Økonomistyringsprojekt Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomistyringsprojekt Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13"

Transkript

1 Side 1 af 23

2 Titelblad Dato: Efterår 2004 Forelæser: Maria Friis Berglind Thorsteinsdottir Charlotta Rosenquist Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne Lund Olesen Side 2 af 23

3 Indholdsfortegnelse 1 Problemstilling og projektdesign Beslutningsprocesser DELKONKLUSION Standardomkostningsprincipperne STANDARDOMKOSTNINGSREGNSKABET Anvendelse af omkostningsafvigelserne HVORFOR VÆLGE STANDARDOMKOSTNINGER? STANDARDOMKOSTNINGER I BESLUTNINGSPROCESSEN DELKONKLUSION ABC-analyse ABC I VIRKSOMHEDERNE ABC I FORHOLD TIL BESLUTNINGSGRUNDLAGET ABC i forhold til beslutningsproces DELKONKLUSION Konklusion Litteratur BØGER INTERNETSIDER ARTIKLER AVISARTIKLER Side 3 af 23

4 1 Problemstilling og projektdesign Vi har valg emnet Hvordan vil brugen af standardomkostningsprincipperne og ABCanalysen påvirke beslutningsgrundlaget hos ledelsen?. Emnet har vi valgt ud fra en formodning om, at det ville give os en god indsigt i de to forskellige redskaber til at håndtere omkostningerne i en virksomhed. Vi mener også det er vigtigt at ledelsen har et godt beslutningsgrundlag, når de skal opstille nye mål for fremtiden, og derfor mente vi at vi med dette projekt kunne få en større viden om hvordan ledelsen bruger deres viden om omkostningerne i deres beslutninger. Projektet er opstillet, så der først er en beskrivelse af beslutningsprocesser. Dette har vi gjort for at skabe et fælles udgangspunkt for beskrivelserne af henholdsvis standardomkostningsprincippet og ABC-analysen. Vi vil derefter gennemgå standardomkostningsprincippet, hvor vi har valgt at sammensætte beskrivelsen og analysen i samme afsnit. Dernæst vil vi skrive om ABC-analysen, hvor vi, i modsætning til afsnittet om standardomkostningsprincippet, har valgt at dele emnet op i to nemlig beskrivelse og analyse af ABC-analysen. Denne opdeling har vi fundet mest overskuelig da ABCsystemet er mere avanceret end standardomkostningsprincippet. Vi har lavet delkonklusioner undervejs som vi så til sidst har sammenfattet i en fælles konklusion. Derfor er der ikke et decideret analyse afsnit, fordi analysen sker løbende under de forskellige afsnit. Til udarbejdelsen af vores projekt har vi brugt flere forskellige kilder. Til det mere overordnede har vi taget udgangspunkt i vores kursuslitteratur. For at få et mere detaljeret indblik i de forskellige problemstillinger har vi valgt at læse noget supplerende materiale om de enkelte emner i projekter. Side 4 af 23

5 2 Beslutningsprocesser Styring gælder om at træffe beslutninger, og i økonomistyring er beslutningsgrundlaget baseret på økonomi. Økonomistyring defineres således: Bevidst målrettede beslutninger, specielt under hensyn til økonomi som målelement. 1 Det er vigtigt at have i mente, at et (beslutnings) valg samtidig betyder et fravalg af et eller flere alternative beslutninger. Man kan samtidig argumentere for, at beslutningen om at udføre den valgte beslutning eller ikke, også er valg eller fravalg af beslutningsmuligheder. Den valgte beslutning skal være udstukket med klare retningslinier, således det er klart forståeligt for alle de implicerede parter, hvad der for virksomheden er godt og modsat mindre godt. For at en virksomheden kan træffe disse beslutninger skal den igennem 4 faser, som ses i figur 1 Figur 1: Virksomhedens beslutningsprocesser Fase 1 Observation Fase 2 Idéformulering Fase 3 Konsekvensprognose Fase 4 Mål Beslutning Kilde: Virksomhedens økonomistyring s. 4 Fase 1 er observation af de tidligere års erfaringer (ex post) som virksomheden har gjort sig f.eks. regnskaber, markedsanalyser osv. Kunsten er at vurdere hvilke observationer der er de væsentlige, for den fremtidige udvikling. Idéformuleringsfasen, fase 2, er hvor virksomheden udnytter data fra observationsfasen til at udforme nogle alternativer til at nå den valgte målsætning. 1 Andersen & Rohde, s. 1 Side 5 af 23

6 Fase 3 konsekvensprognose er den fase hvor virksomheden analyserer de mulige konsekvenser af de i fase 2 fundne alternativer (ex ante). I fase 4 tager virksomheden beslutningen ved helt enkelt at bruge udelukkelsesmetoden ja/nej, og vælger et alternativ ud fra de foregående fasers data. Figuren viser hvordan beslutningsprocessen foregår, og kan anvendes i næsten alle virksomheder, men da der er mange faktorer der spiller ind i en sådan beslutningsproces kan det være en idé at prøve at sætte de forskellige beslutningssituationer lidt mere i system. Det kan man gøre ved at dele dem op i strategiske, operative og taktiske beslutninger. Strategiske beslutninger er de beslutninger der omhandler arbejdet, dvs. bygninger, jord, maskiner, medarbejdere osv. Strategiske beslutninger har ofte en meget lang fremtidsudsigt, og kræver ofte større investeringer. Operative beslutninger er ofte beslutninger der bliver taget her og nu, hvilke ofte er i forbindelse med andre ting som sker i virksomheden, f.eks. kundeforespørgsler, salgsforhandlinger osv. De taktiske beslutninger hører, i stil med de operative beslutninger, også ind under de strategiske beslutninger. Modsat de operative beslutninger er det ikke beslutninger der bliver taget sideløbende med produktionen. Der er to forskellige former for taktiske beslutninger, nemlig procesbeslutninger og periodebeslutninger. Procesbeslutningerne er en beslutning som vedrører processen som man også kan høre af navnet, hvilken handler om at man finder et mål for kvaliteten af det producerede og holder samme kvalitet gang efter gang. Figur: 2 Virksomhedens målhierarki Stilmål Strategiske mål Taktiske mål Operative mål Kilde Andersen & Rohde, s. 13 Side 6 af 23

7 Figuren viser hvordan en virksomheds målhierarki er opbygget. Stilmål er mål som virksomheden stiler efter at få løst, de er ikke altid så specifikke men udtrykker et overordnet mål som virksomheden ønsker opnået. De strategiske mål er der hvor man konkretiserer hvorledes man ønsker virksomhedens ressourcer sat ind for at opnå de ønskede mål. Hvis målet f.eks. er mindre udgifter, så kan de strategiske mål være at kigge på medarbejderne, eller hvis målet er at få en mere miljøvenlig virksomhed, så koncentrer man sig i de strategiske mål mere om fremstillingsteknologi osv. Det vigtigste i de strategiske mål er at få fastlagt en linie, som man fra virksomhedens side ønsker at følge, for at få opnået de mål som man har sat sig. Samtidig er det vigtigt at det er nogle brugbare kriterier som der opstilles, således at de kan deles op i både taktiske og operative mål. 2.1 Delkonklusion Man kan kortfortalt konkludere at en beslutningsproces i en virksomhed starter med en ide om en målsætning hos ledelsen. Det kan være lidt åbne målsætninger som f.eks. at øge omsætningen til et højere niveau end sidste periode, eller en lidt mere specificeret målsætning om f.eks. at man for næste periode ønsker at hæve omsætningen med 25%. Men ligegyldigt hvad virksomheden vælger at sætte sig for målsætning, så er det vigtigt for virksomheden at have et godt data grundlag, til at understøtte den valgte målsætning. Hvis vi bliver ved eksemplerne ovenover, er det f.eks. nødvendigt at man kender sidste periodes omsætning for at kunne sikre sig at man opnår den højere omsætning i den nye periode som var målet. Derefter skal virksomheden finde frem til forskellige muligheder virksomheden kan udnytte sig af for at kunne opnå det ønskede resultat, jo flere alternativer, og jo bedre specificeret muligheder des bedre for virksomheden. Derefter analysere virksomheden på de muligheder som de har fundet frem til, for at kunne ved hjælp af budgetter, forkalkulationer osv. at komme frem til det mest egnede alternativ hvilket stemmer bedst overens med den fastsatte målsætning for kommende periode. Side 7 af 23

8 3 Standardomkostningsprincipperne Vi vil i dette afsnit beskrive standardomkostningsprincipperne, og vise hvordan virksomhedsledelsen kan bruge det til at træffe beslutninger med. Standardomkostninger er forsete omkostninger, der udregnes pr. enhed. Disse bruges i virksomheden til at forudsige forventede omkostninger i sammenhæng med næstkommende produktionsproces. Forskellen mellem budgetterede omkostninger og standardomkostninger er, at de budgetterede omkostninger omhandler en hel aktivitet eller proces, hvorimod standardomkostningerne er pr. enhed. 2 Organisationer der bruger standardomkostningsregnskab er f.eks. produktionsvirksomheder, hvor produktionsprocesserne er standardiserede, dvs. det endelige produkt skabes altid af de samme råvarer. Standardomkostningsregnskab kan også bruges i servicevirksomheder, men det kræver, at processerne er ensformige og dermed tællelige. 3 Der er tre forskellige slags standardomkostninger. De deles op i de grundlæggende, ideale og opnåelige standardomkostninger. De grundlæggende standardomkostninger er omkostninger, der ikke ændres i længere perioder. De tager derfor ikke hensyn til eventuelle forandringer i f.eks. prisniveauer eller ændringer i produktionsmetoder. Til gengæld udgør de gamle tal en god base for at kunne sammenligne med de faktiske omkostninger i senere produktionsprocesser. På grund af de manglende hensyn til relevante faktorer, er denne måde at klarlægge omkostningerne på ikke særlig brugbar. De ideale standardomkostninger repræsenterer de laveste produktionsomkostninger, der er mulige under de mest effektive produktionsprocesser. Disse praktiseres dog sjældent, da de kan demotivere medarbejderne. De kan blive brugt som mål, men afspejler ikke noget der reelt kan opnås. De opnåelige standardomkostninger tager, til forskel fra de ideale standardomkostninger, højde for uforudsigelige omkostninger. Derfor er ikke lige så 2 Drury, s Drury, s. 358 Side 8 af 23

9 umulige at opnå. Standarderne kan opnås under effektive forhold, hvilket motiverer de ansatte og er derfor de bedste standardomkostninger at budgettere med Standardomkostningsregnskabet Det er de variable fremstillingsomkostninger der indgår i standardomkostningsregnskabet. Dette regnskab bygger på tre grundlæggende elementer. Det er de faktiske omkostninger for perioden, de forkalkulerede omkostninger for virksomhedens produkter og en produktionsstatistik der viser hvilke produkter, der er produceret i hvilke processer i perioden 5. De faktiske omkostninger er de omkostninger der er i forbindelse med produktionen. De skal måles og registreres for en given periode. 6 Forkalkulationen bruges i en virksomhed til at forudsige de omkostninger der vil opstå med hensyn til produktionen af et produkt. Forkalkulationen beregnes ved hjælp af styklister eller recepter. Der skal desuden opstilles en beskrivelse af de processer produktet skal igennem, og hvor lang tid disse tager. Da forkalkulationen normalt kun tager udgangspunkt i fejlfrie processer, skal der udover denne beregning også tages højde for eventuelt proces- og fejlbetinget spild og tidstab i produktionen. 7 Det er en forudsætning, at man har erfaringstal for den tid, som den enkelte proces kræver, hvis de forskellige processer skal forkalkuleres. Grundlaget for et nomineret forbrug af materialer og procestid er dermed de tekniske specifikationer. Når der skal forkalkuleres kan virksomheden så gange det nominerede forbrug op med henholdsvis materialepriser og lønsatser. 8 Produktionsstatistikken viser hvor mange produkter der er produceret i en periode. Antal producerede enheder pr. produkt multipliceres med de forkalkulerede omkostninger pr. enhed. Dette giver de forventede omkostninger for periodens produktion. Når dette holdes 4 Drury Worre, s Worre, s Andersen & Rohde, s Worre, s. 120 Side 9 af 23

10 op mod periodens faktiske omkostninger fremkommer periodens omkostningsafvigelser, som dermed kan være enten positive eller negative Anvendelse af omkostningsafvigelserne Ved en inspirativ anvendelse af regnskabets omkostningsafvigelser, kan en virksomhed få signaler om der er opstået uforudsete omkostninger, som kræver et styringsmæssigt indgreb. Hvis det er nødvendigt for ledelsen at gribe ind, er det vigtigt at de ud fra standardomkostningerne kan se præcist hvor problemet er. Til dette bruges en årsagsanalyse, hvor det kræver, at virksomheden gør brug af en specifikation af afvigelserne, som dermed er med til at præcisere hvor problemet ligger. Det kan dreje sig om, at virksomheden har valgt at opdele omkostningerne efter art, hvor materialer og lønomkostninger holdes særskilt. Det kunne også være en opdeling på hver enkelt proces som et givent produkt gennemløber, eller en formålsinddeling for hvert af produkterne. Alt efter hvordan virksomheden har valgt at fordele deres omkostninger, skal ledelsen, ud fra denne opdeling, kunne analysere sig frem til hvor de uforudsete omkostninger er opstået. En anden måde en virksomhed kan gøre brug af omkostningsafvigelserne, er ved at bruge dem mere fremadrettet, som opdateret prognosegrundlag for fremtidige kalkuler Hvorfor vælge standardomkostninger? Ved brugen af standardomkostninger har en virksomhed et godt grundlag til at kunne forudse fremtidige omkostninger, da de er baseret på tidligere erfaringer om produktionen. Disse erfaringer bidrager til, at der i fremtidige beregninger kan tages højde for eventuel ineffektivitet, som virksomheden er blevet opmærksom på. Dermed lægger standardomkostningerne et godt grundlag for fremtidige beslutningsforslag. Ved brug af standardomkostninger i beslutningsprocesser, kan ledelsen i en virksomhed opsætte realistiske forventede mål. Denne målsætning er med til at motivere medarbejderne, da de har noget at stræbe efter. Målene er godt nok svære at opnå, men samtidig er de sat op på et realistisk grundlag, og er dermed en motiverende faktor. 9 Andersen & Rohde, s Worre, s Side 10 af 23

11 Når en virksomhed skal til budgetlægningen, er brugen af standardomkostninger til stor hjælp. De er troværdige, og kan uden større problemer nemt og hurtigt udregnes. Det kan de, da virksomheden kender til standardomkostningerne for hvert af de enkelte produkter der produceres, og dermed hurtigt kan ganges op når budgetterne skal lægges. Ved hjælp af omkostningsafvigelserne, som er beskrevet ovenfor, kan ledelsen i en virksomhed blive advaret, hvis de budgetterede omkostninger ikke lever op til de faktiske. Omkostningsafvigelserne bliver målt på de dimensioner den enkelte virksomhed finder relevante for deres produktion. Ledelsen kan dermed hurtigt gribe ind, hvis afvigelserne pludselig er for store, og lige nøjagtig se i hvilken dimension problemerne ligger og derefter finde frem til årsagen. 11 De justeringer der gradvist foretages, når der opstår omkostningsafvigelser, bliver der taget hensyn til når de næste budgetter skal ligges. Der skal selvfølgelig tages stilling til om afvigelserne kun er nuværende og dermed ikke vil forekomme igen senere, eller om de vil optræde i den fremtidige produktion Standardomkostninger i beslutningsprocessen For at en ledelse skal kunne vurdere om en beslutning giver de ønskede konsekvenser, skal et omfattende beslutningsgrundlag udarbejdes. En af flere måder at udarbejde dette beslutningsgrundlag på er gennem standardomkostningsregnskabet. Når en fastsat periode er fuldført, skal virksomheden analysere sig frem til hvordan produktionen i perioden er forløbet. Til dette gøres der brug af standardafvigelserne. Når produktionen er forløbet som planlagt, skal virksomheden afgøre om de fastsatte mål også er realistiske for næste periode, eller om der i fremtiden vil ske forandringer i omkostningerne. Har afvigelserne derimod har været enten positive eller negative, skal virksomheden analysere sig frem til, hvorfor de tidligere fastsatte mål ikke holdte. Hvis de finder frem til at målene har været reelle nok, men at der er opstået nogle uforudsete omkostninger, er det vigtigt at få konstateret om disse omkostninger er nogle der i fremtiden skal budgetteres med, eller om de kun opstod denne ene gang, og dermed ikke skal have konsekvenser for fremtidens mål. 11 Drury, s Andersen & Rohde, s. 98 Side 11 af 23

12 Nedenfor gennemgås standardomkostningsregnskabet i forhold til beslutningsprocessen fire faser. Observationsfasen I observationsfasen indsamler man data fra tidligere perioder. Disse danner grundlag for at udregne de faktiske omkostninger og til forkalkulationer. Idéformuleringsfasen Når virksomheden har observeret på den foregående periodes standardafvigelser skal de beslutte hvordan den næste periodes mål skal fremstå. Som før beskrevet kan ledelsen i en virksomhed benytte de samme omkostninger periode efter periode (de grundlæggende standardomkostninger). Det vil sige at omkostningerne skal fastfryses på sidste periodes ultimo niveau, altså renset for eventuelle konjunktursvingninger og inflation. Virksomheden kan også vælge at bruge observationerne fra sidste periode til at effektivisere produktionen mest muligt og kun indregne de forudsigelige omkostninger i den efterfølgende periode (de ideale standardomkostninger). Derudover kan virksomheden også beslutte at tage højde for de uforudselige omkostninger, samtidig med, at de effektiviserer produktionen mest muligt (de opnåelige standardomkostninger). Virksomheden skal derefter vurdere hvad de, i de enkelte tilfælde, skal gøre for at for at kunne opnå virksomhedens målsætning. Dette kunne f.eks. ske ved reduktion i arbejdsløn pr. enhed, billigere materialer eller på en anden måde optimere produktionen pr. stk. Dette gøres for at nedbringe eller fastholde produktionsomkostningerne pr. stk. trods faktorer som konjunktursvingninger og inflation. Konsekvensprognosen For at der skal være muligt for virksomheden at vurdere, hvilke konsekvenser der er i forbindelse med de alternativer den kan vælge imellem, skal der tages højde for eventuelle standardafvigelser. Ved alle alternativerne er der konsekvenser, som virksomheden er nødsaget til at være opmærksom på. Konsekvenserne kan indebære alt fra fejlagtige Side 12 af 23

13 udregninger til medarbejderutilfredshed osv.. Uden klarhed over hvilke konsekvenser de enkelte alternativer kan medføre, er grundlaget for en endelig beslutning ikke god nok. Beslutningsfasen I beslutningsfasen skal virksomhedens ledelse endeligt beslutte hvilken løsning der er mest fordelagtig for fremtiden i virksomheden. Dette gøres på baggrund af de forløbne tre faser, ved at se på de enkelte alternativer og deres konsekvenser. 3.4 Delkonklusion Standardomkostninger er forudbestemte omkostninger, der udregnes pr. enhed. De bruges i virksomheden til at forudsige forventede omkostninger i sammenhæng med næstkommende produktionsproces. Der er tre forskellige slags standardomkostninger. De deles op i de grundlæggende, ideale og opnåelige standardomkostninger. I standardomkostningsregnskabet er det de variable fremstillingsomkostninger der indgår. Regnskabet bygger på tre grundlæggende elementer. Det er de faktiske omkostninger for perioden, de forkalkulerede omkostninger for virksomhedens produkter og en produktionsstatistik der viser hvilke produkter, der er produceret i hvilke processer i perioden For at en virksomhed kan få signaler om uforudsete omkostninger, bruges standardomkostningsafvigelserne. Ud fra disse kan en årsagsanalyse udregnes. Standardomkostningsregnskabets indhold giver et godt grundlag for virksomheders ledelser, når de skal tage nye beslutninger op til overvejelse. 4 ABC-analyse ABC betyder Activity Based Costing. Det handler om at relatere de omkostninger det koster at producere en vare, til aktiviteter. Den metode er brugt til at få mere præcis kalkulation i forhold til andre traditionelle regnskabsmetoder. Metoden tager f.eks. også hensyn til ventetid mellem ordrer, hvor maskiner og medarbejdere måske bare står og venter på det næste. Det er et af ABC-systemets formål at regne ud hvor meget ventetiden Side 13 af 23

14 koster for virksomheden i form af vareomkostning 13. Man kan sige, at metoden indenfor interne regnskaber kan supplere med både mere relevant og præcis information end tidligere og ofte mere brugte regnskabsmetoder, som ikke medtog disse såkaldte indirekte omkostninger, som ventetiden. Man kan bruge ABC-systemet bl.a. til at hjælpe med beslutninger om make-or-buy af materialer eller produkter, til at støtte beslutninger, strategiske valg bl.a. af teknologiske ændringer, distributionskanaler, produktportefølje eller design af varer mv. Systemet er i grundprincippet opbygget på to trin som er brugt på efterfølgende måde: Figur 3: To-trins proceduren for omkostningsfordeling i et ABC-system Kilde: Bukh, s. 8. I 1.trin identificeres aktiviteter på enkelte område, f.eks. produktionsplanlægning, produktion, lagerhåndtering eller kundeadministration. Dette trin omhandler bestemmelsen af hvilke aktiviteter, der udføres med virksomhedens ressourcer 14. Her skal det være klarlagt hos virksomheden, om deres ABC-system skal komme med støtte til rentabilitetsanalyser, prisfastsættelse, omkostningsreduktion eller andet klart formål for ressourcerne november Bukh, s Side 14 af 23

15 I 2.trin fordeles omkostningerne fra aktivitetsområder til de enkelte varer med anvendelse af konkrete fordelingsnøgler (cost drivers), som er i relation til omkostningsobjekter bl.a. kunder, serviceydelser og produkter. Med andre ord er omkostningerne fordelt til produkterne baseret på deres ressourceforbrug 15. Fordeling af aktivitetsomkostningerne i systemet er opbygget på tre måder, som er direkte, estimation eller arbitrær fordeling. Den direkte fordeling handler om det direkte forbrug til at producere varer, f.eks. materialer og maskintimer. Estimation fordeling handler om sammenhængen mellem omkostningsobjekterne og aktivitetsomkostningerne. Den tredje måde som er arbitrær fordeling, er et forsøg på at fordele omkostninger som ikke har nogen sammenhæng med forbruget af ressourcer. Cost drivere er en anden vigtig del i ABC-systemet og viser sammenhængen mellem forbrug og omkostningsobjekter. Det er dermed en hjælp til at fordele omkostningerne til et objekt. I forhold til fordelingsnøglerne (cost drivers) vil systemet opnå større præcision, hvis virksomhederne bruger flere forskellige fordelingsnøgler end man kan få fra de traditionelle regnskabsmetoder. I praksis er det dog en fordel at have forholdsvis få cost drivere for overskuelighedens skyld. Disse fordelingsnøgler er delt op i tre måder, ligesom fordelingen, som ofte er kaldet transaktions-, varigheds- og direkte målingsdrivere. Transaktionsdriver bruges, når aktiviteterne er udført og brugt på samme måde for alle varerne og kunderne. Varighedsdriver handler om den tid det tager at udføre aktiviteterne. Denne benyttes især hvis der er forskel i tiden aktiviteterne tager. Den sidste, direkte målingsdriver, bruges når det ikke er muligt at få et billede af omkostningerne ud fra tidsforbruget eller antal aktiviteter. Så kan EDBregistrering benyttes. 16 ABC er kendetegnet ved at have den hierarkiske ABC-model hvor aktiviteterne er inddelt efter hvor og til hvilket formål aktiviteterne benyttes. 15 Bukh, s Bukh, s.10 Side 15 af 23

16 Figur 4: Den hierarkiske ABC-model af virksomhedens aktiviteter Trin 1: Er enhedsbestemte aktiviteter som er udført hver gang en enhed er produceret, og er derfor en variabel og direkte omkostning, fordi den afhænger af hvor mange enheder der er produceret. Kilde: Bukh, s. 11 Trin 2: Er serieaktiviteter som er udført i virksomhederne, når en serie er produceret. På dette aktivitetsniveau afhænger omkostningerne ikke af hvor mange enheder der er produceret, men af hvor mange forskellige enheder, der tilhører en speciel serie. Trin 3: Er produktbevarende aktivitet som udføres for at produkterne kan sælges. Dette kan f.eks. være reklame. Trin 4: Er den øverste aktivitet som er virksomhedsbevarende aktiviteter som er udført til at hjælpe produktionen i virksomheden på et overordnet plan. Her er tale om indirekte omkostninger bl.a. former for generel administration, belysning, planlægning mv ABC i virksomhederne I det følgende vil den praktiske brug af ABC blive forklaret. Dette gøres for at vise, helt konkret, hvordan virksomhederne kan benytte ABC i deres beslutningstagen. De danske virksomheder er inde i en udvikling som kræver stor styring af økonomien, da der er mange udenlandske virksomheder, som presser priserne. De faste omkostninger udgør imidlertid også en større del af virksomhedens omkostninger, og de er svære at få fordelt på de enkelte produkter. Det kan være nyttigt at kende produktionsprisen på et produkt til at finde salgspris, afgøre om det er lønsomt at producere eller om det kan laves anderledes. Alle disse faktorer gør at ABC kan være en nyttig analyse at benytte i virksomhederne. 17 Bukh, s og slides fra forelæsning i økonomistyring ved Maria Friis, efterår 2004 nr Side 16 af 23

17 De danske virksomheder styrede før i tiden og stadigvæk tit efter dækningsbidraget, denne metode tager ikke taget hensyn til kapacitetsomkostninger. En undersøgelse lavet af konsulentfirmaet Valcon 18 viser, at 58 pct. af de adspurgte virksomheder har kapacitetsomkostninger på 50 pct. eller mere af de samlede omkostninger. Derfor er det vigtigt at bruge en metode som tager højde for kapacitetsomkostninger 19. Valcon har lavet et eksempel omkring Carlsbergs logistik afdeling. Carlsberg logistik styrer hele logistikken fra øllene produceres til den leveres hos kunden. Ledelsen i Carlsberg har haft behov for at kunne kontrollere effektiviteten i de enkelte afdelinger og depoter. Dette har de prøvet at gøre ved hjælp af ABC-analysen. Det første der skulle gøres var at prissætte de forskellige aktiviteter, så man kunne afregne mellem afdelingerne, for at få et nærmere overblik over ressourceforbruget. Logistikomkostningerne i Carlsberg er meget forskellige alt efter om det er ens paller der leveres normalt eller det er hasteleveringer med fem forskellige paller med forskellige varenumre. Der er også stor forskel på literprisen alt efter om øllet er i flasker eller i øltanke. Målet med at indføre ABC- systemet er, at de enkelte afdelinger skal få en forståelse for logistikaktiviteten, og dermed få et større overskud på bundlinien. Implementeringen af ABC gør også at man kan se hvilke afdelinger der har lavere effektivitet i forhold til de andre, og som har potentiale for omstrukturering og optimering. Det er også vigtigt at få medarbejderne i Carlsberg til at tænke mere i processer og aktiviteter frem for kun at se på sin egen afdeling 20. Mange virksomheder er klar over at man med ABC-systemet kan få mere præcise lønsomhedsberegninger. Virksomhederne er dog ikke altid klar til at betale for implementeringen af systemet, og andre mener også, at der stadig mangler en risikovurdering i systemet for at det kunne virke optimalt ABC i forhold til beslutningsgrundlaget Som nævnt i foregående afsnit er ABC en metode til opbygning af et strategisk redskab, der kan bruges til at sikre en mere retvisende fordeling af virksomhedens omkostninger på kunder, produkter, serviceydelser, markeder og projekter. ABC synliggør hvor effektive 18 Der er spurgt 70 økonomichefer i store og mellemstore virksomheder i forskellige industrityper 19 Jensen, Jensen & Karup 21 Sørensen, Artikel: Rigtigt styr på lønsomhed og risiko Side 17 af 23

18 ressourcerne bliver brugt, gennem prissætning af virksomhedens aktiviteter. Men ABC er mere end et omkostningssystem. Det er også en vigtig del af beslutningsgrundlaget hos ledelsen. Når man benytter ABC til at træffe beslutninger kaldes det ABC/M (Activity Based Management) 22. ABC/M er en ledelsesteori, der fokuserer på anvendelse af informationerne fra ABCsystemet til markedsmæssige, driftmæssige og strategiske beslutninger 23. ABC/M handler derfor om at træffe bedre beslutninger og forbedre virksomhedernes økonomi på baggrund af regnskabsmetoden, ABC. Derfor er ABC-systemet brugt som værktøj for ABC/M til at hjælpe og støtte de øvrige styrings- og ledelsessystemer. Virksomhederne kan internt bruge ABC-data til indirekte at afregne afdelingerne imellem. Således at f.eks. salgsafdelingen ikke kun tænker på dem selv når de sælger produkter men også på logistikafdelingen. Et konkret eksempel kunne være hvis det er billigere at transportere 10 liter øl på dåse end på flaske, så vil salgsafdeling når de sælger tage højde for dette. Dermed kan man undgå såkaldte suboptimeringsproblemer i virksomheden. Det gælder om at få afdelingerne til at tænke i helheder. En af de vigtigste funktioner i ABC/M er at anvende ABC/M data til planlægningsformål, såsom at budgettere og lave what if analyser. I stedet for at tage sine beslutninger med udgangspunkt i afvigelser fra budgettet foretager man nu beslutninger med udgangspunkt i aktiviteterne. Når man bruger ABC til planlægning og budgettering kaldes det nu for ABP/B. Traditionel budgettering er langsom og besværlig og svær at tilpasse til kunde- og konkurrentadfærd. ABP/B udformer en virksomheds ressourceforbrug på tværs af afdelinger og fokuserer på hvor aktiviteterne reelt udføres. Derfor kan man med ABP/B genskabe budgetter med jævne mellemrum med baggrund i antallet af aktivitetsdrivere kombineret med historisk data om deres omkostningssatser. Det er altså lettere at opdatere og revidere budgettet løbende i stedet for at skulle igennem en langvarig proces. På den baggrund er det lettere for virksomheden at træffe beslutninger når man ikke skal tage udgangspunkt i budgetter som f.eks. ikke er retvisende pga. at der som regel er indbygget lufthuller i eller fordi hver afdeling forsøger at få så højt et budget som muligt. Virksomhederne står med mange problemstillinger i hverdagen og det er svært at beregne hvordan omkostninger varierer i forhold til eksterne og interne behov. Så virksomheden 22 Jensen, 2001, s Dahlhoff m.fl., s. 8 Side 18 af 23

19 må gå videre fra at bruge ABP/B til budgettering og til at bruge det til at lave en retningsgivende planlægning og omkostningsberegning. De fremtidige omkostninger kan omfatte bl.a. kundeordrer, outsourcing eller kapitalinvesteringer. Man kan kategorisere de forskellige anvendelsesmuligheder for ABC-data ved at dele dem ind i planlægningshorisont og den del af virksomheden beslutningerne påvirker. Dette vises i figur 5. Figur 5 ABC/M data s anvendelsesmuligheder -fremadrettet Kilde: Jensen, 2001, s.17 Hvad hvis scenarier er et andet ord for omkostningsestimation, men betegner egentlig situationen bedre da det netop går ud på at vurdere konsekvenser af fremtidige beslutninger. Her kan ABP/B også bruges som grundlag for beslutningen. Man udarbejder forudsætninger om det forventede output fra ressourcerne, forudsætninger om mellemstadie output og alle de relationer der er på tværs af virksomheden så man kan bestemme det forventede endelige output. På den måde kan man se om beslutningen er rentabel for virksomheden. Side 19 af 23

20 4.2.1 ABC i forhold til beslutningsproces ABC kan også ses i forhold til de fire faser i en virksomheds beslutningsproces 24. Dog er dette en ABC analyse hvor man regner frem i tiden. Denne beregning kaldes også for ABP. Se figur 6 Figur 6: ABP informationsstrøm Kilde: Jensen, 2001, s. 26 I den første fase indsamles data som skal danne grundlag for analyserne som kommer i fase to. Den anden fase som er idéformuleringsfasen hvor ABC-analysen går gennem tre analyser, som er behovs og kapacitetsanalyse. Som det første analyseres kundernes efterspørgsel efter produkter og service og herudfra findes det behov for aktivitet som kan producere de efterspurgte produkter og service. Derefter findes ud af hvor mange ressourcer, der skal bruges til at klare de pågældende aktiviteter, altså hvor stort trækket er fra ressourcerne på aktiviteterne. Disse ressourcer regnes typisk i timer, kg, m 2, årsværk osv. I kapacitetsanalysen analyseres ressourcekapaciteten. Den vil typisk være mindre end det ressourcebehov man er kommet frem til skal benyttes, for at producere de efterspurgte produkter og service og man må skaffe mere kapacitet eller effektivisere den nuværende. Dog kan det også være, at virksomheden har noget kapacitet som ikke skal benyttes, og som derfor kan betegnes som ledig kapacitet. Her kommer fase tre i en virksomheds 24 Jf. afsnit om beslutningsprocesser Side 20 af 23

21 beslutningsprocesser ind i billedet. Der må ledelsen afgøre om den vil blive ved med at have omkostningerne til den ledige kapacitet eller afskaffe den og måske gå ned i kundeserviceniveau. Dermed må ledelsen foretage en konsekvensprognose, og vurdere det i forhold til virksomhedens strategiske mål. Hermed er fase fire i virksomhedens beslutningsprocesser blevet til en beslutning om, hvorvidt man skal beholde den ledige kapacitet eller ej. De fastlagte ressourcer skal nu gøres op i ressourceomkostninger. Disse skal derefter overføres på de forskellige aktiviteter, og til sidst skal aktivitetsomkostningerne overføres til produkter. Så har man en fremtidig opgørelse over hvad de enkelte produkter kommer til at koste ved hjælp af ABC-analysen og de fire faser i beslutningsprocessen. 4.3 Delkonklusion ABC-systemet om først at fordele omkostningerne til aktiviteter og dernæst til omkostningsobjekter på baggrund af deres anvendelse af virksomhedens aktiviteter, altså hvor meget aktiviteten trækker på ressourceforbruget. ABC-data er meget anvendelig i forhold til beslutningstagen i virksomhederne. Man kan bruge ABC til at planlægge og budgettere i virksomheden, hvilket så kaldes ABP/B. Denne form for budgettering er meget mindre besværlig og langt mere anvendelig end den traditionelle. ABC-data er derfor et meget godt grundlag for budgetudarbejdelse. Rent planlægningsmæssigt er ABC-systemet også meget brugbart. Det kan bruges til få virksomhedens afdelinger til at arbejde bedre sammen og undgå suboptimering, og det kan bruges til at skabe grundlag for beslutninger om f.eks. outsourcing, kundetilbud eller kapacitetsudvidelse. 5 Konklusion Vi har igennem projektet beskrevet de forskellige data man får fra hhv, standardomkostningsprincipperne og ABC-analysen. Fra standardomkostninger får man de faktiske oplysninger for perioden, de forkalkulerede omkostninger for virksomhedens produkter og en produktionsstatistik der viser hvilke produkter, der er produceret i hvilke processer i perioden. Ud fra disse oplysninger kan man finde nogle standardafvigelser, som Side 21 af 23

22 man kan bruge til at lave en årsagsanalyse udfra. Med denne årsagsanalyse har ledelsen et godt grundlag til at træffe beslutninger om fremtidige projekter og til at lave næste periodes budget. Hvis ledelsen i en virksomhed i stedet har valgt at bruge ABC-analyse til at træffe beslutning ud fra, kan man fordele omkostningerne på aktiviteter og omkostningsobjekter. På den baggrund kan man se hvor meget den enkelte aktivitet trækker på virksomhedens ressourceforbrug. ABC tager hensyn til både variable- og kapacitetsomkostninger, og derfor er det meget brugbart til at træffe beslutninger ud fra, da man har taget højde for alle omkostningerne. Man kan også lave hvad-hvis analyser ud fra ABC, hvor man vurderer konsekvenser af fremtidige beslutninger. Man udarbejder forudsætninger om det forventede output fra ressourcerne, forudsætninger om mellemstadie output og alle de relationer der er på tværs af virksomheden så man kan bestemme det forventede endelige output. På den måde kan man se om beslutningen er rentabel for virksomheden. Så alt i alt kan man sige, at ABC giver et meget stort datagrundlag, som virksomhedsledelsen kan bruge til at træffe beslutninger. Så konklusionen på vores projekt er, at både standardomkostningsprincipperne og ABCanalysen er meget nyttige når ledelsen skal træffe beslutninger. 6 Litteratur 6.1 Bøger Forfatter Titel Udgave Forlag År Andersen, Michael Virksomhedens 2. udgave Jurist- og 2001 & Rohde, Carsten økonomistyring økonomforbundets forlag Bukh, Per Nikolaj D Activity Based Costing. Børsens forlag 1996 Dahlhoff, Jørgen, Grell, Henrik & Henningsen, Bent Friborg Drury, Colin Worre, Zakken Erhvervsøkonomisk Minilex 4. udgave Gyldendal 2002 Management Accounting for Business Decisions Omkostningsregnskab og omkostningsstyring. Bind 1 2. udgave Thomson Learning 2001 Civiløkonomernes forlag Internetsider Ejer af hjemmeside Adresse Side 22 af 23

23 Valcon A/S Value Creation Group Artikler Forfatter Titel Udgivet Jensen, Søren Holm Aktivitetsstyring en myte eller en realitet? November 2001 Jensen, Søren Holm Konklusionerne fra Valcon s undersøgelse om 2003 lønsomhedsstyring i dansk erhvervsliv Jensen, Søren Holm & Karup, Ole Hjort Aktivitetsbaseret omkostningsstyring i Carlsberg Logistik Oktober Avisartikler Forfatter Artikel Avis Dato Sørensen, Bjørn Rothaus Rigtigt styr på lønsomhed og risiko Berlingske Tidende 20. juli 2003 Side 23 af 23

Økonomistyring Seminarrapport HA-3 gruppe 4 Opbygning af ABC-system i en produktions virksomhed

Økonomistyring Seminarrapport HA-3 gruppe 4 Opbygning af ABC-system i en produktions virksomhed Økonomistyring Seminarrapport HA-3 gruppe 4 Opbygning af ABC-system i en produktions virksomhed Executive summary Rapporten omhandler Activity Based Costing (forkortet til ABC). Rapporten beskriver ABC

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 9

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 9 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 9 Kapitel 1. Økonomistyringens idé og formål... 11 Kapitlets læringsmål... 11 1.1. Hvad er økonomistyring?... 12 1.2. Beslutningsprocessens

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- ADMINISTRATION I DANSKE VIRKSOMHEDER

LØN- OG PERSONALE- ADMINISTRATION I DANSKE VIRKSOMHEDER LØN- OG PERSONALE- ADMINISTRATION I DANSKE VIRKSOMHEDER 2015 EXECUTIVE SUMMARY I marts og december 2015 gennemførte Bluegarden en undersøgelse med fokus på de største udfordringer inden for løn- og personaleadministration

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

HD(R) 2.del Økonomistyring 30.01.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Økonomistyring 30.01.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1: DAN A/S er et profitcenter. Definitionen på et profitcenter er at, det er et resultatcenter som også sælger til eksterne. Ledelsen i profitcentre pålægges en række ansvarsområder

Læs mere

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food

Læs mere

Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem

Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem af BDO-Professor Per Nikolaj Bukh, ph.d., pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning aktivitetsbaseret

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Regnskab og økonomistyring. Eksamen, juni Økonomistyring. Fredag den 8. juni 2007 kl

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Regnskab og økonomistyring. Eksamen, juni Økonomistyring. Fredag den 8. juni 2007 kl SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, juni 2007 Økonomistyring Fredag den 8. juni 2007 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler er tilladt. Det betyder

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling

Læs mere

Hvordan designes en forretningsplan

Hvordan designes en forretningsplan LENNART SVENSTRUP Hvordan designes en forretningsplan LENNART@KYOEVAENGET.DK 2010 Der findes mange forskellige indgangsvinkler og beskrivelser af forretningsplaner. Vigtigt er det at forretningsplanen

Læs mere

Kompetencestrategi for Nota 2009-2012

Kompetencestrategi for Nota 2009-2012 Kompetencestrategi for Nota 2009-2012 Formålet med denne strategi er at sikre, at Notas ansatte besidder de kompetencer, der er nødvendige, for at Nota kan opfylde de mål, der er beskrevet i den overordnede

Læs mere

MARSTRAND PLANNING INTELLIGENCE

MARSTRAND PLANNING INTELLIGENCE Visuel portefølje-, ressource- og projektstyring til vandselskaberne Hvorfor er projekt, økonomi og ressourcestyring vigtigt? Tid Økonomi Kvalitet Fordi det handler om at blive bedre til at optimere planlægning,

Læs mere

Erhvervsøkonomi Niveau A

Erhvervsøkonomi Niveau A Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve maj 2006 06-0-1 Erhvervsøkonomi Niveau A Dette opgavesæt består af 4 dele, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige

Læs mere

Logistik og Økonomistyring Læseplan

Logistik og Økonomistyring Læseplan Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Master i Redaktionel Ledelse, Efterårssemestret 2007 Logistik og Økonomistyring Læseplan 25. juni 2007 Direktør Carit Andersen Professor Hans Frimor Professor Steffen

Læs mere

Virksomhedens økonomistyring

Virksomhedens økonomistyring Michael Andersen & Carsten Rohde Virksomhedens økonomistyring 4. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Michael Andersen & Carsten Rohde Virksomhedens økonomistyring 4. udgave, 1. oplag 2016 by

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 14/15 Institution International Business College, Fredericia-Middelfart Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Tradium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Virksomhedsøkonomi A Annie Kudsk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,

Læs mere

DOF GUIDE TIL STRATEGISK FUNDRAISING. Udarbejdet af TILSKUDSBASEN.DK

DOF GUIDE TIL STRATEGISK FUNDRAISING. Udarbejdet af TILSKUDSBASEN.DK DOF GUIDE TIL STRATEGISK FUNDRAISING Udarbejdet af TILSKUDSBASEN.DK 2014 STRATEGISK FUNDRAISING Strategisk fundraising bør være en integreret del af foreningens daglige kultur. Den strategiske fundraising

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Økonomistyring - kan vi det? - kan vi lade være? Slide 1/XX

Økonomistyring - kan vi det? - kan vi lade være? Slide 1/XX Slide 1/XX Slide 2/XX Et bud på en definition af begrebet økonomistyring De processer ledelsen iværksætter med henblik på at træffe bevidst målrettede beslutninger omkring valg af aktiviteter og udnyttelse

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning..... 3 2 Beskæftigelsesministerens indsatsområder i 2016... 4 3 Beskæftigelsesplanens opbygning... 4 4 Resultater de seneste år... 5 4.1 Udviklingen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 12/13 Institution International Business College, Fredericia-Middelfart Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Økonomistyring. Uddag af artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Økonomistyring. Uddag af artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Økonomistyring Uddag af artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Randers, 26. maj 2005 Fondsbørsmeddelelse nr. 16/2005 Side 1 af 5

Randers, 26. maj 2005 Fondsbørsmeddelelse nr. 16/2005 Side 1 af 5 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K Randers, 26. maj 2005 Side 1 af 5 Administrerende direktør Ditlev Engel har fremlagt rammerne for en strategisk handlingsplan for Vestas Wind Systems

Læs mere

ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI

ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI ALLE VIL ENERGI- EFFEKTIVISERE Langt de fleste virksomheder kan se fordele i at spare på energien, hvis det

Læs mere

Computerspil som vindue til læring

Computerspil som vindue til læring Computerspil som vindue til læring Space Marines Stave Challenger Series Af Nikolaj Egholk Jakobsen og Suayb Köse Roskilde Tekniske Gymnasium Informationsteknologi B 9/1 2014 1 Indledning Analyse Danmark

Læs mere

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Ansøgningsrunde målrettet projekter, der i offentlig-privat samarbejde løser udfordringer i fremtidens

Læs mere

Økonomistyring. Time- Driven Activity Based Costing Gruppe 21. Vejleder: Daniel Harritz. Andreas Vigen Nielsen. Christoffer Spyrisdon Mallios

Økonomistyring. Time- Driven Activity Based Costing Gruppe 21. Vejleder: Daniel Harritz. Andreas Vigen Nielsen. Christoffer Spyrisdon Mallios Økonomistyring Time- Driven Activity Based Costing Gruppe 21 Vejleder: Daniel Harritz Andreas Vigen Nielsen Christoffer Spyrisdon Mallios Michael Pedersen Steffen Tilm Nielsen 1 Excecutive Summery Vi har

Læs mere

TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED

TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED Uddannelsessted: Aalborg Universitet, HA almen 4. semester, forår/sommer 2012. Fag: Videregående Økonomistyring og IT Vejleder: Daniel Harritz Afleveret: 21-05-2012 Anslag

Læs mere

Matematik, maskiner og metadata

Matematik, maskiner og metadata MATEMATIK, MASKINER OG METADATA VEJE TIL VIDEN Matematik, maskiner og metadata af CHRISTIAN BOESGAARD DATALOG IT Development / DBC 1 Konkrete projekter med machine learning, hvor computersystemer lærer

Læs mere

4 Godt arbejde er centralt

4 Godt arbejde er centralt 4 Godt arbejde er centralt Medarbejdernes gode arbejde er det, der muliggør udvikling i virksomhederne. Cevea har i gentagende analyser påpeget, at gode virksomheder klarer sig bedre end deres konkurrenter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution International Business College Fredericia-Middelfart Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Juni 2010

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Juni 2010 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Viden Djurs / Grenaa Handelsskole HHX Virksomhedsøkonomi

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Activity Based Costing

Activity Based Costing Activity Based Costing Activity Based Costing af BDO-professor, cand.oecon., ph.d, Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus og professor, cand.oecon. Poul Israelsen, pi@iprod.auc.dk,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin juni 2012 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vid Gymnasier HHX Virksomhedsøkonomi A Alexandra

Læs mere

Ankenævnet for Investeringsforeninger

Ankenævnet for Investeringsforeninger Østerbrogade 62, 4., 2100 København Ø Tlf. 3543 2506 Fax 3543 7104 HE/NH K E N D E L S E afsagt den 17. december 2003 KLAGER: INDKLAGEDE: Nordea Invest v/advokat Henrik Lind KLAGEEMNE: LEDETEKST: Prospekt

Læs mere

Rekrutteringsanalyse - Vejledning til afgangsmønster og personaleøkonomisk værktøj

Rekrutteringsanalyse - Vejledning til afgangsmønster og personaleøkonomisk værktøj Rekrutteringsanalyse - Vejledning til afgangsmønster og personaleøkonomisk værktøj København den 1. oktober 2007 KL s Center for Kompetenceudvikling og Personalepolitik Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...

Læs mere

Den økonomiske levetid for en engangsinvestering: Max. akkumulerede K 0 af grænsenettobetalingerne.

Den økonomiske levetid for en engangsinvestering: Max. akkumulerede K 0 af grænsenettobetalingerne. NRQRPLVNOHYHWLG8GVNLIWQLQJVSUREOHPHW NRQRPLVNOHYHWLG I investeringsafsnittene har vi udelukkende behandlet investeringer som værende fordelagtige i hele investeringens levetid. Gennem reparation og vedligeholdelse

Læs mere

PERIODISERING AF BUDGETTERNE FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL

PERIODISERING AF BUDGETTERNE FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL PERIODISERING AF BUDGETTERNE FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL DECEMBER 2015 INDLEDNING God økonomistyring skal bidrage til at synliggøre og frigøre ressourcer til at prioritere de indsatser,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Billedet viser et ældre blæstfrysemodul i indfrysningsrum

Billedet viser et ældre blæstfrysemodul i indfrysningsrum Eksempel 3 Nye køleanlæg KvaliSea, Hammel KvaliSea er en virksomhed der har stor succes med at udvikle og fremstille frosne færdigretter. Markedet for denne type produkter er meget dynamisk, og KvaliSea

Læs mere

Activity Based Costing i en Balanced Scorecard virksomhed

Activity Based Costing i en Balanced Scorecard virksomhed Activity Based Costing i en Balanced Scorecard Activity Based Costing i en Balanced Scorecard virksomhed af Per Nikolaj D. Bukh, Peter Gormsen og Mette Rosenkrands Johansen Afdeling for Virksomhedsledelse,

Læs mere

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2009 Takstberegning for sygehusene Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning;

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas

Læs mere

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4 Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5

Læs mere

Beskyt miljøet og bundlinjen

Beskyt miljøet og bundlinjen 23042012_WORKsmart_ECO_bro_DK WORKsmart -Eco Beskyt miljøet og bundlinjen www.tomtom.com/business Let s drive business Indhold 2 Hvor miljøvenlig er virksomheden? 3 Optimer udnyttelsen af køretøjerne for

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Hjælp til jobsøgningen

Hjælp til jobsøgningen Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret

Læs mere

Regnskab på deltid Værdiskabende skatteregnskab for landmænd

Regnskab på deltid Værdiskabende skatteregnskab for landmænd 2008 Regnskab på deltid Værdiskabende skatteregnskab for landmænd Projekt regnskab til deltidslandmænd har til formål at undersøge, hvordan man i Dansk Landbrugsrådgivnings regi kan tilbyde rådgivningscentrene

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Activity based costing i den offentlige sektor?

Activity based costing i den offentlige sektor? Marts 2002 Activity based costing i den offentlige sektor? Per Nikolaj Bukh & Karina Skovvang Christensen Handelshøjskolen i Århus En af økonomistyringens hovedopgaver er at holde styr på organisationens

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet.

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. 1 Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. Der har igennem de senere år været en stigende interesse og fokus i offentligheden på havnenes økonomiske og lokaliseringsmæssige betydning

Læs mere

Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT

Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT Udarbejdet af Inna Pankratova Gruppe 9 AKØ Vejleder: Daniel Harritz 1 Indholdsfortegnelse Executive summary...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vid Gymnasier HHX Virksomhedsøkonomi A Alexandra

Læs mere

Case nr. 11: Økonomistyring / Finansiering: Montanus A/S: - Økonomistyring - Strategi - Finansiering CASES HDR

Case nr. 11: Økonomistyring / Finansiering: Montanus A/S: - Økonomistyring - Strategi - Finansiering CASES HDR Case nr. 11: Finansiering: Økonomistyring / Montanus A/S: - Økonomistyring - Strategi - Finansiering MONTANUS A/S: Økonomistyring strategi finansiering. :Virksomheden Montanus A/S er en lønsystue, som

Læs mere

set i et økonomisk styrings og management perspektiv

set i et økonomisk styrings og management perspektiv Michael Andersen - Copenhagen Business School Lean set i et økonomisk styrings og management perspektiv ma.acc@cbs.dk Michael Andersen - Finansanalytikerforeningen 18. maj 2006 2 Lean Manufacturing Lean

Læs mere

Rygtespredning: Et logistisk eksperiment

Rygtespredning: Et logistisk eksperiment Rygtespredning: Et logistisk eksperiment For at det nu ikke skal ende i en omgang teoretisk tørsvømning er det vist på tide vi kigger på et konkret logistisk eksperiment. Der er selvfølgelig flere muligheder,

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Handelsgymnasiet

Læs mere

Revision af økonomistyring og digitalisering Spor 4 Mål- og resultatstyring v. Produktionsdirektør Mahad Huniche

Revision af økonomistyring og digitalisering Spor 4 Mål- og resultatstyring v. Produktionsdirektør Mahad Huniche Revision af økonomistyring og digitalisering Spor 4 Mål- og resultatstyring v. Produktionsdirektør Mahad Huniche Vi er til for dig Region Sjællands profiltekst hedder "Vi er til for dig". Med sætningen

Læs mere

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden.

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden. Sådan skriver du et whitepaper Et whitepaper er et almindeligt brugt værktøj til at introducere tekniske innovationer og nye produkter. Men der er meget at tage stilling til, når man skal skrive et whitepaper.

Læs mere

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med

Læs mere

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Carsten Rohde E-mail cr.acc@cbs.dk SAS Institute 5. maj 2011 Agenda: 1. Økonomistyringsudfordringen i statens virksomheder? 2. Økonomistyringsopgaver

Læs mere

Virksomhedsøkonomi - fhh10b309

Virksomhedsøkonomi - fhh10b309 Virksomhedsøkonomi - fhh10b309 Termin Sommer 2008 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Beskrivelse Frederikshavn Handelsskole HHX Virksomhedsøkonomi, A Maiken Pilgaard Krüger Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Matematik og magi. eller Næste stop Las Vegas. 14 Anvendt matematik. Rasmus Sylvester Bryder

Matematik og magi. eller Næste stop Las Vegas. 14 Anvendt matematik. Rasmus Sylvester Bryder 14 Anvendt matematik Matematik og magi eller Næste stop Las Vegas Rasmus Sylvester Bryder Da jeg var mindre, morede jeg mig ofte når min halvfætter Casper viste mig korttricks. Det trick han viste mig

Læs mere

Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S gældende for Ringkøbing-Skjern Renseanlæg

Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S gældende for Ringkøbing-Skjern Renseanlæg Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S Att.: Hans A. Schmidt Østergade 130 6900 Skjern Den 20. april 2015 Sag nr. 14/05486 Deres ref.rlj/pmo Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere

Læs mere

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus 1. Titel Reorganisering i Hæmatologisk Ambulatorium; Sygeplejersker overtager

Læs mere

DIREKTIONENS STRATEGIPLAN

DIREKTIONENS STRATEGIPLAN DIREKTIONENS STRATEGIPLAN INDLEDNING Direktionens strategiplan angiver den overordnede retning for Direktionens arbejde i 2015 og 2016. Direktionen har arbejdet med emnet hen over efteråret for at afklare

Læs mere

Effektivisering i øget samarbejde mellem kommuner

Effektivisering i øget samarbejde mellem kommuner Effektivisering i øget samarbejde mellem kommuner TØF 29. April 2013 Oplæg v/ Manager Andreas Østergaard Poulsen, BDO BDO KORT FORTALT Vi er markedsledende inden for revision, økonomisk rådgivning og serviceydelser

Læs mere

ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE

ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard Preben Melander ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE 3. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Økonomisk virksomhedsbeskrivelse Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Forudsætninger for budget 2015 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2014 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Terminskontrakter risikoafdækning eller spekulation

Terminskontrakter risikoafdækning eller spekulation - 1 Terminskontrakter risikoafdækning eller spekulation Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Terminskontrakter herunder kurssikring er et emne, der bør overvejes i enhver virksomhed, hvor prisudviklingen

Læs mere

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

Mens vi venter på 100 % digitalisering

Mens vi venter på 100 % digitalisering Mens vi venter på 100 % digitalisering - Vil du så frigøre 4 min. 120 gange om dagen? Det handler om fejlfri og fyldestgørende journalisering og sagsdannelse via påført stregkode Arbejdsgangsbanken En

Læs mere

Strategi. Strategi. Strategi-skoler. Udvikling og styring af en virksomhed

Strategi. Strategi. Strategi-skoler. Udvikling og styring af en virksomhed Strategi Udvikling og styring af en virksomhed Strategi Hvad er felttogets mission? På hvilken slagmark skal slaget stå? Hvad er fjendens styrke? Hvilke stridskræfter skal benyttes? Hvorledes sikres forsyningslinierne?

Læs mere

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11 PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13.

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. april 2016 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart

Læs mere

Mål, ramme- og effektstyringsmodel

Mål, ramme- og effektstyringsmodel Mål, ramme- og effektstyringsmodel Formål Organiseringen af Middelfart Kommune giver anledning til at sætte fokus på, hvordan de politiske visioner og mål fremover skal gennemføres i kommunen. Hvordan

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og Økonomistyring. Eksamen, juni 2008. Økonomistyring. Mandag den 9. juni 2008 Kl. 9.00 13.

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og Økonomistyring. Eksamen, juni 2008. Økonomistyring. Mandag den 9. juni 2008 Kl. 9.00 13. Side 1 af 8 Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og Økonomistyring Eksamen, juni 2008 Økonomistyring Mandag den 9. juni 2008 Kl. 9.00 13.00 Alle hjælpemidler er tilladt Det betyder bøger,

Læs mere

Her kan du læse mere om indholdet i de enkelte workshops.

Her kan du læse mere om indholdet i de enkelte workshops. Her kan du læse mere om indholdet i de enkelte workshops. WORKSHOP 1 I 27. maj 2014 Eksportparathed Vi ser på, hvad det helt konkret er der sker, når virksomheder går på eksportmarkedet, og hvorfor så

Læs mere

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Projekt Trafik - Optimal Vej Af Nikolaj Seistrup, Henrik Breddam, Rasmus Vad og Dennis Glindhart Roskilde Tekniske Gynasium Klasse 1.3 7. december 2006 Indhold 1 Forord

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution Vid Gymnasier/HHX Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Activity Based Costing i en balanceret virksomhed

Activity Based Costing i en balanceret virksomhed Activity Based Costing i en balanceret virksomhed Per Nikolaj D. Bukh, Peter Gormsen og Mette Rosenkrands Johansen Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Universitetsparken DK-8000 Aarhus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 2014-15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole hhx VØ A Kubilay

Læs mere

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Consumer Policy Toolkit Summary in Danish Forbrugerpolitisk toolkit Sammendrag på dansk Markederne for varer og tjenester har været igennem betydelige forandringer i de sidste 20 år. Reformer af love og

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr. Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...

Læs mere

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2008 Takstberegning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning; Takstgrundlag;

Læs mere