året i mindst to på hinanden følgende år Konstant irritation af vævet giver inflammation: - Hypersekretion - Fibrosedannelse i bronchiolevæggen - Cilier ødelægges så clearence af lungerne nedsættes - Dvs. en fortykket væg med øget slimdannelse, men få cilier 28

29 Kronisk bronkitis 29

30 Film bronkitis https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-aaa/lunger/illustrationer/animationer/bronkitis/ 30

31 Emfysem Skyldes nedbrydning af alvolevæggene store, slatne alveoler nedsat overfladeareal til gasudveksling Tobak er den domminerende årsag! Tobak inflammation af vævet øget protease-aktiviteten emfysem Sjælden nedarvet genetisk mangel på α 1 -antitrypsin er årsag til 1% af emfysem-tilfældene 31

32 Emfysem https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-aaa/lunger/illustrationer/animationer/emfysem/ 32

33 Emfysem 33

34 KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Svært ved at komme af med luften (høj kuldioxid, lav ilt) Dyspnø (starter som funktionsdyspnø, senere hviledyspnø) Patienterne bruger accessoriske respirationsmuskler Rygning er som hovedregel årsagen Hyppige luftvejsinfektioner Dårlig almen status 34

35 Sådan kan det føles for en KOLpatient at trække vejret 35

36 Astma Obstruktiv lungelidelse Reversibel Bronkospasmer Hypersekretion Slimhindehævelse Provokeres uspecifikt eller af et allergen Hovedsymptomer: Åndenød, hoste og sejt opspyt, pibende vejrtrækning (i anfald) 36

37 Astma 37

38 Lungekræft Opdeles i småcellet (15%) og ikke-småcellet (85%) Femårsoverlevelsen er 5% Hyppig kræftform i Danmark (ca nye tilfælde pr. år) Symptomer: Hoste, hæmoptyse, smerter, gentagne lungebetændelser, dyspnø, INGEN Operation, kemoterapi, stråler 38

39 Røntgen (oven for) og CT-optagelse (neden for) af den samme patients lunger med få dages mellemrum. Begge billeder viser stor lungetumor I venstre overlap (røde pile). 39

40 Lunge cancer https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-aaa/lunger/illustrationer/animationer/lungekrae ft/ 40

41 Observation /pleje til den respiratorisk dårlige patient Psykisk pleje: De fleste patienter er ofte meget bange når de bliver respiratorisk dårlige. Det er derfor din opgave at forholde dig i ro og vise patienten at du har kontrol over situationen. Lejring: Siddende i seng eller stol med armene ud fra kroppen (ca. 90 grader) giver pt. mulighed for at bruge de accessoriske respirations muskler vejrtrækning og hosteevne bedres 41

42 Observation /pleje til den respiratorisk dårlige patient Ilt: Tjek jævnligt at pt. får den mængde ilt, der er ordineret. Skru ikke selv på ilten, men kald på sygeplejersken ved faldende SAT/ændringer i pt. s tilstand. Hudsonmasker: Skal jævnligt aftørres for kondensvand. Observer om pt. s hud generes af masken og smør evt. med creme. Næsebriller: Kan genere i og omkring næseborene obs decubitus! Smør evt. med vaseline. 42

43 Observation /pleje til den respiratorisk dårlige patient Mundhygiejne: Patienter, der får ilt, bliver ofte meget tørre i munden. Husk også at smøre læberne. Begræns aktivitetsniveauet til det mest nødvendige hos en meget respiratorisk dårlig patient. Tag evt. vask og mad i små etaper. Undlad at stille spørgsmål, der kræver lange svar. Hoste og dybe vejrtrækninger: Prøv at opfordre pt. til at foretage dybe vejrtrækninger og hoste stagneret slim op. Udluftning: Respiratoriske patienter føler ofte at frisk kølig luft lette vejrtrækningen (andre patienter kan også godt lide frisk luft 43

44 SPV eller VT-opgaver? PEEP: Udføres af patienten selv, men sommetider er det SPVvagtens opgave at sikre, at patienten får det gjort. CPAP: I kan godt blive bedt om at give CPAP til en patient. Det er rent faktisk en ventilatør-opgave,og den kan kun VT er der må udføre denne opgave! Sugning: Er en opgave for sygeplejersker og ventilatører. Gå ikke i gang med at suge selvom I bliver bedt om det (pt. kan få alvorlige skader) 44

45 Huskeliste Hudfarve (bleg, blå, rød) Bevidsthed Type respiration ex: dyspnø - ændringer, hvordan lyder det? Ekspektorat tænk på frie luftveje Iltbrillens / hudsonmaskens placering Lejring af patient Værdier SAT, puls, blodtryk, respirationsfrekvens og tp. ved mistanke om feber. 45

46 Case 1 Børge Børge er en 67 årig mand, som er blevet akut indlagt i dag på lungemedicinsk afdeling pga. KOL i exacerbation. Børge har haft KOL i 8 år, og det er 3. gang i år, at han er indlagt af samme årsag. Børge har hjemmeilt Bor alene Hjemmehjælp og hjemmesygeplejerske dagligt Ved indlæggelsen er Børge akut medtaget: Værdier: Tp 37,8 C, p 100/min, BT 150/90, RF 22, SAT 86% Symptomer: Hviledyspnø, produktiv hoste, cyanose, urolig, rastløs, rodende, angst Børge får 2l O2/min nasalt Børge er bange når personalet går, og han tager hele tiden næsebrillen af, hvorfor der ordineres fast vagt. 1. Hvilke observationer skal gøres? 2. Hvilke grundlæggende sygeplejeopgaver skal udføres? 46

47 Case 2 (Karen) Karen er en 85-åring kvinde, indlagt på ortopædkirurgisk afdeling grundet hoftefraktur efter fald ved stavgang. Hun er blevet opereret i går, og har inden da været totalt sengeliggende i 2 dage. Har aldrig tidligere været indlagt Bor alene og klarer sig selv i det daglige Har et stort socialt netværk og er meget aktiv i den lokale pensionistforening Pludseligt får Karen flg. symptomer: Rød og blussende i ansigtet, taledyspnoisk, let rallende respiration, produktiv hoste, smerter i ryggen, perifer cyanose Træt og ked af det Værdier: Tp 39.8 p 102 BT 130/80 RF 18 SAT 89 % Karen får etableret O2 nasalt 4 l/min og en del af symptomerne bedres. 1. Hvad mon der er sket med Karen? 2. Hvilke grundlæggende sygeplejeopgaver skal udføres? 3. Hvilke observationer skal gøres? 47

48 Case 3 (Bente) Bente er en 65 årig kvinde, som for 8 måneder siden blev diagnosticeret med lungecancer. Hun har nu i 3 uger været indlagt på lungemedicinsk afdeling med stærke smerter, almen svækkelse og hviledyspnø. Canceren er metastaseret til pleura, rygsøjle og lever Canceren er inoperabel og Bente har modtaget strålebehandling uden den store effekt Nu gives palliativ pleje Sløjer af, spiser og drikker intet. Sover det meste af tiden. Værdier: Symptomer: Tp 36,8 C, p 103/min, BT 140/85, RF 28, SAT 89% med ilt Tør hoste, smerteforpint, kold perifer, urolig, depressiv, afmagret. Trækker vejret besværet og uregelmæssigt Bente får 4l O2/min på hudsonmaske Bente har tidligere arbejdet som pædagog, hun er gift og har 3 børn Bentes mand, Ole, er nu medindlagt. Familien var til samtale hos overlægen i dag og blev forberedt på, at Bente nok ikke har lang tid igen Bentes tilstand er ustabil og hun kræver meget pleje, hvorfor der er tilkaldt fast vagt for at aflaste afdelingens faste personale. 1. Hvilke observationer skal gøres? 2. Hvilke grundlæggende sygeplejeopgaver skal udføres? 3. Hvilke bekymringer har I, som FADL-vagter, ved at sidde fast vagt hos denne patient 48

49 Døden Generelt fordeler dødsfaldene i Danmark sig på følgende steder: På hospital: 49% På plejehjem/beskyttet bolig: 25% I eget hjem: 22% Andetsteds: 4% Danskernes middellevetid var i 2007/2008 : 76,3 år for mænd 80,7 år for kvinder. Der er tale om en markant stigning i danskernes levealder, som inden for de sidste seks år op til 2006/2007 er steget ligeså meget som i de foregående 22 år. Kilde: Sundhedsstyrelsen 49

50 Død, istandgørelse af døde Udstyr Handsker og overtrækskittel Udstyr til vask i sengen og mundpleje Bandageudstyr til at dække evt. sår To navnesedler med afdødes navn og andre nødvendige oplysninger, samt snore til at fastgøre sedlerne Rent hvidt lagen Gazebind Bleer Poser til afdødes tøj og værdigenstande Evt. tøj til påklædning af afdøde Forberedelser Tilse at liget er synet, og at dødsattest er udstedt Vask hænderne, tag overtrækskittel og handsker på 50

51 Død, istandgørelse af døde Istandgørelse af den døde Fjern alt sengetøj og dæk patienten med et lagen ved istandgørelsen Læg patienten fladt på ryggen, med ansigtet op og med lemmerne i naturlig position og med armene langs siden Dødsstivhed indtræder i løbet af 2-4 timer efter døden, efter den tid vil det være vanskeligt at lægge den afdøde i ønsket position Fjern evt. mekaniske hjælpemidler, tuber, dræn Luk øjenlågene Rengør munden og sæt evt. tandprotese(r) ind Støt evt. underkæben således, at munden er lukket Klem på urinblæren for at tømme den Læg nye bandager på evt. sår Vask patienten Mænd bør evt. barberes 51

52 Istandgørelse af den døde (forsat) Personlige ejendele fra afdøde skrives op på en liste, gemmes og kontrolleres af en anden person (vidne) Fastgør identifikationssnor og seddel (skal gøres af sygeplejersken) Giv ble eller inkontinensudstyr for at opfange evt. kropsvæske Dæk patienten med lagenet således, at det er nemt for pårørende evt. at se afdøde Fastgør lagnet således, at det ikke falder af under transporten Fastgør også navneseddel på lagenposens ydre side Udarbejd en liste over patientens tøj og ejendele Orienter om, at den afdøde er klar til at blive afhent 52

53 Religion & døden Jødedom Alle døde vil ved tidernes ende genopstå for at stå til regnskab over for Gud, som afgør, hvem der skal leve i evig fortabelse, og hvem der skal leve i Guds rige. Før døden indtræffer Hvis det er muligt, siges den jødiske trosbekendelse sammen med den døende. Hvis ikke, gør de tilstedeværende jøder. Istandgørelsen Medlemmer af det såkaldte broderskab vasker og iklæder den døde en hvid linneddragt, hvorefter den døde lægges i en kiste. Begravelse og udsmykning Jøder bliver jordbegravet i en trækiste uden udsmykning. Blomster og kranse bruges altså ikke. I Danmark sker begravelsen i et kapel, og jøderne bliver begravet på egne kirkegårde eller afdelinger på almindelige kirkegårde. Begravelsen skal finde sted snarest muligt efter dødsfaldet. Det er en måde at vise respekt for den døde. Andre ritualer Ugen efter at døden er indtruffet, sørger de efterladte. Sønnerne af de døde siger hver dag i et år en aramæisk bøn, der priser Gud og derefter på dødsdagen, hvor de også tænder lys. Islam Når en muslim dør, forlader ånden kroppen. På dommedag skal alle dømmes i forhold til deres gerninger, både levende og døde. Den døde får en forsmag på sin dom i graven af to engle, som forhører afdøde. Istandgørelsen Når en muslim er død, læses der op af muslimernes hellige bog Koranen. Liget vaskes af de pårørende svarende til rituelle renselser, som er en del af islam. Derefter bliver den døde iklædt ligklæder. Påklædning bliver udført af en pårørende med samme køn som afdøde. Begravelse og udsmykning Begravelsen skal helst foregå inden for 24 timer efter, at døden er indtruffet og helst i særligt indviet jord. Muslimerne vil som udgangspunkt ikke begraves i en kiste. På den måde kan den døde sidde oprejst, når vedkommende forhøres af to engle i graven (se ovenfor). Afdødes hoved skal være vendt mod Mekka. I Danmark får muslimerne i større byer lov til at begrave deres pårørende i særlige dele af nogle bestemte kirkegårde. Det er dog ikke muligt at begrave afdøde uden en kiste, som er lovbestemt i Danmark - med en enkelt undtagelse i Brøndby ved København, hvor der er bygget en helt særlig begravelsesplads for muslimer, hvor jorden ikke er indviet af den danske kirke, og hvor muslimerne kan blive begravet uden en kiste. Begravelsespladsen ligger i den grønne kile mellem Brøndbyøster og Avedøre ved siden af Hvidovre Hospitals psykiatriske afdeling syd for Brøndbyskoven. Læs mere Andre ritualer Under hele ceremonien fra dødsstedet til gravstedet bliver der læst op af Koranen. 53

54 Religion & døden Buddhisme Døden er en befrielse fra lidelse. Buddhister tror på genfødsel. Inden dette sker, opholder de sig i en af de mange himler eller helveder, der findes. Det nye liv bliver godt eller dårligt afhængigt af det tidligere livs gerninger. Før døden indtræffer Buddhister vil gerne være bevidste under dødens indtræden, fordi de så kan tage afsked med livet på en værdig måde. Begravelse og udsmykning Kremering er den hyppigste begravelsesform hos Buddhisterne. I Danmark bruger buddhisterne de danske kapeller til bisættelse og efterfølgende krematorierne. Mange vælger at få urnen sat i en urnevæg eller et såkaldt Kolumbarium. På den måde undgår de den kristne indviede jord. Kilde : Landsforeningen Liv og død Hinduisme Det er kun legemet, der dør. Sjælen bliver genfødt. Døden er en befrielse, som indtræffer, når man bliver befriet fra genfødselshjulet, Samsara. Før døden indtræffer Hinduer vil gerne omgives af så mange venner og familiemedlemmer, som muligt, når døden indtræffer. Istandgørelse Hinduerne bruger ofte mange renhedsritualer, fordi de mener, at døden er omgivet af urenhed. Den døde vaskes i vand eller mælk i kropsåbningerne, og de pårørende klæder den døde på. Begravelse og udsmykning Den døde brændes, og asken spredes over en af hjemlandets hellige floder helst Ganges. Hinduer i Danmark får ofte sendt urnen hjem, så asken kan blive spredt over en af floderne. Små børn begraves. Andre ritualer I dødsriget, hvor man befinder sig inden genfødslen, er man afhængig af ofringer fra slægtninge. 54

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Palliativ indsats for personer med demens.

Palliativ indsats for personer med demens. Palliativ indsats for personer med demens. Kunsten at erkende en forestående terminal fase. Connie Engelund Holmegårdsparken copyright Holmegårdsparken www.holmegaardsparken.dk Kort om Holmegårdsparken

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,

Læs mere

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse Lungesygdomme Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/behandling_af_astma_og_kronisk_obstruktiv_.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/kol_rev.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/akut_exacerbation_af_kol.htm

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund)

Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund) Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund) Når en beboer er døende, planlægges terminalforløbet så godt som muligt i samarbejde mellem medarbejderne, sygeplejen og lægen. Det er bostedets

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S Program Hvad er NIV, og hvorfor behandle med NIV Fysiologi og KOL i

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Håndtering af akutte situationer

Håndtering af akutte situationer Håndtering af akutte situationer Myokardieinfarkt (blodprop i hjertet) Vasovagal synkope (besvimelse) Anafylaktisk shock (akut allergisk reaktion) Kronisk obstruktiv lungesygdom Fremmedlegeme i luftveje

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse

Læs mere

Hospice Sydvestjylland

Hospice Sydvestjylland Formål Definition og terminologi Baggrund At KIG-dyspnoe udarbejder redskaber for god klinisk praksis for pleje og behandling af patient med dyspnoe. Formålet er : - lindre patientens ubehag - afhjælpe

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Respirationsorganernes sygdomme

Respirationsorganernes sygdomme Respirationsorganernes sygdomme Lunger og luftveje Maria Jensen 2 Lunger og luftveje Opbygning af respirationsveje Vejrtrækning Lungevolumen og lungekapacitet Styring af vejtrækning Forsvarsmekanismer

Læs mere

Studiespørgsmål til respirationen

Studiespørgsmål til respirationen Studiespørgsmål til respirationen 1. Giv en oversigt over respirationsorganernes funktioner 2. Beskriv lungernes opbygning og redegør for hvor i lungerne gasudveksling finder sted. 3. Hvilken funktion

Læs mere

Mulige læresituationer på modul 2.1

Mulige læresituationer på modul 2.1 Sydvestjysk Sygehus Mulige læresituationer på modul 2.1 FAM Observation, refleksion og deltagelse i 32 timer Der skal under forløbet udarbejdes en praksisbeskrivelse (praksisbeskrivelsen skal anvendes

Læs mere

At se patienten som helhed i forhold til den medikamentelle behandling At anvende de forskellige administrationsformer korrekt

At se patienten som helhed i forhold til den medikamentelle behandling At anvende de forskellige administrationsformer korrekt Opgaver: Lungernes anatomi og fysiologi. Obs. af pt en; (fysisk) Rygning, respiration (overfladisk, asymmetrisk) Frekvens, farver, smerter BT, P, TP og saturation (psykisk) Angst, reaktioner (hyperventilation,

Læs mere

Vejledning til hvordan en borgers almene tilstand vurderes

Vejledning til hvordan en borgers almene tilstand vurderes Vejledning til hvordan en borgers almene tilstand vurderes SHS-teamet s sygeplejersker benytter altid ABCDE metoden 1 som systematisk gennemgang af alle borgere, når der skal laves en vurdering af borgerens

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Min sidste vilje. Kirkegaards Begravelsesforretning 1

Min sidste vilje. Kirkegaards Begravelsesforretning 1 Min sidste vilje Kirkegaards Begravelsesforretning 1 2 Kirkegaards Begravelsesforretning Undertegnede Cpr. nr. Adresse Telefon nr. erklærer ved dette dokument mine ønsker og min vilje i forbindelse med

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. HVAD ER ASTMA?

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme Præsentation af ph.d.-projektet Empiriske eksempler Døden som realitet Døden som tabu Dødsangst og professionalisme Afdække hvordan kristne og muslimske kræftpatienter anvender trosrelaterede erfaringer

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Skader på luftveje og vejrtrækning

Skader på luftveje og vejrtrækning Skader på luftveje og vejrtrækning Åndedrættet anatomi Øvre luftvejr: Læber og næsebor Mund- og næsehule Svælg Strubelåg Nedre luftveje: Strube Stemmelæberne Luftrør Hovedbronkier Den største del af luftvejene

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information og træning til patienter der er opereret i lungerne Ved den operation du har fået foretaget, har man skåret i brystkassen, og det betyder,

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Ønsker ved Min Sidste Rejse

Ønsker ved Min Sidste Rejse Min Sidste Rejse 1 Ønsker ved Min Sidste Rejse Min Sidste Rejse er et redskab, som kan rådgive dine pårørende, når dagen kommer, hvor de skal arrangere din begravelse. Erfaringer viser, at det giver familien

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Personaer af patienter

Personaer af patienter Personaer af patienter Persona: Et fiktivt eksempel på en patient, som illustrerer patientens udfordringer og andre ting, man skal være opmærksom på, når man skal udvikle løsninger til den pågældende patientgruppe

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE B

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE B Tid til rådighed: Reference: 20 minutter. Førstehjælpsbog anbefalet af Dansk Førstehjælpsråd Besvarelsen skal ske selvstændigt. Hvert spørgsmål indeholder en kort beskrivelse af en problemstilling, samt

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Vejledning i udfyldelse af Min Sidste Vilje

Vejledning i udfyldelse af Min Sidste Vilje Vejledning i udfyldelse af Min Sidste Vilje Begraves eller bisættes hvad er forskellen? Begravelse Ved en begravelse (også kaldet jordfæstelse) sænkes kisten i jorden. Ceremonien/ højtideligheden kaldes

Læs mere

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Lungefysioterapi Problemer med vejrtrækningen Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Indhold Er du forpustet? Hoster du meget? Bevæger du dig i hverdagen? Hvilestillinger Siddende

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Ved livets afslutning. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team

Ved livets afslutning. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team Ved livets afslutning Regionshospitalet Silkeborg Palliativt Team Når døden nærmer sig De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, kan der ofte opstå usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland Maj 2012 Kære pårørende Ethvert menneskes dødsproces er særegen.

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret Symptomer Bedøm hvordan du har haft det de sidste måneder efter denne skala og skriv det aktuelle tal ud for symptomet. Der hvor det er relevant må du gerne skrive årstal eller hvor længe du har haft symptomet.

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

FORBEREDELSE TIL OPERATION

FORBEREDELSE TIL OPERATION FORBEREDELSE TIL OPERATION Hvis du planlægger at få en operation, er der nogle grundlæggende ting, du skal vide. Hver slags operation ligesom hver patient - adskiller sig fra hinanden. Forskellighederne

Læs mere

Min Sidste Vilje En vejledning til dine nærmeste

Min Sidste Vilje En vejledning til dine nærmeste Navn: Min Sidste Vilje En vejledning til dine nærmeste En begravelse har forskellig mening og betydning for forskellige mennesker. Den er det sidste, man kan gøre for en kær slægtning, og dens betydning

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning Terapiafdelingen Patienter med KOL Patientvejledning Hvad er KOL? KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Symptomerne er åndenød, hoste, øget slimproduktion og nedsat aktivitetsniveau. Når man har

Læs mere

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Øvelsesprogram til den kirurgiske patient

Øvelsesprogram til den kirurgiske patient Indledning Dette hæfte er til dig, der er opereret i maven. Du vil blive instrueret i hvilke øvelser du skal lave. Fysioterapeuten vil angive hvilke øvelser samt hvor mange gentagelser du skal lave. Er

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Den palliative KOL-patients behov

Den palliative KOL-patients behov Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit

Læs mere

Grundkursus i førstehjælp

Grundkursus i førstehjælp Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser i redningsberedskabet 5. del, afsnit 6, side 1 Grundkursus i førstehjælp Formål Formålet med uddannelsen er, at deltagerne tilegner sig teoretisk forståelse

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

KOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse

KOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse KOL -Undervisning Velkommen og god fornøjelse Lungefysiologi Hvad er sygdommen Emfysemer beskadigelse af lungevævets elastiske fibre, hvilket sænker lungekapaciteten KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet,

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Emne: Dokumentation Terminal palliativ indsats 16.08.05 21.11.06

Emne: Dokumentation Terminal palliativ indsats 16.08.05 21.11.06 Holmegårdsparken Standarder Emne: Dokumentation Terminal palliativ indsats 16.08.05 21.11.06 Formål: En værdig livsafslutning Udarb. D.: Revideret: Godkendt: Erstatter: 21.11.06 Afd. ledere 16.08.05 Mål:

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilten

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Respirationsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Respirationsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Respirationsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Respirationsorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre

Læs mere

Patientinformation. Iltbehandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Klinik for Lungesygdomme og kræftsygdomme

Patientinformation. Iltbehandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Klinik for Lungesygdomme og kræftsygdomme Patientinformation Iltbehandling Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Klinik for Lungesygdomme og kræftsygdomme 2 Hvorfor iltbehandling? Når lungefunktionen er så dårlig, at iltindholdet i

Læs mere

De sidste levedøgn. Pleje og Omsorg

De sidste levedøgn. Pleje og Omsorg De sidste levedøgn Pleje og Omsorg De sidste levedøgn Sundhedsteamet Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, oplever de nærmeste ofte usikkerhed. Man kan føle sig fortabt og være angst for

Læs mere

Opgave 1. Medicinsk afdeling på sygehus, bedømmelsesskemaer

Opgave 1. Medicinsk afdeling på sygehus, bedømmelsesskemaer Opgave 1. Medicinsk afdeling på sygehus, bedømmelsesskemaer Dommer: Hold nr.: Deltagere: og 1. Planlægning og prioritering af opgaverne Planlægning og fordeling af arbejdsopgaverne Arbejdet prioriteres

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE 1

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE 1 Tid til rådighed: Reference: 20 minutter. Førstehjælpsbog godkendt af Dansk Førstehjælpsråd Besvarelsen skal ske selvstændigt. Hvert spørgsmål indeholder en kort beskrivelse af en problemstilling, samt

Læs mere

Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital. Oplysninger til pårørende om dødsfald

Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital. Oplysninger til pårørende om dødsfald Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital Oplysninger til pårørende om dødsfald Indhold Afsked med afdøde...4 Dødsattesten...5 Obduktion...5 Udlevering af ejendele...6

Læs mere

Hvor mange timer om ugen opholder du dig indendørs på din arbejdsplads?

Hvor mange timer om ugen opholder du dig indendørs på din arbejdsplads? Hvor gammel er du? år Er du kvinde...1 mand...2 Hvad er navnet på din nuværende arbejdsplads? Hvornår blev du ansat på din nuværende arbejdsplads? Måned år Hvad er din stillingsbetegnelse? Hvor mange timer

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Objektiv undersøgelse af lunger stet. p. Færdighedstræning B7, Medicin, bachelor, SDU

Objektiv undersøgelse af lunger stet. p. Færdighedstræning B7, Medicin, bachelor, SDU Objektiv undersøgelse af lunger stet. p. Færdighedstræning B7, Medicin, bachelor, SDU Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere