1 Indledende afsnit. 1.1 Motivation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Indledende afsnit. 1.1 Motivation"

Transkript

1 1 Indledende afsnit Motivation Problemfelt Problemformulering Afgrænsning/fokus Dimensionsforankring Videnskabsteori Hermeneutik Socialkonstruktivisme Metodeovervejelser Diskursanalyse Stephen Toulmins argumentationsmodel Harold D. Lasswells kommunikationsanalyse Roland Barthes billedanalyse Den hermeneutiske cirkel Redegørelse Indledning Fitnessudviklingen i Danmark Fitnesscentrenes medlemmer Sundhed i dag Sundhedsdiskursernes udvikling Sundhedsbegreber Sundhed som religion Sundhedstiltag i Danmark KRAM undersøgelsen Foucault: Biopolitik og biomagt Opsummering Analyse af diskurser om sundhed og træning Bente Klarlunds klumme i dagbladet Politiken Livsstilsmagasinet I Form Analyser af fitnessreklamer Fitness World Min krop 199/md Træn for kun 149,- pr.md Fitness dk Spar 299 kr Meld dig ind her Opsummering Diskussion Et nyt kropsideal? Styring af individer og disciplinering af kroppen Konklusion Litteraturliste Bøger Tidsskrifter Publikationer Websider Bilag Indledende afsnit 1.1 Motivation I dagens Danmark ser man et stort fokus på sundhed, kost og træning. Blandt andet Sundhedsstyrelsens 1 8 kostråd, som også omhandler fysisk aktivitet, er et eksempel på denne tendens (Web 1). I medierne ses også dette fokus på sundhed. Politiken ud-!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 1 Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark (Web 32).! 1!! 2!

2 giver for eksempel en ugentlig motions- og sundhedsklumme samt -brevkasse af Bente Klarlund, som blandt andet er direktør for Danmarks Grundforskningscenter for Inflammation og metabolisme samt overlæge ved Rigshospitalets Epidemiklinik (Web 2). Tendensen afspejles også i ekstreme kost- og motionsvaner, hvor sundhed bliver en besættelse. Dette ses blandt andet, når folk udvikler fanatiske motionsvaner, eller når kost træder i religionens sted. Antallet af nye fitnesscentre samt udvidelse af de allerede eksisterende er eksempler på, hvor udbredt træning er blevet blandt danskerne. Vi bliver som forbrugere konstant stillet overfor fitnessreklamer i TV, trykte medier, reklamesøjler, etc., og vi finder det interessant at undersøge, hvordan nogle af de sundheds- og kropsidealer, der fremstilles i fitness dk og Fitness Worlds reklamer, deltager i nutidige sundhedsdiskurser. Vi har en tese om, at man i løbet af de sidste seks år (fra 2007 til 2013) kan se, at der er sket en ændring i de sundheds- og kropsidealer, som henholdsvis bliver fremstillet i fitnessreklamer samt i udvalgte medier. Man kan knapt åbne et ugeblad eller en avis uden at blive bombarderet med gode råd til sund kost, idéer til hvordan man kan tabe sig og brevkasser om træning og sundhed for at nævne nogle eksempler. Derudover vejer sundhed også tungt på den politiske dagsorden. Regeringen investerer massivt i sundhedsvæsenet, og sundhedsbudgetterne er derfor blandt de tungeste i vores finanslov (Web 3). Mange af sundhedsvæsenets ressourcer bliver blandt andet brugt på forebyggelse og bekæmpelse af livsstilssygdomme, som for eksempel hjertekarsygdomme og type 2 diabetes, som til dels skyldes usund kost, rygning, alkohol samt manglende fysisk aktivitet i hverdagen. Sundhedsstyrelsen forsøger at afhjælpe disse problemer ved hjælp af kampagner om netop sundhed og træning i form af regelmæssige rygestop-, alkohol- og ernæringskampagner. Derudover indikerer KRAM-undersøgelsen, der i 2007 og 2008 blev udarbejdet af Det Nationale Råd for Folkesundhed, Trygfonden og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at folkets sundhed i løbet af de senere år for alvor er kommet på den politiske agenda. 1.2 Problemfelt Projektet søger at undersøge, hvilke relationer, der kan ses mellem forskellige diskurser om sundhed og fitness i det danske samfund. Dette vil blive belyst via en gennemgang af forskellige sundhedsfremmende tiltag samt af, hvilken udvikling fitnessfeltet har gennemgået i Danmark. Dertil vil der blive sat fokus på udvalgte klummer af Klarlund om træning og kost fra dagbladet Politiken. Derudover vil projektet undersøge, hvordan disse diskurser har ændret sig i det danske samfund i løbet af de sidste seks år, samt hvilke nye diskurser, der er kommet til. Dette vil blive belyst via udvalgte artikler fra livsstilsmagasinet I Form fra henholdsvis 2007 og 2013 samt udvalgte fitnessreklamer fra fitnesskæderne Fitness World og fitness dk fra samme år. Ovenstående vil i en diskussion blive sat i spil med Michel Foucaults teorier om biopolitik og biomagt samt aktuelle sundhedspolitiske tiltag for at belyse, hvordan forskellige sundhedsdiskurser produceres og reproduceres i det danske samfund. Da projektet søger at undersøge, hvilken ændring sundhedsdiskurserne har gennemløbet i de sidste seks år, placeres projektet til en vis grad indenfor et mikrohistorisk felt, da det især er inden for det sidste årti, at fitnesskulturen for alvor er blevet udbredt blandt danskerne. Ved at fokusere på sundhedsdiskurser placeres projektet indenfor et samfunds- og sundhedsfagligt genstandsområde. Da vi beskæftiger os med analyse af udvalgte danske reklamer anskues problemstillingerne også ud fra et kommunikativt perspektiv. 1.3 Problemformulering Hvordan produceres og reproduceres sundhedsdiskurser i det danske samfund? Hvordan deltager udvalgte klummer af Klarlund fra dagbladet Politiken, udvalgte artikler fra livsstilsmagasinet I Form samt udvalgte reklamer fra fitness dk og Fitness World i de herskende sundhedsdiskurser i samfundet?! 3!! 4!

3 1.4 Afgrænsning/fokus Vi har valgt at fokusere på de to største fitnesskæder i Danmark, Fitness World og fitness dk. Vi afgrænser os dermed fra de mindre og udenlandske kæder. Dette gør vi, da vi formoder, at de største kæder har flere ressourcer til at markedsføre deres produkter, samt fordi vi finder, at disse to kæder er mest fremtrædende i de danske medier. Derudover afgrænser vi os til kun at fokusere på danske sundhedsdiskurser, da vi formoder, at der kan være kulturelle forskelle i forhold til sundhedsdiskurser i henholdsvis Danmark og udlandet. Ydermere afgrænser vi os til sundheds- og kropsidealer blandt kvinder, da vi mener, at de udvalgte reklamer hovedsageligt henvender sig til kvinder. Vi antager, at der er forskel på idealerne blandt kvinder og mænd, hvorfor det ville være for omfattende at tage udgangspunkt i begge køns sundheds- og kropsidealer. 1.5 Dimensionsforankring Projektet vil blive forankret i dimensionen Tekst og Tegn, idet der foretages billedanalyser af udvalgte reklamer med udgangspunkt i Roland Barthes teori om billedets retorik. Hertil vil der forekomme analyser af udvalgte diskurser i artikler fra livsstilsmagasinet I Form samt klummer af Klarlund i dagbladet Politiken. Derudover vil projektet blive forankret i overbygningsfaget Sundhedsfremme og sundhedsstrategier, da der vil blive redegjort for et historisk overblik over de hidtil herskende sundhedsdiskurser samt sundheden i Danmark i et nutidigt perspektiv med henblik på blandt andet statslige sundhedsstiltag. De førnævnte analyser af diskurser vil tage udgangspunkt i henholdsvis klummer og artikler med sundhedsfagligt indhold, hvor også analyserne af disse vil fremhæve de dominerende sundhedsdiskurser. Projektet vil også blive forankret i overbygningsfaget Kommunikation, da der, foruden en billedanalyse, vil blive foretaget kommunikationsanalyser af de udvalgte reklamer. 2 Videnskabsteori Projektet beskæftiger sig i kraft af billedanalyse af reklamer, ud fra Barthes teori om billedets retorik, med et hermeneutisk felt. Vi bruger vores allerede eksisterende forståelser til at forstå billedets enkelte elementer, hvormed der skabes en ny forståelse af billedets helhed. I arbejdet med diskurser tages der i projektet udgangspunkt i et socialkonstruktivistisk felt, idet forståelse produceres og reproduceres i kraft af italesættelse af viden. 2.1 Hermeneutik Fokus ligger indenfor hermeneutikken på fortolkning af noget, der har mening. To centrale begreber indenfor hermeneutikken bliver således fortolkning og mening. Begrebet mening kan sammenfattende beskrives ud fra begrebet intentionalitet (Pahuus, 2011:140). Mogens Pahuus skriver i artiklen Hermeneutik, at enhver menneskelig aktivitet [ ] har en intentionel karakter (ibid.,141). Det vil sige, at enhver aktivitet er rettet imod noget: Når vi mener noget, mener vi noget om noget. Enhver aktivitet rummer nye forståelser, og disse efterlades til nye generationer, men samtidig bygger denne aktivitet også på gamle forståelser (ibid.,141). Kigger man derimod på begrebet fortolkning, omfatter det både konteksten og en persons situationsopfattelse, som handlingen eller udtrykket finder sted i (ibid.,145). 2.2 Socialkonstruktivisme Indenfor socialkonstruktivismen antager man, at fænomener, som indenfor andre teoretiske tilgange anses som eksisterende i kraft af sig selv, i virkeligheden er menneskeskabte og dermed formet og præget af menneskelige interesser. Dette betyder også, at mennesker har magten til at ændre fænomeners betydning på sigt (Collin, 2011: ). Indenfor socialkonstruktivismen er især den ontologiske retning interessant for dette projekt. Den ontologiske socialkonstruktivisme hævder, at den viden, som samfundet selv har skabt, har betydning for den virkelighed, som i første! 5!! 6!

4 gang har været med til at skabe den omtalte viden. Det vil sige, at bliver det for eksempel i et givent samfund viden, at kvinder er svage og irrationelle, vil kvinderne i dette samfund blive behandlet i overensstemmelse med den viden. De vil blive afholdt fra undervisning og uddannelse, der i stedet forbeholdes mænd. Resultatet af en sådan udvikling bliver, at kvinderne også kommer til at tænke om sig selv, at de er svage og irrationelle. Det er denne sammenhæng mellem viden om et fænomen og fænomenet selv, der er fokus på indenfor den ontologiske socialkonstruktivisme (ibid., ). 3 Metodeovervejelser Metodisk er især diskursanalyse, Roland Barthes billedanalyse samt den hermeneutiske cirkel blevet anvendt i projektet. Derudover anvendes Harold D. Lasswells kommunikationsmodel samt Stephen Toulmins argumentationsmodel. Følgende afsnit vil belyse, hvordan disse teorier er blevet anvendt i projektet. Den tilegnede viden, som er blevet anvendt i det metodologiske arbejde med analyse af diskurser i projektet er tilegnet gennem Svend Brinkmann og Lene Tangaard Pedersens (red.) Kvalitative Metoder fra 2010 og Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips Diskursanalyse som teori og metode fra Artiklen Indledning. Modellen, Appelformer af Charlotte Jørgensen og Merete Onsberg fra værket Praktisk Argumentation (1999) har været udgangspunkt for inddragelsen af begreber fra Toulmins argumentationsanalyse. I forbindelse med kommunikativ analyse af de udvalgte reklamer er den amerikanske sociolog og juraprofessor Harold D. Lasswells kommunikationsmodel blevet anvendt, som den er gennemgået i Modeller for kommunikation og public relations af Carol Henriksen fra Derudover er Barthes artikel Billedets retorik fra 1964 samt artiklen Billedanalyse fra Analyse af billedmedier en introduktion (2006) af Jens Toft blevet anvendt til billedanalyse i projektet. I forbindelse med en forståelse af hermeneutikken og den hermeneutiske cirkel er artiklen Hermeneutik af Mogens Pahuus fra Humanistisk Videnskabsteori (2011) blevet anvendt. De anvendte metoder vil blive gennemgået i det følgende. 3.1 Diskursanalyse I dag udgør diskursanalyse en angrebsvinkel til forskning i kultur, kommunikation og samfund. Her grænser diskursanalysen mellem samfundsvidenskaberne og humaniora (Brinkmann & Tanggaard, 2010:263). Diskursanalyse udgør ikke en enkelt tilgang, men derimod henter den et felt af forskelligartede former for diskursanalyse. Det vil sige, at diskursanalyse udgør et felt med forskelligartede tilgange, der deler en række fælles træk, men på samme tid adskiller sig fra hinanden. Her er der tale om brugen af en fælles betegnelse, diskursanalyse, til at dække over pluralitet af diverse tilgange. Vores måder at tale på organiseres i diskurser, der skaber repræsentationer af virkeligheden, som aldrig bare er spejlinger af en allerede eksisterende virkelighed repræsentationerne er nemlig med til at skabe virkeligheden, herunder viden og identiteter (ibid.,265). De forskellige tilgange deler et syn på diskurser som bagvedliggende kræfter i konstruktionen af virkeligheden. Diskurser udgør måder, hvorpå man kan give verden eller aspekter af verden betydning på, hvormed andre måder at udlægge verden på bliver mindre plausible eller naturlige. I form af dette skaber diskurser repræsentationer af virkeligheden, som skaber, eller er med til at skabe virkeligheden, viden og identiteter (ibid.,285). Diskurserne skaber de subjekter vi er, og de objekter vi kan vide noget om, inklusiv os selv som subjekter. I mødet mellem de forskellige subjektspositioner indenfor diskurser skabes identiteten. Dette medfører, at diskurser skaber identiteter, viden og sociale relationer (ibid.,265). De fleste diskursive tilgange trækker på Foucaults forståelse af magt som produktiv. Foucault definerer diskurser på følgende måde: Vi vil kalde en gruppe af ytringer for diskurs i det omfang, de tilhører samme diskursive formation [ ] Den [diskursen] består af et begrænset antal ytringer, som man kan definere mulighedsbetingelserne for (ibid.,266 (Foucault, 1972:117)). Her bliver den socialkonstruktivistiske præmis fulgt, da viden ikke kun er en spejling af virkeligheden, men en social, kulturel og historisk størrelse, som kan ændre sig på tværs af tid og rum. Dette syn på diskurser og! 7!! 8!

5 magt/viden har en fælles teoretisk og empirisk interesse for, hvorledes den sociale verden, sociale relationer, viden og identiteter konstrueres i diskurser (ibid.,266). Kort sagt kan man sige, at diskurser udgør bestemte måder at konstruere betydning af verden. Hermed bliver spørgsmålet ikke, hvorvidt en diskurs er sand eller falsk, men fokus bliver i stedet, hvordan den pågældende diskurs produceres og reproduceres i et givent samfund. Denne måde at forstå verden på har projektet overordnet taget udgangspunkt i. Specifikt ses dette i analyserne af henholdsvis Klarlunds klummer fra dagbladet Politiken og I Forms magasiner fra 2007 og 2013 samt i redegørelsen for artiklen Sundhed som religion fra tidsskriftet Tid & Tendenser (2010). Derudover inddrages elementer af Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse, hvor det findes relevant. Her er der tale om brug af begreber, der omhandler diskursiv praksis, som inddrages i diskursanalyse af de kommunikative begivenheder. I denne forbindelse er der i analyserne blandt andet blevet set på, hvordan tekstforfatterne trækker på allerede eksisterende diskurser, det vil sige intertekstualitet, samt på begrebet hegemoni (Jørgensen & Phillips, 2011:80-81;Brinkmann & Tanggaard, 2010:275). Belæg: Den eksplicitte begrundelse for påstanden kaldes for belæg (ibid.,15). Hjemmel: Hjemlen danner bro mellem påstand og belæg og er oftest implicit. Hjemlen er sædvanligvis udtrykket for en almen, general opfattelse/mening, som både afsender og modtager har tilfælles (ibid.). 3.3 Harold D. Lasswells kommunikationsanalyse I Lasswells kommunikationsmodel bliver der set på, hvem der siger hvad i hvilken kanal til hvem med hvilken effekt. Modellen er anvendt i analyserne af de udvalgte reklamer (Henriksen, 2001:18-19). 3.2 Stephen Toulmins argumentationsmodel Toulmin har udarbejdet en argumentationsmodel, som kan anvendes ved analyse af argumenter. Grundmodellen indeholder tre led, som skal være til stede før, der er tale om et argument, men den findes også i en udvidet version med op til hele seks led (Jørgensen og Onsberg, 1999:13). Følgende afsnit vil indeholde en illustration af modellen og en kort beskrivelse af de tre led samt relationerne mellem dem. Modellen vil blive anvendt i analysen af Klarlunds klumme Etik, velfærd og sundhed, som er bragt i Politiken den 12. februar Påstand: For at der i tale eller på skrift er tale om et argument, skal der først og fremmest være en påstand, det vil sige et synspunkt som afsenderen ønsker, at modtageren skal tilslutte sig (ibid.,14). 3.4 Roland Barthes billedanalyse Den franske skribent Roland Barthes skrev i 1964 artiklen Billedets retorik, som siden er blevet anvendt som skabelon for et uendeligt antal af billed- og reklameanalyser. Barthes havde ikke oprindeligt til formål at lade artiklen fungere som reklameanalysemodel, hvilket ses på de semiotiske begreber denotation og konnotation, der anvendes (Toft, 2006:79). Reklamer indeholder, ifølge Barthes, nogle bevidste kendetegn, som er med til at udforme reklamen (Barthes, 1964:47). Følgende afsnit! 9!! 10!

6 vil indeholde en redegørelse for de væsentligste pointer i Billedets retorik, der vil blive anvendt som et redskab til analyse af de trykte fitnessreklamer. Som udgangspunkt indeholder et reklamebillede tre meddelelser: 1) Den lingvistiske/bogstavelige meddelelse 2) Den kodede ikoniske meddelelse 3) Den ikke-kodede ikoniske meddelelse Den lingvistiske/bogstavelige meddelelse Den lingvistiske meddelelse er betegnelsen for reklamens tekst og kan opdeles i to betydningslag, nemlig i denotation og konnotation. Denotation er selve grundbetydningen af det bogstavelige og konnotation er noget, der relaterer til denotation (Barthes, 1964:51). Ved analyse af den lingvistiske meddelelse behandler man først denotationens betydning (Toft, 2006:81). Desuden kræves der af modtageren til den lingvistiske meddelelse en viden i forhold til at kunne forstå og læse skreven tekst. Dette kaldes for en antropologisk viden (ibid.,39). Den kodede ikoniske meddelelse En ikonisk meddelelse er udtrykket for det rene billede. Ligesom ved den lingvistiske meddelelse behandler man den ikoniske meddelelse i dens denotative og konnotative betydning (Toft, 2006:80). Den kodede ikoniske meddelelse indeholder ofte flere tegn og er udtrykket for de værdiladninger og relationer, som billedet konnoterer, det vil sige hvilke udtryk indholdet/tegnene medfører (Barthes, 1964:46). At kunne aflæse disse konnotationer kræver, at man har en form for kulturel viden. Man kan i disse konnotationer ofte identificere en moral eller ideologi, som knytter sig til samfundet (ibid.) Ifølge Barthes læser man, som modtager, billedets konnotationer før billedets denotationer. Den lingvistiske meddelelse har to funktioner: 1) Forankring (Ancrage) 2) Afløsning (Relais) (Barthes, 1964:48). Forankring har til funktion at forhindre de konnoterede meninger i at strømme i individuelle eller negative retninger hos den, der aflæser billedet (ibid.,47). Ifølge Barthes, vil billedet altid være polysemisk i den forstand, er der indgår mange tegn i form af konnotationer: Den lingvistiske meddelelse reducerer polysemien i billedet og henleder læseren hen på den tilsigtede mening (ibid.,48) Afløsning har til funktion at skabe én samlet betydning i samarbejde med billedet. Denne anvendes ofte i tegneserier og humoristiske tegninger, hvorfor den ikke vil indgå analyseafsnittet af de trykte reklamer (ibid.,48). Den ikke-kodede ikoniske meddelelse Den ikke-kodede ikoniske meddelelse er det, som er tilbage, når man har lavet en mental reducering af billedets tegn (den lingvistiske meddelelse samt den kodede ikoniske meddelelse) (ibid.). Ved behandling af den lingvistiske samt kodede ikoniske meddelelse spørger man Er det det hele?, og svaret vil altid være nej (Toft, 2006:81). Denne ikke-kodede ikoniske meddelelse findes derfor kun per forestilling i kraft af, at beskueren kun kan forestille sig meddelelsen. Det, der vil være tilbage, er de virkelige fotograferede kodeløse genstande, som ingen symbolsk betydning har (Barthes, 1964:47). Hvad, der kræves for at identificere denne ikke-kodede ikoniske meddelelse, er en antropologisk viden om, hvad et billede er samt viden om, hvad de illustrerede genstande hver især repræsenterer (ibid.). Anvendelse af metoden! 11!! 12!

7 Måden, hvorpå Barthes billedanalyse er blevet anvendt, er ved at inddrage de tre meddelelser, nemlig den lingvistiske, den kodede ikoniske samt den ikke-kodede ikoniske, som inspiration til at analysere de udvalgte reklamer. Ved at anvende Barthes billedanalyse ses der på de denotative og konnotative tegn, som er eksisterende i billedet, og som er afgørende for, at billedet forstås som en reklame for et fitnesscenter. Ved en analyse af de konnotative og denotative betydninger i billedet, både på det skriftlige og ikoniske plan, kan man, ved at anvende vores antropologiske og kulturelle viden, forstå den samlede mening med reklamerne: At Fitness World og fitness dk, ved hjælp af de fremstillede kropsbilleder, forsøger at sælge modtageren et medlemskab i et af deres centre. 3.5 Den hermeneutiske cirkel Den hermeneutiske cirkel, eller spiral som den også kaldes, er udtrykket for den cirkelbevægelse, der finder sted, når man læser og fortolker en tekst (Pahuus, 2011:145). Man vil som udgangspunkt altid have en hypotetisk deduktiv tilgang til en tekst, hvilket vil sige, at man har en forforståelse/tese om teksten, som så afprøves ved læsning (ibid.,148). Der er et dynamisk forhold mellem tekstens enkelte dele og helhedsforståelsen, da man læser tekstens enkelte dele, som bidrager til en ny forståelse af helheden. Hertil går man frem og tilbage mellem den forståelseshorisont, man har mødt i teksten og tekstens helhedsmening, samt man går frem og tilbage mellem de spørgsmål, man stiller til teksten, og de svar man får (ibid., ). Denne nye tolkning bliver den nye forforståelse/tese, som anvendes ved næste genlæsning af teksten, og som kan gentages et uendeligt antal af gange, og som hver gang giver en anderledes tolkning (ibid.,145). forståelse, der opnås, bliver således vores nye forforståelse, som igen anvendes på ny læsning, hvormed der skabes en ny tolkning. 4. Redegørelse 4.1 Indledning I det følgende vil der forekomme en beskrivelse af fitnesskulturens udvikling i Danmark siden 1950 erne. Dernæst følger en redegørelse med sundhed som omdrejningspunkt, hvor der vil blive set på forskellige sundhedsdiskurser samt sundhedstiltag i Danmark, herunder KRAM-undersøgelsen, folkesundhedsprogrammer samt Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende fysisk aktivitet. Til slut vil der forekomme en redegørelse for begreberne biopolitik og biomagt. 4.2 Fitnessudviklingen i Danmark I sin Ph.d.-afhandling fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet giver Kasper Lund Kirkegaard en detaljeret beskrivelse af fitnessudviklingen i Danmark. Han skriver, at de første private styrketræningsudbydere ser dagens lys i Danmark i midten af 1950 erne. På daværende tidspunkt var det mandens kropsæstetik, i form af blandt andet bodybuilding, der var i centrum (Kirkegaard, 2011:148). Nedenstående annonce viser, hvordan det hovedsageligt var mændene, centrene henvendte sig til (ibid.,149). Med hjælp af vores forforståelse har vi tilegnet os ny viden ved læsning af relevant litteratur indenfor projektets rammer. I læsningen om forskellige emner inden for projektets ramme har vi anvendt vores forforståelse til at tilegne os ny viden. Den nye! 13!! 14!

8 I 1980 erne blomstrede mange kommercielle fitnesscentre frem i Danmark som følge af et nyt fokus på krop og sundhed. Allerede på det tidspunkt så man en tendens til, at en sund levevis blev et tema i diverse medier i form af indslag om slankekure, fiberkure, motionsprogrammer, jogging eller andre former for kropspleje (ibid.,190). Kirkegaard skriver, at der ikke findes databaser, hvor antallet af centre i slutningen af 80 erne er kortlagt, men at en avisartikel fra 1989 skriver, at der på det tidspunkt var op mod 300 private fitnesscentre landet over. Dette tal er faktisk ikke meget lavere end i 2011, hvor Kirkegaard anslog, at der var ca. 430 privatejede fitnesscentre i Danmark (ibid.). I begyndelsen af 1970 erne ændrede det danske idrætsbillede sig væsentligt som følge af den selvorganiserede motionsidræts gennembrud, især synligt i form af de første kondiløbere/joggeres fremkomst. Dette medførte nye mere bredt orienterede træningskoncepter. Samtidig så man nye og mindre ekstreme træningskoncepter, som i højere grad begyndte at henvende sig til den almindelige motionist (ibid.,167). Hvor bodybuilding i 1950 erne så dagens lys i Danmark, kom aerobicbølgen først frem i starten af 1980 erne, hvor den første aerobictime i en kommerciel organisering fandt sted i 80 erne i dansestudiet Sweat Shop i København (ibid.,198). Aerobicbølgen udviklede sig stille og rolig i Danmark frem til 1993, hvor Charlotte Bircows træningsvideo Baller af stål blev den til dato største kommercielle succes på det danske marked for hjemmetræning (ibid., ). Allerede i 1965 åbnede Form & Figur sit første center i Østerbrohallen, der primært henvendte sig til travle erhvervsaktive kunder (ibid.). I modsætning til de tidlige bodybuildingscentre henvendte Form & Figur sig til et købedygtigt, erhvervsaktivt storbysegment, for hvem der lå en status i at kunne fremvise en veltrænet krop og samtidig fortælle om deres medlemskab af et privatejet eksklusivt helsecenter (ibid.,168). Form & Figur voksede frem til 1981 relativt, men herfra voksede kæden for alvor, og i 1984 var der 34 centre og anslået mellem og medlemmer. Frem til 1991 åbnede yderligere 30 centre, og Form & Figur kæden blev derfor datidens største landsdækkende fitnesskæde. Kæden talte således i centre og omkring medlemmer (ibid.,176). I 1990 erne oplevede mange af landets fitnesscentre dog store økonomiske problemer, og de var derfor nødsaget til at lukke. Kirkegaard vurderer, at omkring 80 ud af de dengang ca. 250 kommercielle fitnesscentre lukkede, hvorfor op mod ud af de ca medlemmer landet over måtte finde andre steder at træne (ibid., ). Hans-Henrik Palm, som i årene op til denne fitnessnedtur havde været medejer af en række Form & Figur centre, som også gik konkurs, kom dog styrket ud af kriseperioden. Efter krakket kunne han overtage driftsansvaret for en række Form & Figur centre. Han var dog nødsaget til at ændre navnet, som i stedet kom til at hedde Form & Fitness (ibid.,233). Kirkegaard vurderer, at der også var lyspunkter i den danske fitnesskultur i 1990 erne. Han skriver, at en af de største succeser var opfindelsen af spinning-! 15!! 16!

9 cyklen, som den dag i dag stadig er et populært redskab i fitnesscentre landet over (ibid.,234). Spinning blev i begyndelsen markedsført som en træningsform, der hovedsageligt henvendte sig til cykelentusiaster, som havde behov for at kunne træne i vinterperioder, men i løbet af få år udviklede motionsformen sig til også at henvende sig til et bredere publikum, heriblandt både mænd og kvinder. Spinning og den såkaldte Body Bike blev store succeser og medvirkede, ifølge Kirkegaard, begge til at fitnessindustrien i årene fra 1995 igen kunne udvikle sig til en rentabel forretning for både centerejere og investorer i branchen (ibid.,245). Udover spinningcyklens introduktion og popularitet i Danmark havde de første og overskuelige EDB-kundekartotekssystemer samt PBS-betalingssystemet også stor betydning for, at den kommercielle fitnessbranche igen kom på ret kurs i midten af 1990 erne. Introduktionen af disse nye elektroniske systemer medførte blandt andet, at centrene ikke behøvede ansatte til at sende girokort ud til kunderne, som i stedet skete gennem bankernes automatiske overførsler, hvormed de ansatte i stedet kunne investere tid i kundeservice- og salgssystemerne (ibid.,246). Introduktionen af PBSsystemet medførte også, at kunderne begyndte at tegne PBS-abonnementer, som strakte sig over flere måneder, hvorigennem kunderne kunne spare penge. I denne forbindelse blev den kommercielle fitnessindustris, ifølge Kirkegaard, grundlæggende dilemma etableret: Afhængigheden af de kunder, som var bundet af et abonnement i en længere periode, som de ikke benyttede og ikke kunne komme ud af. Disse medlemmer blev i fitnessbranchen set som de bedste medlemmer, man kunne få, idet de ikke sled på udstyret og brugte det varme vand, og dermed ikke var en udgift for centeret. Grundet dette oplevede fitnessindustrien stor årlig vækst fra 1995 frem til (ibid.,246). De nye kundekartotekssystemer og den nyerhvervede økonomiske stabilitet var medvirkende til, at fitnesskæden Form & Fitness voksede væsentligt i perioden fra , hvor Palm åbnede 16 nye centre. Kirkegaard beskriver, at Palm selv vurderede, at kæden i 1996 havde omkring medlemmer (ibid.,246). I 1997 var Form & Fitness landets førende fitnesskæde med 19 centre landet over og flere på vej, hvorfor Palm på dette tidspunkt ønskede at overdrage det daglige driftsansvar til en anden part. Palm solgte i 1999 sin kæde til den amerikanske fitnesskæde, 24 Hour Fitness, som blandt andet også havde opkøbt den største norske fitnesskæde, SATS, i 1998 samt den mindre danske kæde Ve & Vel i 2000, ejet af Henrik Rossing, som i dag ejer Fitness World kæden (ibid., ). I 2001 begyndte Palm at arbejde på et nyt koncept, fitness dk, som senere samme år åbnede i København. Omkring samme tidspunkt viste det sig, at den amerikansk ledede 24 Hour Fitness kædes satsning på det nordiske marked havde medført et stort økonomisk tab i løbet af få år, hvorfor de i 2002 solgte alle fitnesscentrene til kapitalfonden, Nordic Capital (ibid., ). Dette køb omfattede både Form & Fitness i Danmark, SATS i Norge og SATS Sports Club i Sverige samt en række franchisebaserede centre i Norge og Sverige (ibid.,253). Som følge heraf blev der i 2002 skabt den på daværende tidspunkt førende nordiske fitnesskæde under navnet SATS, som samlet ejede 74 centre: 33 i Norge, 20 i Sverige og 21 i Danmark med i alt medlemmer (ibid.,: ). I 2003 opkøbte fitness dk den danske fitnesskæde Fin Form, hvormed de blev Danmarks største kæde med 23 centre og ca medlemmer. Allerede i 2006 opkøbte fitness dk endnu en kæde, nemlig københavnerkæden Hard Work Studio, hvormed fitness dk voksede med yderligere 13 centre. Da fitness dk senere samme år offentliggjorde, at de var blevet opkøbt af Parken Sport & Entertainment, stod de som den absolut største fitnesskæde i Danmark. Efter opkøbet stod aktionærerne i Parken Sport og Entertainment, ifølge Kirkegaard, i 2006 med 37 centre, medlemmer og omkring medarbejdere og en samlet omsætning på over 300 millioner kroner (ibid.,254).!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 2 Afhandlingen er fra 2011, hvorfor den ikke beskæftiger sig med udviklingen efter 2010.! 17!! 18!

10 I 2005 åbnede Henrik Rossing med resterne af sin formue fra salget af fitnesskæden Ve & Vel den i dag mest succesfulde danske fitnesskæde, Fitness World. Kæden blev hurtigt landskendt blandt andet i kraft af sine provokerende og seksualiserende markedsføringsmetoder samt billige abonnementer til 199 kr. om måneden uden binding i de første mange år (jf. analyse af Fitness World reklame Min krop 199 pr.md. ). Derudover gjorde Fitness World op med de tidligere omtalte bindingsperioder på abonnementer, hvilket medførte, at Fitness World på rekordtid oplevede en massiv vækst i antallet af både centre og medlemmer. Grundet blandt andet opkøb af konkurrerende fitnesskæder, der på den ene eller anden måde var pressede, voksede kæden fra ét center i 2005 til i 2012 at have 100 centre og medlemmer fordelt over hele landet (ibid.,255;web 4). Ved udgangen af 2012 havde Danmarks næststørste fitnesskæde, fitness dk ca medlemmer fordelt i 40 centre (Web 5) Fitnesscentrenes medlemmer I følgende afsnit gives en kort beskrivelse af fitnesscentrenes medlemmer med udgangspunkt i Maja Pilgaards rapport Sport og motion i danskernes hverdag fra 2009 samt Trygve Buch Laubs rapport Danskernes motions- og sportsvaner i (Laub, 2013:126) (Pilgaard, 2009:109) ) Som det fremgår af figur 49 og 50 ses der en tendens til, at det er de unge i alderen år, der især organiserer sig i de private centre. Figur 50 viser, at man dog i årene fra Pilgaards udgivelse i 2009 har set en stigning i antallet af unge fra alderen årige, der organiserer sig i de private centre. Denne aldersgruppe var i 2013 således næsten lige så velrepræsenteret, som gruppen med de årige. Antallet af unge, der organiserer sig i de private centre gennemgår en stigning igennem barndoms- og teenageårene (fra 7-19 år) frem til 20 erne, hvorefter tilslutningen til de private centre daler. Generelt ses der i alle aldersgrupper (undtagen i alderen fra år) en tendens til, at der er en større tilslutning af kvinder end mænd til de private centre. Man kan altså se, at der er sket en enorm udvikling af fitnesssektoren i løbet af de sidste 60 år, hvor fitness er gået fra blot at blive udført af mandlige bodybuildere til at være en motionsform, der kan dyrkes af alle. Derfor ses det også, at de danske fitnessudbydere har oplevet en enorm tilslutning af medlemmer i løbet af de sidste ti år.! 19!! 20!

11 4.3 Sundhed i dag Der er ingen tvivl om, at vi dagligt modtager mange informationer om sundhed, især omkring kost og motion. Der tegner sig mange billeder af sundhed, og det kan være svært at sammenholde alle de mange bud på og råd om emnet, som eksisterer i det moderne samfund i dag. Der findes flere definitioner af sundhed, men ikke én som er alment accepteret. WHO (Verdenssundhedsorganisationen) fremsatte i 1948 deres bud på en sundhedsdefinition: "Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse" (Web 6). Til trods for dette sundhedsideal, som formentlig er ønskværdigt for alle, fik begrebet aldrig succes, primært grundet det uopnåelige sundhedsideal, som mange ikke ville få mulighed for at leve op til (Otto, 1998:56). Nedenstående afsnit vil indeholde en redegørelse for sundhedsdiskursens udvikling i store træk ud fra Lene Ottos værk Rask eller Lykkelig Sundhed som diskurs i det 20. århundrede fra Sundhedsdiskursernes udvikling I 1700-tallet blev sundhed et anliggende for både staten og de enkelte individer i befolkningen (ibid.,19). Staten i vesten havde i denne tid, blandt andet på grund af tidligere krige, brug for en sund og stærk befolkning og italesatte derfor nogle idéer om sundhed, som befolkningen skulle tage til sig i hverdagslivet. Staten var med til at konstruere en sundhedsdiskurs som et middel til at få en sund befolkning, og dette installerede et begreb om sundhed som mål hos de pågældende (ibid.). I slutningen af 1800-tallet opdagede og forskede man især i bakteriologien, hvilket medførte en ny viden indenfor diverse sygdomme. Den positivistiske kausalitetstænkning i form af årsags-virknings begrebet udvidede og praksisgjorde medicinvidenskaben, som nu blev et nyt felt for viden (ibid.,28). Før denne tid var det især religion og tanker om skæbnen, der prægede billedet af årsager til død og sygdom, og den personlige erfaring blev anvendt som ekspertviden i forhold til forsøg på helbredelse. Ved det nye enorme fokus på den naturvidenskabelige empiribaserede viden omkring sygdomme, som fandt sted omkring skiftet mellem det 19. og 20. århundrede, skabtes et nyt paradigme, hvor sygdom blev defineret som en uren størrelse, som man så vidt muligt skulle forsøge at undgå (ibid.,29). Kroppen kom i centrum, og maskinen blev den nye metafor for kroppen med effektivitet og produktivitet som nøglebegreber (ibid.,79-80). Dette fik en betydning i forhold til sundhedsbegrebet, da ændringen medførte en diskurs, hvor sundhed nu ansås som lig med fraværet af sygdom. Denne diskurs installerede en pligt og et ansvar hos den individuelle for sundheden i og med, individet skulle forsøge at undgå sygdom (ibid.,32). Denne ansvarliggørelse sås i form af nogle rationelle fysiske regler, som befolkningen anbefaledes at følge i deres hverdagsliv, blandt andet i forhold til hygiejne, kost og motion (ibid.,34). Den franske idéhistoriker og filosof Michel Foucault understregede, at denne diskurs medførte en tvang hos alle til at tale om og forholde sig til sundhed i form af dagligdagsaktiviteter/praksis, som pludselig fik tilskrevet en sund eller usund værdi (Web 7;Otto, 1998:71). Medicinsk forskning var i løbet af det 20. århundrede anerkendt som vidensfelt i forhold til sundhed, og forskningen blev især anvendt til forebyggelse af sygdom (ibid.,54). Den medicinske praksis forskning i årsager til sygdom producerede samtidig en ny italesættelse af sundhedsbegrebet (ibid.,69). Mellem 1960 erne og 1980 erne så man en opblomstring i forhold til alternativ terapi og behandling. Dette kan ses som et led i en begyndende opgørelse med den medicinske diskurs. Samtidig opstod der i 1980 erne den humanistiske sundhedsforskning, som undersøgte sundhedsdiskursen, og som indførte et sundhedsbegreb, hvor sundhed nu ikke længere blot burde ses som fraværet af sygdom men som et helhedsbillede, hvor også sociologiske elementer burde inddrages (ibid.,17).! 21!! 22!

12 Sundhedsbegrebet i dag er stadig præget af to diskurser, da der stadig forskes og søges meget efter årsager til forskellige sygdomme. Det er hermed også den medicinske diskurs, der danner baggrund for sundhedsbegrebet. Forskningen indenfor sygdomsfeltet og især årsagssammenhængene heri, resulterer i opdagelsen af nogle faktorer, som befolkningen må tage stilling til, hvordan de vil forholde sig til, hvis de vil formindske risikoen for sygdom. Et eksempel på dette er rygning. I takt med forskningen af sygdomme, skaber de nye opdagelser af årsager en udvidelse i forhold til det brede sundhedsbegreb, som bliver bredere. Dette sker, eftersom mange bevidst vil forsøge at undgå risikoårsagerne til specifikke sygdomme, det vil sige usundhed, som ses i dagligdagslivet. Disse risikoårsager kan have med både sygdoms eller sociale og miljømæssige relationer at gøre, som kan have en betydning for den samlede sundhed (ibid.,69). Som følge af sundhedsdiskursens udvikling er det oplagt at se på, hvilke sundhedsbegreber, der især var fokus på i det 20. århundrede. Disse vi blive beskrevet i følgende afsnit Sundhedsbegreber Otto skriver om sundhed som et kulturhistorisk fænomen i det 20. århundrede, det vil sige, at hun taler om det som diskurs. Otto arbejder ud fra et Foucault-inspireret socialkonstruktivistisk felt og undersøger, hvordan sundhedsdiskursen har udviklet sig gennem tiden. Otto ser altså ikke sundhed som et realobjekt, men som en konstruktion af en diskursiv praksis (ibid.,18). Hun opstiller nogle idealtyper 3 koblet til den diskursive udvikling, nemlig Sundhed som mål og Sundhed som middel, som har forskellige pladser i menneskers liv afhængig af kultur (ibid.,91). Disse to idealtyper er tilknyttet til de to sundhedsdiskurser, som Otto mener har været eksisterende og dominerende i Danmark i det 20. århundrede, nemlig den medicinske diskurs samt det brede sundhedsbegreb. Disse diskurser og idealtyper vil blandt andet blive anvendt i projektet i forbindelse med analyser af diskurser i Klarlunds klumme og i livsstilsma-!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 3 Idealtyperne anvendes til at bringe orden i den store mængde af måder at forholde sig sundhed på (Otto 1998:98) gasinet I Forms artikler samt i forbindelse med analyserne af de udvalgte fitnessreklamer. Sundhedsbegrebet i forhold til den medicinske diskurs ses som et normal/patologisk modsætningsforhold, hvor fraværet af sygdom er det sunde og normale, og det omvendte er usundt (ibid.,50). Den medicinske diskurs med en positivistisk og biologisk kausalitetstænkning i forhold til viden om sundhed og sygdom har været den mest dominerende diskurs i forhold til sundhed fra slutningen af 1800-tallet til midten af det 20. århundrede. Det brede sundhedsbegreb opfattes som et opgør mod den medicinske sundhedsdiskurs (ibid.,46). Før i tiden havde man mange livstruende sygdomme, hvilket udviklingen og forskningen i medicin i den grad har nedsat (ibid.,33). I dag ser man oftere eksempler på livsstilssygdomme og kroniske sygdomme, som nedsætter menneskers livskvalitet. Dette er en af grundene til, at man i forhold til sundhed har set et skift i ændring af fokus på helbredelse og risikotænkning, den medicinske diskurs, til et fokus på forebyggelse og en holistisk opretholdelse af sundhed, som dækker alle aspekter i livet, nemlig det brede sundhedsbegreb (ibid.,46). Følgende afsnit er en kort redegørelse for de to sundhedsidealtyper, som Otto opstiller: Sundhed som mål skal ses i relation til det brede sundhedsbegreb. Her anskues sundhed som et begreb, der inkluderer alle aspekter af det menneskelige liv og en søgen mod et mål mod det gode og lykkelige liv. Sundhedsadfærden bliver en livsstil (ibid.,100). Sundhed som middel ses i relation til den medicinske diskurs og forbindes med modstandskraft og strategier i form af overlevelse og livsforlængelse. Sundhed ses som fravær af sygdom (ibid.).! 23!! 24!

13 Ifølge Otto er ingen af de to nævnte modsætningsfyldte sundhedsdiskurser tilstrækkelige alene. Derimod opretholder og reproducerer de hinanden (ibid.,53). Begge sundhedsdiskurser har et indbyrdes magtforhold, hvorved de kun kan eksistere i form af, at den anden er dominerende (jf. Metodeafsnit om diskursanalyse). Udover disse to sundhedsdiskurser, er der i løbet af de senere år fremkommet en ny diskurs i det danske samfund, som kan betegnes sundhed som religion Sundhed som religion I løbet af de seneste fem år er der fremkommet en ny diskurs i det danske samfund en diskurs, man kan kalde sundhed som religion. Per Brændgaard skriver i artiklen Helsetrend: Sundhed som religion, at man har set en tendens til, at sundhed er trådt i religionens sted. Han skriver: Historierne, løfterne og retorikken i den populære sundhedsformidling er identisk med den religion, som mange danskere ikke længere har et forhold til (Brændgaard, 2010:17-19). Cand. mag i religionshistorie Peter Westh og professionsbachelor i ernæring og sundhed Milena Nielsen har lavet en analyse af alternative helsebøger ud fra et religiøst og ernæringsfagligt perspektiv. Analysen tog primært udgangspunkt i Ninka Mauritsons bog Kernesund Familie Sådan! (2008) og Thorbjörg Hafsteindottirs bog 10 år yngre på 10 uger (2008). De vurderer, at man tidligere har set, at sundhed har fået et religiøst præg. Dette har man blandt andet set i ernæringsterapeutuddannelser, der ifølge Brændgaard på et pseudovidenskabeligt grundlag kombinerer ernæring, psykoterapi og religion under dække af kun at handle om ernæring samt i klinisk økologi, som i 1980 erne og 1990 erne prægede den alternative ernæringsscene med brug af religiøse symboler hentet fra taoisme og astrologi (ibid.). De lignende tendenser, man ser i dag, adskiller sig, ifølge Brændgaard, ved at virke meget ikke-religiøse ved første øjekast (ibid.). Der bliver anvendt pseudovidenskabelige forklaringsmodeller, som for den almindelige læser vil virke videnskabelige. Hvor de religiøse undertoner tidligere var meget tydelige, ser man nu en tendens til, at fokus ligger på, at individet skal realisere sit potentiale. West og Nielsen formulerer det som, at lidelse og sygdom er blevet individets eget ansvar. Sundhed, skønhed, lykke og succes er blevet indre ressourcer, som kun kan opnås gennem målrettet arbejde (ibid.). Ifølge Westh og Nielsen kommer det religiøse perspektiv især til udtryk i selve formidlingsformen, som er baseret på omvendelsesberetninger, dvs. beretninger af livet før og efter kostomlægningen (ibid.). Opbygningen af disse omvendelsesberetninger minder om beretningerne i religioner, som går meget op i moral og afholdenhed. Brændgaard vurderer, at synd er erstattet af selvpådraget sygdom, lidelse og usunde vaner i form af sukker, mælk, gluten, etc. Det er øjensynligt blandt moderne, rationelle mennesker mere acceptabelt at dyrke sin krop, mad og sundhed i ekstrem grad end at dyrke en religion. Et andet religiøst perspektiv i denne helsebølge er fokusset på, hvad man kan helbredes for og opnå, hvis man følger bøgernes anbefalinger. Brændgaard skriver, at ritualer, danse, trylleformularer og religiøse handlinger, som tidligere i religioner er blevet anvendt mod sygdom, i dag er erstattet af fysiologiske argumenter og ritualer i form af tarmskylning, syre/base-balance, kosttilskud, detox-kure og selvpinerisk motion (ibid.). Derudover vurderer Brændgaard, at lidelse er et centralt begreb i den protestantiske kultur. Det, mener han, har haft indvirkning på den nuværende sundhedskultur, hvor lidelse betragtes som en uundgåelig del af vejen til frelse og sundhed. Jo mere lidelsesfyldt (f.eks. i form af madmæssige afsavn, strenge spiseregler eller ubehagelig motionstræning er, des mere tror man på, at det er sundt og godt for os (ibid.). Her bliver de nye sundhedsguruer som Mauritsons og Hafsteindottirs rolle at vejlede individet gennem lidelsen mod lyset på den anden side (ibid.). Det ses således, hvordan det store fokus på sundhed i samfundet også kan medføre ekstrem adfærd, hvis man i overdreven grad følger bestemte kost- og motionsråd. 4.4 Sundhedstiltag i Danmark Ottos værk er udgivet i Siden da har man set en tendens til, at sundhed har været på det politiske program, og der har været en række statslige sundhedstiltag, som! 25!! 26!

14 er blevet iværksat. Eksempler på dette er den daværende regerings folkesundhedsprogram Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden fra 2002, KRAM-undersøgelsen samt Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende livsstil. Disse er eksempler på nogle strategier, der forsøger at forbedre danskernes sundhed og vil blive gennemgået i det følgende. I udgivelsen Forebyggelse og sundhed - en vejledning til Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2 skriver Sundhedsstyrelsen, at man i starten af 1990 erne blev opmærksom på, at den danske middellevetid ikke udviklede sig på samme positive måde, som tilfældet var i en række af de lande, Danmark normalt sammenlignes med. Dette skyldtes primært en overdødelighed blandt personer i alderen år som følge af livsstilsrelaterede sygdomme som fx kræft og hjertekarsygdomme (Sundhedsstyrelsen, 2007:7). Dette var i kombination med blandt andet en voksende viden om sammenhængen mellem risikofaktorer og sygdomme medvirkende til, at der blev sat fokus på forebyggelse og sundhedsfremme både for at øge middellevetiden og for at øge befolkningens livskvalitet. Det første nationale program, der havde folkesundhed som fokus blev fremlagt i 1998 og pegede blandt andet på risikofaktorer. I 2002 blev folkesundhedsprogrammet Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden lanceret, som blandt andet havde fokus på sammenhængen mellem risikofaktorer og de store folkesygdomme, såsom hjerte-karsygdomme, visse kræftformer, diabetes type 2 og visse psykiske lidelser. Målet med programmet var, at forebyggelse og sundhedsfremme ikke blot kan øge levetiden, men også at opnå en positiv indvirkning på befolkningens livskvalitet. Derudover vurderer Sundhedsstyrelsen i udgivelsen Forebyggelse og sundhed - en vejledning til Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2 fra 2007, at man i årene op til havde set en tendens til, at folkesundhedsområdet var blevet professionaliseret betydeligt, som følge af mere viden og nye uddannelser, der direkte sigter på folkesundhedsområdet (ibid.). Denne tendens forsøgte regeringen at arbejde videre på med en ny Sundhedslov i Som led i denne lov fik kommunerne en række nye opgaver indenfor forebyggelse og sundhedsfremme (Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2): 119 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for sund levevis. Stk. 2 Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne (ibid.,3). I udgivelsen vurderer Sundhedsstyrelsen, at de største risikofaktorer for danskernes sundhed er rygning, fysisk inaktivitet, stort alkoholindtag samt overvægt, hvorfor det anbefales, at der bliver taget højde for disse faktorer i det forebyggende arbejde i kommunerne (ibid.,13). Disse faktorer blev der sat fokus på i 2007 og 2008 med undersøgelsen KRAM, som vil blive gennemgået i det følgende KRAM undersøgelsen I 2006 fik Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Klinisk Biokemisk Afdeling på Rigshospitalet tildelt opgaven at udarbejde den såkaldte KRAMundersøgelse. Forslaget til undersøgelsen kom oprindeligt fra Det Nationale Råd for Folkesundhed, hvis formand på daværende tidspunkt var Bente Klarlund (Web 8). Formålet var, at klarlægge danskernes sundhed på baggrund af deres kost-, ryge-, alkohol- og motionsvaner. Undersøgelsen blev udført i 2007 og 2008 af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og finansieret af Tryg Fonden og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. I løbet af de to år indsamlede 13 deltagende kommuner data ved hjælp af spørgeskemaer og fysiske undersøgelser fra mange tusinde danskere. I alt besvarede spørgeskemaet, mens gennemførte helbredsundersøgelsen. Undersøgelsen omhandlede flere af de risikofaktorer, som man mener er skyld i de store folkesygdomme: Kost, Rygning, Alkohol og Motion, heraf undersøgelsens navn, KRAM (Sundhedsstyrelsen, 2009:3,7).! 27!! 28!

15 Alle fire risikofaktorer er et fokus i Sundhedsstyrelsens arbejde. Dette ses blandt andet i anbefalinger vedrørende faktorerne, for eksempel De 8 kostråd (Web 9), Sundhedsstyrelsens 7 udmeldinger om alkohol (Web 10) samt kampagner, for eksempel rygestopkampagnen Hver eneste cigaret skader dig (Web 11). Sundhedsstyrelsen arbejder også for at udbrede fokus på fysisk aktivitet blandt unge, voksne og ældre. Sundhedsstyrelsen anbefaler derudover, at børn og unge i alderen 5-17 år er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Derudover skal der mindst tre gange om ugen indgå 30 minutters fysisk aktivitet med høj intensitet. For voksne i alderen år anbefales det, at man er fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen med minimum to gange fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed ugentligt. Det samme gør sig gældende for ældre i alderen +65, dog anbefales de yderligere at lave udstrækningsøvelser og øvelser for at styrke balanceevnen (Sundhedsstyrelsen, 2012:14-15). 4.5 Foucault: Biopolitik og biomagt Begreberne biopolitik og biomagt blive inddraget i det følgende for at give en bredere forståelse af, hvordan diskurser om sundhed produceres og reproduceres. Begreberne bliver anvendt af Foucault til at belyse, hvordan statsmagten kontrollerer individer i forhold til befolkningsmæssige fænomener. Thomas Lemke, der har studeret begrebet biopolitik ud fra Foucaults arbejde med samme felt, forsøger at præcisere, hvad dette meget brede begreb dækker over. Han definerer biopolitik som et begreb, der henviser til en udvikling af politisk viden og nye discipliner, der beskæftiger sig med befolkningsmæssige fænomener som epidemiologi og biologi med det formål, at de [ ] analyserer livsprocesser på befolkningsniveau for at regere individer og kollektiver ved hjælp af korrigerende, ekskluderende, normaliserende, disciplinerende, terapeutiske eller optimerende foranstaltninger (Lemke, 2009:12). Særligt de normaliserende og disciplinerende foranstaltninger ses i forbindelse med sundhedsdiskurser og de politiske tiltag, der har haft til opgave at skabe fokus på sundhed og motion i samfundet (jf. redegørende afsnit om sundhedstiltag i Danmark). Til sin begrebsforklaring uddyber Lemke: Begrebet biopolitik kan ikke bare defineres som et politisk handlingsfelt eller delområde, der beskæftiger sig med reguleringen og styringen af livsprocesser. [ ] Betydningen af begrebet biopolitik ligger snarere i, at det sandsynliggør grænsen (der er kontingent og altid prekær) mellem politik og liv, kultur og natur, mellem det indisponible og det selvfølgeligt givne på den ene side og de handlinger, vi skal stå moralsk og retsligt for, på den anden (ibid.,40). I arbejdet med biopolitik optræder også begrebet biomagt. Foucault beskæftiger sig med dette begreb gennem en analyse af den historiske proces, hvor livet dukker op som en faktor i politiske strategier (ibid.,44). Det opleves, at nye politiske kampe, der omhandler retten til livet, kroppen, sundheden, seksualiteten, tilfredsstillelsen af behov med mere opstår på grundlag af en tendens med disciplinering af kroppen og en regulering af befolkningsfænomener (ibid.,61-62). I forbindelse med biopolitik beskæftiger Foucault sig med den magt, der udøves over livet. Han mener, at denne magt har gennemgået en særlig udvikling siden det 17. århundrede og har delt sig i to hovedretninger. Den ene retning tager udgangspunkt i disciplinering af kroppen med fokus på at forbedre kroppens evner, aftvinge dens kræfter, sikre lydighed og integration i kontrolsystemer gennem magtprocedurer. Det væsentlige for denne disciplinering er menneskets politiske anatomi (Foucault, 1994:143). Den anden hovedretning begynder at tage form i slutningen af det 18. århundrede med fokus på kroppen som en art, der tjener som støtte for biologiske processer, forbundet med blandt andet forplantning, helbred, levetid og forhold, der kan! 29!! 30!

16 påvirke disse. Dette varetages med en form for regulerende kontrol, som Foucault betegner som befolkningens biopolitik (ibid.). Førhen dominerede den suveræne magt med døden som drivkraft, da den suveræne magt havde det privilegium at kunne bestemme over retten til liv og død (ibid.,139). Der er dog sket et skift gennem tiden, der har medført, at det i stedet er administration af legemet og en beregnet styring af livet, der er blevet centralt i henhold til magtudøvelse (ibid.,144). Derved tales der ikke kun om biopolitik, men også biomagt. Starten på biomagtens æra indebærer økonomiske og politiske spekulationer om blandt andet fødselstal, levetid, offentlig sundhed, og der sker følgelig en eksplosion i de talrige, forskellige teknikker til underkastelse af legemerne og kontrol af befolkningerne (ibid.,144). Ved at spekulationer om befolkningsfænomener, som de ovennævnte, bliver til fokus for offentlig, økonomisk og politisk bekymring, bliver det også til et kollektivt genstandsfelt for kontrol og handling, frem for blot at være til spekulation for den enkelte borger. Foucault mener, at udviklingen af biomagt har medført, at den funktion, normer har, tillægges større betydning, frem for det juridiske lovsystem på en måde, hvor love og normer i højere grad konvergerer. [ ] Men den magt, der varetager livet, har brug for stadigt regulerende og korrigerende mekanismer [ ] Dette betyder ikke, at loven udviskes, eller at de juridiske institutioner har tendens til at forsvinde; men at loven i stadig stigende grad fungerer som norm, og at den juridiske institution integreres stadigt mere i et kontinuum af apparater (sundhedsvæsen, forvaltning osv.), hvis funktion frem for alt er regulerende (ibid., ). Dette betyder blandt andet, at lov og norm kan komme til at smelte sammen i et apparat som Sundhedsvæsenet, hvor retningslinjer for sundhed får en normgivende karakter. Biomagten og de normer, den medfører i samfundet, er på den måde med til at forme, hvordan aspekter som krop, liv og helbred opfattes. Vestens mennesker lærer lidt efter lidt, hvad det vil sige at være et levende væsen i en levende verden, at have en krop, være un- derlagt visse livsbetingelser og kunne stille visse forventninger til livet, at der findes en individuel og en kollektiv helbredstilstand, visse kræfter der kan påvirkes og et råderum, hvori de kan fordeles på optimal vis (ibid.,147). Den kollektivisering, der beskrives af oplevelsen af kroppen, retten til livet med mere medfører også, at overvejelser gældende sundhed ikke blot er til individuel, men også befolkningsmæssig anskuelse. Denne nye måde at anskue verden på med kroppen som et uundgåeligt fokuspunkt, medfører, at et biologisk aspekt kommer til at afspejles i den politiske dagsorden (ibid.). Dette må derfor også bidrage til det store fokus på koblingen mellem menneskelegemet og sundhed. Biopolitik og biomagt kan efter Foucaults teorier siges at være medvirkende til de diskurser om kroppen, der eksisterer i et givent samfund. 4.6 Opsummering I begyndelse af 1970 erne ændrede det danske idrætsbillede sig. I 1980 erne blomstrede flere kommercielle fitnesskæder op, som dog i 1990 erne både oplevede opture og store nedture. I takt med fremkomsten af spinningcyklen og PBSbetalingssystemet blev det både lettere og mere attraktivt at bruge fitnesscentrene. I 2001 kom der et nyt fitnesskoncept i form af fitness dk, som i dag er den anden største fitnesskæde i Danmark. Danmarks største fitnesskæde, Fitness World, åbnede i Derudover ses der en tendens til, at brugerne af fitnesscentrene i dag primært er de unge i alderen år. Når man taler om, hvad sundhed er, er det svært at give en konkret definition, da man i dag dagligt modtager forskelligartet information om sundhed, især i form af råd om kost og motion. Sundhedsdiskurser blev allerede kendt i 1700-tallet, hvor staten havde brug for en sund og stærk befolkning i form af medvirken i krige. Dertil har sundhedsdiskursen ændret sig gennem tiden, hvor det i det 19. og 20. århundrede var kroppen, der kom i centrum. Her blev der også lagt vægt på det medicinske i form af udviklingen indenfor forskning.! 31!! 32!

17 I det 20. århundrede er der tale om to sundhedsbegreber, sundhed som mål og sundhed som middel. De to sundhedsdiskurser er ikke tilstrækkelige alene, da de reproducerer og opretholder hinanden. Indenfor de seneste år er der fremkommet en ny sundhedsdiskurs, sundhed som religion. Her er der tale om, at sundheden er trådt i religionens sted. Siden 1998 har sundhed været på det politiske program, hvor der er sket en række statslige sundhedstiltag i Danmark. Her er der både tale om folkesundhedsprogrammer, samt KRAM-undersøgelsen, der omhandler danskernes kost-, ryge-, alkohol- og motionsvaner. Biopolitik defineres som et begreb, der henviser til en udvikling af politisk viden og nye discipliner, der beskæftiger sig med befolkningsmæssige fænomener som epidemiologi og biologi. Her er det særligt de normaliserende og disciplinerende foranstaltninger, der ses i forbindelse med sundhedsdiskurser og de politiske tiltag, der har haft til opgave at skabe fokus på sundhed og motion i samfundet. 5 Analyse af diskurser om sundhed og træning Følgende afsnit vil indeholde analyser af udvalgte klummer af Klarlund fra dagbladet Politiken samt udvalgte artikler fra livsstilsmagasinet I Form i perioden 2007 til Bente Klarlunds klumme i dagbladet Politiken Klarlund, som er overlæge, professor samt forfatter, har i dagbladet Politiken en klumme, hvor hun på ugentlig basis skriver om emner relateret til sundhed og træning. Hun skriver artikler, som baseres på hendes egne holdninger og viden i forhold til specifikke emner inden for områder som sundhed, livsstil, træning og kost. Foruden denne klumme har hun en ugentlig motions- og sundhedsbrevkasse med titler som Vægttab giver løs mavehud (fra den ), Maven fortæller, om du skal tabe dig (fra den ), og Sund livsstil sænkede kolesteroltal (fra den ). Det er Politikens læsere, der stiller spørgsmål til brevkassen, hvori de deler deres overvejelser, søger inspiration og ønsker Klarlunds råd og viden i deres sø- gen på det sunde liv (Web 12). Klummen og brevkassen har eksisteret siden 2010 (Bilag 1). Følgende afsnit vil indeholde analyser af, hvilke sundhedsdiskurser, der ses i tre udvalgte klummer af Klarlund fra Politiken, henholdsvis artiklerne Drop fitnessfanatismen!, Etik, velfærd og sundhed samt Her er det 8. og måske vigtigste kostråd. De omtalte klummer vil blive gennemgået, og det vil blive analyseret, hvordan de relaterer til de sundhedsdiskurser, der tidligere er blevet redegjort for. I forbindelse med Klarlunds klummer beskrives hendes profession, der blandt andet omfatter hendes stilling som overlæge på Rigshospitalet og leder for forskning omhandlende sundhedsmæssige fordele ved fysisk aktivitet (Web 13). Dette giver et indtryk af, at Klarlund har en stærk teoretisk baggrund indenfor feltet, hvorfor det synes plausibelt, at hun udtaler sig om sundhed. Dette understreges også af Politikens udnævnelse af hende som sundhedsekspert. Politiken er Danmarks største morgenavis med et oplag på og et læsertal på i 2012, hvormed man må formode, at hun når ud til et forholdsvis bredt publikum (Web 14). Mange af disse stifter således bekendtskab med Klarlund gennem denne titel som ekspert. I de redegørende afsnit blev det ud fra Otto beskrevet, at der er to dominerende sundhedsdiskurser, der gør sig gældende i dag, sundhed som mål og sundhed som middel (jf. redegørende afsnit om sundhedsbegreber). I relation til dette, er Klarlunds klumme et udtryk for begge diskurser. Sundhed som middel diskursen opleves, når Klarlund rådgiver om, hvordan man med kost og motion bekæmper forskellige skavanker (Web 15), hvorved sund livsstil anvendes som et middel til en form for helbredelse samt forlængelse af livet. Ligeledes reproduceres diskursen om sundhed som middel i mange af de brevkasser, hvor Klarlund besvarer spørgsmål fra læserne, når hun tilbyder løsningen på specifikke problemer, som læserne ønsker hjælp til at forbedre eller helbrede. Diskursen sundhed som mål ses i klummerne med fokus på sundhed i et mere holistisk perspektiv. Flere af klummerne baseres på idéen om at holde en sund! 33!! 34!

18 krop sund samt inspiration til, hvordan man fastholder en sund livsstil i et overordnet perspektiv. Udøvelse af fysisk aktivitet og sund, varieret kost bidrager delvist til dette, men hun beskriver også, at der ligeledes kan gives plads til flere forskelligartede kostvaner, når man fører en fysisk aktiv dagligdag (Web 16). Derved kan man i nogen grad skabe plads i kostplanen, til en vis mængde af de ting, der giver den enkelte glæde, uden videre konsekvenser. Sundhed som mål diskursen kommer altså til udtryk i de tilfælde, hvor filosofien om, at en sund livsstil skal kombineres med et fokus på generel livsglæde gør sig gældende. I beskrivelsen af Klarlunds baggrund som sundhedsekspert anføres det også, at selvom hun er læge, er det ikke en lægebrevkasse, der beror på medicinske spørgsmål generelt. Det handler i stedet om, hvordan mennesker vedvarende holder sig raske, og brevkassen lægger op til emner som kost, rygning, alkohol og motion (Web 13). Særligt tre af Klarlunds klummer fra 2013 er interessante i forhold til en analyse af de sundhedsdiskurser, der eksisterer i samfundet. Disse vil blive gennemgået i det følgende: I klummen Drop fitness-fanatismen! fra den 30. januar 2013 refererer Klarlund til en debat, der udspringer fra et spørgsmål om, hvorvidt Gud er blevet erstattet med fitness. I denne klumme vurderer hun, hvornår forholdet til fitness går fra at være en sund aktivitet til at være en decideret usund form for afhængighed og tvangshandling. Klarlund beskriver, at et behov for at træne meget i nogle tilfælde kan mistolkes som værende af usund karakter, fordi det fylder for meget i hverdagen. Det behøver dog ikke nødvendigvis at være negativt at prioritere fysisk aktivitet meget højt, da stort fokus på træning kan bunde i, at udøveren ønsker et meget aktivt liv og får en tilfredsstillende følelse ud af det. Hun forklarer, at problematikken først opstår, hvis følgende karakteristika gør sig gældende: Men det er gået galt, hvis man har så mange regler for sin livsførelse, at man gennem længere tid sætter alt andet til side og ender i social isolation. Og det er alvorligt, hvis træningen er udtryk for, at man forsøger at tøjle mindreværd og indre kaos med ydre disciplin. Det kan føre til fanatisme. Årsagen hertil ligger i menneskers sind, men tager farve af tidsånden. Overdreven fitness kan således være udtryk for en moderne form for djævleuddrivelse. Men jeg er uenig i en generel anskuelse af nutidens fitnesskultur som erstatning for religion (Web 17). Ifølge dette budskab er der altså plads til, at træning spiller en vigtig rolle i den enkeltes liv. Men hvis det kommer til et usundt forhold, hvor træning anvendes som en magtform centreret om disciplinering af kroppen, er det typisk et symptom på andre fundamentale problemer, hvorved fysisk aktivitet ikke længere blot er et redskab til almen sund livsstil (Web 17). Hermed siger Klarlund, at problemet ikke er de herskende diskurser i samfundet om sundhed og træning, men derimod individets egne handlemønstre, der ligger til grund for problematikken. Så selvom individet kan påvirkes af samfundet, kan diskursen, ifølge Klarlund, ikke lægges til last for det usunde forhold til træning. I så fald vil det ud fra Klarlunds synsvinkel være det enkelte individ, der har fejlet og ikke er i stand til at kontrollere forholdet til træning. Hun tager derved fitnessdiskursen i forsvar. Her fokuseres på en individualisering, som betyder, at det er den enkeltes ansvar at holde sig sund. Fokus er på individet, og der opstår et tydeligt skel mellem det enkelte individ og diskurserne. Klarlund mener ikke, at der er grund til generelt at konkludere, at fitness overtager rollen som religion. For nogle individer kan fitness muligvis erstatte religion, men i så fald er det et fænomen knyttet til den enkelte og ikke normen, da hun ikke mener, at det er i selve fitnesskulturen- eller diskursen, at problemet eksisterer. I denne klumme trækkes der især på diskursen om sundhed som mål. Dette kommer til udtryk ved holdningen om, at der skal være plads til lige netop den mængde af træning, som giver den enkelte velvære. I klummen Etik, velfærd og sundhed fra den 12. februar 2013 tager Klarlund diskussionen op om, hvorvidt offentlige instanser bør have mulighed for at lovgive på områder, der omhandler livsstil. Argumentet imod regulerende foranstaltninger går på, at det ikke bør være tilladt at lovgive, men i stedet blot rådgive om, hvilke positi-! 35!! 36!

19 ve og negative konsekvenser, som bestemte former for livsstil kan have. Denne debat eksemplificeres blandt andet i lovgivningen om rygning (Web 13). Da man valgte at lovgive på dette område, opstod der en diskussion om, hvorvidt man burde have lov til at blande sig i et sådan emne, eller om lovgivning på området så bort fra individets suveræne råderet over eget liv og krop, som dog er forudsat, at det ikke er til skade for andre (Web 13). Rygning kan have en skadelig effekt på andre end rygeren selv, når det foregår i det offentlige rum. Derfor stod den politiske magt fast på, at der skulle opstilles regulerende regler for rygning. Da sikkerhedsseler blev påbudt var mange ligeledes skeptiske over for denne form for indgriben, men i dag er der en generel enighed om, at loven om sikkerhedsseler ikke begrænser individets frihed mere, end hvad der er acceptabelt (Web 13). Samme problemstillinger kan opleves i forhold til lovgivning om livsstil, kost og motion, hvis man, som Klarlund eksemplificerer det, sætter det i forhold til velfærdssamfundet: Individets frie vilje skal ses i perspektivet af velfærdsmodellen, hvis eksistens er baseret på, at vi som individer er medlem af den samme klan. Hvis det går godt for et af klanens medlemmer, går det godt for hele klanen - og omvendt (Web 13). Debatten centreres i dette tilfælde om, hvorvidt restriktioner angående livsstil går imod individets frihed, eller om det er en acceptabel foranstaltning i forhold til de goder, det medfører på et samfundsmæssigt plan. Set ud fra ovenstående synspunkt om, at den enkeltes velvære påvirker hele klanens, kan man argumentere for, at retningslinjer bør opstilles for at øge niveauet af sundhed for alle, der er en del velfærdssamfundet. Særligt interessant ved Klarlunds fremstilling af denne debat er, at argumentationen knyttes til klan-metaforen, hvorved det ikke længere er individet, der fokuseres på, men i stedet det generelle niveau af sundhed hos hele befolkningen. Klarlund fremstiller derved et argument, hvor påstanden er, at man ikke skal tage hensyn til det enkelte individs holdning. Belægget for dette er, at hvis det går godt for den enkelte, det vil sige, hvis den enkelte fører en sund livsstil, hæves hele det generelle sundhedsniveau for befolkningen. Det samme gør sig gældende ved den modsatte situation. Hjemlen bliver således, at det er vigtigere at varetage fællesskabets sam- lede interesser, frem for individets egne. Her opleves et skift fra tidligere debatters fokus på individets frihed til, at fokus nu er på hele befolkningens sundhedsniveau, som alle deltagere i samfundet bør være med til at hæve (Web 13). Klarlund har således et stort fokus på, at det enkelte individ bør handle i overensstemmelse med, hvad der er mest optimalt for den samlede befolkning. Dette kan individet gøre ved at handle i overensstemmelse med de retningslinjer, som af autoriteter, som Klarlund selv, er blevet opstillet, for eksempel de 8 kostråd. Individet bliver således i en vis forstand sin egen disciplinator, som på sin vis handler efter egne overbevisninger. Dog påvirkes individet af nogle ydre faktorer, som for eksempel bestemte italesættelser af acceptable livsførelser. Dette giver et billede af et øget fokus på individualisering i det danske samfund, som umiddelbart giver individet frihed til at træffe egne valg. Alligevel ligger i denne individualisering en modsigelse, da disse valg bør være i overensstemmelse med de dominerende diskurser i samfundet, der tilskriver individet at handle efter den samlede befolknings bedste. Der opstår således et problem, hvis individet underopfylder de dominerende diskurser i samfundet. Det vil sige, hvis individet ikke formår at holde sig sund i overensstemmelse med de retningslinjer, som diskurserne opstiller. Modsat er det også et problem, hvis individet overopfylder diskurserne, og dermed disciplinerer kroppen i ekstrem grad. I begge tilfælde er det individet, der er afvigelsen eller problemet, og således ikke diskurserne, der er problematiske. I klummen kommer både diskursen om sundhed som mål og sundhed som middel til udtryk. Sundhed som mål reproduceres i og med, at der fokuseres på helhedsbilledet, idet debatten drejer sig om, hvorvidt man bør opstille restriktioner for kost og motion, der kan maksimere den generelle veltilpashed for alle deltagerne i samfundet. Diskursen om sundhed som middel reproduceres samtidig, eftersom at sundhed bliver middel til raske borgere, der kan bidrage med mange års arbejdskraft og ikke belaster sundhedsvæsenet med store udgifter grundet livsstilssygdomme, hvilket er i statens interesse.! 37!! 38!

20 Sundhedsstyrelsens nuværende retningslinjer vedrørende kost og motion beskrives i de 8 kostråd, der opstiller generelle anbefalinger for en sund og varieret livsstil (Web 9). Disse kostråd står nu overfor en revidering, hvis udfald endnu er ukendt. Klarlund frygter, at det muligvis kan have den konsekvens, at det 8. råd, der anbefaler 30 minutters fysisk aktivitet om dagen fjernes fra anbefalingerne. Denne problematik beskriver hun i klummen Her er det 8. og måske vigtigste kostråd fra 4. maj På trods af, at det adskiller sig fra de andre råd ved ikke reelt at omhandle kost, mener hun, at rådet om daglig fysisk aktivitet muligvis er det vigtigste af dem alle (Web 16). Hvis man i sin hverdag sørger for at være fysisk aktiv, giver det blandt andet plads til en mindre stram disciplinering af sine kostvaner, da musklerne langt bedre kan optage sukker og fedt fra blodet ved regelmæssig udførelse af motion. Ydermere højner inaktivitet risikoen for en lang række livsstilssygdomme, som kan forebygges, hvis man fører et aktivt liv. Dette ligger til grund for Klarlunds argument om, at fysisk aktivitet er et af de vigtigste aspekter i en sund livsstil, da det både hjælper med at holde kroppen sund og samtidig giver mere frirum til at nyde mindre sunde fødevarer en gang i mellem uden større konsekvenser. For mange giver særlige former for mad en følelse af nydelse, hvilket også er særligt vigtigt i beskæftigelsen med sundhed som mål, hvor livsglæde og veltilpashed er en del af fokuspunktet. Diskursen om sundhed som middel ses dog også i høj grad i denne klumme, der beskriver de mange fysiologiske fordele, som motion kan give, samt de skader på blodkar, betændelsestilstande og hjertesygdomme, som kroppen er i høj risiko for at pådrage sig ved inaktivitet. I denne klumme er de positive resultater af fysisk aktivitet ikke til at se bort fra. Det opleves tydeligt at motion, ifølge Klarlund, er helt centralt for en sund livsstil, hvorfor fokus på dette ikke må mindskes. Klarlunds målgruppe er ikke læsere, der målrettet har søgt blade, der specialiserer sig i træning, men inkluderer et bredere segment. Gennem sin tildelte ekspertstatus taler Klarlund fra en hegemonisk position. Da hun fungerer som udøver af sundheds- og træningsdiskurser, indgår hun i en kamp om at opnå indflydelse på disse diskurser (Web 18). De argumenter, som Klarlund fremfører i sine klummer, trækker via intertekstualitet på lovgivning og regeringstiltag (blandt andet KRAM), men ydermere er de også med til at influere loven, samt de diskurser, der i samfundet bliver dominerende. I kraft af den hegemoni, der knyttes til hendes position som ekspert, opleves hendes autoritet og magt, der anvendes til at fortælle danskerne, hvad der kræves for at opnå en sund og ønskværdig livsstil, og hvad der bør undgås, samt hvad retningslinjerne for samfundet bør lyde, når det drejer sig sundhed. Klarlunds klummer er eksempler på, hvordan sundhed ikke nødvendigvis kun reguleres af lovgivning, men af normer. Man ser således, hvordan sundhedsdiskurser er blevet moraliserede i den forstand, at det er blevet op til individet selv at regulere sin egen sundhed igennem kost- og motionsvaner. Hendes klummer bliver dermed en implicit regulerende instans, der har til formål at italesætte, hvordan individet bør regulere sin krop. Incitamentet bliver, at individet gennem en overholdelse af diverse råd og dermed en regulering af kroppen, kan holde sig sund og rask. Men italesættelsen af sundhed fungerer også som en magt, der har til formål at sikre staten en funktionsdygtig befolkning, hvorfor sundhed også ses på den politiske dagsorden, hvor sundhedstiltag som folkesundhedsprogrammet Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden fra 2002 og KRAM-undersøgelsen fra 2007/2008 blot er eksempler på, hvordan individet gennem statslige apparater bliver reguleret (jf. redegørende afsnit om biopolitik og biomagt). Dette vil yderligere blive inddraget i et diskuterende afsnit. 5.2 Livsstilsmagasinet I Form Et centralt sted, hvor man finder de sundhedsdiskurser, som Klarlund blandt andet er med til et producere, er i diverse medier. Dette ses i et livsstilsmagasin som I Form. Følgende analyse vil påvise, hvilke diskurser om træning, der var dominerende i I Forms udgivelser fra henholdsvis 2007 og Analysens resultater vil blive sat i! 39!! 40!

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

En sund sjæl i et sundt legeme

En sund sjæl i et sundt legeme En sund sjæl i et sundt legeme Institut for Sundhed og Livskvalitet INSTITUT FOR SUNDHED OG LIVSKVALITET SKABER SUNDE RESULTATER Ordsproget En sund sjæl i et sundt legeme er mere aktuelt end nogen sinde.

Læs mere

Magt over tingene Signild Vallgårda om politik, sundhed og sygdomsforebyggelse i historien

Magt over tingene Signild Vallgårda om politik, sundhed og sygdomsforebyggelse i historien Magt over tingene Signild Vallgårda om politik, sundhed og sygdomsforebyggelse i historien Interview ved Peter Henningsen Fortid og Nutid december 2001, s. I 1997 oprettedes Afdeling for Sundhedstjenesteforskning,

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+ Emne Tema1 Hvad er sundhed sundhedsadfærd hvilke teoretiske modeller bruges ofte til at forstå sundhedsadfærdsændringer Hvad rør sig i DK lige NU? Tema 2 Dødelighed sygelighed i Danmark De store folkesygdomme

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?!

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! PROGRAM MANDAG DEN 24. SEPTEMBER 2012 12.30 12.45 Dagens program og præsentation Det nationale videncenter KOSMOS 12.45 14.15 Oplæg med øvelser i

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

De blinde vinkler i fitnesscentre og foreninger tanker om breddeidrættens kommercialisering

De blinde vinkler i fitnesscentre og foreninger tanker om breddeidrættens kommercialisering tanker om breddeidrættens kommercialisering Oplæg på Idrættens største udfordringer II, 30. maj, 2012. tanker om breddeidrættens kommercialisering 1. Fitnesskulturens logik og historie - den individuelle

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 19. december 2013 Sagsnr. 2013-014871 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Kost Forebyggelse Behandling Sundhed Velkommen til en uddannelse fuld af muligheder Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus er en spændende og udfordrende uddannelse,

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB XXXXXXXXL LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB 1 Vejen til et sundere liv - invester i din medarbejder eller i dig selv Overvægt er et voksende problem i det danske

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Kost Forebyggelse Behandling Sundhed Velkommen til en uddannelse fuld af muligheder Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus er en spændende og udfordrende uddannelse,

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere