EURO- TOQUES. INNOprint as, Rødovre. Foto: Jes Buusmann

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EURO- TOQUES. INNOprint as, Rødovre. Foto: Jes Buusmann"

Transkript

1 EURO- TOQUES INNOprint as, Rødovre Foto: Jes Buusmann

2 SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Materiale til temadag fra klassetrin UDGIVET 1995

3 INITIATIVGRUPPE: Helle Brønnum Carlsen Irene Eckermann Jan Friis-Mikkelsen Claus Meyer REDIGERING AF MATERIALE: Kirsten Marie Pedersen Hanne Birkum Petersen MATERIALET ER SPONSORERET AF: Danske Mejeriers Fællesorganisation Danske Slagtermestres Landsforbund DANSKE SLAGTERIER De Danske Sukkerfabrikker, Danisco GAU - Gartneriernes Afsætningsudvalg ISO Supermarked Kvikly Kæden Undervisningsministeriet - Folkeskoleafdelingen

4 INDHOLD BAGGRUND FOR SMAGENS DAG 3 SMAGENS DAG 5 Formål Hvorfor deltage i Smagens Dag? Mål for eleven Deltagere i Smagens Dag Rammer for dagen Temadagens forløb på 1. trin, 2. trin, 3. trin og 4. trin Smagens Dag - hvordan? PR på skolen for Smagens Dag TIL KOORDINATOREN 11 Planlægningsoversigt TIL KOKKEN/GASTRONOMEN 13 Baggrund for kokkens/gastronomens deltagelse i Smagens Dag Eurotoques Planlægning af Smagens Dag Kokketimens forberedelse på 1. trin Kokketimens forløb Kokkens/gastronomens forberedelse på 2. trin og 3. trin Baggrundsviden for kokken/gastronomen TIPS OG IDEER TIL ANDRE AKTIVITETER PÅ SMAGENS DAG 19 Billedkunst, håndarbejde og sløjd Biologi og idræt Dansk Fysik Historie og kristendom Matematik Musik Natur og teknik Sprogfag og geografi BILAG Bilag 1: Brev til kollega 1 Bilag 2: Brev til kollega 2 Bilag 3: Informationsbrev til elever og forældre Bilag 4: Smags- og vurderingsskema Bilag 5: Smags- og vurderingsskema til udfyldning Bilag 6: Idebank til smags- og vurderingsskema Bilag 7: Kok/gastronomliste Bilag 8: Evalueringsskema 1

5 BAGGRUND FOR SMAGENS DAG Smagens Dag har sin oprindelse i Frankrig. Her gik franske kokke sammen og skabte en årlig tilbagevendende begivenhed - Smagens Dag. På denne dag skulle skoleeleverne blive bevidste om landets gode råvarer. Samtidig blev der fokuseret på råvarer, der havde beholdt deres egns- eller årstids særpræg til trods for standardiseringskrav og økonomiske hensyn. De franske kokke fik gennem sammenslutningen af europæiske kokke - Eurotoques - formidlet ideen til andre lande i Europa. Ideen kommer fra Frankrig Fokus på landets egne gode råvarer I Danmark blev Smagens Dag første gang afholdt i Både i 1992 og i 1993 var Smagens Dag et pilotprojekt med et begrænset antal elever. I 1994 blev Smagens Dag for første gang afholdt i hele landet. Dagen fik stor mediedækning og blev en begivenhed, ja næsten en tradition, elever og lærere nu taler om og fortsat gerne vil deltage i. Målet er at gøre Smagens Dag til en årlig tilbagevendende begivenhed på samme måde som Skolernes motionsløb. Smagens Dag skal afholdes hvert år Sidste Onsdag i September - SOS for smagsløgene. Smagens Dag - en årlig tilbagevendende begivenhed 3

6 SMAGENS DAG FORMÅL På Smagens Dag skal eleverne lære at smage og møde en kok/gastronom. Dagen arrangeres som en temadag med mange smagsmæssige oplevelser, der vækker elevernes smagsløg, og får eleverne til at tænke over, hvad de putter i munden, og hvorfor de gør det. Det er vigtigt at understrege, at Smagens Dag skal være en morsom og aktiv dag fri for løftede pegefingre om rigtig ernæring og sundhed. Smagens Dag er en aktiv og sjov temadag HVORFOR DELTAGE I SMAGENS DAG? Mennesket har fem sanser - syns-, høre-, føle-, lugte- og smagssansen, men vi er ved at glemme lugte-, føle- og smagssansen, og det er katastrofalt! Ikke mindst smagssansen har trange kår i en tid, hvor man bare ukritisk kaster mad i munden. På Smagens dag er smag og gode råvarer sat i centrum. Det er en dag, hvor eleverne får mange sansemæssige smagsoplevelser, og hvor eleverne skal sætte ord på denne oplevelse ved at sammenligne og vurdere råvarer. På denne måde skærpes elevernes opmærksomhed, og eleverne bliver bevidste om, at der er forskel på råvarers kvalitet, og at de har valgmuligheder, når de skal vælge råvarer. Ideen med Smagens Dag harmonerer med folkeskoleloven af 1994, hvor der i formålet står, at det er folkeskolens opgave at skabe rammer for oplevelser - det gælder også de sansemæssige. Smagssansen er ved at blive glemt Dagen hvor smag og gode råvarer er sat i centrum Sæt ord og billeder på smagsoplevelser og få den musiske dimension ind i undervisningen MÅL FOR ELEVEN at eleven møder en kok/gastronom at eleven bliver opmærksom på og skærper sin smagssans at eleven oplever, at der er forskel på råvarers kvalitet at eleven bliver bevidst om, at råvarers smag og kvalitet er årstidsbestemt at eleven ser, lugter, føler og smager på forskellige råvarer at eleven bliver interesseret i, hvad et produkt indeholder, og hvordan det er produceret at eleven får flere sansemæssige oplevelser DELTAGERE I SMAGENS DAG Elever fra 4. klassetrin Hjemkundskabslærere, hvoraf en eller to vælges til koordinator Kok/gastronom Faglærere fra de enkelte deltagende klasser eller andre interesserede lærere 5

7 SMAGENS DAG RAMMER FOR DAGEN Tidsramme: Kl Økonomi: Indkøb til kokketime og de valgte aktiviteter, ca kr. Ø-timer: Der afsættes Ø-timer til koordinator Lokaler: Hjemkundskabslokalet og andre lokaler efter valg af aktiviteter Antal elever: Elever fra 4. klassetrin og opefter, helst ikke mere end fem klasser eller hold i alt Mødet med kokken/gastronomen er et fast element i Smagens Dag Kokken/gastronomen og koordinatoren arbejder sammen Den trinvise model til udbygning af Smagens Dag TEMADAGENS FORLØB Smagens Dag holdes hvert år den Sidste Onsdag i September - SOS for smagsløgene! Dagen er en temadag med tværfagligt indhold for elever fra 4. klassetrin. Der er kun et fast element i dagen, nemlig elevernes møde med en kok/gastronom. Kokken/gastronomen er sammen med eleverne, hvor eleverne skal smage på råvarer og produkter af forskellig kvalitet, eller kokken/gastronomen tilbereder og anretter forskellige måltider for eller sammen med eleverne. Kokken/gastronomen er ansvarlig for formidlingen af de sanseoplevelser, der ligger i det at smage, mens koordinatoren sørger for råvarer, produkter og eventuelt udarbejdelse af skemaer. Smagens Dag er en årlig tilbagevendende temadag, hvor dagens indhold og aktiviteter planlægges trinvist. 5.trin 4.trin 3.trin 2.trin 1.trin Det er vigtigt, at Smagens Dag arrangeres og planlægges, så den hvert år udbygges med nye smagsoplevelser og aktiviteter for eleverne. Den trinvise model giver forslag til, hvordan temadagens indhold kan udbygges år for år. Det er vigtigt, at man i planlægningen tager højde for skolens lokalemæssige faciliteter og er opmærksom på, at kokketimen, opvarmning af smagsløgene og spisning ikke nødvendigvis behøver at foregå i skolens hjemkundskabslokale. I kokketimen er eleverne smagsdommere, når de smager på to slags æbler eller to slags brød 1.TRIN Det centrale i temadagen er kokketimen = 60 minutter, hvor eleverne er sammen med en kok/gastronom. I denne time skal eleverne smage på råvarer og produkter af forskellig kvalitet. Eleverne kan for eksempel smage på to slags æbler, to slags chokolade eller to slags brød og være dommer i denne smagsbedømmelse, hvor de skal smage forskel, give point og sætte ord på smagsoplevelserne med vejledning fra kokken/gastronomen. I denne time udfylder eleverne smags- og vurderingsskemaet. Kokken/gastronomen og koordinatoren udvælger i samarbejde de råvarer og produkter, eleverne skal smage og udarbejder vurderingsskemaet. Se bilag 4, 5 og 6. Dagens øvrige aktiviteter har også overskriften SMAG, så eleverne hele dagen er engageret i begrebet smag.aktiviteterne afhænger af, hvordan de deltagende lærere vælger at belyse temaet. Se TIPS OG IDEER side 19. 6

8 SMAGENS DAG EKSEMPEL PÅ SMAGENS DAG FOR 1.TRIN Kl : Borddækning og bordpynt. Indsamling og maling af efterårsløv. Lærer: Klassens matematiklærer. Kl : Pause. Kl : Kokke/gastronom-time i hjemkundskabslokalet. Lærer: Kok/gastronom og hjemkundskabslærer. Kl : Spisning af madpakker ved de pyntede efterårsborde. Samtale om bordskikke før og nu. Lærer: Klasselærer. Kl : Pause. Kl : Oplæsning af Livsens ondskab, Gustav Wied. Kapitel fem om De danske Ædedolke. Lærer: Dansklærer. 2.TRIN Også for 2. trin er det centrale i Smagens Dag, at eleverne er sammen med en kok/gastronom og har sansemæssige smagsoplevelser. Dagen starter med opvarmning af smagsløgene, hvor eleverne smager, sammenligner og vurderer enkelte råvarer. Se bilag 5 og 6. Derefter sætter kokken/gastronomen fokus på en enkelt råvare, for eksempel fisk, kød, mælk... På alle trin begynder Smagens Dag med opvarmning af smagsløgene På 2. trin er der fokus på en råvare EKSEMPEL PÅ SMAGENS DAG FOR 2. TRIN Kl : Introduktion af Smagens Dag og opvarmning af smagsløgene med: to slags rugbrød to slags leverpostej to slags hamburgerryg to slags røget medister Lærer: Hjemkundskabslærer. Kl : Transport til slagter. Kl : Besøg hos slagter. Slagteren viser eleverne en halv gris og fortæller om kødkvalitet, og hvad de enkelte dele af grisen bruges til. Eleverne deltager aktivt i kødudskæringen. Slagteren fortæller om sit arbejde og viser eleverne, hvordan han fremstiller rullepølse og spegepølse. Eleverne køber rullepølse, spegepølse og skinke med hjem. Lærer: Hjemkundskabslærer. Kl : Transport til skole. Kl : Pause. 7

9 SMAGENS DAG Kl : Eleverne laver smukt pyntet smørrebrød af hjemmebagt rugbrød og det indkøbte pålæg. Eleverne spiser ved et pænt dækket bord og lytter til smørrebrødets historie.(kilde: Madpakken) Lærer: Dansklærer. Slagteren kan også komme ud på skolen. Gastronomen kan også være en fiskehandler, en grønthandler, en bager... Kokken/gastronomen underviser eleverne i valg af råvarer og menusammensætning 3. TRIN På 3. trin sættes der fokus på en for eleverne utraditionel middag, fremstillet af sæsonens gode råvarer. Eleverne kan inden Smagens Dag være med i planlægningen sammen med kokken/gastronomen og koordinatoren. Også på dette trin begynder dagen med en opvarmning af smagsløgene med blindsmagning af nogle få råvarer af forskellig kvalitet, der har relation til middagen. Kokken/gastronomen underviser i valg af råvarer, måltidets sammensætning og anretning. Eleverne tilbereder middagen under kokkens/gastronomens vejledning. EKSEMPEL PÅ SMAGENS DAG FOR 3. TRIN Kl : Opvarmning af smagsløg. Undervisning ved kokkeelev om udvælgelse af gode råvarer og sammensætning af menuer. Kl : Pause. Kl : Tilberedning af planlagt middag. Forret: Jordskokkesuppe med ristede baconterninger. Hovedret: Ovnstegt laks med fennikel og squash i sauce. Tilbehør: Kuvertbrød. Borddækning med servietfoldning - duge og servietter udlånt fra kokkeelevs restaurant. Blomsterdekorationer og bordplan. Middagen nydes ved det flot dækkede bord. Dagen afsluttes med taffelmusik. Lærer: kokkeelev og klasselærer = hjemkundskabslærer. Udbygning af Smagens Dag på 4. og 5. trin 4. TRIN Smagens Dag kan udbygges med flere trin - 4., 5. trin alt efter hvilke smagsoplevelser, eleverne har haft på 1., 2. og 3. trin. Det centrale er stadig elevernes møde med en kok/gastronom og de sansemæssige smagsoplevelser. EKSEMPEL PÅ SMAGENS DAG FOR 4. TRIN Kl : Opvarmning af smagsløgene med kartofler, smør og æg Kokken/gastronomen underviser om kød med forskellige fedtprocenter og deres betydning for smagen. Lærer: kok/gastronom og klasselærer. Kl : Pause. Kl : Tilberedning af to middage lavet af råvarer, der har forskellig kvalitet. Middag 1: Hakkebøf af oksekød 18-20% fedt, pakket som L-mærket kød, med glaskartofler og bearnaisesauce fremstillet af pulver. 8

10 SMAGENS DAG Middag 2: Hakkebøf af oksekød 6-9% fedt, friskhakket, med pillekartofler og bearnaisesauce lavet fra bunden. Middagene anrettes, og eleverne vurderer retternes smag, udseende og kvalitet. Under middagen fortælles om sovs og saucers historie. Lærer: Hjemkundskabslærer. SMAGENS DAG - HVORDAN? Smagens Dag kan arrangeres på flere måder alt efter interesse, økonomi, ydre rammer, antal deltagende klasser og så videre. A.TEMADAG for en klasse B.TEMADAG for flere klasser C.TEMADAGE/UGE for hele skolen D. SMAGENS UGE i hjemkundskab A. Temadag for en enkelt klasse efter den trinvise model, se side 6. B. Temadag for flere klasser med værksteder hvor eleverne roterer mellem værkstederne. Foruden smageværksteder, kan der for eksempel være: - lugteværksted (forsøg med lugtesansen) - digteværksted - billedværksted Se TIPS OG IDEER side 19. C. Temadage/uge for hele skolen med mange forskellige værksteder, afsluttet med en forældreaften: En aften fuld af smag. D. Smagens Uge i hjemkundskab. Er der ikke mulighed for at arrangere en temadag på skolen, kan hjemkundskabslærerne arrangere Smagens Dag i hjemkundskabstimerne sammen med en kok/gastronom, også i valgfagsundervisningen. PR PÅ SKOLEN FOR SMAGENS DAG Det er vigtigt at gøre reklame for Smagens Dag på skolen. Brug skolebladet, lav en udstilling på en opslagstavle og reklamér på fællessamlingen for Smagens Dag. På skolebiblioteket kan der være udstilling af smukt dækkede borde, kogebøger, spisebestik og så videre. Her kan også være en konkurrence. Udstil 13 forskellige frugter og grønsager. Eleverne kan gætte 13 rigtige. Skolens lærere kan også deltage i Smagens Dag med prøvesmagning af for eksempel vin eller chokolade på lærerværelset. Reklamér for Smagens Dag på din skole 9

11 TIL KOORDINATOREN Som koordinator for Smagens Dag er du ansvarlig for dagens forløb og gennemførelse på din skole. Du skal informere dine kolleger om dagen og planlægge dagens endelige udformning sammen med dem. Desuden skal du udarbejde skema for de deltagende klasser og informere elever, forældre og skolens ledelse om dagens indhold. Det er også din opgave at få fat i en kok/gastronom, der brænder for sagen. Se bilag 7. Måske kan du også få de lokale medier til at dække Smagens Dag. Koordinator er leder for Smagens Dag PLANLÆGNINGSOVERSIGT 1. Ved årsplanlægningen skal du sørge for at få sat Smagens Dag den Sidste Onsdag i September på årsplanen. HUSK samtidig at søge om Ø-timer til koordinator samt et beløb, cirka kr. til dagens afholdelse. Planlægningsoversigten er en god hjælp til koordinatorens arbejde 2. Straks efter sommerferien skal du informere lærerne fra de deltagende klasser om Smagens Dag. Udlever bilag 1.Tilmeldingen til Smagens Dag returneres til dig senest 14 dage efter udleveringen af bilag Straks efter sommerferien skal du kontakte en lokal kok/gastronom. Du kan få hjælp fra kok/gastronomlisten. Se bilag 7. Eurotoqueskokke arbejder ulønnet på Smagens Dag. Benytter du andre kokke/gastronomer, må du aftale eventuel aflønning individuelt. Aftal et møde med kokken/gastronomen. På mødet skal du informere hende/ham om Smagens Dag. Side er information til kokken/gastronomen. Kopier siderne til kokken/gastronomen. Lav aftale med en kok/gastronom i god tid 4. Sammen med dine kolleger og kokken/gastronomen skal du planlægge, hvordan Smagens Dag skal tilrettelægges på skolen. Brug eventuelt den trinvise model. Se side 6. Planlæg sammen med kokken/gastronomen kokketimen på 1. trin og kokkens deltagelse på 2., 3. og eventuelt 4. trin. Find ud af hvilke råvarer og produkter, eleverne skal smage. I kan bruge det færdige smags- og vurderingsskema, eller I kan udarbejde jeres eget skema. Se bilag 4, 5 og 6. Du skal også udarbejde og mangfoldiggøre skemaerne til eleverne. 5. Du skal udarbejde et skema for Smagens Dag for hver af de deltagende klasser og et oversigtsskema for hele dagen. Se bilag 2 og 3. Det er måske ikke nødvendigt med opbrydning af det daglige skema, med mindre I selv ønsker det. Hvis for eksempel lærer NN plejer at have 6. B i historie i 4. lektion, vil det være praktisk, at netop NN stiller sig til rådighed i denne lektion. På denne måde bliver der ingen problemer med Ø - U - F - tid. Alle klassens lærere kan deltage i Smagens Dag 11

12 SMAGENS DAG 6. Cirka to uger før Smagens Dag skal du informere de kolleger, der deltager om dagens indhold og forløb. Se bilag Informer pædagogisk råd om Smagens Dags indhold og forløb. 8. Reserver faglokaler. 9. Kontakt eventuelt de lokale medier og inviter dem til at overvære Smagens Dag. 10. En uge før Smagens Dag udleveres informationsbrev med skema til forældre og elever, bilag 3. Husk også at aflevere et informationsbrev til skolens ledelse. Sæt et skema op i alle de klasser, der deltager. 11. Du og dine kolleger skal selv købe ind til jeres værksted. Udfyld og send evalueringsskemaet 12. Evaluer dagen sammen med elever, lærere og kokken/gastronomen. Brug evalueringsskemaet. Se bilag 8. 12

13 TIL KOKKEN/GASTRONOMEN Den europæiske kokkeforening, Eurotoques, har gjort det til sin mærkesag at forhindre den kulinariske arv i at gå til grunde. De seneste års spredte men heroiske indsats fra kokke og hjemkundskabslærere i Europa har affødt en voldsom interesse for Smagens Dag fra såvel implicerede parter som fra aviser, tidsskrifter og elektroniske medier. Tro mod denne ånd beder vi nu gastronomer uden for vores beskedne kreds af 70 Eurotoqueskokke om en håndsrækning, således at Smagens Dag også i år får den gennemslagskraft, begivenheden fortjener. EURO- TOQUES Den Sidste Onsdag i September er det Smagens Dag - SOS for smagsløgene, den dag hvor kok og lærer sætter smag og gode råvarer i centrum. Vær med til at give skoleelever fra 4. klassetrin en smagsoplevelse, så eleverne på denne måde oplever, at der er forskel på gode og dårlige råvarer. Smagens Dag holdes i hele landet og vil forhåbentlig i lighed med tidligere år få stor mediedækning både i de landsdækkende og lokale medier. På Smagens Dag er kokken/gastronomen gæstelærer. I samarbejde med læreren planlægges undervisningsforløbet. Kokken underviser, og læreren sørger for indkøb og organisering af eleverne. BAGGRUND FOR KOKKENS/GASTRONOMENS DELTAGELSE I SMAGENS DAG For nogle år siden blev det påvist, at børns smagspræferencer dannes i 8-16 års alderen. Undersøgelserne blev foretaget af det franske Institut de la Sante et de la Recherche Medicalle s afdeling for forskning i giftstoffer og fødevarers indflydelse på nervesystemet. Det giver stof til eftertanke, når man ved, hvad de fleste børn lærer at spise, inden de bliver store nok til at vælge selv. Voksne forbrugere, der engang var børn, stiller sig i dag tilfredse med at spise kartofler, pølser, brød, kyllinger, is og så videre, der for det meste er milevidt fra blot at være af middelmådig kvalitet.tilsyneladende er det tilstrækkeligt, at maden mætter, og at man ikke bliver syg af den. Det forklarer, hvorfor det bliver sværere og sværere for forbrugere, der stiller større krav til livet at finde råvarer og levnedsmidler i særklasse; hvorfor tilberedningsmetoder og måltidstraditioner, der har præget vores spisekultur igennem generationer, er i færd med at blive reduceret til historiske fænomener. Hvis vi løfter i flok, er vi overbeviste om, at vi vil udrette mirakler! På forhånd tak for din hjælp. Claus Meyer Jan Friis-Mikkelsen Formand Medlem af bestyrelsen EUROTOQUES DANMARK EUROTOQUES DANMARK 13

14 TIL KOKKEN/GASTRONOMEN EURO- TOQUES EUROTOQUES Eurotoques blev grundlagt i Den europæiske forening har i dag cirka medlemmer. Foreningens vigtigste aktiviteter er udover Smagens Dag blandt andet følgende: international udveksling af kokke og kokkeelever udarbejdelse af europæisk database med 1. klasses råvareprodukter gennemførelse af Appellation Controlle-princippet i EU-lande lobbyarbejde i forbindelse med lovgivning i EU inden for levnedsmiddelområdet. Herunder især lovgivning om tilsætningsstoffer og Novel Food spørgsmål. Eurotoques medlemmer er professionelle kokke, der er enige i, og som efterlever, Eurotoques formål. Optagelse sker ved indstilling fra et medlem og efter bestyrelsens enstemmige godkendelse. 14

15 TIL KOKKEN/GASTRONOMEN PLANLÆGNING AF SMAGENS DAG Kokken/gastronomen og læreren aftaler indholdet og forløbet af Smagens Dag efter den trinvise model. Se side 6. KOKKETIMENS FORBEREDELSE PÅ 1. TRIN 1. Kokken/gastronomen og læreren planlægger kokketimens = 60 minutter indhold og forløb og aftaler dagens starttidspunkt. 2. Kokken/gastronomen og læreren vælger, hvilke råvarer og produkter eleverne skal smage. 3. Læreren køber ind og anretter smagsprøverne. Kokken/gastronomen kan eventuelt hjælpe. Kokken/gastronomen og læreren planlægger sammen 4. Læreren udarbejder og mangfoldiggør smags- og vurderingsskemaet til eleverne, bilag 4, 5 og Læreren sørger for engangskrus til eleverne, så eleverne kan skylle munden med vand mellem smagsprøverne. KOKKETIMENS FORLØB 1. Kokken/gastronomen fortæller, hvorfor Smagens Dag afholdes i hele Europa, og forklarer, hvad Eurotoques er. Se side 14. Kokken leder prøvesmagningen 2. Kokken/gastronomen forklarer, at mad er kroppens brændstof, men meget mere end det - en kilde til glæde! 3. Smagssansen introduceres af kokken/gastronomen. Se baggrundsviden for kokken/gastronomen samt smags- og vurderingsskemaet. 4. Kokken/gastronomen sætter eleverne i gang med at smage.brug smags- og vurderingsskemaet. Kokken leder smagningen. Kokken alene har dialogen med eleverne, med mindre der er særlige grunde til, at hjemkundskabslæreren griber ind. PS. Pas på tiden! Prøvesmagningens forløb. 15

16 TIL KOKKEN/GASTRONOMEN Før og eventuelt under prøvesmagningen understreges det: at der ikke er entydige svar at alle svar principielt er lige gode at eleven skal koncentrere sig om sin egen smagsoplevelse og ikke lade sig påvirke af de andres mening at eleven eventuelt kan lukke øjnene for bedre at kunne koncentrere sig at eleven kan drikke vand for at slukke tørsten eller skylle efter med at eleven gerne må spytte en smagsprøve ud, så det betyder ikke noget, at eleven ikke kan lide den at eleven skal give smagsoplevelserne point fra 1-5, hvor 5 er det bedste, og sætte ord på smagsoplevelsen ved at skrive en kommentar i skemaet. For eksempel god, frisk mælkesmag. I overensstemmelse hermed præsenteres produkterne neutralt - men dog nøgternt. Det er således i orden at sige, at en UHT-mælk er varmebehandlet, så den får en længere holdbarhed. Hvorimod det vil være uheldigt i introduktionen at sige, at mælken derfor smager grimt. Som afrunding på hver smagning af to parallelle produkter, kan kokken/gastronomen for eksempel forklare, hvorfor det ene produkt er bedre/dyrere end det andet. 5. Kokken/gastronomen opsamler, afrunder og konkluderer. Kokken/gastronomen planlægger også Smagens Dag på 2., 3., 4. og eventuelt 5. trin sammen med læreren KOKKENS/GASTRONOMENS FORBEREDELSE PÅ 2. TRIN I samarbejde med læreren planlægges, hvilke råvarer elevernes smagsløg skal opvarmes med. Læreren udarbejder eventuelt et smags- og vurderingsskema, se bilag 5 og 6, og kokken/gastronomen leder smagningen som under trin 1. Samtidig planlægges undervisningsforløbet og hvilken råvare, der sættes i fokus. Kokken/gastronomen underviser, og læreren køber ind. KOKKENS/GASTRONOMENS FORBEREDELSE PÅ 3. TRIN Kok/gastronom og lærer planlægger eventuelt sammen med elever middagens sammensætning. Kokken/gastronomen og læreren udvælger de produkter/råvarer, der skal bruges i blindsmagningen til opvarmning af smagsløgene. Kokken/gastronomen underviser og vejleder, og læreren køber ind. 16

17 TIL KOKKEN/GASTRONOMEN BAGGRUNDSVIDEN FOR KOKKEN/GASTRONOMEN Tungen er fuld af sanseceller, der sender signaler om smagen til hjernen. Det søde smages især forrest på tungen. Eksempler: sukker, kage, marmelade, slik. Det bitre smages især bagest på tungen. Eksempler: artiskok-stok, appelsinhinde, stærk kaffe og grapefrugt. Det sure smages især på tungens sider. Eksempler: citronsaft og vineddike. Fakta til kokken Det salte smages midt på tungen og på dens sider. Eksempler: salt, snacks, blåskimmelost og bacon. Endvidere kan man på tungen fornemme krydderier. Eksempler: karry, peber, chili, muskat og kanel. NB. Kun ved næsens hjælp kan vi opfatte alle smagens nuancer! Råvarens konsistens og udseende er også en del af smagsoplevelsen. HUSK også at smagscellerne fornys hver 7. dag brænder man tungen på varm mad, ødelægges nogle af smagscellerne, men de gendannes i løbet af ganske få dage der er ikke én sød, men flere slags sød smag. For eksempel er smagen af saccharin forskellig fra smagen af hvidt sukker er man forkølet, eller holder man sig for næsen, forringes smagssansen væsentligt 17

18 TIPS OG IDEER TIPS OG IDEER TIL ANDRE AKTIVITETER PÅ SMAGENS DAG Forslag til værkstedsaktiviteter til følgende fag: billedkunst, håndarbejde og sløjd biologi og idræt dansk fysik historie og kristendom matematik musik natur og teknik sprogfag og geografi 19

19 TIPS OG IDEER Brug de praktisk-musiske fag på Smagens Dag BILLEDKUNST, HÅNDARBEJDE OG SLØJD Smag er også æstetik. Borddækning er et område, hvor eleverne kan arbejde med smag og æstetik. Man kan måske få fat i en tjener/tjenerelev, der kan undervise i borddækning, servietfoldning, anretning og servering. Eller man kan lave årstidsborde, for eksempel efterårsbord med blade, nødder og kastanjer. Borddækning kan også være rammen om hele arrangementet, således at eleverne til sidst spiser, mens dansklæreren læser en gastronomisk novelle eller fortæller om bordskik gennem tiderne. Se litteraturhenvisningerne til dansk og historie og kristendom. En anden mulighed er at lave collager af madbilleder eller råvarer, male akvareller af frugt- og grøntopstillinger, lave pynt til bordet ved hjælp af råvarer for eksempel guldmalede løg og pastaengle og fremstille blomsterdekorationer. I håndarbejde kan man for eksempel lave brødkurveservietter, grydelapper, dækkeservietter, servietringe og køleskabsmagneter med filtfigurer, der forestiller forskellige råvarer. I sløjd kan man lave smøreknive eller salatsæt af træ. BIOLOGI OG IDRÆT I biologi og idræt kan man blandt andet arbejde med følgende emner: 1. Nogle kalorier smager bedre end andre. Hvad vil I vælge? 2. Find ud af hvad en dejlig smagsoplevelse koster i energiregnskabet? 3. Hvor længe skal du løbe for at forbrænde en småkage? Find smagsoplevelser i naturen 4. Åstidens råvarer. Hvad høster man om foråret, sommeren og efteråret? Lav en høstoversigt over danske frugter og grønsager. 5. Svampetur.Tag på svampetur og indsaml spiselige svampe. Tilbered svampene og smag på dem. 6. Egenproduktion. Lad eleverne tage hjemmeavlede råvarer med på Smagens Dag. Vurder råvarernes kvalitet og smag. Lad eleverne fortælle om produktionsformerne. 7. Spiselige vilde planter. Find, tilbered og smag vilde planter. 20

20 TIPS OG IDEER DANSK Forslag til danskaktiviteter: 1. Læsning af litteratur der stiller smagen til debat. Se litteraturhenvisning. 2. Skriv digte om en smagsoplevelse. Lad eleverne smage på en for dem ukendt drik og lad dem lave en lyrisk beskrivelse af denne smagsoplevelse. 3. Lav slogans om den sure, den søde, den salte eller den bitre smag. 4. Skriv et digt om din egen eller din sidekammerats madpakke. 5. Lav en videoreklame for Smagens Dag. 6. Se på forskellige reklamer for mad. Analyser reklamerne. 7. Lav en radioudsendelse om smagfulde oplevelser. 8. Inviter en bedstemor på besøg på Smagens Dag og hør på fortællingen: Sådan smagte det, da bedstemor var barn! 9. På skolebiblioteket kommer alle skolens elever. Lav en udstilling om Smagens Dag på skolebiblioteket: Brug skolebiblioteket på Smagens Dag Lad eleverne dække flotte borde Lav en udstilling af servietfoldning Lav en udstilling om knivens, skeens, gaflens og/eller spisepindenes historie Udstil 13 forskellige frugter og grøntsager. Udarbejd en tipskupon og lad eleverne gætte 13 rigtige. Udtræk 3 vindere! Litteraturhenvisning: Babettes gæstebud Karen Blixen Fremad Den indre bowlerhat - digte Benny Andersen Borgen Det kan ske, det kan knive med en gaffel Vivi Bruus Jensen Mallings Det ædle Vellevneds Kunst Andre L Simon Frede og L. C. Lauritzen 21

21 TIPS OG IDEER Drengen i maden Claus Senderovitz Mallings Fast food - video, elevhæfte og lærervejledning DR Hik, bøvs og cha - cha - cha Susan Kovacs Buxbau Fremad HUG - tema mad nr. 48 Tiderne Skifter Hvordan spiser man 15 regnorme? Thomas Rockwell Munksgaard Livsens ondskab Gustav Wied Forlaget Sesam Pomfritter-festen og andre historier Jens Christiansen og Asger Liebst Borgen Sov så kartofler Birgit Schmidt Mallings Suppe på en pølsepind H.C. Andersen Gyldendal FYSIK I fysik kan man for eksempel arbejde med syre/base balancen i forskellige fødevarer eller undersøge koncentrationen af salt- og sukkeropløsninger. SYRE/BASE FORSØG MATERIALER: forskellige fødevarer indikatorpapir TIL ELEVEN: Når du smager på noget, fornemmer du straks, om det, du spiser, er surt, sødt, salt eller bittert. 22

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde , Kostdagbog Vi vil bede dig skrive kostdagbog i 4 dage. Det er bedst, hvis det er 3 hverdage og 1 week-enddag. Du skal skrive alt ned, hvad du spiser og drikker. Da den mad og drikke, der noteres i skemaet

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Frederiksborgvej 101, 3500 Værløse 44956838 / info@marina-en.dk www.marina-en.dk

Frederiksborgvej 101, 3500 Værløse 44956838 / info@marina-en.dk www.marina-en.dk B Lunch Selskab /kun i weekender fra kl. 1100 el. 1200 & buffet i Restauranten Inkl. eget lokale i 4 timer fra kl. 1100 Hjemmebagt brød - Franskbrød, surdejsbrød & rugbrød Croissanter & wienerbrød Dansk

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Kød, Åbningstilbud. troværdighed og godt slagterhåndværk. Slagtermester Henrik, Silkeborg

Kød, Åbningstilbud. troværdighed og godt slagterhåndværk. Slagtermester Henrik, Silkeborg Kød, troværdighed og godt slagterhåndværk Åbningstilbud Slagtermester Henrik, Silkeborg Mandag den 21. januar 2013 bliver Kælderslagteren til mad med mere Butikken fortsætter med en kombination af det

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Vi ruller den røde løber ud

Vi ruller den røde løber ud JULEN 2014 Selskaber & arrangementer Vi ruller den røde løber ud Skal du holde fest, reception eller lignende, har vi mødeog selskabslokalerne til dit næste arrangement. Op til 70 couverter. Vi dækker

Læs mere

Vi ruller den røde løber ud

Vi ruller den røde løber ud JULEN 2015 SELSKABER & ARRANGEMENTER Vi ruller den røde løber ud Skal du holde fest, reception eller lignende, har vi mødeog selskabslokalerne til dit næste arrangement. Op til 70 couverter. Vi dækker

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING ØLSMAGNING SIDE 1 AF 8 ØLSMAGNING Ved en ølsmagning er det vigtigt at bruge sanserne. Først lugtesansen, derefter synssansen og til sidst smagssansen og følesansen. FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING Det er

Læs mere

HOVEDGADEN 49 8410 RØNDE Tlf: 86371544-lokal 3 Mail: 075024@superbest.dk. Velkommen til delikatessen I Superbest Rønde

HOVEDGADEN 49 8410 RØNDE Tlf: 86371544-lokal 3 Mail: 075024@superbest.dk. Velkommen til delikatessen I Superbest Rønde HOVEDGADEN 49 8410 RØNDE Tlf: 86371544-lokal 3 Mail: 075024@superbest.dk Bestil venligst 2 dage før De skal bruge det. Ring og få en snak med os i delikatessen. Velkommen til delikatessen I Superbest Rønde

Læs mere

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114 Indretning -svar i alt 122 Fuld tilfredshed 29. Tilfreds 48 Hverken tilfreds/utilfreds 27 Utilfreds 16 Meget utilfreds 2 Service og Miljø -svar i alt 114 Fuld tilfredshed 22 Tilfreds 43 Hverken tilfreds/utilfreds

Læs mere

NORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER

NORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER Side/Page/Seite 1 / 5 Forplejning Maden er det halve ophold Vort køkken, som er sammensat af faglært personale, tilbereder alle måltider af friske råvarer. Der lægges stor vægt på årstidens grøntsager,

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Smør din madpakke med Sebastian

Smør din madpakke med Sebastian Smør din madpakke med Sebastian Drejebog, opskrifter og indkøb mv. Mere information, kontakt Lone Bygwraa Coop Foreningssekretariat Tlf: 2775 7531 E-mail:lone.bygwraa@coop.dk Indhold: Drejebog, opskrifter

Læs mere

Køkkenet på Aarhus Sygehus

Køkkenet på Aarhus Sygehus Køkkenet på Aarhus Sygehus Vi er 100 medarbejdere fordelt på bagere, slagtere, kokke, ernæringsassistenter, økonomaer, PBére samt catere og husassistenter Vi laver mad til 800 patienter og 1500 kunder/gæster

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

SOOFT MEALS TIL PERSONER MED TYGGE OG SYNKEBESVÆR WWW.TOFT-CARE.DK

SOOFT MEALS TIL PERSONER MED TYGGE OG SYNKEBESVÆR WWW.TOFT-CARE.DK SOOFT MEALS TIL PERSONER MED TYGGE OG SYNKEBESVÆR WWW.TOFT-CARE.DK SOOFT MEALS DELIKAT, SMAGFULD OG ENERGITÆT MAD, UDVIKLET SPECIELT TIL MENNESKER MED TYGGE- OG SYNKEBESVÆR EN FORM FOR HAPPY MEALS Toft

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker A e og Anne lbrechts n Stine Jung lbrechtsen Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker e A Inspiration til sunde madpakker og mellemmåltider P muusmann forlag 01 Fisk Danskerne spiser generelt

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Slagter Kirkeby. Mad ud af huset Buffeter Forretter og supper Hovedretter Desserter Frokostretter Mødemiddag Pølseborde Smørrebrød

Slagter Kirkeby. Mad ud af huset Buffeter Forretter og supper Hovedretter Desserter Frokostretter Mødemiddag Pølseborde Smørrebrød Slagter Kirkeby 97 35 00 78 Mad ud af huset Buffeter Forretter og supper Hovedretter Desserter Frokostretter Mødemiddag Pølseborde Smørrebrød Buffeter Den moderne slagterbutik med mere på menuen mad med

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

SuperBrugsen Hvalsø MAD UD AF HUSET

SuperBrugsen Hvalsø MAD UD AF HUSET lidt ud over det sædvanlige MAD UD AF HUSET MENUER BUFFET SMØRREBRØD SuperBrugsen Hvalsø Skolevej 1 4330 Hvalsø Delikatessen tlf. 4646 1513 Forretter: (minimum 8 kuverter) Tunmousse med salat, rejer og

Læs mere

100% din fastfood. Lærervejledning. Formål med læremidlet. Læremidlet består af: Mål for undervisningen

100% din fastfood. Lærervejledning. Formål med læremidlet. Læremidlet består af: Mål for undervisningen 100% din fastfood Læremidlet 100% din fastfood er målrettet den obligatoriske undervisning i madkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget madkundskab. Læremidlet

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA MØD DIN PERFEKTE MADLAVNINGSPARTNER En velsmagende sauce er prikken over i et og kan løfte en ret til nye højder. Men, det kræver sit at lave en sauce, der får smagsløgene

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Kartoffelmad klassik og en øl

Kartoffelmad klassik og en øl Kartoffelmad klassik og en øl Personas: Den ældre Relevante opskrifter: Rugbrød, klargøring Majonæse Bløde løg Serveringens indhold til en person: Rugbrød Majonæse Nykogte afkølede kartofler Bløde løg

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Landslagteren. Slagter Nielsen www.slagternielsen.dk 74 45 13 16

Landslagteren. Slagter Nielsen www.slagternielsen.dk 74 45 13 16 Landslagteren 62 61 06 30 Slagter Nielsen www.slagternielsen.dk 74 45 13 16 Pølsebord 1 Minimum 8 personer Kogt røget skinke med asparges og italiensk salat Blokspegepølse med rå løg Wienersteg med agurker

Læs mere

Nytårsmenu roser: Varna Palæet, Ørneredevej 3, DK - 8000 Aarhus C. Tlf.+ 45 86 14 04 00, E-mail : info@varna.dk

Nytårsmenu roser: Varna Palæet, Ørneredevej 3, DK - 8000 Aarhus C. Tlf.+ 45 86 14 04 00, E-mail : info@varna.dk Nytårsmenu roser: Hej Palle Det var en fantastisk menu og super mad en stor succes Erik Luplau Tak for en velorganiseret og velsmagende menu, der fik meget ros både for køkkenpersonalet og for alle nydende

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Landslagteren. Vorupør Slagter www.vorupor-slagter.dk 97 93 80 01

Landslagteren. Vorupør Slagter www.vorupor-slagter.dk 97 93 80 01 Landslagteren 62 61 06 30 www.vorupor-slagter.dk 97 93 80 01 Smørrebrød Håndmadder... Pr. stk. kr. 22,00 Smørrebrød... Pr. stk. kr. 28,00 Pålægskagemand nok til 12 personer....pr. stk. kr. 495,00 Pålægskagemand

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER

BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER SPREDER SMAGEN UD DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER Den rigtige spread er afgørende for en god sandwichoplevelse! Selvom spreaden ikke er den mest synlige del af sandwichen, har den

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Stor sal. Restaurant. Lille sal. Festmenuer

Stor sal. Restaurant. Lille sal. Festmenuer Stor sal Lille sal Restaurant Festmenuer www.friendsnordborg.dk Tlf. 73 63 10 10 / 24 83 90 85 p.g. jan. 2015 Festmenu 1 Forret Tarteletter med høns i asparges Hovedret Buffet med 3 slags kød: Helstegt

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Julefrokost Menu. Stegte sild

Julefrokost Menu. Stegte sild Julefrokost Menu Stegte sild 8 ferske sildefileter (ca. 600 g) 2 spsk dijonsennep 4 spsk små dildkviste 1½ tsk groft salt friskkværnet peber 3 spsk rugmel 25 g smør Eddikelage ¼ liter lagereddike 150 g

Læs mere

Børnepålæg. MILD er det oplagte navn

Børnepålæg. MILD er det oplagte navn Børnepålæg mad med mere introducerer en serie af pølser og pålæg, der er udviklet til børn og deres madpakker. Serien er godkendt af et panel af børn, der har vendt tommelfingeren op efter at have smagt

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Køkkenet som laver maden Pædagogen som skaber måltidets rammer og atmosfære Barnet som spiser og fordøjer maden

Køkkenet som laver maden Pædagogen som skaber måltidets rammer og atmosfære Barnet som spiser og fordøjer maden Et samarbejde mellem: Køkkenet som laver maden Pædagogen som skaber måltidets rammer og atmosfære Barnet som spiser og fordøjer maden En køkkensnak Pædagogen i nærvær Vi spiser sammen Et nødvendigt onde

Læs mere

MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1

MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1 MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1 På de næste sider finder opskrifterne til mellemmåltiderne i kostplansforslaget. Husk at mælk i kaffen kan være det, der gør det svært at komme ned i vægt! altså hvis du

Læs mere

fra os til dig fra os til dig og maden er pakket, så den også vigtigt for os i Køkkenet, være behjælpelig. velduftende og velsmagende.

fra os til dig fra os til dig og maden er pakket, så den også vigtigt for os i Køkkenet, være behjælpelig. velduftende og velsmagende. mad til hver dag fra os til dig fra os til dig den mad, vi spiser, er vigtig for vitaminerne og udseendet Go MAD til hver DAG indhold vores livskvalitet. du har måske bedst muligt. vakuumering De daglige

Læs mere

Prisen for den gode kvalitet

Prisen for den gode kvalitet Prisen for den gode kvalitet Resumé af rapport om køkkenomkostninger, synliggørelse af egenproduktion og kvalitet i Patientkøkkenet på Regionshospital Randers BDO Kommunernes Revision, 2008 Regionshospitalet

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

Eddie s kød. mad med mere. Glumsø www.eddieskod.dk

Eddie s kød. mad med mere. Glumsø www.eddieskod.dk mad med mere Glumsø www.eddieskod.dk 57 64 66 29 Receptions buffet (min. 25 personer) Hjemmerøget kogt skinke med æggestand Fransk urtekrydderpaté Hjemmekogt flæskerullepølse med løg, sky og italiensk

Læs mere

SIMONEHOEVE Ostemejeri og træskofabrik Restaurant Workshops og gård-aktiviteter Dagprogrammer

SIMONEHOEVE Ostemejeri og træskofabrik Restaurant Workshops og gård-aktiviteter Dagprogrammer SIMONEHOEVE Ostemejeri og træskofabrik Restaurant Workshops og gård-aktiviteter Dagprogrammer Foreninger, forretninger og privat Turen med guide, demonstration af hvordan ost og træsko bliver lavet og

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere