Respirationsfysiologi Søren Lyager 2010 FADL s Forlag ISBN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Respirationsfysiologi Søren Lyager 2010 FADL s Forlag ISBN 978-87-7749-544-1"

Transkript

1 Respirationsfysiologi Søren Lyager 2010 FADL s Forlag ISBN Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen Cover og principlayout: Anne Mette Dixen, Dixen Design Medicinske illustrationer: Birgitte Lerche, Lerches Tegnestue Grafer: 2Krogh A/S Opsætning: Pernille Maack Tryk: Special-Trykkeriet A/S Tak til Maribo Medico og Spiropharma A/S for økonomisk støtte til udgivelsen. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. O FADL s Forlag Blegdamsvej København N

2 Indholdsfortegnelse Indledning Rullen Brugsanvisning Kort om respirationens fysiologi Luftvejene Det skadelige rum (dead space, V D ) En model for luftvejenes forgrening Beregninger af det anatomisk skadelige rums størrelse Det transmurale tryks betydning for det skadelige rums størrelse. 18 Betydning af tonus i den glatte muskulatur Bronkietræets blodforsyning Rense, fugte og temperere Rense Fugte og temperere Apparat dead space Spørgsmål til kapitel Indholdsfortegnelse 2. Lungernes ventilation Lungernes ventilation Inspirationsluftens sammensætning Atmosfærisk luft Ændring i inspirationsluftens sammensætning Ventilationens størrelse Måling af ventilationens størrelse ATPS-BTPS Den alveolære ventilation Det skadelige rums indflydelse på den alveolære ventilation Tyngdekraftens indflydelse på fordelingen af den alveolære ventilation 29 Alveoleluftens sammensætning Beregning af P A O Beregning af P A CO Måling af P A O 2 og P A CO Hypo- og hyperventilation Hypoventilation Hyperventilation Spørgsmål til kapitel Alveolernes fysiologi Alveolernes struktur Interdependence Surfaktant Overfladespænding

3 Indholdsfortegnelse Tørre alveoler Hysterese Sammenfatning Spørgsmål til kapitel Lungernes perfusion Lungernes blodgennemstrømning Perfusionens størrelse Måling af lungernes perfusion Lungernes blodvolumen Ændring i det intratorakale blodvolumen O Måling af lungernes blodvolumen Trykforholdene i lungekredsløbet Regulering af blodtrykket i lungekredsløbet Trykmåling i lungekredsløbet Lungekarmodstanden Måling af lungekarmodstanden Lungevolumens betydning for karmodstanden Tyngdekraftens betydning for perfusionens fordeling i lungerne Karmodstanden under muskelarbejde Veno-arterielle shunter Veno-arterielle shunter i lungerne Beregning af den totale shunts størrelse Estimat af den pulmonale og den alveolære shunts relative størrelse 58 Lungernes ikke-respiratoriske funktioner Lymfe- og væskedannelse i lungerne Lungerne som filter Lungernes produktion og behandling af aktive stoffer Lungernes eget oxygenforbrug Spørgsmål til kapitel Gradienter i lungerne Den alveolo-arterielle oxygentensionsgradient (P(A-a)O 2 ) 65 Ventilation/perfusions-forholdet Ventilation/perfusions-misforholdets betydning for oxygengradienten 68 Diffusionsbarrierens betydning for oxygengradienten Den arterio-alveolære karbondioxidgradient (P(a-A)CO 2 ) 73 Den arterio-alveolære nitrogengradient (P(a-A)N 2 ) V O2, V CO2, R OG RQ Spørgsmål til kapitel Diffusion Lungediffusion Diffusion i luft Diffusion i membraner og væske Erytrocyttens rolle

4 Om lungediffusionskapaciteten for oxygen (D L ) Membrankomponenten Blodkomponenten (V c θ) Perfusions- og diffusionsbegrænsning Perfusionsbegrænsning Diffusionsbegrænsning Oxygen Måling af lungediffusionskapaciteten Diffusion i de perifere væv Luftabsorption fra aflukkede hulrum Gaslagre i kroppen Oxygen Karbondioxid Nitrogen Spørgsmål til kapitel Indholdsfortegnelse 7. Blodet Oxygen (ilt, O 2 ) i blodet Fysisk opløst oxygen Kemisk bundet oxygen Hypoxi Karbondioxid (kuldioxid, CO 2 ) og ph i blod Fysisk opløst og kemisk bundet karbondioxid Hyper- og hypokapni Klinisk bedømmelse af syre-base-forstyrrelser Definitioner og normalværdier Eksempel på analyse Spørgsmål til kapitel Ventilationens regulering Sensorer Virkning af CO Virkning af hypoxi Sammenfatning Receptorer i lungerne Receptorer i respirationsmuskler Kontrolenheder Effektorer Respirationsmuskulaturen Isoleret effekt Hypoxæmi Hyperoxi Hyperkapni Hypokapni Acidose og alkalose

5 Indholdsfortegnelse Interaktion CO 2 og O CO 2 og ph Respirationsmønsteret Det normale respirationsmønster Nyttige ændringer i respirationsmønsteret Søvn Apnø Respirationsregulering under muskelarbejde Sammenfatning O Spørgsmål til kapitel thorax' og lungernes mekaniske forhold de statiske egenskaber Lungernes ventilation kræver bevægelse af thoraxvæggen, diafragma og lungevævet Thoraxvæggen og pleura Costae, sternum og columna Respirationsmusklerne Pleurahulen Thorax' og lungernes elastiske egenskaber Måling af lungevolumina Lungevolumina og lungekapaciteter Måling af tryk Registrering og plot af volumen-tryk-kurver Analyse af kurveforløbene Dynamisk compliance Specifik compliance Energier Efter en eksspiration Efter en inspiration Spørgsmål til kapitel Thorax' og lungernes dynamiske egenskaber Luftstrømning Laminær og turbulent strømningsform De drivende tryk Måling af luftvejsmodstanden (Raw) Respirationsarbejdet Respirationssløjfen Det visuelle indtryk Den forcerede eksspiration Teoretiske overvejelser Flow-volumen-kurven MEFV-kurvens udseende Kompressionsvolumen He-O 2 -kurver

6 Peak flow Spirogrammet FEV Air trapping MVV Tidskonstanten Lungemodeller Dynamisk compliance Pendulluft Nitrogrammets fase Den optimale respirationsfrekvens Spørgsmål til kapitel Indholdsfortegnelse 11. Usædvanlige omgivelser Bjerge Akklimatisering Akklimatisering har en pris Sammenfatning Dykning Fri dykning (dykning uden hjælpemidler) Besvimelse under vandet Dykning med hjælpemidler Dykkersyge (trykfaldssyge) Nitrogen, oxygen og helium Hyperbar oxygen Spørgsmål til kapitel Variationer i lungefunktionen Normalpersonværdier En holdbar konklusion Normale ændringer i lungefunktionen Før og umiddelbart efter fødslen Børn og unge Voksne, mænd og kvinder Gravide Gamle Etniske forskelle Variationer i løbet af dagen og året Fysisk træning Svært overvægtige Spørgsmål til kapitel Målemetoder Bestemmelse af statiske lungefunktionsværdier Spirometri Bestemmelse af det anatomisk skadelige rums volumen Bestemmelse af TGV ved nitrogenfortynding Bestemmelse af CV ved single breath-nitrogenudvaskning

7 Indholdsfortegnelse Bestemmelse af dynamiske lungefunktionsværdier FEV PEF Dynamisk bestemmelse af alveoletryk (Palv) Pneumotachografi Kropspletysmografi Bestemmelse af TGV ved hjælp af kropspletysmografi Forcerede oscillationer Måling af minutventilation m.m Kalibrering af volumen, flow og tryk Kalibrering af volumenmålere Kalibrering af flowmålere Kalibrering af trykmålere Nitrogenudvaskningskurver Udvaskningstid og halveringstid Kompartementsanalyse Regional lungefunktionsundersøgelse Den regionale ventilation Den regionale perfusion Blodtryksmåling i lungekredsløbet Blodprøver Lungeveneblod Arterieblod Veneblod Blandet veneblod Transkutane målinger P tc O 2 og P tc CO Pulsoxymetri Luftprøver Spørgsmål til kapitel Appendiks Måleenheder for tryk Omsætningstabel mellem enhederne mmhg, kpa og cm H 2 O Symboler Symboler brugt i respirationsfysiologien Regler for anvendelse af symbolerne Eksempler på sammensatte symboler Dampform og luftform Temperaturens indflydelse på mættet vanddamp Trykkets indflydelse på mættet vanddamp Trykkets indflydelse på gasvolumen Temperaturens indflydelse på gasvolumen ATPS, BTPS og STPD BTPS STPD

8 Udledning (og omtale) af nogle respirations - fysiologiske ligninger Det skadelige rums størrelse (Bohrs ligning) Hjertets minutvolumen (Ficks ligning) Den veno-arterielle shunts størrelse Oxygenoptagelseshastigheden Karbondioxidudskillelseshastigheden Den respiratoriske udvekslingskvotient Alveoleluftligningen i sin udvidede form Beregning af P A CO Lungediffusionskapaciteten (DL) Compliance (C tot ) Indholdsfortegnelse 15. Svar på spørgsmål Ordforklaring stikordsregister

9 Indledning Indledning Rullen Hver morgen inden afdelingskonferencen på Kardiologisk afdeling på Århus Kommunehospital gennemgik overlæge, dr.med. Ernst Boye Rullen for mig. Rullen var en tegneserie, der handlede om respirationens fysiologi. Den var optegnet på en rulle bordpapir. Serien var baseret på Julius Comroes klassiske værk The Lung og med mange tegninger inspireret af John B. West. Vi tog en halv time hver morgen i et halvt år. Så kunne jeg lære det! Det var pædagogisk, inspirerende og morsomt. Denne bog er mest for medicinstuderende. Derfor er der indsat som kliniske blokke omtalt en del kliniske situationer i tilknytning til de fysiologiske fænomener, overvejende med det formål at illustrere, at teori og praksis hænger sammen. Det samme gælder omtalen af normale og sygelige variationer i lungernes funktion. På grund af den relativt beskedne plads, der er afsat til øvelseskurser i fysiologi ved de tre fakulteter, er målemetoderne gennemgået grundigere end i andre gængse fysiologibøger. I blade og i elektroniske medier finder man jævnligt udokumenterede, alternative forslag til, hvordan man bør trække vejret for at forbedre sit helbred. Det er mit håb, at bogen også kan give forståelse for, at organismen hos alle lungeraske (og flertallet af lungesyge) selv er i stand til meget fint at regulere vejrtrækningen optimalt. Jeg har valgt ikke at bruge betegnelserne fysiologisk skadeligt rum og fysiologisk shunt, men bruger i stedet betegnelserne totalt skadeligt rum og totalt shunt. Jeg har endvidere valgt at bruge de traditionelle, gammeldags enheder for tryk: mmhg og cm H 2 O. Disse enheder er anvendt i de nyeste lærebøger, der omhandler respirationens fysiologi (J.B. West, 2008; Boron & Boulpaep, 2009). De er fortsat dominerende i klinikken. Omregning mellem enheder er beskrevet i bogens appendiks. Også andre end Ernst Boye har inspireret min interesse for respirationens fysiologi, blandt andre lektor, dr.med. Noe Næraa og docent, dr.med. Ole Find Pedersen, begge tidligere ansat ved Fysiologisk Institut ved Aarhus Universitet. I en lang periode var fysioterapeut, med.dr. Birgit Steffensen, Muskelsvindfonden, en inspirerende samarbejdspartner. Den opbakning, jeg under udarbejdelsen af denne bog har fået fra stud.med. Rolf Blauenfeldt, har været opmuntrende og enestående. Min datter og svigersøn, Mette og Ole, har bidraget med en sproglig gennemgang af manuskriptet. Jeg vil derudover gerne takke Peter Norsk, professor dr.med., ved Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet, samt Peter Bie, professor, dr.med., og Pernille B. Lærkegaard Hansen, lektor, begge Syddansk Universitet, som venligst har læst og kommenteret manuskriptet. Desuden vil jeg gerne sende en stor tak til Spiropharma A/S og Maribo Medico, som gavmildt har støttet bogen økonomisk. Brugsanvisning Før hvert kapitel er der en oversigt over kapitlets indhold, som kan bruges som skabelon ved repetition, fx i eksamenssammenhæng. Klinisk relevante forhold er samlede i kliniske blokke. Efter alle kapitler er der nogle spørgsmål i 12

10 relation til kapitlets indhold. Disse er relevante i eksamenssammenhæng og skulle gerne kunne besvares af den studerende. Svar på spørgsmålene findes bagest i bogen. Svarene er dog holdt i en kortfattet stil og må derfor ikke opfattes som hverken modelbesvarelser eller rettevejledninger. Centrale ord og begreber findes oplistet sidst i bogen. Indledning Kort om respirationens fysiologi Lungernes opgave er ved hjælp af ventilationen at forsyne organismen med oxygen (oxygenoptagelseshastigheden) og fjerne karbondioxid (karbondioxidudskillelseshastigheden) i et tempo, der under alle forhold sikrer et optimalt indre miljø med hensyn til O 2, CO 2 og H +. Kan lungerne ikke klare denne opgave, taler man om respirationsinsufficiens. Andre organer, primært hjertet, kredsløbet, nyrerne og nervesystemet, deltager aktivt i denne proces. Oxygenoptagelsen og karbondioxidudskillelsen foregår over den alveolokapillære membran dybt nede i lungerne. Idet inspirationsluften passerer gennem de øvre luftveje, bliver den renset, fugtet og tempereret. Her forgår der ingen optagelse af oxygen eller udskillelse af karbondioxid. Derfor kaldes de øvre luftveje også skadeligt rum eller dead space. Under indåndingen (inspirationen) transporteres oxygen fra omgivelserne ned til alveolerne, og under eksspirationen transporteres karbondioxid med eksspirationsluften fra alveolerne ud til luften omkring os. Dette luftskifte kaldes lungernes ventilation. For at det venøse blod, der tilføres lungerne, kan blive arterialiseret (få tilført oxygen og fjernet karbondioxid), må der på samme tid foregå to modsatrettede transporter: Oxygenmolekylerne skal passere fra alveolerne over den alveolokapillære membran, gennem blodplasmaet og hen til og ind i erytrocytterne. Her bliver størstedelen kemisk bundet til hæmoglobinet. Noget oxygen forbliver dog fysisk opløst i blodets vandfase. Modsat må karbondioxid passere fra blodet gennem alveolo-kapillær-membranen til alveolerne. Denne transport af oxygen og karbondioxid over membranen kræver ikke energitilførsel, men er passiv. Processen kaldes diffusion. Blodets passage fra højre hjertehalvdel gennem arteria pulmonalis, lungekapillærerne og venae pulmonalis kaldes lungernes perfusion. Lungernes perfusion er nødvendig for transporten af oxygen fra alveolerne ud til cellerne og for karbondioxidtransporten fra cellerne frem til alveolerne. Den mængde luft, der når ned i alveolerne (den alveolære ventilation), skal stå i et rimeligt forhold til den mængde blod, der passerer omkring alveolerne i lungekapillærerne (lungernes ventilation/perfusions-forhold). Hvis nogle alveoler over ventileres, opstår der alveolære skadelige rum, hvis andre underventileres, opstår der alveolære shunter. Hos alle tilføres der små mængder venøst blod til det arterialiserede. Dette blod kommer fra småvener, der indmunder i venae pulmonalis og i venstre hjertehalvdel. Dette kaldes anatomiske veno-arterielle shunt. Det betyder, at selv normale lunger ikke er perfekte. Lungerne ventileres ved hjælp af respirationsmusklerne, der således udfører et arbejde, respirationsarbejdet. Størrelsen af dette arbejde afhænger af, hvor 13

11 Indledning stor modstand musklerne skal overvinde. Denne modstand består af: 1) en modstand mod luftens strømning gennem luftvejene (strømningsmodstanden) og 2) en modstand som følge af lungernes og brystkassens elastiske egenskaber (den elastiske modstand eller compliance). Ventilationen er reguleret efter de vekslende krav (hvile, muskelarbejde osv.), for at der kan være et rimeligt forhold mellem oxygenbehov og oxygentilførsel samt karbondioxidproduktion og karbondioxidudskillelse. Ventilationens regulering foregår ved hjælp af respirationscenteret, der befinder sig i medulla oblongata. Respirationscenteret reagerer på ændringer i blodets ph samt oxygen- og karbondioxidindhold. Falder oxygenindholdet og ph, og/eller stiger karbondioxidindholdet i blodet, vil respirationscenteret øge antallet af impulser (via nervesystemet) til respirationsmusklerne, således at ventilationen øges, indtil man atter nærmer sig det normale oxygen- og karbondioxidindhold i blodet. For at danne sig et indtryk af om lungerne fungerer tilfredsstillende, kan man tage en arterieblodprøve og bestemme respirationstal. Oxygeneringen kan bestemmes ved at måle oxygentension og oxygenmætning (saturation) og udskillelsen af karbondioxid ved at bestemme karbondioxidtension, ph og standard bikarbonat eller base excess. Mange af lungernes delfunktioner kan testes. Testresultaterne sammenlignes med normalpersonværdier for at afgøre den øjeblikkelige status eller konstatere eventuelle ændringer over tid. Søren Lyager Læge, tidligere lektor ved Fysiologisk Institut, Aarhus Universitet 14

12 1. Det skadelige rum (dead space, V D ) Rense, fugte og temperere Apparat dead space

13 Kapitel 1 Luftvejene Luftvejene De øvre luftveje kaldes (måske lidt uretfærdigt) det skadelige rum, fordi der ikke sker nogen udveksling af oxygen og karbondioxid her. Dette skadelige rum strækker sig fra den ydre åbning af næse- og mundhule, gennem pharynx, larynx, trachea og bronkier, ud til de fungerende alveoler (bronchioli respiratorii). Skadeligt rum er på denne måde anatomisk defineret (det anatomisk skadelige rum). En funktionel definition er volumen af den del af den inspirerede luft, der eksspireres uændret. Andre betegnelser er konduktive luftveje, dødt rum eller dead space, heraf symbolet V D. Det skadelige rum (dead space, V D ) Da der er en gradvis overgang fra de konduktive til de respiratoriske afsnit, er det skadelige rum ikke særligt velafgrænset, og det er svært at udtale sig om dets absolutte størrelse. Om anvendelse af de respirationsfysiologiske symboler, se bogens omslag (indersiden). En model for luftvejenes forgrening En model for luftvejenes forgrening indeholder 23 generationer ( generation). Den anatomiske opbygning af trachea og bronkier er ud til 10. generation domineret af bruske, der oralt er U -formede og mere perifert uregelmæssigt pladeformede. Bruskene er holdt sammen af glat muskulatur og bindevæv med kollagene og elastiske fibre. Perifert for 11. generation, hvor diameteren er under én mm (bronkiolerne), er der ingen brusk. Bronkiolerne er meget eftergivelige, men de er indlejrede imellem alveolerne og holdes åbne af de elastiske og kollagene fibre i lungevævet. Rørenes dimensioner er derfor påvirkede af alveolernes udspilingsgrad (lungevolumen). Fra ca. 16. generation begynder der at optræde alveoler (bronchioli respiratorii og ductuli alveolares). Det skadelige rums volumen Hos børn sættes det skadelige rums volumen til ca. to ml per kg legemsvægt. For en normal voksen person er det ca. 0,15 liter. Volumen er ca. 50 ml mindre i liggende stilling end i siddende. Størrelsen øges med alderen. Fx er anført, at V D (i ml) kan anslås til: Alder (år) + (2,2 vægt i kg). Det samlede tværsnitsareal Det samlede tværsnitsareal af luftvejene tiltager stærkt, efterhånden som man nærmer sig alveolerne. Tværsnitsarealet i trachea (hos en voksen) er ca. 2,5 cm 2. Det aftager en smule over de første fire generationer. Svarende til de yderste bronkioler (bronchioli respiratorii) er det samlede areal (rundt regnet) 250 gange så stort som i trachea. Da den luftmængde, der skal passere hvert tværsnit totalt set er den samme, så vil lufthastigheden (flowet) aftage betragteligt ned gennem bronkiesystemet (Figur 1.1 og 1.2). 16

14 Det betyder, at strømningsmodstanden i de små luftveje (med en diameter under 2 mm) er meget lille, kun ca. 10 % af den samlede. Man kan tale om et tavst område, hvor sygelige processer (fx med slimhindesvulst og sekret) kan være meget længe om at blive opdaget. Først sent i forløbet bliver modstanden så stor, at den kan mærkes, og der kommer symptomer. Se kapitel 10. Figur 1.1 Relativ lufthastighed (%) Figur 1.2 Totalarealet øges kraftigt Trachea Bronkietræet og dets tiltagende totale tværsnitsareal. Efter Schwartzstein & Parker, Respiratory Physiology, % 100 % 0 % Konduktive luftveje Relativ lufthastighed (%) Det samlede areal (cm 2 ) Luftvejsgenerationer Alveolære luftveje Bronkier Bronkioler Det tiltagende tværsnitsareal og det heraf følgende fald i luftens samlede strømningshastighed. Bemærk dog, at hastigheden i de første fire generationer er højere end i trachea, idet det samlede tværsnitareal her er faldende. Efter Boron & Boulpaep, Medical Physiology, Areal (cm 2 ) Kapitel 1 Luftvejene 17

15 Kapitel 1 Luftvejene Beregninger af det anatomisk skadelige rums størrelse Bohrs ligning Størrelsen af det anatomisk skadelige rum (V Danat ) kan beregnes ud fra massebevarelsesprincippet: Mængden af karbondioxid, der per tidsenhed afleveres fra blodet til alveolerne, er den samme som mængden, der per tidsenhed kan opsamles i en sæk (udledning af Bohrs ligning kan ses i kapitel 14). Bohrs ligning: Tidalvolumen (V T ) og kabondioxidfraktionen (F E CO 2 ) i blandet eksspirationsluft bestemmes fx ved Douglassækmetoden (se kapitel 13). Sikker bestemmelse af alveoleluftens karbondioxidfraktion (F A CO 2 ) kan derimod være vanskelig. F A CO 2 kan bestemmes ved analyse af en alveoleluftprøve, der er opsamlet i en pose, efter at personen har eksspireret mindst 500 ml (såkaldte Haldane-stød). Oftest anvendes registrering af et kapnogram. Kapnogrammets plateau (jf. Figur 13.5) er oftest mere eller mindre stigende. Stigningen skyldes, 1) at en eksspiration kan opfattes som en apnø-periode, hvor der fortsat tilføres karbondioxid til et aftagende lungevolumen, hvorfor CO 2 -koncentrationen stiger, og 2) at ikke alle alveoler tømmer sig lige hurtigt (se kapitel 10). Nogle anvender en middelværdi, andre en slutværdi (end tidal) for F A CO 2. Den samme usikkerhed gælder ved analyse af en alveoleluftprøve, hvor det er en middelværdi, der anvendes. Fowler Fowler har beskrevet en metode til måling og beregning af det skadelige rums størrelse. Under en eksspiration registreres på samme tid 1) det eksspirerede volumen og 2) FN 2 (ved munden) efter en inhalation af 100 % oxygen. Sammenholdes nitrogrammet med volumenkurven, kan V D beregnes (se kapitel 13). I dag anvender man oftest registrering af FCO 2 (kapnogrammet) sammen med lungevolumen. Det transmurale tryks betydning for det skadelige rums størrelse Da en stor del af luftvejene befinder sig inde i thoraxhulen, bliver de påvirkede af det transmurale tryk (Ptm), som er luftvejenes intraluminale tryk (Pil) pleuratrykket (Ppl). Om symbolerne, se bogens omslag (indersiden). Sammen med luftvejssegmentets eftergivelighed (compliance) bestemmer Ptm det lokale tværsnitsareal. Fx ændrer volumen af det skadelige rum sig rytmisk med vejrtrækningen: større under inspiration, mindre under eksspiration. Bronkier og bronkioler kan modstå et transmuralt tryk (Pil Ppl) på op mod 50 cm H 2 O. Under en forceret eksspiration har man målt pleuratryk (Ppl) på mere end + 60 cm H 2 O. Da de øvre luftveje under eksspirationen står i åben forbindelse med omgivelserne, er det intraluminale tryk (Pil) ikke ret stort, hvorfor der kan opstå kompression af disse luftveje (se Figur 1.3). Gennem denne bronkieforsnævring øges flowet. Det kan ofte høres som en hvæsende lyd som tegn på turbulens. Den store lufthastighed (som ved hoste) letter 18

16 fjernelse af sekret. Ved meget store pleuratryk kan disse luftveje kollabere helt, lukke af (se også kapitel 10). Figur 1.3 Trachea og bronkier Kompression af større og mindre luftveje Kompression af større og mindre luftveje. Efter Tammeling & Quanjer, Contours of Breathing, Bronkioler Positivt tryk i luftvejene (respirator) eller respiratoriske hjælpemidler (CPAP) vil øge det skadelige rums størrelse. Betydning af tonus i den glatte muskulatur Tonus i bronkiernes glatte muskulatur har stor betydning for luftvejenes modstand mod luftstrømningen (luftvejsmodstanden, strømningsmodstanden, Raw). De glatte musklers tonus bestemmes af en balance mellem sympatiske β 2 -adrenerge receptorer (dilaterende effekt) og vagus kolinerge receptorer (bronkokonstriktion). Dosering af atropin vil således ved at blokere vagus få bronkie muskulaturen til at relaksere. Man har målt stigning i det anatomisk skadelige rums størrelse på op til 45 ml. Omvendt vil visse β-receptor blokerende medikamenter og histamin kunne give anledning til bronkokonstriktion. Iltfattig luft kan øge muskeltonus og derved give en lokal hypoxisk bronkokonstriktion. Sensitive baner fra hurtigt adapterende irritantreceptorer (i de øvre luftveje og i de store bronkier) er led i reflekser, der reagerer på mange forskellige stimuli på slimhinden. De advarer med hoste mod lokal inflammation, fremmed legemer og påvirkning af kemiske substanser, fx tobaksrøg og allergener. Tonus i strækreceptorer (hurtige, myeliniserede nervefibre, der fx findes overalt i luftvejenes glatte muskulatur) varierer inverst med lungernes volumen (stort lungevolumen, lille tonus og omvendt) og bidrager derved til, at den glatte muskulaturs kontraktionsgrad og bronkiernes kaliber ændres med respirationscyklus. Detaljer fremgår af Tabel 1.1 og 1.2. Kapitel 1 Luftvejene 19

17 Kapitel 1 Luftvejene BRONKOKONSTRIKTION øger luftvejsmodstanden Fremmedlegemer, aspireret maveindhold Tobaksrøg og andre luftforurenende stoffer Øget parasympathicustonus frigør acetylkolin på M 3 -muskarine receptorer Acetylkolin (direkte) β 2 -receptor-antagonister Strækreceptorer (fald i lungevolumen) PO 2 -stigning med respiratorisk alkalose (PCO 2 -fald) som følge af lokal relativ hyperventilation Histamin Leukotriener Tabel 1.1 Omstændigheder, der fremmer bronkokonstriktion. BRONKODILATATION nedsætter luftvejsmodstanden Øget sympathicustonus Cirkulerende adrenalin på β 2 -receptorer Noradrenalin, men kun svag virkning på β 2 β 2 -agonister (isoprenalin, salbutamol) Parasympathicus antagonister, fx atropin Aminofyllin (theofylamin) Strækreceptorer (øgning af lungevolumen) Tabel 1.2 Omstændigheder, der hæmmer bronkokonstriktion. Bronkietræets blodforsyning Nogle af aa. bronchialis udspringer direkte fra aorta, andre fra interkostale arterier. De har derfor et blodtryk svarende til det systemiske. Blod gennemstrømningen svarer til ca. 1 % af hjertets minutvolumen. De forsyner de konduktive luftveje og det nærliggende lungeparenkym med blod. Blodet fra aa. bronchialis forsyner bronkieslimhinden, således at den forbliver varm og fugtig. Derved er slimhinden med til at hindre udtørring og afkøling af alveolerne. Blodforsyningen af bronchioli respiratorii og perifert herfor sker normalt fra lavtryksområdet via a. pulmonalis. Bronkiekredsløbet har en stor evne til at danne nye kar. På den måde kan det tilhørende lungevæv undgå anoxi og vævsdød (nekrose), hvis en gren af a. pulmonalis bliver okkluderet, fx af en blodprop. Veneafløbet sker for halvdelens vedkommende til vv. pulmonalis og udgør således en del af den venoarterielle shunt. Resten løber gennem v. azygos. Rense, fugte og temperere Det skadelige rum er hverken skadeligt eller dødt, men yderst nyttigt. Inspirationsluften passerer gennem de øvre luftveje, inden den når ned i alveolerne, hvor luftskiftet foregår. Atmosfæren i det offentlige rum inde holder ud over oxygen, nitrogen og vanddamp vekslende mængder af forurenende luftarter, dampe og partikler, heriblandt tobak, pollen, svampesporer, bakterier og vira. Det vil sige ting, som vores organisme ingen nytte har af, eller som kan være direkte farlige. 20

18 Rense Det er hensigtsmæssigt, at luftvejene har en stor evne til at rense sig selv, dels ved hjælp af 1) det muko-ciliare system, dels ved hjælp af 2) reflekser (hoste) og endelig 3) ved hjælp af alveolære makrofager gennem lymfe eller blodbanen. Det muko-ciliare system Ud til bronchioli respiratorii er luftvejenes slimhinder opbygget af cylinderepitel med cilier. Indlejret i slimhinden findes der kirtelceller. Nogle secernerer et mukøst, tyktflydende sekret, og andre producerer en serøs, tyndtflydende væske (se Figur 1.4). Cilierne bevæger sig i det nederste tyndtflydende væskelag. Toppen af dem når lige igennem dette vandige lag og berører det mere tyktflydende (mukøse) lag, hvori partikler fra luften kan opfanges. Cilierne bevæger sig normalt på en koordineret måde med en hurtig fase oralt og en langsommere i retning mod alveolerne. På den måde bevæges det mukøse slimlag (med en hastighed på ca. 2 cm i minuttet) op mod pharynx, hvorfra det fjernes (synkes). Der kan fjernes ca. 60 ml mucus på 24 timer. Ciliernes bevægelser stoppes midlertidigt, hvis de udsættes for forskellige stoffer som f.eks. tobaksrøg eller anæstesigasser, eller hvis mucus indtørres. Ved Kartageners syndrom ses multiple lidelser, hvoraf nogle skyldes ophævet ciliefunktion i såvel bronkierne som tubae uterina. Figur 1.4 Mukøst lag Vandigt lag Retning mod svælget Slimproducerende kirtel Bronkieslimhinde med kirtler, cilier og to lag mucus. Efter West, Pulmonary Patophysiology, Fangede partikler Cilier Epitel Indfangning af partikler Hvor i luftvejssystemet partikler opfanges, afhænger af deres størrelse, form og vægt samt af den lokale lufthastighed. I næsehulen og i pharynx vil store og tunge partikler (over ca. 10 µm) blive fanget af næsehår eller i mucus på slimhinderne. Selvom luftstrømmen her har en høj hastighed, bliver den ofte afbøjet, hvorfor partiklernes inerti får dem til at lande på slimhinden. I næsehulen er ciliebevægelserne rettet med den hurtige fase bagud mod pharynx. Mindre partikler (ned til 0,2 µm) kan nå betydeligt længere ned i luftvejene og vil på grund af tyngdekraften falde ned på slimhinden, hvor Kapitel 1 Luftvejene 21

19 Kapitel 1 Luftvejene lufthastigheden er lille (sedimentation). Ciliernes bevægelser vil transportere mucus med de opfangede partikler oralt. Endnu mindre partikler og molekyler (> 0,1 µm) kan diffundere (Brownske molekylbevægelser) helt ud i alveolerne. Tobaksrøg, asbestfibre og stenstøv samt pollen, bakterier og vira kan nå dybt ned i luftvejene, hvor de kan aflejres og irritere slimhinderne. Inde i alveolerne findes makrofager, der er i stand til at indfange og destruere organisk materiale (fx bakterier og vira) og fjerne det med lymfen, med blodet eller ved hjælp af det muko-ciliare system. Over 80 % af de opløselige stoffer i tobaksrøg fjernes via lymfe og blodbanen eller retineres i lungerne. Hosterefleksen Hosterefleksen er meget kompliceret. Den udløses fra irritantreceptorer beliggende i slimhinderne i næsen, svælget, trachea og hovedbronkierne. Disse receptorer stimuleres af partikler, ophobet mucus, tobaksrøg og luftarter som fx ammoniak. Hoste starter med en kraftig inspiration. Herefter opbygges et stort intratorakalt tryk mod lukket glottis. Når glottis åbnes, kan der (eksplosivt) opstå meget store lufthastigheder (halvdelen af lydens hastighed), som medvirker til at fjerne ophobet mucus og partikler. Under et voldsomt host er der målt meget store tryk (300 mmhg med lukket glottis) både intratorakalt, i kredsløbet uden for thorax og i centralnervesystemet. Stimulering af irritantreceptorer beliggende mere perifert i bronkietræet kan udløse øget (ofte tyndtflydende) sekretion fra slimhinden, bronkokonstriktion og øget ventilation. Fugte og temperere. Normalt vil den mere eller mindre fugtige inspirationsluft hurtigt (allerede i næsehulen eller svælget) blive fuldmættet med vanddamp ved den der herskende temperatur. Luftens temperatur nærmer sig hurtigt legemstemperaturen. Eksspirationsluften er derfor fuldmættet med vanddamp og kun en smule afkølet (se kapitel 14). Apparat dead space Hvis en person trækker vejret i en maske eller et apparat (fx i tilknytning til et respiratorisk hjælpemiddel, en respirator, et anæstesiapparat, et spirometer eller til dykkerudstyr), vil der være et rum, hvor både inspirations- og eksspirationsluft passerer. Dette volumen er en forøgelse af personens skadelige rum og kaldes apparat dead space (V Dapp ). Da apparat dead space (sammen med anatomisk og alveolært skadeligt rum) nedsætter den alveolære ventilation, bestræber man sig på at formindske volumen af den del af apparatet. Se lungernes ventilation: apparat dead space side 34. Jf.: V A = V E (V Dtot + V Dapp ) f 22

20 For at undgå hypoventilation kan det være nødvendigt med en tilsvarende forøgelse af lungeventilationen ( ). Man kan også anvende et stort luftflow, der skyller dead space fri for karbondioxid (se kapitel 2). KLINISK BLOK: Fri luftvej Det (lidt uhensigtsmæssige) faktum, at luftvejen krydser madvejen, kan hos bevidstløse give problemer med at holde luftvejen fri. Opkast og blod kan blokere luftvejen, ligesom tungen kan falde tilbage og obstruere for larynx. Det kan modvirkes ved, at personens nakke bøjes bagover, og kæben løftes. En bevidstløs person, der trækker vejret frit, anbringes i aflåst sideleje. Det kan dog være nødvendigt at indføre en tungeholder, der holder tungen på plads. Opkast, sekret og blod kan fjernes med fingrene eller ved sugning. Det kan gøres med et kateter enten gennem næsen eller munden eller gennem en mini-trakeotomi. Hvis man kan forudse en længerevarende obstruktion af de øvre luftveje, kan det blive nødvendigt at udføre en egentlig trakeotomi. Årsagerne kan fx være hævelse i svælget efter indtagelse af ætsende kemikalier, absces i svælget, ødemdannelse i slimhinden som følge af allergi, bistik, infektion; eller det kan være en tumor, eventuelt med venestase. Ved anlæggelse af en nødtrakeotomi skal man være opmærksom på, at der kan være et meget negativt tryk i trachea, hvorved den bløde bagvæg kan suges over mod forvæggen, der er støttet af bruske (jf. Figur 1.3). Trakeotomi kan også være nødvendig ved længerevarende respiratorbehandling. Da etablering af et trakeostoma 1) nedsætter det anatomisk skadelige rum til ca. det halve, 2) sikrer fri luftvej og 3) letter fjernelse af sekret, kan dette indgreb af og til gøre respiratorbehandling unødvendig. KLINISK Blok: Tør og kold inspirationsluft Tilførsel af ekstra oxygen til patienter kan være nødvendig. Hvad enten den kommer fra en trykflaske eller fra et hospitals centralanlæg, er den tør. Hvis luften ikke fugtes, betyder det en risiko for udtørring af luftvejenes slimhinder og indtørring af sekret, der bliver til skorper. Da ciliebevægelserne herved hæmmes, medfører det en risiko for sekretophobning og tillukkede bronkier. Ved længere varende universel anæstesi kan tør inspirationsluft også blive et problem og forårsage postoperative lungekomplikationer (bronchopneumoni). Meget kold inspirationsluft kan i nogle tilfælde provokere en bronkokonstriktion, fx under en løbetur. Kapitel 1 Luftvejene 23

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S Program Hvad er NIV, og hvorfor behandle med NIV Fysiologi og KOL i

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden:

Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden: SRP forløb Ingeniørhøjskolen 3D print dit eget spirometer, og vær med til at redde mennesker fra et liv med uopdaget lungesygdomme. (Se også om dine egne lunger er så sunde som du går og tror) Intro: Kom

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Rapport nr. 2: Syre/base homeostase

Rapport nr. 2: Syre/base homeostase Rapport nr. 2: Syre/base homeostase Gruppe E2 Instruktør: Sissel Kursusleder: Ulla Friss INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... s. 3 Dagens patient-kasuistisk Teori og Diskussion... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Cykeltræning

Læs mere

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus Den faglige baggrund Undervisningsoplægget Dyr i bevægelse er udviklet til grundskolens ældste klassetrin (8.-9. klasse). Eleverne arbejder selvstændigt med måling af respiration hos levende dyr ved forskellige

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilte

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print

Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print Dette materiale er en del af e-learningkurset Modtagelse og behandling af akut syg patient, udarbejdet af DIMS og E-learningenheden i samarbejde

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper Side 1 Side 2 - FES er en undergruppe af NMES Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

ALARM & MELDINGER. SIESTA i TS. Fremkommer når absorberen ikke har været monteret på patientsystemet i mere end 30 sek.

ALARM & MELDINGER. SIESTA i TS. Fremkommer når absorberen ikke har været monteret på patientsystemet i mere end 30 sek. SIESTA i TS ALARM & MELDINGER A A Absorber ikke monteret Tilgængelig i STBY, MAN eller VENT status. Fremkommer når absorberen ikke har været monteret på patientsystemet i mere end 30 sek. Fremkommer med

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

Børn over 10 kg: der anvendes voksenslanger med aktiv befugtning. Børn under 10 kg: der anvendes børneslanger og nasalstuds/ nasalmaske fra Dräger

Børn over 10 kg: der anvendes voksenslanger med aktiv befugtning. Børn under 10 kg: der anvendes børneslanger og nasalstuds/ nasalmaske fra Dräger Børn over 10 kg: der anvendes voksenslanger med aktiv befugtning. Børn under 10 kg: der anvendes børneslanger og nasalstuds/ nasalmaske fra Dräger NIV (børn over 10 kg) Udstyr I BRITA findes forskellige

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Min BiPAP respirator. Min hjælp-guide

Min BiPAP respirator. Min hjælp-guide Min BiPAP respirator Min hjælp-guide Hvorfor har jeg besvær med at trække vejret? Når vi trækker vejret sammentrækkes vores respirationsmuskler og den indåndede luft passerer gennem vores øvre luftveje,

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2 5. Indgangen til organismen for stofferne i tobaksrøgen er lungesystemet. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan lungesystemet virker, især i forhold til selvrensning, optagelse af stoffer, og hvor i lungesystemet

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg W W W. S T A N L E Y R O S E N B E R G. C O M Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af

Læs mere

Den praktiske side af sondemad i hjemmet. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012.

Den praktiske side af sondemad i hjemmet. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012. Den praktiske side af sondemad i hjemmet Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012. Bliv tryg ved sondemad Denne brochure indeholder information om de mere

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Grundkursus i førstehjælp

Grundkursus i førstehjælp Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser i redningsberedskabet 5. del, afsnit 6, side 1 Grundkursus i førstehjælp Formål Formålet med uddannelsen er, at deltagerne tilegner sig teoretisk forståelse

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni

Læs mere

Gratis smagsprøve. Fanøgade 15 2100 København Ø Tlf: 39 47 00 99 Fax: 39 47 00 88 E-mail: libris@libris.dk www.libris.dk

Gratis smagsprøve. Fanøgade 15 2100 København Ø Tlf: 39 47 00 99 Fax: 39 47 00 88 E-mail: libris@libris.dk www.libris.dk Astma 1. udgave, 1. oplag 2005 Copyright 2005 Forlaget Libris Original edition copyright Family Doctor Publications Limited 2003. All Rights Reserved. Originaltitel: Understanding Asthma Forfatter: Professor

Læs mere

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Hvad er glaukom? Glaukom (grøn stær) er en kronisk øjensygdom, som rammer cirka 2% af befolkningen, overvejende ældre. Sygdommen,

Læs mere

At få mad gennem en PEG-sonde

At få mad gennem en PEG-sonde E N T E R A L E R N Æ R I N G At få mad gennem en PEG-sonde Råd og vejledning Denne brochure er tænkt som en vejledning i, hvordan man bedst muligt vedligeholder en PEG-sonde. Fresenius Kabi producerer

Læs mere

Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2

Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2 Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2 (2014) af Henning Vinther Rasmussen En pølse mellem fingrene (øvelse s. 14) En hypotese kunne fx lyde sådan: Man ser en pølse, fordi man ser dobbelt undtagen dér, hvor

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Modul J. Respiration Den døende

Modul J. Respiration Den døende Modul J Respiration Den døende Plan for i dag Teori om respiration Respiration funktioner Hvordan fungere lungerne (anatomi / fysiologi) Den normale respiration Den unormale respiration Vitalværdier Lungesygdomme

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Målinger af stofskifte

Målinger af stofskifte Målinger af stofskifte vha. Udstyr fra Skolebutik.dk Formål: Denne vejledning giver dig mulighed for at bestemme 1) Lungeventilationen i liter pr minut. 2) Iltforbruget i liter pr minut. 3) Carbondioxidproduktionen

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere