Valgfag: Skills til social- og sundhedsassistenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Valgfag: Skills til social- og sundhedsassistenter"

Transkript

1 Projekt Syddanske talenter Projektet er finansieret af Syddansk Uddannelsesaftale, Region Syddanmark Valgfag: Skills til social- og sundhedsassistenter Version

2 Valgfag: Skills til social- og sundhedsassistenter Indholdsfortegnelse Formål... 2 Varighed... 2 Mulige adgangskrav... 2 Læringsmål... 3 Valgfagets pædagogiske tilrettelæggelse, struktur og indhold... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 Workshops... 4 Cases... 5 Vurdering... 5 Evaluering... 5 Bilag 1: SMAK-Model... 6 Bilag 2: Workshops og litteratur... 7 Bilag 3: Cases og litteratur Læseplan og case 1 Carl Jensen Læseplan og case 2 Peter Olsen Læseplan og case 3 Edith Johansen Læseplan og case 4 Lotte Petersen Læseplan og case 5 Verner Kragh

3 Formål Formålet med valgfaget er at træne elever i at løse praksislignende opgaver på baggrund af faglige overvejelser. Omdrejningspunktet for opgaverne er en case eller workshop, som eleverne arbejder med i undervisningen. Undervisningen foregår som rollespil og simulationsøvelser, hvor eleverne på skift agerer patienter med forskellige pleje- og omsorgsbehov. Ved at arbejde med cases bliver undervisningen en simulation af virkeligheden og dermed praksisnær læring. Via det teoretiske og praktiske arbejde med cases kan eleverne få et helhedsbillede af de forskellige situationer, da cases kobles op på uddannelsens område- og grundfag. Dermed kan eleverne få en fornemmelse af en patient/borger eller af plejesituationer, som de kan hæfte ny viden på og derved bedre relatere til praksis. Valgfaget sætter eleven i stand til at planlægge og udføre sygeplejeopgaver samt aktivering af patienter og borgere med særlig fokus på: Sygepleje Rehabilitering Ergonomi Hygiejne Samarbejde Kommunikation Etik og evne til refleksion efter udførelse af opgaven Varighed 1 uge Mulige adgangskrav Social- og sundhedsassistentelever der har: Lyst og vilje til at yde en særlig indsats for at udvikle sine faglige og personlige kompetencer i relation til teori og praksis Mod på at deltage i nye og anderledes undervisningsformer samt deltage aktivt i disse Fordelagtigt med sproglige kompetencer eks. deltager i engelsk på niveau D (eller merit for engelsk på højere niveau) Interesse for at kunne deltage i skills-konkurrencer (ikke nødvendigt for deltagelse i valgfaget) o Deltagerne i DM skills-konkurrencer må max. være 25 år o Deltagerne skal ved skole- og regionsmesterskaber være elever på SSAuddannelsen. Må gerne være færdiguddannet ved DM o Skal have deltaget i skills-regionsmesterskaber inden DM 2

4 Læringsmål Viden Eleven: Skal have forståelse for sammenhængen mellem teori og praksis Skal kunne forstå anvendt teori og metode i arbejdet med cases (det er muligt at arbejde med SMAK-modellen, sygeplejeprocessen eller anden model) Færdigheder Eleven: Skal kunne håndtere og formidle praksislignende problemstillinger og løsningsmuligheder Skal kunne udføre grundlæggende sygepleje ud fra scenarierne i de opstillede cases Skal kunne vurdere ændringer i borgerens/patientens psykiske og somatiske sygdomstilstand Skal kunne kommunikere med borgeren/patienten i praksissituationer Skal kunne anvende og kombinere centrale metoder og redskaber, der knytter sig til fagområdets praksis og arbejdsprocesser Skal kunne dokumentere sygeplejefaglige handlinger i forhold til cases enten mundtligt eller skriftligt Kompetencer Eleven: Skal kunne arbejde selvstændigt med de opstillede cases og i opgaveløsningen generelt Skal kunne udvikle egen praksis gennem simulationstræning Skal kunne indgå i samarbejdsopgaver omkring borgeren/patienten Skal kunne planlægge og tage ansvar for egne arbejdsprocesser Skal kunne anvende generelle principper for hygiejne Skal kunne reagere på ændringer i borgerens/patientens psykiske og somatiske sygdomstilstand Skal kunne deltage i tværfaglige arbejdsopgaver Skal udvikle evnen til refleksion og evaluering Valgfagets pædagogiske tilrettelæggelse, struktur og indhold Teori bliver forbundet til praksis ved en teoretisk og praktisk simulationstræning. Med udgangspunkt i arbejdsmodellen SMAK (bilag 1) og ved hjælp af cases og workshops bliver teori koblet til praksistræning gennem konkrete handlinger eksempelvis: Peakflow, saturation, respirationsfrekvens, blodsukker, temperatur, blodtryk, puls og væskebalance Forflytningsteknik Kommunikation Teorien til workshops er med inspiration fra Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. (bilag 2) 3

5 Den udvalgte teori i de opstillede workshops er ikke udtømmende. Derfor kan den enkelte underviser medtage anden teori eller arbejdsmodeller i undervisningen. Cases er hentet fra Munksgaard, Medicinske fag online. (bilag 3) De udvalgte cases er udvalgt, da de dækker forskellige sygdoms- og fagområder samt anbefalet litteratur. Det er muligt at anvende andre cases og litteratur i undervisningen. Valgfagets pædagogiske tilrettelæggelse SMAK-modellen lægger op til en struktur, som er med til at opdele den komplekse plejesituation i mindre dele, hvilket øger overskueligheden til at genkende sammenhængen mellem de enkelte område- og grundfag i uddannelsen. Formidling efter SMAK-modellen, hvor eleverne får en øvelse i at anvende før, under og efter refleksion i forhold til praksis. Hermed kan eleverne lettere forholde sig til teori i relation til praksissituationer, eksempelvis: o Rapportering og arbejdsfordeling o Udførelse af sygeplejehandlinger, aktiviteter og kommunikation o Dokumentation af handlinger Endvidere får eleverne mulighed for at reflektere over elevkammeraters refleksioner og tilbagemeldinger i dialog med underviser. Hvis muligt lægges der op til, at eleverne, som en del af valgfaget skills, overværer den sidste træning for deltagere i SOSU-skills frem mod skolemesterskaberne sammen med deres underviser. Derefter kan eleverne eksempelvis reflektere over: o Kommunikation, medinddragelse af borgeren og arbejdsfordeling o Refleksion over fagidentitet o Betydningen af valg i forhold til udførelsen af arbejdsopgaver i relation til casen Workshops med fokus på træning af specifikke færdigheder. Giver eleverne mulighed for at træne et specifikt teoretisk emne og relatere til praksis. Undervisnings- og arbejdsformer Workshops Eleverne kan også arbejde med specifikke færdigheder i små workshops. Disse kan medvirke til at give eleverne praktisk erfaring og dermed større tryghed, når øvelserne skal udføres i praksis. Workshops kan tilrettelægges således, at praksisøvelserne er relevante og har sammenhæng med temaer og mål på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Eksempelvis: o Sårpleje og sterilteknik o KAD, SIK, RIK o Sonde/sondeernæring o Injektion o Iltterapi o Ergonomi og samarbejde o Mors 4

6 Cases Eleverne arbejder i små grupper og fordyber sig i de enkelte cases en af gangen. De arbejder med cases ud fra simulationsmetoden med SMAK-modellen som arbejdsredskab. Herefter evalueres udførelsen af casen ud fra SMAK-modellen med feedback og refleksion fra de øvrige grupper og underviser. Valgfagsklassen kan fungere som reflekterende team. Vurdering Eleverne træner i praksis ved at udføre cases som et rollespil. Eleverne kan udfordres undervejs gennem forskellige uforudsete situationer, eks. besøg af pårørende eller forværring af sygdommen. Underviseren kan lave små timeouts undervejs med mulighed for refleksion og læring i nuet o Før-refleksion (ca. 30 minutter) introduktion til problemstillingerne (SMAK), situationen kan være som på et morgenmøde Status Mål Arbejdsfordeling Kommunikation o Præsentation af løsningsforslag (ca. 15 minutter) Eleverne kan vise situationen fra casen i enten plejestue eller simulationsværksted med fokus på sygeplejehandlinger, aktiviteter, kommunikation og samarbejde med borgeren/patienten og kollegaer o Efter-refleksion (ca. 30 minutter) Hvordan kan der evalueres på SMAK opsatte mål og handlinger? Begrundelser der kobler teori og praksis Hvilke nye opgaver er der? o Tilbagemelding (45 minutter) Spørgsmål fra klassekammerater og underviser samt evaluering fra klassen Valgfaget vurderes ud fra gennemført/ikke gennemført. Vurderingen ikke gennemført gives ved et fravær over 6 lektioner i løbet af valgfaget. Endvidere forventes det, at eleven har deltaget aktivt i undervisningen for at kunne vurderes som gennemført. Evaluering Det forventes, at eleverne evaluerer faget ved hjælp af det, til faget, udviklede evalueringsskema. Dette er et krav i forhold til dokumentation og evaluering på de enkelte social- og sundhedsskoler samt til projektet Syddanske talenter. https://survey.enalyzer.com/?pid=q8q5sdas 5

7 Bilag 1: SMAK-Model Status på borgeren Mål og handlinger Arbejdsfordeling Kommunikation Hvordan er Status for borgeren? På hvilke områder skal du samarbejde med borgeren om opgaver? Hvilke ressourcer har borgeren? Hvilket funktionsniveau har han? Hvilke problemer giver han udtryk for? Hvilke diagnoser har han evt.? (er givet i casen) Hvilke svar er der på undersøgelser, eks. blodprøver? Hvilke Mål er der for plejeopgaver og aktiverende opgaver? Hvilken mestring/egenomsorg skal han trænes i? Hvilke aktiviteter skal han foretage/deltage i? Hvilke krav stiller det til dine kompetencer (personlige og faglige)? Hvem skal du samarbejde med for at kunne udføre opgaverne? Hvilke kompetencer skal den person have? Hvilke undersøgelser skal han til? Hvordan skal Arbejdsdelingen være? Hvilken rækkefølge skal opgaverne tages i? Hvem gør hvad? Hvad er det forventede tidsforbrug? Hvordan indgår det tværfaglige samarbejde? Hvordan Kommunikerer I med borgeren? Hvordan gøres det på en respektfuld og empatisk måde? Hvordan tager I hensyn til borgerens livsstil og kulturforståelse? Hvordan sikrer I, at I tager udgangspunkt i borgerens ønsker? Hvordan motiverer I borgeren ved hjælp af kommunikationen? SMAK-modellen er udviklet af Bente Søndergaard og Henrik Andersen, Lærebog i praktikken, trin 2 (2011). Side 220. Det er muligt at anvende andre refleksions- eller kommunikationsmodeller i valgfagsundervisningen. 6

8 Bilag 2: Workshops og litteratur Workshop Forslag til workshop indhold Korte oplæg: Hudens anatomi og funktion, sårtyper, principper for heling, sårvask/rensning, observationer, venøs insufficiens, arteriel insufficiens, diabetes fodsår, tryksår, disponering og forebyggelse, sterilteknik Sårpleje og sterilteknik Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. Praktiske øvelser: Sårpleje ved rene sår Afprøvning af usterile/sterile teknikker Forbindingsskift Hygiejne Oprydning og dokumentation Korte oplæg: Kvindelige og mandlige kønsorganers anatomi, KAD, SIK, RIK, oplægning af KAD og sygepleje i forbindelse med KAD, SIK, RIK, UVI, urinstiks og urin D+R, hygiejne og dokumentation Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. KAD, SIK, RIK Praktiske øvelser: KAD, anlæggelse på dukke Medhjælperfunktionen Sterilteknik og hygiejne Håndtering og aflæsning af urinstiks og afsendelse af urin til D+R Oprydning og dokumentation Refleksion Sonde/sondeernæring Korte oplæg: Sondetyper, anvendelse, fjernelse, sygepleje i forbindelse med sondeanvendelse, hygiejne, ernæring vedr. scoreskema og dokumentation 7

9 Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. Praktiske øvelser: Anlæggelse af sonde på dukke Seponering Hygiejne Væskeskema Dokumentation og oprydning Refleksion Korte oplæg: Huden, injektionssteder, optrækning og håndtering af injektionssprøjte og væsker, injektionsmetoder, BS-måleudstyr og teknik, observationer, komplikationer, hygiejne og dokumentation Injektion, s.c og i.m, BS-måling Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. Praktiske øvelser: Optrækning af medicin fra hætteglas og ampul S.c og i.m injektion i dukke/injektionspude/appelsin BS-måling Hygiejne Oprydning og dokumentation Refleksion Korte oplæg: Lunger, ilt/kuldioxidudveksling, iltbehandling, saturation, kuliltemåling, sygepleje i forbindelse med iltbehandling, observationer, komplikationer, hygiejne og dokumentation Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. Iltterapi Praktiske øvelser: Forskellige former for iltterapi, iltkateter, enkelt/dobbelt maske Saturationsmåling og kuliltemåling Peakflowmåling, peepfløjte og RF Lejring Hygiejne Oprydning og dokumentation Refleksion 8

10 Korte oplæg: Tilpasset, bestemte patientgrupper bariatri, collumfemoris fraktur, apoplexi, demens, KOL osv. Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. Ergonomi/samarbejde Praktiske øvelser: Afprøvning af principper og hjælpemidler Forflytninger Personlig pleje i seng Påklædning Lejring Aktivering ved sengeleje øvelser Kommunikation og samarbejde med patienten Håndtering af arbejdsmiljøproblematikker Oprydning og dokumentation Refleksion Korte oplæg: Kontakt til læge, sikre dødstegn, vejledning for istandgørelse af den afdøde, pårørende, registrering af ejendele, 6-timersstuen og kapellet Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. Mors Praktiske øvelser: Etiske overvejelser Udpakke morspakke Udstyr Istandgørelse på dukke Hygiejne Oprydning og dokumentation Refleksion 9

11 Bilag 3: Cases og litteratur Læseplan og case 1 Carl Jensen Carl Jensen er 71 år. Han er smed og har i mere end 40 år arbejdet på en maskinfabrik. Carl er inkarneret storbymenneske og har en treværelses ejerlejlighed på første sal. Hans kone Inge er et par år ældre. De har stor livsglæde, hvor god dansk mad og cigaretter altid har været en vigtig del af deres liv. Livet skal nydes med fed brun sovs, frikadeller, en kølig pilsner og cigaretter. De elsker at sidde i lænestolene, se tv og spise småkager. Carl og Inge har altid sat pris på at klare tingene selv. For ti år siden begyndte Carl at få problemer med luftvejene. Han hostede let ved anstrengelse, hvilket nedsatte hans aktivitet. Undersøgelser viste, at han havde KOL, kronisk obstruktiv lungelidelse, og nedsat hjertefunktion, inkompensere hjertet. Lægen ordinerede depottablet Bricanyl 7,5 mg 2 dagl. I årene der er gået, har Carl klaret sig rimeligt, dog har der været perioder med dårligere vejrtrækning og generelt er hans lungefunktion blevet dårligere. Aktuel tilstand Sidste måned blev situationen forværret. Carl fik en hurtig og overfladisk vejrtrækning med rallen, respirationsfrekvens på 36/min og feber på 39,3 C om morgenen. Han var forpustet, selv når han hvilede sig, hviledyspnøisk. Han trak vejret gennem vidt åben mund, og respirationsmusklerne på halsen var fremtrædende. Han havde kraftige hosteanfald med pustilblandet opspyt, mukopurulent ekspektorat. Han sad uroligt, foroverbøjet i sengen og trak i sin pyjamas, mens han mumlede uforståelige ord. Han kunne ikke spise og drak kun lidt ved hjælp af en teske. Hans læber var blåfarvede, cyanotiske, blodtrykket var 190/110 og pulsen 120 slag per minut. Huden var varm og fugtig. Carl blev indlagt på en medicinsk afdeling. Røntgen af lungerne viste en kraftig lungebetændelse. Carl fik ilt 1 liter per minut via et næsekateter. Dyrkning og resistens af ekspektoratet viste, at der var tale om en pneumokokinfektion, som blev behandlet med penicillin. Efter udskrivelsen er Carls almene tilstand svækket. Han kan ikke bevæge sig rundt i lejligheden uden at få åndenød. Han har nedsat appetit og har tabt sig, således at den 170 cm høje mand nu vejer 69 kg. På hospitalet har han talt med en diætist om kosten og fået en vejledning med hjem. Han anvender forsøgsvis nikotintyggegummi, da han ikke kan tåle at ryge. Inge kan dog ikke undvære de daglige 20 cigaretter - til stor gene for Carl. Undersøgelser 10

12 Lungefunktionsundersøgelsen viser, at forholdet mellem FEV1 og FCV er på under 70%. Peak flow er lav, 250 l/min. Røntgen af brystkassen (thorax) viser lungebetændelse i venstre underlap, bronkopneumoni. Lungetegningen er udtyndet, og lungegrænserne er udvidet, hvilket er karakteristisk ved KOL. Blodprøverne (blodgasanalyse) viser følgende: ph po2 pco2 HCO3 - Base excess I forhold til referenceinterval (lav) (lav) (høj) (høj) (høj) Arbejd med casen om Carl ud fra SMAK-modellen. Den efterfølgende opsamling laves også ved hjælp af SMAK-modellen. Litteratur Stikord til litteratur: Vejrtrækning, diffusion af O2 og CO2, respiratorisk syre/base forgiftning, scoreskemaer, Kari Martinsens omsorgsteori, empati, kommunikation, netværk, forløbsprogrammer, hverdagsliv og familiekultur. Lærervejledning vedr. åndedrættet KOL Kredsløbet ved KOL Tip: Tænk på et tryk i karrerne, der er modsatrettet af det normale kredsløb (modsat pilene på figuren). Ved KOL opstår der et tryk på lungekapillærerne. Det medfører et modtryk i lungearterien og dermed en øget belastning på højre hjertehalvdel. Ved akut eller kronisk svigt af højre hjertehalvdel opstår cor pulmonale. Den nedsatte funktion i højre hjertehalvdel medfører, at blodet staser op i de store hulvener, især den nedre. Stasen spreder sig til leveren og giver en nedsat appetit samt senere ankelødemer. Den øgede modstand i kar påvirker derefter venstre hjertehalvdel. Når der 11

13 opstår svigt af venstre hjertehalvdel, vil der dannes stase i lungearterien, og derefter lungestase. Lungebetændelse Undersøgelser af Carl Røntgen: Undersøgelsen viser, at der er en betændelsestilstand, bronko-pneumoni, i Carls venstre underste lungelap Blodprøver: Det kan virke som et paradoks, at ph er lav, samtidig med at mængden af bikarbonat og base er større end normalt. Forklaringen er, at organismen forsøger at modvirke den tiltagende syreforgiftning, ved at øge mængden af bikarbonat. (Se Håndbog i blodprøver side 39 48). Øget antal KOL-patienter Den generelle stigning skyldes ikke blot rygning og højere gennemsnitslevealder, men også at luftforurening fra fx biler har øget risikoen for at få kronisk bronkitis. Antallet af kvinder, der lider af KOL, er overvejende stigende, fordi flere kvinder ryger. Statistik over antallet af kvinder, der får lungekræft, viser ligeledes en konstant stigning. Fx er Danmark det land i Norden, hvor kvinderne har størst risiko for at få lungekræft. Lungefunktion og rygning Den fysiske aldring gør, at lungefunktionen (FEV1) naturligt falder med ca. 25 % i løbet af 50 år, fra man er 25 år til 75 år. Lungefunktionen falder mere fra år, end fra 25 til 50 år. Ved rygning daler lungefunktionen (FEV1) markant og der sker en tiltagende øgning med alderen. Allerede ved pensionsalderen kan lungefunktionen være så lav, at der er opstået et handikap. Både den højere levealder og det øgede antal kvinder der ryger i Danmark, passer i forhold til grafen og det øgede antal KOL-tilfælde i Danmark. Den negative KOL spiral Den kraftigt nedsatte lungefunktion (forholdet mellem FEV1 og FCV er under 70 %) skaber åndenød, dyspnø. Den nedsatte oxygenkoncentration i blodet medfører et dårligere stofskifte i cellerne, hvorved der dannes mindre energi, ATP. Mindre energi giver mindre mobilitet og kraftigt tiltagende dårlig fysisk form. Den nedsatte kontraktion af musklerne øger risikoen for ødemer i underbenene. Den stærkt svækkede almentilstand og sociale isolation øger risikoen for en depression. Fysisk træning i form af lungefunktionsøvelser og venepumpeøvelser vil tilsammen forbedre den almene tilstand og livskvalitet. Kontakt med andre via foreninger eller plejecentre vil bryde isolationen. Blodprøvekontrol og lungefunktionsundersøgelse kan vise, hvorledes syre/basebalancen, oxygenkoncentrationen og kuldioxidkoncentrationen er i blodet, samt om medicinen virker efter hensigten. O2 og CO2 ved KOL For personer over 40 år er den normale po2 på 9,6 13,7 kpa. Ved KOL er den under 8,0 kpa. Den nedsatte oxygenkoncentration i blodet medfører et dårligere stofskifte i cellerne, hvorved der dannes mindre energi, ATP. Mindre energi giver mindre mobilitet og kraftig aftagende fysisk form. 12

14 For mænd er den normale pco2 på 4,7 6,0 kpa. Ved KOL er den over 6,5 kpa. Den øgede koncentration af kuldioxid i blodet påvirker syre-/basebalancen, således at der dannes mere kulsyre (H2CO3), hvorved blodets ph-værdi bliver lavere end normalen på 7,4. Derfor opstår der en syreforgiftning (respiratorisk acidose). (Se Håndbog i blodprøver side 46-48) 13

15 Læseplan og case 2 Peter Olsen Peter Olsen er 62 år og har haft en lang karriere i kommunens regnskabsafdeling. Det var i perioder et stressende arbejde med mange overarbejdstimer. Lokalet var præget af tør varme og gulvtæpper af kunststof. Motionen bestod i at række ud efter den næste mappe. Det var derfor ikke svært for Peter at gå på efterløn for et år siden. Privat er Peter gift med Gitte, og de har to døtre. Den foretrukne mad er traditionel, dog uden at grøntsagerne fylder på tallerkenen. Når børnene er på besøg, kommenterer de ofte menuen med: Det er ikke fibrene, der fylder i maden! Hvortil Peters standardsvar er: Fibre hører hjemme i tæpper ikke i sovsen! Til gengæld holder han meget af rødvin til aftensmaden, et glas cognac til kaffen og en sen aftenøl. Gennem sit arbejdsliv har Peter ofte haft problemer med hård mave, og afføringen består mest af faste knolde. En overgang blev han behandlet for hæmorider. De sidste par måneder er der sket en forværring. Peter har haft skiftevis hård og meget tynd afføring. I perioder kommer der også meget slim og frisk blod ud. Desuden er han begyndt at tabe sig. Han mener blot, at der er tale om en salmonellainfektion, men Gitte presser ham til at gå til lægen. Aktuel tilstand Da lægen ved undersøgelse af endetarmen (rektaleksploration) finder en stor udfyldning i Peters endetarm, bliver han straks henvist til udredning på mave-tarmkirurgisk afdeling til observation for endetarmscancer (cancer recti). En rektoskopi viser, at der er en 4 6 cm stor tumor i den øverste del af endetarmen (rectum) lige på overgangen til tyktarmen (colon). Hæmoglobinmængden er helt på 4,0 mmol/l, og antallet af leukocytter er forhøjet. Ultralydsscanning af leveren viser tegn på metastaser. Peter bliver opereret og får anlagt en kolostomi. Han bliver ved med at tabe sig, og med en vægt på 63 kg virker den 180 cm høje mand stærkt afmagret. Huden er ved at få et gyldent skær. Han sover meget, har stærke smerter og er forkvalmet. Derfor får han depottablet Contalgin 10 mg 4 dagl. og tbl. Primperan 20 mg 3 dagl. + maks. 20 mg p.n. Undersøgelser Fæcesprøve viser slim og frisk blod. Der er ingen tegn på patogene tarmbakterier. Rektoskopi viser en 4 6 cm stor tumor i den øverste del af endetarmen. Ultralydsscanning af lever viser tegn på metastaser. Infektionstal CRP SR Leukocytter I forhold til (høj) (høj) (høj) referenceinterval Blodmangel Hæmoglobin MCHC Erytrocytter Ferritin Jern Transferrin I forhold til referenceinterval (lav) (lav) (lav) (lav) (lav) (høj) 14

16 Levertal ALAT ASAT Bilirubin Basisk Albumin fosfatase I forhold til referenceinterval (høj) (høj) (høj) (høj) (lav) Arbejd med casen om Peter ud fra SMAK-modellen. Den efterfølgende opsamling laves også ved hjælp af SMAK-modellen. Litteratur Stikord til litteratur: Kriser, smerter og angst, fordøjelsen, urinveje, observationer, rehabilitering, ADL vurdering og sengelejekomplikationer. Lærervejledning vedr. hudoverfladen Eksem Eksem hos Peter Rød, skællende hud, uudholdelig hudkløe på ben og arme. Hydrokortison --> Gruppe I, Svag styrke Kenalog --> Gruppe II, Middelstærk styrke (Se Håndbog i lægemidler side 57 58) Øget antal med børneeksem Undersøgelser viser at sygdommen skyldes en ubalance i immunforsvaret (Tlymfocytsystemet), der er forårsaget af en kombination af arvelige og miljømæssige faktorer. Da den genetiske kombination ikke er blevet markant ændret, må stigningen i antal børn med børneeksem skyldes ydre faktorer. Børns immunforsvar er umodent og under opbygning og derfor vil ydre faktorer påvirke dem mere. De ydre faktorer, som forskerne koncentrerer sig om at undersøge nærmere, er: Infektioner som børn bliver ramt af tidligere end før i tiden. Tilsætningsstoffer i sæbe, creme osv. Tilsætningsstoffer i fødevarer Lærervejledning vedr. fordøjelsesprocessen Cancer recti og cancer coli Undersøgelser af Peter Ultralydsskanning: Da forskelligt væv giver forskellige refleksioner og hastigheder på lydbølger, kan skanningen påvise patologiske forandringer i leveren, fx metastaser. Blodprøver: Infektionstal viser blot, at der er en inflammatorisk proces i gang, men ikke præcist hvor og hvad. Anæmital indikerer en blodmangel pga. tab af hæmoglobin, fx forårsaget af en blødning. Levertal viser, at der er nedbrydning af levervæv (ALAT, ASAT, basisk fosfatase) Bilirubin viser en påvirkning af galdegangene i leveren. Albumin, som dannes i leveren, viser en nedsat leverfunktion. 15

17 (Se Håndbog i blodprøver side 61 71) Øget antal med coloncancer 1. Der er en konstant stigning i antallet af tilfælde af coloncancer tilfælde for både mænd og kvinder i alle de nordiske lande 2. Dog er der en markant forskel i udviklingen hos mænd og kvinder i Danmark. Sandsynligvis skyldes det, at mænd meget nødigt vil gå til lægen og fortælle om ændringer/problemer med afføringen. 3. Finland har klart færre tilfælde af coloncancer end de andre nordiske lande. 4. Undersøgelser, som Kræftens Bekæmpelse har været med i, har vist at kosten i Finland indeholder langt mere fiber end i Danmark. Men der er sikkert en lang række andre faktorer, fx genetiske, der også gør sig gældende. Tarmtrevler og medicin 1. Når overfladearealet nedsættes på tarmtrevlerne, stiger absorptionstiden. Derfor tager det med alderen længere tid inden lægemidlet bliver optaget i tarmen. 2. Da det tager længere tid inden den maksimale plasmakoncentrationen opnås, kan der opstå den misforståelse, at medicinen ikke virker. Hvis der i sådan et tilfælde bliver givet en ekstra dosis, risikerer man, at der opstår en overdosering. Bugspyt og syre/base 1. Basen bikarbonat fra bugspyttet skal neutralisere den saltsyre (HCl), der kommer fra mavesækken. 2. Normalt bliver bikarbonatet optaget fra tarmen og genbrugt. Men ved diarré opstår der et tab af base og derved en syreforgiftning i blodet. Absorption af medicin 1. Føden kan enten øge eller mindske tarmperistaltikken og derved påvirke absorptionen. Men visse former for føde blokerer for medicinen. Især grapefrugtjuice, men også appelsinjuice, mindsker absorptionen af fx antibiotika med op til 30 %. 2. Med alderen nedsættes overfladearealet på tarmtrevlerne. Absorptionshastigheden er næsten ligefrem proportional med overfladearealet. Vær især opmærksom i forhold til ældre patienter. 3. Flere lægemidler kan have interaktioner. Fx hæmmer Erythromycin (antibiotika) nogle enzymer i leveren, således at Seroquel (atypisk antipsykotika) får en forlænget plasmahalveringstid. 4. Ved diarré eller andre unormale tilstande i tarmkanalen bliver tarmperistaltikken og absorptionshastigheden ændret. 5. Blodgennemstrømningen i tarmepitelet er afgørende for overførslen af lægemidlet fra tarmkanalen til blodbanen. Jo ringere blodforsyning, desto mere nedsat absorption. 16

18 Læseplan og case 3 Edith Johansen Edith Johansen er 78 år. Edith har boet alene, siden hun flyttede hjemmefra. Hun har haft få venner og ellers kun haft kontakt til sin bror og hans to børn. Efter broderens død er det småt med de sociale kontakter. Gennem 41 år gjorde Edith rent om morgenen og syede handsker om aftenen. Hele livet har hun været meget pligtopfyldende og arbejdsom. Der skulle meget til, før hun valgte at være hjemme pga. sygdom. Ofte følte hun, at kollegerne meldte sig syge helt unødvendigt. Med alderen har Edith fået tiltagende smerter i fingre, håndled, nakke og hofteled. Derfor gik hun på efterløn som 61-årig og derefter på folkepension. Efterhånden er ledsmerterne og medicinforbruget tiltaget. Lægen har ordineret tbl. Brufen 600 mg 3 og 600 mg p.n, (maks. 1 dagligt). Ved siden af køber Edith Kodimagnyltabletter, som hun tager 6 styks af dagligt. Gennem de sidste år har Edith haft meget svært ved at komme i gang om morgenen; det tager flere timer at få leddene til at fungere. Når hun går op og ned ad de høje trin på trappen, har hun problemer med at få løftet fødderne nok. Derfor er det en lang tur op til lejligheden på anden sal. Aktuel tilstand Undersøgelser hos lægen viste, at Edith har udbredt slidgigt, osteoartrose, i begge hofteled og flere af fingrenes led. Lægen har indstillet Edith til en operation på en ortopædkirurgisk afdeling. En frostkold november dag en uge før operationen skal Edith på indkøb. Da fortovet er tiliset og ikke saltet tilstrækkeligt, glider hun og brækker sit højre lårben. Ved ankomsten på ortopædkirurgisk afdeling har hun voldsomme smerter, og højre ben er udadroteret og oprykket (forkortet). Edith kan ikke løfte benet fra underlaget. Røntgenbillederne viser, at hun har fået et brud på lårbenshalsen, fractura collum femoris dexter. Edith fik indopereret et kunstigt led i hoften og blev genoptrænet til at kunne være i eget hjem. Kommunen arrangerede, at Edith én gang om ugen bliver hentet til træning i et plejecenter. Du kommer hos Edith to gange om ugen, da hun fortsat har brug for hjælp. Det kan være lidt svært at kommunikere med Edith, da hun har nedsat hørelse på begge øre. Det er især høje toner, hun ikke kan høre. Synet er ligeledes svækket pga. af grå stær. Undersøgelser Røntgen viser ud over frakturen, at der er afsmalning af ledspalten og knoglenydannelse langs kanterne af hoftens led. Desuden ses en generel udtynding af knoglerne, halisterese Knoglemineralscanning viser et stort tab af knoglemasse Ultralydsscanning viser væskeansamlinger i det modsatte hofteled Blodprøver Calcium Fosfat Magnesium Reumafaktor 17

19 I forhold til referenceinterval (høj) (høj) (høj) Normal Arbejd med casen om Edith ud fra SMAK-modellen. Den efterfølgende opsamling laves også ved hjælp af SMAK-modellen. Litteratur Stikord til litteratur: Bevægelsesevne, arbejdsstillinger, forflytninger, hjælpemidler, fysisk arbejdsmiljø, etik og menneskesyn, D. Orems egenomsorgsteori, præ- og postoperativ sygepleje og dokumentation. Lærervejledning vedr. bevægeapparatet Slidgigt Ediths medicin Tablet Brufen --> Hovedgruppe M (NSAID til systemisk anvendelse) Tablet Kodimagnyl --> Hovedgruppe N (Acetylsalisylsyrepræparater) (Se Håndbog i lægemidler side ) Osteoporose Årsager til osteoporose Tidlig menopause (under 45 år): Nedsat koncentration af østrogen øger PTHs funktion hvilket bl.a. vil medføre en øget afkalkning af knoglerne. BMI under 19: Kan let føre til dårlig ernæringstilstand og dermed for lav calciumkoncentration. Desuden vil der være mindre fedtvæv, som østrogen kan lagres i. Tobaksrygning: Mindsker oxygenoptaget og øger kulilte-/kuldioxidoptaget. Dette medfører en nedsat stofskifte i cellerne også for de knogleopbyggende celler. Stort alkoholforbrug: Da alkohol påvirker cellevæggens stabilitet, vil det også gå ud over knogleopbygningen. Alkoholisme er desuden kendetegnet ved fejlernæring og forgiftningstilstande. Ensidig kost med indtagelse af for lidt calcium og/eller D-vitamin: D-vitamin er afgørende for optagelsen af calcium fra tarmkanalen. Ved for lav en calciumkoncentration i blodet vil PTH hente mineralet fra depotet i knoglerne. Fysisk inaktivitet: Jo mindre muskeltræk på knoglerne, desto mindre motiverede bliver de knogleopbyggende celler. Manglende mængde sol på huden: En vigtig del af D-vitamin bliver aktivt vha. solens stråler. Derfor kan manglende sol på huden gennem længere tid betyde en nedsat D-vitamin koncentration. Langvarig behandling med glukokortikoider: Lægemidlet har bl.a. den bivirkning, at nogle aminosyrer bliver omdannet til glukose. Da proteinsyntesen bliver nedsat, påvirkes bl.a. knoglevævet. Knoglebrud, lårbenshalsen Undersøgelser af Edith Røntgen og knoglemineralskanning: Osteoporosen kan ses både på røntgen som halisterese og på knoglemineralscanningen (DXA). Knoglemineralskanningen opgøres i to tal: 18

20 T-score, der viser afvigelsen fra den normale værdi hos unge voksne af samme køn Z-score, der viser afvigelsen fra den normale værdi hos en person på samme alder og køn. Blodprøver: Ved knoglenedbrydning øges koncentrationen af calcium, fosfat og magnesium i blodet. Men da PTH kun sikrer tilbageholdelsen af calcium og ikke af fosfat i nyrerne, kan fosfatkoncentrationen godt være lavere end forventet. Rheumafaktor er normal, da Edith har slidgigt. Ved leddegigt ville blodprøven have været forhøjet. (Se Håndbog i blodprøver side ) Ultralydsscanning: Den viser væskeansamling i hofteled, da slidgigt medfører en øget mængde af ledvæske. Osteoporose Da kvinder generelt lever længere end mænd, har de forholdsvis flere hoftenære frakturer. Generelt ryger mænd mere og har et større alkoholindtag end kvinder. Desuden er ældre mænd ofte mindre aktive og mobile end kvinder. Testosteron hæmmer PTH lige som østrogen. Med alderen producerer manden mindre testosteron. Derfor er der mange paralleller mellem østrogen og testosterons koncentrationer og udviklingen af osteoporose hos mænd og kvinder. Fald og risikofaktorer Eksempel: : Ved nedsat motorik, fx ved slidgigt, øges risikoen for at falde på et glat gulv og ved afkalkning af knogler vil der være øget risiko for at personen får en fraktur. Eksempel: : Ved nedsat syn, fx grå stær, vil personen have sværere ved at bedømme afstande og højdeforskelle på trin, tæpper osv. Ved brug af sløvende (sederende) medicin øges risikoen for fald og ikke mindst for at der opstår en fraktur, hvis personen lider af knogleskørhed. 19

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00 Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema

Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema Dommer: Deltagere: og 1. Planlægning (i alt maks. 3 ) Maks. 1A: Planlægning og fordeling af arbejdsopgaverne (maks. 10 ) 1B: Arbejdet planlægges i en hensigtsmæssig

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2.

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2. Gældende fra marts 01 Godkendt i LUU November 01 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Skoleperiode 1 uger 0-0-01 11:51 Skoleperiode. Grundfag og områdefag Social - og sundhedssektoren

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose... Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital HVAD ER OSTEOPOROSE HVAD SKER DER I KNOGLERNE,

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelse - Modul 3

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelse - Modul 3 Modulets tema og studerendes læringsudbytte Tema: Sygepleje Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse Modulet retter sig mod viden om det at være patient med somatisk sygdom, herunder intervention af lindrende

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden:

Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden: SRP forløb Ingeniørhøjskolen 3D print dit eget spirometer, og vær med til at redde mennesker fra et liv med uopdaget lungesygdomme. (Se også om dine egne lunger er så sunde som du går og tror) Intro: Kom

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Praktikøvelser fra Somatisk Sygdomslære og farmakologi 2

Praktikøvelser fra Somatisk Sygdomslære og farmakologi 2 Praktikøvelser fra Somatisk Sygdomslære og farmakologi 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven kan arbejde inden for sit kompetenceområde i overensstemmelse

Læs mere

Valgfag: Skills til social- og sundhedshjælpere

Valgfag: Skills til social- og sundhedshjælpere Projekt Syddanske talenter Projektet er finansieret af Syddansk Uddannelsesaftale, Region Syddanmark Valgfag: Skills til social- og sundhedshjælpere Version 1 12-08-2013 Valgfag: Skills til social- og

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 03.02.2012 kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 03.02.2012 kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning.

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. April maj juni (juli) 2012 1 Vejledning til Screening: 1. Alle

Læs mere

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S Program Hvad er NIV, og hvorfor behandle med NIV Fysiologi og KOL i

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Tværfaglig dag for studerende

Tværfaglig dag for studerende Tværfaglig dag for studerende Sygeplejerske Lynda Kl. diætist Anne Marie Udd. Konsulent Heidi Radiograf Vibeke Fysioterapeut Lena Jordemoder Lotte Bioanalytiker Carin De studerende.. Mål: At de studerende

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter 2015. Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 1 Forløbsoversigt og ark til Livet med nyresvigt Dit liv med nyresvigt-

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Ansigtet viser kroppens tilstand

Ansigtet viser kroppens tilstand Ansigtet viser kroppens tilstand Dit ansigt er en åben bog, der afslører, hvordan din krop har det. Problemer med fordøjelsen, lungerne, hjertet og fertiliteten kan alt sammen aflæses i det lille område

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi Patientinformation Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi - Rectum resektion med loop-ileostomi Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Rev. apr. 2008

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Både mænd og kvinder betaler prisen ved forstørret prostata, som rammer de fleste mænd fra 50 års-alderen. Af Torben Bagge, december 2012 03 Sådan undgår du

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere