TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE"

Transkript

1 TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2008

2 Takstberegning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning; Takstgrundlag; DRGtakst; DAGS-takst Kategori: Vejledning Sprog: Dansk Format: pdf Version: 1,0 Versionsdato: 7. april 2008 Elektronisk ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, april

3 Indhold 1 Indledning Baggrund Formål 3 2 Overblik over forløb 4 3 Overblik over forløb Klargøring af aktivitetsdata Klargøring af aktivitetsdata Beregning af takstgrundlag Beregning af patientomkostningstræk Beregning af DAGS-takster GråzoneDRG 12 2

4 1 Indledning 1.1 Baggrund Sundhedsstyrelsen laver hvert år en ny omkostningsdatabase til brug for takstberegningen til det kommende år. Omkostningsdatabasen indeholder oplysninger om økonomi og aktivitet på individniveau. Sygehusenes fordelingsregnskaber er grundlaget for den økonomiske del af omkostningsdatabasen, mens de patientadministrative systemer (PAS), Landspatientregisteret (LPR) og diverse ydelsesregistre er input til aktivitetssiden. Et af de vigtigste principper når fordelingsregnskaberne laves og bearbejdes i Sundhedsstyrelsen er, at aktiviteten og omkostningerne følges ad. Omkostningsdatabasens og dermed taksternes kvalitet afhænger af fordelingsregnskabernes kvalitet og specifikationsgrad. Det er derfor vigtigt, at sygehusenes omkostninger er fordelt på det samme detaljeringsniveau som sygehusenes aktiviteter. Herved sikres det, at omkostninger og aktiviteter følges ad ned på afdelings- eller afsnitsniveau, og at der derved kan beregnes en korrekt gennemsnitlig omkostning for det enkelte besøg eller den enkelte sengedag. Jo mere detaljeret og retvisende datagrundlag der leveres, jo mere præcis omkostningsinformation kan Sundhedsstyrelsen udarbejde til brug for sygehusenes interne styrings- og planlægningsbrug. 1.2 Formål Dette notat har til formål at give regionerne, sygehusene og andre brugere af omkostningsdatabasen en enkel og overskuelig introduktion til data gennemløbet i Sundhedsstyrelsen fra modtagelse af fordelingsregnskabet og til de færdige takster mv. foreligger. Det er således hensigten at give brugerne en forståelse af, hvorledes resultaterne er fremkommet samt en forståelse for, hvordan kvaliteten og specifikationsgraden af leverede data har betydning for kvaliteten af resultaterne. I notatet er der i særlig grad lagt vægt på en procesmæssig gennemgang, dvs. en beskrivelse trin for trin af de behandlinger og sammenkøringer, som data gennemgår. En række områder er yderligere behandlet i særskilte beskrivelser som kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 3

5 2 Overblik over forløb Omkostningsdatabasen er opbygget på baggrund af økonomi- og aktivitetsdata indsamlet fra sygehusene. Ved at sammenkøre disse data kan takstgrundlaget, dvs. enhedsomkostningen for forskellige ydelser, beregnes. Da aktivitetsdata er knyttet til den enkelte patient, er det samtidig muligt at beregne det omkostningstræk, som hver enkelt patient har på afdeling og sygehus. Når patientens omkostningstræk kendes samtidig med, modtagne ydelser og udskrivningskoder kendes, kan DAGSog DRG-taksten beregnes. Dette forløb er angivet nedenfor. De enkelte trin i forløbet er uddybende beskrevet på de efterfølgende sider. 4

6 3 Overblik over forløb 5

7 3.1 Klargøring af aktivitetsdata Sundhedsstyrelsen udtrækker ydelsesdata fra kliniske systemer (fx blodbank, røntgen) indeholdende oplysninger om udførte ydelser. Sundhedsstyrelsen udtrækker aktivitetsdata fra de patientadministrative systemer indeholdende oplysninger om ambulante besøg, sengedage, procedurer, operationer, anæstesi samt diagnosekoder. Udtrækket sker fra de lokale patientadministrative systemer, alternativt fra LPR. Der foretages en tilpasning af ydelses- og aktivitetsdata, hvor fx raske nyfødte, raske ledsagere og flere ambulante besøg pr. person pr. dag slettes. Herefter er de endelige ydelses- og aktivitetsdata klar til at blive koblet med omkostningsdata. 6

8 3.2 Klargøring af aktivitetsdata Sundhedsstyrelsen modtager fordelingsregnskaber fra sygehusene. Sygehusene har opdelt omkostningsstederne i fordelingsregnskabet i 3 kategorier: 1. Endelige omkostningssteder omfatter de somatiske kliniske afdelinger, hvis ydelser kan henføres direkte til patientkontakt. 2. Midlertidige omkostningssteder omfatter afdelinger, hvis ydelser ikke kan henføres direkte til patientkontakt (fx rengøring og køkken), men som er en del af den somatiske patientkontakt. 3. Eksterne omkostningssteder omfatter afdelinger og omkostningssteder, som ikke skal indgå i grundlaget for takstberegning (fx psykiatri). Det er vigtigt for at kunne koble aktivitet og økonomi, at afdelings- og afsnitsnummer fra Sundhedsvæsenets Klassifikationssystem (SKS) er angivet korrekt i fordelingsregnskabet. Sygehusene angiver den fordelingsnøgle, som skal anvendes til fordeling af de midlertidige omkostningssteder ud på de endelige omkostningssteder og/eller til de eksterne omkostningssteder. Takstbasis svarer til omkostningen for det endelige omkostningssted tillagt den fordelte midlertidige omkostning. Takstbasis er således et udtryk for den samlede omkostning for det endelige omkostningssted, som efterfølgende skal matches med de aktiviteter, den pågældende afdeling/afsnit har produceret. 7

9 3.3 Beregning af takstgrundlag Sengedagsomkostning for en given afdeling beregnes som afdelingens samlede sengeomkostninger fra fordelingsregnskabet divideret med antallet af sengedage. Da registreringen ikke er yderligere detaljeret, forudsættes det således, at ressourcetrækket fra de enkelte patienter er ens. Tilsvarende beregnes en enhedsomkostning for ambulante besøg som afdelingens samlede omkostninger divideret med antal besøg. Ydelsesomkostninger fra de tværgående afdelinger (fx røntgen eller blodbank) fordeles derimod ved hjælp af en omkostningsvægtning. Omkostningsvægtningen sker ud fra en pointopgørelse, som angiver den enkelte ydelses ressourcetræk relativt i forhold til andre ydelser foretaget på afdelingen. Pointopgørelsen er fremkommet gennem konkrete analyser af ressourcetrækket på afdelingen, fx ved brug af ABC-analyser. Pointvægtningen er således et udtryk for, at ressourcetrækket fra den enkelte patient er forskelligt. Det opgjorte antal point multipliceres med en pointpris. Pointprisen er en værdifastsættelse af det enkelte point og er fremkommet ved at dividere de samlede ydelsesomkostninger med antallet af point. Den omkostningsvægtede ydelse kan således være både over og under den gennemsnitlige ydelsesomkostning. En række særligt omkostningstunge ydelser (fx implantater, knivtider, intensivbehandling, medicin) registreres i varierende grad på patientniveau. I dag får Sundhedsstyrelsen primært oplysningerne fra PAS-systemerne via procedurekoderne. Flere af disse særligt omkostningstunge ydelser bliver i dag registreret i særlige ydelsessystemer på cpr-nummer niveau. Sundhedsstyrelsen arbejder derfor på at få disse oplysninger overført, for mere præcist at kunne henføre de særlige omkostningstunge ydelser til de rigtige patienter. 8

10 3.4 Beregning af patientomkostningstræk Omkostningerne er nu koblet til ydelserne, procedurerne eller sengedage/besøg i henholdsvis aktivitetsdata og ydelsesdata. Kobling af aktivitetsdata (PAS) og ydelsesdata sker ved en sammenkædning af cpr-nummer, afdelings- og afsnitsnummer samt dato for den udførte ydelse. På baggrund af sammenkoblingen lægges samtlige omkostninger på en patientstreng (record) bestående af senge-/besøgsomkostninger fra stamafdelingen og ydelsesomkostninger fra f.eks. tværgående afdelinger. På den måde dannes den samlede patientomkostning, patienten har haft på det pågældende sygehus. Eventuelle ydelser udført på andre sygehuse (fx laboratorieprøver) vil også indgå i patientstrengen for at sikre et retvisende billede af patientens ressourcetræk. 9

11 3.5 Beregning af DAGS-takster De enkelte patientstrenge for ambulante besøg placeres efter aktionsdiagnose eller procedurekode i de relevante DAGS-grupper. Omkostningerne trimmes således, at observationer der ligger markant over eller under gennemsnittet tilpasses. Dette sker for at eliminere væsentlige udsving. I praksis foregår det ved hjælp af såkaldte fraktiler, således at omkostninger uden for en given fraktil hæves/sænkes til fraktilen. Beregning af DAGS-taksten sker ved at beregne gennemsnitsomkostningen for DAGS-gruppen. Der foretages en justering af DAGS-taksterne således, at den forventede produktionsværdi i et givent år tilpasses den faktiske produktionsværdi det foregående år. Herefter foreligger de endelige DAGS-takster. 10

12 Beregning af DRG-takster De enkelte patientstrenge for stationære patienter placeres efter aktionsdiagnose og procedurekode i de relevante DRG-grupper. Omkostningerne trimmes således, at observationer der ligger markant over eller under gennemsnittet tilpasses. Dette sker for at eliminere væsentlige udsving. I praksis foregår det ved hjælp af såkaldte fraktiler, således at omkostninger uden for en given fraktil hæves/sænkes til fraktilen. DRG-vægten beregnes på afdelingsudskrivningsniveau. Det sker ved at dividere omkostningsgennemsnit for den enkelte DRGgruppe med det samlede gennemsnit for alle DRG-grupper. DRG-vægten udtrykker således tyngden af den pågældende behandling. Der dannes forløb ved at sammenkoble afdelingsudskrivninger der foregår under den samme sygehusindlæggelse med cpr-nummer. Hvis sygehusudskrivningen indeholder mere end én afdelingsudskrivning, vælges den højeste afdelingsudskrivningsvægt. Alle omkostninger fra de andre afdelingsudskrivninger væltes herefter over på denne. Herefter kan DRGvægten beregnes på syghusudskrivningsniveau. DRG-vægten på sygehusudskrivningsniveau trimmes på samme vis som DRG-vægten på afdelingsudskrivningsniveau. Herefter normeres DRG-vægten således, at vægten 1 svarer til den gennemsnitlige sygehusudskrivning. Den normerede DRG-vægt på sygehusudskrivningsniveau multipliceres afslutningsvis med kroneværdien. Kroneværdien er udtryk for udgifterne ved det landsgennemsnitlige sygehusforløb for en stationær heldøgnspatient. Kroneværdien beregnes ved at opgøre de samlede driftsudgifter ved stationær sygehusbehandling på landsplan og dividere med antallet af sygehusudskrivninger på landsplan. Der foretages en justering af kroneværdien tilsvarende justering af DAGS-taksterne således, at den forventede produktionsværdi i et givent år tilpasses den faktiske produktionsværdi det foregående år. Herefter foreligger de endelige DRG-takster. 11

13 3.6 GråzoneDRG En række behandlinger kan foregå både ambulant og stationært. Disse kaldes gråzonedrg. For disse behandlinger beregnes en særlig takst, som er et vægtet gennemsnit mellem DRG-taksten og DAGStaksten. Det betyder, at gråzonedrg-taksterne først kan beregnes, når DRG- og DAGS-taksterne er beregnet. Inden for gråzoneområdet afgør sygehusene selv, hvorvidt behandlingen skal foregå ambulant eller stationært. Ved at afregne gråzoneområdet med en takst, som ligger imellem DRG-taksten og DAGS-taksten, uanset om behandlingen sker ambulant eller stationært, vil der være et økonomisk incitament for sygehusene til at behandle patienten ambulant. Henover tid, hvis behandlingen generelt omlægges til ambulant behandling, vil gråzonedrg-taksten tilnærme sig DAGS-taksten. 12

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2009 Takstberegning for sygehusene Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning;

Læs mere

OMKOSTNINGSDATABASE OG TAKSTBEREGNING

OMKOSTNINGSDATABASE OG TAKSTBEREGNING OMKOSTNINGSDATABASE OG TAKSTBEREGNING Sanne Blenstrup Raun Østergaard Annsofie Kocemba OVERBLIK: DRG-SYSTEMET DRG-systemet Grupperingslogik Inddata Takstberegning Uddata Anvendelse OPSUMMERING TAKSTBEREGNING

Læs mere

Uddybende beskrivelse af takstberegning for sygehuse. August 2010

Uddybende beskrivelse af takstberegning for sygehuse. August 2010 Uddybende beskrivelse af takstberegning for sygehuse August 2010 Introduktion Baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriet beregner hvert år takster til brug for afregning af sygehusenes aktivitet. Som takstsystem

Læs mere

Kogebog 2016. Side 1 af 49

Kogebog 2016. Side 1 af 49 Kogebog 2016 Side 1 af 49 Indhold Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Indledning... 5 Kapitel 2 Ændringer i forhold til sidste år... 7 Kapitel 3 Hvad er et fordelingsregnskab?... 11 Kapitel 4 Definitioner...

Læs mere

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for

Læs mere

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006*

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

DRG - et system der fordeler midler i sundhedsvæsenet. Jakob Kjellberg / DSI Kolding den 17. marts 2011

DRG - et system der fordeler midler i sundhedsvæsenet. Jakob Kjellberg / DSI Kolding den 17. marts 2011 1 DRG - et system der fordeler midler i sundhedsvæsenet Jakob Kjellberg / DSI Kolding den 17. marts 2011 Anvendelsen af DRG-systemet Fordeler ca. 135 mia. kr. men giver max. 2 mia. kr. 2 Stat (Bloktilskud

Læs mere

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET 1. Forandringer i behandlingerne på sygehusene 2. Tværsektorielt

Læs mere

AKTIVITETSDATA OG DRG

AKTIVITETSDATA OG DRG AKTIVITETSDATA OG DRG Christian Ulrich og Thomas Tjørnelund DRG-konference 2015 - Kursusdag OVERSIGT 1. Sundhedsdata 2. Proces ved datafangst 3. Aktivitetsdata 4. Stamdata 5. Tværgående ydelser (Landsregistre)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet Marts 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 4. marts 2014 RN 404/14 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Der gøres opmærksom på at informationerne vedr. ændringer i grupperingen offentliggøres på hjemmesiden, dog uden mail og telefonnummer.

Der gøres opmærksom på at informationerne vedr. ændringer i grupperingen offentliggøres på hjemmesiden, dog uden mail og telefonnummer. Oprettelse af ny gruppe i DkDRG-systemet. Sendes til Kliniskvalidering@ssi.dk Der gøres opmærksom på at informationerne vedr. ændringer i grupperingen offentliggøres på hjemmesiden, dog uden mail og telefonnummer.

Læs mere

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 240 Offentligt

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 240 Offentligt Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 240 Offentligt N O T A T Notat vedrørende interne ventetider for 8 udvalgte kræftoperationer, 1. halvår 2007* (foreløbig opgørelse). I dette notat vises

Læs mere

Kan bedre økonomistyring sikre budgetoverholdelse?

Kan bedre økonomistyring sikre budgetoverholdelse? Kan bedre økonomistyring sikre budgetoverholdelse? Den mest effektive styring sikres ved en så høj grad af budgetmæssig decentralisering som muligt Af Per Nikolaj Bukh I løbet af 2010 blev det mere og

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om DRG-systemet

Rigsrevisionens notat om beretning om DRG-systemet Rigsrevisionens notat om beretning om DRG-systemet Oktober 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 3. oktober 2016 RN 408/16 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv. 2008

Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv. 2008 Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Mads Bering og Birgitte Nyvang Egsgaard Afdeling: Sundhedsdokumentation E-mail: Mads.Bering@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/7419 Telefon: 76631452 Dato: 28. maj

Læs mere

Meraktivitet udover baseline og op til sygehusenes andel af den statslige meraktivitetspulje afregnes til 70 % af DRG/DAGS-værdien.

Meraktivitet udover baseline og op til sygehusenes andel af den statslige meraktivitetspulje afregnes til 70 % af DRG/DAGS-værdien. Bilag 1 Økonomisk vurdering på det efterspørgselsstyrede område I det følgende gives en status på budgetvurderingen på det efterspørgselsstyrede område. Det omhandler følgende områder: Meraktivitet på

Læs mere

Patientadministration

Patientadministration Patientadministration Systematic Columna Patientadministration sikrer effektiv understøttelse af arbejdsgange, fuld integration mellem forskellige systemer og overblik over sygehusenes aktiviteter. Overblik

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 8. november 2011. Sag nr. 4. Emne: om. bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 8. november 2011. Sag nr. 4. Emne: om. bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 8. november 2011 Sag nr. 4 Emne: om bilag Statsrevisorerne 2010-11 Beretning nr. 11 Beretning om DRG-systemet Offentligt 11/2010 Beretning om DRG-systemet

Læs mere

Kommunal medfinansiering

Kommunal medfinansiering Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007

Læs mere

Økonomisk styring af sygehuse

Økonomisk styring af sygehuse Økonomisk styring af sygehuse Line Planck Kongstad, Ph.d.-studerende COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Økonomistyring Behov for

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

GRUPPERING PLUS INTRODUKTION TIL VISUAL- OG INTERAKTIVDRG

GRUPPERING PLUS INTRODUKTION TIL VISUAL- OG INTERAKTIVDRG GRUPPERING PLUS INTRODUKTION TIL VISUAL- OG INTERAKTIVDRG Katarina Bjerg-Holm Sundhedsdokumentation Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Statens Serum Institut DRG GRUPPERING Opbygningen

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien

Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Dette er en opgørelse over relevante nøgletal for psykiatriområdet. Opgørelsen indeholder tal opdelt på bopælsregion for: 1. Organisering og kapacitet

Læs mere

DRG-data i Sundhedsdatastyrelsen. Lars Falsted Karlsen og Katrine Facius Afdelingen for Dataformidling og Forskerservice

DRG-data i Sundhedsdatastyrelsen. Lars Falsted Karlsen og Katrine Facius Afdelingen for Dataformidling og Forskerservice DRG-data i Sundhedsdatastyrelsen Lars Falsted Karlsen og Katrine Facius Afdelingen for Dataformidling og Forskerservice LPR DRGgrupperet LPR esundhed 2 Hvad er Landspatientregisteret (LPR)? Nationalt register

Læs mere

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september

Læs mere

DRG uddannelse. Er det løsningen til at øge fokus på afdelingernes uddannelsesfunktion?

DRG uddannelse. Er det løsningen til at øge fokus på afdelingernes uddannelsesfunktion? DRG uddannelse Er det løsningen til at øge fokus på afdelingernes uddannelsesfunktion? Maria Friis Larsen Sundhedsøkonomisk Center mal@im.dk Emner 1. Brugen af DRG systemet 2. Synliggørelse af uddannelse

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid til operation på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid til operation på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid til operation på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse, specifikt aktivitet på de

Læs mere

VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013

VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013 VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013 HVEM ER VI, HVAD LAVER VI, HVAD KAN VI HJÆLPE MED Hvem er vi? National Sundhedsdokumentation og Forskning på Statens Serum

Læs mere

Koderne logik, hierarki og anvendelse

Koderne logik, hierarki og anvendelse Koderne logik, hierarki og anvendelse Richard Farlie www.regionmidtjylland.dk Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2 www.regionmidtjylland.dk Fællesindhold Fællesindhold beskriver reglerne

Læs mere

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Til: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

6. Modeller for privat DRG

6. Modeller for privat DRG 6. Modeller for privat DRG 6.1 Sammenfatning Kapitlet fokuserer på modeller for dannelsen af privat DRG samt de fordele og ulemper, der vil være knyttet hertil. Overordnet set bør det være et bærende princip

Læs mere

VisualDRG brugermanual

VisualDRG brugermanual VisualDRG brugermanual VisualDRG er en grafisk fremstilling af grupperingslogikken der bliver brugt i forbindelse med finansiering af sundhedsvæsnet, herunder mellemregional afregning og kommunal medfinansiering.

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

INTRODUKTION: Kursus i Klinisk meningsfuld kodning. - for læger og lægesekretærer

INTRODUKTION: Kursus i Klinisk meningsfuld kodning. - for læger og lægesekretærer INTRODUKTION: Kursus i Klinisk meningsfuld kodning - for læger og lægesekretærer KVALITET I KODNING OG PATIENTREGISTRERING - KURSUS FOR LÆGER OG LÆGESEKRETÆRER Denne folder er en kort indtroduktion til

Læs mere

Hovedspørgsmål. Hvordan påtænkes kvalitetsparametre indregnet i DRG afregningen?

Hovedspørgsmål. Hvordan påtænkes kvalitetsparametre indregnet i DRG afregningen? Kvalitet og økonomi Hovedspørgsmål Hvordan påtænkes kvalitetsparametre indregnet i DRG afregningen? Medtænkes der for eksempel belønning for øget omkostningseffektivitet? På vej mod en afklaring? 15. april

Læs mere

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Titel Dimensioneringsplan 2013-2017, introduktions- og hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 2011

Benchmarking af psykiatrien 2011 N O T A T 04-12-2012 Benchmarking af psykiatrien 2011 1. Organisering, kapacitet og søgning til psykiatrien Side 2 Tabel 1. Normerede sengepladser i børne- ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien inklusiv

Læs mere

ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012

ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012 ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012 2013 Årsrapport for indberetninger af produktfejl og tilbagekaldelser af lægemidler i 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser 2006 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Temarapport 2006: Forberedelse

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 2010

Benchmarking af psykiatrien 2010 N O T A T Benchmarking af psykiatrien 2010 07-10-2011 Sag nr. 10/424 Dokumentnr. 983102 Casper Højgaard Mikkelsen Marie Bussey Rask Asger Rønn Jensen Tel. 35 29 81 97 E-mail: mbk@regioner.dk 1. Organisering,

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 1998-2002 2003:8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:

Læs mere

Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse

Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse SAL/CHHV 1. mar. 2016 Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse Baggrund Monitorering af indlæggelse af nyfødte omfatter opgørelser af indlæggelsesvarighed og genindlæggelser af nyfødte.

Læs mere

Takstsystem. Vejledning

Takstsystem. Vejledning Takstsystem Vejledning 2014 Udgiver: Sundhedsdokumentation, Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Ansvarlig institution: Statens Serum Institut Design: Statens Serum Institut Copyright:

Læs mere

Forslag til principper for takststyringsmodel 2008 i Region Midtjylland

Forslag til principper for takststyringsmodel 2008 i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsstaben Sundhedsøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Forslag til principper for takststyringsmodel 2008 i Region Midtjylland

Læs mere

TAKSTSYSTEM. - Vejledning

TAKSTSYSTEM. - Vejledning TAKSTSYSTEM - Vejledning 2013 Udgivet af: Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S. Telefon: 32 68 32 68 Telefax: 32 68 38 68 E-post: ssi@ssi.dk Hjemmeside: www.ssi.dk Design: 1508 A/S Foto:

Læs mere

KATALOG OVER REFERENCETAKSTER 2014

KATALOG OVER REFERENCETAKSTER 2014 KATALOG OVER REFERENCETAKSTER 1. Baggrund Kataloget indeholder en oversigt over referencetakster på behandlinger, der udføres under det udvidede frie sygehusvalg. Udmeldingen af kataloget har baggrund

Læs mere

På baggrund af denne sondring udarbejdede repræsentanter for de fysio- og ergoterapeutiske faggrupper en gruppering for genoptræningsydelserne.

På baggrund af denne sondring udarbejdede repræsentanter for de fysio- og ergoterapeutiske faggrupper en gruppering for genoptræningsydelserne. BILAG 7 GRUPPERING OG TAKSTBEREGNING FOR GENOPTRÆ- NINGSYDELSER Resume I rapporten fra den sundhedsfaglige arbejdsgruppe om afgræsning af genoptræningsopgaven fra august 2005 1 er der foretaget en opdeling

Læs mere

Takstsystem. Vejledning

Takstsystem. Vejledning Takstsystem Vejledning 2016 Udgiver: Afdeling for Sundhedsdokumentation Ansvarlig institution: Sundhedsdatastyrelsen Design: Sundhedsdatastyrelsen Copyright: Sundhedsdatastyrelsen Version: 2016-1 Versionsdato:

Læs mere

LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN. (X delrapport) Udviklingen fra 2012 til 2013

LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN. (X delrapport) Udviklingen fra 2012 til 2013 LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN (X delrapport) Udviklingen fra 2012 til 2013 [Danske Regioner] [Finansministeriet] Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1 Januar 2015 2 Løbende

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Regionernes takststyringsmodeller

Regionernes takststyringsmodeller Apendiks 119 Regionernes takststyringsmodeller Regionsrådene styrer produktionen på sygehusene gennem de vedtagne takststyringsmodeller. Modellerne er grundlæggende konstrueret ens, men har forskellige

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 2011

Benchmarking af psykiatrien 2011 N O T A T Benchmarking af psykiatrien 2011 11-11-2012 Sag nr. 12/97 Dokumentnr. 44253/12 Asger Rønn Jensen Casper Højgaard Mikkelsen Marie Bussey Rask Tel. 35298197 E-mail: Mbk@regioner.dk 1. Organisering,

Læs mere

Vejledning til indberetning af ambulante behandlingsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien.

Vejledning til indberetning af ambulante behandlingsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien. Vejledning til indberetning af ambulante behandlingsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien. Indhold: 1. Indberetning af ambulant forløb 2. Vejledning i de i standardkontraktens bilag 3 definerede undersøgelses-forløbskoder.

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

EFFEKTIV STYRING PÅ SYGEHUSOMRÅDET

EFFEKTIV STYRING PÅ SYGEHUSOMRÅDET EFFEKTIV STYRING PÅ SYGEHUSOMRÅDET Kolofon Effektiv styring på sygehusområdet Udgivet af: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72

Læs mere

Revision af økonomistyring og digitalisering Spor 4 Mål- og resultatstyring v. Produktionsdirektør Mahad Huniche

Revision af økonomistyring og digitalisering Spor 4 Mål- og resultatstyring v. Produktionsdirektør Mahad Huniche Revision af økonomistyring og digitalisering Spor 4 Mål- og resultatstyring v. Produktionsdirektør Mahad Huniche Vi er til for dig Region Sjællands profiltekst hedder "Vi er til for dig". Med sætningen

Læs mere

Monitorering af udredningsretten

Monitorering af udredningsretten Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 338 Offentligt Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 14/00250 Sagsbeh.: smsh/mbh 7. marts 2014 Monitorering

Læs mere

Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest?

Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest? Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest? Sundhedsvæsenet er i hele den vestlige verden præget af stor. Ny teknologi muliggør nye og flere behandlinger og efterspørgselen efter

Læs mere

Takstsystem. Vejledning

Takstsystem. Vejledning Takstsystem Vejledning 2015 Udgiver: Sundhedsdokumentation, Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Ansvarlig institution: Statens Serum Institut Design: Statens Serum Institut Copyright:

Læs mere

FÆLLESINDHOLD 2015 ÆNDRINGER I RELATION TIL ÆNDRINGER I GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB. Dato 16. december 2014. J.nr.

FÆLLESINDHOLD 2015 ÆNDRINGER I RELATION TIL ÆNDRINGER I GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB. Dato 16. december 2014. J.nr. ÆNDRINGER I RELATION TIL FÆLLESINDHOLD 2015 FÆLLESINDHOLD 2015 ÆNDRINGER I GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB Dato 16. december 2014 J.nr.: 4000-V2102-14 CSC Scandihealth A/S P.O. Pedersens Vej

Læs mere

Endeligt udkast LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN. (VII delrapport) Udviklingen fra 2009 til 2010

Endeligt udkast LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN. (VII delrapport) Udviklingen fra 2009 til 2010 Endeligt udkast LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN (VII delrapport) Udviklingen fra 2009 til 2010 Danske Regioner Finansministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse September

Læs mere

Sundhedsudvalget. Halvårsregnskab

Sundhedsudvalget. Halvårsregnskab Sundhedsudvalget Halvårsregnskab - pr. 30. juni 2015 TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING. Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut

KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING. Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut KOMMUNAL (MED)FINANSIERING Aktivitets-uafhængige bidrag (t.o.m. 2011): Kommunalt grundbidrag

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN. (VII delrapport) Udviklingen fra 2009 til 2010

LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN. (VII delrapport) Udviklingen fra 2009 til 2010 LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN (VII delrapport) Udviklingen fra 2009 til 2010 Danske Regioner Finansministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse December 2011 Løbende

Læs mere

Tlf: CVR-nr

Tlf: CVR-nr Tlf: 46 37 30 33 roskilde@kr.dk BDO Kommunernes Revision Ringstedvej 18, st. th. DK-4000 Roskilde REGION SJÆLLAND Beretning nr. 17 (side 244 250) Revision af statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud i 2011

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til høringsmaterialet samt vejledning i et godt høringssvar

Bilag 1: Introduktion til høringsmaterialet samt vejledning i et godt høringssvar Bilag 1: Introduktion til høringsmaterialet samt vejledning i et godt høringssvar Taksterne til Takstsystem 2014 sendes nu i høring. Høringsfasen løber fra d. 3.maj 2013 til d. 31. maj 2013. Høringssvarene

Læs mere

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Ældre- og Sundhedsudvalget, den 1. september 2015 Konsulent Niels E. Kristensen Innovationscenter for Sundhed og Omsorg Overskrifter

Læs mere

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor

Læs mere

Dialogbaseret benchmarking af produktivitet og kvalitet på karkirurgiske afdelinger

Dialogbaseret benchmarking af produktivitet og kvalitet på karkirurgiske afdelinger Dialogbaseret benchmarking af produktivitet og kvalitet på karkirurgiske afdelinger Arbejdsrapport I fra KViK-projektet Anne Hvenegaard Torben Højmark Sørensen Dansk Sundhedsinstitut November 2008 Dansk

Læs mere

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark April 2015 1 Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal

Læs mere

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 13. april 1 Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Formålet med denne analyse er dels at belyse,

Læs mere

15/10/15 Model for monitorering af de økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelse i forbindelse med det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom.

15/10/15 Model for monitorering af de økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelse i forbindelse med det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom. 15/10/15 Model for monitorering af de økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelse i forbindelse med det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom. Temagruppen for økonomi og opfølgning har af Sundhedsstyregruppen

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af osteoporose Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Assisteret Reproduktion

Assisteret Reproduktion Assisteret Reproduktion Tal og analyse 2014 IVF - registeret Udgiver: Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution: Sundhedsdatastyrelsen Design: Sundhedsdatastyrelsen Copyright: Sundhedsdatastyrelsen Version:

Læs mere

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Indberetning til venteinfo Brugervejledning. Version 1.0. August 2011

Indberetning til venteinfo Brugervejledning. Version 1.0. August 2011 Indberetning til venteinfo Brugervejledning 2011 Version 1.0. August 2011 Brugervejledning - indberetning af fremadrettede ventetider Dokumentation af Specialiseret Sundhedsvæsen Sundhedsstyrelsen Islands

Læs mere

FÆLLESINDHOLD 2011 ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB ÆNDRINGER I RELATION TIL FÆLLESINDHOLD 2011

FÆLLESINDHOLD 2011 ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB ÆNDRINGER I RELATION TIL FÆLLESINDHOLD 2011 ÆNDRINGER I RELATION TIL FÆLLESINDHOLD 2011 FÆLLESINDHOLD 2011 ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB J.nr.: 4000-V1248-10 Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Skaderegistrering ny kontaktårsagskode...3

Læs mere

Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: selvmordsforsøg under indlæggelse. i rapporten implementeret?

Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: selvmordsforsøg under indlæggelse. i rapporten implementeret? Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: Selvmord og selvmordsforsøg under indlæggelse og er anbefalingerne i rapporten implementeret? Sundhedsstyrelsen, august 2008 Er ledelsen

Læs mere

Notat. Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode SOCIAL OG SUNDHED. Dato: 23. Februar 2015

Notat. Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode SOCIAL OG SUNDHED. Dato: 23. Februar 2015 SOCIAL OG SUNDHED Dato: 23. Februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3481 E-mail: allh@balk.dk Kontakt: Allan Hjort j.nr.: 00-30-00-S00-1-15 rer Notat Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode Indhold 1

Læs mere