Kinesiotapens effekt på kraftudvikling i haserne - et forsøg med ACL rekonstruerede patienter.

Transkript

1 Kinesiotapens effekt på kraftudvikling i haserne - et forsøg med ACL rekonstruerede patienter. Udarbejdet af: Intern vejleder: Jeppe Thue Thorup Andersen, Master & Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi. Konsulenter: Kristian Seest, Fysioterapeut Udannelsen: Fysioterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Kontaktperson: Nick Smith, nicksmithnz@gmail.com Baggrund: Kinesiotape er en elastisk tape som er blevet populær blandt manuelle behandlere verden over. Producenterne bag tapen påstår at den bl.a. kan øge muskelstyrken ved påsætning efter bestemte teknikker. Styrken i hasemuskulaturen på det rekonstruerede ben, hos ACL rekonstrueret patienter, spiller en vigtig rolle ift. knæets stabilitet. Tapen kan derfor være et relevant redskab for patienternes rehabilitering. Formål: At undersøge om der er en øjeblikkelig effekt ved påsætning af kinesiotape, ved en maksimal isometrisk kontraktion af hasemuskulaturen, hos ACL rekonstrueret patienter. Materiale og metode: Muskelstyrke i haserne måles på 16 ACL rekonstruerede patienter, med et håndholdt dynamometer. Der udføres tre styrketest, hvor musklen testes uden tape samt med hver af de to styrkefremmende tapeteknikker. Målinger uden tapen sammenlignes med den højeste måling blandt de to tapeteknikker. Ligeledes sammelignes de højeste målinger blandt de to tapeteknikker. Forskellen mellem den første og sidste styrkemålinger i forsøget, blev ligeledes sammenlignet, for at afdække en evt. udtrætning, læring eller motivationseffekt. Resultat: Der blev beregnet en P-værdien på 0,30, som tyder på at der ikke er en statistisk signifikant forskel imellem styrketesten uden kinesiotape, sammenlignet med de to tapeteknikker. P-værdien på 0,75 tyder ligeledes på, at der ikke er en statistisk signifikant forskel mellem de to kinesiotape teknikker. P-værdien på 0,40 tyder på at der ikke er en statistisk signifikant forskel mellem den første og sidste styrkemålinger i forsøget. Konklusion og perspektivering: Det kan ikke afvises, at der ikke er en øjeblikkelig effekt ved påsætning af Kinesiotapen, ved en maksimal isometrisk muskelkontraktion, hos ACL rekonstrueret patienter. Det kan ikke afvises, at der ikke er en forskel mellem de to kinesiotape tapeteknikkers øjeblikkelig effekt, på den maksimal isometriske kraftudvikling, hos ACL rekonstrueret patienter. Det kan ikke afvises, at der ikke er en forskel mellem den første og sidste styrkemålinger, i forsøget. Nøgleord: Kinesiotape, knæstabilitet, dynamometer, ACL, isometrisk kontraktion

2 Kinesiotapes effect on hamstring muscle strength in patients that have undergone ACL reconstruction. Authors: Britt Vang Jensen, Nick Smith and Sarah Maina Internal supervisor: Jeppe Thue Thorup Andersen, Master and Specialist in Musculoskeletal Physiotherapy Consultant: Kristian Seest, Physiotherapist Education: Faculty of Physiotherapy, Metropolitan University College Contact: Nick Smith, Background: Kinesiotapes manufacturers claim that the tape can increase muscle strength after application. Hamstring muscle strength is important for knee stability in patients that have undergone ACL reconstruction. Kinesiotape can therefore be a relevant part of their rehabilitation program. Purpose: To investigate if there is an immediate effect of Kinesiotape upon application, on maximum isometric muscle strength in patients that have undergone ACL reconstruction. Material and method: Hamstring muscle strength was measured with a hand held dynamometer in 16 patients that have undergone ACL reconstruction. Three muscle strength measurements were taken; without application of tape, and with application of tape with two different techniques. The measurement taken without application of tape was compared with the highest measurement taken from the two different techniques. The highest measurements taken from the two different taping techniques were also compared. The highest measurement for the first and last strength measurements in testing order were compared to examine the possible effects of fatigue, motivation and motor learning. Result: A p-value of 0,30 suggests that there is no statistical significant difference between measurements taken without application of tape and from the highest measurement taken from the application of tape with the two different techniques. A p-value of 0,75 suggests that there is no statistical significant difference between measurements taken from the two different taping techniques. A p-value of 0,40 suggests that there is no statistical significant difference between measurements taken from the first and last strength measurements in testing order. Conclusion and perspective: The possibility cannot be rejected that Kinesiotape does not have an immediate effect upon application, and that there is no difference in effect between the two different techniques. The result suggests that the possible effects of fatigue, motivation and motor learning were minimized in the study. Keywords: Kinesiotape, stability, dynamometer, ACL, isometric contraction

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Kinesiotapes oprindelse ACL skader Kinesiotape i rehabilitering af ACL rekonstruktion Kinesiotapes effekt på muskelkraft Formål og mål Formål Mål Forskningsspørgsmål Hypoteser Definition af nøglebegreber Teori Kinesiotape Kinesiotapens egenskaber Kinesiostapens anvendelse Kinesiotapes effekt Knæstabilitet Grafttype Proprioception ACL refleksbue til haserne Reflektorisk inhibering Motivation Motorisk læring Materiale og metode Videnskabsteoretisk udgangspunkt Hypoteser Projektforløb Udvælgelse af testdeltagerne Testdeltagernes data Pilotforsøg Testprotokol Håndholdt dynamometer (HHD) Applikation af Kinesiotape Opmålinger til apparat- og tape placering Udgangsstilling under styrketesten Litteratursøgning Kvalitetsvurdering Evidensvurdering Etiske overvejelser Statistisk metode Resultater... 28

4 6.1 Hypotese 1: Forskellen imellem NT og KT Hypotese 2: Forskellen imellem tapeteknikker Hypotese 3: Forskellen i kraftudvikling imellem den første og sidste styrketest: Metodediskussion Standardiseret pålægning af tapen Håndholdte dynamometer som måleredskab Motivation Facilitering når tapen påsættes og afrives Resultatdiskussion Forskellen imellem NT og KT Forskellen imellem tapeteknikker Den inhiberende tape: Forskellen i kraftudvikling imellem den første og sidste styrketest Udtrætning Motivationen Motorisk læring Opsamling Konklusion Perspektivering Andre applikationsteknikker Testdeltagerens subjektive oplevelse af tapens effekt kvalitativt studie: Måleredskab: Litteraturliste Bilag Bilag 1: Kinesiotapes applikationsteknikker Bilag 2: Kinesiotapes applikationsteknikker Bilag 3: Musklens længdespændingskurve Bilag 4: Opslag til interesserede Bilag 5: Informationsbrev til deltagere Bilag 6: Samtykkeerklæring Bilag 7: Spørgeskema Bilag 8: Testdeltagernes baseline data Bilag 9: Testprotokol Bilag 10: Dataindsamlingskemaet Bilag 11: Søgehistorikken Bilag 12: Analyse af de 10 udvalgte artikler, som omhandler KT s effekt på muskelkraft og aktivitet Bilag 13: Kort opsummering af udvalgt artikler Bilag 14: Testresultater I opgaven er forfatteransvaret, for de enkelte afsnit, angivet ved initialer. Forfatterne angives således: Sarah Maina = SM, Britt Vang Jensen = BVJ, Nick Smith= NS. Afsnit der er skrevet fælles angives FÆLLES.

5 1. Indledning Kinesiotape (KT) er igennem den senere årrække blevet udbredt blandt behandlere rundt omkring i verdenen. Specielt i sportsverdenen er tapen kendt for sine kraftige farver og anvendelse blandt kendte sportsudøvere. Mange behandlere stiller i dag spørgsmålstegn ved tapens effekt, da der ingen konkret forklaring foreligger, på tapens fysiologiske virkning. De modsatrettede påstande om tapens muligheder, skabte grundlaget for dette studie. For at lære mere om baggrunden og anvendelsen af KT, opsøgte vi fysioterapeuten Kristian Seest (K. Seest), som holder kurser i anvendelsen af KT i Danmark. Han er ansat hos Sportspharma A/S og er studiets eksterne konsulent. Han underviste os i påsætning af tapen og lærte os en screeningstest, som indikerer hvilken tapeteknik der skal anvendes til den pågældende muskeltilstand. Der findes mange anvendelsesmuligheder med tapen, afhængig af den ønskede effekt. I dette studie omtales en faciliterende (KT1) og en inhiberende (KT2) teknik, som begge ud fra teorien, kan fremme muskelkraften. Vi undersøgt hinanden med screeningstesten, og påsatte derefter den af tapeteknikkerne, som ud fra screeningstesten skulle øge vores muskelkraft. Rent subjektivt oplevede vi en positiv effekt, ved den pågældende tapningsteknik sammenlignet med styrketesten uden tape. Styrketesten uden tape kaldes No-tape (NT). Denne oplevelse vakte vores interesse for at teste tapens effekt på muskelkraften. Vi valgte at udføre dette studie med ACL rekonstruerede patienter, da disse har gavn af en øget muskelkraft i haserne, for at øge deres knæstabilitet og effektiviserer deres rehabiliteringsforløb. Den nuværende viden om KT s anvendelse, er primært på et empirisk niveau og med ringe videnskabelig evidens. Vi ønsker derfor med dette bachelorstudie, at bidrage til den videnskabelige dokumentation af KT s effekt på kraftudviklingen i haserne. FÆLLES 2. Baggrund Dette studie undersøger om KT kan øge kraftudviklingen i haserne, på baggrund af teorien om, at hasemuskulatur har en vigtig stabiliserende rolle omkring knæet. Det er relevant at undersøge, både for individet og samfundet, da antallet af ACL skader i Danmark er stigende (Myklebust & Risberg, 2002). Der er derfor behov for at effektivisere og optimerer rehabiliteringsforløbet i Danmark. BVJ 1

6 2.1 Kinesiotapes oprindelse KT er udviklet af den japanske kiropraktor og kinesiolog Kenzo Kase (Kase) i Ideen bag KT udsprang af Kase s oplevelse af, at mange patienter kontinuerligt kom tilbage med de samme gener. I den forbindelse udviklede han tapen, som et behandlingsværktøj, der kunne have effekt hele døgnet. I 1970 erne var det som udgangspunkt kiropraktorer, ortopædister og akupunktører, der brugte tapen i behandling. I 1980 erne spredtes tapen til brug i behandlingen af eliteidrætsudøvere i Japan. Resultaterne med behandlingen var så gode, at konceptet spredte sig til resten (Kase, Wallis, & Kase, 2003). Kase et al. (2003) beskriver, at KT kan buges til forskellige fysioterapeutiske problemstillinger som smertebehandling, lymfødemdrænage, korrektionsbehandling og muskelfacilitering eller inhibering. Igennem de sidste par år er tapen blevet et udbredt fysioterapeutisk værktøj i den daglige praksis og efterspørgslen på kurser i KT er blevet tilsvarende populære. Alene i Storbritannien har mere end 4000 behandlere gennemgået kursus i KT (Kinesiotaping.co.uk, 2011). SM 2.2 ACL skader Der opstår hvert år 4000 nye ACL skader i Danmark (Myklebust & Risberg, 2002). De samfundsmæssige omkostninger udgøres af; fravær fra arbejde og idræt, operationer, sygehusophold, rehabilitering og evt. senere invaliditetserstatning. Desuden øges risikoen for at udvikle osteoartrose senere i livet med op til gange ifølge Krogsgaard (2002). Sneppen, Bünger & Hvid (2006) fortæller at der ud af de ca årlige ACL skader, får ca lavet en ACL rekonstruktion. Resten behandles konservativt ved fysioterapeutisk rehabilitering. Hovedparten af skaderne opstår i forbindelse med sport som fodbold og håndbold, som udgør 80% af alle skaderne (Krogsgaard, 2002). ACL skader opstår typisk under disse sportsgrene, ved kraftpåvirkning fra en anden person som tvinger knæet i yderstilling. ACL kan også læderes uden kontakt med andre, hvis fx foden står fast i gulvet, imens kroppen stadig er i bevægelse, så knæet rotere medialt kombineret med en fleksion. Årsagen til det stigende antal ACL skader kan ifølge Buhl (2004, s. 6-8) skyldes et øget idræts- og aktivitetsniveau blandt befolkningen samt bedre diagnostik af knætraumer. NS 2

7 2.3 Kinesiotape i rehabilitering af ACL rekonstruktion Genoptræning efter ACL rekonstruktion inden for fysioterapien, fokuserer bl.a. på at genoprette fuld bevægelighed i knæet, genopbygge muskelstyrken samt optræne den dynamiske stabilitet og motorisk kontrol i benet. Der er stor fokus på at styrketræne hasemuskulaturen, da der er evidens for at nedsat styrke i m. semitendinosus, øger risikoen for udvikling af ACL skader (Myklebust & Risberg, 2002). Fx fandt Zebis, Andersen, Bencke, Kjær & Aagård (2009), at kvinder med en lav aktivering af m. semitendinosus under et retningsskifte, havde øget risiko for at få en ACL skade. KT kan i denne forbindelse anvendes, da den hævdes at kunne øge muskelstyrken. BVJ 2.4 Kinesiotapes effekt på muskelkraft Som nævnt er der delte meninger om KT s fysiologiske virkning på muskelstyrken. Vi mener at der er to mulige fysiologiske forklaringer. Den første beskrives af Kase et al. (2003): Når tapen påsættes huden, strækkes vævet og muskellængden ændres, hvorved muskelfibrene har lettere ved at generere kraft. Den anden tolker vi ud fra litteraturen om facilitering af Schibye & Klausen (2007): Tapen stimulerer hudens mekanoreceptorere og derfor faciliterer til en øget neurologisk fyring til musklen. Valget af tapeteknik til den pågældende muskeltilstand er uklar. Kase et al. (2003) beskriver at KT1 skal bruges når der ønskes en øget kontraktion i chronically weak muskulatur. KT2 skal bruges på over used eller over stretched muskulatur, for at inhibere muskelfunktion. Men hvordan kan behandleren med sikkerhed vurdere musklens tilstand? Her kunne man anvende den screeningstest som vi fik anvist af K. Seest, for at finde frem til hvilken tapeteknik den enkelte patient har behov for. Han forklarede, at man ved en forkortet muskel skal anvende den inhiberende teknik (KT2), for at få musklen tilbage til normallængden. Ved en forlænget muskel, skal man anvende den faciliterende tapeteknik (KT1), for derved at forkorte musklen mod normallængden. I begge tilfælde, forventer man at muskelstyrken øges, da musklens tilstand forbedres. Se mere under teoriafsnittet. Dette studie anvendte begge tapeteknikker, for at udelukke risikoen for en fejlvurdering af den nødvendige tapeteknik til den enkelte TD. Vi undersøger også begge tapeteknikkerne for at kunne sammenligne deres effekt ift. litteraturens påstand. Vi antager at TD'ne opfylder mindst et af Kase s ovenstående kriterier om musklens tilstand, 3

8 og forventer derfor at tapen har en effekt på muskelstyrken. I modsætningen til de fleste andre studier om tapen, tester vi muskelstyrken øjeblikkeligt efter påsætning. Vi gør det for at teste tapen ift. dens anvendelse i praksis, hvor den bliver anvendt direkte efter påsætning, fx midt under kamp i håndboldt. SM 3. Formål og mål 3.1 Formål Formålet med studiet er at undersøge, om KT har en effekt på ACL rekonstruerede patienters hasemuskulatur, testet med et HHD, umiddelbart efter applikation. Dette undersøges for at belyse, hvorvidt KT kan øge kraftudviklingen i hasemuskulaturen, og derved være et virksomt redskab i rehabiliteringen af ACL patienter. Med studiets resultater ønsker vi, at inspirere til kritisk vurdering og diskussion af tapens anvendelse, blandt fagpersoner, som anvender tapen i praksis. FÆLLES 3.2 Mål Målet med dette studie er, at undersøge om KT har en effekt på den maksimal isometrisk kraftudvikling i hasemuskulaturen, hos ACL rekonstrueret patienter, målt umiddelbart efter påsætning. FÆLLES 3.4 Forskningsspørgsmål Har KT (KT1 og KT2) en effekt på den maksimale isometriske kraftudvikling i haserne? Er der forskel mellem KT1 og KT2's effekt på den maksimale isometriske kraftudvikling i haserne? Kan en evt. forskel imellem første og sidste styrketest skyldes faktorer som udtrætning, motivation eller motorisk læring? FÆLLES 4

9 3.5 Hypoteser Hypotese 1: H 1 :Der er forskel imellem NT og KT s (KT1 eller KT2) effekt på kraftudvikling i hasemuskulaturen. H 0 :Der er ikke forskel imellem NT og KT s (KT1 eller KT2) effekt på kraftudvikling i hasemuskulaturen. FÆLLES Hypotese 2: H 1 :Der er forskel imellem KT1 og KT2 s effekt på kraftudvikling i hasemuskulaturen. H 0 :Der er ikke forskel imellem KT1 og KT2 s effekt på kraftudvikling i hasemuskulaturen. FÆLLES Hypotese 3: H 1 :Der er forskel i kraftudvikling i hasemuskulaturen imellem den første og sidste styrketest. H 0 : Der er ikke forskel i kraftudvikling i hasemuskulaturen imellem den første og sidste styrketest. FÆLLES 3.6 Definition af nøglebegreber Positiv effekt af KT: KT skaber en øget muskelstyrke, målt i N Håndholdt Dynamometer: Et håndholdt dynamometer (HHD) er et bærbart måleapparat, som registrerer den ydre kraftpåvirkningen i N Rehabilitering: er defineret som generhvervelsen af an tidligere evne, tilstand eller stilling, rettigheder eller privilegier, der er tabt eller frataget. Oversat fra engelsk (Brukner & Khan, 2001). Strakt ben løft (SLR): Udgangsstilling hvor patienten er rygliggende med det ene ben liggende strakt på briksen og det andet hævet strakt i luften, ved en behandlers hjælp. Stillingen benyttes i dette studie for at sætte stræk på haserne under påsætningen af tapen. FÆLLES 5

10 4. Teori 4.1 Kinesiotape Kinesiotapens egenskaber Den primære litteratur om KT er skrevet af Kase et al. (2003) i hans grundbog: Clinical therapeutic applications of the Kinesio taping method. Den er baseret på hans empiriske erfaring gennem de sidste 40 år. Det følgende afsnit er baseret på Kase et al.(2003) grundbog. KT er en fleksibel og elastisk tape, som efter påsætning ikke begrænser bevægeligheden af det underliggende væv. Denne egenskab adskiller tapen fra den velkendte hvide sportstape, som er uelastisk og primært bruges til støtte og immobilisering. Når tapen tages af bagpapiret, vil den krympe og indtage en hvilelængde på 0%. Tapens maksimale stræk sættes til 100%. Når tapen sidder på bagpapiret, er der et stræk på 15-25% af maksimum stræk. Blandt de to tapeteknikker, er den inhiberende teknik (KT2), som påsættes med 15-25% af det maksimale stræk. Dvs. tapen påsættes direkte fra bagpapiret, uden at ændre længden. Ved den faciliterende teknik (KT1), skal tapen strækkes helt op til 25-50%. Altså skal tapens strækkes yderligere, når det tages af bagpapiret. KT findes i flere forskellige farver, heriblandt er rød, blå, beige og sort. Ifølge Kase har farven på tapen indflydelse på behandlingen. Han mener fx at blå og rød absorberer lyset forskelligt, og rød derfor bruges til varme og facilitering, og den blå til kulde og inhibering. BVJ Kinesiostapens anvendelse I det følgende afsnit beskriver Kase et al.(2003) at tapen skal påføres min. inden sportsaktivitet, da sved, vil forhindre limen i at klæbe sig til huden. Først når tapen er pålagt, skriver Kase at tapen kan have effekt i op til 3 4 dage, herefter vil effekten forringes, da de elastiske egenskaber forsvinder. Der er udviklet 7 applikationsteknikker for tapen (bilag 1). De kan anvendes alene eller kombineres, alt afhængig af den ønskede behandlingseffekt. I dette studie anvendes den 7. applikationsteknik, som kan faciliterer eller inhiberer muskelkraften i en given muskel. Vi 6

11 anvendte to I stykker (bilag 2), til påsætning medialt og lateralt på muskelbugene af haserne. I studiet beskrives m. semitendinosus og m. semimembranosus som en, da m. semimembranosus ligger profund og derfor ikke kan påvirkes i samme grad som de to andre hasemuskler. Påsætningen af I stykkerne til KT1, går fra muskelens udspring til hæfte. Dette påsættes med et stræk på 25-50% af tapens maksimale stræk. Tapen hives af papiret og strækkes udover længden fra bagpapiret. For at standardiserer længderne, valgte vi en modificeret fremgangsmåde, som er omtalt under metodeafsnittet. Ved KT2 påsættes tapen fra hæfte til udspring (modsat KT1), med et stræk på 15-25%, dvs. påsætning direkte fra bagpapiret uden at ændre længden. Ved begge teknikker skal musklen være strakt under påsætning. I dette studie anvender vi udgangsstillingen SLR, for at sætte haserne på stræk. SM Figur Hamstringsmuskulaturen: 9/ Kinesiotapes effekt Kase et al.(2003) forklarer at de to tapeteknikker påvirker muskelkraften igennem ændring af biomekaniske og neuromuskulære forhold. Herunder kan der opstilles to fysiologiske teorier, som er nævnt kort under baggrundsafsnittet: 7

12 Muskellængde: Muskelfibrene er opbygget af tynde og tykke proteintråde kaldet henholdsvis actin og myosin, som glider ift. hinanden. Dette kaldes tværbrodannelse og er med til at ændre muskellængden. Ud fra musklens længdespændingskurve (bilag 3), ved vi at musklens længde har stor betydning for den maksimale kraftudvikling (Schibye & Klausen, 2007). Ifølge Kase et al. (2003) sker der et træk ned igennem cutis og fascie og dermed ned til actin og myosin i musklen, når tapen påsættes huden. Han mener dermed at muskelfibrene bliver forkortet eller forlænget, afhængig af applikationstypen (KT1 eller KT2). Figur Actin og Myosin: Facilitering: Kase et al. (2003, s. 36) skriver at KT påvirker huden superficielt og derved faciliterer området ved at påvirke mekanoreceptorerne. Ifølge Schibye og Klausen (2005) vil en facilitering af et kropsområde, øge det afferente signal til centralnervesystemet, som forøger det sensorisk efferent signal tilbage til det perifere nervesystem. Det forøgede efferente signal er med til at øge muskelens evne til kontraktion, da flere motor units aktiveres (Schibye & Klausen, 2005). Ud fra denne teori kunne man forklare KT s fysiologiske effekt på musklen. NS 8

13 4.2 Knæstabilitet Figur 4.2. Knæleddet med tilhørende ligameneter: Knæets stabilitet udgøres af et sammenspil imellem en passiv stabilitet fra ledkapsel, menisker og ligamenter, samt en dynamisk stabilitet fra musklerne omkring leddet. Disse to systemer skal arbejde sammen, for at knæleddet kan fungere optimalt (Bojsen- Møller, 2006). Man kan forestille sig at ACL rekonstruerede patienter har nedsat stabilitet. Den passive stabilitet kan være svækket pga. den nye graft samt evt. skade på andre strukturer som menisk, brusk og omkringliggende ligamenter fra traumet. Den dynamiske stabilitet kan være svækket pga. atrofi efter skaden og reflektorisk inhibering (mere om dette under reflektorisk inhibering senere i teoriafsnittet). BVJ 4.3 Grafttype Alle inkluderet TD i dette studie, har fået foretaget rekonstruktionen med graft fra m. semitendinosus. Dette er interessant, da vi derved har testet patienter som netop har beskadiget den muskel, som vi tester. Musklen er formentligt svækket efter immobilisering. Man kunne forestille sig at man kunne finde en større effekt af KT på denne patientgruppe, end på patienter med graft fra patellasenen, hvor haserne er upåvirket. SM 9

14 Figur 4.3. Semitendinosus graft: signin.html?request_url=ebooks/practicalorthopaedicsports MedicineArthrocopy/sid html 4.4 Proprioception Mekanoreceptorene i knæets korsbånd er placeret i enderne af ligamentet (Girgis, Marshall & Al Monajem, 1975). Mekanoreceptorer stimuleres ved enten tryk, træk eller anden belastning, når femur og tibia bevæges ift. hinanden. Når mekanoreceptorerne stimuleres sender de informationer til centralnervesystem om hastighed, acceleration og bevægeretning i knæet. Dette kaldes proprioception. ACL ligamentet er altså en del af et vigtigt neurofysiologisk feedbacksystem, i opretholdelsen af knæets aktive 10

15 stabilitet (Schutte, Dabezies, Zimny & Happel, 1987). Ved beskadigelse af det forreste korsbånd, forstyrres dette komplicerede neuromuskulære feedbacksystem, da hjernen ikke længere modtager den sensoriske feedback fra ligamenterne. Dette resulterer i nedsat evne til at koordinerer muskelkrafterne omkring knæet og forringet derved knæstabilitet. NS Figur 4.4. Samspillet mellem den strukturelle, neurale og muskulære komponent af forreste korsbånd: ACL refleksbue til haserne ACL refleksbuen er et neuromuskulært feedbacksystem, hvorved en belastning af ACL fører til aktivering af hasemuskulaturen. Formålet med denne refleksbue er at beskytte ACL mod anterior trækbelastning, ved hasernes beskyttende posterior trækretning. Fortløbende nævnes forskellige studiers fund i relation til denne refleksmekanisme imellem haserne og ACL. Tsuda, Okamura, Otsuka, Komatsu, & Tokuya (2001) målte forskellen på EMG aktiviteten i hasemusklerne hos 9 raske mennesker. Korsbåndet blev elektrisk stimuleret i den normale tilstand, og igen efter en lokalbedøvende indsprøjtning i knæleddet. Resultaterne viste øget EMG aktivitet i hasemuskulaturen, ved den normale tilstand når korsbåndet blev stimuleret. Derimod fandt de ingen aktivitet i det bedøvede knæ. Et andet studie udførte af Beard, Kyberd, O'Conner, Fergusson, & Dodd (1994), undersøgte, hvor lang tid det tog fra man lavede et anterior træk i tibia, før haserefleksen blev aktiveret. Resultaterne viste en markant forsinkelse i det skadet ACL, såvel som forbindelse imellem den forsinkede aktivering og funktionel instabilitet. 11

16 Vi mener derfor at ACL rekonstrueret TD i dette studie, vil have svækket afferente signaler fra ACL grundet rekonstruktion. Refleksbuen er derved blevet påvirket, og den beskyttende refleksbuefunktion er forringet og/eller forsinket. Man kunne forestille sig at KT, muligvis kan facilitere haserne til en øget kraftudvikling af haserne, som derved kan støtte op om den forringede refleks. SM 4.6 Reflektorisk inhibering Hurley og Newham (1993) definerer reflektorisk inhibering som en process hvor abnorm afferent information fra et beskadiget vævsområde, resulterer i nedsat motor drive til den omkringliggende muskulatur. I dette studie har TD'ne fået rekonstrueret ACL. Det kan tænktes at der i den forbindelse er sket en reflektorisk inhibering pga. den efterfølgende hævelse, inflamation og smerte i området. Der vil altså være en forstyrrelse i nervesignalerne som vil forringe knæets aktive stabilitet. I denne forbindelse kan man forestille sig at KT muligvis kan facilitere musklen og derved kompensere for forstyrrelsen i nervesystemet. NS 4.7 Motivation Motivation spiller en afgørende rolle, når man måler en persons maksimale præstation. En sådan test, der afhænger af motivation, er mindre reproducerbar og de indsamlede data vil være mindre valid (Beyer & Magnusson, 2003). Motivation påvirkes af mange faktorer, fx verbale tilråb og stemmelejet, samt kropssprog hos testeren (McNair, Depledge, Brettkelly & Stanley, 1995). BVJ I dette studiet er der i forsøgsproceduren, forsøgt at minimerer disse faktorer som kan påvirke resultater. Dette gjorde vi ved at indtale kommandoen på MP3 optager, så stemmelejet var stabilt. Man kan forestille sig at en del af KT'ns effekt skyldes placeboeffekt, da tapen anvendes blandt professionelle sportsfolk, fremkommer i smarte farver og pålægges af en behandler med stor tiltro til tapens effekt. SM 12

17 4.8 Motorisk læring Beyer & Magnusson (2003) mener at TD til en vis grad kan lærer selve udførelsen af testen, fx kan der være tale om en styrke- eller funktionsmåling, hvor personen skal udføre en fysisk test. De beskriver at der vil forekomme en indlæring ved testgentagelse efter en kort pause. Dette kan betyde, at TP opnår bedre resultater ved testens gentagelse, selvom personen ikke har forbedret sin styrke eller funktion. For at minimere fejlkilden, kan man lade testpersonen udføre et tilvænningsforsøg, som ikke tæller med i resultaterne. På baggrund af dette valgte vi i forsøget, at udføre tre prøveforsøg inden den egentlige dataindsamling. Dette uddybes under metodeafsnittet. Fejlkilden kan også minimeres med randomisering af interventions rækkefølge imellem deltagere. NS 5. Materiale og metode 5.1 Videnskabsteoretisk udgangspunkt Dette studie er et eksperimentelt studie, der ud fra en standardiseret protokol objektivt undersøger, hvorvidt der er forskel på den maksimale isometrisk kraftudvikling i hasemuskulaturen med- og uden KT. Det følgende afsnit bygger på Thurén (2008) som beskriver den grundlæggende fremgangsmåde i det kvantitative paradigme. Det kvantitative paradigme har sine rødder i positivismen, som udspringer fra August Comte. I kvantitativ forskning beskæftiger man sig med logisk positivisme, eller logisk empirisme. Det vil sige, at de videnskabelige problemer skal løses ved hjælp af vores logiske tænkning og indlæring fra livet. Birkler (2006, s. 124) skriver med andre ord, at et paradigme skaber grundlaget for et fælles videnskabeligt arbejdsmønster, som former nogle standarder for bedømmelse af viden. Igennem et paradigme, skabes der overblik og systematik samt fælles arbejdsmønster for, hvordan der tolkes på udregninger og konkluderes videnskabeligt på målinger. Ved brug af det kvantitative paradigmes retningslinjer, er der to hovedpunkter; reliabilitet og validitet. Disse to retningslinjer omfatter, hvorvidt målingerne er pålidelige (Thúren, 2008). BVJ Moderne forskningsmetoder er dannet på grundlag af det kvantitative paradigme. Forskning er skabende og danner et systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige viden, som i dette studie, vedrører mennesker og samfundet. SM 13

18 5.2 Hypoteser Vi benytter den hypotetisk deduktive metode i dette studie. Herunder opstilles to hypoteser; H 1 og H 0. Den hypotese man ønsker at bekræfter, kalder man H 1. For at bekræfte denne hypotese, uden at kunne konstatere en endegyldig sandhed, vælger man at lave en H 0 hypotese, som har den modsatte påstand. Man forsøger at forkaste H 0 -hypotesen, for derigennem at bekræfte H 1 -hypotesen. Denne hypoteseform tager udgangspunkt i Karl Poppers teori (Thisted, 2010). Kan det ikke lade sig gøre at forkaste H 0 -hypotesen, kan vi kalde hypotesen en provisorisk sandhed. Udføres forsøget flere gange og sammenlignes resultaterne, kan det give et udtryk om sandsynlighed, men man kan aldrig opnå 100 % vished (Thúren, 2008, s. 29). SM 5.3 Projektforløb Udvælgelse af testdeltagerne Vi valgte at udføre dette studie med ACL rekonstruerede patienter, da disse har gavn af en øget muskelkraft i haserne, for at øge deres knæstabilitet og effektiviserer deres rehabiliteringsforløb. Vi opstillede følgende inklusion- og eksklusionskriterierne for de rekrutterede TD til forsøget: Inklusionskriterier: Over 18 år ACL rekonstruerede patienter med graft fra m. semitendinosus (3 til 12 måneder efter operationen) Minimum 3,5timer ugentlig træning (gå, cykle, fitness, mm.) Eksklusionskriterier: Skader i hofte, lyske og knæ indenfor de sidste 6 måneder Smerter i hofte, lyske og knæ på forsøgsdagen. Generelle sygdomme, som kan påvirke det fysiske niveau (fx diabetes, gigt, lungeeller hjerte/karsygdomme) Graviditet 14

19 Muskeløm eller intensiv træning 2 dage før deltagelse i forsøget Maksimalt 10 grader nedsat ekstension i knæet BVJ Fysioterapeuterne på rekrutteringsstederne, sørgede for at TD ne til forsøget, opfyldte kriteriet om knæets ekstensionsgrader. Ligeledes blev patienter med smerte ekskluderet, da smerter under forsøget ville påvirke resultaternes udfald og gøre de indsamlede data upålidelige. Vi valgt at teste TD'ne 3-12 måneder efter deres operation, af hensyn til knæet opheling efter operationen. Vi kontaktede to genoptræningscentre i København, for at rekruttere TD til studiet. På rekrutteringsstederne lavede vi en kort fremlæggelse af studiet samt uddelte flyers til de interesserede (bilag 4). Fra de to rekrutteringssteder havde flertallet af patienterne grafttypen m. semitendinosus. På baggrund af dette valgte vi, at ekskludere de patienter som ikke havde denne grafttype, for at skabe en mere homogen gruppe. Vi valgte at ekskludere TD, som havde anden skade i knæ, lyske eller hofte, for at eliminere andre skaders påvirkning af testresultaterne. Inden selve testdagen modtog TD'ne et informationsbrev om studiet (bilag 5). På testdagen udfyldte de en samtykkeerklæring (bilag 6), spørgeskemaet (bilag 7) og modtog mundtligt information om forsøgsfremgangen. SM 15

20 5.3.2 Testdeltagernes data Figur Flowchart viser fordelingen af TD'er som henholdsvis deltog og udeblev fra testene, samt hvor mange der gennemførte. I studiet gennemførte 16 TD er forsøget, ud af 27 rekrutterede. De 11 ekskluderet TD er, udeblev af forskellige årsager (se flowchart). Disse blev ikke medregnet i databearbejdningen. Se bilag 8 for TD nes data. 10 TD er blev opereret i venstre knæ og 6 i højre knæ. Fordelingen imellem kønnene var 7 kvinder og 9 mænd. Aldersintervallet for alle TD ligger fra år, med et gennemsnit på 27 år. Aldersintervallet for mænd gik fra år, med et gennemsnit på 23 år. Kvindernes aldersinterval gik fra år, med et gennemsnit på 33 år. 16

21 TD'ne var i gennemsnit aktiv 8 timer om ugen. Timeantallet varierende fra 4-15 timer. Fordelingen af TD nes sportsgrene viste at flertallet spillede fodbold (6 personer), løb (6 personer) eller dyrkede cykling (5 personer). Alle 16 TD var imellem uger efter deres operation, dvs. i gennemsnit 22 uger. Kraftudviklingen i haserne på opereret ben, var nedsat ift. ikke opereret ben, blandt 11 af TD ne. De resterende 5 TD er præsterede altså større kraftudvikling i det opererede sammenlignet med det raske ben. NS Pilotforsøg Der blev udført 8 pilotforsøg, for at tilpasse forsøgsopstilling. Vi besluttede, at TD'ne skulle lave to submaksimale og en maksimal isometrisk kontraktion bilateralt, for at opnå motorisk læring inden dataindsamlingen (se mere om motorisk læring under teoriafsnittet). I K. Thorborgs artikel om HHD (Thorborg, Petersen, Magnusson, Hölmich, 2010) udførtes en submaksimal og en maksimal isometrisk gentagelse inden data indsamlingen. Ud fra pilotforsøgene, valgte vi at udføre to submaksimale gentagelser og en maksimal gentagelse. Vi overvejede testernes placering i forsøgslokalet, ift. logistik, opgaver og minimerer påvirkning af TD. Vi indtalte kommandoerne til TD'ne på en MP3optager, for at skabe en ensartet kommando. Optagelsens varede præcis 5 sekunder (bilag 9). Denne tidsperiode blev bestemt, da vi oplevede at TD ne behøvede de 5 sekunder for at generere maksimal kraftudvikling. Lydfilen blev afspillet ved TD'nes hoved, så det var nemmere at høre. Igennem indbyrdes diskussion og feedback fra TD'ne, valgte vi at formulere kommandoen således: Pres imod så hårdt du overhovedet kan, uden at sparke. Herved pressede TD'ne mere jævnt og målingerne på det HHD blev mere valide. Under pilotforsøgene blev der fra start, kun tildelt prøveforsøg til det opererede ben. Dette ændrede vi, så begge ben fik tre prøveforsøg for at have samme vilkår for indlæring. Flere af TD'ne under pilotforsøget gjorde opmærksom på, at de ville kunne yde mere, hvis de fik verbal opmuntring under forsøget. Dette blev fravalgt for, at bibeholde standardiseringen af testprotokollen. Alle tre tester i lokalet havde neutralt farvet træningstøj på, for at have mindst mulig påvirkning på TD'nes motivation eller opmærksomhed. NS 17

22 5.3.4 Testprotokol For at gøre studiet reproducerbart og standardiseret, blev der opsat faste parametre for; opmåling af pejlepunkter på TD, udgangsstillinger for TD, kommandoer og testernes påklædning og placering i rummet. Testerne havde før forsøgsdagen gennemgået 8 pilot forsøg og derved fået erfaring med brugen af det HHD, udregning af tapelængder og anvendelse af dataindsamlingskemaet (bilag 10). Studiets tre ophavsmænd, omtales fremover som: tester 1, tester 2 og tester 3. Tester 1 havde kontakt med TD og udførte styrkemålingerne med det HHD. Tester 2 assisterede tester 1, og styrede tid og afspilleren. Tester 3 klippede tape og registrerede data. Billede Placering af testerne i lokalet. Testprotokollen forløb som følgende (bilag 9): Samtykkeerklæring og spørgeskema blev udfyldt som det første, efter TD s ankomst. TD klædte om til shorts og lagde sig på briksen, hvorefter tester 1 optegnede og afmålte de relevante pejlepunkter. TD placeret rigtig på briksen ift. de afmålte punkter, og modtog instruktion til prøveforsøgenes udførsel. Til selve dataindsamlingen skulle TD udføre fire styrketest a fire gentagelser. En styrketest på det raske ben uden tape og tre styrketest på de 18

23 opererede ben uden tape, med KT1 og KT2. For at mindske udtrætning, fik TD'ne 30 sekunders restitutionstid imellem hver af de fire gentagelser i hver styrketest inspireret af Thorborg, Serner, Petersen, Madsen, Magnusson & Hölmich (2010). Derudover var der 5 minutters pause imellem hver styrketest. I tilfælde af at sidste måling var den højeste blandt de fire gentagelser, blev der udført en ekstra måling. Dette gjorde vi for at sikre os, at vi fik indsamlet TD s maksimale præstation. Data blev først analyseret efter alle TD ne var testet. Rækkefølgen af interventionerne i forsøget blev randomiseret for de 16 TD, for at mindske bias som motorisk læring, motivation eller udtrætning. Fordelingen så ud som følgende: Tabel Rækkefølge af intervention og fordeling Rækkefølge af intervention Antal TD NT, KT1, KT2 2 KT2, KT1, NT 3 NT, KT2, KT1 3 KT2, NT, KT1 3 KT1, KT2, NT 3 KT1, NT, KT2 2 Der var tre interventioner i forsøget (NT, KT1 og KT2). Dette skabte 6 kombinationsmuligheder som er illustreret i nedenstående tabel. Det ville være en fordel at kunne fordele TD ligeligt blandt de 6 interventionsmuligheder. Derfor ville et antal på 18 rekrutterede TD, været optimalt. Vi rekrutterede kun 16 TD. To af interventionsrækkefølger blev derfor kun testet to gange. TD ne blev fordelt blandt interventionsrækkefølgerne ved randomiseret lodtrækning. SM 19

24 5.3.5 Håndholdt dynamometer (HHD) Et studie af K. Thorborg viste at det HHD er et reliabelt apparat til målinger af muskelstyrken i UE (Thorborg et al., 2010). På baggrund af dette studie valgte vi, at anvende det HHD til at måle den isometriske muskelkraft i haserne. Vi anvendte JTech PowerTrack II Commander, udlånt af fysioterapeutskolen i København. Kraftudviklingen registreres af en trykfølsom transducer, som ved hjælp af en konkav applikationspude opfanger peak force. Transduceren er forbundet via en ledning til Commander Wrist Unit, der viser måleresultatet på en lille skærm. Vi indstillede det HHD til at vise kraftudviklingen i N, med en tærskelværdi på 13,2 N. Dette Billede Håndholdt betød at det HHD først registrerede data, ved en belastning over dynamometer, HHD. 13,2 N. Dette var nødvendigt, da vi skulle påsætte det på dynamometerlinjen, uden at det begyndte at registrere data inden forsøgets start. Imellem hver styrketest kalibrede vi apparatet, for at sikre os præcise målinger. NS Applikation af Kinesiotape For at skabe den faciliterende effekt med KT1, skulle tapen pålægges med 25-50% stræk. Da tapen er strakt 15-25% når det sidder på bagpapiret, betød dette at vi skulle strække tapen yderligere ved påsætning. Dog var dette svært at præcisere, da der ikke er beskrevet en formel til udregning af tapelængder i Kase s bog (Kase et al., 2003). For at standardiserer strækket af tapen, valgte vi at klippe de to I - tapestykker: Tuber ischiadicum til pes anserinus (mm. semitendinosus, langt tapestykke): Den opmålte afstand på TD blev fratrukket 3 cm inden klipning og strukket mellem pejlepunkterne ved påsætning. Tuber ischiadicum til caput fibula (m. biceps femoris, kort tapestykke): Den opmålte afstand på TD blev fratrukket 2 cm inden klipning og strukket mellem pejlepunkterne ved påsætning. BVJ 20

25 5.3.7 Opmålinger til apparat- og tape placering Tester 1 startede med at markerer et kryds foran og bagpå det opererede ben, for nemmere at kunne genkende det under styrketestene. Derefter blev følgende punkter afmærket til tapepåsætning: Tuber ischiadicum Pes anserinus (hæfte for m. semitendonosus) Caput fibula (hæfte for m. biceps femoris) 5 cm proksimalt for toppunktet af den mediale malleole. Her blev der tegnet en linje på tværs af underbenet, omkring begge ankler, hvor det HDD blev placeret under testen. Denne linje kaldte vi dynamometerlinjen i studiet Afstanden fra dynamometerlinjen til processus calcanius, afmærkes proksimalt fra dynamometerlinjen. Denne linje kaldte vi brikslinjen. Billede Afmærkning af tuber ischiadicum Billede Afmærkning af pes anurinus. 21

26 Billede Afmærkning af caput fibua Billede Afmærkning 5cm proximalt fra den mediale malleon. Billede Opmåling fra calcaneus til linjen 5cm proximalt fra den mediale malleon. Billede Afmærkning af "dynamometer linjen". 22

27 Efter afmærkningen, målte tester 1 følgende afstande: Tuber ischiadicum til pes anserinus (mm. semitendinosus, langt tapestykke) Tuber ischiadicum til caput fibula (m. biceps femoris, kort tapestykke) Måleresultaterne blev videregivet til tester 3, som herpå udregnede og klippede tapelængderne. Tapestykkerne blev overbragt til tester 1 som påsatte dem ud fra de afmærkede punkter, med hjælp fra tester 2. SM Billede Påsætning af KT1 i SLR. 23

28 5.3.8 Udgangsstilling under styrketesten Under forsøget fikserede TD sig selv ved at holde fast i brikskanten ud for skuldrene og er opmærksom på ikke at løfte hoften fra briksen. På afspilleren blev der afspillet følgende kommando: Værsgo, pres pres pres pres, slap af hvorved TD udførte en maksimal isometrisk muskelkontraktion. For mere uddybende beskrivelse om testprotokollen se bilag 9. Billede Kendte fejlstillinger. Testgentagelsen blev diskvalificeret hvis hoften blev løftet fra briksen, eller hvis hænderne ikke greb om brikskanten ud for deres hoved. Derudover må tester 1 ikke flektere i albuerne, når TD pressede mod det HHD. NS 24

29 5.4 Litteratursøgning For at finde relevant litteratur til studiet, er der søgt i databaserne: PubMed, Cinahl, PEDro og Cochrane. Der er også indhentet litteratur fra hjemmesiderne: fysio.dk, kinesiotaping.com og google.com. Søgninger foregik i perioden februar, Der blev ikke foretaget afgrænsninger af sprog, år og målgruppe, grundet den meget sparsomme litteratur på området. Tabel 5.4 viser et eksempel på en søgning i PubMed og MeSH, hvor vi har anvendt det boolske operator AND, OR og brugt fraser og trunkering. Bilag 11 om søgehistorikken fra søgning i Pubmed, vedlægges som eksempel på anvendelse af søgematrixen. OR OR OR OR *Kinesiotap* AND *Muscle* AND Anterior Cruciate Ligament [MeSH Term] AND *Hamstring* *Kinesio tap* ACL Tabel 5.4 Eksempel på en søgematrix. De lodret bokse forbindes med ordet OR, og de vandret forbindes med AND. Ud fra litteratur søgningen, fandt vi kun ti artikler som omhandler KT s effekt på muskelkraft og aktivitet. Disse blev udvalgt til kvalitet og evidensvurdering. For at skabe en oversigt over evidensen af den indsamlede litteratur, havde vi samlet de fundne artikler i et skema (bilag 12). En kort opsummering af hver artikels indhold og formål kan desuden ses i bilag 13. BVJ 5.5 Kvalitetsvurdering For at kvalitetsvurdere et studie, analyserer man den interne validitet. Intern validitet er sandsynligheden for, at de rapporterede effekter skyldes interventioner og ikke andre forhold. Under vurdering af de udvalgte artikler, har vi anvendt PEDro-skalaen (Physiotherapy Evidence Database - ro). Skalaen anvendes til at vurdere kliniske forsøg og kan benyttes til randomiserede kontrollerede forsøg, såvel som undersøgelser med andet studiedesign. PEDroskalaen (2011) indeholder en tjekliste med 11 kriterier. Der gives 1 point for hvert opfyldt kriterium. Des højere pointsum, des bedre kvalitet. Alle de udvalgte artikler blev vurderet til, at have lav kvalitet og intern validitet, i henhold til skalaen (se tabel 5.5 pedro vurdering). Ingen af artiklerne anvendte modellen for et RCT (Randomised controlled trial). Kun artikkelnr. 1 og 2 randomiserede TD ne. Ingen af studierne var udført triple blindet. Artikelnr. 25

30 1 var det eneste forsøg der benyttede intention-to-treat analyse, og hvor observatør/databehandleren var blindet. Artikelnr. 2 var det eneste forsøg med både interventions- og kontrolgruppe. SM Tabel 5.5 De 10 udvalgte artikler bedømt med PEDro skalaen PEDro Kriterier Forfattere af artikel 2. Randomiseringen 3. Skjult randomiseringen 4. Testdeltagere karakteristika 5. Testdeltagere blindet 6. Behandler blindet 7. Databehandler blindet 8. Testdeltagere frafald 9. Intention-to-treat analyse 10. Resultaterne baseret på forskel mellem interventioner. 11. Resultaterne præsenteret 1. Hsu et el. (2009) Schneider et al. (2010) Chang et al. (2010) Slupik et el. (2007) Murray (2000) Fu et el. (2008) Yasukawa et al. (2006) Vithoulka et al. (2010) Chen et al. (2007) Osterhues (2004) med punktestimat og med variation SUM Tabel 5.5 viser en oversigt over kvalitetsvurderingen af de udvalgte artikler. 5.6 Evidensvurdering Til vurdering af evidensniveauet for de udvalgte artiklerne, anvendte vi en skala opbygget af 4 niveauer, som er udformet af Van Poppel, Koes, Smid og Bouter (1997). Niveau 1 er stærk evidens, 2 er moderat, 3 er begrænset og niveau 4 er ingen evidens. Den samlede analyse af artiklerne blev vurderet til niveau 4, da ingen af dem har anvendt RCT. To af studier (nr. 2 og 3) anvendt CCT modellen. Der er modstridende resultater af undersøgelsesfund. NS 26

31 5.7 Etiske overvejelser Det følgende bygger på Helsinki-deklarationen (Den 52. Verdenslægeforsamling, 2000). Verdenslægeforsamlingen har udarbejdet deklarationen, som en redegørelse for etiske principper. Deklarationen er udarbejdet for at vejlede læger og andre behandlere, der deltager i medicinsk forskning med mennesket som forsøgspersoner. Denne beretter, at en moralsk handling er uafhængig af handlingens konsekvenser og beskytter fagpersoner som fx. fysioterapeuter. Målet er at sikre individuelle rettigheder og patientens helbred. Sundhedsarbejdere som fysioterapeuter har tavshedspligt, for at sikre TD'nes personlige oplysninger ikke videregives eller oplyses. Dette efterlever vi i studiet ved at bibeholde TD nes data anonymt i dette skriftlige produkt. Den KT der anvendes i studiet, er sponsoreret af SportsPharma A/S og kinesio-online.dk. Trods denne støtte, er studiet uafhængigt af sponsorerne. Resultaternes udfald påvirkes derfor ikke af disse sponsorer. BVJ 5.8 Statistisk metode Der er forskellige måder at opdele data på. I dette studie anvender vi den stærkeste af måleskalaerne, ratio-interval skalaen. Vores data hører ind under denne skalatype, da vi har målt muskelkraften i N, som er en kontinuerlig talværdi, med en konstant afstand mellem dataenhederne (Lund & Røgind, 2007). Vi har benyttet statistik programmet JMP 8,0,2 (Copyright 2009 SAS Institute Inc.) til beregning af de indsamlede data. Apparatet er stillet til rådighed af uddannelsesstedet, PH Metropol. Da vi testede effekten af tre interventioner på hver TD, anvendte vi parret-t test og matched pairs test, til udregning af forskellen imellem de forskellige interventioner. Med disse tests beregnede vi hvor langt middelværdien af de målte data differensierede fra nul. Ved udregning med de to tests, fremkom en p-værdi, som angiver sandsynlighed for at den fundne forskel er fundet ved en tilfældighed. Er p-værdien over 0,05, kan H 0 -hypotesen ikke forkastes, og viser dermed 95% sikkerhed for at der ikke er forskel på de sammenlignede data (Lund et al. 2007). For at udregne p-værdier skal det vurderes, om data skal analyseres med en 27

32 parametrisk eller en non-parametrisk test. Ud fra JMP 's parametriske test (goodness of fit), kan vi ikke afvise at vores data ikke er normalfordelt. SM 6. Resultater På baggrund af indsamlet data for stikprøven (bilag 14) og via. statistiske analysemodeller beskrevet i statistikafsnittet, har vi beregnet: Forskellen imellem NT og KT (udregnet med Matched pairs test) Forskellen imellem de to tapeteknikker, KT1 og KT2 (udregnet med Parret-t test) Forskellen i kraftudvikling imellem den første og sidste styrketest i forsøget (udregnet med Parret-t test) Som beskrevet i metodeafsnittet, kan vi ud fra den parametriske test ikke afvise at vores data ikke er normalfordelt. I følgende afsnit besvares hver af de tre hypoteser: 6.1 Hypotese 1: Forskellen imellem NT og KT H 1 : Der er forskel imellem NT og KT s (KT1 eller KT2) effekt på kraftudvikling i hasemuskulaturen. H 0 : Der er ikke forskel imellem NT og KT s (KT1 eller KT2) effekt på kraftudvikling i hasemuskulaturen. Figur og tabel nedenfor illustrerer forskellen imellem kraftudvilkingen ved NT og KT. Det kan ses at gennemsnittet for NT og KT for hver enkelt TD, går fra 180N til 325N. Heraf kan vi se, at der er en stor spredning blandt TD nes måleresultater. Den gennemsnitlige difference imellem data fra KT og NT, er 7N. Dette tal er tæt på 0N. Forskellen imellem KT og NT er derfor meget lille. Den gennemsnitlige forskel imellem NT og KT (7N) ligger med 95% sikkerhed indenfor CI (-7N til 21N). P-værdien i dette forsøg er beregnet til 0,30, hvilket NS er over de accepterede 0,05. Vi kan derfor ikke afvise H 0. 28

33 Figur Forskellen imellem NT og KT. X-aksen: Gennemsnit af KT og NT i Newton. Y-aksen: Difference imellem NT og KT i Newton. Den røde streg angiver mean differencen. De stiplede streger viser confidens intervallet (CI) for stikprøven (upper og lower 95%). Tabel Forskellen imellem NT og KT. NT gennemsnit (N) KT gennemsnit (N) Forskel imellem gennemsnit (N) Lower CI (N) Upper CI (N) P værdi ,30 Gennemsnittet for NT og KT er henholdsvis 239N og 246N. Forskellen imellem gennemsnitterne er 7N (CI95% = -7N til 21N). P-værdien er 0.30N. 6.2 Hypotese 2: Forskellen imellem tapeteknikker H 1 :Der er forskel imellem KT1 og KT2 s effekt på kraftudvikling i hasemuskulaturen. H 0 :Der er ikke forskel imellem KT1 og KT2 s effekt på kraftudvikling i hasemuskulaturen. 29

34 Figur og tabel nedenfor illustrerer forskellen imellem KT1 og KT2. Cirkeldiagrammet i figur viser, at der er en meget lille afvigelse imellem gennemsnittet af henholdsvis KT1 og KT2, og den fælles middelværdi. Det indikerer en meget lille forskel imellem de to tapeteknikker. Den gennemsnitlige forskel imellem KT1 og KT2 (6N) ligger med 95% sikkerhed indenfor CI (-31N til 42N). Forskellen mellem KT1 og KT2 er beregnet BVJ til en p-værdi på 0,75, hvilket er over de accepterede 0,05. Vi kan derfor ikke afvise H 0. Figur Forskellen imellem NT, KT1 og KT2. X-aksen: Tapeteknik: NT, KT1 og KT2. Y-aksen: Kraft i N. Den vandrette streg viser den fælles middelværdi (mean) for de tre tapeteknikker. Cirkeldiagrammet viser, hvordan gennemsnittet afviger fra den fælles middelværdi (mean) for de tre tapeteknikker. Tabel Forskellen imellem NT, KT1 og KT2. Tapeteknik Gennemsnit af tapeteknik (N) Sammenligning af tapeteknikker Forskel imellem gennemsnit (N) Lower CI (N) Upper CI (N) P værdi NT 240 KT1/KT ,75 KT1 242 NT/KT ,84 KT2 236 NT/KT ,90 Gennemsnittet for NT, KT1 og KT2 er henholdsvis 240N, 242N og 236N. Forskellen imellem gennemsnitterne er henholdsvis KT1/KT2 6N (CI95% = -31N til 42N), NT/KT2 3N (CI95% = -33N til 40N) og NT/KT1 2N (CI95% = -34N til 38N). P- værdier for NT, KT1 og KT2 er henholdsvis 0,75, 0,84 og 0,90. 30

35 6.3 Hypotese 3: Forskellen i kraftudvikling imellem den første og sidste styrketest: H 1 :Der er forskel i kraftudvikling i hasemuskulaturen imellem den første og sidste styrketest. H 0 : Der er ikke forskel i kraftudvikling i hasemuskulaturen imellem den første og sidste styrketest Figur og tabel nedenfor illustrerer forskellen imellem kraftudvikling imellem den første og sidste styrketest. Cirkeldiagrammet i figur viser, at der er en meget lille afvigelse imellem gennemsnittet af henholdsvis første og sidste styrketest, og den fælles middelværdi. Det indikerer en meget lille forskel mellem de to styrketests. Den gennemsnitlige forskel imellem første og sidste styrketest (15N) ligger med 95% sikkerhed indenfor CI (-21N til 50N). Forskellen imellem første og sidste styrketest er beregnet til en p- SM værdi på 0,40, hvilket er over de accepterede 0,05. Vi kan derfor ikke afvise H 0. Figur Forskellen imellem første, anden og tredje styrketest. X-aksen: styrketest. Y-aksen: kraft i N. Den vandret steg viser den fælles middelværdi (mean) for de tre styrketest; cirklerne viser hvordan gennemsnittet afviger fra den fælles middelværdi (mean) for de tre styrketest. 31

36 Tabel Forskellen imellem første, anden og tredje styrketest. Styrke test Gennemsnit af styrketest (N) Sammenligning af styrketest Forskel imellem gennemsnit (N) Lower CI (N) Upper CI (N) P værdi Første 247 Første/Tredje ,40 Anden 237 Første/Anden ,60 Tredje 232 Anden/Tredje ,75 Gennemsnittet for første, anden og tredje styrketest er henholdsvis 247N, 237N og 232 N. Forskellen imellem gennemsnitterne er henholdsvis første/tredje 15N (CI95% = -21N til 50N), første/anden 9N (CI95% = -26N til 45N) og anden/tredje 5N (CI95% = -30N til 41). P-værdier for første/tredje, første/anden og anden/tredje er henholdsvis 0,40, 0,60 og 0, Metodediskussion 7.1 Standardiseret pålægning af tapen Inden studiets start fik vi undervisning af K. Seest i påsætning af de to tapeteknikker, KT1 og KT2. Derudover fik vi erfaring med tapeteknikkerne i de foregående pilotforsøgende. På grund af vores begrænsede erfaring kan det derfor tænkes at tapen blev pålagt med større variation, end hvis en erfaren behandler havde gjort det. Vi forsøgte, at minimere den variation ved at standardiserer udregningen af tapelængderne. (se mere under metode) BVJ 7.2 Håndholdte dynamometer som måleredskab Måleredskabet er testet validt og reliabelt, som nævnt i metode afsnittet. Fejlmålinger kan stadig opstå, hvis transduceren placeres forkert ift. dynamometer linjen på TD's ben. Under pilotprojektet erfarede vi, at TD's maksimale kraftudvikling blev forstyrret, hvis tester 1 pålagde det HHD med for stort tryk mod TD's ben. For at standardisere styrkemålingen med det HHD, kunne vi med fordel have fikseret måleren med et bælte til gulvet. Det var desværre ikke muligt at skaffe en sådan sele til studiet. Tidligere studier som har undersøgt KT s effekt på en muskelkraftudvikling, har anvendt en EMG måler til dataindsamling. Det er muligt at resultaterne havde været anderledes, hvis vi havde anvendt dette måleredskab, da man heraf registrere den neurale fyring i musklen i modsætningen til musklens kraftudvikling som i dette studie. SM 32

37 7.3 Motivation På genoptræningscentret hvor vi rekrutterede TD til forsøget, lagde vi i præsentationen af forsøget vægt på KT s positive egenskaber. Vi gjorde dette for at vække interesse for projektet og derved skaffe TD til studiet. Denne præsentation med vægt på tapens positive egenskaber, kan have skabt en motiverende indstilling til tapens effekt for TD. Dette kan have påvirket resultaterne i studiet, da det kunne øge TD s præstation (placebo effekt) under styrkemålingen og derved give bias i målingerne. Vi havde bevidst valgt en neutral indspilning af pres -kommandoen med et jævnt stemmeleje, for at undgå at motivere TD ne i positiv retning under styrketesten. Modsat kunne denne fremgang også demotivere TD'en, da lydfilen efter få gentagelser muligvis virkede triviel og kedelig. Forsøget bestod af fire kontinuerlige styrketest af fire gentagelser, med samme procedure, kommandoer, bevægelser mm. TD'en lå altså i samme stilling i ca. en halv time og udførte gentagende isometriske muskelkontraktioner i haserne. Det er tænkeligt at TD's motivation og arousal niveau faldt undervejs, da forsøgets udformning var meget ensformigt. Vi beholdte dog denne fremgang og undgik stimulering eller afbræk fra proceduren, da vi endnu engang ønskede at undgå motivation og påvirkning af styrkemålingerne. Hvis dette udgør en bias i resultaterne, vil den være konsistent i alle forsøgende, da vi randomiserede rækkefølgen af interventionerne. NS 7.4 Facilitering når tapen påsættes og afrives Ved påsætning og aftagning af tapen imellem styrketestene, kan det tænkes at der opstod en facilitering af haserne. Vi forsøgte at mindske påvirkningen, ved at vente 5 minutter fra påsætning af tapen til selve testen startede. Desuden forsøgte vi at påsætte tapen blidt, uden for mange strøg og gnub, over tapen. Effekten af afrivningen af tapen var dog svær at minimere, da den klistrede sig kraftigt fast til huden. Opererede ben blev yderligere faciliteret ift. det raske ben, inden forsøgets start, da det skulle barberes. Denne faktor skal også medtænkes, når resultaterne vurderes. BVJ 33

38 8. Resultatdiskussion 8.1 Forskellen imellem NT og KT For at sammenligne NT med KT, valgte vi at anvende den højeste kraftmåling blandt testdata fra KT1 og KT2, for hver TD. Resultaterne tyder på, at der ikke er forskel imellem NT og KT's effekt på den maksimale isometriske kraftudvikling i hasemuskulaturen, hos ACL opererede patienter. Resultatet understøttes af følgende to studier over KT effekt på haserne hos raske TD. Disse fandt ligeledes ingen effekt af tapen: Et studie af Hedeager, Nielsen & Hegge (2010), målt den isometriske muskelkraft umiddelbart efter påsætning, målt med et isokinetisk dynamometer. Et andet studie af Fu et al. (2000) målte den excentrisk og koncentrisk muskelkraft umiddelbart efter påsætning, målt med et isokinetisk dynamometer. I modsætningen til ovenstående studier, fandt disse tre studier en positiv effekt af tapen: Schnieder et al. (2010) målte effekten af KT2 inden og efter motion (tennis) på underarmens muskler, målt med et HHD. Slupik et al. (2007) fandt ikke en øjeblikkelig virkning af tapen, men en øget BEA efter timer, målt med EMG. Vithoulka et al. (2010) fandt en øget excentrisk kontraktionskraft af m. quadriceps med KT1, sammenlignet med placebotape, målt med et isokinetisk dynamometer. I modsætning til dette studie, fandt de tre ovenstående studier en positiv effekt af KT. De forskellige udfald af resultaterne kan skyldes variationen mellem forsøgenes design, deltagergruppe, måleudstyr mm.. SM 34

39 8.2 Forskellen imellem tapeteknikker Kase (2003) hævder at KT1 og KT2 påvirker musklen på hver sin måde, ved enten at forlænge eller forkorte musklen. Da vi har testet begge tapeteknikker på samme TD, burde vi have dækket os ind og anvendt den korrekte teknik med en af interventionerne. Som beskrevet fandt vi ingen forskel på de to tapeteknikker (statistisk validt resultat, grundet en høj p-værdi på (p = 0,75), når vi sammenlignede deres effekt. Dette var på trods af at størstedelen af TD havde nedsat muskelstyrke i opereret-ben ift. ikke-opereret ben. Deres muskulatur var altså svækket som Kase et al. (2003) foreskriver, og burde reagere på tapen ift. hans teori. BVJ Den inhiberende tape: Ingen andre studier har hidtil undersøgt forskellen imellem KT1 og KT2. Det har vi gjort som beskrevet i dette studie, dog uden positive fund. Blandt tidligere studer har kun et studie Schneider et al. (2010), undersøgt KT2 med et positivt udfald. Dette studie er kort nævnt i ovenstående afsnit. De testede KT's effekt på muskeludtræningen blandt 8 kvindelige og 6 mandlige tennisspillere. De målte den isometrisk muskelstyrke i underarmens ekstensorer, med et HDD, 30 min efter pålægning af tapen, og igen efter 2x65 tennisslag. De fandt frem til at muskelstyrken i underarmens ekstensorer var øget, efter TD havde trænet med tapen på. Vi kan relatere vores studie til deres, da de ligeledes anvendte det HHD til at teste den positive effekt. Forsøget adskiller sig dog fra dette studie, da de målte styrken efter en længere tidsperiode med tapen på samt i en anden muskelgruppe. SM 8.3 Forskellen i kraftudvikling imellem den første og sidste styrketest Man kunne forestille sig at faktorer som udtrætning, motivation og motorisk læring, ville ændre styrkemålingen fra den første og til sidste målinger i et forsøg. Denne ændring ville svække forsøgets interne validitet, da studiet i så fald ville være påvirket af systematisk bias. NS 8.4 Udtrætning Schibye & Klausen (2007) beskriver, at der under en isometrisk kontraktion udvikles mælkesyre i musklerne pga. det anerobe arbejde som opstår under den isometrisk kontrakion. 35

40 Vi havde derfor en hypotese om, at der undervejs i gentagelser vil ophobes mælkesyre i den arbejdende hasemuskulatur hvorved der vil opstå en udtrætningseffekt. For at minimerer udtrætning under forsøget, holdte vi som beskrevet 30 sekunders pause imellem hver gentagelse og 5 minutter pause imellem hver styrketest. BVJ 8.5 Motivationen I teoriafsnittet beskrives hvordan en test, hvis udfald påvirkes af motivation, er mindre reproducerbar og de indsamlede data mindre valide (Beyer & Magnusson, 2003). Vi havde inden forsøgets start, en hypotese om at TD's motivation ift. max præstation, ville falde undervejs. Dette overvejede vi da forsøget er ensformigt og vi som testere undgik at stimulere TD ne undervejs. SM 8.6 Motorisk læring I teoriafsnittet omtales den motoriske læring ved: når en ny bevægelse udføres, opstår der en læring ved de første gentagelser. Dette betyder at styrketestene forbedres, selvom hverken styrken eller funktionen forbedres (Beyer & Magnusson, 2003). I forsøget inddrog vi tre præforsøg, for at begrænse læringseffekten i vores data. Dog kan man forestille sig at der efter de første tre forsøg og gennem de næste 12 forsøg (3 styrketest af 4 gentagelser), ligeledes skete en læring af bevægelsen som kan afspejles i resultaterne. BVJ 8.7 Opsamling Som opsamling på de tre ovenstående afsnit, kigger vi på databeregningen. Dette resultat tyder på, at der ikke er en statistisk signifikant forskel imellem den første og sidste styrketest. Resultatet er statistisk validt, grundet en høj p-værdi på p = 0,41. Altså tyder vores resultater på at ingen af ovenstående faktorene har påvirket vores resultater. NS 9. Konklusion Målet med dette studie var at undersøge om KT har en effekt på den maksimal isometriske kraftudvikling i hasemuskulaturen, hos ACL rekonstrueret patienter, målt øjeblikkeligt efter påsætning. Studiet undersøgte forskellen imellem NT og KT (KT1 og KT2), de to 36

41 tapeteknikker KT1 og KT2, samt forskellen imellem den første og sidste styrketest i forsøget. Vi valgte at undersøge disse tre forhold, da vi mener resultaterne kan bidrage til at effektivisere fremtidens rehabilitering af ACL rekonstrueret patienter, samt udgøre en kritisk vurdering af tapens brug i praksis. Ud fra studiets databearbejdning, er der ikke fundet statistisk signifikant forskel i kraftudviklingen imellem NT og KT (p = 0,30), hvorved det ikke kan afkræftes, at KT ikke har en effekt på kraftudvikling i haser. Ud fra studiets databearbejdning, er der ikke fundet statistisk signifikant forskel i kraftudviklingen imellem de to tapeteknikker KT1 og KT2 (p = 0,75), hvorved det ikke kan afkræftes, at der ikke er forskel imellem de to tapeteknikker. Ud fra studiets databearbejdning, er der ikke fundet statistisk signifikant forskel i kraftudviklingen imellem den første og sidste styrketest i målingsrækkefølgen (p = 0,40), hvorved det ikke kan afkræftes, at der ikke er forskel imellem den første og sidste styrketest i haserne. På baggrund af vores resultater opfordrer vi behandlere, til at være kritiske overfor anvendelsen af tapen med et formål at øge kraftudvikling i hasemuskulaturen, hos ACL rekonstrueret patienter. FÆLLES 10. Perspektivering I litteraturen om KT's effekt på muskelkraft og aktivitet, er der ikke udført RCT studier med høj evidens. Der er derfor brug for mere forskning om tapen. Dog tillader rammerne for et bachelorprojekt ikke, et så stort studie, som dette kræver. Derfor kunne de fremtidige forsøg med fordel være en Ph.d., eller andet større forsøg. Vi håber ligeledes at dette studies resultater, kan bidrage til at præcisere og optimerer fremtidige studier om tapen. I de følgende afsnit giver vi vores foreslag til fremtidige studier om KT Andre applikationsteknikker Dette studie har benyttet kun en af de 7 forskellige applikationsteknikker. Det ville være interessant at undersøge, om en anden tapeteknik ville give et andet resultat. 37

42 10.2 Testdeltagerens subjektive oplevelse af tapens effekt kvalitativt studie: Da TD'ne havde gennemført styrketestene, spurgte vi dem om de oplevede en forskel i styrken ved de forskellige tapeteknikker. Samtlige deltagere svarede at de ikke kunne mærke nogen forskel. Den subjektive oplevelse af tapen kunne undersøges ved et kvalitativt studie, som kunne have til formål at undersøge TD s subjektive oplevelse med KT. I samme stil kunne man teste om der er sammenhæng mellem farvevalget af tapen og dens effekt. Man kunne opstille et forsøg, hvor man delte TD'ne op i to grupper. Den ene gruppe testes med den hudfarvede tape og den anden gruppe vælger selv farven på tapen. Herefter testes TD'ne. Et studie som dette ville kunne udtrykke påvirkningen af tapens farve og en evt. placeboeffekt Måleredskab: Tidligere studier har målt effekten af KT på BEA i muskler med EMG. Det lader til at være en mere præcis målemetode ift. HHD. Man kunne opstille et studie som dette, hvor data måles med EMG-måler, for at registre en evt. målbar effekt af tapen. FÆLLES 38

43 11. Litteraturliste Basette, G. C. & Hunter, R. E. (1990). The anterior cruciate ligament. Orthopedics. Beard, D. J., Kyberd P. J.,O'Connor J., J.Fergusson, C. M. & Dodd, C. A. (1994). Reflex hamstring contraction latency in anterior cruciate ligament deficiency. Orthopaedic Research Society, 12(2), s Beyer, N. & Magnusson, P. (2003). Målemetoder i fysioterapi. København: Munksgaard Danmark. Birkler, J. (2006). Videnskabs teori - en grundbog. København: Munksgaard Danmark. Bojsen-Møller, F. (2006). Bevægeapparatets anatomi. (12.udg.). København: Munksgaard Danmark. Buhl, A. (2004). Den aktuelle behandling af forreste korsbåndskader. Danske sportsmedicin, 1(8), s Brukner, P. & Khan, K. (2001). Clinical Sports Medicine (2. udg.). Australia: Mcgraw-Hill. Chang, H., Chou, K., Lin, J., Lin, C. & Wang, C. (2010). Immediate effect of forearm Kinesio taping on maximal grip strength and force sense in healthy collegiate athletes. Physical Therapy in Sport, 11(4), s Chen, W., Hong, W., Huang, T. & Hsu, H. (2007). Effects of kinesio taping on the timing and ratio of vastus medialis obliquus and vastus lateralis muscle for person with patellofemoral pain. Journal of Biomechanics, 40(2), s

44 Den 52. Verdenslægeforsamling (2000). Helsinki-deklarationen. Lokaliseret d. 12. maj 2011 på: wma_deklarationer/helsinki_deklarationen Direct-healthcare.com. (2011). Lokaliseret d. 19. april 2011 på: Dubinchiro.com. (2011). Lokaliseret d.5. maj 2011 på: 9/1-10 Fu, T., Wong, A., Pei, Y.,Wu, K., Chou, C. & Lin, Y. (2008). Effect of Kinesio taping on muscle strength in athletes. A pilot study. Journal of Science and Medicine in Sport, 11(2), s Fysio.dk. (2011). Lokaliseret d. 25. maj 2011 på: Girgis F. G., Marshall, J. L. & Al Monajem, A. R. S. (1975). The cruciate ligaments of the knee joint. Anatomical, functional and experimental analysis. Clinical Orthopaedics and Related Research. 106, s Hedeager, J.B., Nielsen, R & Hegge, J.A. (2010) Kinesiotape og kvindernes HQ ratio. Bachelor projekt. Hsu, Y., Chen, W., Lin, H., Wanga, W. & Shih, Y. (2009). The effects of taping on scapular kinematics and muscle performance in baseball players with shoulder impingement syndrome. Journal of Electromyography and Kinesiology, 19(6), s

45 Hurley, M., V. & Newham D., J. (1993). The influence of arthrogenous muscle inhibition on quadriceps rehabilitation of patients with early, unilateral osteoarthritic knees. British Journal of Rheumatology, 32(2), s Kase, K., Wallis, J., & Kase, T. (2003). Clinical therapeutic applications of the Kinesio taping method (2 udg.). Kinesio Taping Association. Kinesiotaping.co.uk. (2011). Lokaliseret d. 14. april 2011 på: Kinesiotaping.com. (2011). Lokaliseret d. 14. april 2011 på: Krogsgaard, M. R. (2002). Forreste korsbånd. Ugeskrift for læger, 164(9), s Lund, H. og Røgind, H. (2007). Statistik i ord. København: Munksgaard Danmark. McNair, P. J., Depledge, J., Brettkelly, M. & Stanley, S. N. (1996). Verbal encouragement: effects on maximum effort voluntary muscle action. British journal of sports medicin, 30(3), s Msd.com.(2011). Lokaliseret d. 20. maj 2011 på: paedicsports Murray, H. (2000). Effects of Kinesio Taping on Muscle Strength after ACL-Repair. Journal of Orthopedic and Sports Physical Therapy, 30(1), s Myklebust, G. & Risberg, M. A. (2002). Forreste Korsbåndsskader Rehabilitering med hovedvægt på neuromuskulær træning. Dansk Sportsmedicin, 2(6). 41

46 Nakedfoodcooking.com. (2011). Lokaliseret d. 10. april 2011 på: Osterhues, D. (2004).The use of Kinesio Taping in the management of traumatic patella dislocation. A case study. Physiotherapy Theory and Practice, 20, s PEDro-skala. (2011). Lokaliseret d. 14. april 2011 på: Schibye, B. & Klausen, K. (2007). Menneskets Fysiologi Hvile og Arbejde. (2. udg.). København: FADL s Forlag A/S s , Schneider, M., Rhea, M. & Bay, C. (2010). The Effect of Kinesio Tex Tape on Muscular Strength of the Forearm Extensors on Collegiate Tennis Athletes. Lokaliseret d. 14. april 2011 på: Schutte, M. J., Dabezies, E. j., Zimny, M. L. & Happel, L. T. (1987). Neural Anatomy of the Human Anterior Cruciate Ligament. The Journal of Bone and Joint Surgery. 69(2), s Słupik, A., Dwornik, M., Bialoszewski, D. & Zych, E. (2007). Effect of Kinesio Taping on bioelectrical activity of vastus medialis muscle. Preliminary report. Ortopedia Traumatologia Rehabilitacja, 9(6), s Sneppen, O., Bünger, C. & Hvid, I. (2006). Ortopædisk Kirurgi. (6. udg.). Foreningen af Danske Lægestuderendes Forlag. Thisted, J. (2010). Forskningsmetode i praksis Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. København: Munksgaard Danmark. Thurén, T. (2008). Videnskabsteori - for begyndere. 2. udgave. København: Rosinante. 42

47 Thorborg, K., Serner, A., Petersen, J., Madsen, T. M., Magnusson, P. og Hölmich, P. (2010). Hip Adduction and Abduction Strength Profiles in Elite Soccer Players. The American Journal of Sports Medicine, 39(1). s Thorborg, K., Petersen, J., Magnusson, S., P. & Hölmich, P. (2010). Clinical assessment of hip strength using a hand-held dynamometer is reliable. Scandinavian Journal of Medical Science in Sports. 20(3) s Tsuda, E., Okamura, Y., Otsuka, H., Komatsu, T. & Tokuya, S. (2001). Direct Evidence of the Anterior Cruciate Ligament-Hamstring Reflex Arc in Humans. The American Journal of sports medicine, 29(1), s Van Poppel, M., Koes, B., Smid, T. & Bouter, L. (1997). A systematic review of controlled clinical trials on the prevention of back pain in industry. Occupational and Environmental Medicine, 54(12), s Vithoulka, I., Benekab, A., Mallioub, P., Aggelousisb, N., Karatsolisa, K., Diamantopoulosa, K. (2010). The Effects of Kinesio Taping on Quadriceps Strength During Isokinetic Exercise in Healthy Non-Athlete Women. The journal of isokinetics and exercise science, 18(1), s Yasukawa, A., Patel, P. & Sisung, C. (2006). Pilot Study: Investigating the Effects of Kinesio Taping in an Acute Pediatric Rehabilitation Setting. The American Journal of Occupational Therapy, January/February, 60(1), s Zebis, M., K., Andersen, L., L., Bencke, J., Kjær M. & Aagård, P. (2009). Identification of athletes at future risk of anterior cruciate ligament ruptures by neuromuscular screening. The American journal of sports medicine, 37(10), s

48 12. Bilag Bilag 1: Kinesiotapes applikationsteknikker Der eksisterer ialt 7 applikationsteknikker, der kan anvendes alene eller kombineres, afhængig af den ønskede behandlingseffekt: 1. Mekanisk korrektion: Bruges til skabe bedre bevægelse i muskler, fascie og led. 2. Fascia korrektion: Korrigere fasciens alignment 3. Space korrektion: Skaber plads i område med smerte, inflammation eller hævelse. 4. Ligament / sene teknik: Giver mekanisk støtte til led. 5. Funktionel korrektion: Giver sensorisk stimuli til at assistere eller begrænse en bevægelse. 6. Lymfeteknik: Til dræning af et område med ødem. 7. Muskelteknik: Til inhibering samt facilitering af muskler. Kase (2003) 44

49 Bilag 2: Kinesiotapes applikationsteknikker Kinesiotape kan klippes i flere forskellige former alt efter behandlingens præcision, udbredelse og applikationsteknik. Applikation startes med en såkaldt base. Denne er ca. 3-5 cm lang og påsættes uden stræk. Det efterfølgende lange stykke er halen og påføres med stræk på tape eller hud. ( 45

50 Bilag 3: Musklens længdespændingskurve Normallængde: Ved en relativ længde på %, er der bedst mulighed for tværbrodannelse, da actin og myosin har bedste arbejdsforhold og kan generere størst kraft. Forkortet: Ved en relativ længde omkring 60% vil actinfilamenterne folde ind over hinanden og dermed begrænse muligheden for at udvikle muskelkraft. Forlænget: Ved en relativ længde omkring 170% er actin- og myosinfilamenterne trukket væk fra hinanden og det er kun de yderste af filamenterne, som kan nå, og muligheden for tværbrodannelse er lille. Aktiv spændingsudvikling i en muskelfiber. (Schibye & Klausen 2005) 46

51 Bilag 4: Opslag til interesserede KINESIOTAPE PÅ KNÆSKADET PERSONER - Et fysioterapeutisk forsøg Kinesiotape - en ny spændende form for knæbehandling! Kinesiotape er en ny behandlingsteknik anvendt af professionelle sportsfolk verden over. I de senere år er den farvestrålende tape også blevet populær blandt fysioterapeuter i den daglige praksis. Hvad får du ud af at deltage i forsøget? Kinesiotape bruges til flere formål. Herunder øger muskelstyrke, mindske hævelse, øge ledbevægelighed og nedsætte smerter. Disse effekter kan forbedre og optimere dit genoptræningsforløb så du hurtigere kan komme tilbage til dine hverdags- og sportsaktiviteter. Er det noget for dig? Vi søger personer som er opereret for forreste korsbåndsskade (ACL) indenfor de seneste 3-12 måneder. Dit knæ skal kunne klare en maksimal styrketest af baglårets muskulatur. Du må ikke tidligere have gennemgået hofte, ankel eller knæoperationer. Forsøget vil vare ca. 45 minutter og udføres på en dag. Er du interesseret i at deltage, kan du kontakte os på: awesomekinesiotape@gmail.com eller tlf.nr til Nick. Vi håber at høre fra dig. Britt, Sarah og Nick 47

52 Bilag 5: Informationsbrev til deltagere Forsknings forsøg om Kinesiotape I samarbejde med fysioterapeut og Kinesiotape ekspert Kristian Seest fra Sportspharma, søger fysioterapeutstuderende Sarah Maina, Nick Smith og Britt Vang Jensen, forsøgspersoner til deltagelse i et bachelorprojekt på 7. semester. Vejleder på projektet er fysioterapeut, Jeppe Thue Thorup Andersen. Formål med forsøget: Forsøgets formål er at teste kinesiotapes effekt på muskelstyrken i haserne. Hasemuskulaturen testes derfor med og uden tapen på, med et håndholdt dynamometer (styrkemåler). Krav til deltager: Du skal være over 18 år, eller have samtykke fra dine forældre. Du skal være aktiv minimum 3.5 timer om ugen (inkl. cykel, genoptræning, gå en tur, mm.) Du må ikke have en aktuel skade i hofte, lyske og knæ, udover din ACL operation. Du må ikke have sygdomme, som kan påvirke dit fysiske niveau. (f. eks. diabetes, gigt, lunge sygdomme eller hjerte/karsygdomme). Du må ikke være gravid. Du må ikke være muskeløm på selve testdagen. Praktisk: Forsøget indbefatter ca. 20 testpersoner som alle har gennemgået en korsbånds operation. Under forsøget ligge du på en briks og presser imod styrkemåleren. Du skal presse så hårdt du kan, uden at benet flytter sig, mens en båndoptager giver dig instruktion om at starte, presse og slutte. Til start vil der være to prøveforsøg, så du forstår testproceduren. Herefter vil der være tre reelle testrunder, hvor du skal udfører i alt 4 maksimale pres mod styrkemåleren i hver runde. Under forsøget vil der være en mandlig og to kvindelige testere tilstede i forsøgslokalet. Du skal medbringe et par shorts på testdagen, da vi skal have mulighed for at placere Kinesiotapen fra din 48

53 balde til dit knæ. Du skal ligeledes barberer dit baglår til ned på siderne af knæet, så tapen kan sidde fast. (Barbering i området svarende til tapeplacering på gruppemedlem Nick under demonstration på Hans Knudsens Plads). Efter testdagen kan du eventuelt opleve forbigående ømhed i musklerne, svarende til det du oplever efter almindelig træningsudøvelse. Etik: Dine oplysninger vil blive behandlet fortroligt og du vil ligeledes fremstå anonymiseret i projektet. Det er din ret at melde fra i projektet på ethvert tidspunkt uden begrundelse. Hvis du beslutter dig for at deltage i projektet, skal du underskrive en samtykkeerklæring og udfylde et kort spørgeskema på testdagen. Dit udbytte af deltagelse i projektet: Du får indblik i et nyt redskab til dit genoptræningsforløb, som producenterne fortæller kan øge din styrke og nedsætte dine smerter. Tapen kan derved blive et redskab i din fremtidige genoptræning. Er du interesseret i forsøgets testresultater, kan vi sende vores data når opgaven er afleveret i juni. Tid og sted: Forsøget tager ca. 45 min. og foregår på Det Sundhedsfaglige Efter- og Videreuddannelse på PH Metropol. Adressen er: Valhalsgade 2, 2200 København N. Se kort på næste side eller på følgende link: FC1C# Vi tester fra uge 15 og fremefter. Har du spørgsmål eller andet, kan du kontakte os på: på awesomekinesiotape@gmail.com eller mobil, Nick tlf. nr.: På forhånd tak Sarah Maina, Britt Vang Jensen og Nick Smith Fysioterapeutstuderende ved Professionshøjskolen Metropol i København 49

54 Bilag 6: Samtykkeerklæring Informeret samtykke til deltagelse i et biomedicinsk forskningsprojekt. Forskningsprojektets titel: Kinesiotapens effekt på muskelstyrken i haserne - et forsøg med ACL rekonstruerede patienter. Erklæring fra den forsøgsansvarlige: Jeg erklærer, at nedenstående forsøgsperson har modtaget mundtlig og skriftlig information om forskningsprojektet. Efter min overbevisning er der givet tilstrækkelig information, herunder om fordele og ulemper, til at træffe et informeret valg. Den forsøgsansvarliges navn: Dato Underskrift Erklæring fra forsøgspersonen: Jeg har læst den skriftlige information om forskningsprojektet og fået mundtlig information i et sprog, som jeg forstår. Jeg ved nok om formålet, metoderne, fordele og ulemper til at sige ja til at deltage. Jeg er informeret om, at det er frivilligt at deltage, og at jeg når som helst og uden begrundelse kan trække mit samtykke tilbage og udtræde af forsøget, uden at dette påvirker min ret til behandling eller andre rettigheder. Efter forskningsprojektets afslutning ønsker jeg (sæt kryds) / ønsker jeg ikke (sæt kryds) information om de i forskningsprojektet opnåede resultater og de eventuelle konsekvenser for mig. Jeg indvilger i at deltage i forskningsprojektet og har modtaget en kopi af dette samtykkeark samt en kopi af den skriftlige information til eget brug. Forsøgspersonens navn: Dato Underskrift 50

55 Bilag 7: Spørgeskema Navn: Alder: Køn (M/K): Blev du opereret i venstre eller højre knæ (H/V)? Operations dato? Dominant ben (hvilket ben vil du sparke til en bold med?): Ugentligt antal træningstimer (inkl. Genoptræning, cykel til arbejde mm.): Hvilken sportsgren/type dyrkede du inden skaden: Aktuelle skader i hofte, lyske eller knæ indenfor de seneste 6 mdr. (Angiv hvor og hvornår): Er du muskel øm i dag efter tidligere træning? Har du barberet baglåret på det opereret ben? Har du smurt creme på baglåret i dag? Dato og underskrift på deltager: 51

56 Deltager (n=16) Alder (Mean =27) (SD=9) Køn (M=7, K=9) Opereret side (H=6, V=10) Sportsgrene inden skade Uger siden operation (Mean=22) (SD=8) Nuværende aktivitetsniveau (timer om ugen) (Mean =8) (SD=4) Kraft i opereret ben nedsat ift. ikke opereret ben (Nej=5, Ja =11) 1 18 M H Fodbold Nej 2 23 M H Triathlon Nej 3 48 K V Gang 22 6 Ja 4 26 K V Fodbold 15 5 Ja 5 27 K V Cykling, styrketræning, gang Ja 6 21 M V Fodbold 21 8 Nej -samme i begge ben 7 34 M H Cykling, styrketræning Ja 8 17 M H Fodbold Nej 9 18 K V Fodbold 20 4 Ja M V Cykling, løb Nej K H Cykling, løb 34 7 Ja M V Fodbold,løb 15 5 Ja K V Håndbold, kampsport 16 5 Ja K V Cykling, løb 13 7 Ja K H Softball, løb 16 8 Ja K V Styrketræning, løb 44 4 Ja Bacheloropgave juni 2011 Bilag 8: Testdeltagernes baseline data 52

57 Bilag 9: Testprotokol De tre testeres roller og placering i testlokalet: Tester 1: Står ved briksen og instruerer TD under forsøget, samt udføre styrkemålingen med det HHD. Tester 2: Sidder ved et bord tæt på TD og styrer kommandoafspilleren. Assisterer ved opmåling og påsætning af KT på TD. Tester 3: Sidder ved bordet og opmåler samt klipper KT. Aflæser transduceren på det HHD og indskriver data ind i rengeark. Materialer: briks, HHD, skriveredskaber, målebånd, KT, skraber og computer. Forsøgsfremgang: TD ankommer til testlokalet og udfylder ved ankomst en samtykkeerklæring samt et spørgeskema. Dernæst klæder TD om til shorts og lægger sig fremliggende på briksen i lokalet. Tester 1 optegner følgende punkter til påsætning af tapen: Tuber ischiadicum Pes anserinus Caput fibula 5 cm proksimalt for toppunktet af den mediale malleole. Her tegnedes en linje på tværs af underbenet, omkring begge ankler, hvor HDD placeres under testen. Denne linje kalder vi dynamometeretlinjen i studiet Afstanden fra dynamometeret linjen til processus calcanius, afmærkes proksimalt fra dynamometelinjen. Denne linje kalder vi brikslinjen i studiet Efter markeringen placeres TD i en SLR med assistance fra tester 2, hvorefter tester 1 opmåler følgende afstande: Tuber til Pes anserinus Tuber til Caput fibula Straks efter udregner og afklipper tester 3 de fire tapestykkerne (2 til KT1 og 2 til KT2) Efter opmålingen placeres TD korrekt på briksen i teststillingen, som anvendes under alle prøveforsøg og testrunder med dataindsamling: TD ligger fremliggende med fødderne ud over brikskanten, så den optegnede linje over anklerne stemmer overens med brikskanten. TD s hænder holder fast om brikskanten ud for deres hovede. Tester 1 informerer TD om de forestående prøveforsøg: Du skal holde ved briksen ud for dit hovede. Du skal forsøge at bøje dit knæ (trække hælen op mod din bagdel) uden at løfte din hofte fra briksen.jeg spørger dig om du er klar, du siger ok hvis du er. Afspilleren siger: værsgo pres pres pres pres slap af. Ved første testforsøg, hvor du skal presse med 50% af din maksimale styrke, anden testforsøg skal du skal presse med 100% af din kraft, altså alt hvad du kan. Prøveforsøgende udføres på begge ben, ved tre testrunder på hvert. 53

58 Efter prøveforsøget påsætter tester 1 KT (ved mindre der startes med NT) på TD med assistance fra tester 2, som holder det operede ben i en SLR. Ved påsætningen styger tester 1 kun to gange på tapen, for at få den til at klæbe. Inden første styrkemåling, sørger tester 3 for at kalibrere det HHD. Hele testproceduren ved hver styrketest forløber således: Tester 1 placerer det HHD opererede ben og siger: 1. gentagelse: Er du klar? Tester 2 starter afspilleren: Værsgo. Pres, pres, pres, pres, slap af Data registreres af tester 3 Tester 1 placerer det HHD opererede ben og siger: 2. gentagelse: Er du klar? Tester 2 starter afspilleren: Værsgo. Pres, pres, pres, pres, slap af Data registreres af tester 3 Tester 1 placerer det HHD opererede ben og siger: 3. gentagelse: Er du klar? Tester 2 starter afspilleren: Værsgo. Pres, pres, pres, pres, slap af Data registreres af tester 3 Tester 1 placerer det HHD opererede ben og siger: 4. gentagelse: Er du klar? Tester 2 starter afspilleren: Værsgo. Pres, pres, pres, pres, slap af Data registreres af tester 3 TD presser i 5 sekunder, fra afspilleren siger værsgo til slap af. Fra TD stopper med at presse er der en pause på 30 sekunder før næste styrketest. Fra sidste gentagelse i en runde, er der en pause på præcis 5 minutter, før næste testrunde starter med en ny intervention. Denne procedure gentages fire gange (husk rækkefølgen randomiseres) Med KT1 Med KT2, Ved NT på opereret ben Ved NT på raskt ben Styrketesten gentages hvis følgende sker: Hoften løftes fra briksen under presset TD går i gang med at presse før der bliver sagt værsgo TD udtrykker smerter undervejs i forsøget 54

59 Bilag 10: Dataindsamlingskemaet Denne figur illustrerer det skema vi anvendte til at indsamle data under forsøget. Når deltagerne havde udfyld spørgeskemaet, udfyldte tester 3 det øverste skemaet med deres oplysninger. Efter tester 1 havde opmålt afstande til tapen, førte tester 3 målingerne ind i under målingerne mellem pejlepunkterne og rengearket regnede automatisk længderne ud for de fire stykker. Dette resultat fremkom i skemaet over tapelængde udregninger. Under selve forsøget indskrev tester 3 styrkemålingerne i forsøgsrækkefølge. I skemaet er der plads til to ekstra gentagelser, i tilfældet af at den sidste styrkemåling blev den højeste blandt de fire gentagelser. Skemaet regnede automatisk gennemsnit, højeste og laveste værdig ud af målingerne for hver af styrketestene. Testperson navn: Dato: Opereret ben (V/H) Vægt: XXXXXXXX XXXXXXXX V Målinger mellem pejlepunkter Længde fra tuber til CF (Kort): 47 Længde fra tuber til Pes (Lange): 55 Tapelængde udregninger Teknik 1(Faciliterende) tape længde fra tuber til CF (Kort) 45 Teknik 1 (Faciliterende) tape længde fra tuber til Pes (Lange) 52 Teknik 2 (Inhiberende) tape længde fra tuber til CF (Kort) 47 Teknik 2 (Inhiberende) tape længde fra tuber til Pes (Lange) 55 Husk 5cm ved hver end! Forsøgsrækkefølge Forsøgstype Ekstra 1 Ekstra 2 Gennemsnit Højest Lavest No tape V , No tape H Teknik 2 (Inhiberende) Teknik 1 (Faciliterende) ,

60 Bilag 11: Søgehistorikken Søgning i Pubmed foretaget 28 Febuar