EURO- TOQUES. INNOprint as, Rødovre. Foto: Jes Buusmann

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EURO- TOQUES. INNOprint as, Rødovre. Foto: Jes Buusmann"

Transkript

1 EURO- TOQUES INNOprint as, Rødovre Foto: Jes Buusmann

2 SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Materiale til temadag fra klassetrin UDGIVET 1995

3 INITIATIVGRUPPE: Helle Brønnum Carlsen Irene Eckermann Jan Friis-Mikkelsen Claus Meyer REDIGERING AF MATERIALE: Kirsten Marie Pedersen Hanne Birkum Petersen MATERIALET ER SPONSORERET AF: Danske Mejeriers Fællesorganisation Danske Slagtermestres Landsforbund DANSKE SLAGTERIER De Danske Sukkerfabrikker, Danisco GAU - Gartneriernes Afsætningsudvalg ISO Supermarked Kvikly Kæden Undervisningsministeriet - Folkeskoleafdelingen

4 INDHOLD BAGGRUND FOR SMAGENS DAG 3 SMAGENS DAG 5 Formål Hvorfor deltage i Smagens Dag? Mål for eleven Deltagere i Smagens Dag Rammer for dagen Temadagens forløb på 1. trin, 2. trin, 3. trin og 4. trin Smagens Dag - hvordan? PR på skolen for Smagens Dag TIL KOORDINATOREN 11 Planlægningsoversigt TIL KOKKEN/GASTRONOMEN 13 Baggrund for kokkens/gastronomens deltagelse i Smagens Dag Eurotoques Planlægning af Smagens Dag Kokketimens forberedelse på 1. trin Kokketimens forløb Kokkens/gastronomens forberedelse på 2. trin og 3. trin Baggrundsviden for kokken/gastronomen TIPS OG IDEER TIL ANDRE AKTIVITETER PÅ SMAGENS DAG 19 Billedkunst, håndarbejde og sløjd Biologi og idræt Dansk Fysik Historie og kristendom Matematik Musik Natur og teknik Sprogfag og geografi BILAG Bilag 1: Brev til kollega 1 Bilag 2: Brev til kollega 2 Bilag 3: Informationsbrev til elever og forældre Bilag 4: Smags- og vurderingsskema Bilag 5: Smags- og vurderingsskema til udfyldning Bilag 6: Idebank til smags- og vurderingsskema Bilag 7: Kok/gastronomliste Bilag 8: Evalueringsskema 1

5 BAGGRUND FOR SMAGENS DAG Smagens Dag har sin oprindelse i Frankrig. Her gik franske kokke sammen og skabte en årlig tilbagevendende begivenhed - Smagens Dag. På denne dag skulle skoleeleverne blive bevidste om landets gode råvarer. Samtidig blev der fokuseret på råvarer, der havde beholdt deres egns- eller årstids særpræg til trods for standardiseringskrav og økonomiske hensyn. De franske kokke fik gennem sammenslutningen af europæiske kokke - Eurotoques - formidlet ideen til andre lande i Europa. Ideen kommer fra Frankrig Fokus på landets egne gode råvarer I Danmark blev Smagens Dag første gang afholdt i Både i 1992 og i 1993 var Smagens Dag et pilotprojekt med et begrænset antal elever. I 1994 blev Smagens Dag for første gang afholdt i hele landet. Dagen fik stor mediedækning og blev en begivenhed, ja næsten en tradition, elever og lærere nu taler om og fortsat gerne vil deltage i. Målet er at gøre Smagens Dag til en årlig tilbagevendende begivenhed på samme måde som Skolernes motionsløb. Smagens Dag skal afholdes hvert år Sidste Onsdag i September - SOS for smagsløgene. Smagens Dag - en årlig tilbagevendende begivenhed 3

6 SMAGENS DAG FORMÅL På Smagens Dag skal eleverne lære at smage og møde en kok/gastronom. Dagen arrangeres som en temadag med mange smagsmæssige oplevelser, der vækker elevernes smagsløg, og får eleverne til at tænke over, hvad de putter i munden, og hvorfor de gør det. Det er vigtigt at understrege, at Smagens Dag skal være en morsom og aktiv dag fri for løftede pegefingre om rigtig ernæring og sundhed. Smagens Dag er en aktiv og sjov temadag HVORFOR DELTAGE I SMAGENS DAG? Mennesket har fem sanser - syns-, høre-, føle-, lugte- og smagssansen, men vi er ved at glemme lugte-, føle- og smagssansen, og det er katastrofalt! Ikke mindst smagssansen har trange kår i en tid, hvor man bare ukritisk kaster mad i munden. På Smagens dag er smag og gode råvarer sat i centrum. Det er en dag, hvor eleverne får mange sansemæssige smagsoplevelser, og hvor eleverne skal sætte ord på denne oplevelse ved at sammenligne og vurdere råvarer. På denne måde skærpes elevernes opmærksomhed, og eleverne bliver bevidste om, at der er forskel på råvarers kvalitet, og at de har valgmuligheder, når de skal vælge råvarer. Ideen med Smagens Dag harmonerer med folkeskoleloven af 1994, hvor der i formålet står, at det er folkeskolens opgave at skabe rammer for oplevelser - det gælder også de sansemæssige. Smagssansen er ved at blive glemt Dagen hvor smag og gode råvarer er sat i centrum Sæt ord og billeder på smagsoplevelser og få den musiske dimension ind i undervisningen MÅL FOR ELEVEN at eleven møder en kok/gastronom at eleven bliver opmærksom på og skærper sin smagssans at eleven oplever, at der er forskel på råvarers kvalitet at eleven bliver bevidst om, at råvarers smag og kvalitet er årstidsbestemt at eleven ser, lugter, føler og smager på forskellige råvarer at eleven bliver interesseret i, hvad et produkt indeholder, og hvordan det er produceret at eleven får flere sansemæssige oplevelser DELTAGERE I SMAGENS DAG Elever fra 4. klassetrin Hjemkundskabslærere, hvoraf en eller to vælges til koordinator Kok/gastronom Faglærere fra de enkelte deltagende klasser eller andre interesserede lærere 5

7 SMAGENS DAG RAMMER FOR DAGEN Tidsramme: Kl Økonomi: Indkøb til kokketime og de valgte aktiviteter, ca kr. Ø-timer: Der afsættes Ø-timer til koordinator Lokaler: Hjemkundskabslokalet og andre lokaler efter valg af aktiviteter Antal elever: Elever fra 4. klassetrin og opefter, helst ikke mere end fem klasser eller hold i alt Mødet med kokken/gastronomen er et fast element i Smagens Dag Kokken/gastronomen og koordinatoren arbejder sammen Den trinvise model til udbygning af Smagens Dag TEMADAGENS FORLØB Smagens Dag holdes hvert år den Sidste Onsdag i September - SOS for smagsløgene! Dagen er en temadag med tværfagligt indhold for elever fra 4. klassetrin. Der er kun et fast element i dagen, nemlig elevernes møde med en kok/gastronom. Kokken/gastronomen er sammen med eleverne, hvor eleverne skal smage på råvarer og produkter af forskellig kvalitet, eller kokken/gastronomen tilbereder og anretter forskellige måltider for eller sammen med eleverne. Kokken/gastronomen er ansvarlig for formidlingen af de sanseoplevelser, der ligger i det at smage, mens koordinatoren sørger for råvarer, produkter og eventuelt udarbejdelse af skemaer. Smagens Dag er en årlig tilbagevendende temadag, hvor dagens indhold og aktiviteter planlægges trinvist. 5.trin 4.trin 3.trin 2.trin 1.trin Det er vigtigt, at Smagens Dag arrangeres og planlægges, så den hvert år udbygges med nye smagsoplevelser og aktiviteter for eleverne. Den trinvise model giver forslag til, hvordan temadagens indhold kan udbygges år for år. Det er vigtigt, at man i planlægningen tager højde for skolens lokalemæssige faciliteter og er opmærksom på, at kokketimen, opvarmning af smagsløgene og spisning ikke nødvendigvis behøver at foregå i skolens hjemkundskabslokale. I kokketimen er eleverne smagsdommere, når de smager på to slags æbler eller to slags brød 1.TRIN Det centrale i temadagen er kokketimen = 60 minutter, hvor eleverne er sammen med en kok/gastronom. I denne time skal eleverne smage på råvarer og produkter af forskellig kvalitet. Eleverne kan for eksempel smage på to slags æbler, to slags chokolade eller to slags brød og være dommer i denne smagsbedømmelse, hvor de skal smage forskel, give point og sætte ord på smagsoplevelserne med vejledning fra kokken/gastronomen. I denne time udfylder eleverne smags- og vurderingsskemaet. Kokken/gastronomen og koordinatoren udvælger i samarbejde de råvarer og produkter, eleverne skal smage og udarbejder vurderingsskemaet. Se bilag 4, 5 og 6. Dagens øvrige aktiviteter har også overskriften SMAG, så eleverne hele dagen er engageret i begrebet smag.aktiviteterne afhænger af, hvordan de deltagende lærere vælger at belyse temaet. Se TIPS OG IDEER side 19. 6

8 SMAGENS DAG EKSEMPEL PÅ SMAGENS DAG FOR 1.TRIN Kl : Borddækning og bordpynt. Indsamling og maling af efterårsløv. Lærer: Klassens matematiklærer. Kl : Pause. Kl : Kokke/gastronom-time i hjemkundskabslokalet. Lærer: Kok/gastronom og hjemkundskabslærer. Kl : Spisning af madpakker ved de pyntede efterårsborde. Samtale om bordskikke før og nu. Lærer: Klasselærer. Kl : Pause. Kl : Oplæsning af Livsens ondskab, Gustav Wied. Kapitel fem om De danske Ædedolke. Lærer: Dansklærer. 2.TRIN Også for 2. trin er det centrale i Smagens Dag, at eleverne er sammen med en kok/gastronom og har sansemæssige smagsoplevelser. Dagen starter med opvarmning af smagsløgene, hvor eleverne smager, sammenligner og vurderer enkelte råvarer. Se bilag 5 og 6. Derefter sætter kokken/gastronomen fokus på en enkelt råvare, for eksempel fisk, kød, mælk... På alle trin begynder Smagens Dag med opvarmning af smagsløgene På 2. trin er der fokus på en råvare EKSEMPEL PÅ SMAGENS DAG FOR 2. TRIN Kl : Introduktion af Smagens Dag og opvarmning af smagsløgene med: to slags rugbrød to slags leverpostej to slags hamburgerryg to slags røget medister Lærer: Hjemkundskabslærer. Kl : Transport til slagter. Kl : Besøg hos slagter. Slagteren viser eleverne en halv gris og fortæller om kødkvalitet, og hvad de enkelte dele af grisen bruges til. Eleverne deltager aktivt i kødudskæringen. Slagteren fortæller om sit arbejde og viser eleverne, hvordan han fremstiller rullepølse og spegepølse. Eleverne køber rullepølse, spegepølse og skinke med hjem. Lærer: Hjemkundskabslærer. Kl : Transport til skole. Kl : Pause. 7

9 SMAGENS DAG Kl : Eleverne laver smukt pyntet smørrebrød af hjemmebagt rugbrød og det indkøbte pålæg. Eleverne spiser ved et pænt dækket bord og lytter til smørrebrødets historie.(kilde: Madpakken) Lærer: Dansklærer. Slagteren kan også komme ud på skolen. Gastronomen kan også være en fiskehandler, en grønthandler, en bager... Kokken/gastronomen underviser eleverne i valg af råvarer og menusammensætning 3. TRIN På 3. trin sættes der fokus på en for eleverne utraditionel middag, fremstillet af sæsonens gode råvarer. Eleverne kan inden Smagens Dag være med i planlægningen sammen med kokken/gastronomen og koordinatoren. Også på dette trin begynder dagen med en opvarmning af smagsløgene med blindsmagning af nogle få råvarer af forskellig kvalitet, der har relation til middagen. Kokken/gastronomen underviser i valg af råvarer, måltidets sammensætning og anretning. Eleverne tilbereder middagen under kokkens/gastronomens vejledning. EKSEMPEL PÅ SMAGENS DAG FOR 3. TRIN Kl : Opvarmning af smagsløg. Undervisning ved kokkeelev om udvælgelse af gode råvarer og sammensætning af menuer. Kl : Pause. Kl : Tilberedning af planlagt middag. Forret: Jordskokkesuppe med ristede baconterninger. Hovedret: Ovnstegt laks med fennikel og squash i sauce. Tilbehør: Kuvertbrød. Borddækning med servietfoldning - duge og servietter udlånt fra kokkeelevs restaurant. Blomsterdekorationer og bordplan. Middagen nydes ved det flot dækkede bord. Dagen afsluttes med taffelmusik. Lærer: kokkeelev og klasselærer = hjemkundskabslærer. Udbygning af Smagens Dag på 4. og 5. trin 4. TRIN Smagens Dag kan udbygges med flere trin - 4., 5. trin alt efter hvilke smagsoplevelser, eleverne har haft på 1., 2. og 3. trin. Det centrale er stadig elevernes møde med en kok/gastronom og de sansemæssige smagsoplevelser. EKSEMPEL PÅ SMAGENS DAG FOR 4. TRIN Kl : Opvarmning af smagsløgene med kartofler, smør og æg Kokken/gastronomen underviser om kød med forskellige fedtprocenter og deres betydning for smagen. Lærer: kok/gastronom og klasselærer. Kl : Pause. Kl : Tilberedning af to middage lavet af råvarer, der har forskellig kvalitet. Middag 1: Hakkebøf af oksekød 18-20% fedt, pakket som L-mærket kød, med glaskartofler og bearnaisesauce fremstillet af pulver. 8

10 SMAGENS DAG Middag 2: Hakkebøf af oksekød 6-9% fedt, friskhakket, med pillekartofler og bearnaisesauce lavet fra bunden. Middagene anrettes, og eleverne vurderer retternes smag, udseende og kvalitet. Under middagen fortælles om sovs og saucers historie. Lærer: Hjemkundskabslærer. SMAGENS DAG - HVORDAN? Smagens Dag kan arrangeres på flere måder alt efter interesse, økonomi, ydre rammer, antal deltagende klasser og så videre. A.TEMADAG for en klasse B.TEMADAG for flere klasser C.TEMADAGE/UGE for hele skolen D. SMAGENS UGE i hjemkundskab A. Temadag for en enkelt klasse efter den trinvise model, se side 6. B. Temadag for flere klasser med værksteder hvor eleverne roterer mellem værkstederne. Foruden smageværksteder, kan der for eksempel være: - lugteværksted (forsøg med lugtesansen) - digteværksted - billedværksted Se TIPS OG IDEER side 19. C. Temadage/uge for hele skolen med mange forskellige værksteder, afsluttet med en forældreaften: En aften fuld af smag. D. Smagens Uge i hjemkundskab. Er der ikke mulighed for at arrangere en temadag på skolen, kan hjemkundskabslærerne arrangere Smagens Dag i hjemkundskabstimerne sammen med en kok/gastronom, også i valgfagsundervisningen. PR PÅ SKOLEN FOR SMAGENS DAG Det er vigtigt at gøre reklame for Smagens Dag på skolen. Brug skolebladet, lav en udstilling på en opslagstavle og reklamér på fællessamlingen for Smagens Dag. På skolebiblioteket kan der være udstilling af smukt dækkede borde, kogebøger, spisebestik og så videre. Her kan også være en konkurrence. Udstil 13 forskellige frugter og grønsager. Eleverne kan gætte 13 rigtige. Skolens lærere kan også deltage i Smagens Dag med prøvesmagning af for eksempel vin eller chokolade på lærerværelset. Reklamér for Smagens Dag på din skole 9

11 TIL KOORDINATOREN Som koordinator for Smagens Dag er du ansvarlig for dagens forløb og gennemførelse på din skole. Du skal informere dine kolleger om dagen og planlægge dagens endelige udformning sammen med dem. Desuden skal du udarbejde skema for de deltagende klasser og informere elever, forældre og skolens ledelse om dagens indhold. Det er også din opgave at få fat i en kok/gastronom, der brænder for sagen. Se bilag 7. Måske kan du også få de lokale medier til at dække Smagens Dag. Koordinator er leder for Smagens Dag PLANLÆGNINGSOVERSIGT 1. Ved årsplanlægningen skal du sørge for at få sat Smagens Dag den Sidste Onsdag i September på årsplanen. HUSK samtidig at søge om Ø-timer til koordinator samt et beløb, cirka kr. til dagens afholdelse. Planlægningsoversigten er en god hjælp til koordinatorens arbejde 2. Straks efter sommerferien skal du informere lærerne fra de deltagende klasser om Smagens Dag. Udlever bilag 1.Tilmeldingen til Smagens Dag returneres til dig senest 14 dage efter udleveringen af bilag Straks efter sommerferien skal du kontakte en lokal kok/gastronom. Du kan få hjælp fra kok/gastronomlisten. Se bilag 7. Eurotoqueskokke arbejder ulønnet på Smagens Dag. Benytter du andre kokke/gastronomer, må du aftale eventuel aflønning individuelt. Aftal et møde med kokken/gastronomen. På mødet skal du informere hende/ham om Smagens Dag. Side er information til kokken/gastronomen. Kopier siderne til kokken/gastronomen. Lav aftale med en kok/gastronom i god tid 4. Sammen med dine kolleger og kokken/gastronomen skal du planlægge, hvordan Smagens Dag skal tilrettelægges på skolen. Brug eventuelt den trinvise model. Se side 6. Planlæg sammen med kokken/gastronomen kokketimen på 1. trin og kokkens deltagelse på 2., 3. og eventuelt 4. trin. Find ud af hvilke råvarer og produkter, eleverne skal smage. I kan bruge det færdige smags- og vurderingsskema, eller I kan udarbejde jeres eget skema. Se bilag 4, 5 og 6. Du skal også udarbejde og mangfoldiggøre skemaerne til eleverne. 5. Du skal udarbejde et skema for Smagens Dag for hver af de deltagende klasser og et oversigtsskema for hele dagen. Se bilag 2 og 3. Det er måske ikke nødvendigt med opbrydning af det daglige skema, med mindre I selv ønsker det. Hvis for eksempel lærer NN plejer at have 6. B i historie i 4. lektion, vil det være praktisk, at netop NN stiller sig til rådighed i denne lektion. På denne måde bliver der ingen problemer med Ø - U - F - tid. Alle klassens lærere kan deltage i Smagens Dag 11

12 SMAGENS DAG 6. Cirka to uger før Smagens Dag skal du informere de kolleger, der deltager om dagens indhold og forløb. Se bilag Informer pædagogisk råd om Smagens Dags indhold og forløb. 8. Reserver faglokaler. 9. Kontakt eventuelt de lokale medier og inviter dem til at overvære Smagens Dag. 10. En uge før Smagens Dag udleveres informationsbrev med skema til forældre og elever, bilag 3. Husk også at aflevere et informationsbrev til skolens ledelse. Sæt et skema op i alle de klasser, der deltager. 11. Du og dine kolleger skal selv købe ind til jeres værksted. Udfyld og send evalueringsskemaet 12. Evaluer dagen sammen med elever, lærere og kokken/gastronomen. Brug evalueringsskemaet. Se bilag 8. 12

13 TIL KOKKEN/GASTRONOMEN Den europæiske kokkeforening, Eurotoques, har gjort det til sin mærkesag at forhindre den kulinariske arv i at gå til grunde. De seneste års spredte men heroiske indsats fra kokke og hjemkundskabslærere i Europa har affødt en voldsom interesse for Smagens Dag fra såvel implicerede parter som fra aviser, tidsskrifter og elektroniske medier. Tro mod denne ånd beder vi nu gastronomer uden for vores beskedne kreds af 70 Eurotoqueskokke om en håndsrækning, således at Smagens Dag også i år får den gennemslagskraft, begivenheden fortjener. EURO- TOQUES Den Sidste Onsdag i September er det Smagens Dag - SOS for smagsløgene, den dag hvor kok og lærer sætter smag og gode råvarer i centrum. Vær med til at give skoleelever fra 4. klassetrin en smagsoplevelse, så eleverne på denne måde oplever, at der er forskel på gode og dårlige råvarer. Smagens Dag holdes i hele landet og vil forhåbentlig i lighed med tidligere år få stor mediedækning både i de landsdækkende og lokale medier. På Smagens Dag er kokken/gastronomen gæstelærer. I samarbejde med læreren planlægges undervisningsforløbet. Kokken underviser, og læreren sørger for indkøb og organisering af eleverne. BAGGRUND FOR KOKKENS/GASTRONOMENS DELTAGELSE I SMAGENS DAG For nogle år siden blev det påvist, at børns smagspræferencer dannes i 8-16 års alderen. Undersøgelserne blev foretaget af det franske Institut de la Sante et de la Recherche Medicalle s afdeling for forskning i giftstoffer og fødevarers indflydelse på nervesystemet. Det giver stof til eftertanke, når man ved, hvad de fleste børn lærer at spise, inden de bliver store nok til at vælge selv. Voksne forbrugere, der engang var børn, stiller sig i dag tilfredse med at spise kartofler, pølser, brød, kyllinger, is og så videre, der for det meste er milevidt fra blot at være af middelmådig kvalitet.tilsyneladende er det tilstrækkeligt, at maden mætter, og at man ikke bliver syg af den. Det forklarer, hvorfor det bliver sværere og sværere for forbrugere, der stiller større krav til livet at finde råvarer og levnedsmidler i særklasse; hvorfor tilberedningsmetoder og måltidstraditioner, der har præget vores spisekultur igennem generationer, er i færd med at blive reduceret til historiske fænomener. Hvis vi løfter i flok, er vi overbeviste om, at vi vil udrette mirakler! På forhånd tak for din hjælp. Claus Meyer Jan Friis-Mikkelsen Formand Medlem af bestyrelsen EUROTOQUES DANMARK EUROTOQUES DANMARK 13

14 TIL KOKKEN/GASTRONOMEN EURO- TOQUES EUROTOQUES Eurotoques blev grundlagt i Den europæiske forening har i dag cirka medlemmer. Foreningens vigtigste aktiviteter er udover Smagens Dag blandt andet følgende: international udveksling af kokke og kokkeelever udarbejdelse af europæisk database med 1. klasses råvareprodukter gennemførelse af Appellation Controlle-princippet i EU-lande lobbyarbejde i forbindelse med lovgivning i EU inden for levnedsmiddelområdet. Herunder især lovgivning om tilsætningsstoffer og Novel Food spørgsmål. Eurotoques medlemmer er professionelle kokke, der er enige i, og som efterlever, Eurotoques formål. Optagelse sker ved indstilling fra et medlem og efter bestyrelsens enstemmige godkendelse. 14

15 TIL KOKKEN/GASTRONOMEN PLANLÆGNING AF SMAGENS DAG Kokken/gastronomen og læreren aftaler indholdet og forløbet af Smagens Dag efter den trinvise model. Se side 6. KOKKETIMENS FORBEREDELSE PÅ 1. TRIN 1. Kokken/gastronomen og læreren planlægger kokketimens = 60 minutter indhold og forløb og aftaler dagens starttidspunkt. 2. Kokken/gastronomen og læreren vælger, hvilke råvarer og produkter eleverne skal smage. 3. Læreren køber ind og anretter smagsprøverne. Kokken/gastronomen kan eventuelt hjælpe. Kokken/gastronomen og læreren planlægger sammen 4. Læreren udarbejder og mangfoldiggør smags- og vurderingsskemaet til eleverne, bilag 4, 5 og Læreren sørger for engangskrus til eleverne, så eleverne kan skylle munden med vand mellem smagsprøverne. KOKKETIMENS FORLØB 1. Kokken/gastronomen fortæller, hvorfor Smagens Dag afholdes i hele Europa, og forklarer, hvad Eurotoques er. Se side 14. Kokken leder prøvesmagningen 2. Kokken/gastronomen forklarer, at mad er kroppens brændstof, men meget mere end det - en kilde til glæde! 3. Smagssansen introduceres af kokken/gastronomen. Se baggrundsviden for kokken/gastronomen samt smags- og vurderingsskemaet. 4. Kokken/gastronomen sætter eleverne i gang med at smage.brug smags- og vurderingsskemaet. Kokken leder smagningen. Kokken alene har dialogen med eleverne, med mindre der er særlige grunde til, at hjemkundskabslæreren griber ind. PS. Pas på tiden! Prøvesmagningens forløb. 15

16 TIL KOKKEN/GASTRONOMEN Før og eventuelt under prøvesmagningen understreges det: at der ikke er entydige svar at alle svar principielt er lige gode at eleven skal koncentrere sig om sin egen smagsoplevelse og ikke lade sig påvirke af de andres mening at eleven eventuelt kan lukke øjnene for bedre at kunne koncentrere sig at eleven kan drikke vand for at slukke tørsten eller skylle efter med at eleven gerne må spytte en smagsprøve ud, så det betyder ikke noget, at eleven ikke kan lide den at eleven skal give smagsoplevelserne point fra 1-5, hvor 5 er det bedste, og sætte ord på smagsoplevelsen ved at skrive en kommentar i skemaet. For eksempel god, frisk mælkesmag. I overensstemmelse hermed præsenteres produkterne neutralt - men dog nøgternt. Det er således i orden at sige, at en UHT-mælk er varmebehandlet, så den får en længere holdbarhed. Hvorimod det vil være uheldigt i introduktionen at sige, at mælken derfor smager grimt. Som afrunding på hver smagning af to parallelle produkter, kan kokken/gastronomen for eksempel forklare, hvorfor det ene produkt er bedre/dyrere end det andet. 5. Kokken/gastronomen opsamler, afrunder og konkluderer. Kokken/gastronomen planlægger også Smagens Dag på 2., 3., 4. og eventuelt 5. trin sammen med læreren KOKKENS/GASTRONOMENS FORBEREDELSE PÅ 2. TRIN I samarbejde med læreren planlægges, hvilke råvarer elevernes smagsløg skal opvarmes med. Læreren udarbejder eventuelt et smags- og vurderingsskema, se bilag 5 og 6, og kokken/gastronomen leder smagningen som under trin 1. Samtidig planlægges undervisningsforløbet og hvilken råvare, der sættes i fokus. Kokken/gastronomen underviser, og læreren køber ind. KOKKENS/GASTRONOMENS FORBEREDELSE PÅ 3. TRIN Kok/gastronom og lærer planlægger eventuelt sammen med elever middagens sammensætning. Kokken/gastronomen og læreren udvælger de produkter/råvarer, der skal bruges i blindsmagningen til opvarmning af smagsløgene. Kokken/gastronomen underviser og vejleder, og læreren køber ind. 16

17 TIL KOKKEN/GASTRONOMEN BAGGRUNDSVIDEN FOR KOKKEN/GASTRONOMEN Tungen er fuld af sanseceller, der sender signaler om smagen til hjernen. Det søde smages især forrest på tungen. Eksempler: sukker, kage, marmelade, slik. Det bitre smages især bagest på tungen. Eksempler: artiskok-stok, appelsinhinde, stærk kaffe og grapefrugt. Det sure smages især på tungens sider. Eksempler: citronsaft og vineddike. Fakta til kokken Det salte smages midt på tungen og på dens sider. Eksempler: salt, snacks, blåskimmelost og bacon. Endvidere kan man på tungen fornemme krydderier. Eksempler: karry, peber, chili, muskat og kanel. NB. Kun ved næsens hjælp kan vi opfatte alle smagens nuancer! Råvarens konsistens og udseende er også en del af smagsoplevelsen. HUSK også at smagscellerne fornys hver 7. dag brænder man tungen på varm mad, ødelægges nogle af smagscellerne, men de gendannes i løbet af ganske få dage der er ikke én sød, men flere slags sød smag. For eksempel er smagen af saccharin forskellig fra smagen af hvidt sukker er man forkølet, eller holder man sig for næsen, forringes smagssansen væsentligt 17

18 TIPS OG IDEER TIPS OG IDEER TIL ANDRE AKTIVITETER PÅ SMAGENS DAG Forslag til værkstedsaktiviteter til følgende fag: billedkunst, håndarbejde og sløjd biologi og idræt dansk fysik historie og kristendom matematik musik natur og teknik sprogfag og geografi 19

19 TIPS OG IDEER Brug de praktisk-musiske fag på Smagens Dag BILLEDKUNST, HÅNDARBEJDE OG SLØJD Smag er også æstetik. Borddækning er et område, hvor eleverne kan arbejde med smag og æstetik. Man kan måske få fat i en tjener/tjenerelev, der kan undervise i borddækning, servietfoldning, anretning og servering. Eller man kan lave årstidsborde, for eksempel efterårsbord med blade, nødder og kastanjer. Borddækning kan også være rammen om hele arrangementet, således at eleverne til sidst spiser, mens dansklæreren læser en gastronomisk novelle eller fortæller om bordskik gennem tiderne. Se litteraturhenvisningerne til dansk og historie og kristendom. En anden mulighed er at lave collager af madbilleder eller råvarer, male akvareller af frugt- og grøntopstillinger, lave pynt til bordet ved hjælp af råvarer for eksempel guldmalede løg og pastaengle og fremstille blomsterdekorationer. I håndarbejde kan man for eksempel lave brødkurveservietter, grydelapper, dækkeservietter, servietringe og køleskabsmagneter med filtfigurer, der forestiller forskellige råvarer. I sløjd kan man lave smøreknive eller salatsæt af træ. BIOLOGI OG IDRÆT I biologi og idræt kan man blandt andet arbejde med følgende emner: 1. Nogle kalorier smager bedre end andre. Hvad vil I vælge? 2. Find ud af hvad en dejlig smagsoplevelse koster i energiregnskabet? 3. Hvor længe skal du løbe for at forbrænde en småkage? Find smagsoplevelser i naturen 4. Åstidens råvarer. Hvad høster man om foråret, sommeren og efteråret? Lav en høstoversigt over danske frugter og grønsager. 5. Svampetur.Tag på svampetur og indsaml spiselige svampe. Tilbered svampene og smag på dem. 6. Egenproduktion. Lad eleverne tage hjemmeavlede råvarer med på Smagens Dag. Vurder råvarernes kvalitet og smag. Lad eleverne fortælle om produktionsformerne. 7. Spiselige vilde planter. Find, tilbered og smag vilde planter. 20

20 TIPS OG IDEER DANSK Forslag til danskaktiviteter: 1. Læsning af litteratur der stiller smagen til debat. Se litteraturhenvisning. 2. Skriv digte om en smagsoplevelse. Lad eleverne smage på en for dem ukendt drik og lad dem lave en lyrisk beskrivelse af denne smagsoplevelse. 3. Lav slogans om den sure, den søde, den salte eller den bitre smag. 4. Skriv et digt om din egen eller din sidekammerats madpakke. 5. Lav en videoreklame for Smagens Dag. 6. Se på forskellige reklamer for mad. Analyser reklamerne. 7. Lav en radioudsendelse om smagfulde oplevelser. 8. Inviter en bedstemor på besøg på Smagens Dag og hør på fortællingen: Sådan smagte det, da bedstemor var barn! 9. På skolebiblioteket kommer alle skolens elever. Lav en udstilling om Smagens Dag på skolebiblioteket: Brug skolebiblioteket på Smagens Dag Lad eleverne dække flotte borde Lav en udstilling af servietfoldning Lav en udstilling om knivens, skeens, gaflens og/eller spisepindenes historie Udstil 13 forskellige frugter og grøntsager. Udarbejd en tipskupon og lad eleverne gætte 13 rigtige. Udtræk 3 vindere! Litteraturhenvisning: Babettes gæstebud Karen Blixen Fremad Den indre bowlerhat - digte Benny Andersen Borgen Det kan ske, det kan knive med en gaffel Vivi Bruus Jensen Mallings Det ædle Vellevneds Kunst Andre L Simon Frede og L. C. Lauritzen 21

21 TIPS OG IDEER Drengen i maden Claus Senderovitz Mallings Fast food - video, elevhæfte og lærervejledning DR Hik, bøvs og cha - cha - cha Susan Kovacs Buxbau Fremad HUG - tema mad nr. 48 Tiderne Skifter Hvordan spiser man 15 regnorme? Thomas Rockwell Munksgaard Livsens ondskab Gustav Wied Forlaget Sesam Pomfritter-festen og andre historier Jens Christiansen og Asger Liebst Borgen Sov så kartofler Birgit Schmidt Mallings Suppe på en pølsepind H.C. Andersen Gyldendal FYSIK I fysik kan man for eksempel arbejde med syre/base balancen i forskellige fødevarer eller undersøge koncentrationen af salt- og sukkeropløsninger. SYRE/BASE FORSØG MATERIALER: forskellige fødevarer indikatorpapir TIL ELEVEN: Når du smager på noget, fornemmer du straks, om det, du spiser, er surt, sødt, salt eller bittert. 22

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når

Læs mere

SMAGENS DAG 1998. Brug knolden, når du smager

SMAGENS DAG 1998. Brug knolden, når du smager SMAGENS DAG 1998 Brug knolden, når du smager er årets tema for Smagens Dag 1998. Målet for Smagens Dag er at give eleverne mange smagsoplevelser med rodknolde, og at eleverne oplever, at der er alternative

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke. Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde , Kostdagbog Vi vil bede dig skrive kostdagbog i 4 dage. Det er bedst, hvis det er 3 hverdage og 1 week-enddag. Du skal skrive alt ned, hvad du spiser og drikker. Da den mad og drikke, der noteres i skemaet

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt. UGE 44 26.oktober 27. oktober 28. oktober 29. oktober 30. oktober Amu nr. 30265-3 30265-3 45874 45492 45492 Smagen i centrum menu i restaurant og menu i restaurant og 2 dage 30265-3 1 dag 45874 2 dage

Læs mere

Delikatesse/Slagter tilbyder - mad ud af huset!

Delikatesse/Slagter tilbyder - mad ud af huset! Delikatesse/Slagter tilbyder - mad ud af huset! Ring og få en uforpligtende menusnak på 48 70 62 60 www.spar.dk Vejby Strandvej 7 3210 Vejby Tlf. 48 70 62 60 Åbningstider: Alle dage kl. 7:00-20:00 Sammensæt

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen.

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. 1: Sans din kylling Navn: Klasse: Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. Synssansen til at vurdere, hvordan du

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag 2011 er at sætte fokus på smagens fem grundsmage, fødevarers lugt og konsistens samt udfordre eleverne og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

1. Skyr m. friske eller frosne bær 3-5 spsk. skyr, 2 tsk. oil of life women, 1 spsk. afskallede hampefrø, 1 dl. friske eller frosne bær

1. Skyr m. friske eller frosne bær 3-5 spsk. skyr, 2 tsk. oil of life women, 1 spsk. afskallede hampefrø, 1 dl. friske eller frosne bær Køb økologisk og biodynamisk eller fra områder tæt på dig - så meget din pengepung tillader det. Køb mad som får din krop til at smile, og dine sanser til at frydes. 1. Skyr m. friske eller frosne bær

Læs mere

Frederiksborgvej 101, 3500 Værløse 44956838 / info@marina-en.dk www.marina-en.dk

Frederiksborgvej 101, 3500 Værløse 44956838 / info@marina-en.dk www.marina-en.dk B Lunch Selskab /kun i weekender fra kl. 1100 el. 1200 & buffet i Restauranten Inkl. eget lokale i 4 timer fra kl. 1100 Hjemmebagt brød - Franskbrød, surdejsbrød & rugbrød Croissanter & wienerbrød Dansk

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS

KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS Sidst revideret: 06.7.2016 Kostpolitik for Nim Børnehus Kostpolitikken skal synliggøre Børnehusets holdninger vedrørende kost overfor forældre, og samtidig tjene som retningslinje

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Kongeskærskolen smager for livet

Kongeskærskolen smager for livet Smag for Kongeskær Kongeskærskolen smager for livet Forsknings- og formidlingscentret Smag for livet sætter fokus på smag sammen med lærer og elever på Kongeskærskolen. 7. klasse har malet tungerne blå,

Læs mere

Smag for Kartoffel. Elevhæfte

Smag for Kartoffel. Elevhæfte Smag for Kartoffel Elevhæfte SMAGforLIVET Smag for Kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed,

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune

Læs mere

Eriks Mad og Musik. Tema: Brunch. Bland mel, sukker, natron og salt og pisk blandingen i skålen lidt efter lidt.

Eriks Mad og Musik. Tema: Brunch. Bland mel, sukker, natron og salt og pisk blandingen i skålen lidt efter lidt. Eriks Mad og Musik.september 00 Tema: Brunch Varm Chokolade l sødmælk - spsk kakao 00 g mørk chokolade på 0-70% spsk sukker Piskefløde Hæld mælken i en tykbundet gryde og læg forsigtigt et par teskefulde

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami Smagens Dag 2010 Smag med chokolade Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage samt træne og udfordre din smagssans. I år skal du arbejde med chokolade. Chokolade bliver ofte

Læs mere

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9 viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Lærervejledning Materiale til Smagens Dag 2007 Sundhedens Smag Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 1 Indhold

Læs mere

Menukort. Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015

Menukort. Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 Menukort Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 MANDAG Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 Hjemmelavede frikadeller af svinekød serveres med stuvet hvidkål, syltede rødbeder og hvide kartofler Nudelwok med kylling og

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Smagsoplevelsen af drikkevaren i samspil med maden

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Smagsoplevelsen af drikkevaren i samspil med maden Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Smagsoplevelsen af drikkevaren i samspil med maden Nr. 40908 Udviklet af: Thomas Stig Jørgensen og Frida Engholm Techau Hotel & Restaurantskolen, Kbh

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe København 2012 Program København Onsdag d. 22 august 2012 Kl. 9.00-9.20 Helle Brønnum Carlsen og Anna-Lise

Læs mere

HCA Brunch. HCA Golfbuffet. Brunch Kr. 225, pr couvert. Buffet kr. 195,- pr. couvert. Restaurant H.C. Andersen Golf. Restaurant H.C.

HCA Brunch. HCA Golfbuffet. Brunch Kr. 225, pr couvert. Buffet kr. 195,- pr. couvert. Restaurant H.C. Andersen Golf. Restaurant H.C. HCA Brunch HCA Golfbuffet Brunch Kr. 225, pr couvert Røget laks, serveres med asparges og creme. Rullepølse, anrettet med sky og rødløg. Krosalami anrettet med peberfrugter, agurk, tomat. Røræg, serveres

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Fordøjelsen er af stor betydning for kroppens og sindets sundhed. Og mange sygdomme kunne undgås, hvis fordøjelsen fungerede optimalt.

Fordøjelsen er af stor betydning for kroppens og sindets sundhed. Og mange sygdomme kunne undgås, hvis fordøjelsen fungerede optimalt. Sundhed er at lytte Forøg dit velvære med gode råd om mad og sundhed Nicolay Marcus Zederlinn FLOWFOOD Indledning Her er en lille bog med gode råd om mad og sundhed. Hvert enkelt af rådene kan du erfare

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Indhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12

Indhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12 smag 1 smag Indhold side introduktion Denne vejledning omhandler smag og er målrettet 7. klassetrin. Vejledningen viser, at smag er mange forskellige ting. Der smages ikke kun med munden men bruges flere

Læs mere

Menukort. Holstebro/Herning

Menukort. Holstebro/Herning Menukort Holstebro/Herning - MANDAG Boller i karry (svinekød) serveret med årstidens økologiske salat og løse ris Kartoffel-porresuppe med bacon Kikærtepilaf serveret med årstidens økologiske salat Koldskål

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen livretter - med kartofler Læremidlet GoCook Livretter med kartofler er målrettet den obligatoriske undervisning i hjemkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget

Læs mere

Kostpolitik. for. Solgården

Kostpolitik. for. Solgården Kostpolitik for Solgården INDHOLD: 1. Formål med kostpolitikken 2. De 10 kostråd 3. Måltidsammensætning 4. Råvare 5. Indkøb 6. Spisemiljø 7. Køkkenets åbningstider 8. Køkkenet service 9. Elever i køkkenet

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER DET NORDISKE KØKKEN KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER MORGENMAD Grovstykke, rugbrød og thebolle Røræg og bacon Ost, smør og marmelade Slagterens rullepølse Ylette med mysli Mælkeprodukter Æblejuice og

Læs mere

Aften Menu. serveres alle dage fra 17.30 til 22.00. Forretter

Aften Menu. serveres alle dage fra 17.30 til 22.00. Forretter serveres alle dage fra 17.30 til 22.00 Forretter Dagens suppe med brød og smør - spørg venligst betjeningen 65- Rejecocktail, rejer serveret på sprød salat.. 74- Laksebombe, tilberedt af fersk og røget

Læs mere

Gode råd. - til dig med sparsom appetit

Gode råd. - til dig med sparsom appetit Gode råd - til dig med sparsom appetit Appetit på mere April 2016 Gode råd til dig med sparsom appetit Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden. Maden giver din krop energi og byggesten, så den blandt

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

Landslagteren. Fjordagerslagteren. mad med mere. www.fjordagerslagteren.dk

Landslagteren. Fjordagerslagteren. mad med mere. www.fjordagerslagteren.dk Landslagteren 62 61 06 30 mad med mere www.fjordagerslagteren.dk 66 10 93 05 Bedre råvarer, bedre smag Smørrebrød Flotte håndmadder... kr. 13,00 Uspecificeret smørrebrød... kr. 22,00 Æg med rejer og mayonnaise...

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra

Læs mere

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre

Læs mere

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College Løgkompot til fisk 3 stk. Kepaløg. 2 stk. Stjerne anis. ½ spsk. Karry. 25 gram. Cashewnødder. ½ dl. Hvid balsamico. 1 stor spsk. Honning. Salt og peber. Rapsolie. Pil og rens løgene. Skær fra top til bund

Læs mere

Mad ud af huset SKJOLDBORG SLAGTER

Mad ud af huset SKJOLDBORG SLAGTER Mad ud af huset SKJOLDBORG SLAGTER Mad ud af huset - LIGE TIL AT TAGE MED HJEM Hos Skjoldborg Slagter er kvalitet nøgleordet. Vi modner selv vores kød, som er din garanti for mørt kød hver gang. Alt grise-

Læs mere

Morgenmad. Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38

Morgenmad. Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38 Morgenmad Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38 A-38, yoghurt naturel, havregryn, økologiske rosiner, mandler, nødder, bananer, solsikkekerner, hørfrøkerner, græskarkærner, æbler, appelsiner, pærer

Læs mere

Sensommerhilsner til jer alle sammen

Sensommerhilsner til jer alle sammen Sensommerhilsner til jer alle sammen September 2012 Hos Familier med kræftramte børn sender vi dig denne hilsen med stor tak for din støtte, som gør det muligt for os at afholde rigtig mange nyttige aktiviteter

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Sabro Lokalcenter Gårdhavecaféen Specielle arrangementer Januar Februar - Marts

Sabro Lokalcenter Gårdhavecaféen Specielle arrangementer Januar Februar - Marts Sabro Lokalcenter Gårdhavecaféen Specielle arrangementer Januar Februar - Marts Julefrokosten den 11. december Caféens ugentlige menuer og alt om arrangementer og aktiviteter på Lokalcenteret kan ses på

Læs mere

HCA Menu Serveres mellem kl. 12 00-20 00. HCA Brunch. Brunch Kr. 225, pr couvert. Restaurant H.C. Andersen Golf. Restaurant H.C.

HCA Menu Serveres mellem kl. 12 00-20 00. HCA Brunch. Brunch Kr. 225, pr couvert. Restaurant H.C. Andersen Golf. Restaurant H.C. HCA Brunch Restaurant H.C. Andersen Golf HCA Menu Serveres mellem kl. 12 00-20 00 Brunch Kr. 225, pr couvert Røget laks, serveres med asparges og creme. Rullepølse, anrettet med sky og rødløg. Krosalami

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Vi ruller den røde løber ud

Vi ruller den røde løber ud JULEN 2014 Selskaber & arrangementer Vi ruller den røde løber ud Skal du holde fest, reception eller lignende, har vi mødeog selskabslokalerne til dit næste arrangement. Op til 70 couverter. Vi dækker

Læs mere

Vi ruller den røde løber ud

Vi ruller den røde løber ud JULEN 2015 SELSKABER & ARRANGEMENTER Vi ruller den røde løber ud Skal du holde fest, reception eller lignende, har vi mødeog selskabslokalerne til dit næste arrangement. Op til 70 couverter. Vi dækker

Læs mere

Hvad spiser du i løbet af dagen?

Hvad spiser du i løbet af dagen? Navn: Alder: Højde: Vægt: Hvad spiser du i løbet af dagen? Sæt kryds ud for hvad du spiser Hvor ofte spiser du morgenmad? Hver dag 5-6 gange om ugen 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Mindre end 1-2 gange

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114 Indretning -svar i alt 122 Fuld tilfredshed 29. Tilfreds 48 Hverken tilfreds/utilfreds 27 Utilfreds 16 Meget utilfreds 2 Service og Miljø -svar i alt 114 Fuld tilfredshed 22 Tilfreds 43 Hverken tilfreds/utilfreds

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Madkassen. Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution

Madkassen. Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution Madkassen Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution Forord Denne lille folder er beregnet til dig, der har et barn i en dagpleje eller daginstitution i Skanderborg Kommune.

Læs mere

Kostpolitik ved egenproduktion

Kostpolitik ved egenproduktion Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen

Læs mere

Forretter. Menukort. Kontakt Risa Ring på telefon 7445 3484, og hør nærmere om hvad jeg kan gøre for dig og dit arrangement.

Forretter. Menukort. Kontakt Risa Ring på telefon 7445 3484, og hør nærmere om hvad jeg kan gøre for dig og dit arrangement. Hos Risa? Egen forsamlingshus har i årtier dannet rammen om fester af alle slags for beboerne i lokalområdet. Vi har siden skiftet navn, men kvaliteten er stadig den du kender. Hos RIsa er det kun din

Læs mere

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- og kostpolitik for Herslev Flexinstitution I Børnehuset har vi valgt at sætte fokus på børnehavens kost- og trivselspolitik. Dette

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk.

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk. Birkes-citronkage 1 KAGE TIL 10-12 PERSONER Denne her kage er den mest populære kage, jeg nogen sinde har lavet. Ideen om en kage med citron og birkes er en klassiker, men lige denne her opskrift er min

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Lokkemad. Nemme veje til mere energi i maden. 8 opskrifter på ny energi til dem, der spiser for lidt. Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe

Lokkemad. Nemme veje til mere energi i maden. 8 opskrifter på ny energi til dem, der spiser for lidt. Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe Nemme veje til mere energi i maden Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe Kom smør eller olie i grød og kartoffelmos Kom fløde og pasteuriserede æggeblommer i færdigkøbt koldskål Kom fløde i kakaomælk

Læs mere

Buffet. Brunch buffet... 6. Stegebuffet... 7. Herrebuffet... 8. Helaftensbuffet... 9. Traditionelle selskabsmenuer... 10

Buffet. Brunch buffet... 6. Stegebuffet... 7. Herrebuffet... 8. Helaftensbuffet... 9. Traditionelle selskabsmenuer... 10 Menu På Vejlegården serveres der god dansk mad - ærlig mad - i rustikke omgivelser. Der har været restaurant på adressen siden 1961, hvilket gør stedet til en af Vejles ældste restaurationer med stolte

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. ugust 2008. Vi tror på god sund mad af høj kvalitet tilberedt med kærlighed 1 Indholdsfortegnelse Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben....

Læs mere

Med Nøglehullet på Madskole

Med Nøglehullet på Madskole Med Nøglehullet på Madskole Samarbejde for bedre madkultur Målet er at lære børn i alderen 8-12 år om madlavning, råvarer, sund kost og fysisk aktivitet på en sjov, lærerig og aktiverende måde. madskoleambassadører

Læs mere

Hvor julens krydderier kommer fra

Hvor julens krydderier kommer fra Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Eriks Mad og Musik 24. januar 2009

Eriks Mad og Musik 24. januar 2009 Eriks Mad og Musik. januar 009 Henriettes gulerodssuppe ½ kg gulerødder 0 g smør / dl appelsinsaft l grønsagsbouillon (måske lidt mere) lille grofthakket løg - tskf hakket frisk timian salt peber muskatnød

Læs mere