Valgfag: Skills til social- og sundhedsassistenter

Transkript

1 Projekt Syddanske talenter Projektet er finansieret af Syddansk Uddannelsesaftale, Region Syddanmark Valgfag: Skills til social- og sundhedsassistenter Version

2 Valgfag: Skills til social- og sundhedsassistenter Indholdsfortegnelse Formål... 2 Varighed... 2 Mulige adgangskrav... 2 Læringsmål... 3 Valgfagets pædagogiske tilrettelæggelse, struktur og indhold... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 Workshops... 4 Cases... 5 Vurdering... 5 Evaluering... 5 Bilag 1: SMAK-Model... 6 Bilag 2: Workshops og litteratur... 7 Bilag 3: Cases og litteratur Læseplan og case 1 Carl Jensen Læseplan og case 2 Peter Olsen Læseplan og case 3 Edith Johansen Læseplan og case 4 Lotte Petersen Læseplan og case 5 Verner Kragh

3 Formål Formålet med valgfaget er at træne elever i at løse praksislignende opgaver på baggrund af faglige overvejelser. Omdrejningspunktet for opgaverne er en case eller workshop, som eleverne arbejder med i undervisningen. Undervisningen foregår som rollespil og simulationsøvelser, hvor eleverne på skift agerer patienter med forskellige pleje- og omsorgsbehov. Ved at arbejde med cases bliver undervisningen en simulation af virkeligheden og dermed praksisnær læring. Via det teoretiske og praktiske arbejde med cases kan eleverne få et helhedsbillede af de forskellige situationer, da cases kobles op på uddannelsens område- og grundfag. Dermed kan eleverne få en fornemmelse af en patient/borger eller af plejesituationer, som de kan hæfte ny viden på og derved bedre relatere til praksis. Valgfaget sætter eleven i stand til at planlægge og udføre sygeplejeopgaver samt aktivering af patienter og borgere med særlig fokus på: Sygepleje Rehabilitering Ergonomi Hygiejne Samarbejde Kommunikation Etik og evne til refleksion efter udførelse af opgaven Varighed 1 uge Mulige adgangskrav Social- og sundhedsassistentelever der har: Lyst og vilje til at yde en særlig indsats for at udvikle sine faglige og personlige kompetencer i relation til teori og praksis Mod på at deltage i nye og anderledes undervisningsformer samt deltage aktivt i disse Fordelagtigt med sproglige kompetencer eks. deltager i engelsk på niveau D (eller merit for engelsk på højere niveau) Interesse for at kunne deltage i skills-konkurrencer (ikke nødvendigt for deltagelse i valgfaget) o Deltagerne i DM skills-konkurrencer må max. være 25 år o Deltagerne skal ved skole- og regionsmesterskaber være elever på SSAuddannelsen. Må gerne være færdiguddannet ved DM o Skal have deltaget i skills-regionsmesterskaber inden DM 2

4 Læringsmål Viden Eleven: Skal have forståelse for sammenhængen mellem teori og praksis Skal kunne forstå anvendt teori og metode i arbejdet med cases (det er muligt at arbejde med SMAK-modellen, sygeplejeprocessen eller anden model) Færdigheder Eleven: Skal kunne håndtere og formidle praksislignende problemstillinger og løsningsmuligheder Skal kunne udføre grundlæggende sygepleje ud fra scenarierne i de opstillede cases Skal kunne vurdere ændringer i borgerens/patientens psykiske og somatiske sygdomstilstand Skal kunne kommunikere med borgeren/patienten i praksissituationer Skal kunne anvende og kombinere centrale metoder og redskaber, der knytter sig til fagområdets praksis og arbejdsprocesser Skal kunne dokumentere sygeplejefaglige handlinger i forhold til cases enten mundtligt eller skriftligt Kompetencer Eleven: Skal kunne arbejde selvstændigt med de opstillede cases og i opgaveløsningen generelt Skal kunne udvikle egen praksis gennem simulationstræning Skal kunne indgå i samarbejdsopgaver omkring borgeren/patienten Skal kunne planlægge og tage ansvar for egne arbejdsprocesser Skal kunne anvende generelle principper for hygiejne Skal kunne reagere på ændringer i borgerens/patientens psykiske og somatiske sygdomstilstand Skal kunne deltage i tværfaglige arbejdsopgaver Skal udvikle evnen til refleksion og evaluering Valgfagets pædagogiske tilrettelæggelse, struktur og indhold Teori bliver forbundet til praksis ved en teoretisk og praktisk simulationstræning. Med udgangspunkt i arbejdsmodellen SMAK (bilag 1) og ved hjælp af cases og workshops bliver teori koblet til praksistræning gennem konkrete handlinger eksempelvis: Peakflow, saturation, respirationsfrekvens, blodsukker, temperatur, blodtryk, puls og væskebalance Forflytningsteknik Kommunikation Teorien til workshops er med inspiration fra Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. (bilag 2) 3

5 Den udvalgte teori i de opstillede workshops er ikke udtømmende. Derfor kan den enkelte underviser medtage anden teori eller arbejdsmodeller i undervisningen. Cases er hentet fra Munksgaard, Medicinske fag online. (bilag 3) De udvalgte cases er udvalgt, da de dækker forskellige sygdoms- og fagområder samt anbefalet litteratur. Det er muligt at anvende andre cases og litteratur i undervisningen. Valgfagets pædagogiske tilrettelæggelse SMAK-modellen lægger op til en struktur, som er med til at opdele den komplekse plejesituation i mindre dele, hvilket øger overskueligheden til at genkende sammenhængen mellem de enkelte område- og grundfag i uddannelsen. Formidling efter SMAK-modellen, hvor eleverne får en øvelse i at anvende før, under og efter refleksion i forhold til praksis. Hermed kan eleverne lettere forholde sig til teori i relation til praksissituationer, eksempelvis: o Rapportering og arbejdsfordeling o Udførelse af sygeplejehandlinger, aktiviteter og kommunikation o Dokumentation af handlinger Endvidere får eleverne mulighed for at reflektere over elevkammeraters refleksioner og tilbagemeldinger i dialog med underviser. Hvis muligt lægges der op til, at eleverne, som en del af valgfaget skills, overværer den sidste træning for deltagere i SOSU-skills frem mod skolemesterskaberne sammen med deres underviser. Derefter kan eleverne eksempelvis reflektere over: o Kommunikation, medinddragelse af borgeren og arbejdsfordeling o Refleksion over fagidentitet o Betydningen af valg i forhold til udførelsen af arbejdsopgaver i relation til casen Workshops med fokus på træning af specifikke færdigheder. Giver eleverne mulighed for at træne et specifikt teoretisk emne og relatere til praksis. Undervisnings- og arbejdsformer Workshops Eleverne kan også arbejde med specifikke færdigheder i små workshops. Disse kan medvirke til at give eleverne praktisk erfaring og dermed større tryghed, når øvelserne skal udføres i praksis. Workshops kan tilrettelægges således, at praksisøvelserne er relevante og har sammenhæng med temaer og mål på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Eksempelvis: o Sårpleje og sterilteknik o KAD, SIK, RIK o Sonde/sondeernæring o Injektion o Iltterapi o Ergonomi og samarbejde o Mors 4

6 Cases Eleverne arbejder i små grupper og fordyber sig i de enkelte cases en af gangen. De arbejder med cases ud fra simulationsmetoden med SMAK-modellen som arbejdsredskab. Herefter evalueres udførelsen af casen ud fra SMAK-modellen med feedback og refleksion fra de øvrige grupper og underviser. Valgfagsklassen kan fungere som reflekterende team. Vurdering Eleverne træner i praksis ved at udføre cases som et rollespil. Eleverne kan udfordres undervejs gennem forskellige uforudsete situationer, eks. besøg af pårørende eller forværring af sygdommen. Underviseren kan lave små timeouts undervejs med mulighed for refleksion og læring i nuet o Før-refleksion (ca. 30 minutter) introduktion til problemstillingerne (SMAK), situationen kan være som på et morgenmøde Status Mål Arbejdsfordeling Kommunikation o Præsentation af løsningsforslag (ca. 15 minutter) Eleverne kan vise situationen fra casen i enten plejestue eller simulationsværksted med fokus på sygeplejehandlinger, aktiviteter, kommunikation og samarbejde med borgeren/patienten og kollegaer o Efter-refleksion (ca. 30 minutter) Hvordan kan der evalueres på SMAK opsatte mål og handlinger? Begrundelser der kobler teori og praksis Hvilke nye opgaver er der? o Tilbagemelding (45 minutter) Spørgsmål fra klassekammerater og underviser samt evaluering fra klassen Valgfaget vurderes ud fra gennemført/ikke gennemført. Vurderingen ikke gennemført gives ved et fravær over 6 lektioner i løbet af valgfaget. Endvidere forventes det, at eleven har deltaget aktivt i undervisningen for at kunne vurderes som gennemført. Evaluering Det forventes, at eleverne evaluerer faget ved hjælp af det, til faget, udviklede evalueringsskema. Dette er et krav i forhold til dokumentation og evaluering på de enkelte social- og sundhedsskoler samt til projektet Syddanske talenter. 5

7 Bilag 1: SMAK-Model Status på borgeren Mål og handlinger Arbejdsfordeling Kommunikation Hvordan er Status for borgeren? På hvilke områder skal du samarbejde med borgeren om opgaver? Hvilke ressourcer har borgeren? Hvilket funktionsniveau har han? Hvilke problemer giver han udtryk for? Hvilke diagnoser har han evt.? (er givet i casen) Hvilke svar er der på undersøgelser, eks. blodprøver? Hvilke Mål er der for plejeopgaver og aktiverende opgaver? Hvilken mestring/egenomsorg skal han trænes i? Hvilke aktiviteter skal han foretage/deltage i? Hvilke krav stiller det til dine kompetencer (personlige og faglige)? Hvem skal du samarbejde med for at kunne udføre opgaverne? Hvilke kompetencer skal den person have? Hvilke undersøgelser skal han til? Hvordan skal Arbejdsdelingen være? Hvilken rækkefølge skal opgaverne tages i? Hvem gør hvad? Hvad er det forventede tidsforbrug? Hvordan indgår det tværfaglige samarbejde? Hvordan Kommunikerer I med borgeren? Hvordan gøres det på en respektfuld og empatisk måde? Hvordan tager I hensyn til borgerens livsstil og kulturforståelse? Hvordan sikrer I, at I tager udgangspunkt i borgerens ønsker? Hvordan motiverer I borgeren ved hjælp af kommunikationen? SMAK-modellen er udviklet af Bente Søndergaard og Henrik Andersen, Lærebog i praktikken, trin 2 (2011). Side 220. Det er muligt at anvende andre refleksions- eller kommunikationsmodeller i valgfagsundervisningen. 6

8 Bilag 2: Workshops og litteratur Workshop Forslag til workshop indhold Korte oplæg: Hudens anatomi og funktion, sårtyper, principper for heling, sårvask/rensning, observationer, venøs insufficiens, arteriel insufficiens, diabetes fodsår, tryksår, disponering og forebyggelse, sterilteknik Sårpleje og sterilteknik Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. Praktiske øvelser: Sårpleje ved rene sår Afprøvning af usterile/sterile teknikker Forbindingsskift Hygiejne Oprydning og dokumentation Korte oplæg: Kvindelige og mandlige kønsorganers anatomi, KAD, SIK, RIK, oplægning af KAD og sygepleje i forbindelse med KAD, SIK, RIK, UVI, urinstiks og urin D+R, hygiejne og dokumentation Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. KAD, SIK, RIK Praktiske øvelser: KAD, anlæggelse på dukke Medhjælperfunktionen Sterilteknik og hygiejne Håndtering og aflæsning af urinstiks og afsendelse af urin til D+R Oprydning og dokumentation Refleksion Sonde/sondeernæring Korte oplæg: Sondetyper, anvendelse, fjernelse, sygepleje i forbindelse med sondeanvendelse, hygiejne, ernæring vedr. scoreskema og dokumentation 7

9 Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. Praktiske øvelser: Anlæggelse af sonde på dukke Seponering Hygiejne Væskeskema Dokumentation og oprydning Refleksion Korte oplæg: Huden, injektionssteder, optrækning og håndtering af injektionssprøjte og væsker, injektionsmetoder, BS-måleudstyr og teknik, observationer, komplikationer, hygiejne og dokumentation Injektion, s.c og i.m, BS-måling Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. Praktiske øvelser: Optrækning af medicin fra hætteglas og ampul S.c og i.m injektion i dukke/injektionspude/appelsin BS-måling Hygiejne Oprydning og dokumentation Refleksion Korte oplæg: Lunger, ilt/kuldioxidudveksling, iltbehandling, saturation, kuliltemåling, sygepleje i forbindelse med iltbehandling, observationer, komplikationer, hygiejne og dokumentation Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. Iltterapi Praktiske øvelser: Forskellige former for iltterapi, iltkateter, enkelt/dobbelt maske Saturationsmåling og kuliltemåling Peakflowmåling, peepfløjte og RF Lejring Hygiejne Oprydning og dokumentation Refleksion 8

10 Korte oplæg: Tilpasset, bestemte patientgrupper bariatri, collumfemoris fraktur, apoplexi, demens, KOL osv. Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. Ergonomi/samarbejde Praktiske øvelser: Afprøvning af principper og hjælpemidler Forflytninger Personlig pleje i seng Påklædning Lejring Aktivering ved sengeleje øvelser Kommunikation og samarbejde med patienten Håndtering af arbejdsmiljøproblematikker Oprydning og dokumentation Refleksion Korte oplæg: Kontakt til læge, sikre dødstegn, vejledning for istandgørelse af den afdøde, pårørende, registrering af ejendele, 6-timersstuen og kapellet Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. Mors Praktiske øvelser: Etiske overvejelser Udpakke morspakke Udstyr Istandgørelse på dukke Hygiejne Oprydning og dokumentation Refleksion 9

11 Bilag 3: Cases og litteratur Læseplan og case 1 Carl Jensen Carl Jensen er 71 år. Han er smed og har i mere end 40 år arbejdet på en maskinfabrik. Carl er inkarneret storbymenneske og har en treværelses ejerlejlighed på første sal. Hans kone Inge er et par år ældre. De har stor livsglæde, hvor god dansk mad og cigaretter altid har været en vigtig del af deres liv. Livet skal nydes med fed brun sovs, frikadeller, en kølig pilsner og cigaretter. De elsker at sidde i lænestolene, se tv og spise småkager. Carl og Inge har altid sat pris på at klare tingene selv. For ti år siden begyndte Carl at få problemer med luftvejene. Han hostede let ved anstrengelse, hvilket nedsatte hans aktivitet. Undersøgelser viste, at han havde KOL, kronisk obstruktiv lungelidelse, og nedsat hjertefunktion, inkompensere hjertet. Lægen ordinerede depottablet Bricanyl 7,5 mg 2 dagl. I årene der er gået, har Carl klaret sig rimeligt, dog har der været perioder med dårligere vejrtrækning og generelt er hans lungefunktion blevet dårligere. Aktuel tilstand Sidste måned blev situationen forværret. Carl fik en hurtig og overfladisk vejrtrækning med rallen, respirationsfrekvens på 36/min og feber på 39,3 C om morgenen. Han var forpustet, selv når han hvilede sig, hviledyspnøisk. Han trak vejret gennem vidt åben mund, og respirationsmusklerne på halsen var fremtrædende. Han havde kraftige hosteanfald med pustilblandet opspyt, mukopurulent ekspektorat. Han sad uroligt, foroverbøjet i sengen og trak i sin pyjamas, mens han mumlede uforståelige ord. Han kunne ikke spise og drak kun lidt ved hjælp af en teske. Hans læber var blåfarvede, cyanotiske, blodtrykket var 190/110 og pulsen 120 slag per minut. Huden var varm og fugtig. Carl blev indlagt på en medicinsk afdeling. Røntgen af lungerne viste en kraftig lungebetændelse. Carl fik ilt 1 liter per minut via et næsekateter. Dyrkning og resistens af ekspektoratet viste, at der var tale om en pneumokokinfektion, som blev behandlet med penicillin. Efter udskrivelsen er Carls almene tilstand svækket. Han kan ikke bevæge sig rundt i lejligheden uden at få åndenød. Han har nedsat appetit og har tabt sig, således at den 170 cm høje mand nu vejer 69 kg. På hospitalet har han talt med en diætist om kosten og fået en vejledning med hjem. Han anvender forsøgsvis nikotintyggegummi, da han ikke kan tåle at ryge. Inge kan dog ikke undvære de daglige 20 cigaretter - til stor gene for Carl. Undersøgelser 10

12 Lungefunktionsundersøgelsen viser, at forholdet mellem FEV1 og FCV er på under 70%. Peak flow er lav, 250 l/min. Røntgen af brystkassen (thorax) viser lungebetændelse i venstre underlap, bronkopneumoni. Lungetegningen er udtyndet, og lungegrænserne er udvidet, hvilket er karakteristisk ved KOL. Blodprøverne (blodgasanalyse) viser følgende: ph po2 pco2 HCO3 - Base excess I forhold til referenceinterval (lav) (lav) (høj) (høj) (høj) Arbejd med casen om Carl ud fra SMAK-modellen. Den efterfølgende opsamling laves også ved hjælp af SMAK-modellen. Litteratur Stikord til litteratur: Vejrtrækning, diffusion af O2 og CO2, respiratorisk syre/base forgiftning, scoreskemaer, Kari Martinsens omsorgsteori, empati, kommunikation, netværk, forløbsprogrammer, hverdagsliv og familiekultur. Lærervejledning vedr. åndedrættet KOL Kredsløbet ved KOL Tip: Tænk på et tryk i karrerne, der er modsatrettet af det normale kredsløb (modsat pilene på figuren). Ved KOL opstår der et tryk på lungekapillærerne. Det medfører et modtryk i lungearterien og dermed en øget belastning på højre hjertehalvdel. Ved akut eller kronisk svigt af højre hjertehalvdel opstår cor pulmonale. Den nedsatte funktion i højre hjertehalvdel medfører, at blodet staser op i de store hulvener, især den nedre. Stasen spreder sig til leveren og giver en nedsat appetit samt senere ankelødemer. Den øgede modstand i kar påvirker derefter venstre hjertehalvdel. Når der 11

13 opstår svigt af venstre hjertehalvdel, vil der dannes stase i lungearterien, og derefter lungestase. Lungebetændelse Undersøgelser af Carl Røntgen: Undersøgelsen viser, at der er en betændelsestilstand, bronko-pneumoni, i Carls venstre underste lungelap Blodprøver: Det kan virke som et paradoks, at ph er lav, samtidig med at mængden af bikarbonat og base er større end normalt. Forklaringen er, at organismen forsøger at modvirke den tiltagende syreforgiftning, ved at øge mængden af bikarbonat. (Se Håndbog i blodprøver side 39 48). Øget antal KOL-patienter Den generelle stigning skyldes ikke blot rygning og højere gennemsnitslevealder, men også at luftforurening fra fx biler har øget risikoen for at få kronisk bronkitis. Antallet af kvinder, der lider af KOL, er overvejende stigende, fordi flere kvinder ryger. Statistik over antallet af kvinder, der får lungekræft, viser ligeledes en konstant stigning. Fx er Danmark det land i Norden, hvor kvinderne har størst risiko for at få lungekræft. Lungefunktion og rygning Den fysiske aldring gør, at lungefunktionen (FEV1) naturligt falder med ca. 25 % i løbet af 50 år, fra man er 25 år til 75 år. Lungefunktionen falder mere fra år, end fra 25 til 50 år. Ved rygning daler lungefunktionen (FEV1) markant og der sker en tiltagende øgning med alderen. Allerede ved pensionsalderen kan lungefunktionen være så lav, at der er opstået et handikap. Både den højere levealder og det øgede antal kvinder der ryger i Danmark, passer i forhold til grafen og det øgede antal KOL-tilfælde i Danmark. Den negative KOL spiral Den kraftigt nedsatte lungefunktion (forholdet mellem FEV1 og FCV er under 70 %) skaber åndenød, dyspnø. Den nedsatte oxygenkoncentration i blodet medfører et dårligere stofskifte i cellerne, hvorved der dannes mindre energi, ATP. Mindre energi giver mindre mobilitet og kraftigt tiltagende dårlig fysisk form. Den nedsatte kontraktion af musklerne øger risikoen for ødemer i underbenene. Den stærkt svækkede almentilstand og sociale isolation øger risikoen for en depression. Fysisk træning i form af lungefunktionsøvelser og venepumpeøvelser vil tilsammen forbedre den almene tilstand og livskvalitet. Kontakt med andre via foreninger eller plejecentre vil bryde isolationen. Blodprøvekontrol og lungefunktionsundersøgelse kan vise, hvorledes syre/basebalancen, oxygenkoncentrationen og kuldioxidkoncentrationen er i blodet, samt om medicinen virker efter hensigten. O2 og CO2 ved KOL For personer over 40 år er den normale po2 på 9,6 13,7 kpa. Ved KOL er den under 8,0 kpa. Den nedsatte oxygenkoncentration i blodet medfører et dårligere stofskifte i cellerne, hvorved der dannes mindre energi, ATP. Mindre energi giver mindre mobilitet og kraftig aftagende fysisk form. 12

14 For mænd er den normale pco2 på 4,7 6,0 kpa. Ved KOL er den over 6,5 kpa. Den øgede koncentration af kuldioxid i blodet påvirker syre-/basebalancen, således at der dannes mere kulsyre (H2CO3), hvorved blodets ph-værdi bliver lavere end normalen på 7,4. Derfor opstår der en syreforgiftning (respiratorisk acidose). (Se Håndbog i blodprøver side 46-48) 13

15 Læseplan og case 2 Peter Olsen Peter Olsen er 62 år og har haft en lang karriere i kommunens regnskabsafdeling. Det var i perioder et stressende arbejde med mange overarbejdstimer. Lokalet var præget af tør varme og gulvtæpper af kunststof. Motionen bestod i at række ud efter den næste mappe. Det var derfor ikke svært for Peter at gå på efterløn for et år siden. Privat er Peter gift med Gitte, og de har to døtre. Den foretrukne mad er traditionel, dog uden at grøntsagerne fylder på tallerkenen. Når børnene er på besøg, kommenterer de ofte menuen med: Det er ikke fibrene, der fylder i maden! Hvortil Peters standardsvar er: Fibre hører hjemme i tæpper ikke i sovsen! Til gengæld holder han meget af rødvin til aftensmaden, et glas cognac til kaffen og en sen aftenøl. Gennem sit arbejdsliv har Peter ofte haft problemer med hård mave, og afføringen består mest af faste knolde. En overgang blev han behandlet for hæmorider. De sidste par måneder er der sket en forværring. Peter har haft skiftevis hård og meget tynd afføring. I perioder kommer der også meget slim og frisk blod ud. Desuden er han begyndt at tabe sig. Han mener blot, at der er tale om en salmonellainfektion, men Gitte presser ham til at gå til lægen. Aktuel tilstand Da lægen ved undersøgelse af endetarmen (rektaleksploration) finder en stor udfyldning i Peters endetarm, bliver han straks henvist til udredning på mave-tarmkirurgisk afdeling til observation for endetarmscancer (cancer recti). En rektoskopi viser, at der er en 4 6 cm stor tumor i den øverste del af endetarmen (rectum) lige på overgangen til tyktarmen (colon). Hæmoglobinmængden er helt på 4,0 mmol/l, og antallet af leukocytter er forhøjet. Ultralydsscanning af leveren viser tegn på metastaser. Peter bliver opereret og får anlagt en kolostomi. Han bliver ved med at tabe sig, og med en vægt på 63 kg virker den 180 cm høje mand stærkt afmagret. Huden er ved at få et gyldent skær. Han sover meget, har stærke smerter og er forkvalmet. Derfor får han depottablet Contalgin 10 mg 4 dagl. og tbl. Primperan 20 mg 3 dagl. + maks. 20 mg p.n. Undersøgelser Fæcesprøve viser slim og frisk blod. Der er ingen tegn på patogene tarmbakterier. Rektoskopi viser en 4 6 cm stor tumor i den øverste del af endetarmen. Ultralydsscanning af lever viser tegn på metastaser. Infektionstal CRP SR Leukocytter I forhold til (høj) (høj) (høj) referenceinterval Blodmangel Hæmoglobin MCHC Erytrocytter Ferritin Jern Transferrin I forhold til referenceinterval (lav) (lav) (lav) (lav) (lav) (høj) 14

16 Levertal ALAT ASAT Bilirubin Basisk Albumin fosfatase I forhold til referenceinterval (høj) (høj) (høj) (høj) (lav) Arbejd med casen om Peter ud fra SMAK-modellen. Den efterfølgende opsamling laves også ved hjælp af SMAK-modellen. Litteratur Stikord til litteratur: Kriser, smerter og angst, fordøjelsen, urinveje, observationer, rehabilitering, ADL vurdering og sengelejekomplikationer. Lærervejledning vedr. hudoverfladen Eksem Eksem hos Peter Rød, skællende hud, uudholdelig hudkløe på ben og arme. Hydrokortison --> Gruppe I, Svag styrke Kenalog --> Gruppe II, Middelstærk styrke (Se Håndbog i lægemidler side 57 58) Øget antal med børneeksem Undersøgelser viser at sygdommen skyldes en ubalance i immunforsvaret (Tlymfocytsystemet), der er forårsaget af en kombination af arvelige og miljømæssige faktorer. Da den genetiske kombination ikke er blevet markant ændret, må stigningen i antal børn med børneeksem skyldes ydre faktorer. Børns immunforsvar er umodent og under opbygning og derfor vil ydre faktorer påvirke dem mere. De ydre faktorer, som forskerne koncentrerer sig om at undersøge nærmere, er: Infektioner som børn bliver ramt af tidligere end før i tiden. Tilsætningsstoffer i sæbe, creme osv. Tilsætningsstoffer i fødevarer Lærervejledning vedr. fordøjelsesprocessen Cancer recti og cancer coli Undersøgelser af Peter Ultralydsskanning: Da forskelligt væv giver forskellige refleksioner og hastigheder på lydbølger, kan skanningen påvise patologiske forandringer i leveren, fx metastaser. Blodprøver: Infektionstal viser blot, at der er en inflammatorisk proces i gang, men ikke præcist hvor og hvad. Anæmital indikerer en blodmangel pga. tab af hæmoglobin, fx forårsaget af en blødning. Levertal viser, at der er nedbrydning af levervæv (ALAT, ASAT, basisk fosfatase) Bilirubin viser en påvirkning af galdegangene i leveren. Albumin, som dannes i leveren, viser en nedsat leverfunktion. 15

17 (Se Håndbog i blodprøver side 61 71) Øget antal med coloncancer 1. Der er en konstant stigning i antallet af tilfælde af coloncancer tilfælde for både mænd og kvinder i alle de nordiske lande 2. Dog er der en markant forskel i udviklingen hos mænd og kvinder i Danmark. Sandsynligvis skyldes det, at mænd meget nødigt vil gå til lægen og fortælle om ændringer/problemer med afføringen. 3. Finland har klart færre tilfælde af coloncancer end de andre nordiske lande. 4. Undersøgelser, som Kræftens Bekæmpelse har været med i, har vist at kosten i Finland indeholder langt mere fiber end i Danmark. Men der er sikkert en lang række andre faktorer, fx genetiske, der også gør sig gældende. Tarmtrevler og medicin 1. Når overfladearealet nedsættes på tarmtrevlerne, stiger absorptionstiden. Derfor tager det med alderen længere tid inden lægemidlet bliver optaget i tarmen. 2. Da det tager længere tid inden den maksimale plasmakoncentrationen opnås, kan der opstå den misforståelse, at medicinen ikke virker. Hvis der i sådan et tilfælde bliver givet en ekstra dosis, risikerer man, at der opstår en overdosering. Bugspyt og syre/base 1. Basen bikarbonat fra bugspyttet skal neutralisere den saltsyre (HCl), der kommer fra mavesækken. 2. Normalt bliver bikarbonatet optaget fra tarmen og genbrugt. Men ved diarré opstår der et tab af base og derved en syreforgiftning i blodet. Absorption af medicin 1. Føden kan enten øge eller mindske tarmperistaltikken og derved påvirke absorptionen. Men visse former for føde blokerer for medicinen. Især grapefrugtjuice, men også appelsinjuice, mindsker absorptionen af fx antibiotika med op til 30 %. 2. Med alderen nedsættes overfladearealet på tarmtrevlerne. Absorptionshastigheden er næsten ligefrem proportional med overfladearealet. Vær især opmærksom i forhold til ældre patienter. 3. Flere lægemidler kan have interaktioner. Fx hæmmer Erythromycin (antibiotika) nogle enzymer i leveren, således at Seroquel (atypisk antipsykotika) får en forlænget plasmahalveringstid. 4. Ved diarré eller andre unormale tilstande i tarmkanalen bliver tarmperistaltikken og absorptionshastigheden ændret. 5. Blodgennemstrømningen i tarmepitelet er afgørende for overførslen af lægemidlet fra tarmkanalen til blodbanen. Jo ringere blodforsyning, desto mere nedsat absorption. 16

18 Læseplan og case 3 Edith Johansen Edith Johansen er 78 år. Edith har boet alene, siden hun flyttede hjemmefra. Hun har haft få venner og ellers kun haft kontakt til sin bror og hans to børn. Efter broderens død er det småt med de sociale kontakter. Gennem 41 år gjorde Edith rent om morgenen og syede handsker om aftenen. Hele livet har hun været meget pligtopfyldende og arbejdsom. Der skulle meget til, før hun valgte at være hjemme pga. sygdom. Ofte følte hun, at kollegerne meldte sig syge helt unødvendigt. Med alderen har Edith fået tiltagende smerter i fingre, håndled, nakke og hofteled. Derfor gik hun på efterløn som 61-årig og derefter på folkepension. Efterhånden er ledsmerterne og medicinforbruget tiltaget. Lægen har ordineret tbl. Brufen 600 mg 3 og 600 mg p.n, (maks. 1 dagligt). Ved siden af køber Edith Kodimagnyltabletter, som hun tager 6 styks af dagligt. Gennem de sidste år har Edith haft meget svært ved at komme i gang om morgenen; det tager flere timer at få leddene til at fungere. Når hun går op og ned ad de høje trin på trappen, har hun problemer med at få løftet fødderne nok. Derfor er det en lang tur op til lejligheden på anden sal. Aktuel tilstand Undersøgelser hos lægen viste, at Edith har udbredt slidgigt, osteoartrose, i begge hofteled og flere af fingrenes led. Lægen har indstillet Edith til en operation på en ortopædkirurgisk afdeling. En frostkold november dag en uge før operationen skal Edith på indkøb. Da fortovet er tiliset og ikke saltet tilstrækkeligt, glider hun og brækker sit højre lårben. Ved ankomsten på ortopædkirurgisk afdeling har hun voldsomme smerter, og højre ben er udadroteret og oprykket (forkortet). Edith kan ikke løfte benet fra underlaget. Røntgenbillederne viser, at hun har fået et brud på lårbenshalsen, fractura collum femoris dexter. Edith fik indopereret et kunstigt led i hoften og blev genoptrænet til at kunne være i eget hjem. Kommunen arrangerede, at Edith én gang om ugen bliver hentet til træning i et plejecenter. Du kommer hos Edith to gange om ugen, da hun fortsat har brug for hjælp. Det kan være lidt svært at kommunikere med Edith, da hun har nedsat hørelse på begge øre. Det er især høje toner, hun ikke kan høre. Synet er ligeledes svækket pga. af grå stær. Undersøgelser Røntgen viser ud over frakturen, at der er afsmalning af ledspalten og knoglenydannelse langs kanterne af hoftens led. Desuden ses en generel udtynding af knoglerne, halisterese Knoglemineralscanning viser et stort tab af knoglemasse Ultralydsscanning viser væskeansamlinger i det modsatte hofteled Blodprøver Calcium Fosfat Magnesium Reumafaktor 17

19 I forhold til referenceinterval (høj) (høj) (høj) Normal Arbejd med casen om Edith ud fra SMAK-modellen. Den efterfølgende opsamling laves også ved hjælp af SMAK-modellen. Litteratur Stikord til litteratur: Bevægelsesevne, arbejdsstillinger, forflytninger, hjælpemidler, fysisk arbejdsmiljø, etik og menneskesyn, D. Orems egenomsorgsteori, præ- og postoperativ sygepleje og dokumentation. Lærervejledning vedr. bevægeapparatet Slidgigt Ediths medicin Tablet Brufen --> Hovedgruppe M (NSAID til systemisk anvendelse) Tablet Kodimagnyl --> Hovedgruppe N (Acetylsalisylsyrepræparater) (Se Håndbog i lægemidler side ) Osteoporose Årsager til osteoporose Tidlig menopause (under 45 år): Nedsat koncentration af østrogen øger PTHs funktion hvilket bl.a. vil medføre en øget afkalkning af knoglerne. BMI under 19: Kan let føre til dårlig ernæringstilstand og dermed for lav calciumkoncentration. Desuden vil der være mindre fedtvæv, som østrogen kan lagres i. Tobaksrygning: Mindsker oxygenoptaget og øger kulilte-/kuldioxidoptaget. Dette medfører en nedsat stofskifte i cellerne også for de knogleopbyggende celler. Stort alkoholforbrug: Da alkohol påvirker cellevæggens stabilitet, vil det også gå ud over knogleopbygningen. Alkoholisme er desuden kendetegnet ved fejlernæring og forgiftningstilstande. Ensidig kost med indtagelse af for lidt calcium og/eller D-vitamin: D-vitamin er afgørende for optagelsen af calcium fra tarmkanalen. Ved for lav en calciumkoncentration i blodet vil PTH hente mineralet fra depotet i knoglerne. Fysisk inaktivitet: Jo mindre muskeltræk på knoglerne, desto mindre motiverede bliver de knogleopbyggende celler. Manglende mængde sol på huden: En vigtig del af D-vitamin bliver aktivt vha. solens stråler. Derfor kan manglende sol på huden gennem længere tid betyde en nedsat D-vitamin koncentration. Langvarig behandling med glukokortikoider: Lægemidlet har bl.a. den bivirkning, at nogle aminosyrer bliver omdannet til glukose. Da proteinsyntesen bliver nedsat, påvirkes bl.a. knoglevævet. Knoglebrud, lårbenshalsen Undersøgelser af Edith Røntgen og knoglemineralskanning: Osteoporosen kan ses både på røntgen som halisterese og på knoglemineralscanningen (DXA). Knoglemineralskanningen opgøres i to tal: 18

20 T-score, der viser afvigelsen fra den normale værdi hos unge voksne af samme køn Z-score, der viser afvigelsen fra den normale værdi hos en person på samme alder og køn. Blodprøver: Ved knoglenedbrydning øges koncentrationen af calcium, fosfat og magnesium i blodet. Men da PTH kun sikrer tilbageholdelsen af calcium og ikke af fosfat i nyrerne, kan fosfatkoncentrationen godt være lavere end forventet. Rheumafaktor er normal, da Edith har slidgigt. Ved leddegigt ville blodprøven have været forhøjet. (Se Håndbog i blodprøver side ) Ultralydsscanning: Den viser væskeansamling i hofteled, da slidgigt medfører en øget mængde af ledvæske. Osteoporose Da kvinder generelt lever længere end mænd, har de forholdsvis flere hoftenære frakturer. Generelt ryger mænd mere og har et større alkoholindtag end kvinder. Desuden er ældre mænd ofte mindre aktive og mobile end kvinder. Testosteron hæmmer PTH lige som østrogen. Med alderen producerer manden mindre testosteron. Derfor er der mange paralleller mellem østrogen og testosterons koncentrationer og udviklingen af osteoporose hos mænd og kvinder. Fald og risikofaktorer Eksempel: : Ved nedsat motorik, fx ved slidgigt, øges risikoen for at falde på et glat gulv og ved afkalkning af knogler vil der være øget risiko for at personen får en fraktur. Eksempel: : Ved nedsat syn, fx grå stær, vil personen have sværere ved at bedømme afstande og højdeforskelle på trin, tæpper osv. Ved brug af sløvende (sederende) medicin øges risikoen for fald og ikke mindst for at der opstår en fraktur, hvis personen lider af knogleskørhed. 19