Valgfag: Skills til social- og sundhedsassistenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Valgfag: Skills til social- og sundhedsassistenter"

Transkript

1 Projekt Syddanske talenter Projektet er finansieret af Syddansk Uddannelsesaftale, Region Syddanmark Valgfag: Skills til social- og sundhedsassistenter Version

2 Valgfag: Skills til social- og sundhedsassistenter Indholdsfortegnelse Formål... 2 Varighed... 2 Mulige adgangskrav... 2 Læringsmål... 3 Valgfagets pædagogiske tilrettelæggelse, struktur og indhold... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 Workshops... 4 Cases... 5 Vurdering... 5 Evaluering... 5 Bilag 1: SMAK-Model... 6 Bilag 2: Workshops og litteratur... 7 Bilag 3: Cases og litteratur Læseplan og case 1 Carl Jensen Læseplan og case 2 Peter Olsen Læseplan og case 3 Edith Johansen Læseplan og case 4 Lotte Petersen Læseplan og case 5 Verner Kragh

3 Formål Formålet med valgfaget er at træne elever i at løse praksislignende opgaver på baggrund af faglige overvejelser. Omdrejningspunktet for opgaverne er en case eller workshop, som eleverne arbejder med i undervisningen. Undervisningen foregår som rollespil og simulationsøvelser, hvor eleverne på skift agerer patienter med forskellige pleje- og omsorgsbehov. Ved at arbejde med cases bliver undervisningen en simulation af virkeligheden og dermed praksisnær læring. Via det teoretiske og praktiske arbejde med cases kan eleverne få et helhedsbillede af de forskellige situationer, da cases kobles op på uddannelsens område- og grundfag. Dermed kan eleverne få en fornemmelse af en patient/borger eller af plejesituationer, som de kan hæfte ny viden på og derved bedre relatere til praksis. Valgfaget sætter eleven i stand til at planlægge og udføre sygeplejeopgaver samt aktivering af patienter og borgere med særlig fokus på: Sygepleje Rehabilitering Ergonomi Hygiejne Samarbejde Kommunikation Etik og evne til refleksion efter udførelse af opgaven Varighed 1 uge Mulige adgangskrav Social- og sundhedsassistentelever der har: Lyst og vilje til at yde en særlig indsats for at udvikle sine faglige og personlige kompetencer i relation til teori og praksis Mod på at deltage i nye og anderledes undervisningsformer samt deltage aktivt i disse Fordelagtigt med sproglige kompetencer eks. deltager i engelsk på niveau D (eller merit for engelsk på højere niveau) Interesse for at kunne deltage i skills-konkurrencer (ikke nødvendigt for deltagelse i valgfaget) o Deltagerne i DM skills-konkurrencer må max. være 25 år o Deltagerne skal ved skole- og regionsmesterskaber være elever på SSAuddannelsen. Må gerne være færdiguddannet ved DM o Skal have deltaget i skills-regionsmesterskaber inden DM 2

4 Læringsmål Viden Eleven: Skal have forståelse for sammenhængen mellem teori og praksis Skal kunne forstå anvendt teori og metode i arbejdet med cases (det er muligt at arbejde med SMAK-modellen, sygeplejeprocessen eller anden model) Færdigheder Eleven: Skal kunne håndtere og formidle praksislignende problemstillinger og løsningsmuligheder Skal kunne udføre grundlæggende sygepleje ud fra scenarierne i de opstillede cases Skal kunne vurdere ændringer i borgerens/patientens psykiske og somatiske sygdomstilstand Skal kunne kommunikere med borgeren/patienten i praksissituationer Skal kunne anvende og kombinere centrale metoder og redskaber, der knytter sig til fagområdets praksis og arbejdsprocesser Skal kunne dokumentere sygeplejefaglige handlinger i forhold til cases enten mundtligt eller skriftligt Kompetencer Eleven: Skal kunne arbejde selvstændigt med de opstillede cases og i opgaveløsningen generelt Skal kunne udvikle egen praksis gennem simulationstræning Skal kunne indgå i samarbejdsopgaver omkring borgeren/patienten Skal kunne planlægge og tage ansvar for egne arbejdsprocesser Skal kunne anvende generelle principper for hygiejne Skal kunne reagere på ændringer i borgerens/patientens psykiske og somatiske sygdomstilstand Skal kunne deltage i tværfaglige arbejdsopgaver Skal udvikle evnen til refleksion og evaluering Valgfagets pædagogiske tilrettelæggelse, struktur og indhold Teori bliver forbundet til praksis ved en teoretisk og praktisk simulationstræning. Med udgangspunkt i arbejdsmodellen SMAK (bilag 1) og ved hjælp af cases og workshops bliver teori koblet til praksistræning gennem konkrete handlinger eksempelvis: Peakflow, saturation, respirationsfrekvens, blodsukker, temperatur, blodtryk, puls og væskebalance Forflytningsteknik Kommunikation Teorien til workshops er med inspiration fra Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. (bilag 2) 3

5 Den udvalgte teori i de opstillede workshops er ikke udtømmende. Derfor kan den enkelte underviser medtage anden teori eller arbejdsmodeller i undervisningen. Cases er hentet fra Munksgaard, Medicinske fag online. (bilag 3) De udvalgte cases er udvalgt, da de dækker forskellige sygdoms- og fagområder samt anbefalet litteratur. Det er muligt at anvende andre cases og litteratur i undervisningen. Valgfagets pædagogiske tilrettelæggelse SMAK-modellen lægger op til en struktur, som er med til at opdele den komplekse plejesituation i mindre dele, hvilket øger overskueligheden til at genkende sammenhængen mellem de enkelte område- og grundfag i uddannelsen. Formidling efter SMAK-modellen, hvor eleverne får en øvelse i at anvende før, under og efter refleksion i forhold til praksis. Hermed kan eleverne lettere forholde sig til teori i relation til praksissituationer, eksempelvis: o Rapportering og arbejdsfordeling o Udførelse af sygeplejehandlinger, aktiviteter og kommunikation o Dokumentation af handlinger Endvidere får eleverne mulighed for at reflektere over elevkammeraters refleksioner og tilbagemeldinger i dialog med underviser. Hvis muligt lægges der op til, at eleverne, som en del af valgfaget skills, overværer den sidste træning for deltagere i SOSU-skills frem mod skolemesterskaberne sammen med deres underviser. Derefter kan eleverne eksempelvis reflektere over: o Kommunikation, medinddragelse af borgeren og arbejdsfordeling o Refleksion over fagidentitet o Betydningen af valg i forhold til udførelsen af arbejdsopgaver i relation til casen Workshops med fokus på træning af specifikke færdigheder. Giver eleverne mulighed for at træne et specifikt teoretisk emne og relatere til praksis. Undervisnings- og arbejdsformer Workshops Eleverne kan også arbejde med specifikke færdigheder i små workshops. Disse kan medvirke til at give eleverne praktisk erfaring og dermed større tryghed, når øvelserne skal udføres i praksis. Workshops kan tilrettelægges således, at praksisøvelserne er relevante og har sammenhæng med temaer og mål på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Eksempelvis: o Sårpleje og sterilteknik o KAD, SIK, RIK o Sonde/sondeernæring o Injektion o Iltterapi o Ergonomi og samarbejde o Mors 4

6 Cases Eleverne arbejder i små grupper og fordyber sig i de enkelte cases en af gangen. De arbejder med cases ud fra simulationsmetoden med SMAK-modellen som arbejdsredskab. Herefter evalueres udførelsen af casen ud fra SMAK-modellen med feedback og refleksion fra de øvrige grupper og underviser. Valgfagsklassen kan fungere som reflekterende team. Vurdering Eleverne træner i praksis ved at udføre cases som et rollespil. Eleverne kan udfordres undervejs gennem forskellige uforudsete situationer, eks. besøg af pårørende eller forværring af sygdommen. Underviseren kan lave små timeouts undervejs med mulighed for refleksion og læring i nuet o Før-refleksion (ca. 30 minutter) introduktion til problemstillingerne (SMAK), situationen kan være som på et morgenmøde Status Mål Arbejdsfordeling Kommunikation o Præsentation af løsningsforslag (ca. 15 minutter) Eleverne kan vise situationen fra casen i enten plejestue eller simulationsværksted med fokus på sygeplejehandlinger, aktiviteter, kommunikation og samarbejde med borgeren/patienten og kollegaer o Efter-refleksion (ca. 30 minutter) Hvordan kan der evalueres på SMAK opsatte mål og handlinger? Begrundelser der kobler teori og praksis Hvilke nye opgaver er der? o Tilbagemelding (45 minutter) Spørgsmål fra klassekammerater og underviser samt evaluering fra klassen Valgfaget vurderes ud fra gennemført/ikke gennemført. Vurderingen ikke gennemført gives ved et fravær over 6 lektioner i løbet af valgfaget. Endvidere forventes det, at eleven har deltaget aktivt i undervisningen for at kunne vurderes som gennemført. Evaluering Det forventes, at eleverne evaluerer faget ved hjælp af det, til faget, udviklede evalueringsskema. Dette er et krav i forhold til dokumentation og evaluering på de enkelte social- og sundhedsskoler samt til projektet Syddanske talenter. https://survey.enalyzer.com/?pid=q8q5sdas 5

7 Bilag 1: SMAK-Model Status på borgeren Mål og handlinger Arbejdsfordeling Kommunikation Hvordan er Status for borgeren? På hvilke områder skal du samarbejde med borgeren om opgaver? Hvilke ressourcer har borgeren? Hvilket funktionsniveau har han? Hvilke problemer giver han udtryk for? Hvilke diagnoser har han evt.? (er givet i casen) Hvilke svar er der på undersøgelser, eks. blodprøver? Hvilke Mål er der for plejeopgaver og aktiverende opgaver? Hvilken mestring/egenomsorg skal han trænes i? Hvilke aktiviteter skal han foretage/deltage i? Hvilke krav stiller det til dine kompetencer (personlige og faglige)? Hvem skal du samarbejde med for at kunne udføre opgaverne? Hvilke kompetencer skal den person have? Hvilke undersøgelser skal han til? Hvordan skal Arbejdsdelingen være? Hvilken rækkefølge skal opgaverne tages i? Hvem gør hvad? Hvad er det forventede tidsforbrug? Hvordan indgår det tværfaglige samarbejde? Hvordan Kommunikerer I med borgeren? Hvordan gøres det på en respektfuld og empatisk måde? Hvordan tager I hensyn til borgerens livsstil og kulturforståelse? Hvordan sikrer I, at I tager udgangspunkt i borgerens ønsker? Hvordan motiverer I borgeren ved hjælp af kommunikationen? SMAK-modellen er udviklet af Bente Søndergaard og Henrik Andersen, Lærebog i praktikken, trin 2 (2011). Side 220. Det er muligt at anvende andre refleksions- eller kommunikationsmodeller i valgfagsundervisningen. 6

8 Bilag 2: Workshops og litteratur Workshop Forslag til workshop indhold Korte oplæg: Hudens anatomi og funktion, sårtyper, principper for heling, sårvask/rensning, observationer, venøs insufficiens, arteriel insufficiens, diabetes fodsår, tryksår, disponering og forebyggelse, sterilteknik Sårpleje og sterilteknik Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. Praktiske øvelser: Sårpleje ved rene sår Afprøvning af usterile/sterile teknikker Forbindingsskift Hygiejne Oprydning og dokumentation Korte oplæg: Kvindelige og mandlige kønsorganers anatomi, KAD, SIK, RIK, oplægning af KAD og sygepleje i forbindelse med KAD, SIK, RIK, UVI, urinstiks og urin D+R, hygiejne og dokumentation Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. KAD, SIK, RIK Praktiske øvelser: KAD, anlæggelse på dukke Medhjælperfunktionen Sterilteknik og hygiejne Håndtering og aflæsning af urinstiks og afsendelse af urin til D+R Oprydning og dokumentation Refleksion Sonde/sondeernæring Korte oplæg: Sondetyper, anvendelse, fjernelse, sygepleje i forbindelse med sondeanvendelse, hygiejne, ernæring vedr. scoreskema og dokumentation 7

9 Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. Praktiske øvelser: Anlæggelse af sonde på dukke Seponering Hygiejne Væskeskema Dokumentation og oprydning Refleksion Korte oplæg: Huden, injektionssteder, optrækning og håndtering af injektionssprøjte og væsker, injektionsmetoder, BS-måleudstyr og teknik, observationer, komplikationer, hygiejne og dokumentation Injektion, s.c og i.m, BS-måling Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. Praktiske øvelser: Optrækning af medicin fra hætteglas og ampul S.c og i.m injektion i dukke/injektionspude/appelsin BS-måling Hygiejne Oprydning og dokumentation Refleksion Korte oplæg: Lunger, ilt/kuldioxidudveksling, iltbehandling, saturation, kuliltemåling, sygepleje i forbindelse med iltbehandling, observationer, komplikationer, hygiejne og dokumentation Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. Iltterapi Praktiske øvelser: Forskellige former for iltterapi, iltkateter, enkelt/dobbelt maske Saturationsmåling og kuliltemåling Peakflowmåling, peepfløjte og RF Lejring Hygiejne Oprydning og dokumentation Refleksion 8

10 Korte oplæg: Tilpasset, bestemte patientgrupper bariatri, collumfemoris fraktur, apoplexi, demens, KOL osv. Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. Ergonomi/samarbejde Praktiske øvelser: Afprøvning af principper og hjælpemidler Forflytninger Personlig pleje i seng Påklædning Lejring Aktivering ved sengeleje øvelser Kommunikation og samarbejde med patienten Håndtering af arbejdsmiljøproblematikker Oprydning og dokumentation Refleksion Korte oplæg: Kontakt til læge, sikre dødstegn, vejledning for istandgørelse af den afdøde, pårørende, registrering af ejendele, 6-timersstuen og kapellet Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. Mors Praktiske øvelser: Etiske overvejelser Udpakke morspakke Udstyr Istandgørelse på dukke Hygiejne Oprydning og dokumentation Refleksion 9

11 Bilag 3: Cases og litteratur Læseplan og case 1 Carl Jensen Carl Jensen er 71 år. Han er smed og har i mere end 40 år arbejdet på en maskinfabrik. Carl er inkarneret storbymenneske og har en treværelses ejerlejlighed på første sal. Hans kone Inge er et par år ældre. De har stor livsglæde, hvor god dansk mad og cigaretter altid har været en vigtig del af deres liv. Livet skal nydes med fed brun sovs, frikadeller, en kølig pilsner og cigaretter. De elsker at sidde i lænestolene, se tv og spise småkager. Carl og Inge har altid sat pris på at klare tingene selv. For ti år siden begyndte Carl at få problemer med luftvejene. Han hostede let ved anstrengelse, hvilket nedsatte hans aktivitet. Undersøgelser viste, at han havde KOL, kronisk obstruktiv lungelidelse, og nedsat hjertefunktion, inkompensere hjertet. Lægen ordinerede depottablet Bricanyl 7,5 mg 2 dagl. I årene der er gået, har Carl klaret sig rimeligt, dog har der været perioder med dårligere vejrtrækning og generelt er hans lungefunktion blevet dårligere. Aktuel tilstand Sidste måned blev situationen forværret. Carl fik en hurtig og overfladisk vejrtrækning med rallen, respirationsfrekvens på 36/min og feber på 39,3 C om morgenen. Han var forpustet, selv når han hvilede sig, hviledyspnøisk. Han trak vejret gennem vidt åben mund, og respirationsmusklerne på halsen var fremtrædende. Han havde kraftige hosteanfald med pustilblandet opspyt, mukopurulent ekspektorat. Han sad uroligt, foroverbøjet i sengen og trak i sin pyjamas, mens han mumlede uforståelige ord. Han kunne ikke spise og drak kun lidt ved hjælp af en teske. Hans læber var blåfarvede, cyanotiske, blodtrykket var 190/110 og pulsen 120 slag per minut. Huden var varm og fugtig. Carl blev indlagt på en medicinsk afdeling. Røntgen af lungerne viste en kraftig lungebetændelse. Carl fik ilt 1 liter per minut via et næsekateter. Dyrkning og resistens af ekspektoratet viste, at der var tale om en pneumokokinfektion, som blev behandlet med penicillin. Efter udskrivelsen er Carls almene tilstand svækket. Han kan ikke bevæge sig rundt i lejligheden uden at få åndenød. Han har nedsat appetit og har tabt sig, således at den 170 cm høje mand nu vejer 69 kg. På hospitalet har han talt med en diætist om kosten og fået en vejledning med hjem. Han anvender forsøgsvis nikotintyggegummi, da han ikke kan tåle at ryge. Inge kan dog ikke undvære de daglige 20 cigaretter - til stor gene for Carl. Undersøgelser 10

12 Lungefunktionsundersøgelsen viser, at forholdet mellem FEV1 og FCV er på under 70%. Peak flow er lav, 250 l/min. Røntgen af brystkassen (thorax) viser lungebetændelse i venstre underlap, bronkopneumoni. Lungetegningen er udtyndet, og lungegrænserne er udvidet, hvilket er karakteristisk ved KOL. Blodprøverne (blodgasanalyse) viser følgende: ph po2 pco2 HCO3 - Base excess I forhold til referenceinterval (lav) (lav) (høj) (høj) (høj) Arbejd med casen om Carl ud fra SMAK-modellen. Den efterfølgende opsamling laves også ved hjælp af SMAK-modellen. Litteratur Stikord til litteratur: Vejrtrækning, diffusion af O2 og CO2, respiratorisk syre/base forgiftning, scoreskemaer, Kari Martinsens omsorgsteori, empati, kommunikation, netværk, forløbsprogrammer, hverdagsliv og familiekultur. Lærervejledning vedr. åndedrættet KOL Kredsløbet ved KOL Tip: Tænk på et tryk i karrerne, der er modsatrettet af det normale kredsløb (modsat pilene på figuren). Ved KOL opstår der et tryk på lungekapillærerne. Det medfører et modtryk i lungearterien og dermed en øget belastning på højre hjertehalvdel. Ved akut eller kronisk svigt af højre hjertehalvdel opstår cor pulmonale. Den nedsatte funktion i højre hjertehalvdel medfører, at blodet staser op i de store hulvener, især den nedre. Stasen spreder sig til leveren og giver en nedsat appetit samt senere ankelødemer. Den øgede modstand i kar påvirker derefter venstre hjertehalvdel. Når der 11

13 opstår svigt af venstre hjertehalvdel, vil der dannes stase i lungearterien, og derefter lungestase. Lungebetændelse Undersøgelser af Carl Røntgen: Undersøgelsen viser, at der er en betændelsestilstand, bronko-pneumoni, i Carls venstre underste lungelap Blodprøver: Det kan virke som et paradoks, at ph er lav, samtidig med at mængden af bikarbonat og base er større end normalt. Forklaringen er, at organismen forsøger at modvirke den tiltagende syreforgiftning, ved at øge mængden af bikarbonat. (Se Håndbog i blodprøver side 39 48). Øget antal KOL-patienter Den generelle stigning skyldes ikke blot rygning og højere gennemsnitslevealder, men også at luftforurening fra fx biler har øget risikoen for at få kronisk bronkitis. Antallet af kvinder, der lider af KOL, er overvejende stigende, fordi flere kvinder ryger. Statistik over antallet af kvinder, der får lungekræft, viser ligeledes en konstant stigning. Fx er Danmark det land i Norden, hvor kvinderne har størst risiko for at få lungekræft. Lungefunktion og rygning Den fysiske aldring gør, at lungefunktionen (FEV1) naturligt falder med ca. 25 % i løbet af 50 år, fra man er 25 år til 75 år. Lungefunktionen falder mere fra år, end fra 25 til 50 år. Ved rygning daler lungefunktionen (FEV1) markant og der sker en tiltagende øgning med alderen. Allerede ved pensionsalderen kan lungefunktionen være så lav, at der er opstået et handikap. Både den højere levealder og det øgede antal kvinder der ryger i Danmark, passer i forhold til grafen og det øgede antal KOL-tilfælde i Danmark. Den negative KOL spiral Den kraftigt nedsatte lungefunktion (forholdet mellem FEV1 og FCV er under 70 %) skaber åndenød, dyspnø. Den nedsatte oxygenkoncentration i blodet medfører et dårligere stofskifte i cellerne, hvorved der dannes mindre energi, ATP. Mindre energi giver mindre mobilitet og kraftigt tiltagende dårlig fysisk form. Den nedsatte kontraktion af musklerne øger risikoen for ødemer i underbenene. Den stærkt svækkede almentilstand og sociale isolation øger risikoen for en depression. Fysisk træning i form af lungefunktionsøvelser og venepumpeøvelser vil tilsammen forbedre den almene tilstand og livskvalitet. Kontakt med andre via foreninger eller plejecentre vil bryde isolationen. Blodprøvekontrol og lungefunktionsundersøgelse kan vise, hvorledes syre/basebalancen, oxygenkoncentrationen og kuldioxidkoncentrationen er i blodet, samt om medicinen virker efter hensigten. O2 og CO2 ved KOL For personer over 40 år er den normale po2 på 9,6 13,7 kpa. Ved KOL er den under 8,0 kpa. Den nedsatte oxygenkoncentration i blodet medfører et dårligere stofskifte i cellerne, hvorved der dannes mindre energi, ATP. Mindre energi giver mindre mobilitet og kraftig aftagende fysisk form. 12

14 For mænd er den normale pco2 på 4,7 6,0 kpa. Ved KOL er den over 6,5 kpa. Den øgede koncentration af kuldioxid i blodet påvirker syre-/basebalancen, således at der dannes mere kulsyre (H2CO3), hvorved blodets ph-værdi bliver lavere end normalen på 7,4. Derfor opstår der en syreforgiftning (respiratorisk acidose). (Se Håndbog i blodprøver side 46-48) 13

15 Læseplan og case 2 Peter Olsen Peter Olsen er 62 år og har haft en lang karriere i kommunens regnskabsafdeling. Det var i perioder et stressende arbejde med mange overarbejdstimer. Lokalet var præget af tør varme og gulvtæpper af kunststof. Motionen bestod i at række ud efter den næste mappe. Det var derfor ikke svært for Peter at gå på efterløn for et år siden. Privat er Peter gift med Gitte, og de har to døtre. Den foretrukne mad er traditionel, dog uden at grøntsagerne fylder på tallerkenen. Når børnene er på besøg, kommenterer de ofte menuen med: Det er ikke fibrene, der fylder i maden! Hvortil Peters standardsvar er: Fibre hører hjemme i tæpper ikke i sovsen! Til gengæld holder han meget af rødvin til aftensmaden, et glas cognac til kaffen og en sen aftenøl. Gennem sit arbejdsliv har Peter ofte haft problemer med hård mave, og afføringen består mest af faste knolde. En overgang blev han behandlet for hæmorider. De sidste par måneder er der sket en forværring. Peter har haft skiftevis hård og meget tynd afføring. I perioder kommer der også meget slim og frisk blod ud. Desuden er han begyndt at tabe sig. Han mener blot, at der er tale om en salmonellainfektion, men Gitte presser ham til at gå til lægen. Aktuel tilstand Da lægen ved undersøgelse af endetarmen (rektaleksploration) finder en stor udfyldning i Peters endetarm, bliver han straks henvist til udredning på mave-tarmkirurgisk afdeling til observation for endetarmscancer (cancer recti). En rektoskopi viser, at der er en 4 6 cm stor tumor i den øverste del af endetarmen (rectum) lige på overgangen til tyktarmen (colon). Hæmoglobinmængden er helt på 4,0 mmol/l, og antallet af leukocytter er forhøjet. Ultralydsscanning af leveren viser tegn på metastaser. Peter bliver opereret og får anlagt en kolostomi. Han bliver ved med at tabe sig, og med en vægt på 63 kg virker den 180 cm høje mand stærkt afmagret. Huden er ved at få et gyldent skær. Han sover meget, har stærke smerter og er forkvalmet. Derfor får han depottablet Contalgin 10 mg 4 dagl. og tbl. Primperan 20 mg 3 dagl. + maks. 20 mg p.n. Undersøgelser Fæcesprøve viser slim og frisk blod. Der er ingen tegn på patogene tarmbakterier. Rektoskopi viser en 4 6 cm stor tumor i den øverste del af endetarmen. Ultralydsscanning af lever viser tegn på metastaser. Infektionstal CRP SR Leukocytter I forhold til (høj) (høj) (høj) referenceinterval Blodmangel Hæmoglobin MCHC Erytrocytter Ferritin Jern Transferrin I forhold til referenceinterval (lav) (lav) (lav) (lav) (lav) (høj) 14

16 Levertal ALAT ASAT Bilirubin Basisk Albumin fosfatase I forhold til referenceinterval (høj) (høj) (høj) (høj) (lav) Arbejd med casen om Peter ud fra SMAK-modellen. Den efterfølgende opsamling laves også ved hjælp af SMAK-modellen. Litteratur Stikord til litteratur: Kriser, smerter og angst, fordøjelsen, urinveje, observationer, rehabilitering, ADL vurdering og sengelejekomplikationer. Lærervejledning vedr. hudoverfladen Eksem Eksem hos Peter Rød, skællende hud, uudholdelig hudkløe på ben og arme. Hydrokortison --> Gruppe I, Svag styrke Kenalog --> Gruppe II, Middelstærk styrke (Se Håndbog i lægemidler side 57 58) Øget antal med børneeksem Undersøgelser viser at sygdommen skyldes en ubalance i immunforsvaret (Tlymfocytsystemet), der er forårsaget af en kombination af arvelige og miljømæssige faktorer. Da den genetiske kombination ikke er blevet markant ændret, må stigningen i antal børn med børneeksem skyldes ydre faktorer. Børns immunforsvar er umodent og under opbygning og derfor vil ydre faktorer påvirke dem mere. De ydre faktorer, som forskerne koncentrerer sig om at undersøge nærmere, er: Infektioner som børn bliver ramt af tidligere end før i tiden. Tilsætningsstoffer i sæbe, creme osv. Tilsætningsstoffer i fødevarer Lærervejledning vedr. fordøjelsesprocessen Cancer recti og cancer coli Undersøgelser af Peter Ultralydsskanning: Da forskelligt væv giver forskellige refleksioner og hastigheder på lydbølger, kan skanningen påvise patologiske forandringer i leveren, fx metastaser. Blodprøver: Infektionstal viser blot, at der er en inflammatorisk proces i gang, men ikke præcist hvor og hvad. Anæmital indikerer en blodmangel pga. tab af hæmoglobin, fx forårsaget af en blødning. Levertal viser, at der er nedbrydning af levervæv (ALAT, ASAT, basisk fosfatase) Bilirubin viser en påvirkning af galdegangene i leveren. Albumin, som dannes i leveren, viser en nedsat leverfunktion. 15

17 (Se Håndbog i blodprøver side 61 71) Øget antal med coloncancer 1. Der er en konstant stigning i antallet af tilfælde af coloncancer tilfælde for både mænd og kvinder i alle de nordiske lande 2. Dog er der en markant forskel i udviklingen hos mænd og kvinder i Danmark. Sandsynligvis skyldes det, at mænd meget nødigt vil gå til lægen og fortælle om ændringer/problemer med afføringen. 3. Finland har klart færre tilfælde af coloncancer end de andre nordiske lande. 4. Undersøgelser, som Kræftens Bekæmpelse har været med i, har vist at kosten i Finland indeholder langt mere fiber end i Danmark. Men der er sikkert en lang række andre faktorer, fx genetiske, der også gør sig gældende. Tarmtrevler og medicin 1. Når overfladearealet nedsættes på tarmtrevlerne, stiger absorptionstiden. Derfor tager det med alderen længere tid inden lægemidlet bliver optaget i tarmen. 2. Da det tager længere tid inden den maksimale plasmakoncentrationen opnås, kan der opstå den misforståelse, at medicinen ikke virker. Hvis der i sådan et tilfælde bliver givet en ekstra dosis, risikerer man, at der opstår en overdosering. Bugspyt og syre/base 1. Basen bikarbonat fra bugspyttet skal neutralisere den saltsyre (HCl), der kommer fra mavesækken. 2. Normalt bliver bikarbonatet optaget fra tarmen og genbrugt. Men ved diarré opstår der et tab af base og derved en syreforgiftning i blodet. Absorption af medicin 1. Føden kan enten øge eller mindske tarmperistaltikken og derved påvirke absorptionen. Men visse former for føde blokerer for medicinen. Især grapefrugtjuice, men også appelsinjuice, mindsker absorptionen af fx antibiotika med op til 30 %. 2. Med alderen nedsættes overfladearealet på tarmtrevlerne. Absorptionshastigheden er næsten ligefrem proportional med overfladearealet. Vær især opmærksom i forhold til ældre patienter. 3. Flere lægemidler kan have interaktioner. Fx hæmmer Erythromycin (antibiotika) nogle enzymer i leveren, således at Seroquel (atypisk antipsykotika) får en forlænget plasmahalveringstid. 4. Ved diarré eller andre unormale tilstande i tarmkanalen bliver tarmperistaltikken og absorptionshastigheden ændret. 5. Blodgennemstrømningen i tarmepitelet er afgørende for overførslen af lægemidlet fra tarmkanalen til blodbanen. Jo ringere blodforsyning, desto mere nedsat absorption. 16

18 Læseplan og case 3 Edith Johansen Edith Johansen er 78 år. Edith har boet alene, siden hun flyttede hjemmefra. Hun har haft få venner og ellers kun haft kontakt til sin bror og hans to børn. Efter broderens død er det småt med de sociale kontakter. Gennem 41 år gjorde Edith rent om morgenen og syede handsker om aftenen. Hele livet har hun været meget pligtopfyldende og arbejdsom. Der skulle meget til, før hun valgte at være hjemme pga. sygdom. Ofte følte hun, at kollegerne meldte sig syge helt unødvendigt. Med alderen har Edith fået tiltagende smerter i fingre, håndled, nakke og hofteled. Derfor gik hun på efterløn som 61-årig og derefter på folkepension. Efterhånden er ledsmerterne og medicinforbruget tiltaget. Lægen har ordineret tbl. Brufen 600 mg 3 og 600 mg p.n, (maks. 1 dagligt). Ved siden af køber Edith Kodimagnyltabletter, som hun tager 6 styks af dagligt. Gennem de sidste år har Edith haft meget svært ved at komme i gang om morgenen; det tager flere timer at få leddene til at fungere. Når hun går op og ned ad de høje trin på trappen, har hun problemer med at få løftet fødderne nok. Derfor er det en lang tur op til lejligheden på anden sal. Aktuel tilstand Undersøgelser hos lægen viste, at Edith har udbredt slidgigt, osteoartrose, i begge hofteled og flere af fingrenes led. Lægen har indstillet Edith til en operation på en ortopædkirurgisk afdeling. En frostkold november dag en uge før operationen skal Edith på indkøb. Da fortovet er tiliset og ikke saltet tilstrækkeligt, glider hun og brækker sit højre lårben. Ved ankomsten på ortopædkirurgisk afdeling har hun voldsomme smerter, og højre ben er udadroteret og oprykket (forkortet). Edith kan ikke løfte benet fra underlaget. Røntgenbillederne viser, at hun har fået et brud på lårbenshalsen, fractura collum femoris dexter. Edith fik indopereret et kunstigt led i hoften og blev genoptrænet til at kunne være i eget hjem. Kommunen arrangerede, at Edith én gang om ugen bliver hentet til træning i et plejecenter. Du kommer hos Edith to gange om ugen, da hun fortsat har brug for hjælp. Det kan være lidt svært at kommunikere med Edith, da hun har nedsat hørelse på begge øre. Det er især høje toner, hun ikke kan høre. Synet er ligeledes svækket pga. af grå stær. Undersøgelser Røntgen viser ud over frakturen, at der er afsmalning af ledspalten og knoglenydannelse langs kanterne af hoftens led. Desuden ses en generel udtynding af knoglerne, halisterese Knoglemineralscanning viser et stort tab af knoglemasse Ultralydsscanning viser væskeansamlinger i det modsatte hofteled Blodprøver Calcium Fosfat Magnesium Reumafaktor 17

19 I forhold til referenceinterval (høj) (høj) (høj) Normal Arbejd med casen om Edith ud fra SMAK-modellen. Den efterfølgende opsamling laves også ved hjælp af SMAK-modellen. Litteratur Stikord til litteratur: Bevægelsesevne, arbejdsstillinger, forflytninger, hjælpemidler, fysisk arbejdsmiljø, etik og menneskesyn, D. Orems egenomsorgsteori, præ- og postoperativ sygepleje og dokumentation. Lærervejledning vedr. bevægeapparatet Slidgigt Ediths medicin Tablet Brufen --> Hovedgruppe M (NSAID til systemisk anvendelse) Tablet Kodimagnyl --> Hovedgruppe N (Acetylsalisylsyrepræparater) (Se Håndbog i lægemidler side ) Osteoporose Årsager til osteoporose Tidlig menopause (under 45 år): Nedsat koncentration af østrogen øger PTHs funktion hvilket bl.a. vil medføre en øget afkalkning af knoglerne. BMI under 19: Kan let føre til dårlig ernæringstilstand og dermed for lav calciumkoncentration. Desuden vil der være mindre fedtvæv, som østrogen kan lagres i. Tobaksrygning: Mindsker oxygenoptaget og øger kulilte-/kuldioxidoptaget. Dette medfører en nedsat stofskifte i cellerne også for de knogleopbyggende celler. Stort alkoholforbrug: Da alkohol påvirker cellevæggens stabilitet, vil det også gå ud over knogleopbygningen. Alkoholisme er desuden kendetegnet ved fejlernæring og forgiftningstilstande. Ensidig kost med indtagelse af for lidt calcium og/eller D-vitamin: D-vitamin er afgørende for optagelsen af calcium fra tarmkanalen. Ved for lav en calciumkoncentration i blodet vil PTH hente mineralet fra depotet i knoglerne. Fysisk inaktivitet: Jo mindre muskeltræk på knoglerne, desto mindre motiverede bliver de knogleopbyggende celler. Manglende mængde sol på huden: En vigtig del af D-vitamin bliver aktivt vha. solens stråler. Derfor kan manglende sol på huden gennem længere tid betyde en nedsat D-vitamin koncentration. Langvarig behandling med glukokortikoider: Lægemidlet har bl.a. den bivirkning, at nogle aminosyrer bliver omdannet til glukose. Da proteinsyntesen bliver nedsat, påvirkes bl.a. knoglevævet. Knoglebrud, lårbenshalsen Undersøgelser af Edith Røntgen og knoglemineralskanning: Osteoporosen kan ses både på røntgen som halisterese og på knoglemineralscanningen (DXA). Knoglemineralskanningen opgøres i to tal: 18

20 T-score, der viser afvigelsen fra den normale værdi hos unge voksne af samme køn Z-score, der viser afvigelsen fra den normale værdi hos en person på samme alder og køn. Blodprøver: Ved knoglenedbrydning øges koncentrationen af calcium, fosfat og magnesium i blodet. Men da PTH kun sikrer tilbageholdelsen af calcium og ikke af fosfat i nyrerne, kan fosfatkoncentrationen godt være lavere end forventet. Rheumafaktor er normal, da Edith har slidgigt. Ved leddegigt ville blodprøven have været forhøjet. (Se Håndbog i blodprøver side ) Ultralydsscanning: Den viser væskeansamling i hofteled, da slidgigt medfører en øget mængde af ledvæske. Osteoporose Da kvinder generelt lever længere end mænd, har de forholdsvis flere hoftenære frakturer. Generelt ryger mænd mere og har et større alkoholindtag end kvinder. Desuden er ældre mænd ofte mindre aktive og mobile end kvinder. Testosteron hæmmer PTH lige som østrogen. Med alderen producerer manden mindre testosteron. Derfor er der mange paralleller mellem østrogen og testosterons koncentrationer og udviklingen af osteoporose hos mænd og kvinder. Fald og risikofaktorer Eksempel: : Ved nedsat motorik, fx ved slidgigt, øges risikoen for at falde på et glat gulv og ved afkalkning af knogler vil der være øget risiko for at personen får en fraktur. Eksempel: : Ved nedsat syn, fx grå stær, vil personen have sværere ved at bedømme afstande og højdeforskelle på trin, tæpper osv. Ved brug af sløvende (sederende) medicin øges risikoen for fald og ikke mindst for at der opstår en fraktur, hvis personen lider af knogleskørhed. 19

Underviser / Emne

Underviser / Emne Farmakologi og medicinhåndtering Eksamensfag for alle. Faget læses af alle elever på avanceret niveau Mål 1: Eleven kan anvende viden om lovgivning, instrukser, vejledninger og lokale procedurer til at

Læs mere

Somatisk sygdomslære og farmakologi

Somatisk sygdomslære og farmakologi Somatisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale til i-bogen Kapitel 1 Mikrobiologi og hygiejne Side 15 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1 Side 19 Side 25 Side 32 Side

Læs mere

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje. Overgangsskema. sygdom og sygepleje. Munksgaard. December 2016. sygdom og sygepleje De grønne markeringer viser, hvad vi har vurderet er kernen i målet Faget sygdom og sygepleje rummer stof fra flere bøger,

Læs mere

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje 1. praktik Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre

Læs mere

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje 2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Emneområder og studiespørgsmål

Emneområder og studiespørgsmål Emneområder og studiespørgsmål EMNE UGE TOVHOLDER Hygiejniske principper, personlig hygiejne og hudpleje Ernæring, væske og udskillelse Mobilisering, lejring, søvn/hvile og aktivering. Kredsløb, respiration

Læs mere

Studiespørgsmål for SSA-elever

Studiespørgsmål for SSA-elever Studiespørgsmål for SSA-elever Spørgsmålene kan både anvendes til mundtlig og skriftlig refleksion Grundlæggende behov: Hvad er menneskets grundlæggende behov? Hvad kan du gøre for at opretholde behovene?

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 01.02.2013 Kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 01.02.2013 Kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Opgave 1. På hospital, bedømmelsesskema

Opgave 1. På hospital, bedømmelsesskema Opgave 1. På hospital, bedømmelsesskema Dommer: Deltagere: og 1. Planlægning og gennemførelse (i alt maks. 3 ) Maks. Dine 1A: Planlægning og fordeling af arbejdsopgaverne (maks. 10 ) 1B: Arbejdet planlægges

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Nyt indhold i LUP for trin 1

Nyt indhold i LUP for trin 1 Trin 1 1.2.2016 Nyt indhold i LUP for trin 1 Generelt afsnit tilpasset den nye EUD reform og skolens pædagogiske strategi Afsnit om tilrettelæggelse af undervisningen på Trin 1 Opbyggelsen af uddannelsen:

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune. Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Studiespørgsmål og oversigt over emneuger

Studiespørgsmål og oversigt over emneuger Studiespørgsmål og oversigt over emneuger EMNE UGE TOVHOLDER Respiration Dorte G Ernæring og væske Dorte J Mobilisering og lejring Anette Udskillelse Maj-Britt Kredsløb Karin At arbejde med ovenstående

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: 29.06.2012 kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: 29.06.2012 kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Stress og mindfulness

Stress og mindfulness Stress og mindfulness Hvad er stress? Præsentation af mindfulness principper, åndedrættet og meditation. Værktøjer der kan anvendes i hverdagen. Øget arbejdspres inden for de sidste 5 år Føler sig stresset

Læs mere

Palliativ indsats for personer med demens.

Palliativ indsats for personer med demens. Palliativ indsats for personer med demens. Kunsten at erkende en forestående terminal fase. Connie Engelund Holmegårdsparken copyright Holmegårdsparken www.holmegaardsparken.dk Kort om Holmegårdsparken

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00 Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Du kan blive visiteret til hjemmesygepleje, hvis du i forbindelse med akut eller kronisk sygdom har brug for sygepleje, omsorg, undersøgelse eller behandling. Hjemmesygeplejersken

Læs mere

Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema

Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema Dommer: Deltagere: og 1. Planlægning (i alt maks. 3 ) Maks. 1A: Planlægning og fordeling af arbejdsopgaverne (maks. 10 ) 1B: Arbejdet planlægges i en hensigtsmæssig

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Insitu Bypass operation

Insitu Bypass operation Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en

Læs mere

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2.

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2. Gældende fra marts 01 Godkendt i LUU November 01 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Skoleperiode 1 uger 0-0-01 11:51 Skoleperiode. Grundfag og områdefag Social - og sundhedssektoren

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00. Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00. Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00 Side 1 af 5 Sygepleje, sygdomslære herunder patologi samt ernæringslære og diætetik CASE: Verner Hansen er

Læs mere

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål: Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi

Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi Patientinformation Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi - Ekstirpatio recti Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi

Læs mere

Iliaca-Femoral Bypass

Iliaca-Femoral Bypass Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre

Læs mere

Gældende fra 1. januar 2013. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 1.

Gældende fra 1. januar 2013. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 1. Gældende fra 1. januar 201 Godkendt i LUU November 2012 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2 Skoleperiode 1 10 uger Skoleperiode 1. Områdefag og grundfag Koordinering, kvalitetssikring

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Struktur og indhold i Social og Sundhedshjælperuddannelsen i Vejle 2009 med start april 2009

Struktur og indhold i Social og Sundhedshjælperuddannelsen i Vejle 2009 med start april 2009 Struktur og indhold i Social og Sundhedshjælperuddannelsen i Vejle 2009 med start april 2009 Uger fag indhold Materiale: Munksgaards Social og sundhedshjælperbøger nr. 1 (udg. 6), nr. 2 ( udg. 6), nr.

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Stresshormonet kortisol

Stresshormonet kortisol Stresshormonet kortisol Tilføjet af Kiirsten Pedersen søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 12. november 2009 Kortisol kaldes også hydrocortison og er et glucocorticoid - et af ca. 40 hormoner, der

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Gældende fra marts 2014. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Skoleperiode 1.

Gældende fra marts 2014. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Skoleperiode 1. Gældende fra marts 201 Godkendt i LUU November 2012 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Skoleperiode 1 8 uger Skoleperiode 1. Områdefag og grundfag Social - og sundhedssektoren I alt

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Mulige læresituationer på modul 2.1

Mulige læresituationer på modul 2.1 Sydvestjysk Sygehus Mulige læresituationer på modul 2.1 FAM Observation, refleksion og deltagelse i 32 timer Der skal under forløbet udarbejdes en praksisbeskrivelse (praksisbeskrivelsen skal anvendes

Læs mere

Aorta Aneurisme operation

Aorta Aneurisme operation Til patienter og pårørende Aorta Aneurisme operation Operation for udposning på hovedpulsåren i maven Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor

Læs mere

SOSU Skills regionsmesterskab 2014

SOSU Skills regionsmesterskab 2014 SOSU Skills Opgave til regionsmesterskab 2014 I arbejder som social- og sundhedsassistentelever på geriatrisk afdeling G2 på X- Købing sygehus. Det er et stort provinssygehus med mange sengeafdelinger

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Behandling med bendamustin

Behandling med bendamustin Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilten

Læs mere

TEA / Tromendarterectomi

TEA / Tromendarterectomi Til patienter og pårørende TEA / Tromendarterectomi Oprensning af pulsåre Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en Tromendarterectomi operation, også kaldet TEA, hvor kalkaflejringerne

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland Maj 2012 Kære pårørende Ethvert menneskes dødsproces er særegen.

Læs mere

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Personaer af patienter

Personaer af patienter Personaer af patienter Persona: Et fiktivt eksempel på en patient, som illustrerer patientens udfordringer og andre ting, man skal være opmærksom på, når man skal udvikle løsninger til den pågældende patientgruppe

Læs mere

SSA elevens fokusområder i ambulatoriet ( Pkt. 1)

SSA elevens fokusområder i ambulatoriet ( Pkt. 1) Eleven skal medtænke de relevante læringsmål for praktikperioden, og selv relatere disse til aktuelle patientsituationer. Personalet; herunder daglig vejleder og eleven kan anvende 3 trinsmodellen, som

Læs mere

Opgave 1. På hospital, case

Opgave 1. På hospital, case Opgave 1. På hospital, case I arbejder som social- og sundhedsassistenter på medicinsk afdeling A1 på Odense Universitetshospital. Det er et stort hospital med mange specialer. Afdeling A1 er en almenmedicinsk

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Kompetencekort Studerende

Kompetencekort Studerende Kompetencekort Studerende Modul 6 Et lærings- og evalueringsredskab i Klinikken Uge 1 Uge samtaler Forventningssamtale Planlagt dato Udført/ aflyst Dato for afleverede refleksioner Uge 2 Intro til refleksion

Læs mere

Velkommen til Dag 3 forflytningsvejlederkursus Fokus på forflytninger af borgere med særlige udfordringer

Velkommen til Dag 3 forflytningsvejlederkursus Fokus på forflytninger af borgere med særlige udfordringer Velkommen til Dag 3 forflytningsvejlederkursus Fokus på forflytninger af borgere med særlige udfordringer Oplæg fra grupper fra cases igår Hvor kan du hente mere viden? www.forflyt.dk www.bar-sosu.dk www.perlunde.no

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 3 Somatisk sygdom og lidelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 3 Somatisk sygdom og lidelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 3 Somatisk sygdom og lidelse - gældende indtil 28.08.2011 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 3 somatisk sygdom og lidelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus. Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 03.02.2012 kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 03.02.2012 kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242 Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242 Kardiologisk nefrologisk - endokrinologisk afdeling Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Kontakt: Sygeplejerske

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Regionsmesterskaber, SOSU - Skills, 2013

Regionsmesterskaber, SOSU - Skills, 2013 Generel orientering om prøvevilkår: Til regionsmesterskaberne har I en tidsramme på 45 minutter til opgaveløsningen fordelt på: Forberedelse/planlægning: 10 min. Udførelse af pleje: 30 min. Evaluering:

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,

Læs mere

3. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistentens professionelle arbejde med sammenhængende borger- og patientforløb

3. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistentens professionelle arbejde med sammenhængende borger- og patientforløb 3. praktik Tema: Social- og sundhedsassistentens professionelle arbejde med sammenhængende borger- og patientforløb Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Præstationsstandard: Avanceret

Læs mere